BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 28
Offentligt

Status for tilsyn med

a-kasser og kommuner

2017

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Kapitel 1. Indledning ........................................................................................ 4

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes administration .............................................. 7

. . Gru dlaget for STAR’s tilsy

ed a-kasserne

.................................................... 7

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder

–

Dialog-baseret tilsyn ................................ 10

2.2.1. Periodiske kontaktgruppemøder ............................................................. 10

2.2.2. Turnusmøder ........................................................................................... 11

2.3. Revision af a-kasserne...................................................................................... 13

2.3.1. A-kassernes økonomi og it ....................................................................... 14

2.3.2. De særligt risikobetonede områder ......................................................... 17

2.3.3. A-kassernes brug af Indkomstregisteret .................................................. 21

2.4. Dagpengereformen .......................................................................................... 22

2.4.1. Implementeringen af dagpengereformen ............................................... 22

2.4.2. Administrations- og tilsynsmodel ............................................................ 24

2.4.2.1. Beregning .............................................................................................. 25

2.4.2.2. Dataindberetning .................................................................................. 27

2.4.2.3. Udbetaling............................................................................................. 29

2.4.3. Det moderniserede rådighedstilsyn ........................................................ 34

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes administration af ydelsesområder under

Beskæftigelsesministeriet, hvor der ydes statsrefusion ................................... 35

3.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger ................................ 35

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2016 .................................................... 37

3.1.2 Beretning fra Rigsrevisionen om ministeriernes tilsyn med refusionen til

kommunerne ..................................................................................................... 37

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn ...................................................................... 38

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2017 ................................................... 39

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere omfanget af fejludbetalinger................... 43

4.1. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved udtræk i Indkomstregisteret er

ophørt den 30. juni 2017 ........................................................................................ 43

4.2. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatte-registerkontrol 2016 ..................... 44

4.2.1. Kontrollen af lønmodtagere indkomståret 2016 ..................................... 45

4.2.2. Kontrol af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller

for indkomståret 2016 ....................................................................................... 47

4.3. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto .......... 48

4.4. Tilbagebetaling fra medlemmerne .................................................................. 50

4.5. Anmeldelser fra andre myndigheder ............................................................... 51

4.6. A-kassernes administration i forbindelse med eksport af dagpenge til et andet

EU/EØS-land ............................................................................................................ 51

4.6.1. A-kassernes registrering af afsendelse / modtagelse af underretninger

fra arbejdsformidlinger i udlandet om overholdelse af det pågældende lands

kontrolforanstaltninger ..................................................................................... 53

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

4.6.2. A-kassernes registrering af modtagelse af underretning fra den

udenlandske arbejdsformidling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser............................................................................................................ 54

4.6.3. A-kassernes registrering af tilbagebetaling af EØS-dagpenge ................. 55

4.6.4. Aldersfordeling i 2017 for medlemmer, der har benyttet retten til

eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-land .................................................. 55

4.9. Indberetning af udenlandske arbejds– og forsikringsperioder, der kan danne

grundlag for udbetaling af en ydelse fra a-kassen. ................................................. 55

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på tilsynsområdet ............................................ 58

5.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol ................................................. 58

5.2. Tilsynet med a-kasernes rådighedsadministration .......................................... 59

5.3. Benchmarking af dagpengemodtageres jobsøgning ....................................... 60

5.4. Benchmarking af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning ............... 62

5.5. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .......... 63

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser ............................................................ 65

6.1. Beretninger i 2017 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde ................... 65

6.1.1. Beskæftigelsesministeriets data om res-sourceforløb ............................ 65

6.1.2. Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne ........................... 67

6.2. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde ...... 68

6.2.1. Beskæftigelsesministeriets data om res-sourceforløb (opfølgning)........ 69

6.2.2. Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.................. 69

6.3. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger ........................................................ 70

6.3.1. Satspuljen................................................................................................. 71

6.3.2. Statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse .......................................... 71

6.3.3. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører .............................................. 71

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 2017 beskriver aktiviteterne og resulta-

terne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede

tilsynsindsats med a-kasser og kommuner.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med a-

kasserne, jf. bl.a. § 88, stk. 7 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers administration, øko-

nomi, regnskaber og revision. Herudover også med a-kassernes

medlemmer og det særskilte tilsyn med a-kassernes administrati-

on af rådighed.

Rapporten indeholder desuden resultaterne vedrørende det kom-

munale tilsyn, herunder også resultater vedrørende kommuner-

nes rådighedsadministration, jf. § 13d i lov om aktiv socialpolitik,

samt resultaterne fra gennemgangen af de kommunale revisions-

beretninger.

Desuden præsenteres en aktuel status for en række nye udvik-

lingsinitiativer på tilsynsområdet om bl.a. arbejdet i Styregruppen

for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK), Den Fælles Dataenhed i

Udbetaling Danmark (UDK) mv.

Dagpengeformen blev fuldt indfaset pr. 1. juli 2017 og medførte

en række væsentlige ændringer for styrelsens tilsynsindsats. Re-

formens overordnede formål er at styrke incitamentet til at tage

et arbejde, gøre det mere attraktivt at tage arbejde

–

også i kor-

tere perioder, fremme mobiliteten og trygheden på det danske

arbejdsmarked samt øge brugen af registre som baggrund for

automatiserede processer i a-kassernes administration og gøre de

samme informationer tilgængelige for både den ledige, jobcentret

og a-kassen.

Henholdsvis 2. januar og 1. juli 2017 trådte lovændringerne som

følge af dagpengereformen i kraft. Fra 1. juli 2017 blev dagpen-

gesystemet således ændret fra et uge- til et månedsbaseret dag-

pengesystem med acontoudbetaling og efterfølgende eventuelle

reguleringer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

For at sikre en korrekt og rettidig implementering af reformen i

alle a-kasser tilrettelagde styrelsen en række særlige tilsynsmæs-

sige initiativer i løbet af 2017.

Alle a-kasser skulle fra 1. juli 2017 udbetale dagpenge i overens-

stemmelse med de nye regler og på grundlag af de it-systemer,

som a-kasserne havde udviklet sammen med deres it-

leverandører i løbet af det seneste år. Monitorering af a-kasserne

har vist, at udbetalingerne fra 1. juli 2017 foregik uden væsentli-

ge forsinkelser.

I forhold til kommunerne har de umiddelbare tendenser fra gen-

nemgangen af de kommunale revisionsberetninger, bl.a. vist, at

antallet af kommuner med revisionsbemærkninger er faldet og

der er flere kommuner der generelt administrerer personsagsom-

råderne i overensstemmelse med lovgivningen.

Styrelsen fører desuden tilsyn med kommunernes rådighedsad-

ministration i sager om jobparate borgere på integrationsydelse

og kontanthjælp. Resultaterne af de gennemførte tilsyn i 2017

indikerer, at der i dag forekommer færre fejl i sager om afmelding

som jobsøgende ved manglende tjek af jobforslag end tidligere.

Styrelsen vil også i 2018 have fokus på afmeldingssagerne for at

sikre et bredere grundlag for en vurdering af, om der generelt er

sket en positiv udvikling i kvaliteten af kommunernes sagsbe-

handling på området.

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, medvirker styrelsen også i en

lang række nye udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområ-

det, herunder i den fællesoffentlige Styregruppe for Fejludbetalin-

ger og Kontrol (SFK). Styregruppen er overordnet ansvarlig for at

styrke det tværgående fællesoffentlige samarbejde på kontrolom-

rådet. Det gælder i forhold til indsatsen mod fejludbetalinger

samt løbende at sikre gensidig information om og koordinering

med beslægtede initiativer på tværs af den offentlige sektor.

Desuden understøtter styregruppen myndighedernes arbejde for

effektiv sagsbehandling via initiativer, som fremmer øget automa-

tisering på diverse ydelsesområder, som led i implementeringen

af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen har i 2017 og primo 2018 afgivet to opfølgningsno-

tater på Beskæftigelsesministeriets område. En om Beskæftigel-

sesministeriets data om ressourceforløb og en om samarbejdet

mellem kommunerne og Udbetalings Danmark. Det fremgår af

opfølgningsnotaterne, at Rigsrevisionen fortsat vil følge Beskæfti-

gelsesministeriets arbejde med løbende at følge op på den tvær-

faglige brug og kombination af beskæftigelses-, social- og sund-

hedstilbud i ressourceforløbene og ministeriets arbejde for at eva-

luere effekten af ressourceforløbene.

Rigsrevisionen har i et afsluttende opfølgningsnotat om samar-

bejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vurderet at

kommunerne og Udbetaling Danmark har styrket samarbejdet om

kontrol af udbetaling af sociale ydelser. Derudover har Rigsrevisi-

onen fundet det tilfredsstillende, at kommunerne og Udbetaling

Danmark har etableret en fælles ramme for kontrol af udbetalte

sociale ydelser, og at KL og Udbetaling Danmark også har indgået

forpligtende aftaler om et mere effektivt samarbejde på kontrol-

området.

Rigsrevisionen afgav i januar 2018 en beretning om Beskæftigel-

sesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og

Integrationsministeriets tilsyn med refusionen til kommunerne.

Statsrevisorerne fandt det på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes

behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten, og

derfor er vurderingen, at der er behov for at forbedre ministerier-

nes tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder om refusion

for deres udgifter, så ministeriernes del af statsregnskabet på re-

fusionsområdet er korrekt. Beskæftigelsesministeriet og STAR har

allerede i efteråret 2017 igangsat et udviklingsarbejde med hen-

blik på at forbedre revisionsmodellen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2. Tilsyn med a-kassernes

administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med a-

kassernes samlede administration, herunder udbetalingstilrette-

læggelse, økonomi, egenkontrol, regnskaber, revision og rådig-

hedstilsyn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 88 og tilsyn

i samarbejde med andre offentlige myndigheder, jf. lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90a-91b.

Styrelsens tilsyn er baseret på to spor. Dels er tilsynet baseret på

opfølgning på a-kassernes resultater i det dialogbaserede tilsyn.

Det sker i den daglige dialog med a-kasserne og i regi af periodi-

ske kontaktgruppemøder og løbende turnusmøder med samtlige

a-kasser, herunder også opfølgning på det særlige rådighedstil-

syn. Endvidere sker tilsynet ved opfølgningen på revisionen af a-

kasserne, som udføres af a-kassernes revisorer. Denne årlige re-

visionsmæssige gennemgang af bl.a. administration og økonomi,

afrapporteres i a-kassernes revisionsprotokollater, som fremsen-

des til styrelsen til nærmere gennemgang og opfølgning.

2.1. Grundlaget for STAR’s tilsyn med a-

kasserne

Styrelsens vurdering af intensiteten i tilsynet med de enkelte a-

kasser prioriteres i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om krav

til a-kassernes kontrol og administration (bekendtgørelse nr. 986

af 29. juni 2016) og bekendtgørelsen om tilsynet med de aner-

kendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen (bekendtgørelse

nr. 981 af 29. juni 2016) og bekendtgørelsen om revision af de

anerkendte a-kasser (bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober

2016).

For så vidt angår fokusområderne i styrelsens tilsynsindsats, har

styrelsen bl.a. fokus på opgaver og processer indenfor følgende

områder:

1. A-kassernes håndtering af ydelser

–

hermed menes de proces-

ser og den håndtering, der knytter sig til a-kassernes lovbestemte

kompetence og lovmedholdigheden af administrationen af udbe-

talingen af ydelser med fuld statslig refusion.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

2. A-kassernes rådighedstilsyn

–

hermed menes de processer og

den håndtering, der knytter sig til a-kassernes administration af

reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed.

3. A-kassernes administration og revisionen af a-kasserne

–

hermed menes de processer og forretningsgange, der knytter sig

til aflæggelse af regnskab, revision, it mm. Og forvaltningen af

relevante væsentlige sagsområder

–

først og fremmest revisions-

gennemgang og årsregnskab

–

herunder særligt vurdering af be-

lægning af ydelseskort, supplerende dagpenge, selvstændig virk-

somhed, rådighed, overgang til efterløn og korrekt belægning af

efterlønskort, opkrævning af restancekrav og statskrav hos med-

lemmet, medlemsbidrag, EØS-administrationen m.v.

4. Tilsyn med

revisionens udførelse

5. A-kassernes relationer/interaktion med andre i den beskæfti-

gelsespolitiske indsats

–

f.eks. i forhold til kommunerne.

6. Indsatsen vedrørende

snyd og fejludbetalinger

7. Eventuelle andre forhold

–

altså de processer, som ikke umid-

delbart kan rummes indenfor ovenstående punkt 1-6. Det kan

f.eks. være vedtægtsforhold, spørgsmål om a-kassernes formål,

klagesager og -frekvens på baggrund af oplysninger fra Center for

Klager om Arbejdsløshedsforsikring, medlemsbidrag og medlems-

kontingent, administrative fælleskaber, IT-sikkerhed (og databe-

skyttelseslovgivning), medlemshenvendelser m.m.

Over tid gennemføres styrelsens tilsyn med a-kasserne derfor

med en skiftende intensitet og fokus, væsentlighed og vurderet

risiko for indsatsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Hovedelementerne illustreres i figur 1 nedenfor:

Figur 1 - elementer i tilsynet med a-kasserne

Konkret sagsbehandling og evt. genopretning af a-kassens administration

Løbende gennemgang af udvalgte sagsområder i alle a-kasser

Revisionsgennemgang og årsregnskab

–

a-kassens økonomi administration, it-

systemer og administrationsområder bl.a. vurdering af belægning af

ydelseskort, supplerende dagpenge, selvstændig virksomhed, rådighed,

overgang til efterløn og korrekt belægning af efterlønskort, opkrævning af

krav og statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

Turnusgennemgang med samtlige a-kasser på baggrund af det særskilt

udarbejdede tilsynsoverblik vedrørende væsentlige fokusområder i hver

enkelt a-kasse

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

På

første trin

i tilsynet er udgangspunktet for styrelsens tilsyn

nøgletalsoversigter og tilsynsoverblik for a-kasserne, som lægges

til grund for gennemførelsen af de løbende obligatoriske turnus-

møder med a-kasserne.

Kilderne til denne gennemgang fremgår af tilsynsoverblikket og

omfatter bl.a. medlems- og økonomioversigter fra revisionsproto-

kollaterne, revisorens bemærkninger i forbindelse med gennem-

gangen, klagesager og

–

frekvenser, resultatet af register(sam-

)kørsler m.v.

På

andet trin

i styrelsens tilsyn med a-kasserne foretages en

gennemgang af de indsendte årsregnskaber der bl.a. er aflagt i

henhold til reglerne i bekendtgørelsen om tilsynet med de aner-

kendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. og revisorer-

nes beretninger om den udførte revision, der er gennemført i

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

henhold til reglerne i bekendtgørelsen om revision af de aner-

kendte a-kasser.

En meget væsentlig del af den særligt risikobetonede administra-

tion i a-kasserne afrapporteres i forbindelse med det årlige revisi-

onsarbejde, og styrelsen anvender a-kassernes regnskab som en

væsentlig indikator for vurderingen af den generelle administrati-

on. Tilsynet omfatter både a-kassens egne midler og de modtag-

ne statslige refusionstilskud. Styrelsens tværgående vurdering af

revisionens resultater afrapporteres også samlet overfor a-

kassernes revisorer.

Med den ændrede tilsynsindsats med implementeringen af dag-

pengereformen fra 1. juli 2017, som er nærmere beskrevet i af-

snit 2.4 er fokus ændret, idet der på det

tredje trin

laves en lø-

bende vurdering af udvalgte sagsområder i alle a-kasser. Der er

dels tale om overvågning af administrationen men også egentlig

kontrol af a-kassernes administration.

På

fjerde trin

kan styrelsen i særlige tilfælde, på baggrund af

oplysninger fra trin 1-3 og yderligere indhentede redegørelser i a-

kassen, foretage en mere vidtgående gennemgang af a-kassens

administration. Styrelsen kan pålægge a-kassen at foretage en

nærmere fastlagt opfølgning indtil a-kassens administration er

rettet op igen.

