Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 271
Offentligt
Europa-Kommissionen
Att.: Kommissær Marianne Thyssen
Att.: Kommissær
Věra Jourová
Rue de la Loi 200
1049 Bruxelles
Belgien
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære Marianne Thyssen og
Věra Jourová
15. marts 2019
Jeg skriver til jer vedrørende overholdelse af EU-domsforordningen (forordning
1215/2012 om retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-
relser på det civile område mv.), da jeg finder det meget problematisk, at en afgø-
relse fra den danske Arbejdsret ikke uden videre anerkendes og fuldbyrdes i en an-
den medlemsstat.
Baggrunden er en retssag, der verserer ved domstolene i Italien. I sagen anfægtes
en afgørelse fra Arbejdsretten i Danmark, hvor den italienske virksomhed Solesi
S.p.A (Solesi) blev pålagt at betale en bod på 14.000.000,00 DKK, for brud på den
overenskomst, som Solesi havde indgået med fagforeningen 3F.
Da Solesi ikke har betalt boden, har 3F sammen med Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation taget skridt til at få dommen tvangsfuldbyrdet i Italien. Imidlertid gav ret-
ten i Siracusa ved dom af 5. december 2018 Solesi medhold i, at dommen fra Ar-
bejdsretten ikke kan tvangsfuldbyrdes i Italien, da den efter retten i Siracusas opfat-
telse er i strid med grundlæggende retsprincipper (ordre
public).
Retten i Siracusa
fandt, at boden har karakter af en ”straf”,
som efter rettens opfattelse var uforudsi-
gelig, da det danske retsgrundlag, herunder henvisningen til overenskomststridige
forhold, mangler præcision.
Afgørelsen fra retten i Siracusa er anket til Appelretten i Catania, hvor første rets-
møde finder sted den 10. maj 2019. Det er desværre forventeligt, at sagen ved Ap-
pelretten i Catania kan tage lang tid og muligvis først afsluttes i 2021.
Afgørelser afsagt af Arbejdsretten kan fuldbyrdes i andre EU-lande. Det følger af
EU-domsforordningen. Det skal i den forbindelse understreges, at en bod pålagt af
Arbejdsretten er en sanktion på rent privatretligt grundlag (der kan sidestilles med
en civilretlig konventionalbod) og således
ikke
en straf.
En effektiv håndhævelse af indgåede overenskomster med udenlandske tjeneste-
ydere er helt central for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Det
er derfor ikke acceptabelt, hvis fuldbyrdelsen af Arbejdsrettens afgørelse trækker i
langdrag eller helt afvises af italienske retsinstanser.
J.nr.
2019 - 543