BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 250
Offentligt

Unges

arbejdsmiljø

og helbred

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

NGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

Johnny Dyreborg

Emil Sundstrup

Astrid Jørgensen

Jesper Kristiansen

Karin Sørig Hougaard

Nina Føns Johnsen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

NFA-rapport

Titel

Forfattere

Institution

Udgiver

Redaktion afsluttet

Udgivet

Finansiel støtte

ISBN

Internetudgave

Unges arbejdsmiljø og helbred

Johnny Dyreborg, Emil Sundstrup, Astrid Jørgensen, Jesper Kristiansen, Karin

Sørig Hougaard, Nina Føns Johansen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

10. december 2018

December 2018

Arbejdsmiljørådet

978-87-7904-358-9

nfa.dk

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf.: 39165200

Fax: 39165201

e-post: [email protected]

Hjemmeside:

www.nfa.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Forord

I denne rapport sammenfattes resultaterne af en tværgående analyse af unges

arbejdsmiljø og helbred fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Resultaterne er primært baseret på data fra Arbejdsmiljø og Helbred undersøgelsen 2016.

Arbejdsmiljørådet har bedt NFA om at udarbejde rapporten, der giver en status på de

unges arbejdsmiljø og helbred samt mulige initiativer, der kan bidrage til at forbedre

arbejdsmiljøet for unge erhvervsaktive i aldersgruppen 18‐29 år.

Unge erhvervsaktive er en prioriteret gruppe i regeringens strategi for

arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. I forlængelse af denne handlingsplan er der iværksat

forskellige initiativer for at forbedre unges arbejdsmiljø. Denne rapport skal ses som et

bidrag til denne indsats.

Formålet med rapporten her er således at fremlægge nyere forskningsviden, som kan

danne grundlag for at udpege særligt udsatte unge, samt at udforme fremadrettede

initiativer til forbedring af unges arbejdsmiljø. Det er første gang, at der præsenteres en

samlet status på unges arbejdsmiljø og helbred, der både omfatter arbejdsulykker og

sikkerhedsklima, fysiske belastninger og smerter i muskler og led, psykosocialt

arbejdsmiljø og mentale helbredsproblemer samt unges kemiske arbejdsmiljø og

hudlidelser.

Unge er særligt udsatte i forhold til at komme ud for arbejdsulykker og arbejdsskader på

deres arbejdsplads. Nyere analyser viser desuden, at de unge erhvervsaktive har flere

mentale sundhedsudfordringer end deres ældre kollegaer, og blandt andet de fysiske

belastninger, man har som ung og midaldrende, bidrager til ens helbred som ældre og

dermed til, hvor længe man kan have et sundt og aktivt erhvervsliv.

Der er ofte en tendens til, at man ser de unge erhvervsaktive som en homogen

målgruppe for arbejdsmiljøindsatser og tiltag. Dette nuanceres i denne rapport, som

tager udgangspunkt i, at unge er en differentieret gruppe, hvilket der må tages højde for

i arbejdet med at forbedre deres arbejdsmiljø.

Rapporten er blevet lektørbedømt af forskningsleder, ph.d., Kari Anne Holte, NORCE

Norwegian Research Centre AS, Norge og Senior Research Fellow, ph.d., Sisse Grøn,

RMIT University School of Property Construction & Project Management, Melbourne,

Australien. Vi takker lektørerne for deres grundige arbejde og konstruktive forslag til at

forbedre rapporten. Projektet har modtaget støtte fra Arbejdsmiljørådet.

Henriette Bjørn Nielsen

Forskningschef

København, 10. december 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Key‐points ...................................................................................................................................... 7

1. Formål og metode.................................................................................................................... 10

1.1. Baggrund og formål ......................................................................................................... 10

1.2 Afgrænsning ...................................................................................................................... 10

1.3 Materiale og datakilder..................................................................................................... 10

1.4 Uddybende bemærkninger til metode ........................................................................... 13

2. Unges uddannelse, erhvervsaktiviteter og helbred ........................................................... 14

2.1. Hvorfor fokus på unge? .................................................................................................. 15

2.2. Unge mellem uddannelse og arbejde ............................................................................ 16

2.3. Erhvervsaktive unge – en vigtig ressource ................................................................... 18

2.4 Jobusikkerhed blandt unge .............................................................................................. 21

2.5. Unges helbred samt alkohol og rygevaner ................................................................... 22

2.6. Unges uddannelse, erhvervsaktiviteter og helbred – en opsummering .................. 22

2.7. Unges arbejdsmiljø ........................................................................................................... 23

3. Arbejdsulykker og sikkerhedsklima .................................................................................... 25

3.1. Sikkerhedsklima ............................................................................................................... 25

3.2 Arbejdsulykker .................................................................................................................. 28

4. Fysiske arbejdsbelastninger og smerter i muskler og led .................................................. 32

4.1 Fysiske krav i arbejdet ...................................................................................................... 33

4.2 Fysisk smerte ...................................................................................................................... 38

4.3 Fysisk arbejdsevne ............................................................................................................ 40

4.4 Sundhedsfremmetilbud .................................................................................................... 41

5 Psykosocialt arbejdsmiljø, mentale helbredssymptomer og psykisk arbejdsevne ......... 45

5.1. Arbejdets indhold og organisering ................................................................................ 46

5.2. Interpersonelle relationer samt ledelse og samarbejde ............................................... 51

5.3. Mentale helbredssymptomer og psykisk arbejdsevne ................................................ 55

6. Kemisk arbejdsmiljø og hudproblemer ................................................................................ 64

6.1. Hudlidelser ....................................................................................................................... 65

6.2. Hudkontakt med kemikalier og vådt arbejde .............................................................. 67

6.3. Hudproblemer .................................................................................................................. 69

7. Unges arbejdsmiljø, forebyggelse og virkemidler .............................................................. 72

7.1 Unges arbejdsmiljø og helbred – en opsummering ...................................................... 73

7.2 Fokus i forebyggelsen ....................................................................................................... 78

7.3 Mulige virkemidler i forebyggelsen ............................................................................... 79

8. Bilag ........................................................................................................................................... 86

Bilag 1: Litteraturhenvisninger .............................................................................................. 86

Bilag 2: Unges uddannelse, beskæftigelse og helbred? (Kapitel 2) .................................. 93

Bilag 3 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur (Kapitel 3) ................................................... 96

Bilag 4: fysisk arbejdsmiljø (Kapitel 4) ............................................................................... 102

Bilag 5: Psykosocialt arbejdsmiljø (Kapitel 5) .................................................................... 107

Bilag 6: kemisk arbejdsmiljø (Kapitel 6) ............................................................................. 117

Bilag 7: Unge og sygefravær ................................................................................................ 120

Bilag 8: Anvendte spørgsmål fra AH2016 ......................................................................... 124

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

POINTS

Key-points unges uddannelse, erhvervsaktiviteter

og helbred



Omkring 1/5 af en ungdomsårgang starter på en erhvervsuddannelse, hvorimod

¾ af en ungdomsårgang vælger gymnasiale uddannelser. Unge på

erhvervsuddannelser får arbejdsmiljøundervisning, men det gør unge på

gymnasiale uddannelser ikke.

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år er en meget differentieret gruppe, som

udfører mange forskellige typer arbejde med meget forskellige risikoforhold.

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år kan have meget forskellige tilgange til

arbejdet, alt efter om de har arbejde ved siden af deres studier som del af deres

erhvervsuddannelse eller som erhvervsarbejde efter endt uddannelse.

Unge erhvervsaktive angiver typisk beskæftigelse i butikker, kontor samt

restauranter og barer, som derved beskæftiger mere end 40 % af de unge i

alderen 18‐29 år.

Andelen af unge, der angiver at arbejde på andet end fast dagarbejde, er omkring

dobbelt så stor som erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år angiver i mindre grad, at de er bekymret

for arbejdsløshed end erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.

Unge angiver oftere at være på deltid end de andre aldersgrupper og har dermed

lavere ugentlig arbejdstid.

En større andel af erhvervsaktive unge i alderen 18‐29 år angiver at være rygere

end erhvervsaktive i alderen 30‐64 år, men de unge rygere angiver at ryge mindre

end ældre erhvervsaktive rygere.

Set i forhold til erhvervsaktive i alderen 30‐64 år angiver unge erhvervsaktive at

drikke mindre på hverdage, men mere i weekender.

De unge erhvervsaktive rapporterer lidt bedre selvvurderet helbred end

erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.



Key-points arbejdsulykker og sikkerhedskultur



En større andel af unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år angiver at komme ud

for arbejdsulykker end erhvervsaktive i aldersgrupperne 30‐49 år og 50‐64 år.

En større andel af unge i alderen 18‐29 år med korterevarende uddannelser

angiver at komme ud for arbejdsulykker end unge med længere uddannelser.

Unge i aldersgruppen 18‐29 år angiver i højest grad, at arbejdsulykker er en

normal del af det daglige arbejde.

Branche ser ud til at betyde mere for sikkerhedsklimaet end alder og højest

fuldførte uddannelse.

Key-points fysiske belastninger og smerte



Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år angiver højest grad af fysisk hårdt

arbejde, mere belastende arbejdsstillinger og mere løfte og skubbe arbejde

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren



De unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år angiver mindst grad af smerte og

angiver at være begrænset af smerter i arbejdet i samme grad som erhvervsaktive

i alderen 30‐64 år.

De unge erhvervsaktive angiver højest fysiske arbejdsevne sammen med

arbejdstagerne i alderen 30‐49 år.

En mindre andel af de unge erhvervsaktive angiver at få tilbudt motionsfaciliteter

og motion, set i forhold til erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.

Key-points psykosocialt arbejdsmiljø og mentalt

helbred



Unge i alderen 18‐29 år rapporterer et bedre psykosocialt arbejdsmiljø, end

erhvervsaktive i alderen 30‐64 år, med hensyn til adskillige psykosociale faktorer:

fx angiver de unge at blive lidt mindre følelsesmæssigt berørt af arbejdet og have

lavere kvantitative krav. Derudover rapporterer de også bedre ledelseskvalitet og

bedre kollegialt samarbejde.

For nogle få psykosociale arbejdsmiljøfaktorer angiver de unge et dårligere

arbejdsmiljø. Det gælder ringere indflydelse på arbejdet og udsættelse for seksuel

chikane (sidstnævnte gælder især kvinder).

Unge rapporterer lidt flere depressive symptomer og angstsymptomer end

erhvervsaktive i alderen 30‐64 år, mens stress er på samme niveau.

Unge angiver deres psykiske arbejdsevne som værende lidt bedre end de ældre

aldersgrupper.

Unge angiver arbejdet som en vigtig kilde til stress, men i forhold til

erhvervsaktive i alderen 30‐64 år fylder privatlivet lidt mere blandt de unge, især

blandt unge med grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

En højere andel af unge erhvervsaktive angiver hudkontakt med kemikalier, vådt

arbejde og hudproblemer, og i nogle tilfælde næsten dobbelt så høj andel, som

erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.

En næsten dobbelt så høj andel af unge i alderen 18‐29 får anerkendt

arbejdsbetingede hudlidelser, set i forhold til aldersgrupperne 30‐49 år og 50‐64

år. Overhyppigheden er mest markant hos unge kvinder i alderen 18‐29 år.



Key-points kemisk arbejdsmiljø



Key-points forebyggelse og virkemidler



Brancherettet indsats: Følgende 8 brancher har ’top‐prioritet’ i forbedringen af

unges arbejdsmiljø: ’19 Slagterier’, ’08 Installation og reparation af maskiner’, ’01

Anlægsarbejde’, ’14 Træ og møbler’, ’32 Døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’33

Hospitaler’, ’03 Færdiggørelse af byggeri’, ’24 Frisører og anden personlig pleje’.

