Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 280
Offentligt
2033670_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Udstedelse af ændring af bekendtgørelse om arbejde med stof-
fer og materialer (ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugs-
anvisninger)
CVR 10172748
21. marts 2019
Som jeg tidligere har orienteret jer om, skal bekendtgørelsen om arbejde med stof-
fer og materialer ændres. Bekendtgørelsesændringen kommer samtidig med, at vi
politisk har sat fokus på det kemiske arbejdsmiljø. Som beskæftigelsesminister lig-
ger det mig meget på sinde, at vi i den forbindelse sikrer, at vi har tidssvarende reg-
ler, der kan flytte arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.
Moderniseringen af reglerne har over de seneste år været drøftet med arbejdsmar-
kedets parter. Bekendtgørelsen har været i høring i Arbejdsmiljørådet, som er enige
i ændringen.
Danmark har i mange år haft en særregulering om skriftlige arbejdspladsbrugsan-
visninger for farlige stoffer og materialer, men byrderne ved at overholde regule-
ringen står ikke længere mål med den effekt, det har på arbejdsmiljøet.
Derfor indebærer bekendtgørelsesændringen, at vi ophæver kravet om skriftlige ar-
bejdspladsbrugsanvisninger. Den kemiske
del af arbejdspladsvurderingen (”den
kemiske APV”) vil i stedet blive det centrale element i reguleringen af det kemiske
arbejdsmiljø, og Arbejdstilsynet vil kunne give påbud om kemisk APV.
Samtidig med ophævelse af kravet om skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger for
farlige stoffer og materialer beskriver vi det nuværende krav om oplæring og in-
struktion mere udførligt i reglerne.
Konkret vil ændringen betyde, at virksomhederne får en større fleksibilitet i forhold
til, hvordan de instruerer. Arbejdsgiveren skal dog fortsat, som det også tidligere
har været tilfældet, indhente sikkerhedsdatablade, ligesom det er understreget i reg-
lerne, at instruktionen skal understøttes af skriftligt materiale, hvis der arbejdes
med særligt farlige stoffer og materialer, hvis der er tale om særligt komplicerede
arbejdsprocesser og forhold, eller hvis den kemiske APV i øvrigt tilsiger det.
Skriftligt instruktionsmateriale kan fx også være piktogrammer, tegninger, en video
og /eller beskrivelser.
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2019. Bekendtgørelsen er vedlagt.
J.nr.
2018-4011
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 280: Udstedelse af ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugs-anvisninger), fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2