2.2. Kontaktgruppe- og turnusmøder

–

Dialog-

baseret tilsyn

Som led i det dialogbaserede tilsyn med a-kasserne, holder sty-

relsen periodiske kontaktgruppemøder med udvalgte a-kasser og

Danske A-kasser. Videre har styrelsen løbende turnusmøder med

samtlige a-kasser.

2.2.1. Periodiske kontaktgruppemøder

Møder i Kontaktgruppen afholdes med henblik på at udveksle er-

faringer om a-kassernes brug af nuværende og nye kontrol- og

tilsynsredskaber som led i reformimplementering mv. Det gælder

f.eks. dagpengereformen, efterreguleringer, rådighedstilsynet,

udveksling af oplysninger med udenlandske myndigheder, æn-

dringer på revisionsområdet mv.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Der holdes som udgangspunkt 4 møder hvert år fordelt på et mø-

de i hvert kvartal. I 2017 er afholdt 4 møder.

2.2.2. Turnusmøder

Turnusmøder er væsentlige led i det resultatorienterede og dia-

logbaserede tilsyn med den enkelte a-kasse. Mødekadencen er, at

der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres indi-

viduelle møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt element i turnusmøderne er en drøftelse af styrel-

sens vurdering af a-kassens kvalitetsniveau på udvalgte væsent-

lige områder. Til brug for denne vurdering udarbejder styrelsen et

tilsynsoverblik med det formål at have et grundlag for en drøftel-

se med den enkelte a-kasse om performance, effektivitet, kvali-

tetsmetodik, sagsbehandlingskvalitet og regeloverholdelse, retti-

digheder, grad af egenkontrol, evaluering af a-kassens samlede

performance i styrelsen tilsyn, serviceprofil, udbetalingsrutiner,

fejl, klager, digitalisering m.v.

I udarbejdelsen af dette tilsynsoverblik indgår bl.a.:



Resultaterne af styrelsens forskellige tilsynsinitiativer.

A-kasserevisorernes konklusioner i a-kassernes revisions-

protokollater om bl.a.

a. administration af udbetalingsgrundlaget for a-kasse-

ydelser,

b. administrative rutiner og processer,

c. it-system, herunder sikkerhedspolitik, tredjepartser-

klæringer og forretningsgangsbeskrivelser,

d. a-kassens tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til

eventuelle afdelinger,

e. regeloverholdelse,

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

f. overholdelse af retningslinjer i forbindelse med even-

tuelt administrationsfællesskab med en faglig orga-

nisation, og

g. a-kassens økonomi og regnskab, herunder refusions-

regnskab og bogholderi.



Status, rettidigheder og resultater af a-kassens Indkomst-

kontrol og feriekontokontrol.

Servicemål.

Kvalitetssikring og graden af interne kontrolprocedurer.

Antal og karakter af indberetninger fra Center for Klager

om Arbejdsløshedsforsikring (CKA), hvis CKA har udtalt kri-

tik af a-kassens sagsbehandling herunder antal af klagesa-

ger, omgørelsesprocenter, hjemvisninger mm.

Statistik over styrelsens opgørelse over a-kassernes afreg-

ning af tilbagebetalinger, herunder fordelingen mellem be-

løb, som vedrører uagtsomhed, svig og a-kassens egne

administrative fejl (eneansvarssager).

A-kassens overholdelse af tidsfrister i forhold til fx afreg-

ninger af refusioner, renter, medlemsbidrag og indsendelse

af månedsbalancer.

Antal og karakteren af klager fra medlemmer over a-

kassens administration.

A-kassernes ønsker og behov for administrative tilpasnin-

ger og forbedringer.



Der er i 2017 gennemført ni turnusmøder med a-kasser, hvor

ovennævnte emner indgik. Endvidere blev også implementeringen

af dagpengereformen drøftet med den enkelte a-kasse, herunder

hvilke konkrete problemstillinger, der særlig gjorde sig gældende.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

2.3. Revision af a-kasserne

A-kassernes regnskaber revideres hvert år af a-kassens revisor i

henhold til reglerne i § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring mv. og bekendtgørelse nr. 354 af 8. april 2015 om revi-

sion af de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Ved revisionen efterprøver revisor, om regnskabet er rigtigt og

om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Det reviderede årsregnskab skal være forsynet med en revisions-

påtegning, der er udformet i overensstemmelse med de af styrel-

sen og Rigsrevisionen givne retningslinjer, herunder bestemmel-

serne i erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandar-

der. Hvis der er forbehold, skal det fremgå af påtegningen.

A-kassernes årsregnskaber og revisionsprotokoller sendes til sty-

relsen hvert år. Materialet for regnskabsåret 2016 er modtaget i

styrelsen den 15. marts 2017.

Styrelsen har gennemgået a-kassernes regnskaber og revisions-

protokoller for 2016, fulgt op på revisorernes bemærkninger og

undersøgt, om revisorerne har revideret de områder, som revisi-

onen skal omfatte, herunder de uafsluttede forhold fra gennem-

gangen af regnskaber og revisionsprotokoller for 2015.

Gennemgangen er afsluttet ved, at der er sendt afsluttende brev

til den enkelte a-kasse og kassens revisor. I det omfang, at a-

kassen ved afslutningen af gennemgangen mangler at følge op på

et eller flere forhold, fremgår det af det afsluttende brev. Styrel-

sen vil følge op på eventuelle uafsluttede forhold i gennemgangen

af årsregnskaberne og revisionsprotokollerne for 2017.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

2.3.1. A-kassernes økonomi og it

Resultaterne for 2015-2016 er opdelt på 4 kategorier i tabel 1.

Tabel 1. A-kassernes økonomi og it, 2015

–

2016, antal forhold a-kasserne skal følge

2015

op på

Regnskab og økonomi

Bemærkninger om f.eks. a-kassens bogføring, afstemning af konti, opdate-

ring/udarbejdelse af økonomiske forretningsgange, beskrivelser og implementering af

manuelle kontroller på økonomiområdet, udarbejdelse af årsregnskab, bemærkninger om

a-kassens likviditet, egenkapital og om administrationsaftaler med faglige forbund mv.

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold

A-kassens it og kontroller

Bemærkninger om mangler i a-kassens generelle it-kontroller (it-sikkerhedspolitik, be-

redskabsplaner, adgang til systemer mv.) og applikationskontroller (manuelle og pro-

grammerede), herunder registrering af medlems- og efterlønsbidragsperioder (vandre-

blanketten) og registrering og indberetning af oplysninger af kommunernes medfinansie-

ring af ydelser. Hvis bemærkningerne er konstateret i stikprøvekontrollen for de risikobe-

tonede områder vil bemærkningerne dog kun indgå i tabel 4.

Manglende oplysninger til revisorerne

A-kassen har ikke sikret, at a-kassens revisor får de nødvendige oplysninger, herunder

tredjepartserklæringer fra a-kassens dataleverandører, som revisor skal bruge for at

kunne revidere a-kassen i overensstemmelse med reglerne eller for, at revisor kan afrap-

portere sin revision rettidigt i revisionsprotokollen.

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

110

Det fremgår af tabel 1, at der samlet har været en god udvikling

fra 110 til 66 forhold, som a-kasserne skal følge op på fra 2015 til

2016. Den positive udvikling skyldes dels, at antallet af tredje-

partserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold er

færre (fra 35 til 17 erklæringer), og at antallet af tilfælde, hvor a-

kassen ikke har sikret, at a-kassens revisor har fået de oplysnin-

ger, som revisor skal bruge i sin revision af a-kassen, er faldet fra

45 til 23 tilfælde.

De fire kategorier er nærmere beskrevet nedenfor.

Regnskab og økonomi:

Antallet af forhold angående a-kassens

regnskab og økonomi er næsten uændret fra 17 i 2015 til 15 i

2016. En gennemgang af de 15 forhold viser, at der er tale om

udfordringer, der skyldes forholdene i den enkelte a-kasse, f.eks.

fejl i renteberegning, forsinkelser i rykkeproceduren ved med-

lemsbidragsrestancer mv.

It og kontroller:

Antallet af forhold angående a-kassens it og

kontroller er også næsten uændret fra 13 forhold i 2015 til 11

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

forhold i 2016. En gennemgang af de 11 forhold viser, at der er

tale om forskelligartede bemærkninger angående a-kassernes it

og kontroller, som tilsyneladende skyldes den helt konkrete situa-

tion i den enkelte a-kasse.

Styrelsen følger op i gennemgangen af 2017 på alle forhold, hvor

a-kasserne skal følge op angående a-kassens it og kontroller.

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærk-

ninger/-forbehold:

I 2016 var der 17 tredjeparts-erklæringer

med en eller flere bemærkninger/forhold, hvor der i 2015 var 35

tredjepartserklæringer

med

eller

flere

bemærknin-

ger/forbehold.

De 17 ”tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/

forbehold” i 2016 er 17 tilfælde, hvor a-kasser

har modtaget en

tredjepartserklæring fra a-kassens dataleverandør og hvor a-

kassens revisor gør opmærksom på, at der er bemærkninger/

forbehold i erklæringen om forhold, der bør ændres enten hos en

af a-kassens dataleverandører eller i et af a-kassens it-systemer.

Styrelsen ser udviklingen til 17 tredjepartserklæringer med en

eller flere bemærkninger/forhold i 2016 som et tegn på, at a-

kasserne har etableret aftaler med deres it-leverandører og at

forholdene derfor er forbedret.

Manglende oplysninger til revisorerne:

De 23 tilfælde under

”manglende oplysninger til revisorerne” er tilfælde i 2016, hvor

en a-kasse ikke har sikret, at a-kassens revisor har fået de oplys-

ninger, som revisor skal bruge til sin revision af a-kassen. Det vil

sige, at revisor i 23 tilfælde har manglet oplysninger, som revisor

skulle anvende i sin revision af a-kassen for 2016.

I 22 af de 23 tilfælde er det en tredjepartserklæring, der mangler

fra en af a-kassens dataleverandører. De 22 tilfælde fordeler sig

på 13 a-kasser. De 13 a-kasser, der i 2016 mangler en eller flere

tredjepartserklæringer er Arbejdsløshedskassen for Journalistik,

Kommunikation og Sprog, Socialpædagogernes Landsdækkende

Arbejdsløshedskasse, FOA’s A-kasse,

Fødevareforbundet NNF´s

Arbejdsløshedskasse, El-Fagets Arbejdsløshedskasse, Byggefage-

nes A-kasse, Min A-kasse, A-kassen LH, Teknikernes Arbejdsløs-

hedskasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsløshedskasse, Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-

kasse og CA A-kasse.

Fra 2015 til 2016 har der været en positiv udvikling. I 2015 var

der således 45 tilfælde, hvor en a-kasse ikke har sørget for, at a-

kassens revisor har fået de oplysninger, som revisor skal bruge til

sin revision af a-kassen, jf. tabel 3. Det vil sige, at grundlaget for

revisionen af a-kassen for 2015 ikke var helt tilstrækkeligt i 45

tilfælde. Ud af de 45 tilfælde drejede 44 sig om, at a-kassen ikke

har modtaget en tredjepartserklæring fra a-kassens dataleveran-

dør, som revisor skal anvende til sin revision. De 44 tilfælde for-

delte sig på 20 a-kasser.

Den positive udvikling fra 2015 til 2016 ændrer dog ikke ved, at

der fortsat mangler tredjepartserklæringer til brug for revisionen

af a-kasserne. Det er vigtigt, at a-kasserne stiller de tredjeparts-

erklæringer til rådighed for revisorerne, som revisorerne har brug

for til deres revision. Tredje-partserklæringerne skal give a-

kassernes revisorer oplysninger om a-kassernes dataleverandører

og de it-systemer, som a-kassen anvender, så revisorerne kan

udføre it-revisionen af a-kasserne på et tilstrækkeligt oplyst

grundlag.

Styrelsen drøftede derfor i januar 2017 problemstillingen med de

manglende tredjepartserklæringer med a-kassernes revisorer og

den 30. januar 2017 indskærpede styrelsen, at a-kassernes ledel-

se skal sikre sig, at a-kassen modtager alle de fornødne tredje-

partserklæringer for 2016 fra a-kassens it-leverandører, og at a-

kassernes revisorer modtager erklæringerne så betids, at a-

kassens revisorer kan udtale sig om dem i revisionsprotokollerne

for 2016.

I forbindelse med styrelsens gennemgang af revisionsprotokolla-

terne for 2016 har styrelsen fulgt op overfor alle a-kasserne på,

om a-kasserne har sikret, at revisorerne har modtaget alle de

påkrævede tredjepartserklæringer i tide til, at erklæringerne ind-

går i revisionen af 2016. På baggrund af gennemgangen af 2016

har styrelsen i september 2017 holdt møder med de a-kasser, der

mangler tredjepartserklæringer for 2016 og hvor a-kassen ikke

ved f.eks. leverandørskifte har sikret, at de nødvendige erklærin-

ger bliver udarbejdet fremadrettet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

I forbindelse med styrelsens gennemgang af revisions-

protokollaterne for 2017 vil styrelsen igen følge op på, om a-

kasserne har sikret, at revisorerne har modtaget alle de påkræ-

vede tredjepartserklæringer i tide til, at erklæringerne indgår i

revisionen af 2017, hvilket senest er taget op med a-kassernes

revisorer i februar 2018.

Tabel 2. Fordelingen på a-kasser af antal forhold, a-kassen skal følge op på, 2015

–

2016

Antal forhold, a-kassen skal følge op på

1-2

3-4

5-6

7-9

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

2016

Fra 2015 til 2016 har der generelt været en positiv udvikling i an-

tallet af forhold, der skal følge op på i a-kasserne. Det skyldes, at

der for de enkelte a-kasser er færre forbehold/bemærkninger i

tredjepartserklæringer og færre tilfælde, hvor revisorerne har

tredjepartserklæringer til brug for deres revisor.

2.3.2. De særligt risikobetonede områder

Styrelsen har i bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a-

kasser fastsat 9 områder, som skal gennemgås årligt ved stikprø-

ver. Styrelsen har udvalgt områderne ud fra risikoen for og væ-

sentligheden af en eventuel fejladministration i a-kasserne. Der er

tale om følgende områder:

1. Korrekt belægning af dagpengekort

2. Supplerende dagpenge

3. Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

4. Rådighed

5. Overgang til efterløn

6. Korrekt belægning af efterlønskort

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

7. Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

8. Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet

9. EØS-administrationen

Tabel 3. Antal stikprøver, antal fejl og fejlprocent for pkt. 1-7, 2015-2016

Korrekt belægning af dagpenge-

kort(pkt. 1)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Supplerende dagpenge(pkt. 2)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse(pkt. 3)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Rådighed(pkt. 4)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Overgang til efterløn(pkt. 5)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Korrekt belægning af efterløns-

kort(pkt. 6)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Drift af selvstændig virksomhed

samtidig med efterløn (pkt. 7)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Dagpenge, rådighed og efter-

løn(pkt. 1-7)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltstående og

systematiske/betydelige)

Fejlprocent

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

795

8,9

445

6,7

2016

784

2,9

408

4,4

260

15,0

588

12,1

260

4,6

221

8,1

669

13,5

258

1,9

399

5,0

372

2,7

118

9,3

124

7,3

2.865

254

8,9

2.836

173

6,1

Tabel 5 viser, at antallet af stikprøver for pkt. 1-7 er stort set

uændret fra 2015 til 2016, samtidig med at antallet af stikprøver

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

med fejl er faldet med 81 stikprøver og fejlprocenten er faldet

med 2,8 procentpoint.

Tabel 4. Antal stikprøver, antal fejl og fejlprocent for opkrævning af krav og statskrav og EØS-

Administrationen, 2015-2016

Opkrævning af krav og

statskrav (pkt. 8)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt (enkeltståen-

de og systemati-

ske/betydelige)

Fejlprocent

EØS-Administrationen

(pkt. 9)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent(antal fejl/antal

stikprøver)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

537

6,0

2016

336

6,0

154

2,6

156

3,9

Tallene for opkrævning af krav og statskrav (pkt. 8) i tabel 4 for

henholdsvis 2015 og 2016 kan ikke sammenlignes. Det skyldes,

at resultaterne for 2015 er resultaterne af temarevisionen for det

år. Temarevisionen omfattede udover opkrævning af krav og

statskrav også revision af a-kassernes afgørelser. Resultaterne

for 2016 omfatter derimod kun opkrævning af krav og statskrav.

