Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 282
Offentligt
Tilsynsbrev til bestyrelsen for Udbetaling Danmark 2018 vedrørende 2017
Faktuelle oplysninger fra Udbetaling Danmarks
bestyrelse
Tilsynets opmærksomhedspunkter
Tilsynets opfølgende spørgsmål til bestyrelsen
1. Effektiv administration af offentlige ydelser og tilskud til borgere og virksomheder
Udbetaling Danmarks opgaveløsning i 2017
Udbetaling Danmark har i 2017 udbetalt ydelser for ca. 216,6 mia.
kr., hvilket er 2,5 procent mere end året før. Ydelserne berører ca.
2,4 mio. ydelsesmodtagere.
Udbetaling Danmark fik pr. 1. april 2017 ansvaret for
administration af en midlertidig jobpræmieordning til personer
med langvarig ydelsesperiode.
Tilsynet har efter drøftelser med Rigsrevisionen
ønsket og fået bedre muligheder for at afstemme
Udbetaling Danmarks regnskaber for de enkelte
ordninger med statsregnskabet. Tilsynet har noteret
sig, at Udbetaling Danmarks bestyrelse med
udarbejdelsen af en ny note i årsrapporten har
medvirket til at skabe øget gennemsigtighed i
ordningsregnskaberne.
Tilsynet noterer sig, at udviklingen i
administrationsomkostningerne på de enkelte
sagsområder skal ses i lyset af særlige indsatser mv.,
herunder f.eks. en ekstra indsats for at nedbringe
sagsbehandlingstiderne på boligstøtteområdet.
Da enhedsomkostningerne pr. ydelsesmodtager har
været stigende på de fleste sagsområder i 2017 er
der dog tale om en generel tendens, som tilsynet
finder det vigtigt, at bestyrelsen har fokus på.
Tilsynet ønsker at følge udviklingen i omkostningerne til
administration fordelt på de større sagsområder og skal derfor
anmode Udbetaling Danmarks bestyrelse om en nærmere
specifikation af årsagerne til de stigende enhedsomkostninger
for administrationen i 2017, jf. nøgletalstabel 1.2a, herunder
hvilke tiltag bestyrelsen evt. vil iværksætte i lyset af
udviklingen.
Tilsynet har endvidere noteret sig, at
administrationsomkostningerne pr. sag på fleksydelses-
området ligger på et væsentligt højere niveau end for andre
sagsområder, jf. nøgletalstabel 1.1. Udbetaling Danmarks
bestyrelse bedes oplyse tilsynet om årsagerne hertil.
Tilsynet finder det vigtigt at kunne følge den forventede
fremtidige udvikling i administrationsomkostningerne.
Tilsynet skal på den baggrund anmode Udbetaling Danmark
om, at der i nøgletalstabellerne også oplyses om udviklingen i
de samlede budgetterede administrations- og it-omkostninger
for budgetperioden 2018-2020.
Udvikling i administrationsomkostninger
De samlede administrationsomkostninger er steget fra 1.002 mio.
kr. i 2016 til 1.280 mio. kr. i 2017, svarende til en stigning på 28
procent. Den samlede stigning dækker over en række forhold,
herunder bl.a. øgede omkostninger til kundedrift, et øget it-bidrag
fra kommunerne og øgede omkostninger vedr.
Konkurrenceudsættelsesprogrammet.
Omkostningerne til administration af de ydelsesområder, der
finansieres af kommunerne, er steget med 101 mio. kr. til i alt 800
mio. kr. i 2017, svarende til en stigning på 14 procent. Stigningen
er sammensat af øgede udgifter til kundedrift på 56 mio. kr. og et
øget it-bidrag på 45 mio. kr.
Udviklingen i administrationsomkostningerne resulterer i stigende
enhedsomkostninger pr. ydelsesmodtager for sager vedr.
barselsdagpenge, boligstøtte, pension, fleksydelse samt
delpension, efterlevelses- og begravelseshjælp, jf. nøgletalstabel
1.2a.
Udbetaling Danmark har i 2017 for første gang aflagt fuldt
årsregnskab for administrationen af en række statslige finansielle
ordninger efter overtagelsen af opgaverne i oktober 2016.
Udbetaling Danmark har derudover administreret en statslig
jobpræmieordning fra 1. april 2017. De samlede udgifter til
administration af statslige ordninger er på den baggrund 66 mio.
kr. højere end i 2016.
1