Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1952083_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
I forbindelse med samråd AS om reformen af førtidspension og fleksjob den 12.
september 2018 lovede Beskæftigelsesministeren at besvare enkelte spørgsmål på
samrådet skriftligt.
Følgende spørgsmål er stillet af Finn Sørensen (EL).
J.nr.
2018 - 2993
Spørgsmål fra Samråd AS:
”Vil
ministeren redegøre for hvordan den samlede økonomi på reformområdet for
førtidspension og fleksjob har udviklet sig i perioden 2012-2017, samt for de øko-
nomiske effekter af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012?
”
Svar:
De samlede udgifter til reformområdet er i perioden 2012-2017 steget med 888
mio. kr., jf. tabel 1. På finansloven for 2013, hvor reformen trådte i kraft, var der
budgetteret med en løbende udgiftsstigning på det samlede reformområde i de ef-
terfølgende år. Den stigende udgiftsudvikling er derfor ikke uventet.
Tabel 1: Offentlige udgifter til førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, drift
og mentor i ressourceforløb i 2012 og 2017, mio. kr.
2012 (2012pl)
Førtidspension
Fleksjob
Ledigheds-ydelse
Ressourceforløb
Drift*
Mentor i ressourceforløb
I alt
54.124
58.200
237
256
41.940
8.964
2.983
2012 (2017pl)
45.200
9.579
3.165
2017 (2017pl)
39.743
12.705
2.711
3.097
643
189
59.088
Kilde: De Kommunale Regnskaber og egne beregninger
Note: Drift dækker udgifter til befordringsgodtgørelse, hjælpemidler, vejledning og opkvalificering
for førtidspensionister, ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob og ressourceforløb samt
personer i løntilskudsstillinger.
Hovedbevægelserne i udgiftsudviklingen i perioden 2012-2017 er som følgende:
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 27: Opfølgning på samrådet den 12/9-18 om reform om førtidspension og fleksjob (samrådsspm. AS (20171))
1952083_0002.png
Udgifterne til førtidspension er reduceret med knap 5,5 mia. kr. i perioden, hvilket
blandt andet skyldes opbremsningen af tilkendelserne som følge af implementerin-
gen af ressourceforløb. Samtidigt er udgifterne til fleksjob steget med godt 3 mia.
kr., blandt andet som følge af de nye regler der understøtter, at flere med en lille
arbejdsevne har fået adgang til fleksjobordningen. Endeligt har indførelsen af res-
sourceforløb medført en udgift på godt 3 mia. kr. i 2017.
Det er ikke muligt at foretage en præcis og isoleret opgørelse af de økonomiske ef-
fekter af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012. Det skyldes blandt andet,
at den samlede udgiftsudvikling på området er påvirket af samspil til reformer, der
er gennemført efterfølgende, og som kan have haft en påvirkning på udviklingen af
førtidspensions- og fleksjobområdet. Derudover kan andre faktorer, såsom kon-
junkturudviklingen også have en betydning for udgiftsudviklingen på området.
Den faktiske udgiftsudvikling i tabel 1 ovenfor er dermed alene et udtryk for de
samlede offentlige udgifter til området, og kan ikke tolkes som direkte økonomiske
effekter af reformen af førtidspension og fleksjob.
Problemstillingen har tidligere været drøftet i forligskredsen, som blev enige om at
følge reformen via en række centrale indikatorer, som løbende indgår som led i en
samlet vurdering af, om intentionerne og forudsætningerne for reformen bliver op-
fyldt.
Der er i foråret 2018 gennemført en evaluering af reformen, hvor der følges op på,
om centrale forudsætninger udvikler sig som forudsat
(https://star.dk/media/5929/beskaeftigelsesministeriet-2018-evaluering-af-
oekonomien-i-reformen-af-foertidspension-og-fleksjob.pdf).
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2