Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 270
Offentligt
2031736_0001.png
NOTAT
Sag
20195000144
Årlig status om erfaringer fra tilsyn i sager om dispensation fra forbud mod at
sprøjtepåføre epoxy og isocyanater uden for sprøjtekabine o.l.
Den 15. december 2016 sendte Arbejdsmiljørådet 19 anbefalinger om bedre
forebyggelse af sygdomme relateret til arbejde med epoxy og isocyanater til
beskæftigelsesministeren.
Anbefalingerne var en udløber af sagen om Siemens Wind Power A/S fra 2016 om
ansatte, der var blevet syge som følge af arbejdet med epoxy og isocyanater ved
produktion af vindmøllevinger.
Det indgik som en af anbefalingerne, at Arbejdstilsynet én gang om året skal give
Arbejdsmiljørådet en status på erfaringer fra tilsyn i forbindelse med ansøgning og
genansøgning om dispensation fra forbuddet mod at sprøjtepåføre epoxy og isocyanater
uden for sprøjtekabine o.l. (sprøjteforbuddet).
Første årlige status vedrørte 2017 og blev fremsendt til Arbejdsmiljørådet i april 2018.
Heraf fremgik bl.a., at der i 2017 blev givet dispensation fra sprøjteforbuddet fire
gange.
Arbejdstilsynet har lavet en gennemgang af dispensationssagerne i 2018.
Gennemgangen dækker sager, som Arbejdstilsynet har færdigbehandlet i perioden 1.
januar 2018
31. december 2018, og som omhandler dispensation fra sprøjteforbuddet.
Der er i perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018 givet fornyet dispensation til
to forskellige virksomheder. Samtidig er der givet to afslag til to andre virksomheder.
I de to sager, hvor der blev givet fornyet dispensation, foretog Arbejdstilsynet en
besigtigelse af forholdene på virksomhederne,
inden
der blev truffet afgørelse om
fornyet dispensation. I den forbindelse blev der ført tilsyn med overholdelse af
vilkårene i de eksisterende dispensationer. Der blev ikke konstateret overtrædelser af
vilkår.
Det ene af de to afslag var navnlig begrundet i, at det efter Arbejdstilsynets vurdering
ikke fandtes godtgjort, at der ikke kunne findes andre egnede produkter eller metoder.
Det andet afslag var begrundet i, at virksomheden havde en anden egnet metode,
således at sprøjtepåføringen kunne undgås.
Enhed
Kemi, ulykker og internationalt
Ansvarlig:
Katrine Krone
05-03-2019
Side 1/1