Resultaterne for EØS-administrationen (pkt. 9) er uændrede, idet

antallet af stikprøver, antallet af fejl og fejlprocenten er tilnær-

melsesvis de samme for henholdsvis 2015 og 2016.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5. Fordeling af fejl angående dagpenge, efterløn, rådighed, opkrævning af krav og statskrav og

EØS-administrationen (pkt. 1- 9), 2016

Antal stikprøver Antal stikprøver

med fejl, hvor

fejlen er enkelt- fejlen er systema-

stående*

tisk/betydelig*

165

Antal fejl

1. Belægning/dagpengekort

2. Supplerende dagpenge

3. Selvstændig virksomhed/bibeskæftigelse

4. Rådighed

5. Overgang til efterløn

6. Belægning/efterlønskort

7. Drift af selvstændighed virksomhed sam-

tidig med efterløn

8. Opkrævning af krav og statskrav hos

medlemmet

9. EØS- administration

I alt

199

* Enkeltstående fejl er fejl, der må forventes ikke at opstå i tilsvarende sager fremover, idet der ikke

ligger en fejlkilde til grund, der ensidigt påvirker resultatet i en bestemt retning. Systematiske fejl skyl-

des en fejl i "systemet" og må derfor forventes at opstå i tilsvarende sager fremover medmindre der

ændres i f.eks. forretningsgange, it-sikkerhedspolitikker, programmerede kontroller mv. Betydelige fejl

er en eller flere ensartede fejl indenfor samme administrationsområde, hvor fejlen må forventes at opstå

i tilsvarende sager fremover af andre grunde, f.eks. fordi a-kassens personale har misforstået en arbejds-

gang, en regel mv. Fælles for de systematiske og de betydelige fejl er, at de må forventes at opstå i tilsva-

rende sager fremover, med mindre der sker en ændring.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Revisorerne har opdelt fejlene i henholdsvis enkeltstående og sy-

stematiske/betydelige fejl. Formålet med opdelingen er at rette

det primære fokus mod de systematiske/betydelige fejl hos a-

kassen, hvor der er størst risiko for, at fejlene opstår igen.

Ud af alt 199 stikprøver med fejl, var fejlen systematisk/betydelig

i 34 af stikprøverne. De 34 stikprøver med fejl, hvor fejlen er sy-

stematisk/betydelig, fordeler sig på i alt 4 a-kasser. Der er såle-

des 21 a-kasser i 2016, hvor der ikke er konstateret systemati-

ske/betydelige fejl. For 2015 var der 55 stikprøver med fejl, hvor

fejlen var systematisk/betydelig og de fordelte sig også på 4 a-

kasser. En gennemgang de systematiske/betydelige fejl viser

dog, at der er tale om andre a-kasser og problemstillinger end i

2015.

Styrelsen har i gennemgangen af 2016 fulgt op på alle de syste-

matiske/betydelige fejl, herunder at a-kassens revisor kan kon-

statere, at a-kasserne har sikret, f.eks. ved implementering af

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

ændringer i it-kontroller, forretningsgange, undervisning af med-

arbejdere mv., at fejlene ikke opstår igen.

2.3.3. A-kassernes brug af Indkomstregisteret

A-kasserne bruger oplysninger fra Indkomstregisteret til at føre

kontrol med, at der ikke sker fejludbetalinger til medlemmerne.

A-kasserne har kun ret til at slå op i Indkomstregisteret for egne

medlemmer. A-kasserne skal derfor foretage logning af alle op-

slag i Indkomstregisteret, og a-kassernes revisorer skal kontrolle-

re alle logningerne og undersøge, at der udelukkende er hentet

oplysninger i overensstemmelse med reglerne.

Hvis revisor oplyser, at en a-kasse har indført en spærring i sit it-

system, så a-kassen kun kan slå op på egne medlemmer, er dette

tilstrækkeligt. Reglerne om opslag på egne medlemmer, logning

og revision fremgår af § 3, § 7, stk. 2 og § 9, stk. 3 i bekendtgø-

relse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte

arbejdsløshedskassers administration samt § 14 i bekendtgørelse

nr. 354 af 8. april 2015 om revision af de anerkendte a-kasser.

Ved afslutningen af gennemgangen af revisionsprotokollerne for

2016 har én a-kasse fået bemærkninger på området. Ved afslut-

ningen af gennemgangen af 2015 fik ingen a-kasse bemærknin-

ger på området.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

2.4. Dagpengereformen

2.4.1. Implementeringen af dagpengereformen

Dagpengeformen blev fuldt indfaset pr. 1. juli 2017 og medførte

en række væsentlige ændringer for styrelsens tilsynsindsats. Re-

formens overordnede formål er, at:



styrke incitamentet til at tage et arbejde i løbet af dagpen-

geperioden,

gøre det mere attraktivt at tage et arbejde - også i kortere

tid og til en evt. lavere løn, da der bliver mulighed for flek-

sibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret,

fremme mobiliteten og trygheden på det danske arbejds-

marked og således sikre ro og stabilitet på dagpengeområ-

det til gavn for både lønmodtagere som arbejdsgivere,

øge brugen af registre som baggrund for automatiserede

processer i a-kassernes administration samt gøre de sam-

me informationer tilgængelige for både den ledige, jobcen-

tret og a-kassen.



Henholdsvis 2. januar og 1. juli 2017 trådte lovændringerne som

følge af dagpengereformen i kraft. Fra 1. juli 2017 kom bl.a. føl-

gende ændringer:



Dagpengesystemet ændres fra et uge- til et månedsbaseret

dagpengesystem med acontoudbetaling og efterfølgende

eventuelle reguleringer.

Forbruget af dagpenge sker i timer frem for i uger.

Medlemmet får en Beskæftigelseskonto og ret til fleksibel

genoptjening af retten til ydelser.

Dagpengesatsen beregnes på en ny måde.

Reglerne om overskydende timer afskaffes.



Reformen og lovændringerne sigter mod at understøtte en digita-

liseret sagsbehandling med færrest mulige manuelle processer.

Med reformen er der etableret et digitalt, registerbaseret og mere

automatiseret dagpengesystem, hvor beregningen af retten til

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

ydelser og sats foregår på baggrund af objektive oplysninger fra

bl.a. Indkomstregisteret. Tilsvarende foregår udbetalingen af

ydelser på baggrund af oplysninger fra medlemmet, Indkomstre-

gisteret og andre registre. Ligeledes sker der på samme tid en

dataindberetning til styrelsen om a-kassens sagsbehandling.

Særlig monitorering af a-kassernes udbetalinger samt regulerin-

ger op imod reformens ikrafttræden

Som led i styrelsens tilsyn med a-kassernes administration blev

der efter overgangen til det nye dagpengesystem pr. 1. juli 2017

gennemført en monitorering af, om udbetalinger og reguleringer

skete rettidigt og med de korrekte beløb efter den nye lovgivning

og hvilke uforudselige problemstillinger, der eventuelt måtte være

konstateret.

Monitoreringen foregik på den ene side via kvalitative tilbagemel-

dinger fra a-kasserne og på den anden side digitalt via a-

kassernes dataindberetninger til styrelsen samt via registre som

fx Indkomstregisteret.

A-kasserne gav primo august og primo september 2017 tilbage-

melding på, hvordan de første udbetalinger og reguleringer var

gået, herunder om der havde været forsinkelser med udbetalinger

eller reguleringer, således at styrelsen kunne vurdere forløbet.

Styrelsen kunne via a-kassernes dataindberetninger foretage en

overvågning og validering af, om a-kasserne var i stand til at ind-

berette data og om det skete for alle de ledighedsberørte med-

lemmer. Der kunne endvidere fra Indkomstregisteret foretages

udtræk over det antal medlemmer, som den enkelte a-kasse ud-

betalte til i en given måned, og disse data kunne sammenholdes

med data fra den pågældende a-kasse. Det var således muligt at

foretage en vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de

forskellige datasæt, eller om der var oplysninger, der tydede på

fejladministration.

Monitoreringen viste, at udbetalingerne af dagpenge foregik uden

væsentlige forsinkelser. Flere medlemmer valgte at indsende

dagpengekort umiddelbart efter udbetalingsperioden, således at

hele månedens arbejdstimer kunne oplyses på ydelseskortet og

dermed kunne reguleringer undgås.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

De første reguleringer foregik i august måned af udbetalinger fra

juli måned. A-kasserne oplyste, at reguleringerne gav væsentlige

udfordringer i a-kasserne, idet mange sager var

”faldet af båndet”

til manuel behandling og få af dem fører til egentlig regulering.

Der var tale om udfordringer relateret til validiteten af oplysnin-

gerne i Indkomstregisteret og tekniske forhold, som gjorde regu-

leringsopgaven større end forventet. Nogle var opstarts- og over-

gangsproblemer mens andre beror på medlemmernes ansættel-

sesforhold med fx forskudte lønperioder, vikaransættelser med

varierende timer m.v.

Nogle af de tekniske og it-mæssige problemstillinger er tilrettet

eller er under tilretning i a-kasserne og begrænser derfor fremad-

rettet antallet af manuelle sager til behandling. Andre problemstil-

linger har relation til lovgivningen og derfor pågår der mellem a-

kasserne og STAR drøftelser om hvordan yderligere lempelser

eventuelt kan implementeres.

2.4.2. Administrations- og tilsynsmodel

Med dagpengereformen er rammerne for et fleksibelt og ind-

komstbaseret dagpengesystem med månedsudbetaling af dag-

penge fastlagt. Dagpengereformen har med den øgede digitalise-

ring givet styrelsen helt nye muligheder for at føre tilsyn og kon-

trol med a-kassernes administration, herunder beregning, data-

indberetning og udbetaling af ydelser jf. figur 1.

Figur 2: Tilsyns- og kontrolindsatsen efter implementeringen af dagpengerefor-

men

Beregning

Tilsyn med a-kassernes admi-

nistration, herunder om IT-

systemer regner rigtigt

Dataindberetning

Tilsyn med, at a-kasserne

indberetter data korrekt (fx

tællere)

Udbetaling

Tilsyn med, at udbetalingen

foregår korrekt

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Under hver af overskrifterne i ovenstående figur 1 (hhv. Bereg-

ning, Dataindberetning og Udbetaling) beskrives først regelgrund-

laget som resultat af reformen, herefter styrelsens generelle til-

synsaktiviteter indenfor hvert område og sidst de specifikke akti-

viteter som styrelsen foretog i løbet af 2017 for at skabe en retti-

dig implementering af dagpengereformen.

2.4.2.1. Beregning

I styrelsens tilsynsindsats indgår bl.a., at a-kassernes IT-

systemer beregner rigtigt hvad angår medlemmernes satser, op-

fyldelse af indkomstkrav, udbetaling mv. Til dette formål er a-

kassernes gennemførsel af de såkaldte testcases det vigtigste

værktøj.

Testcases

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at for at sikre,

at alle a-kassers IT-systemer regner korrekt og ens, skal den en-

kelte a-kasse gennemføre testcases, som er tilrettelagt af styrel-

sen. Styrelsen fastsætter et konkret testresultat, som a-kassens

gennemførelse af testcasen skal opnå. A-kasserne skulle gennem-

føre testcases i forbindelse med reformen, og styrelsen kan lige-

ledes pålægge a-kassen at gennemføre testcases.

Testcasene opdateres løbende, så de til stadighed opfylder og er

dækkende for de gældende regler, herunder at de er opdateret

med de gældende beløbsgrænser og satser. A-kasserne har der-

med mulighed for at teste deres it-systemer, fx ved lovændrin-

ger. Såfremt der er tale om mere indgribende ændringer i lovgiv-

ningen eller en a-kasses IT-system, kan styrelsen stille krav om

gennemførelse af testcases på alle eller enkelte områder, herun-

der om revisorattestation.

Der blev således i forbindelse med sats- og beløbsændringer pr.

1. januar 2018 stillet krav om, at a-kasserne skulle gennemføre

testcases inden for disse områder og a-kassernes erklæringer

herom blev fremsendt til STAR i starten af januar 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

De 52 testcases er inden for følgende områder:



Sats

Indkomst- og beskæftigelseskrav

Udbetaling

Regulering

Supplerende dagpenge

Karens

Deltidsforsikring og skift af forsikringsstatus.

Der vil blive udviklet yderligere testcases, når det er nødvendigt.

Gennemførelsen af testcases i forbindelse med implementeringen

af dagpengereformen

Alle a-kasser skulle fra 1. juli 2017 udbetale dagpenge i overens-

stemmelse med de nye regler og på grundlag af de it-systemer,

som a-kasserne havde udviklet sammen med deres it-

leverandører i løbet af det seneste år.

For at sikre, at a-kassernes it-systemer var korrekt programmeret

i forhold til de nye regler, fastsatte styrelsen en særlig indsats i

forhold til a-kasserne og deres it-leverandører, hvor der på cen-

trale administrationsområder skulle gennemføres testcases.

Programmeringen af de nye regler i a-kassernes it-systemer blev

kontrolleret, således at der var sikkerhed for, a-kasserne kunne

administrere på et korrekt og ensartet grundlag. Der blev endvi-

dere stillet krav om, at a-kasserne skulle indsende en revisorer-

klæring, hvoraf det fremgik, at testcasene var afsluttet og gen-

nemført succesfuldt. Denne revisorerklæring skulle sikre, at it-

systemerne levede op til lovgivningens krav fra 1. juli 2017.

Styrelsen stillede desuden krav om, at a-kasserne skulle afgive

ledelseserklæring om status på implementeringen og a-

kasseledelsens forventning til at have udbetalingssystemet klar til

første udbetaling. Alle 24 a-kasser afgav erklæring om, at de for-

ventede, at kunne gå i drift og udbetale månedsvist og digitalt pr.

1. juli 2017.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Hovedparten af a-kasserne gennemførte det krævede testforløb

inden 26. maj 2017 med revisorernes attestation af, at testcase-

ne var gennemført med et tilfredsstillende resultat inden refor-

men trådte i kraft 1. juli 2017.

2.4.2.2. Dataindberetning

Grundlaget for styrelsens tilsyn er data fra alle de registre, som

styrelsen har adgang til om a-kassernes medlemmer. Det er bå-

de de registre, som styrelsen selv ”ejer” og registre som leveres

af andre myndigheder.

Det gælder bl.a. FLEUR

-registeret, hvortil a-kasserne afleverer

oplysninger om udbetaling af dagpenge, efterløn, feriedagpenge

mv. og det gælder Det Fælles Datagrundlag (DFDG), hvor a-

kasserne afleverer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger

mv. Videre er det registeroplysninger fra Indkomstregisteret,

cpr, cvr og andre offentlige registre.

I forbindelse med dagpengereformen kom en yderligere datakilde

til, nemlig tællerdata.

Da det er afgørende for gennemførelsen af styrelsens tilsyn, at

data til brug for tilsynet er korrekt, har styrelsen haft fokus på

den nye datakilde, tællerdata, som er nærmere beskrevet neden-

for.

Tællere

Af regelgrundlaget for dagpengereformen fremgår det, at a-

kasserne skal benytte et ensartet opgørelsesgrundlag (tællere) i

forbindelse med opgørelse af medlemmernes ret til ydelser. Ar-

bejdsløshedskassen skal opgøre, registrere og løbende indberette

tællere om deres ledige medlemmer.

En ”tæller” er en konkret oplysning om et medlems rettigheder i

dagpengesystemet, hvor formålet hermed er at sikre, at alle a-

kasser gennemfører udbetalingen af ydelser mv. ens.

For hvert enkelt medlem der modtager ydelser, skal a-kassen lø-

bende indberette resultatet af det enkelte medlems tællere til

STAR. Tælleren er bl.a. oplysningen om datoen for det enkelte

Forsikrede Ledige & Efterlønsmodtageres Udbetalings Register.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

medlems indplacering i dagpengesystemet, det enkelte medlems

dagpengesats, medlemmets forbrug af ydelser, medlemmets be-

skæftigelseskonto mv. Tællerne føder ind med data til tilsynsmo-

dellen.

Eksempler på informationer, som registreres i tællerne fremgår af

nedenstående faktaboks.

