Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 26
Offentligt
1951886_0001.png
Borgmester Peter Rahbæk Juhl og Rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvalt-
ningen Brian Dybro
Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C
[email protected], [email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Vedrørende udfordringer i sagsbehandlingen i Beskæftigelses-
og Socialforvaltninge n i Odense Kommune
CVR 10172748
Kære Peter Rahbæk Juhl og Brian Dybro
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gjort mig opmærksom på, at der i
Odense Kommunes revisionsberetning for 2017 er konstateret betydelige fejl og
mangler. Fejlene vedrører kommunens håndtering af sociale udgifter på Beskæfti-
gelsesministeriets område, som er omfattet af statsrefusion. Revisionen finder, at
der er manglende rettidighed i sagsbehandlingen i henhold til lovgivningen og
manglende fuldstændighed i journaliseringen.
Det fremgår desuden af rapporten, at tre af revisionsbemærkningerne, som vedrører
kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge og forsikrede ledige er videreført fra
2016, da der ikke er sket en tilstrækkelig fremgang i sagsbehandlingen på områ-
derne.
Konklusionerne i revisionsberetningen bekymrer mig meget. Som beskæftigelses-
minister forventer jeg, at kommunerne lever op til de regler, der er fastsat på områ-
det, og som skal sikre, at borgerne får den indsats, de har krav på. Jeg vil derfor og-
så understrege, at jeg ser med meget stor alvor på, at kommunen gennem flere år
har haft betydelige fejl i sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet.
I forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes tilsyn med den
statslige refusion til kommunerne indskærpede jeg over for alle landets kommuner
i et brev af 12. april 2018, at det er kommunalbestyrelsens ansvar, at administratio-
nen sker i overensstemmelse med lovgivningen. Kommunalbestyrelsen er samtidig
ansvarlig for, at der sker en korrekt anmodning om statslig refusion. Jeg vil gerne
fremhæve, at udfordringer i sagsbehandlingen kan betyde, at kommunen hjemtager
refusion fra staten, som kommunen ikke har retmæssigt belæg for. Det er naturlig-
vis ikke acceptabelt og jeg forventer derfor, at der hurtigst muligt rettes op på fej-
lene.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har orienteret mig om, at de på et
møde med direktionen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i april 2018 bad
forvaltningen om at udarbejde en plan for, hvornår kommunen forventer at være i
mål med udfordringerne. Planen har efterfølgende været forelagt Byrådet.
28. September 2018
J.nr.
2018 - 5414
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 26: Orientering om brevkorrespondance med Odense Kommune vedr. udfordringer med sagsbehandlingen, fra beskæftigelsesministeren
1951886_0002.png
Det fremgår af planen, at I forventer, at sagsbehandlingen er genoprettet og norma-
liseret i sommeren 2019. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger pla-
nen tæt gennem kvartalsvis afrapportering fra forvaltningen og har orienteret mig
om, at status fra 2. kvartal 2018 viser, at kommunen følger planerne. Det er også
nødvendigt, og jeg forudsætter, at genopretningen sker hurtigst muligt.
Det er vigtigt for mig, at understrege, at jeg har stort fokus på, at der sker en kor-
rekt forvaltning i kommunerne. Jeg vil derfor bede om, at I på et snarligt møde med
mig redegør for, hvordan I vil håndtere de konstaterede fejl i revisionsberetningen.
Ministeriet vil kontakte jer for at aftale et mødetidspunkt.
Jeg vil afslutningsvist fremhæve, at jeg med aftalen om en forenklet beskæftigel-
sesindsats har skærpet opfølgningen på kommunernes indsatsats. Det vil i sidste
ende betyde, at kommuner, der ikke lever op til deres ansvar kan sættes under ad-
ministration.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2