Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 261
Offentligt
2028598_0001.png
Danske A-kasser
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Seniorførtidspension
CVR 10172748
Til Danske A-kasser
Jeg igangsatte i slutningen af 2018 en kampagne for at gøre kommuner, a-kasser og
borgere særligt opmærksom på seniorførtidspensionsordningen. I den forbindelse
bad jeg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at foretage en rundspørge
blandt de kommuner, som anvender seniorførtidspension i større omfang end andre
og blandt de kommuner som stort set ikke anvender ordningen.
Afrapporteringen af rundspørgen er vedlagt til jeres orientering. Jeg vedlægger
desuden et brev, som jeg d.d. har sendt til samtlige kommuner. Med afsæt i afrap-
porteringen lægger jeg i brevet op til, at kommunerne skærper fokus på brugen af
seniorførtidspension, herunder sikrer at reglerne anvendes korrekt, og at de nedslid-
te seniorer, der henvender sig på jobcentrene, vejledes om muligheden for senior-
førtidspension.
I den forbindelse vil jeg også gerne opfordre jeres medlemsorganisationer til at vej-
lede deres medlemmer om muligheden for seniorførtidspension og klæde potentiel-
le ansøgere på i forhold til, hvad forskellene på seniorførtidspension og førtidspen-
sion er. Derfor har jeg d.d. sendt samtlige a-kasser vedlagte brev.
Her vil jeg særligt gøre opmærksom på, at der i medierne har været fokus på, at der
kan gives afslag på seniorførtidspension, hvis blot borgeren kan arbejde én time i et
fleksjob. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at dette ikke er korrekt. Der
kan ikke gives afslag på en ansøgning om seniorførtidspension med henvisning til,
at borgeren kan klare et fleksjob på få timer. Det er en betingelse for visitation til
fleksjob i få timer, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne, og dermed er fleksjob i
få timer ikke et alternativ til seniorførtidspension, hvor man ikke må iværksætte
indsatser for at udvikle arbejdsevnen. Personer, der opfylder betingelserne for seni-
orførtidspension, men som selv ønsker at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i
et lille fleksjob, skal naturligvis fortsat have mulighed for det.
Jeg har vedlagt et bilag, som jeg håber, kan være med til at sikre og udbrede kend-
skabet til de særlige regler, der gør sig gældende for muligheden for at tilkende før-
tidspension efter reglerne om seniorførtidspension.
12. marts 2019
J.nr.
2019 -1629
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 261: Orientering om seniorførtidspension, fra beskæftigelsesministeren
2028598_0002.png
Jeg har ligeledes vedlagt en oversigt, der viser antallet af tilkendelser og afslag på
ansøgninger om seniorførtidspension fordelt på kommuner og kommuner med for-
pligtende samarbejde.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2