Flerstrenget indsats: For nogle brancher og virksomheder, hvor unge især

udsættes for belastninger i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt at anvende

flere virkemidler samtidigt (flerstrenget indsats). Den flerstrengede indsats

kunne eksempelvis være en kombination af oplæring og instruktion af nye unge i

bedre brug af hjælpemidler samt tilpasning af de fysiske arbejdsopgaver til de



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren



unges forudsætninger. Dette kunne kombineres med målrettet fysisk træning for

at styrke de unges fysiske arbejdsevne.

Orkestreret indsats: To eller flere parter går sammen om en arbejdsmiljøindsats

rettet mod unges arbejdsmiljøudfordringer i udvalgte brancher, hvor der er

behov for at arbejdsmiljøet får topprioritet. Eksempelvis forbedring af lærlinges

og elevers arbejdsmiljø i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, branchefællesskaber

for arbejdsmiljø, samt erhvervsskoler.

Tidlig indsats på fysiske belastninger: Der er en dokumenteret akkumuleret

effekt af fysiske belastninger. Jo flere år med fysisk anstrengende arbejde,

løftearbejde eller knæliggende arbejde, jo større er risikoen for

langtidssygefravær og førtidspension. Derfor er en tidlig indsats nødvendig.

Tidlig indsats på kemisk arbejdsmiljø: Der er en dokumenteret akkumuleret

effekt af kemisk arbejdsmiljø. Flere kemisk betingede arbejdssygdomme tager

mange år at udvikle, og jo tidligere udsættelsen sker, desto flere livs‐år er der,

hvor sygdommen kan udvikle sig. Unge erhvervsaktive får anerkendt næsten

dobbelt så mange erhvervsbetingede hudlidelser, sammenlignet med de ældre

aldersgrupper. Unge erhvervsaktive omfatter også mænd og kvinder i deres

bedste reproduktive alder.

Arbejdspladsnær indsats: Samlet set peger den eksisterende forskningsviden på

arbejdspladsen som den væsentligste arena for forbedringen af arbejdsmiljøet for

unge. Det betyder ikke, at viden fra uddannelse eller tidligere arbejdserfaringer

ikke kan have betydning for den unges sikkerhed, men at det er arbejdspladsen

der er ’flaskehalsen’, og dermed her at den største effekt af en indsats kunne

forventes.

Den gymnasiale indsats: 75 % af en ungdomsårgang vælger de gymnasiale

uddannelser. Denne gruppe af unge er i høj grad erhvervsaktive inden for en

række brancher, men der undervises ikke systematisk i arbejdsmiljø på de

gymnasiale uddannelser. For disse unge er det ikke kun arbejdspladsen, der er en

’flaskehals’ for et sundt og sikkert arbejde, men også manglende viden om

arbejdsmiljø. Der er udarbejdet nyt undervisningsmateriale til grundforløbet på

erhvervsskolerne, som kunne tilpasses en gymnasial indsats.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

1. F

ORMÅL OG METODE

1.1. Baggrund og formål

Arbejdsmiljørådet har anmodet NFA om en rapport, der gør status på de unges

arbejdsmiljø og helbred samt mulige initiativer, der kan bidrage til at forbedre unges

arbejdsmiljø. Unge afgrænses i denne rapport til gruppen af erhvervsaktive 18‐29 årige.

Rapporten er en status over unges arbejdsmiljø og helbred med de nyeste tilgængelige

data. Der trækkes på den nyeste, primært danske forskning, der kan danne grundlag for

at udforme relevante initiativer til at forbedre unges arbejdsmiljø.

Viden om unges arbejdsmiljø inkluderer dels en status med fakta om, hvordan de unges

fysiske og psykosociale arbejdsmiljø ser ud, og dels hvilke forhold i arbejdet der kan

have betydning for de unges arbejdsmiljø. I det afsluttende kapitel inkluderes viden om

relevante tiltag til at forbedre unges arbejdsmiljø.

Formålet med rapporten er således at fremlægge nyeste forskningsviden, som kan danne

grundlag for at udpege særligt udsatte unge samt at udforme fremadrettede initiativer til

forbedring af unges arbejdsmiljø.

Mere specifikt karakteriseres unges arbejdsmiljø inden for følgende emner:

‐

Arbejdsulykker og sikkerhedsklima

‐

Fysisk arbejdsmiljø – fysiske belastninger og smerter i muskler og led

‐

Psykosocialt arbejdsmiljø, mentale helbredsproblemer og psykisk

arbejdsevne

‐

Kemisk arbejdsmiljø og hudlidelser.

1.2 Afgrænsning

Unge afgrænses i denne rapport til gruppen af erhvervsaktive mellem 18‐29 år. I

rapporten sammenlignes denne gruppe med henholdsvis erhvervsaktive i alderen 30‐49

år og erhvervsaktive i alderen 50‐64 år.

1.3 Materiale og datakilder

Rapportens data stammer fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark, som er

en spørgeskemabaseret undersøgelse. Resultaterne viser, hvordan erhvervsaktive

personer selv vurderer deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt deres helbred.

Potentielle deltagere i Arbejdsmiljø og Helbred er beskæftigede lønmodtagere i alderen

18‐64 år, som er bosiddende i Danmark, arbejder mindst 35 timer og tjener mindst 3.000

kr. om måneden. Stikprøven er på 65.741 personer i 2016, og svarprocenten er på 52,9 %,

der giver et samlet antal svarpersoner på 32.849, når der fraregnes svarpersoner med

manglende svar.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1.3.1. Antal svarpersoner i Arbejdsmiljø og Helbred 2016, fordelt

på køn og alder

Kvinder

Mænd

Total

18-29 år

1.832

1.625

3.457

30-49 år

7.668

6.785

14.453

50-64 år

7.600

7.339

14.939

I alt

17.100

15.749

32.849

Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark er et såkaldt observationelt tværsnitsstudie, hvor

deltagerne er blevet spurgt til forskellige aspekter af deres arbejdsmiljø på ét bestemt

tidspunkt.

I denne rapport har vi ønsket at få bedre viden om forskellige kategorier af unge samt

deres uddannelse, arbejdsforhold, helbred og arbejdsmiljø. Det har vi gjort ved at koble

data om højest fuldførte uddannelse samt branche med Arbejdsmiljø og Helbred data.

Variablen for uddannelse stammer fra Danmarks Statistiks register over oplysninger

vedrørende alle fuldførte uddannelser for hver enkelt person i befolkningen, hvor den

højeste/længste uddannelse vælges. Variablen for branche er Arbejdstilsynets 36

branchegrupper, som tilsammen omfatter alle virksomheder og brancher i Danmark.

Den er baseret på Danmarks Statistiks DB07‐brancher.

I denne undersøgelse anvendes uddannelsesvariablen på to‐ciffer‐niveau og aggregeres

yderligere til følgende grupper:



Grundskole



Almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser



Erhvervsfaglige forløb



Videregående uddannelser (korte, mellemlange og lange inkl. forskerforløb).

Tabel 1.3.2. Svarpersonernes aktuelle beskæftigelse, procentvis fordelt på typer af

beskæftigelse og aldersgrupper. (Der spørges til: ”Hvad er din beskæftigelse i øjeblikket?”)

T pe eskæftigelse

Alle

Al lø

odtagere/Lø

odtager ed perso alea svar

‐ år

A del %

‐ år

A del %

‐ år

A del %

Selvstæ dig

Studere de i ar ejde i dst ti er pr. uge

Elev/lærli g lære‐ eller praktikplads

I aktiveri g f virkso hedspraktik, jo ed lø tilskud,

vejled i g og opkvalifi eri g

Skå ejo , fle jo

Ikke i ar ejde eller har orlov i kl. ar ejder < ti er pr. uge

Øvrige f 'Medhjælpe de ægtefælle' sa t 'Vær epligt'

Som det ses af tabel 1.3.2 ovenfor, så er der en mindre andel af unge der er almindelige

lønmodtagere (54,7 %), end de 30‐49 årige (87 %) eller 50‐64 årige (85,5 %). Nogle af de

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

unge er under uddannelse som studerende (17,6 %) eller er elever eller lærlinge (11,7 %).

Desuden har nogle unge angivet, at de på det pågældende tidspunkt enten ikke er i

arbejde, eller er på orlov. I den sidstnævnte gruppe kan også inkludere unge har mindre

end 8 timers erhvervsarbejde.

I rapporten præsenteres en række arbejdsmiljøindikatorer i deskriptive analyser, i form

af andele (%) eller gennemsnitlige scorer, suppleret med 95 % konfidensintervaller. Alle

resultater er baseret på vægtede tal, så de repræsenterer den generelle danske

lønmodtager.

Ikke‐overlappende konfidensintervaller fortolkes som en statistisk signifikant forskel

mellem to estimater på 5 % niveau, svarende til, at man med tilstrækkelig sikkerhed kan

sige, at den forskel, der er målt i undersøgelsen, ikke er fundet ved tilfældighed. I øvrigt

henvises til metoden beskrevet på NFA’s hjemmeside. (www.arbejdsmiljodata.nfa.dk).

De anvendte arbejdsmiljøindikatorer være vist på to måder. Arbejdsmiljøindikatorerne

kan enten være vist i form af andele (%), der angiver den andel af en gruppe, fx branche

eller aldersgruppe, der rapporterer et bestemt forhold, fx at have været ude for en

arbejdsulykke. I det tilfælde ville 7 % så betyde, at en andel på 7 % af den pågældende

population har haft en arbejdsulykke i de seneste 12 måneder.

Indikatorer kan også være vist som en score, der udtrykker et gennemsnit på en skala.

En skala kan fx repræsentere hyppighed (fra ’aldrig’ til ’altid’) eller grad (fx i ’I meget høj

grad’ til ’I meget ringe grad’). De fleste scorer har en skala, der går fra 1‐5, fx

selvvurderet helbred, indflydelse, rolleklarhed, fysisk arbejdsevne, osv. Nogle skalaer

går fra 0‐4, som fx angstsymptomer og stress. Depressive symptomer måles med Major

Depression Inventory (MDI) skalaen, som ofte benyttes til at måle graden af depression.

MDI‐scoren bygger på selvrapporterede oplysninger fra 12 forskellige spørgsmål, og der

anvendes en skala, der går fra 0‐50, hvor en høj score indikerer et højt niveau af

depressive symptomer. De skalaer, der er anvendt, vil fremgå af figurer og tabeller i de

enkelte kapitler eller i bilagene, herunder hvad henholdsvis høj og lav score betyder. I

nogle tilfælde er høj score arbejdsmiljømæssigt godt, såsom en høj score for fysisk

arbejdsevne eller psykisk arbejdsevne, og andre gange er det dårligt, såsom for

depressive symptomer eller sikkerhedsproblemer. I øvrigt henvises til bilag 8, hvor der

er en oversigt over de spørgsmål og variable, der er anvendt i rapporten.

I det afsluttende kapitel er det vurderet hvilke brancher, hvor de unge i højere grad end

andre brancher har rapporteret arbejdsmiljøproblemer med henblik på en relevant

prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Vi har valgt at sætte fokus på dette ved at udvælge

i alt syv arbejdsmiljøfaktorer, der dækker arbejdsmiljøområderne, arbejdsulykker og

sikkerhedsklima, fysiske belastninger og smerte, psykosocialt arbejdsmiljø samt kemi.