Faktaboks: Tællerdata

A-kasserne skal løbende indberette tælleroplysninger om bl.a.:



Medlemmets indplacering i dagpengesystemet (eksempel på data er dato, startsaldo, om indplace-

ringen er baseret på indkomst, beskæftigelseskrav eller uddannelse og hvilket dokumentations-

grundlag, der ligger til grund (fx indkomstregister, EØS eller beskæftigelseskonto).

Medlemmets referenceperiode

Medlemmets dagpengesats

Medlemmets forbrug af ret til dagpenge

Medlemmets forventede og faktiske dato for udløb af retten til dagpenge

Medlemmets Beskæftigelseskonto

Medlemmets genindplaceringskonto

Supplerende dagpengekonto

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Alle centrale data skal opgøres ens for alle ledige medlemmer på

tværs af a-kasser og skal udstilles for den ledige.

Tællere anvendes i flere sammenhænge. Udstillingen af informa-

tioner fra tællerne på Jobnet giver den ledige mulighed for hele

tiden selv at kunne følge sin dagpengestatus på forbrug, saldo på

beskæftigelseskontoen mv. Dermed får den ledige større viden

om sin egen situation og incitament til at tage ansvar for sin egen

jobsøgning og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Tællerdata anvendes også til beregning af den kommunale medfi-

nansiering af arbejdsløshedsdagpenge, styrelsens løbende over-

vågning af reformen, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, be-

skæftigelsesministeren med flere og, særligt interessant i denne

sammenhæng, styrelsens tilsyn med a-kasserne.

Særlig indsats vedrørende konkrete tællerdata

Efter reformens ikrafttræden viste der sig fejl i tællerdata. For

hurtigst muligt at få rettet op på fejlene nedsatte styrelsen en

samarbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra a-kasser med

forskellige IT-systemer samt repræsentanter fra Danske A-

kasser.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Samarbejdsgruppen skal give de bedst mulige forudsætninger for,

at a-kasserne, understøttet af Danske A-kasser og styrelsen, kan

løse udfordringerne med fejl i tællerdata samt sikre det fremtidige

løbende vedligehold af tæller-strukturen i forbindelse med regel-

ændringer og ændret administrativ praksis.

Der er foreløbigt planlagt møder indtil primo april hvorefter sa-

marbejdsgruppens fremtidige arbejde skal aftales og fastlægges.

2.4.2.3. Udbetaling

I styrelsens tilsyn med a-kasserne indgår, at udbetalingen af

dagpenge foregår efter reglerne. Hidtil har styrelsen gennemført

en bagudrettet indkomstregisterkontrol, men med dagpengere-

formen er denne erstattet af den løbende regulering, som er be-

skrevet nedenfor.

Udbetalinger og reguleringer tjekkes via data fra Indkomstregi-

steret

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at udbetalin-

gen af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger

om løntimer og indkomst mv. i måneden og at de udbetalte dag-

penge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem

medlemmets indberettede oplysninger og indberetningerne til

Indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af

dagpenge for den efterfølgende måned.

Efter dagpengereformen udbetaler a-kasserne dagpenge måneds-

vist, men medlemmerne indsender dagpengekort inden måne-

dens udgang. Det betyder, at månedens dagpenge udbetales som

en acontoudbetaling for det forventede timetal, som medlemmet

måtte være ledig. Efterfølgende vil der med udgangspunkt i ar-

bejdsgivernes lønindberetning for den pågældende måned til Ind-

komstregisteret ske en eventuel regulering. Reguleringer indebæ-

rer, at medlemmernes oplysninger på dagpengekortet om ar-

bejdstimer og indtægter sammenholdes med arbejdsgivernes op-

lysninger til Indkomstregisteret for samme periode. Hvis der ikke

er overensstemmelse mellem disse to sæt af oplysninger, skal der

automatisk gennemføres en regulering. A-kassen skal alene be-

handle sagen, såfremt medlemmet har indsigelser mod den på-

tænkte regulering.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

De nye regler har derved med digitaliseringen af udbetalingen

gjort den tidligere gennemførte indkomstregisterkontrol overflø-

dig.

Advismodellen i samspillet mellem STAR og a-kasserne

I forbindelse med dagpengereformen blev styrelsens muligheder

for at føre tilsyn med a-kassernes administration og udbetaling

forbedret. Dataindberetningen fra a-kasserne til styrelsen i for-

bindelse med tællerne, styrelsens andre registre og samkøring af

data fra diverse offentlige registre har skabt mulighed for at

igangsætte udviklingen af en databaseret advismodel. Via data-

udtræk bliver det muligt at afdække fejl i a-kassernes administra-

tion og kontrolarbejde, og servicere a-kassen med advis om mulig

fejladministration.

Med baggrund i lovgivningen og ud fra væsentlighed og risiko er

der udpeget en række regler og krav, hvor der er øget risiko for

fejladministration i a-kasserne. På baggrund af disse regler og

krav udvikles der foreløbigt ca. 20 tilsynsspor, og der vil blive ud-

viklet flere. Tilsynssporerne retter sig både mod beregning og ud-

betaling, og er afhængige af korrekt dataindberetning af bl.a. tæl-

lerdata fra a-kasserne (jf. figur 1).

Målet med de ca. 20 tilsynsspor, som tilsammen udgør den sam-

lede advismodel, er at gøre tilsynet mere fokuseret på de områ-

der, hvor det kan ses, at a-kasserne erfaringsmæssigt fejladmini-

strerer eller hvor der er risiko for snyd. Det kan lade sig gøre,

fordi styrelsen som en del af reformen modtager data fra a-

kasserne i form af tællere og mere detaljerede indberetninger i

regi af FLEUR.

Data fra tællere og FLEUR sammenholdes med andre datakilder

og offentlige registre som medvirker til at belyse, om der kan væ-

re indikatorer for, at kunne servicere a-kasserne og advisere med

henblik på at a-kassen evt. vurderer sagen eller udbetalingen

igen. Derved opnår styrelsen viden om a-kassernes administrati-

on dels ved at sammenligne oplysninger fra den enkelte a-kasse

dels gennem registersamkøring. Såfremt der identificeres sager,

som ser ud til at stride mod lovgivningen, sendes et advis til a-

kassen. A-kassen afrapporterer resultaterne af disse kontroller til

styrelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks:

Eksempler på tilsynsspor:



A-kassen skal ved ledighed (1. ledighedsdag) kontrollere, om medlemmet er selvforskyldt ledigt,

dvs. om medlemmet selv har sagt op eller selv har været skyld i, at han er blevet fyret.

A-kassen skal sikre, at et ledigt medlem har haft tilstrækkelig indkomst/timer inden for en be-

stemt periode eller har gennemført en uddannelse for at opnå ret til dagpenge (beskæftigelses-

krav)

A-kassen skal kontrollere, om medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel ved andre arbejdsgi-

vere end den, som medlemmet har ledigmeldt sig.

A-kassen skal kontrollere, om et medlem, der ønsker supplerende dagpenge, er omfattet af et op-

sigelsesvarsel ved nye ansættelsesforhold, og der skal i givet fald indhentes frigørelsesattest.

Underoplysning af timer og efterfølgende regulering af udbetaling. A-kassen skal kontrollere

medlemmer, der underoplyser antallet af arbejdstimer på ydelseskortet med mere end 37 timer

(”Studsetærskel”).

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Bemærk: Advismodellen og tilsynssporerne er under udvikling.

Udveksling af undringslister og data mellem a-kasser og styrelsen

Som illustreret i nedenstående figur 3 vil de nye tilsynsaktiviteter

foregå i tæt samspil med a-kasserne, idet styrelsen ved hjælp af

advismodellen vil lave forskellige dataudtræk som udveksles med

a-kasserne.

Via dataudtræk kan der udsøges enkeltsager på CPR-niveau, som

giver anledning til undring. Styrelsen samler sagerne i undringsli-

ster til de enkelte a-kasser ud fra en formodning om, at sagerne

kan være udtryk for fejl i sagsbehandlingen, og en gennemgang

af sagen af a-kasserne vil kunne belyse, om den formodning er

korrekt.

A-kasserne vil kunne anvende undringslisterne på CPR-niveau i

deres interne arbejde med tilpasning af egne kontrolforanstalt-

ninger og justering af forretningsgange, således at fejl forebyg-

ges. På den måde vil tilsynsmodellen som helhed kontinuerligt

blive bedre.

Andre tilsynsspor har dog

karakter af ”overvågningsspor”, hvor

der ses på mængder af sager fremfor enkeltsager. Disse over-

vågningsspor anvendes til at benchmarke administrationspraksis

på tværs af a-kasser.

Fælles for de tilsynsspor som genererer undringslister (fejlspor)

og overvågningssporerne er, at styrelsen vil udveksle data med

a-kasserne og få tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne skal såle-

des fungere som et læringsloop, som giver grundlag for konstant

tilpasning af a-kassernes administrationspraksis og forbedring af

den databaserede tilsynsmodel.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Nedenstående figur 3 illustrerer udvekslingen af undringslister fra

den advismodellen.

Figur 3 Udveksling af data og undringslister mellem a-kasser og styrelsen

Status på udvikling og implementering af advismodellen

Advismodellen er under fortsat udvikling, da flere af de datakil-

der, som føder ind til de enkelte spor er nyetablerede i forbindelse

med implementeringen af dagpengereformen. A-kasserne har i 2.

halvår 2017 indberettet data til styrelsen, og da der er tale om ny

viden, pågår der en proces med grundig analyse af data for at

sikre, at de data, som lægges til grund for tilsynet, er valide.

Som en del af udviklingsforløbet har a-kasserne siden januar

2018 været involveret. Der er i samarbejde med Danske A-kasser

nedsat en arbejdsgruppe, der skal konsolidere de færdigudviklede

tilsynsspor, herunder blandt andet forståelsen af forretningsgan-

gen i a-kassen i forhold til de nøjagtige registreringer, som an-

vendes i tilsynssporet. Det er vigtigt for styrelsen, at der ligger en

grundig analyseproces bag etableringen af tilsynsmodellens fore-

løbige 20 tilsynsspor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Da der er tale om helt nye datakilder og da a-kassernes it-

systemer i forbindelse med dagpengereformen er omlagt, har bå-

de styrelsen og a-kasserne behov for at blive fortrolige med dem

og deres anvendelse. Den tætte involvering af a-kasserne i udvik-

lingsprocessen har også til formål at sikre genkendelighed i data

for a-kasserne, således at de planlagte undringslister kan indgå

aktivt i a-kassernes administration. Tidsplanen for udviklingen og

implementeringen af advismodellen strækker sig derfor over hele

2018.

Styrelsen vil afrapportere resultaterne af det tilsyn som i fremti-

den foretages via advismodellen og udveksling af undringslister i

de kommende statusrapporter til Tilsynsrådet.

Loopet mellem a-kasserne og styrelsen rummer ligeledes mange

muligheder for videreudvikling, og når implementeringen af de

foreløbige 20 tilsynsspor er tilendebragt, kan modellen anvendes

til:



Analyser på tværs af a-kasser

Yderligere tilsynsspor, når der opstår behov herfor

Udvikling af system til udveksling af undringslister med a-

kasserne

Avancerede dataanalyser af større datamængder.

Et fortsat læringsloop til forbedring af modellen.

Eksempler på mulige analyser kunne være en analyse af a-

kasseadministrationen af reglerne om medlemmets ret til supple-

rende dagpenge belyst på tværs af a-kasserne, en sammenhol-

delse af to a-kassers administration på et givet område eller en

analyse af klynger af a-kasser. Klynger af a-kasser kan bl.a. være

a-kasser af samme størrelse, a-kasser med ensartede medlems-

grupper mv. Det kan være analyser af administrationen over tid

eller analyser som følge af lovændringer.

I takt med implementeringen af nye databaserede tilsynsmetoder

vil styrelsen afsøge mulighederne for at erstatte eller forbedre

nuværende kontroller, således at tilsyn og kontrol foregår efter

den bedst egnede metode og der ikke foregår overkontrol.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

2.4.3. Det moderniserede rådighedstilsyn

Det moderniserede rådighedstilsyn består af en monitorering af

registreret jobsøgning i joblog fordelt på a-kasser. Opgørelsen

ligger offentligt tilgængeligt på star.dk. Se nærmere herom under

afsnit 5.3.

Styrelsen vil afrapportere resultaterne af undersøgelserne af a-

kassernes administration, som tilsynsmodellen danner baggrund

for, i de kommende statusrapporter til Tilsynsrådet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3. Tilsyn med kommunernes

administration af ydelsesområder

under Beskæftigelsesministeriet, hvor

der ydes statsrefusion

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsbe-

retninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådigheds-

administration i sager om jobparate borgere på integrationsydelse

eller kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik.

Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser i sager med negative

hændelser. Det vil sige situationer, hvor ydelsesmodtageren ikke

har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra

tilbud eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kom-

munen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller

ophøre.

3.1. Gennemgangen af de kommunale revisi-

onsberetninger

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 71 i regnskabs-

bekendtgørelsen hvert år gennemføres en revision af kommunens

forvaltning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra sta-

ten.

Kommunens

revisor

samler

resultaterne

fra

revisions-

gennemgangen i en revisionsberetning, som afgives til kommu-

nalbestyrelsen. Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har

haft bemærkninger eller kommentarer til kommunens sagsbe-

handling og administration på de enkelte lovområder. Styrelsen

modtager en kopi af den del af beretningen, der vedrører Beskæf-

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

tigelsesministeriets områder, og det er styrelsens opgave at gen-

nemgå beretningerne og at følge op overfor kommunerne.

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker

med udgangspunkt i de regler, der er fastsat i regnskabsbekendt-

gørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kom-

munalbestyrelsen og kommunens revisor. Decisionsskrivelsen

indeholder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for

statsrefusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gen-

nemgangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors kritiske bemærkninger kan styrelsen

bede kommunen om at følge op på revisors råd og anbefalinger,

at modtage en nærmere redegørelse for en opretning af et admi-

nistrationsområde og/eller at gennemgå samtlige sager på et om-

råde eller at redegøre for tiltag, der skal forbedre kvaliteten i

sagsbehandlingen, eller kræve, at kommunen tilbagebetaler mod-

tagne refusioner og/eller tilskud.

På baggrund af revisorernes redegørelser for resultaterne af den

udførte revision i revisionsberetningerne opdeler styrelsen vurde-

ringen af kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte

fokus på, om de enkelte personsagsområder bliver administreret

generelt i overensstemmelse med lovgivningen, og for at følge og

tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de for-

skellige personsagsområder, jf. tabel 6.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6. Kategorisering af kommunerne

Kategori

Tilfredsstillende

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstem-

melse med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt admi-

nistreres i overensstemmelse med lovgivningen og/eller der er

revisionsbemærkninger

i delberetningen, men det fremgår af

hovedberetningen, at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Ikke tilfredsstillende

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme person-

sagsområde

Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refusi-

on /regnskabet

Ikke helt tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

3.1.1. Resultatet af gennemgangen for 2016

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for 2016

er afsluttet. Styrelsen forventer, at der i lighed med tidligere år vil

foreligge et samlet resultat af kommunernes supplerende redegø-

relser samt opfølgningen på gennemgangen med udgangen af 1.

kvartal 2018.

Der vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis blive udarbej-

det en samlet afrapportering om revisionsgennemgangen forud

for en præsentation for de kommunale revisorer og Rigsrevisio-

nen i 2. kvartal 2018. Den umiddelbare tendens viser dog, at der

er færre kommuner, der har fået revisionsbemærkninger i deres

regnskaber for regnskabsåret 2016 end 2015, samt at der er et

stigende antal kommuner der generelt administreres i overens-

stemmelse med lovgivningen.

3.1.2 Beretning fra Rigsrevisionen om ministeri-

ernes tilsyn med refusionen til kommunerne

Rigsrevisionen afgav i januar 2018 en beretning om Beskæftigel-

sesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og

Integrationsministeriets tilsyn med refusionen til kommunerne.

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge

regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra byrådets/ kommunalbestyrel-

sens side.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen gennemførte i forbindelse med undersøgelsen til

brug for beretningen en stikprøve af kommunale sager, som viste

et højt fejlniveau i kommunernes behandling af sager, hvor kom-

munerne får refusion fra staten.

