Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 262
Offentligt
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11 . 7500 HOLSTEBRO
Til politiske partiers beskæftigelsesordførere
Dato: 11. marts 2019
Henv. til: Bente Skov Lodahl
Direkte tlf.: 9611 3714
Afdeling tlf.: 9611 7591
Til de politiske partiers beskæftigelsesordførere
I Holstebro kommune har vi i høringsportalen set lovforslaget vedr. forenkling af Lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Lad os allerførst sige, at vi synes lovforslaget indeholder udmærkede ting. For det første bliver
loven mere logisk opbygget. For det andet indeholder forslaget også forenklinger, som vi
hilser meget velkomne.
Der er også i forslaget indeholdt et par ting, som vi ønsker at gøre opmærksom på mulige
uheldige konsekvenser af.
Der opereres i forslaget flere steder med en opdeling af målgrupper i kategorierne ”tæt på
arbejdsmarkedet” hhv. ”længere fra arbejdsmarkedet” – de enkelte målgrupper i loven er
hver puttet i en af kategorierne.
Det vil i praksis medføre, at alle borgere i kontakt med jobcentrene i forbindelse med visse
krav og rettigheder deles op i kun to kategoriseringer: ”tæt på arbejdsmarkedet” eller
”længere fra arbejdsmarkedet”. Gruppen ”længere fra arbejdsmarkedet” indeholder borgere,
der er alt fra den hjemløse, psykotiske narkoman til en læge, der på grund af meget dårlig ryg
er fleksjobvisiteret. Grupperne bliver således brede i sammensætning og med stor variation i
behovet for hjælp.
Der er en klar tendens i lovforslaget til, at borgere i kategorien ”tæt på arbejdsmarkedet” kan
klare det hele selv (evt. med lidt hjælp fra jobcentret), og at der til borgere i kategorien
”længere fra arbejdsmarkedet” ikke kan stilles de store krav. Denne tendens går igen i det
lovforslag, som p.t. er i høring vedr. Lov om aktiv socialpolitik.
Vi vil som udgangspunkt gerne give alle vore borgere et signal om, at vi ser dem som tæt på
arbejdsmarkedet. Det er vores opfattelse, at jobcentrene i højere grad skulle have frihed til,
ud fra en konkret og individuel vurdering, at stille konkrete rettigheds- og forpligtelseskrav til
den enkelte borger, i stedet for at dette skal ske ud fra en vurdering af, om borger kan gå i
arbejde inden for 3 mdr. eller 4. mdr. (jobparat eller aktivitetsparat).
Holstebro kommune har derudover et stort ønske om at få ændret specielt ét af forslagene.
Side 1/2