Disse arbejdsmiljøfaktorer er udvalgt sådan, at de har en bred relevans for brancherne,

og hvor der samtidig var nogen spredning i de unges rapportering af disse

arbejdsmiljøfaktorer.

For nogle variable, hvor det vides, at der er stor forskel mellem køn, har vi valgt at

stratificere på køn, dette gælder eksempelvis seksuel chikane.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

1.4 Uddybende bemærkninger til metode

Undersøgelsens design gør det muligt at se på sammenhænge mellem forskellige

aspekter af arbejdsmiljø og helbred til et givent tidspunkt, men efter som alle aspekter af

arbejdsmiljø måles på ét og samme tidspunkt, er det ikke muligt at konkludere noget

entydigt om årsag og virkning (dvs. hvad der eventuelt forårsagede en udvikling). Det

observationelle og deskriptive design betyder endvidere, at hvis nogle faktorer et tæt

koblet (fx køn og branche – at nogle brancher er meget domineret af ét køn), er det ikke

muligt at konkludere, om en forskel skyldes branche eller køn.

Tilsvarende vil der også i nogle tilfælde være et vist sammenfald af branche og

uddannelse, hvorfor det ikke med sikkerhed vil kunne afgøres, om en eventuel forskel

skyldes individets viden og kunnen (i form af uddannelse), eller det skyldes forhold på

arbejdspladsen/branchen. Det skal også bemærkes, at der er forholdsvis få svarpersoner i

enkelte brancher, hvilket kan medføre usikkerhed i den præcise rækkefølge ved top‐10 /

bund‐10 indplacering af brancher (se næste kapitel).

I tillæg til ovenstående data inddrages tilgængelige rapporter og videnskabelig litteratur,

som grundlag for rapportens analyser og konklusioner. Især i den del af rapporten, der

ser på mulige virkemidler til forbedring af unges arbejdsmiljø, har vi inddraget

tilgængelige rapporter og videnskabelig litteratur. Med tilgængelige skal der her forstås,

at vi ikke har udarbejdet egentlige litteraturgennemgange for at finde relevante studier

om effekten af virkemidler på unges arbejdsmiljø, men benyttet den litteratur, som

forskerne allerede havde kendskab til.

Fra tidligere prospektive studier kan det ses, at personer med fysisk hårdt arbejde og

forskellige kemiske udsættelser har større risiko for at forlade arbejdsmarkedet før tid.

Når vi sammenligner gruppen af unge erhvervsaktive med de to grupper af ældre

erhvervsaktive, som vi gør i nærværende rapport, er der mulighed for, at grupperne

med ældre erhvervsaktive er selekteret, eftersom erhvervsaktive med det bedste helbred

forbliver i arbejdet, mens dem med mindre godt helbred i gennemsnit forlader

arbejdsmarkedet før tid (den såkaldte ’healthy worker effekt’). Eksempelvis betyder det,

at personer, der som unge har startet i frisørfaget, måske vil forlade faget, fordi de

udvikler allergier over for de produkter de arbejder med. Vi kommer så til at

sammenligne frisører i gruppen af unge med frisører i de to ældre aldersgrupper, hvor

dem med mindre godt helbred har forladt faget.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

2. U

NGES UDDANNELSE

ERHVERVSAKTIVITETER

OG HELBRED

Der kan være en tendens til, at se unge som en homogen gruppe, når unge er

målgruppen for arbejdsmiljøindsatser. Men unge er en meget differentieret gruppe,

hvilket der må tages højde for i arbejdet med at forbedre unges arbejdsmiljø. Formålet

med dette kapitel er at give en kort introduktion til gruppen af erhvervsaktive unge,

deres uddannelsesbaggrund, deres erhvervsaktiviteter og helbredsforhold.

Key-points unges uddannelse, erhvervsaktiviteter

og helbred



Omkring 1/5 af en ungdomsårgang starter på en erhvervsuddannelse, hvorimod

¾ af en ungdomsårgang vælger gymnasiale uddannelser. Unge på

erhvervsuddannelser får arbejdsmiljøundervisning, men det gør unge på

gymnasiale uddannelser ikke.

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år er en meget differentieret gruppe, som

udfører mange forskellige typer arbejde med meget forskellige risikoforhold.

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år kan have meget forskellige tilgange til

arbejdet, alt efter om de har arbejde ved siden af deres studier, som del af deres

erhvervsuddannelse eller som erhvervsarbejde efter endt uddannelse.

Unge erhvervsaktive angiver typisk beskæftigelse i butikker, kontor samt

restauranter og barer, som derved beskæftiger mere end 40 % af de unge i

alderen 18‐29 år.

Andelen af unge, der angiver at arbejde på andet end fast dagarbejde, er omkring

dobbelt så stor som erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år angiver i mindre grad, at være bekymret

for arbejdsløshed, set i forhold til erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.

Unge angiver oftere at være på deltid, end de andre aldersgrupper, og har

dermed lavere ugentlig arbejdstid.

En større andel af erhvervsaktive unge i alderen 18‐29 år angiver at være rygere,

end erhvervsaktive i alderen 30‐64 år, men de unge rygere angiver at ryge mindre

end de ældre rygere.

Set i forhold til erhvervsaktive i alderen 30‐64 år angiver unge erhvervsaktive at

drikke mindre på hverdage, men mere i weekender.

De unge erhvervsaktive rapporterer lidt bedre selvvurderet helbred end

erhvervsaktive i alderen 30‐64 år.



Oversigt over de faktorer, der indgår i analysen

1. Andel af en ungdomsårgang, der tilmelder sig forskellige ungdomsuddannelser.

2. Karakteristik af forskellige kategorier af erhvervsaktive unge.

3. Beskæftigelsestal om unges erhvervsaktivitet.

4. Unges arbejdstid, engagement og jobusikkerhed.

De anvendte skalaer for arbejdstid, engagement og jobusikkerhed kan ses i bilag 8, og

fremgår også af tabellerne i dette kapitel samt i bilag 2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

2.1. Hvorfor fokus på unge?

Unge (og nyansatte) erhvervsaktive er en prioriteret gruppe i regeringens strategi for

arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 (ref. handlingsplanen). I forlængelse af denne

handlingsplan er der iværksat forskellige initiativer for at forbedre unges arbejdsmiljø.

Det drejer sig for eksempel om: målrettede kommunikationsinitiativer om arbejdsmiljø

over for de unge, synliggørelse af arbejdsmiljøet for eleverne gennem undervisningen,

fokus på unges feriejob samt øget tilsyn med om arbejdsgiverne oplærer, instruerer og

følger op på, om unge og nyansatte udfører arbejdet forsvarligt. Unge har også været i

fokus for Arbejdsmiljørådets aktiviteter gennem en årrække, ligesom de fem Branche

Fællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA’er) har sat særligt fokus på unge i deres indsatser for

bedre arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har bl.a. sat fokus på unge i deres tilsynspraksis,

ligesom det er understreget ved unge og nyansatte, at instruktion og oplæring skal være

tilpasset ansattes forudsætninger, såsom uddannelse, alder og om der er tale om unge

eller nyansatte (Arbejdstilsynet, 2017).

De unge 18‐29 årige udgør en væsentlig del af arbejdskraften, og de er samtidig en

væsentligt ressource for mange private og offentlige virksomheder. I nogle brancher,

såsom butikker og kontor udgør unge en stor andel af de beskæftigede. Unge har et

langt arbejdsliv foran sig, og det er derfor væsentligt, at de unge kommer godt, sundt og

sikkert i gang med arbejdslivet, så de ikke udsættes for belastninger, der i sidste ende

forringer deres muligheder for at blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen. Det er

vigtigt at få identificeret faktorer, der i særlig grad kan forringe unges arbejdsevne på

kortere og længere sigt og dermed deres muligheder for at være erhvervsaktive gennem

mange år.

Unge anses som særligt udsatte i forhold til at komme ud for arbejdsulykker og

arbejdsskader på deres arbejdsplads. Tal fra Arbejdstilsynets register for anmeldte

arbejdsulykker viser, at unge har en større risiko for at komme ud for arbejdsulykker (At

årsrapport 2013). I Arbejdsmiljø og Helbred‐undersøgelsen 2016 har mænd mellem 18 og

29 år en 39 % højere risiko for arbejdsulykker, og kvinder mellem 18 og 29 år havde 59 %

højere risiko for arbejdsulykker, set i forhold til gruppen af erhvervsaktive på 30 år eller

derover. Det gælder ligeledes, at nogle former for fysiske krav og fysisk anstrengelse på

arbejdet medvirker til at øge risikoen for, blandt andet muskelskeletbesvær, sygefravær

og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Dertil viser et nyligt studie, udført på

NFA, en sammenhæng mellem antal år med løftearbejde gennem arbejdslivet og risiko

for sygefravær og førtidspension (Sundstrup et al., 2017).

Både danske og internationale kilder peger på, at mentale helbredsproblemer udgør en

særlig fremtrædende problemstilling for den yngre del af befolkningen, og at denne

forekomst er relativt høj blandt børn og unge allerede før den erhvervsaktive alder. Men

undersøgelser tyder dog også på, at arbejdspladsen kan spille en rolle dels for

udviklingen af mentale sundhedshelbredsproblemer og dels for håndteringen af mentale

helbredssundhedsproblemer, når de bliver synlige på arbejdspladsen og får betydning

for fravær og arbejdsevne blandt unge (Kristiansen et al., 2017).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Der er også grunde til at se nærmere på unges kemiske eksponeringer i arbejdsmiljøet.

Flere kemisk arbejdsbetingede sygdomme, såsom kræft og kronisk obstruktiv

lungelidelse, tager mange år at udvikle – jo tidligere udsættelsen starter, desto flere

livsår har sygdommen til at udvikle sig i. På samme måde kan tidlig udsættelse for

allergener betyde sensibilisering (overfølsomhed for stoffer og materialer), der kan

forhindre unge i at varetage visse arbejdsopgaver senere i deres liv. Unge i

aldersgruppen 18‐29 år er i deres bedste reproduktive alder, og der er stor mangel på

viden om, i hvilken udstrækning kemiske stoffer i arbejdsmiljøet leder til

helbredseffekter, herunder fertilitet og effekter på graviditet.

For flere af ovennævnte faktorer gælder det, at tidlig udsættelse kan akkumuleres og

betyde problemer senere i arbejdslivet. En tidlig indsats har således ikke blot betydning

for unge på den korte bane, men også for sikring af at erhvervsaktive kan opretholde et

aktivt arbejdsliv frem til pensionsalderen.

2.2. Unge mellem uddannelse og arbejde

En tidligere dansk undersøgelse har vist, at unge erhvervsaktive er en meget

differentieret gruppe (Nielsen et al., 2013; Nielsen et al., 2014; Nielsen et al., 2018c;

Nielsen et al., 2017b). Dels udfører unge mange forskellige typer arbejde med meget

forskellige risikoforhold, og dels kan unge også have meget forskellige tilgange til

arbejdet, alt efter om det er en del af deres erhvervsuddannelse, studiejob eller deres

beskæftigelse efter endt uddannelse.

En overvejende stor del af de unge vælger gymnasiale uddannelser efter 9. og 10. klasses

grundskole (Tabel 2.2.1). I 2017 havde 18,5 % af de unge valgt en erhvervsuddannelse, og

74 % af de unge havde valgt gymnasiale uddannelser. Det er således en relativt lille del

af en ungdomsårgang, der starter på erhvervsskolerne.

Tabel 2.2.1. Andel af unge, der tilmelder sig de forskellige ungdomsuddannelser efter 9. og

10. klasses grundskole (%)

Udda

Total

Erhvervsudda

elser

elsesvalg

asiale udda

Særligt tilrettelagte udd.