Statsrevisorerne fandt det på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes

behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten, og

derfor er vurderingen, at der er behov for at forbedre ministerier-

nes tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder om refusion

for deres udgifter, så ministeriernes del af statsregnskabet på re-

fusionsområdet er korrekt.

Som det fremgår af afsnit 6.1.2 nedenfor, har Beskæftigelses-

ministeriet og STAR allerede i efteråret 2017 igangsat et udvik-

lingsarbejde med henblik på at forbedre revisionsmodellen, for at

tilsynet kan blive bedre.

3.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration

i sager om jobparate borgere på integrationsydelse og kontant-

hjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik. Rådighedstilsynet

omfatter sager med negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydel-

sesmodtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende,

er udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale, eller på anden må-

de har handlet i strid med rådighedsreglerne, så kommunen skal

tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.

Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med

negative hændelser, som styrelsen enten får tilsendt eller får ud-

leveret ved tilsynsbesøg i kommunen. Tilsynssagerne udtrækkes

på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles data-

grundlag af rådighedssanktioner til jobparate ydelsesmodtagere.

Styrelsen gennemgår kommunens sagsmateriale på den pågæl-

dende person for et helt kvartal for at undersøge, om der i perio-

den har foreligget andre negative hændelser, som ikke er omfat-

tet af de rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om kom-

munen i så fald har sanktioneret korrekt efter aktivlovens §§ 36-

41.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen opretter en sag for hver negativ hændelse. Det vil sige,

at der oprettes flere sager på et udtrukket cpr.nr., hvis der er fle-

re negative hændelser i perioden. Omvendt er der også nogle af

de udvalgte sager, som udgår af tilsynet, fx hvis den indberettede

sanktion viser sig at vedrøre en negativ hændelse, som er uden

for tilsynsperioden.

For hver af de negative hændelser, der er indgået i tilsynet, får

kommunen en skriftlig tilbagemelding med styrelsens vurdering

af, om kommunens afgørelse er korrekt eller med fejl.

En afgørelse med fejl er som udgangspunkt en afgørelse, som

burde have haft et andet resultat. Styrelsen registrerer desuden

en kommune for en fejl, hvis den har undladt at sanktionere en

negativ hændelse, der skulle have været sanktioneret efter reg-

lerne, eller hvis kommunen har truffet en rigtig afgørelse, men

ikke har effektueret sanktionen korrekt.

Styrelsen sender en afrapportering med det samlede resultat af

tilsynet til kommunen, og afrapporteringen skal efter reglerne

behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

3.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2017

Styrelsen gennemførte i 2017 stikprøveundersøgelser af 20 kom-

muner: Ballerup, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Glostrup, Haderslev,

Halsnæs, Hvidovre, Kalundborg, Mariagerfjord, Morsø, Nyborg,

Odense, Rødovre, Skanderborg, Slagelse, Syddjurs, Vesthimmer-

land, Viborg og Aabenraa. 2 tilsyn blev foretaget ved besøg i

kommunen (Slagelse og Kalundborg), mens de øvrige kommuner

indsendte sagsmateriale til vurdering i styrelsen.

Fra hver kommune blev der som udgangspunkt udtrukket 25

cpr.-numre på jobparate kontanthjælpsmodtagere, som havde

fået mindst en rådighedssanktion i det pågældende kvartal (der

blev udtrukket sanktionssager fra 4. kvartal 2016

–

2. kvartal

2017). Dog havde nogle af de udvalgte tilsynskommuner sanktio-

neret færre end 25 personer.

Resultaterne af tilsynene med de 20 kommuner fremgår af tabel

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7. Resultatet af det kommunale rådighedstilsyn 2017: Antal sager fordelt på kommuner,

henholdsvis sager fordelt på korrekt afgjorte sager, forkert afgjorte sager og andel fejl opgjort som

fejlprocent af vurderede sager.

Kommune

Ballerup

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Glostrup

Haderslev

Halsnæs

Hvidovre

Kalundborg

Lolland

Mariagerfjord

Morsø

Nyborg

Odense

Rødovre

Skanderborg

Slagelse

Syddjurs

Vesthimmerland

Viborg

Aabenraa

Korrekt

Fejl

Vurderet i alt

381

Andel fejl

(pct.)

13,6

I alt

329

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen gennemgik i 2017 sammenlagt 381 sager med negative

hændelser i de 20 udvalgte kommuner, og sagsantallet varierede

mellem 4 sager (Nyborg) og 36 sager (Lolland).

I 329 sager, svarende til 86,4 pct. af alle gennemgåede sager,

vurderede styrelsen, at kommunens sagsbehandling var i over-

ensstemmelse med aktivlovens rådigheds- og sanktionsregler. 52

sager blev registreret med fejl, dvs. 13,6 pct. af alle sager, men

med stor variation i antallet af konstaterede fejl i de enkelte

kommuner.

Således havde 7 kommuner (Ballerup, Furesø, Glostrup, Maria-

gerfjord, Nyborg, Vesthimmerland, Aabenraa) kun en enkelt eller

slet ingen fejl i de undersøgte sager, mens 3 kommuner (Hader-

slev, Lolland, Morsø) havde 5-7 fejl. I hver af de resterende 10

undersøgte kommuner (Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Hvidovre, Ka-

lundborg, Odense, Rødovre, Skanderborg, Slagelse, Syddjurs,

Viborg) blev der konstateret 2-4 fejl.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Hvis man ser på antallet af fejl i forhold til antallet af vurderede

sager, havde 9 kommuner en fejlandel på 10 pct. eller lavere (Fu-

resø, Mariagerfjord, Nyborg, Ballerup, Aabenraa, Odense, Ka-

lundborg, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs), 5 kommuner havde en fejl-

andel på mere end 10 pct., men mindre end 20 pct., og 6 kom-

muner havde fejl i mindst 20 pct. af sagerne.

En stor del af de konstaterede fejl drejer sig om manglende over-

ensstemmelse mellem kommunens afgørelse om sanktion og den

udbetalte hjælp til personen. Typisk består fejlen i, at der er talt

for få eller for mange dage med ved opgørelsen af en periode-

sanktion, og problemet ses især i sager om afmelding som ar-

bejdssøgende på grund af manglende tjek af jobforslag på Jobnet.

Efter aktivlovens § 38, stk. 2, skal kommunen i afmeldingssager-

ne foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage,

hvor personen har været afmeldt, men nogle kommuner får ikke

altid opgjort sanktionsperioden korrekt.

I nogle sager efter aktivlovens § 38, stk. 2, har kommunen fejl-

agtigt foretaget fradrag i hjælpen i situationer, hvor personen er

blevet afmeldt som jobsøgende i Jobnet, men gentilmeldt samme

dag. Denne type fejl optræder dog kun sjældent i nyere sager,

hvilket giver en klar formodning om, at kommunerne har været

opmærksomme på Ankestyrelsens principafgørelse 7-17 af 17.

februar 2017 og lægger Ankestyrelsens fortolkning af reglerne til

grund ved behandlingen af sager efter § 38, stk. 2. I afgørelsen

fastslog Ankestyrelsen, at der ikke skal ske fradrag i hjælpen, når

borgeren tilmelder sig Jobnet samme dag, som borgeren er blevet

afmeldt, da borgeren ikke har været afmeldt én dag.

Den mest anvendte sanktionstype er fradrag i hjælpen på grund

af udeblivelse fra beskæftigelsesrettede tilbud efter aktivlovens §

36, hvor der skal foretages fradrag med en dagssats for det antal

dage, den pågældende er udeblevet helt eller delvis (periode-

sanktion). En enkelt kommune (Viborg) havde i 4 tilfælde fejlag-

tigt sanktioneret udeblivelse fra tilbud med en punktsanktion,

men når der konstateres fejl i udeblivelsessager skyldes det som

oftest enkeltstående fejl ved opgørelsen af den periode, der skal

sanktioneres for. Vurderet ud fra de gennemgåede tilsynssager

håndterer kommunerne udeblivelsessagerne korrekt i langt de

fleste tilfælde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

På grund af de relativt store forskelle kommunerne imellem, både

med hensyn til antal sager og fejlniveau, er det vanskeligt at

konkludere noget generelt om kvaliteten af kommunernes sags-

behandling ud fra de samlede resultater af stikprøveundersøgel-

serne. Det er styrelsens oplevelse, at rådighedsadministrationen

har fået øget fokus i kommunerne i de senere år, og at der stort

set alle steder er opbygget velfungerende procedurer til at opfan-

ge, registrere og vurdere negative hændelser.

Resultaterne af de gennemførte tilsyn i 2017 indikerer, at der i

dag forekommer væsentlig færre fejl i sager om afmelding som

jobsøgende ved manglende tjek af jobforslag end tidligere. Sty-

relsen vil også i 2018 have fokus på afmeldingssagerne for at sik-

re et bredere grundlag for en vurdering af, om der generelt er

sket en positiv udvikling i kvaliteten af kommunernes sagsbe-

handling på området.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4. Indsatsen for at minimere

omfanget af fejludbetalinger

Styrelsen fører tilsyn med rigtigheden af og a-kassernes anven-

delse af de oplysninger, som ledige medlemmer og medlemmer

på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., jf. lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af

medlemmernes oplysninger i Indkomstregistret, ved udtræk af

ydelsesmodtageres oplysninger i SKAT´s Centrale Oplysningssed-

del Register (COR) og ved anmeldelser.

4.1. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved

udtræk i Indkomstregisteret er ophørt den 30.

juni 2017

Dagpengereformens månedsbaserede udbetalingssystem af ydel-

ser er trådt i kraft den 1. juli 2017. A-kassernes kvartalsvise kon-

trol ved brug af data fra Indkomstregistret er dermed erstattet af

månedlig efterregulering af de udbetalte dagpenge, hvis der er

uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede op-

lysninger på dagpengekortet og arbejdsgiverens oplysninger om

løntimer og indkomst i indkomstregistret, Jf. Lov om arbejdsløs-

hedsforsikring mv. § 46, stk. 6. Reguleringen sker i førstkom-

mende måned. A-kassernes kvartalsvise kontrol ved brug af data

fra Indkomstregisteret er derfor ophørt den 30. juni 2017.

Som en del af a-kassernes kontrol med at der ikke sker fejludbe-

talinger til medlemmerne, har a-kasserne for 1. halvår 2017 som

hidtil gennemført kvartalsvis kontrol ved brug af oplysninger fra

Indkomstregistret. Kontrollen omfattede de medlemmer, der hav-

de været tilmeldt som ledige eller været på efterløn i en hel kon-

trolperiode (et kvartal), og kontrollen foregik ved, at a-kasserne

samkørte medlemmets oplysninger på ydelseskortet med oplys-

ninger i Indkomstregistret. Resultatet af kontrollen blev afrappor-

teret kvartalsvist til styrelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Det overordnede sigte med indkomstregisterkontrollen var at

identificere og standse kilder til fejludbetalinger tidligt i forløbet

og at denne tidlige indsats dermed forhindrede langvarige fejlud-

betalinger med store tilbagebetalingskrav og deraf følgende sank-

tioner til følge.

Endelig status for kontrollen:

Udviklingen over perioden 2011

–

1. halvår 2017 viser et fald i antallet af fejludbetalinger og i det

økonomiske resultat (tilbagebetalingsbeløbet plus det økonomiske

resultat af, at der ikke udbetales ydelser under karantæne). Det

gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb pr. sag faldt i perioden fra

ca. 15.750 kr. pr sag til ca. 11.000 kr. pr. sag. Den kvartalsvise

kontrol ved brug af Indkomstregisteret har således opfyldt sit

formål om at identificeret og standset fejludbetalinger tidligere i

forløbet.

I perioden 2011

–

1. halvår 2017 har a-kasserne truffet afgørelse

om tilbagebetaling og sanktion i 19.777 sager, med en samlet

økonomisk resultat på 492,2 mio. kr.

Tabel 8. Oversigt over udviklingen af kontrollen i perioden 2011

–

1. halvår 2017 (årets priser)

Periode

Antal kontrol-

sager

Antal fejludbeta-

linger

Økonomisk resultat af

tilbagebetalingssager

(mio. kr.)

55,7

50,4

35,5

37,8

39,7

27,1

15,8

Økonomisk

resultat af

sanktion

(mio.kr)

51,5

46,9

31,5

32,2

36,0

19,2

12,9

Samlet

økonomisk

resultat

(mio.kr.)

107,2

97,3

67,0

70,0

75,78

46,3

28,7

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

–

halvår

22.774

23.133

21.883

22.814

23.953

19.940

10.254

3.540

3.757

2.727

2.776

3.176

2.567

1.234

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.2. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatte-

registerkontrol 2016

Som et supplement til a-kassernes digitale stikprøvekontrol ved

udtræk i Indkomstregisteret anvender styrelsen for perioden frem

til dagpengereformens ikrafttræden den 1. juli 2017 oplysninger

fra SKAT (skatteregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om

lønmodtagere og særligt selvstændige dagpenge

–

og efterløns-

modtagere har modtaget dobbeltforsørgelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen indhenter oplysninger fra SKAT om dels lønindkomst og

dels skattemæssige forhold om drift af selvstændig virksomhed.

Oplysningerne leveres grupperet i forhold til størrelsen af ind-

komst og udbetalte ydelser. Styrelsen foretager på baggrund af

oplysningerne og tidligere erfaringer på området en kvalificeret

vurdering af, hvilke grupper der skal indgå i kontrollen.

Data fra SKAT foreligger for lønmodtagere i løbet af 2. kvartal og

for selvstændige i 3. kvartal i det efterfølgende indkomstår. Data

analyseres og kvalificeres i styrelsen inden udsendelse til a-

kasserne. Kontrollen vedrørende 2016 for både lønmodtagere og

selvstændige blev påbegyndt i 3. kvartal i 2017 og afsluttes primo

2018. Resultatet af kontrollen vil indgå i statusrapport for 1.

halvår 2018.

Styrelsen forventer at gennemføre skatteregisterkontrollen for

2017 og 2018, idet risikoen for fejludbetaling

–

både til lønmod-

tagere og for selvstændige erhvervsdrivende og med-hjælpende

ægtefæller

–

vil være væsentlig frem til selvstændigreformens

implementering og overgangen til GUL (SKAT’s generelle udstil-

lingsløsning).

4.2.1. Kontrollen af lønmodtagere indkomståret

2016

Kontrollen omfatter ledige og efterlønsmodtagere, som i ind-

komståret 2016 har modtaget ydelser samtidig med, at de har

haft indkomst som lønmodtager.

Udvælgelseskriterier

–

SKAT:

Risikoen for fejludbetalinger er

alt andet lige mindre for medlemmer, som ikke har modtaget ful-

de ydelser, da der er plads til en vis indtægt samtidig med mod-

tagelse af dagpenge/efterløn. Derfor har styrelsen bedt SKAT

graduere udtrækket i forholdet mellem de ydelser, der er udbetalt

og den indtægt, medlemmerne har haft ved siden af ydelserne i

kalenderåret. Kriterierne fremgår af tabellen nedenfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 9. Udvælgelseskriterier

for SKAT`s udsøgning af lønmodtagere - 2016

Størrelse af modtaget ydelse

Medlemmer, der har været ledige og som har modtaget fulde ydelser (mere end 210.000 kr.) samtidig

med, at de har haft anden indkomst.

Medlemmer der har været ledige og som har modtaget mellem 180.000

–

210.000 kr. i ydelse samtidig

med modtagelse af anden indkomst.

Medlemmer der har modtaget mellem 160.000

–

180.000 kr. i ydelse og som har haft anden indkomst

på over 100.000 kr.

Medlemmer der har modtaget fulde dagpenge/efterløn (mere end 210.000 kr.) samtidig med, at de har

fratrukket udgifter til kørsel mellem hjem og arbejde (kørselsfradrag)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udvælgelseskriterier–STAR:

Ved skatteregisterundersøgelser-

ne i perioden 2012

–

2015 udvalgte styrelsen cpr-numre, hvor

indkomsten var høj, samtidig med modtagelse af ydelser. A-

kasserne traf afgørelse om tilbagebetaling i ca. 10 % af disse sa-

ger.