Øvrige udda

Kilde: udda

elser

elsesstatistik.dk

På baggrund af tidligere studier af unge på 18‐29 år kan disse inddeles i syv kategorier af

erhvervsaktive unge. Disse kategorier kan godt lappe ind over hinanden, da unge kan

være i forskellige livssituationer og have flere typer af arbejde samtidigt:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.2.2. Karakteristik af forskellige kategorier af erhvervsaktive unge, på baggrund af (Nielsen et al.,

2017b)

Kategori

Faglærte

Beskrivelse

Ar ejder fuld tid so faglærte. Har ofte et læ gere tidsperspekti i ar ejdet e d u ge i de a dre

kategorier af u ge. De ide tifi erer sig ed deres fag/ar ejdsplads/kolleger. Har ofte la g

erfari g åde på ar ejdspladse og ed ar ejdet. Ka ha e ledelsesa s ar. Er ofte i ga g ed

at eta lere sig ed fa ilie og hje . Perso er i de e gruppe il sjælde t etragte sig sel so

’u ge’ i e ar ejdssa

e hæ g.

U ge ed

Ar ejder pri ært fuld tid og har ofte et læ gere tidsperspekti i ar ejdet e d u ge i de a dre

videregåe de

kategorier. De ide tifi erer sig ed deres professio /ar ejdsplads/kolleger. Har ofte la g

udda elser

erfari g åde på ar ejdspladse og ed ar ejdet, ofte i for i delse ed forudgåe de

studiejo s. Er ofte i ga g ed at eta lere sig ed fa ilie og hje efter e læ gere

studieperiode og er t pisk færdigudda ede se ere e d de faglærte.

Elever/lærli ge

Er a sat so ele er eller lærli ge so led i e iga g ære de u gdo sudda else, og

ar ejdsopga er e skal ideelt set k alifi ere de fagligt. Ele er/lærli ge ar ejder fuld tid, e

de har korte eller læ gere perioder på udda elsesstedet. Ele er/lærli ge har algt

faget/ar ejdet til, og de il derfor ofte ha e et læ gere tidsperspekti i ar ejdet, o e d a ge

il stoppe på ar ejdspladse , år ele ‐/lærli getide ophører. De il ofte ide tifi ere sig ed

deres fag/ar ejdsplads/kolleger. De il sjælde t etragte sig sel so ’u ge’ i e

ar ejdssa

e hæ g, e s arere positio ere sig so ele /lærli g.

Sa atår

Er u ge, der ar ejder fuld tid, e s de tager et sa atår, i de de skal starte på e a de

u gar ejdere

udda else. Målet er ofte at tje e pe ge til at forsørge sig sel , til e rejse eller for at ha e tid til

at afklare, h ad de skal udda e sig til. De er ofte a sat på ar ejdspladse i e læ gere periode

‐ år . De ka ha e æret deltidsa sat på ar ejdspladse tidligere, og de ka derfor ha e flere

års erfari g ed ar ejdet. Disse u ge har e relati kort tidshoriso t i ar ejdet, sel o de ka

ha e et stort a s ar og aretage sel stæ digt ar ejde.

Studere de i

Er u ge, der ar ejder på deltid, e s de er i ga g ed e udda else, der ikke har for i delse

ar ejde

til det aktuelle jo . Ar ejdet er ofte ikke studierele a t og der ed ikke direkte k alifi ere de.

Disse u ge ar ejder ofte ude for or al ar ejdstid, i eeke der og på helligdage sa t i

fleksi le jo s, der ka tilpasses deres udda else. De e gruppe il ofte ha e ufaglært

ruti ear ejde. De il ofte ar ejde på tidspu kter, h or de er ale e eller sa

e ed a dre

studere de, ikarer u ge på ar ejdspladse .

U ge ed af rudt

Er u ge, der ar ejder fuld tid i ufaglærte jo s. De har t pisk af rudt et eller flere forlø på e

udda elsesforlø

u gdo sudda else. De e gruppe estår est af u ge æ d. De u ge i de e gruppe ka

pote tielt ar ejde i ufaglærte jo s i a ge år fre f i detailha dle , h is de for år at

eholde deres ar ejde.

Vikarer

Ka ære faglærte, udda ede i de for et lig e de fag, u der udda else eller

ufaglærte. De udfører t pisk ar ejde på ar ejdspladser ed eho for døg e a di g, f i

o sorgssektore . Vikare har ikke ød e dig is forhå dske dska til ar ejdspladse , a dre

a satte eller det spe ifikke ar ejde, de skal udføre.

Kategoriseringen viser blandt andet, at der er stor forskel på, hvor meget erfaring de

unge har. Kategoriseringen medtænker også de unges øvrige livssituation især i forhold

til deres uddannelsessituation og status på arbejdspladsen. Unge kan være i en transition

mellem uddannelse og arbejde, og denne kan forløbe over mange år og er ikke

nødvendigvis et lineært forløb. Det er i disse forløb mellem uddannelse og arbejde, at

unge kan have mange og varierende jobs.

Kategoriseringen i tabel 2.2.2 viser, at unge inden for de forskellige kategorier typisk

varetager forskellige former for arbejde (ledelse, hårdt fysisk arbejde, rutinearbejde

m.m.), som indebærer forskellige former for risiko. Denne kategorisering viser, at det er

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

nødvendigt at nuancere de virkemidler, der skal forbedre unge erhvervsaktives

arbejdsmiljø, sådan at de tager hensyn til dels unges forskellige livssituationer og

transition fra uddannelse til arbejde og dels de betingelser, som de unge har på deres

arbejdspladser.

I denne rapport vil vi forsøge at dække disse kategorier delvist ved, at vi har inddraget

data om de unges højest gennemførte uddannelse i analyserne. Dette er ikke fuldt

dækkende, men er det nærmeste, vi kan komme i denne rapport.

2.3. Erhvervsaktive unge – en vigtig ressource

Det at være en del af arbejdsmarkedet og det sociale fællesskab på en arbejdsplads, kan

være en vigtig faktor for unges identitetsdannelse og selvværd. Unges deltagelse i

arbejdslivet er således ikke kun forbundet med arbejdsulykker og skadelige

påvirkninger, men også med en række positive faktorer. Dette drejer sig dels om

grundlæggende goder, såsom indtjening, social status samt muligheder for at udvikle sig

i arbejdet, og dels betydningen af et godt arbejdsmiljø med god ledelse og gode

samarbejdsrelationer, samt oplevelse af et meningsfuldt arbejde (kapitel 6). Arbejdet kan

også være adgang til sundhedsfremme og motion på arbejdspladsen (se afsnit 5.4 om

sundhedsfremmetilbud). Arbejdspladsen kan således udgøre en positiv ramme for, at de

unge kan udvikle sig, og deres ressourcer fastholdes over tid.

Samtidig kan de unge udgøre en vigtig ressource på arbejdsmarkedet og på den enkelte

arbejdsplads. Nedenfor gives en kort karakteristik af erhvervsaktive unge, vurderet ud

fra i hvilket omfang, de er en ressource for arbejdsmarkedet og for arbejdspladsen, men

også i hvilket omfang, at unges deltagelse i arbejdslivet kan have positiv betydning for

de unge selv.

Vurderingen af de unge som ressource på arbejdsmarkedet og arbejdspladsens positive

betydning for den unge i denne rapport, baserer sig på, hvad de unge angiver i

undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred.

Hvor arbejder unge?

Unge er typisk beskæftiget i butikker, kontor samt restauranter og barer, som

beskæftiger mere end 40 % af de unge i alderen 18‐29 år, som det fremgår af tabel 2.3.1

nedenfor. Top‐10 virksomhederne beskæftiger mere end 70 % af de erhvervsaktive unge.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.3.1. Top 10 brancher, hvor unge 18-29 årige er

beskæftiget, i procent af samtlige unge (BR36)

Butikker

Ko tor

Restaura ter og arer

Dagi stitutio er

Døg i stitutio er og hje

U der is i g

E gros

Opførelse og edri i g af ggeri

La d rug, sko rug og fiskeri

Hospitaler

Note: Bereg et på aggru d af AH

epleje

, %

Det er således især i disse 10 brancher (tabel 2.3.1), at de unge er beskæftiget. I nogle

brancher er en stor andel af de ansatte unge, i alderen 18‐29 år, som det kan ses i tabel

2.3.2. nedenfor. I butikker samt restauranter og barer udgør unge således mere end

halvdelen af de ansatte. Her er de unge en væsentlig ressource alene af den grund, at de

udgør en stor andel af de ansatte i disse brancher. I butiksområdet kan dette inden for

nogle områder være stort set alle ansatte, der er i aldersgruppen 18‐29 år.

Her er unge også en vigtig ressource i oplæring af nye ansatte i arbejdet, herunder

introducere disse til sikkerhed og arbejdsmiljø (Nielsen et al., 2017b). Dette gælder især

inden butikker samt restauranter og barer, hvor unge udgør mere end 50 % af de ansatte.

I nogle af disse brancher kan dette dog også give udfordringer for de unges introduktion

og oplæring til at udføre arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt, idet

tilstedeværelsen af senior personer eller personer med ledelseserfaring er begrænset.

Tabel 2.3.2. Top 10 brancher hvor unge 18-29 årige udgør

den relativt største andel af beskæftigede, i procent af

samtlige erhvervsaktive (BR36)

Restaura ter og arer

Butikker

La d rug, sko rug og fiskeri

Hotel og a pi g

Kultur og sport

Opførelse og edri i g af ggeri

Færdiggørelse af ggeri

Politi, eredska og fæ gsler

Træ og ø ler

Dagi stitutio er

Note: Bereg et på aggru d af AH

, %

Beskæftigelse i butikker, restauranter og barer samt hospitaler, døgninstitutioner og

hjemmepleje medfører typisk arbejde uden for fast dagarbejde og har betydning for

unges arbejdstider.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Unges arbejdstider

Unge er en fleksibel ressource i forhold til at i højere grad at arbejde uden for normal

arbejdstid og med weekend‐ og aftenvagter. Unge 18‐29 åriges arbejdstider adskiller sig

ofte fra de arbejdstider, som er typiske for de ældre aldersgrupper. Det betyder, at en

større andel af unge, set i forhold til øvrige aldersgrupper, ikke har fast dagarbejde.

I figur 2.3.1 nedenfor er dette opgjort som andelen af unge, der ikke har fast dagarbejde,

dvs. som primært arbejder uden for tidsintervallet kl. 6 morgen til kl. 18 aften,

sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Som det kan ses af figur 2.3.1 nedenfor, er

andelen af unge, der har andet end fast dagarbejde, omkring dobbelt så høj som i de

øvrige aldersgrupper. Unge træder således i høj grad ind som fleksibel arbejdskraft, der

er en væsentlig ressource i forhold til at varetage arbejde uden for ’normal’ arbejdstid.

Mange af disse ’skæve’ arbejdstider kan være særligt udbredte blandt unge under

uddannelse, der fx har et job ved siden at studierne i et supermarked.

Figur 2.3.1. Andel erhvervsaktive, der ikke arbejder i fast dagarbejde, fordelt på aldersgrupper.