Styrelsen har for 2016 valgt at samkøre oplysningerne fra SKAT

om løntimer, med styrelsens registrering af antallet af timer med

udbetaling af ydelser. De cpr-numre, hvor antallet af løntimer +

antallet af timer med udbetaling af ydelser overstiger et fuldt ar-

bejdsår (1.924 timer) er indgået i kontrollen. Der er udvalgt i alt

1.116 cpr-numre. Ved udvælgelsen har styrelsen udeladt de med-

lemmer, der har modtaget ydelser samtidig med bidragsfri ind-

tægt, da erfaringerne viser, at risikoen for fejludbetaling er mini-

mal (Der er her bl.a. tale om Tjenestemandspension og Tillægs-

pension fra ATP) og de medlemmer, der har modtaget beløb fra

private forsikringsordninger ved arbejdsløshed, da beløb fra pri-

vate forsikringsordninger ikke har indflydelse på udbetaling af

ydelser fra en a-kasse.

Herudover har styrelsen udvalgt 26 cpr-numre, hvor der er udbe-

talt fulde ydelser samtidig med, at der overfor SKAT er registreret

fradrag for befordring.

Kontrollen for lønmodtagere for indkomståret 2016 indeholder i

alt 1.140 cpr-numre.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 10. Udvælgelseskriterier

for SKAT`s udsøgning af lønmodtagere - 2016

Størrelse af modtaget ydelse

Medlemmer, hvor antallet af løntimer registeret i

SKAT + antallet af timer med udbetalte ydelser

overstiger et fuldt arbejdsår (1.924 timer)

Medlemmer, hvor der er udbetalt fulde ydelser

samtidig med, at der overfor SKAT er registreret

fradrag for befordring.

Antal medlemmer, der indgår i undersøgelsen.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal cpr-numre

1.114

1.140

Kontrollen er sendt til a-kasserne i september 2017 med frist til

a-kasserne for afrapportering senest 4 måneder efter modtagelse

af oplysningerne. Resultatet vil indgå i statusrapporten for 1.

halvår 2018.

4.2.2. Kontrol af selvstændige erhvervsdrivende

og medarbejdende ægtefæller for indkomståret

2016

Erfaringsmæssigt er risikoen for fejludbetalinger alt andet lige

mindre for medlemmer, som ikke har modtaget fulde ydelser i

kalenderåret. Derfor har styrelsen bedt SKAT graduere udtrækket

i forholdet mellem de ydelser, der er udbetalt og den registrerede

salgsmoms i virksomheden. Kriterierne fremgår af tabellen ne-

denfor.

Tabel 11. Udvælgelseskriterier

for udsøgning af selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæl-

ler - 2016

Kriterier

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2016 og som er registreret med

mere end 100.000 kr. i salgsmoms.

Medlemmer, der har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge/efterløn i 2016, og som er registreret som

medarbejdende ægtefæller.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Kontrollen for selvstændige erhvervsdrivende for indkomståret

2016 indeholder i alt 205 cpr-numre og kontrollen for medarbej-

dende ægtefæller for indkomståret 2016 indeholder i alt 21 cpr-

numre.

Kontrollen er sendt til a-kasserne i september 2017 med frist til

a-kasserne for afrapportering senest 4 måneder efter modtagelse

af oplysningerne. Resultatet vil indgå i statusrapporten for 1.

halvår 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

4.3. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved

brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført digital kon-

trol ved brug af data fra Feriekonto som sikring mod dobbeltfor-

sørgelse. Kontrollen sker ved, at oplysninger om udbetaling af

feriepenge registersamkøres med a-kassernes oplysninger om

udbetaling af ydelser. Effekten af kontrollen afrapporteres halvår-

ligt til styrelsen og viste for perioden 2012 - 2014, at antallet af

fejludbetalinger faldt ligesom det økonomiske resultat var falden-

de igennem hele perioden.

Indtil udvidelsen af dataleverancen den 1. maj 2015 har a-

kasserne modtaget data fra Feriekonto inden hver udbetalingspe-

riode er slut, og a-kassen

har derfor kunnet ”forhåndsbelægge”

medlemmets ydelseskort med data om ferie. Når ydelseskortet

herefter bliver udstillet til medlemmet, vil medlemmet ikke kunne

anmode om ydelser for dage hvor der afholdes ferie. På denne

måde reduceres antallet af fejludbetalinger. A-kasserne forhånds-

belægger fortsat ydelseskort med ferie med de data og for de

persongrupper, hvor udbetalingsperioden ikke er afsluttet.

Med indførelsen af Feriepengeinfo den 1. maj 2015 steg antallet

af lønmodtagere, der kunne omfattes af kontrollen, fra ca. 1 mio.

lønmodtagere til ca. 2,4 mio. lønmodtagere.

For den nye gruppe lønmodtagere kan data kun leveres bagudret-

tet. Dette betyder, at a-kassen først modtager data om ferie for

disse medlemmer, måneden efter, at feriepengene er udbetalt og

ferien afholdt. A-kassen kan altså ikke - for disse medlemmer -

”forhåndsbelægge” medlemmets

ydelseskort inden ydelseskortet

udstilles til medlemmet til indtastning og på denne måde undgå

fejludbetaling, udvidelsen medførte derfor en stigning i antallet af

fejludbetalinger i 2015 i en overgangsperiode.

Resultatet af a-kassernes kontrol:

Resultatet for 2015 viste

en stigning i antallet af fejludbetalinger og antallet af karantæner.

Dette var i overensstemmelse med styrelsens forventninger i for-

bindelse med indførelse af Feriepengeinfo og dermed også udvi-

delse af gruppen af lønmodtagere, der omfatter af kontrollen.

Resultatet for 2016 og 1. halvår 2017 viser en faldende tendens i

antallet af fejludbetalinger og i det økonomiske resultat i forhold

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

til 2015. Dette er også i overensstemmelse med styrelsens for-

ventning om, at faldet i antallet af fejludbetalinger i perioden

2012

–

2014 vil fortsætte, dog således, at udvidelsen af gruppen

af lønmodtagere i 2015 fremover vil give et højere ”indgangsni-

veau” for antallet

af kontrollerede medlemmer.

A-kasserne skal give besked til STAR

om eventuel uret-

mæssig udbetaling af feriepenge:

Hvis et medlem har modta-

get feriepenge og ydelser fra a-kassen for samme periode, er der

tale om dobbeltforsørgelse. I disse tilfælde, skal medlemmet op-

lyse til a-kassen, om medlemmet har været ledigt og stået til rå-

dighed i perioden eller om medlemmet holdt ferie. Hvis medlem-

met oplyser at have holdt ferie, skal a-kassen træffe afgørelse om

eventuel tilbagebetaling og sanktion. Hvis medlemmet oplyser

ikke at have holdt ferie, skal a-kassen sende besked herom til

STAR, som eventuelt træffer afgørelse om at feriepenge er fejlud-

betalt og skal tilbagebetales. Det er Arbejdsmarkedets Feriefond,

som forestår indkrævning af fejludbetalte feriepenge.

Antallet af beskeder fra a-kasserne til STAR er mere end 3-doblet

i perioden 2012

–

1. halvår 2017. Der foreligger ikke opgørelse

fra STAR/ Arbejdsmarkedets Feriefond over antallet af afgørelser

om tilbagebetaling af feriepenge og det økonomiske resultat.

Det samlede resultat af kontrollen:

A-kassernes kontrol for

dobbeltforsørgelse ved brug af data fra Feriekonto resulterer både

i et antal sager med fejludbetaling i a-kasserne og i et antal be-

skeder fra a-kasserne til STAR om eventuel dobbeltforsørgelse i

form af fejludbetaling af feriepenge.

Samtidig med at antallet af fejludbetalinger i a-kasserne er fal-

dende, er antallet af fra a-kasserne beskeder til STAR stærkt sti-

gende. Der er således et stigende antal medlemmer, der oplyser

til a-kassen at de har været ledige og stået til rådighed i den kon-

trollerede periode, og hvor a-kassen derfor har sendt besked til

STAR om eventuel dobbeltforsørgelse.

STAR behandler sager om Ferieloven, herunder om tvister mellem lønmodtagere og

arbejdsgivere om feriebetalingen eller retten hertil, indberetninger vedrørende kontrol med

dobbeltforsørgelse, ansøgninger om u-hævede feriepenge, udbetaling af forældede ferie-

penge og modregning i feriepenge og overførsel af feriepenge. Herudover rådgiver STAR

mundtligt borgere og andre interessenter om regelfortolkning. Det sker primært telefonisk.

STAR har også tilsynsforpligtelsen for de private feriefonde og administrationen af Ferie-

konto og Feriepengeinfo. Endelig administrerer STAR den Dansk-tyske ferieaftale og dertil

hørende sager. STAR har årligt ca. 2.200 henvendelser i telefonvagten og ca. 3.500 sager

på skriftligt grundlag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved brug af data fra Feriekonto

Periode

Antal fejludbeta-

linger

808

754

559

895

478

328

Økonomisk resultat af

tilbagebetalingssager

(mio. kr.)

4,0

3,2

1,8

6,7

3,3

1,8

Antal beskeder til STAR

Antal fejludbetalinger + antal

beskeder til Feriekontoret

1.117

1.080

1.091

1.722

1.474

849

2012

2013

2014

2015

2016

2017

–

1. halvår.

309

326

532

827

996

520

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.4. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en

ydelse, indberettes beløbet til styrelsen med angivelse af, om der

er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar i henhold til § 86, stk.

4 i lovbekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring m.v. nr. 784 af

21. juni 2017, eller et uagtsomhedskrav. Med kasseeneansvar

menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og derfor mister retten

til refusion fra staten og i stedet selv skal afholde udgiften. Kas-

seeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et medlem har fået udbe-

talt en ydelse ved en fejl, men at der ikke er hjemmel i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra med-

lemmet.

Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-

kassernes egenkontrol, f.eks. Indkomstregisterkontrollen, eller

som følge af styrelsens tilsyn, f.eks. skatteregisterkontrollen eller

myndighedssamarbejde mellem STAR og henholdsvis SKAT, Ud-

betaling Danmark, kommuner, politi m.v.

A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger med mindre

der er tale om, at medlemmet har begået svig over for a-kassen.

Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt som kas-

seeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen

har truffet afgørelsen om tilbagebetaling over for medlemmet. A-

kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet

indbetaler kravet til a-kassen.

Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på

svig, kasseeneansvar og uagtsomhed i 2014

–

2017. De indbetal-

te beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via RIM under

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til RIM under

SKAT, når a-kassen har udtømt sine opkrævningsmuligheder. RIM

har mulighed for at inddrive statskrav fx gennem lønindeholdelse.

Tabel 13. Tilbagebetaling fra a-kasserne i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav (mio. kr.)

Svig

Kasseeneansvar

Uagtsomhed

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

32,4

8,8

129,3

170,5

2015

34,1

9,5

118,4

162,0

2016

28,0

5,1

89,6

122,7

2017

25,3

5,3

94,6

125,2

4.5. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kom-

mer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er fejludbe-

talt ydelser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne

bliver sendt videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågælden-

de ikke er medlem af en a-kasse, videresender styrelsen oplys-

ningen til den kommune, hvor borgeren bor eller til Udbetaling

Danmark.

Tabellen nedenfor viser antallet af anmeldelser som styrelsen har

modtaget i perioden 1. januar 2013

–

31. december 2017.

Tabel 14. Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder

Myndighed

Skat(løbende indberetninger/anmeldelser)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2013

282

100

189

567

2014

241

123

453

2015

224

117

432

2016 2017

261

415

123

302

4.6. A-kassernes administration i forbindelse

med eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-

land

Medlemmer af en arbejdsløshedskasse har mulighed for at få ud-

betalt dagpenge i op til 3 måneder under jobsøgning i et andet

EU/EØS-land. Det er a-kassen, der udsteder tilladelsen og som

udbetaler dagpenge i eksportperioden.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Fra og med 2013 har a-kasserne indberettet oplysninger om ud-

stedelse af eksportdokumenter til styrelsen. A-kassernes indbe-

retning er en væsentlig del af styrelsens samlede vidensgrundlag.

Oplysningerne offentliggøres på styrelsens hjemmeside og bidra-

ger dermed til belysning af den del af beskæftigelsespolitikken,

der vedrører de EU-retlige arbejdsløshedsregler.

Styrelsen afgiver oplysningerne til Den Administrative Kommissi-

on for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som løbende

fører statistik over alle medlemslandenes brug af bl.a. retten til

eksport af arbejdsløshedsydelser efter artikel 64 i Forordning (EF)

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Tilsynsrådet bliver løbende orienteret om a-kassernes administra-

tion på området. STAR undersøger for tiden på hvilket tidspunkt i

dagpengeperioden, de ledige rejser ud og hvor mange der kom-

mer i arbejde, idet Tilsynsrådet på et møde den 10. januar 2018

har ønsket aldersfordelingen belyst.

Aldersfordeling for ledige, der eksporterede retten til dagpenge i

2017 fremgår af pkt. 4.8.4.

Der foreligger endnu ikke en opgørelse over hvornår i dagpenge-

perioden de ledige udrejser, og hvor mange der kommer i arbej-

de. Styrelsen forventer, at dette vil indgå i statusrapporten for 1.

halvår 2018.

Tabel 15. Udviklingen i antallet af eksportdokumenter

Dokumentperiode påbegyndt i år

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal udstedte dokumenter

1.705

1.674

1.633

2.023

2.180

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

4.6.1. A-kassernes registrering af afsendelse /

modtagelse af underretninger fra arbejdsformid-

linger i udlandet om overholdelse af det pågæl-

dende lands kontrolforanstaltninger

A-kassemedlemmet skal under jobsøgningen i et andet EU/EØS-

land overholde det pågældende lands kontrolforanstaltninger om

rådighed og selvforskyldt ledighed. I henhold til reglerne i forord-

ning 883/2004 er den udenlandske myndighed forpligtet til at

sende en underretning til den danske a-kasse, hvis medlemmet

ikke overholder det pågældende lands kontrolforanstaltninger.

Hvis den danske a-kasse beder om det, er den udenlandske myn-

dighed også forpligtet til at sende en månedlig underretning om,

hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne.

Fra og med 1. januar 2015 har a-kasserne haft pligt til at bede

den udenlandske myndighed om månedlig underretning om,

hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne, og a-

kassen har pligt til at registrere afsendelse /modtagelse af alle

underretninger fra arbejdsformidlingen i opholdslandet vedrøren-

de kontrolforanstaltninger i opholdslandet. 2015 var en indkø-

ringsfase, hvor a-kasserne ikke konsekvent bad den udenlandske

arbejdsformidling om månedlig opfølgning på, om medlemmet

levede op til kontrolforanstaltningerne i opholdslandet.

Antal anmodninger sendt fra a-kassen:

Men fra og med 2016

har a-kasserne bedt om månedlig opfølgning i størsteparten af

eksporterne, enten ved anmodning til den udenlandske arbejds-

formidling eller ved at angive ønske om månedlig opfølgning di-

rekte i eksportdokumentet. I 2017 bad a-kasserne om månedlig

opfølgning i 98 % af alle eksporterne. Styrelsen vurderer, at a-

kassernes månedlige opfølgning ligger på et tilfredsstillende ni-

veau.

A-kassernes registreringer viser, at a-kasserne i 2017 har anmo-

det om månedlig opfølgning i 2.145 eksporter over for de uden-

landske arbejdsformidlinger.

Antal opfølgninger fra den udenlandske arbejdsformidling:

A-kasserne modtog i 2017 besked fra den udenlandske arbejds-

formidling, om medlemmet lever op til kontrolforanstaltninger i

opholdslandet i 75 pct. af de anmodninger, som a-kasserne har

sendt til den udenlandske arbejdsformidling. Det skal bemærkes,

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

at det dels ikke er obligatorisk for den udenlandske arbejdsfor-

midling at følge op på henvendelsen fra den danske a-kasse, dels

at medlemmet kan være afmeldt arbejdsformidlingen i opholds-

landet - fx på grund af arbejde

–

hvorfor den udenlandske ar-

bejdsformidling ikke efterfølgende følger op.

Tabel 16. Oversigt over a-kassernes anmodning til den udenlandske arbejdsformidling om opfølg-

ning på om medlemmet lever op til kontrolforanstaltninger i opholdslandet

År

Antal udstedte Antal anmodninger til den udenlandske

Antal eksporter, hvor a-kassen

eksporter

arbejdsformidling om medlemmet lever modtager besked fra den udenland-

op til kontrolforanstaltninger i opholds- ske arbejdsformidling om medlem-

landet af de udstedte eksporter met lever op til kontrolforanstaltnin-

ger i opholdslandet

1.694

1.010 (60 %)

n/a

2.023

2.180

1.889 (93 %)

2.145 (98 %)

1.322 (70 %)

1.614 (75 %)

2015

2016

2017

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.6.2. A-kassernes registrering af modtagelse af

underretning fra den udenlandske arbejdsformid-

ling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser

Hvis den udenlandske arbejdsformidling bliver opmærksom på

forhold, der kan have betydning for retten til ydelser, skal den

udenlandske arbejdsformidling sende besked til den danske ar-

bejdsløshedskasse. Årsagen til underretningen er typisk, at med-

lemmet er gået i lønarbejde eller har selvstændig virksomhed el-

ler at medlemmet af andre årsager ikke er til rådighed. A-

kasserne modtog i 2017 i alt 343 gange besked om forhold, der

kan have betydning for retten til ydelser, svarene til 16 % af alle

eksporter i 2017. A-kasserne stoppede for udbetaling af ydelser i

19 tilfælde.

Tabel 17. Oversigt over modtagelse af underretning fra den udenlandske arbejdsformidling om

forhold, der kan have betydning for retten til ydelser

År Antal udstedte

Antal underretninger fra den udenlandske ar-

eksporter bejdsformidling forhold, der kan have betydning

for retten til ydelser

2.023

411 (18 %)

2016

2017

2.180

343 (16 %)

Antal eksporter, hvor a-

kassen har stoppet for

udbetaling af ydelsen

n/a8 %)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

4.6.3. A-kassernes registrering af tilbagebetaling

af EØS-dagpenge

Fra og med 1. januar 2018 skal a-kasserne indberette hvis a-

kassen træffer afgørelse om, at et medlem har modtaget EØS-

dagpenge med urette. A-kassen registrerer et eventuelt tilbage-

betalingsbeløb og sanktion (Bekendtgørelse nr. 987 af 29. juni

2016 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse fin-

der anvendelse når et medlem ved svig eller uagtsomhed med

urette har fået udbetalt dagpenge efter artikel 69 i forordning

(EØF) nr. 1408/71).

4.6.4. Aldersfordeling i 2017 for medlemmer, der

har benyttet retten til eksport af dagpenge til et

andet EU/EØS-land

83 % af de medlemmer, der benyttede retten til eksport af ydel-

ser i 2017, var i alderen 20

–

39 år, heraf var 50 % i aldersgrup-

pen 20

–

29 år.

Dette er i overensstemmelse med styrelsens forventning om, at

retten til eksport af ydelser hovedsagelig anvendes af yngre med-

lemmer.

Tabel 18. Aldersfordeling for medlemmer, der benytter retten til eksport af dagpenge til et andet

EU/EØS-land

–

2017

Alder

–

29 år

–

39 år

–

49 år

–

59 år

–

69 år

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal eksportdokumenter

1.091

715

242

107

2.180

4.9. Indberetning af udenlandske arbejds– og

forsikringsperioder, der kan danne grundlag

for udbetaling af en ydelse fra a-kassen.

Udenlandske arbejds– og forsikringsperioder kan danne grundlag

for udbetaling af en ydelse fra a-kassen. Det fremgår af bekendt-

gørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsik-

ring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige ud-

land.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

A-kasserne har fra 1. januar 2015 registreret brugen af mulighe-

den for at medregne arbejds- og forsikringsperioder fra udlandet

for at opnå ret til en ydelse. A-kasserne registrerer arbejdsperio-

der, uanset om arbejdsperioden hidrører fra arbejde i eller uden-

for EU/EØS.

Antallet af medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvor uden-

landske arbejds

–

og forsikringsperioder danner grundlag for ud-

betaling af en ydelser fra a-kassen, er faldet i perioden 2015

–

2017, fra 551 registreringer i 2015, til 390 registreringer i 2017.

En forklaring på det kan være, at den generelle ledighed er faldet

de seneste år og at de, der vender tilbage, får job så hurtigt, at

de ikke behøver at modtage dagpenge i en periode.

Tabel 19. Oversigt over medlemmer med dansk statsborgerskab / Øvrige EU/EØS-statsborgerskab /

statsborgerskab uden for EU/EØS, hvor udenlandske arbejds– og forsikringsperioder danner grund-

lag for udbetaling af en ydelse

Statsborgerskab

Dansk statsborgerskab (inkl.

færinger)

Øvrige EU / EØS statsborger-

skab

Statsborgerskab uden for

EU/EØS-landene (3- lande)

Statsborgerskab, antal med-

lemmer i alt

2015

505 (92 %)

2016

463 (89 %)

2017

342 (88 %)

40 (7 %)

51 (10 %)

40 (10 %)

6 (1 %)

8 (2 %)

551 (100 %)

520 (100 %)

390 (100 %)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Nøgletallene viser, at en væsentlig andel af de statsborgere, der

vender tilbage til Danmark efter at have arbejdet i udlandet, fort-

sat er danske statsborgere. Antallet af danske statsborgere, der

vender tilbage til Danmark og som anvender udenlandsk arbejds

–

og forsikringsperioder til at opnå ret til ydelser fra en a-kasse,

ligger omkring 90 %.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 20. Oversigt over optjeningsland indenfor EU/EØS, fordelt på Nordiske lande og Færøerne / Øvrige

EU/EØS

Optjeningsland

Nordiske lande og

Færøerne

Øvrige EU/EØS

Uden for EU/EØS og

Færøerne (3.-lande)

Optjeningsland, antal

medlemmer i alt

2015

289 (52 %)

2016

224 (43 %)

2017

168 (43 %)

137 (25 %)

125 (23 %)

179 (34 %)

117 (23 %)

122 (31 %)

100 (26 %)

551 (100 %)

520 (100 %)

390 (100 %)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Nøgletallene viser, at ca. 75 % af de medlemmer, hvor udenland-

ske arbejdsperioder danner grundlag for udbetaling af en ydelser

fra a-kassen, har optjent arbejdsperioden i et EU/EØS-land eller

på Færøerne.

Dagpengereformens månedsbaserede udbetalingssystem trådte i

kraft den 1. juli 2017, og indplacering på baggrund af udenlandsk

beskæftigelse vil herefter fremgå af a-kassens månedlige indbe-

retning af tæller-oplysninger til styrelsen. Det er dog kun oplys-

ning om at indplaceringen er sket på baggrund af udenlandsk be-

skæftigelse, der vil fremgå af a-kassernes månedlige indberet-

ning, og a-kasserne fortsætter derfor registreringen af øvrige da-

ta, som fx statsborgerskab, optjeningsland og medregnede perio-

der, også efter den 1. juli 2017.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5. Udviklingsinitiativer på

tilsynsområdet

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, medvirker STAR i en lang række

nye udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområdet:

5.1. Styregruppen

Kontrol

for

Fejludbetalinger

Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering deltager i den fællesoffentlige Styregruppen for Fejlud-

betalinger og Kontrol (SFK). Styregruppen er overordnet ansvar-

lig for at styrke det tværgående fællesoffentlige samarbejde på

kontrolområdet. Det gælder i forhold til indsatsen mod fejludbeta-

linger, løbende sikre gensidig information om og koordinering

med beslægtede initiativer på tværs af den offentlige sektor.

Desuden understøtter styregruppen myndighedernes arbejde for

effektiv sagsbehandling via initiativer, som fremmer øget automa-

tisering på diverse ydelsesområder, som led i implementeringen

af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-

2020, der som noget nyt indeholder en række initiativer på til-

syns- og kontrolområdet, er forankret i Digitaliseringsstyrelsen og

har i maj 2016 ført til en aftale mellem regeringen, KL og Danske

Regioner om bl.a. initiativ 2.3 om Korrekte udbetalinger og bedre

borgerdata, herunder et effektivt samarbejde om og en evalue-

ring af dataenheden i Udbetaling Danmark, analyse af mulighe-

derne for et lovvalgsregister og arbejdet med højere kvalitet i

Indkomstregistret.

Analysearbejdet om højere kvalitet i indkomstregistret har resul-

teret i et bruttokatalog med 16 initiativer med henblik på at bi-

drage til at løse de væsentligste udfordringer identificeret i kort-

lægningen af indkomstregistret. Derudover er det videre arbejde

overgået til et nyt anvenderforum i regi af SKAT og med deltagel-

se af bl.a. STAR. Anvenderforummet afholdt sit første møde i ul-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

timo 2017 og vil fremadrettet afrapportere til SFK om status og

tidsplan for relevante initiativer vedr. indkomstregistret.

Derudover har styregruppen i løbet af møderækken i 2017 be-

handlet status på det igangværende projekt med kommunernes

og Udbetaling Danmarks fælles pilotforsøg for effektmåling på

kontroltrin 1 og 2, dvs. i ansøgningsfasen samt den løbende ud-

betaling og opfølgning. Effektmålings-projektet er aftalt mellem

KL og regeringen som led i økonomiaftalen for 2018.

I 2017 er evalueringsarbejdet vedr. Den Fælles Dataenhed i Ud-

betaling Danmark blevet afsluttet og afrapporteret i SFK i novem-

ber 2017. Evalueringen indeholder en række anbefalinger med

henblik på at optimere dataenhedens kontrolindsats, herunder

bl.a. etablering af et benchmarking- og monitorerings-system

vedr. kommunernes kontrolresultater og brugen af dataenhedens

leverancer, bedre og mere anvendelige resultatmål og nøgletal

samt en række forslag til at udvide Udbetaling Danmarks hjemler

til registersamkøring.

Endelig pågår der i SFK-regi analysearbejder på samlivs- og for-

mueområdet.

5.2. Tilsynet med a-kasernes rådighedsadmi-

nistration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med a-

kassernes administration af reglerne om rådighed. Formålet med

rådighedsreglerne er bl.a. at sikre, at forsikrede ledige står til rå-

dighed for arbejdsmarkedet, herunder løbende søger job, imens

de modtager dagpenge. A-kasser og jobcentre skal løbende vur-

dere, om de ledige reelt står til rådighed. Tilsynet ser dels på job-

søgning og dels på overholdelse af aftaler om deltagelse i aktive-

ringsindsatsen, i samtaler, aktive tilbud mv.

Med Trepartsaftale om tilstrækkelige og kvalificeret arbejdskraft i

hele Danmark

og praktikpladser fra august 2016 blev det aftalt, at STARs tilsyn

med a-kasserne og kommunernes administration af rådighedsreg-

lerne skal moderniseres. Det moderniserede rådighedstilsyn skal

med udgangspunkt i registerdata tilvejebringe øget viden om le-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

diges jobsøgning, deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats

og sanktionspraksis.

Det hidtidige stikprøvebaserede løbende rådighedstilsyn vil ophø-

re, men STAR bevarer muligheden for i særlige tilfælde at kunne

gennemføre stikprøvebaseret tilsyn. Der kan derfor fortsat blive

udført stikprøvekontrol i a-kasserne af styrelsen eller a-kassernes

revisorer bl.a. vedrørende rådighedsadministrationen i a-

kasserne.

5.3. Benchmarking af dagpengemodtageres

jobsøgning

Med implementeringen af det moderne rådighedstilsyn erstattes

det hidtidige stikprøvebaserede tilsyn med en benchmarking af

alle dagpengemodtageres jobsøgning i Danmark. Hermed flyttes

tilsynsfokus fra en vurdering af rådighed baseret på et smalt stik-

prøveudtag af sager til en overvågning af alle dagpenge-

modtagere med fokus på de lediges registreringer i jobloggen.

Styrelsen forventer, at den offentligt tilgængelige sammenligning

af de lediges søgeadfærd vil tilskynde a-kasserne til at styrke rå-

dighedsadministrationen og sikre, at medlemmerne er aktivt

jobsøgende imens de er på dagpenge. Samtidig vil STAR anvende

tallene i tilsynet med a-kassernes administration.

STAR har i dialog med Danske A-kasser udarbejdet en intuitiv og

letforståelig smileyordning, der illustrerer søgeadfærden på tværs

af a-kasser ved brug af 3 smiley-kategorier:



Grøn smiley: 1,5 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

ugen

Lysegrøn smiley: Færre end 1,5 jobsøgninger om ugen

Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning



Smileykategorierne er baseret på den gennemsnitlige søgeadfærd

blandt dagpengemodtagere. Således er det

–

i overensstemmelse

med den politiske intention om ret og pligt i den aktive beskæfti-

gelsesindsats

–

muligt at følge op på, om de ledige søger job og

står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de er på dagpenge.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne dagpenge-

modtageres jobsøgning på tværs a-kasser i den opgjorte måned

(søljediagrammet i højre side af skærmen) samt følge udviklingen

i søgeadfærden et år tilbage i tid (kurvediagrammet i venstre side

af skærmen):

Derudover kan der stilles skarpt på søgeadfærden i enkelte a-kasser, som

vist herunder:

Det moderne rådighedstilsyn følger ligeledes op på udviklingen i

antallet af ledige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke sø-

ger arbejde, imens de er på dagpenge. Dette giver et billede af a-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

kassernes opfølgning i forhold til de ledige medlemmer, der ikke

lever op til krav om løbende jobsøgning.

Oplysningerne udstilles, som vist nedenfor:

Benchmarkingen af dagpengemodtageres jobsøgning er første

gang offentliggjort på STAR.dk den 3. januar 2018 og kan findes

på:http://star.dk/da/Om-STAR/Tilsyn-og-

kontrol/Raadighedstilsyn.aspx

5.4. Benchmarking af jobparate

hjælpsmodtageres jobsøgning

kontant-

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i dialog med KL

om implementeringen en benchmarking af jobparate kontant-

hjælpsmodtageres jobsøgning.

Benchmarkingen vil

–

lighed med smileyordningen vedr. søgead-

færden blandt dagpengemodtagere

–

inddele jobsøgningen blandt

jobparate kontanthjælpsmodtagere i tre smiley-kategorier (grøn,

lysegrøn og rød). Opgørelsen af de jobparate kontanthjælpsmod-

tageres søgeadfærd baseres på de lediges egne registreringer i

Jobloggen.

Fem pilotkommuner (København, Esbjerg, Randers, Aarhus og

Aalborg) deltager i valideringen af opgørelsens metode og data-

sæt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Den offentligt tilgængelige sammenligning af søgeadfærden på

tværs af kommuner vil støtte op om kommunernes rådighedsad-

ministration og øge jobsøgningen blandt jobparate kontant-

hjælpsmodtagere. STAR vil løbende følge udviklingen i tallene og

gå i dialog med kommuner med lav jobsøgning. Samtidig fortsæt-

ter styrelsens stikprøvebaserede tilsyn med kommunernes sankti-

onspraksis.

Benchmarkingen af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøg-

ning forventes offentliggjort i 2018.

5.5. EESSI - Elektronisk udveksling af oplys-

ninger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et

kommende

IT-system,

som

skal

hjælpe

socialsikrings-

myndigheder i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og

mere sikkert - i overensstemmelse med forordning nr. 883/2004

og nr. 978/2009 om koordinering af social sikring mellem

EU/EØS-landene.

Forordningen omfatter ydelser, der gives i forbindelse med syg-

dom, barsel, invaliditet, alderdom, efterladelse, arbejdsulykker og

erhvervssygdomme, dødsfald, arbejdsløshed, efterløn og familie-

ydelser. Kontanthjælp er ikke omfattet, da det ikke er en social

sikringsydelse.