I nogle brancher er dette mere udtalt, eksempelvis i detailhandlen, hvor placeringen af

arbejdstiden er markant anderledes for gruppen af medarbejdere mellem 18‐24 år, hvor

63 % af de unge i denne aldersgruppe primært arbejder efter kl. 15 i dagligdagen samt i

weekender, hvorimod dette kun gør sig gældende for 23 % af personer over 24 år

(Nielsen et al., 2014). Dette skal ses i sammenhæng med, at 60‐70 % af kunderne handler

efter kl. 15 samt i weekenderne, hvor der således er mest travlt i butikkerne (Nielsen et

al., 2014). Samme undersøgelse viste, at der inden for metalindustri samt social‐ og

sundhedsområdet ikke var nævneværdig forskel mellem unge og ældre erhvervsaktive,

når det gjaldt arbejdstid.

Arbejdstidens placering kan øge risikoen for arbejdsulykker, fx ved aften og natarbejde

blandt hospitalsansatte (Nielsen et al., 2018a), hvor der er en større risiko for at komme

ud for en arbejdsulykke, sammenlignet med dagarbejde. Dette kunne være en af flere

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

medvirkende årsager til den højere risiko for arbejdsulykker blandt 18‐29 årige. Det kan

således være vigtigt at have øje for denne forøgede risiko ved arbejde uden for fast

dagarbejde.

Unges engagement i arbejdet

Engagement og mening omfatter medarbejderens egen oplevelse af arbejdets indhold,

hvorvidt det er interessant og inspirerende, hvilket kan være med til at skabe motivation

og arbejdsglæde. Undersøgelser har vist, at engagement i arbejdet kan betragtes som en

væsentlig ressource i arbejdslivet, der kan forbedre arbejdsindsats, helbred og trivsel.

Det måles i AH2016 på en skala fra 1‐5, hvor 5 betyder højeste grad af engagement og

mening i arbejdet, udtrykt som at arbejdsopgaver angives som interessante og

inspirerende (tabel 2.2. i bilag 2).



De yngre erhvervsaktive i alderen 18‐29 år rapporterer en gennemsnitlig score på

3,5 og vurderer dermed i lavest grad at deres arbejdsopgaver er interessante og

inspirerende sammenlignet med de øvrige aldersgrupper, som ligger på 3,8 for

erhvervsaktive i aldersgruppen 30‐64.

Unge betragter således i mindre grad arbejdet som interessant og inspirerende, faktisk

signifikant mindre, end erhvervsaktive i aldersgruppen 30‐64. Disse resultater fra

AH2016 kunne tyde på, at unges engagement ikke bliver udfoldet som en ressource i

arbejdslivet i samme udstrækning som ældre medarbejderes engagement. Der er

samtidig en uddannelsesmæssig dimension i dette, idet erhvervsaktive med mere

uddannelse (senest fuldførte uddannelse) synes at have et større engagement. Dette er

statistisk signifikant for erhvervsaktive personer med videregående uddannelser, som i

højest grad angiver arbejdsopgaver som værende interessante og inspirerende.

Unges jobtilfredshed

Unge vurderer deres jobtilfredshed lavere end 50‐64 årige, men ligger på samme niveau

som de 30‐49 årige. Jobtilfredshed ser ud til at stige med alderen, men det er minimale

forskelle. Der er ingen markante forskelle i jobtilfredshed mellem aldersgrupperne (tabel

2.3. i bilag 2).

2.4 Jobusikkerhed blandt unge

Jobusikkerhed handler om de erhvervsaktives grad af bekymring for at blive arbejdsløse.

Unge kan ofte være ansat i tidsbegrænsede stillinger, hvor de inden for en kortere

ansættelsesperiode kan fungere som en buffer, i tilfælde hvor der er svingende behov for

arbejdskraft. Her kan de unges deltagelse i arbejdslivet ses som en fleksibel ressource.

Det betyder, at unge i mindre grad er ansat i faste stillinger, og det kan derfor forventes,

at unge oplever større grad af jobusikkerhed end andre aldersgrupper. De unges

oplevelse af jobusikkerhed kan også være påvirket af private forhold, såsom

familiemæssige forpligtigelser og om de er under uddannelse. Jobusikkerhed er beregnet

som en score mellem 1 og 5, og høj score betyder større bekymring for arbejdsløshed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år har en lidt lavere score, og de udtrykker dermed

mindre bekymring for arbejdsløshed end erhvervsaktive, der har passeret de 29 år. Selv

om denne forskel er statistisk signifikant, så er der dog ikke tale om en markant forskel

mellem unge og de øvrige aldersgrupper. Men den er lavere, end vi havde forventet, idet

vi antog, at unges forholdsvis store andel af korttidsansættelser ville påvirke deres

jobusikkerhed.

Tabel 2.4.1. Gennemsnitlig score for rapporteret jobusikkerhed beregnet som en gennemsnitlig score fra

1-5, fordel på aldersgrupper (AH2016)

Jo usikkerhed. Ge

Alder

‐ år

e s itlig s ore ‐ for aldersgrupper og udda elses iveau

% ko fide si terval

G s tl. s ore

Når vi ser på uddannelsesbaggrund, så er der ingen statistisk signifikant forskel på unge

18‐29 årige, men blandt aldersgrupperne med de 30‐49 årige og de 50‐64 årige ses, at

erhvervsaktive med videregående uddannelse generelt er mindre bekymret for

arbejdsløshed (bilag 2, tabel 2.4).

Unge har ligeledes oftere deltidsarbejde end andre aldersgrupper og har dermed lavere

ugentlig arbejdstid. Siden 1980’erne har der været en meget markant stigning i

deltidsarbejde blandt unge 15‐24 årige i Danmark, set i forhold til andre unge i Norden

(Kines et al., 2013), og en tilsvarende reduktion i deltidsarbejdet blandt kvinder. I stedet

for at deltidsarbejde har været varetaget af kvinder, så er deltidsarbejdet i stigende grad

blevet et ’ungdomsfænomen’. Dette gælder især inden for nogle brancher, såsom

detailhandlen, hvorimod der stort set ikke forekommer deltidsarbejde inden for

metalindustrien, og for social og sundhedsområdet er andelen af medarbejdere på deltid

den samme for unge som for ældre medarbejdere (Nielsen et al., 2014).

Deltidsarbejde er ofte forbundet med en større risiko for arbejdsulykker, og én af de

forklarende faktorer er, at personer på deltidsarbejde i mindre grad inddrages i

arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde (Arbejdstilsynet, 2014b).

2.5. Unges helbred samt alkohol og rygevaner

Der er flere rygere blandt unge erhvervsaktive, men de unge rygere ryger mindre end

ældre erhvervsaktive rygere. De unge erhvervsaktive drikker mindre på hverdage, men

har mere ’binge drinking’ i weekender og drikker dermed flere genstande i weekenden

set i forhold til ældre erhvervsaktive personer. Gruppen af unge erhvervsaktive

rapporterer lidt bedre selvvurderet helbred end de ældre aldersgrupper (Tabel 2.5., tabel

2.6. og 2.7. i bilag 3).

2.6. Unges uddannelse, erhvervsaktiviteter og

helbred – en opsummering

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år er en meget differentieret gruppe, som udfører

mange forskellige typer arbejde med meget forskellige risikoforhold. Deres baggrund for

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

at deltage i arbejdslivet er også meget forskellig. Nogle har arbejde ved siden af deres

studier, og kan dermed have et mere perifært forhold til arbejdspladsen, andre unge er

elever eller lærlinge og er på arbejdspladsen i forbindelse med et uddannelsesforløb.

Andre unge er faglærte, og kan have lang erfaring både på arbejdspladsen og med

arbejdet, da de måske kan have startet i en ung alder, og har måske også ledelsesansvar.

Disse unge kan ofte have et længere tidsperspektiv i arbejdet og identificere sig med

deres fag og arbejdsplads.

Det er vigtigt at tage højde for disse forskelligheder mellem unge, når der planlægges

forebyggende tiltag for erhvervsaktive unge. I denne sammenhæng kan nævnes, at i

modsætning til unge på erhvervsskoler, så har unge på gymnasier ikke undervisning i

arbejdsmiljø, selv om der er mange unge, der kun har gymnasial uddannelse, arbejder

ved siden af deres studier.

Unge erhvervsaktive finder vi især i brancherne butikker, kontor samt restauranter og

barer, som alene beskæftiger mere end 40 % af de unge i alderen 18‐29 år. Mere end

halvdelen af de beskæftigede i butikker samt restauranter og barer udgøres af unge. Det

afspejles også i, at andelen af unge der arbejder andet end fast dagarbejde er omkring

dobbelt så stor, som erhvervsaktive over 29 år. Dette kan have betydning for

udformningen af de forebyggelsestiltag, der rettes mod butikker samt restauranter og

barer. Det er ofte unge, der skal instruere nye unge i at udføre arbejdet

sikkerhedsmæssigt korrekt, og en stor andel af disse unge har ikke haft systematisk

undervisning i arbejdsmiljø. Det er ligeledes et udpræget ungdomsfænomen i Danmark,

at en meget stor del af de unge deltager på deltid i arbejdslivet, og har dermed lavere

ugentlig arbejdstid. En del af disse unge har samtidig studier ved siden af arbejdet.

Unge erhvervsaktive i alderen 18‐29 år angiver i mindre grad at være bekymret for

arbejdsløshed, set i forhold til erhvervsaktive i alderen 30‐64 år. De rapporterer dog

mindre grad af engagement og mening i arbejdet, set i forhold til de øvrige

aldersgrupper. Engagement i arbejdet kan betragtes som en væsentlig ressource i

arbejdslivet, der kan forbedre arbejdsindsats, helbred og trivsel.

Som det kunne forventes, så rapporterer unge erhvervsaktive lidt bedre selvvurderet

helbred end erhvervsaktive i alderen 30‐64 år. En større andel af erhvervsaktive unge i

alderen 18‐29 år angiver at være rygere, end erhvervsaktive i alderen 30‐64 år, men de

unge rygere angiver at ryge mindre end de ældre rygere. De unge erhvervsaktive

drikker mindre på hverdage, men mere i weekender, set i forhold til de ældre

erhvervsaktive.

2.7. Unges arbejdsmiljø

I de følgende kapitler gives en status over arbejdsmiljø og helbred for unge mellem 18 og

29 år. Dette omfatter sikkerhed og arbejdsulykker, fysiske arbejdsbelastninger og smerter

i muskler og led, psykosocialt arbejdsmiljø og mentale helbredsproblemer samt kemisk

arbejdsmiljø. Der er valgt to sammenligningsgrupper, dels personer i aldersgruppen 30‐

49 år og dels erhvervsaktive i aldersgruppen 50‐64 år. Vi har derudover set på, hvordan

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsmiljø og helbred fordeler sig på fire uddannelsesgrupper, grundskole,

erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse samt videregående uddannelse.

Endelig har vi for udvalgte arbejdsmiljøfaktorer – undersøgt i hvilke 10 brancher disse

forekommer mest hyppigt henholdsvis mindst hyppigt (henholdsvis top‐10 og bund‐10

for brancher). For udvalgte variable, hvor vi ved, der normalt er stor forskel på kønnene,

såsom ved seksuel chikane, har vi endvidere undersøgt betydning af køn.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

3. A

RBEJDSULYKKER OG SIKKERHEDSKLIMA

Med ’arbejdsulykke’ forstås en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som kan

føre til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. Risikoen for at komme ud for

en arbejdsulykke varierer meget fra branche til branche (NFA, 2016). En virksomheds

sikkerhedsklima kan udtrykkes som prioriteringen af sikkerhed set i forhold til tid,

økonomi og tidsplaner.

Key-points



En større andel af unge mellem 18‐29 år angiver at komme ud for arbejdsulykker

set i forhold til de ældre aldersgrupper.

Unge med kortere uddannelser har højere risiko for at komme ud for

arbejdsulykker. Dette hænger sammen med de typer af job, hvor de arbejder.

Aldersgruppen af unge 18‐29 årige angiver i højere grad, at ulykker er en normal

del af det daglige arbejde.

Branche ser ud til at betyde mere for sikkerhedsklimaet end alder og højest

fuldførte uddannelse.

Oversigt over de faktorer, der indgår i analysen

1. Sikkerhedsklima (5 dimensioner, se nedenfor)

2. Arbejdsulykker (arbejdsulykker, som medførte mere end én dags fravær)

Analysen af unges arbejdsulykker og sikkerhedsklima vil være centreret omkring disse

to dimensioner. De anvendte skalaer for sikkerhedsklima er forklaret nedenfor.

3.1. Sikkerhedsklima

Sikkerhedsklima er en vigtig indikator for prioriteringen af sikkerhed på en

arbejdsplads. Denne prioritering af sikkerhed udtrykkes som ’de ansattes opfattelse af

forskellen mellem på den ene side virksomhedens politikker og procedurer for sikkerhed

i arbejdet, og på den anden side den faktiske prioritering af sikkerhed i daglig praksis’

(Zohar, 2002, 2010). Opfattelsen af sikkerhedsklima refererer således til de facetter af

politikker og procedurer vedrørende sikkerhed, der faktisk bliver prioriteret i det

daglige arbejde, herunder i hvor høj grad sikkerhed er prioriteret i forhold til tid,

økonomi og tidsplaner (Zohar & Luria, 2005).

Det er interaktioner mellem ledelse og medarbejdere samt medarbejderne imellem, der

er med til at skabe et godt sikkerhedsklima, eksempelvis ved at både ledere og

medarbejdere prioriterer sikkerheden i arbejdet, selv når der er stramme tidsplaner. Fra

forskningslitteraturen ved man, at hvis sikkerheden over en periode er lavt prioriteret, så

vil der langsomt indfinde sig en fælles forståelse af, at sikkerhed har lav prioritet, og det

vil medføre en forringelse af sikkerheden og dermed øget risiko for arbejdsulykker.

Betydning af sikkerhedsklima understøttes af en bred vifte af sammenhængende teori

(Nielsen et al., 2013; Zohar, 2010), og der er moderat evidens for sammenhæng mellem

sikkerhedsklima og risiko for arbejdsulykker (Ajslev et al., 2017).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

To nyere studier gennemført på NFA har dokumenteret sammenhæng mellem

rapportering af flere sikkerhedsproblemer (ringere rapporteret sikkerhedsklima) og øget

risiko for arbejdsulykker (Ajslev et al., 2017; Ajslev et al., 2018). Det blev også vist, at

unge mellem 18 og 24 år havde næsten dobbelt så høj risiko for at rapportere mindst et

sikkerhedsklima problem, og erhvervsaktive i aldersgruppen 25 til 34 år havde en 40 %

forøget risiko for at rapportere mindst et sikkerhedsklima problem set i forhold til

erhvervsaktive i alderen 35‐44 år (Ajslev et al., 2017).

Et opfølgningsstudie viste yderligere, at erhvervsaktive, der havde rapporteret mindst to

sikkerhedsklima problemer i 2012, havde 85 % øget risiko for at få en arbejdsulykke i

2014, og denne risiko var mere end dobbelt så høj for deltagere, der havde rapporteret

tre eller flere sikkerhedsklimaproblemer.

I denne rapport måles sikkerhedsklima med fem spørgsmål fra Arbejdsmiljø og Helbred,

som er:



Vejledning og instruktion i sikker udførelse.



Ledelsen opmuntrer til altid at arbejde sikkert.



Medarbejdere inddrages i beslutninger om sikkerhed.



Vi hjælper hinanden med altid at arbejde sikkert.



Mindre ulykker er ikke en normal del af dagligt arbejde.

Der beregnes en gennemsnitlig score på en skala fra 1‐5, hvor 5 er den højeste grad af

’Sikkerhed’. Som det ses i figur 3.1.1., så rapporterer de erhvervsaktive gennemsnitligt en

score på omkring 3, når det gælder vejledning og instruktion i sikker udførelse.

Figur 3.1.1. Svarpersonernes opfattelselse af, om de får den nødvendige instruktion i sikker udførelse af

arbejdet, beregnet på en skala fra 1-4, fordelt på højeste gennemførte uddannelse og aldersgruppe.

Det fremgår også af figur 3.1.1, at der ikke er en statistisk signifikant forskel på

svarpersonernes opfattelse af vejledning og instruktion mellem forskellige grupper af

uddannelse og ej heller aldersgrupper (se bilag 3). Et lignende mønster findes, når der

spørges til henholdsvis ’ledelsen opmuntrer altid til at arbejde sikkert’, ’medarbejderne

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

inddrages i beslutninger om sikkerhed’ samt ’hjælper hinanden med altid at arbejde

sikkert’ (se øvrige figurer og tabeller i bilag 3).

Figur 3.1.2. Svarpersonernes angivelse af, om arbejdsulykker er en normal del af det daglige arbejde,

beregnet på en skala fra 1-4 fordelt på højest gennemførte uddannelse og aldersgrupper.

Der ses et lidt andet billede, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt ’mindre ulykker

ses som en normal del af det daglige arbejde’, hvor personer i aldersgruppen 18‐29 år i

højere grad anser ulykker som en normal del af det daglige arbejde end ældre personer.

Der er små forskelle mellem de forskellige grupper af uddannelse, sådan at personer

med grundskole og erhvervsfaglig uddannelse generelt vurderer arbejdsulykker til at

være en normal del af det daglige arbejde.

Når der ses på brancher (tabel 3.8. i bilag 3), er der en større variation i sikkerhedsklima‐

spørgsmålene. Her har vi beregnet det som det gennemsnitlige antal

sikkerhedsproblemer, vurdereret på baggrund af de fem sikkerhedsklima‐spørgsmål

nævnt ovenfor. Dette kan ses som et samlet mål for branchens sikkerhedsklima for

gruppen af unge 18‐29 årige. Flest sikkerhedsproblemer rapporteres fra: vand, kloak og

affald (4,2); installation og reparation af maskiner og udstyr 3,4), tekstil og papir (3,4).

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen (0,1), IT og telekommunikation (1,0) samt

kontor (1,6) er de tre brancher, der rapporterer færrest sikkerhedsproblemer blandt unge

mellem 18‐29 år.

Nogle brancher ligger med lav score for sikkerhedsproblemer, dvs. godt

sikkerhedsklima, men ligger stadigt højt i antal arbejdsulykker. Dette kan virke

umiddelbart ulogisk, men må ses på baggrund af, at disse brancher har betydelige

sikkerhedsrisici, som det f.eks. gælder for transport af gods samt politi, beredskab og

fængsler. Det placerer disse brancher med en stor risiko for arbejdsulykker, selv om

sikkerhed har høj prioritet. Sikkerhedsklima tager således ikke højde for, om de

prioriterede sikkerhedstiltag er effektive nok til at eliminere risici i arbejdet og dermed

forebygge arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Samlet ses, at der er relativt mindre variation i sikkerhedsklima mellem erhvervsaktive

med forskellig uddannelse og alder, set i forhold til den markant større variation, der er i

sikkerhedsklima mellem forskellige brancher. Dette tyder på, at branche betyder mere

for sikkerhedsklimaet end individuelle karakteristika, såsom alder og højest fuldførte

uddannelse.

3.2 Arbejdsulykker

Med begrebet ’arbejdsulykke’ forstås den eller de kausale hændelser, der kan føre til en

skadelig påvirkning af individet, hvorimod vi forbeholder udtrykket ’arbejdsskade’ for

konsekvensen af sådan en hændelse. De kausale hændelser i forløbet af en arbejdsulykke

er karakteriseret ved, at der er tale om ’en diskret (afgrænset), pludselig og uventet

hændelse i løbet af arbejdet, som kan føre til fysisk eller psykisk skade’. Dette omfatter

tilfælde af at glide, snuble, falde, ramt af genstande, tilfælde af akut forgiftning eller

forsætlige handlinger fra andre personer. I denne rapport afgrænser vi os til

arbejdsulykker med mere end én dags fravær.

I Arbejdsmiljø og Helbred anvendes dermed den samme definition, som gælder for

anmeldelse af anmeldepligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Her angiver

svarpersonerne, om de har været udsat for én eller flere arbejdsulykker med mere end en

dags fravær de seneste 12 måneder. Der er tale om såkaldte selvrapporterede

arbejdsulykker, der ikke direkte kan sammenlignes med de registerbaserede ulykkestal,

der opgøres af Arbejdstilsynet. Dels kan det være svært for respondenter at huske

nøjagtigt tidspunkt for en arbejdsulykke, og der er en risiko for, at ulykker sket før den

12‐måneders periode, der spørges til i AH, medtages i vurderingen. Samtidig kan

ulykker med en dags fravær eller mindre blive rapporteret, fordi det nøjagtige fravær

ikke kan huskes på tidspunktet for besvarelse af spørgeskemaet.

I 2016 var der i alt 7,2 % af de erhvervsaktive i AH, der svarede, at de havde været udsat

for mindst én arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder. I den samme periode var

der anmeldt 42.043 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, svarende til 1,52 % af de

beskæftigede. Det er dokumenteret, at der er en underrapportering af arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet på omkring 50 %, dog med store udsving fra branche til branche og

mellem aldersgrupper (Arbejdsmiljørådet, 2016; Binger et al., 2013; Lander et al., 2015).

Men der rapporteres dog stadig relativt flere arbejdsulykker i AH, end der anmeldes til

Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.2.1. Andel af respondenter (%), der har rapporteret mindst en arbejdsulykke inden for de

sidste 12 måneder, fordelt på aldersgrupper.

Som det fremgår af figur 3.1.6, så kommer en større andel af unge ud for arbejdsulykker

(10,3 %) end de to øvrige aldersgrupper (henholdsvis 7 % og 6 %). En statistisk

signifikant mindre andel af de unge med videregående uddannelse kommer ud for én

arbejdsulykke (4,5 %), set i forhold til unge med grundskole (16,1 %), erhvervsfaglig

uddannelse (13,1 %) og gymnasial uddannelse (10,3 %). Opsamlende kan det

konkluderes, at det er de unge og især unge med korterevarende uddannelser, hvor den

største andel rapporterer at have været ude for mindst én arbejdsulykke.

Fra Arbejdstilsynets data over anmeldte arbejdsulykker ved vi, at unge især kommer til

skade inden for transport, bygge og anlæg, industri og forsyning, anden offentlig service

samt socialområdet (Arbejdstilsynet, 2014a). Ser vi på de alvorlige arbejdsulykker alene,

så er risikoen større for ældre medarbejdere end de unge (Arbejdstilsynet, 2014a).

Opsummering arbejdsulykker og sikkerhedsklima

En større andel af unge mellem 18‐29 år angiver at komme ud for arbejdsulykker, set i

forhold til erhvervsaktive i aldersgrupperne 30‐49 år og 50‐64 år, og dette gælder især

unge med korterevarende uddannelser. At en højere andel af unge med korterevarende

uddannelser kommer ud for arbejdsulykker, kan ikke henføres til deres uddannelse, men

afspejler at disse unge arbejder i jobs, hvor deres risiko for en arbejdsulykke er større.

Resultaterne er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets data, hvor unge også har større

risiko for at komme ud for en arbejdsulykke (Arbejdstilsynet, 2014a).