Hovedparten af de oplysninger, der udveksles med andre institu-

tioner inden for EU, udveksles i dag på papir. Med etableringen af

EESSI vil de nationale institutioner kunne varetage al kommuni-

kation om grænseoverskridende aktiviteter som vedrører social

sikring ved hjælp af strukturerede elektroniske dokumenter. Det

vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og

sikre, at borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kan

gøre deres rettigheder gældende så hurtigt og effektivt som mu-

ligt. EESSI vil endvidere kunne bidrage til at afdække omfanget af

brug af velfærdsydelser og mulige fejludbetalinger.

I forbindelse med EESSI har EU-kommissionen udviklet et ud-

vekslingssystem kaldet RINA (Reference Implementation National

Application). Udvekslingssystemet vil kunne udveksle SED-

dokumenter (Structured Electronic Documents) og stilles i prin-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

cippet gratis til rådighed for EU-medlemsstaterne. Deadline for

alle EU-medlemsstater for etablering af EESSI er den 1. juli 2019.

Det nationale knudepunkt:

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering er ansvarlig for etablering af det nationale knude-

punkt, hvor igennem al kommunikation mellem danske institutio-

ner og institutioner i de øvrige EU-lande vil ske. Projektet er sat i

gang i løbet af 2015 med henblik på endelig ibrugtagning medio

2019.

Styrelsen udvikler ledelsesinformation for området. Ledelses-

informationen vil favne al kommunikation mellem danske institu-

tioner og de udenlandske institutioner via det nationale knude-

punkt.

STAR`s lokale EESSI-projekt:

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering er ansvarlig for implementering af EESSI inden for

de områder, hvor styrelsen har lovgivningsansvaret. STARs lokale

EESSI-projekt, der også omfatter A-kasserne og kommunerne, er

ved årsskiftet 2017/2018 overgået til analysefasen. Der gennem-

føres i januar og februar 2018 en række analyser, der skal resul-

tere i tekniske løsningsmodeller, der matcher de forretningsmæs-

sige behov hos de 4 interessenter (STAR-Brønderslev,

WokinDenmark, A-kasserne og kommunerne). Det forventes, at

alle interessenter vil bruge RINA i et vist omfang.

Projektet følger tidsplanen. Tilsynsrådet vil blive orienteret om

fremdriften i STAR`s lokale EESSI-projekt i de kommende status-

rapporter.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6. Rigsrevisionsundersøgelser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilte beretnings-

undersøgelser af udvalgte udgifts- og tilsynsområder, hvor kom-

munerne eller a-kasserne modtager refusion fra staten. I 2017 og

primo 2018 har Rigsrevisionen afgivet beretninger på Beskæfti-

gelsesministeriets område vedrørende hhv. ministeriets data om

ressourceforløb og tre ministeriers, herunder Beskæftigelsesmini-

steriets, tilsyn med refusionen til kommunerne.

6.1. Beretninger i 2017 på Beskæftigelsesmi-

nisteriets tilsynsområde

I 2017 og primo 2018 har Rigsrevisionen afgivet følgende beret-

ninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb (nr.

10/2016)

Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (nr.

9/2017)



6.1.1. Beskæftigelsesministeriets data om res-

sourceforløb

Rigsrevisionen afgav i januar 2017 beretning til Statsrevisorerne

vedr. Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb. Beret-

ningen handler om ministeriets indsats for at tilvejebringe data til

løbende opfølgning på og evaluering af ressourceforløb.

Rigsrevisionen anerkender, at der er tale om en omfattende op-

gave, der både er juridisk og teknisk kompliceret, men finder det

samtidig ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet ikke

har tilvejebragt de nødvendige registerdata og i fravær heraf ikke

har fulgt op på den tværfaglige kombination af tilbud ved hjælp af

andre data som f.eks. stikprøver, eller har nedsat et formelt

tværgående datasamarbejde.

Det fremgår endvidere af beretningen, at Beskæftigelses-

ministeriet fra reformens start har sikret data til løbende opfølg-

ning på brugen af beskæftigelsestilbud, men at der samtidig er

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

udfordringer med social- og sundhedsdata, som efter Rigsrevisio-

nens opfattelse medfører et manglende overblik hos ministeriet

vedrørende, om kommunerne reelt gennemfører en tværfaglig og

helhedsorienteret indsats i relation til ressourceforløbene.

Det bemærkes i beretningen, at Beskæftigelsesministeriet har

taget initiativer med henblik på at opnå viden om samt understøt-

te forskellige aspekter vedrørende den tværfaglige indsats. Imid-

lertid vurderer Rigsrevisionen også, at ministeriet på det forelig-

gende datagrundlag har begrænsede muligheder for at evaluere

tværfagligheden i ressourceforløbene og disses effekt.

Statsrevisorerne har behandlet sagen den 25. januar 2017. STAR

har i forbindelse med arbejdet med at tilvejebringe og anvende

tværgående data om indsatsen i ressourceforløb iværksat en

række initiativer, herunder også initiativer som adresserer flere af

de punkter, Rigsrevisionen rejser i sin beretning.

Initiativerne

omfatter STAR’s deltagelse i et tværministerielt sam-

arbejde vedrørende forbedring af socialdata, indgåelse af aftaler

om relevante dataleverancer på social- og sundhedsområdet samt

det igangværende evalueringsarbejde vedrørende førtidspensi-

ons- og fleksjobreformen. Herudover har STAR i fællesskab med

andre væsentlige interessenter udarbejdet et kommissorium om

Bedre overblik over ydelser og indsatser i kommunernes sagsbe-

handling samt igangsat et projekt med henblik på at revidere

modellen for rehabiliteringsplan for udsatte borgere. Projektet har

bl.a. fokus på anvendelsen af data.

I forlængelse af kommissoriet om Bedre overblik over ydelser og

indsatser i kommunernes sagsbehandling er igangsat følgende to

initiativer:

1 Afdækning af kommunernes behov for deling af data på tværs

af forvaltninger og sektorer i forbindelse med behandling af

sager i de kommunale rehabiliteringsteams.

Afdækning af juridiske udfordringer i forhold til deling af data i

kommunerne, herunder juridiske udfordringer i forbindelse

med deling af oplysninger i forbindelse med behandling af sa-

ger i de kommunale rehabiliteringsteams.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen i notat af 3. maj 2017,

jf. også afsnit 6.2.1. nedenfor.

6.1.2. Ministeriernes tilsyn med refusionen til

kommunerne

Rigsrevisionen tog i marts 2017 initiativ til undersøgelsen og af-

gav i januar 2018 en beretning om Beskæftigelsesministeriets,

Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets tilsyn med refusionen til kommunerne.

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen gennemført

en stikprøve af kommunale sager, som viser et højt fejlniveau i

kommunernes behandling af sager, hvor kommunerne får refusi-

on fra staten.

Statsrevisorerne fandt det på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes

behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten, og

derfor er vurderingen, at der er behov for at forbedre ministerier-

nes tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder om refusion

for deres udgifter, så ministeriernes del af statsregnskabet på re-

fusionsområdet er korrekt.

Af Rigsrevisionens stikprøve på 170 sager på tværs af ministeri-

erne blev der på Beskæftigelsesministeriets område ikke fundet

fejl i sager om fleksjob med indtægtsreguleret tilskud. I syv sager

vedrørende mentorudgifter ved ressourceforløb forelå der ikke

dokumentation for fastsættelsen af mentorens timetal.

Beskæftigelsesministeriet og STAR har allerede i 2017 indledt et

udviklingsarbejde med at modernisere og målrette den nuværen-

de revisionsmodel. Udviklingsarbejdet er igangsat særligt med

henblik på at sikre mere klare retningslinjer for de kommunale

revisorers arbejde, som er en central forudsætning for ministeri-

ernes tilsyn og kontrol med statstilskud til kommunerne.

Sigtelinjerne for moderniseringen af den eksisterende tilsyns- og

revisionsmodel tager særligt udgangspunkt i at:



Træfsikkerheden

i revisorernes afrapportering skal forbed-

res.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren



Styrket gennemsigtighed

med henblik på kommunal selv-

regulering og benchmarking på tværs af kommuner.

En styrket gennemsigtighed skal ske på baggrund af en

moderne digital afrapporteringsform.

En mere tidstro afrapportering af de kommunale revisions-

resultater.

Der skal i højere grad

stilles krav til revisorernes konklusi-

oner

for de enkelte bevillinger og bl.a. fastlægges væsent-

lighedsniveauer for forskellige typer af fejl.

Den kommunale revision skal i videst mulige omfang bygge

på

valide og ensartede data.



Beskæftigelsesministeriet og de involverede ministerier vil løben-

de inddrage de relevante institutioner og aktører, herunder KL og

de kommunale revisorer, som led i udviklingen af en mere mo-

derne revisionsmodel, der sikrer en effektiv afrapportering og op-

følgning på de kommunale revisionsresultater.

Arbejdet med at forbedre den kommunale revisionsmodel, og på

den baggrund også styrke ministeriernes tilsyn med refusionen til

kommunerne, ventes efter en projektperiode afsluttet ved udgan-

gen af 2018.

6.2. Opfølgning på beretninger på Beskæfti-

gelsesministeriets tilsynsområde

Rigsrevisionen følger op på de tidligere afgivne beretninger og

Statsrevisorernes bemærkninger, jf. sædvanlig praksis. Det sker

først på baggrund af ministerens redegørelse for de foranstaltnin-

ger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, idet

Rigsrevisionen inden en måned efter modtagelsen fremsender

sine bemærkninger til Statsrevisorerne, jf. Rigsrevisorlovens §

18, stk. 2 og 4.

Det vurderes i den forbindelse, om sagen kan afsluttes, eller om

Rigsrevisionen fortsat vil følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om et eller flere punkter fra beretningen. Såfremt sagen

fortsat følges, udarbejder Rigsrevisionen endnu et opfølgningsno-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

tat på et senere tidspunkt. I 2017 har Rigsrevisionen afgivet op-

følgningsnotater til Statsrevisorerne på nedenstående beretninger

på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb (nr.

10/2016)

Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

(nr. 13/2014)



6.2.1. Beskæftigelsesministeriets data om res-

sourceforløb (opfølgning)

Jf. afsnit 6.1.1. har Rigsrevisionen i notat af 3. maj 2017 fulgt op

på beretning nr. 10/2016 om Beskæftigelsesministeriets data om

ressourceforløb. Notatet bygger på beskæftigelsesministerens

redegørelse af 3. april 2017 vedr. de foranstaltninger og overve-

jelser, som beretningen har givet anledning til. Rigsrevisionen vil

fortsat følge udviklingen på følgende områder:



Beskæftigelsesministeriets arbejde med løbende at følge op

på den tværfaglige brug og kombination af beskæftigelses-,

social- og sundhedstilbud i ressourceforløbene.

Beskæftigelsesministeriets arbejde for at evaluere effekten

af ressourceforløbene.



6.2.2. Samarbejdet mellem kommunerne og Ud-

betaling Danmark

Rigsrevisionens undersøgelse af samarbejdet mellem kommuner-

ne og Udbetaling Danmark er til dels en opfølgning på Rigsrevisi-

onens tidligere beretning om etableringen af Udbetaling Danmark

fra 2013.

Beretningen fra maj 2015 beskæftiger sig med samarbejdet om

dels vejledning og bistand til borgere samt dels samarbejdet om

kontrol af udbetalte sociale ydelser.

Rigsrevisionen har i afsluttende opfølgningsnotat af 3. april 2017

samlet vurderet, at kommunerne og Udbetaling Danmark har

styrket samarbejdet om kontrol af udbetaling af sociale ydelser.

Derudover finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at kommu-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

nerne og Udbetaling Danmark har etableret en fælles ramme for

kontrol af udbetalte sociale ydelser, og at KL og Udbetaling Dan-

mark også har indgået forpligtende aftaler om et mere effektivt

samarbejde på kontrolområdet.



Rigsrevisionens konklusion bygger på følgende initiativer:

KL, Udbetaling Danmark og en række kommuner har ud-

viklet et fælles dokumentationsredskab til at måle effekten

af kommunernes kontrolindsats.

KL har udarbejdet en rapport vedr. effektmåling af kom-

munernes kontrolindsats, og rapporten danner grundlag for

en fælles tilgang til opgørelse af den økonomiske værdi.

KL og Udbetaling Danmark har indgået en samarbejdsaftale

om kommunernes og Udbetaling Danmarks samarbejde om

Den Fælles Dataenhed.

Kommunerne og Udbetaling Danmark har etableret forskel-

lige fora med henblik på at fremme samarbejdet, herunder

Samarbejdsforum og Koordinationsgruppe for kontrol med

sociale ydelser.



Efterfølgende har Statsrevisorerne afsluttet sagen på baggrund af

Rigsrevisionens indstilling i notat af 3. april 2017.

6.3. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger

I 2017 har Rigsrevisionen fulgt op på følgende øvrige beretninger,

som vedrører Beskæftigelsesministeriets Styrelsen for

Arbejdsmar-

ked og Rekruttering:



Satspuljen (nr. 17/2014)

Statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse (nr. 8/2016)

Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører (nr. 5/2016)

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

6.3.1. Satspuljen

Rigsrevisionen tog initiativ til undersøgelsen i oktober 2014 og

afgav beretning til Statsrevisorerne d. 24. juni 2015. Beretningen

var hovedsageligt rettet mod Finansministeriet og deres overord-

nede forvaltning af satspuljen, og omfatter derudover Beskæfti-

gelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, idet

ministerierne forvalter store dele af satspuljemidlerne.

Rigsrevisionen har i et afsluttende opfølgningsnotat af 3. februar

2017 vurderet, at sagen kan afsluttes. På den baggrund har

Statsrevisorerne den 22. februar 2017

besluttet at optage sagen i En-

delig betænkning 2015 som afsluttet sag.

6.3.2. Statens udbud af it-drift og -vedligeholdel-

Rigsrevisionen har i beretning om statens udbud af it-drift og -

vedligeholdelse undersøgt og vurderet, om statslige institutioner

har arbejdet tilstrækkeligt med at undgå at blive afhængige af it-

leverandører ved udlicitering af it-drift og vedligeholdelse. Under-

søgelsen omfatter en lang række ministerområder og institutio-

ner, herunder bl.a. STAR på Beskæftigelsesministeriets område.

Beretningen har generelt ikke givet anledning til kritiske udbuds-

retlige bemærkninger vedr. STAR.

Rigsrevisionen har i notat af 7. april 2017 oplyst fortsat at ville

følge sagen, herunder i forhold til ministeriernes arbejde med de

kontrakter, hvor Rigsrevisionen vurderede, at der var risiko for

leverandørafhængighed og indikationer på, at kontrakterne var

indgået med begrænset konkurrence. Det var tilfældet for én af

STAR’s kontrakter.

De øvrige af Rigsrevisionens opfølgningspunkter vedrører ikke

Beskæftigelsesministeriet.

6.3.3. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

Rigsrevisionens undersøgelse af it-sikkerhed hos it-leverandører

omhandler fem myndigheder og seks it-systemer, herunder

STAR’s Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Rigsrevisionen

har taget

initiativ til undersøgelsen, som er baseret på it-revisioner udført i

1. halvår 2016.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 28: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2017, fra beskæftigelsesministeren

Beretningen behandler styringen af it-sikkerheden for så vidt an-

går de pågældende myndigheders risikovurderinger, krav om re-

visorerklæringer og kontrol af it-sikkerhed samt krav om og op-

følgning på både adgangsstyring og logning. Beretningen har et

fremadrettet sigte og indeholder anbefalinger til myndighederne

til at forbedre styringen af it-sikkerheden hos it-leverandørerne.

Rigsrevisionen vurderer i sin hovedkonklusion, at størstedelen af

de undersøgte myndigheder skal forbedre deres risikovurderinger

samt kan forbedre deres krav til og opfølgning på adgangsstyring

og logning. Samtidig har revisionen afdækket, at der eksisterer

en uklarhed, hvad angår ansvars- og opgavefordelingen vedr.

tilsynet med Statens It mellem Finansministeriet og bl.a. STAR.

Finansministeriet vil tage initiativ til at præcisere omfanget af sit

tilsyn med Statens It.

Rigsrevisionen har fulgt op på beretningen i notat af 17. februar

2017. Rigsrevisionen vil fortsat følge Finansministeriets arbejde

med at skabe klarhed om ansvars- og opgavefordelingen mellem

Finansministeriet og kunderne hos Statens It.