Der er meget få studier af god kvalitet, som undersøger sikkerhedstiltag rettet specifikt

mod unge. En nordisk ministerrådsrapport ’Young workers and sustainable work life’

indeholdt en litteraturgennemgang af unges arbejdsmiljø i Norden (Hanvold, 2016). I

forbindelse med litteraturgennemgangen blev der dog ikke fundet nordiske studier, der

beskrev effekten af tiltag til ulykkesforebyggelse blandt unge, men rapporten påpegede

behovet for studier på dette område i Norden.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Et amerikansk studie evaluerede effekten af et forebyggelsesprogram til reduktion af

traktorulykker blandt unge mellem 10‐19 år i landbruget i USA. Dette program viste en

lille effekt, når det var faderen, der underviste den unge, men ingen effekt når det var en

konsulent udenfor landbrugsbedriften, der underviste den unge i sikker arbejdspraksis

(Jinnah et al., 2014). Et andet amerikansk studie evaluerede en indsats for at reducere

snitskader blandt unge i en supermarkedskæde i USA. Dels var der et tiltag hvor de blev

undervist i rigtig brug af knive (kartonknive), og dels et tiltag hvor nye og mere sikre

kartonknive blev introduceret (Banco et al., 1997). Undervisning i rigtig brug af knive

gav en ubetydelig effekt, hvorimod der var en reduktion i ulykker i gruppen, der fik nye

og mere sikre knive, men ingen af de to tiltag gav dog statistisk signifikante resultater.

Der er således meget begrænset med studier, der evaluerer effekten af sikkerhedstiltag

rettet mod unges øgede risiko for arbejdsulykker. En forklaring er, at mange tiltag er

arbejdspladsrettede og ikke retter sig mod en bestemt aldersgruppe. Dette kan være en

god ide, når vi ser på betydningen af sikkerhedsklima.

Sikkerhedsklima varierer ikke særligt meget mellem aldersgrupper og uddannelse. Dette

er i god overensstemmelse med både den teoretiske og empiriske viden fra

forskningslitteraturen, hvor definitionen på sikkerhedsklima relaterer sig til noget, der er

fælles for arbejdspladsen, dvs. fælles normer for hvordan sikkerhed håndteres og

prioriteres. Rapportens data ser ud til at bekræfte dette, idet opfattelse af

sikkerhedsklima ikke varierer med alder og uddannelse i samme grad som branche. I

sikkerhedsklima forskningen og forskning i sikkerhedskultur ses klima netop som

’måden vi gør tingene på her’ – som er de lidt mere indforståede forventninger til

hvordan sikkerhed håndteres og prioriteres i dagligdagen. Ordet ”vi” udtrykker, at der

er tale om, at klima er noget fælles for en gruppe, og ”her” indikerer, at denne kultur er

knyttet til en bestemt sammenhæng – en arbejdsplads eller en specifik gruppe af

individer på arbejdspladsen.

Resultaterne viser dog også, at en større andel i aldersgruppen 18‐29 år rapporterer, ’at

ulykker er en normal del af det daglige arbejde’, set i forhold til aldersgrupperne 30‐49 år

og 50‐64 år. Dette kan hænge sammen med, at unge i højere grad oplever arbejdsulykker,

og accepterer dette som en normal del af deres arbejdet, og derfor bliver til en acceptabel

norm for dem, hvis dette ikke korrigeres. Det, at unge ser arbejdsulykker som en normal

del af arbejdet, kan svække deres indstilling til at ulykker kan forebygges.

Som nævnt ovenfor, så ser branchetilhørsforhold ud til at betyde mere for

sikkerhedsklimaet end alder og højest fuldførte uddannelse. Brancherne ’vand, kloak og

affald’, ’installation og reparation af maskiner og udstyr’, samt ’tekstil og papir’ ligger i

bund, når det gælder sikkerhedsklima.

Samlet set peger dette på vigtigheden af, at forebyggelse af arbejdsulykker og

forbedringer i sikkerhedsklima, må tage udgangspunkt i branchen og den enkelte

arbejdsplads. Der kan dog være områder, såsom ’butikker’ og ’restauranter og barer’,

hvor en stor andel af de ansatte er unge i alderen 18‐29 år, at der må iværksættes særlige

tiltag der tager højde for disse unges viden og praksis, idet at der i mindre grad er ledere

og senior personer til stede i dagligdagen, der kan støtte unge i deres daglige arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Som nævnt ovenfor, så er der få studier rettet specifikt mod forbedring af sikkerheden

og forebyggelsen af unges arbejdsulykker. Tiltag til at reducere unges arbejdsulykker,

må bygge på den generelle viden vi har om forebyggelse af arbejdsulykker. Dette ligger

også i tråd med resultaterne fra spørgsmålene om sikkerhedsklima, at den store

variation er på brancheniveau, og dermed peger på den arbejdspladsnære indsats i

forebyggelsen af unges arbejdsulykker.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

4. F

YSISKE ARBEJDSBELASTNINGER OG SMERTER I

MUSKLER OG LED

Fysiske arbejdsbelastninger dækker over de fysiske krav og belastninger, kroppen

udsættes for i udførelsen af arbejdsopgaver. En række arbejdsbelastninger, såsom

løftearbejde, meget stående/gående arbejde og arbejde med foroverbøjet ryg,

forekommer hyppigt blandt beskæftigede (NFA, 2016). Hvis de fysiske arbejdskrav

overstiger medarbejderens fysiske kapacitet, og der ikke er tilstrækkelig mulighed for

hvile og restitution, skabes en ’ubalance mellem arbejdets krav og medarbejderens

ressourcer’, der over tid vil øge risikoen for, at medarbejderen udvikler ubehag,

symptomer, smerter og funktionsnedsættelse i de belastede muskler og led.

Eftersom smerter i muskler og led ofte medfører reduceret funktions‐ og arbejdsevne, vil

høje fysiske arbejdsbelastninger udgøre en betydelig barriere for fastholdelse på

arbejdsmarkedet. For eksempel kan en medarbejder med lænderygbesvær ofte gå på

arbejde og fuldt ud varetage sine arbejdsopgaver, hvis det er et kontorjob. Derimod kan

en anden medarbejder med det samme lænderygbesvær ikke have mulighed for at

varetage sine arbejdsopgaver, hvis det er et job inden for bygge‐ og anlægsbranchen eller

rengøring, der er fysisk krævende. Siden høje ergonomiske arbejdskrav både øger risiko

for muskel‐ og skeletbesvær (MSB) samt udgør en barriere for medarbejdernes evne til at

udføre arbejdsopgaverne, så er det en dominerende årsag til sygefravær og førtidig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Nedenfor præsenteres en række analyser, hvis omdrejningspunkt er fysiske

arbejdsbelastninger og MSB ‐ herunder fysiske krav i arbejdet, smerter, fysisk

arbejdsevne samt tilbud om motionsfaciliteter, der kan bidrage til styrket fysisk kapacitet

og herigennem arbejdsevne.

Key-points



De unge erhvervsaktive angiver højest grad af fysisk hårdt arbejde, de arbejder i

mere belastende arbejdsstillinger, og de løfter og skubber mere i arbejdet i

forhold til de ældre.

De unge erhvervsaktive angiver mindst grad af smerte, men de er begrænset af

smerter i arbejdet i samme grad som erhvervsaktive i de øvrige aldersgrupper.

De unge erhvervsaktive angiver sammen med arbejdstagerne på 30‐49 år højest

fysiske arbejdsevne.

En mindre andel af de unge erhvervsaktive får tilbudt motionsfaciliteter og

motion sammenlignet med de ældre.



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Oversigt over de faktorer, der indgår i analysen

1. Fysiske krav i arbejdet, herunder fire arbejdsmiljøfaktorer:



Fysisk hårdt arbejde



Gående, stående og siddende arbejde



Belastende arbejdsstillinger



Løft, skub eller træk af byrder.

2. Fysisk smerte

3. Fysisk arbejdsevne

4. Sundhedsfremmetilbud (motionstilbud).

Analysen af unges fysiske arbejdsbelastninger og smerter i muskler og led vil være

centreret omkring disse fire dimensioner. De anvendte begreber og skalaer er forklaret

nedenfor.

4.1 Fysiske krav i arbejdet

De fysiske krav i arbejdet drejer sig om alle de bevægelser, aktiviteter og

kropspositioner, som medarbejderen udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er

nødvendige for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde. I det følgende måles de fysiske

krav i arbejdet ved at spørge til, hvor stor en del af medarbejdernes arbejdstid de sidder,

går eller står, arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet, har armene løftet i eller over

skulderhøjde, gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet, sidder på hug eller

ligger på knæ, skubber eller trækker samt bærer eller løfter.

Fysisk hårdt arbejde

Fysisk ’hårdt’ arbejde drejer sig om den enkeltes selvvurderede anstrengelse i arbejdet

og kan derfor variere meget fra medarbejder til medarbejder, selvom der udføres præcis

det samme fysiske arbejde. Selvvurderet fysisk hårdt arbejde kan fx afhænge af

medarbejdernes alder, køn, helbred og fysiske kapacitet.

Visse former for fysiske krav i arbejdet og fysisk anstrengelse på arbejdet medvirker til at

øge risikoen for blandt andet MSB, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet. Flere studier har fundet, at medarbejdere, der oplever, at arbejdet er

fysisk anstrengende, har forøget risiko for udvikling af smerter og sygefravær(Andersen

et al., 2012). Se også bilag 7 for sammenhængen mellem fysisk anstrengende arbejde og

sygefravær.

Fysisk hårdt arbejde måles ved et spørgsmål om, hvor fysisk hårdt man normalt opfatter

sit nuværende arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.1.1. Gennemsnitlig score for at have ”fysisk hårdt arbejde”

På en skala fra 0‐10, hvor 10 er maksimalt hårdt arbejde, angiver de unge erhvervsaktive

en statistisk signifikant højere grad af fysisk hårdt arbejde (4,3) end både arbejdstagerne

på 30‐49 år (3,4) og arbejdstagerne på 50‐64 år (3,5).

Unge erhvervsaktive med grundskole og erhvervsfaglig uddannelse angiver statistisk

signifikant højere grad af fysisk hårdt arbejde, end unge med gymnasial og videregående

uddannelse gør (se bilag 4).

Der var stor variation i rapporteringen af fysisk hårdt arbejde blandt de unge på tværs af

brancher. Brancher med højest grad af fysisk hårdt arbejde er installation og reparation

af maskiner og udstyr (score på 7,3), frisører og anden personlig pleje (score på 7,0), og

landbrug, skovbrug og fiskeri (score på 6,7). Brancher med lavest grad af fysisk hårdt

arbejde er energi og råstoffer (score på 0,7), IT og telekommunikation (score på 0,9) og

religiøse institutioner og begravelsesvæsen (score på 1,3). Bund‐10 og Top‐10 for

brancher med hårdt fysisk arbejde kan ses i bilag 4.

Der ses ingen statistisk signifikant forskel mellem unge mænd og unge kvinder i

rapportering af graden af fysisk hårdt arbejde.

Gående, stående og siddende arbejde

Gående, stående og siddende arbejde måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af

arbejdstiden man henholdsvis sidder, går eller står.

Det er ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for at konkludere, at stående arbejde

alene direkte øger risiko for smerter eller knæ‐ eller hofte‐artrose (Veiersted et al., 2017),

men studier har vist, at meget stående arbejde øger risiko for sygefravær (Andersen et

al., 2016; Sterud & Johannessen, 2014) og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

(Albertsen et al., 2007).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Den øgede risiko for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet fra

meget stående arbejde kan forklares ved, at medarbejdere med smerter i fx knæ, hofte og

ryg ofte har betydelige udfordringer ved at udføre et arbejde, der kræver meget stående

og gående arbejde uden tilstrækkelige siddende pauser.

Figur 4.1.2. Andelen af svarpersoner, der henholdsvis går, står eller sidder i arbejdstiden.

Analyserne viser, at en statistisk signifikant større andel af de unge erhvervsaktive går

eller står en stor del af arbejdstiden sammenlignet med de andre aldersgrupper. Således

svarer 55,5 % af de unge, at de går eller står mindst ¾ af arbejdstiden, hvorimod dette er

tilfældet for 36,73 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 39,0 % af arbejdstagerne på 50‐64 år.

Unge arbejdstagere med grundskoleuddannelse går eller står mest (72,7 %), mens unge

med videregående uddannelse går eller står mindst (30,6 %). Herimellem angiver 64,8 %

af de unge med erhvervsfaglig uddannelse, at de går eller står en stor del af tiden, mens

det er tilfældet for 67,3 % af de unge med gymnasial uddannelse (se bilag 4).

Analyserne viser yderligere, at en statistisk signifikant mindre andel af de unge

arbejdstagere sidder en stor del af arbejdstiden sammenlignet med de ældre

aldersgrupper. Således svarer 29,5 % af de unge, at de sidder mindst ¾ af arbejdstiden,

hvorimod dette er tilfældet for 40,3 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 36,7 % af

arbejdstagerne på 50‐64 år.

Unge erhvervsaktive med videregående uddannelse sidder mest (54,1 %), mens unge

med grundskoleuddannelse sidder mindst (10,6 %). Herimellem angiver 19,2 % af de

unge med erhvervsfaglig uddannelse, at de sidder en stor del af tiden, mens det er

tilfældet for 20,0 % af de unge med gymnasial uddannelse (bilag 4).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Belastende arbejdsstillinger

Belastende arbejdsstillinger måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden,

man henholdsvis arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med

hænder og arme, har armene løftet til eller over skulderhøjde, gør de samme

armbevægelser mange gange i minuttet eller sidder på hug eller på knæ.

Det er høj videnskabelig evidens for sammenhæng mellem foroverbøjet og/eller vredet

ryg og lænderygsmerter. Denne risiko forstærkes ved samtidige løft af byrder (Veiersted

et al., 2017). Foroverbøjet og/eller vredet ryg er ligeledes påvist at øge risiko for

sygefravær (Lund et al., 2006).

Der er moderat videnskabelig evidens for sammenhæng mellem arbejde med løftede

arme (specielt albue over skulderhøjde) og skuldersmerter (Veiersted et al., 2017). Der er

en øget risiko for skuldersmerte ved arbejde med albue over skulderhøjde i mere end 1/2

– 1 time dagligt. Risikoen for smerte fra arbejde med løftede arme er afhængig af

tidsmønstret, for eksempel hvor hyppigt man får pauser (Veiersted et al., 2017).

Det er videnskabelig evidens for en sammenhæng mellem arbejde med samme

bevægelser og smerter i arm og hånd, samt karpal‐tunnel‐syndrom og tennisalbue

(Punnett & Wegman, 2004; van Rijn et al., 2009a, b, 2010; Veiersted et al., 2017). Særligt

udførelse af de samme bevægelser over længere tid kombineret med kraftkrævende

arbejde er vist at øge risiko for smerter. Der er høj videnskabelig evidens for

sammenhæng mellem hugsiddende/knæliggende arbejde og smerter i knæ og

knæartrose (Veiersted et al., 2017). Livstidseksponeringen for hugsiddende/knæliggende

arbejde, som medfører øget risiko for knæartrose, er estimeret at være 9.000‐12.000 timer.

Det vil sige, at man skal arbejde to timer dagligt på knæ/hug i 20‐28 år for at have en

betydelig risiko for knæartrose (Klussmann et al., 2010; Seidler et al., 2008).

Figur 4.1.3. Andelen af svarpersoner, der har belastende arbejdsstillinger.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Analyserne viser overordnet, at en større andel af de unge erhvervsaktive arbejder i

belastende arbejdsstillinger sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.

Således svarer 42,7 % af de unge, at de arbejder med ryggen vredet mindst ¼ af

arbejdstiden, hvorimod dette er tilfældet for 29,2 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 26,6

% af arbejdstagerne på 50‐64 år. Samme billede ses for de resterende belastende

arbejdsstillinger:



30,6 % af de unge svarer, at de har armene løftet til eller over skulderhøjde

mindst ¼ af tiden, hvorimod dette er tilfældet for 18,8 % af arbejdstagerne på 30‐

49 år og 16,7 % af arbejdstagerne på 50‐64 år.



33,3 % af de unge svarer, at de arbejder med de samme armbevægelser mindst ¼

af tiden, hvorimod dette er tilfældet for 20,6 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og

19,3 % af arbejdstagerne på 50‐64 år.



29,3 % af de unge svarer, at de arbejder på hug eller knæ mindst ¼ af tiden,

hvorimod dette er tilfældet for 16,9 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 14,2 % af

arbejdstagerne på 50‐64 år.

Blandt de unge erhvervsaktive er billedet generelt, at dem der har grundskole løfter,

skubber eller trækker mest, herefter kommer dem med erhvervsfaglig uddannelse. Unge

med videregående uddannelse løfter, skubber eller trækker mindst (se bilag 4).

Løft, skub eller træk af byrder

Løft, skub eller træk af byrder måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden,

man henholdsvis skubber eller trækker, bærer eller løfter, og om vægten af et typisk løft

er mindst 16 eller mindst 30 kg.

Der er stærk evidens for en sammenhæng mellem manuel håndtering (særligt

løftearbejde) og smerter i en række kropsregioner (nakke/skulder/arm/ryg) samt for

hofteartrose (Veiersted et al., 2017). Der er ligeledes en stærk evidens for sammenhæng

mellem skubbe/trække arbejde og skuldersmerte (Hoozemans et al., 2014). Dertil viser et

nyligt studie udført på NFA en sammenhæng mellem antal år med løftearbejde gennem

arbejdslivet og risiko for sygefravær og førtidspension (Sundstrup et al., 2018a).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.1.4. Andelen af svarpersoner, der løfter, skubber eller trækker i arbejdstiden.

Analyserne viser, at en større del af de unge erhvervsaktive arbejder med løft, skub eller

træk af byrder sammenlignet med de andre aldersgrupper.

Samme billede ses for 3 af de 4 variable. Kun for andelen, der angiver, at et typisk løft

vejer 30 kg eller derover, er der ingen forskel mellem aldersgrupperne (4,1‐4,2 %). For de

andre variable ses følgende aldersmæssige fordelinger:



32,4 % af de unge svarer, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden, hvorimod

dette er tilfældet for 20,6 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 19,2 % af

arbejdstagerne på 50‐64 år.



47,3 % af de unge svarer, at de bærer eller løfter mindst ¼ af tiden, hvorimod

dette er tilfældet for 28,8 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 27,8 % af

arbejdstagerne på 50‐64 år.



14,9 % af de unge svarer, at et typisk løft vejer mindst 16 kg, hvorimod dette er

tilfældet for 12,2 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 12,0 % af arbejdstagerne på

50‐64 år.

Blandt de unge erhvervsaktive er billedet generelt, at dem der har grundskole løfter,

skubber eller trækker mest, herefter kommer dem med erhvervsfaglig uddannelse. Unge

med videregående uddannelse løfter, skubber eller trækker mindst (se bilag 4).

4.2 Fysisk smerte

Smerte defineres af ʹInternational Association for the Study of Painʹ som ’en ubehagelig

sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse’.

Smerte er nødvendig, da den signalerer, at man skal være opmærksom på, hvad man

udsætter sin krop for. Det er helt naturligt og ufarligt at opleve forbigående smerte i

kroppen, men man skal reagere, når disse symptomer ikke forsvinder af sig selv. Ved

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

længerevarende og kroniske smertetilstande spiller mekanismer i det centrale

nervesystem også en rolle for fastholdelsen af smerten.

Der kan være forskellige konsekvenser af smerte. Smerter kan sætte begrænsninger for

ens arbejde afhængig af hvilket job, man udfører. I langt de fleste tilfælde vil det dog

være gavnligt at holde kroppen i gang på arbejdet, på trods af smerterne.

Smerter måles ved spørgsmål om, hvor ofte man har haft smerter inden for de seneste 3

måneder og i hvilket omfang, man har været begrænset i arbejdet på grund af smerter

(ja, lidt; ja, en del; ja, meget).

Figur 4.2.1. Andelen af svarpersoner, der har smerter eller er begrænset i arbejdet på grund af smerter.

Analyserne viser, at en statistisk signifikant mindre andel af de unge erhvervsaktive

rapporterer at de har smerter sammenlignet med de andre aldersgrupper. Således

angiver 27,2 % af de unge erhvervsaktive, at de oplever smerter flere gange ugentligt,

hvorimod dette er tilfældet for 33,2 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og 43,5 % af

arbejdstagerne på 50‐64 år.

Blandt de unge erhvervsaktive er der dog forskelle, hvor en større andel med

erhvervsfaglig uddannelse oplever smerte (36 %) sammenlignet med gymnasial (25 %)

og videregående uddannelse (23 %). Dertil angav 28 % af de unge med en grundskole‐

uddannelse smerte flere gange ugentligt (se bilag 4).

Vi så stor variation i andelen af unge med smerter på tværs af brancher. Brancher med

højest andel af unge, der angiver smerter flere gange ugentligt inden for de seneste 3

måneder, er installation og reparation af maskiner og udstyr (49,2 %), elektronik (48 %),

og træ og møbler (47,9 %). Brancher med lavest andel af unge, der angiver smerter flere

gange ugentligt, er energi og råstoffer (1,4 %), religiøse institutioner og

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

begravelsesvæsen (6,1 %) samt vand, kloak og affald (6,5 %). Bund‐10 og Top‐10 for

brancher med unge erhvervsaktive, der angiver at de har smerter, kan ses i bilag 4.

Analyserne af begrænsning i arbejdet på grund af smerter viste ingen forskel mellem

aldersgrupperne: 26,6 % blandt de unge, 26,3 % blandt de midaldrende og 27,7 % blandt

de ældre.

De videre analyser på uddannelsesniveau viste dog interne forskelle i gruppen af unge

erhvervsaktive. Her så vi, at unge med en erhvervsuddannelse var mere begrænset i

arbejdet på grund af smerter (34 %), sammenlignet med unge med grundskole (24 %),

gymnasial (27 %) og videregående uddannelse (23 %) (se bilag 4).

En højere andel af unge kvindelige erhvervsaktive (31,4 %) angav smerter flere gange

ugentligt sammenlignet med unge mandlige erhvervsaktive (23,1 %). Ligeledes angav en

større andel af unge kvindelige erhvervsaktive (30,4 %) at være begrænset i arbejdet

grundet smerter sammenlignet med de unge mandlige erhvervsaktive (22,8 %).

4.3 Fysisk arbejdsevne

Fysisk arbejdsevne er påvirket af faktorer både i og uden for arbejdet. Selvvurderet

arbejdsevne er den enkeltes vurdering af egne evner til at leve op til de fysiske krav, som

arbejdet stiller til dem. Arbejdsevne afspejler den enkeltes vurdering af balancen mellem

helbred og andre personlige ressourcer over for de krav, som arbejdet stiller. En ringe

selvvurderet arbejdsevne hænger sammen med risikoen for fremtidigt

langtidssygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Alavinia et al., 2009;

Kinnunen & Nätti, 2018).

Arbejdsevne måles ved spørgsmål om, hvor mange point man giver sin egen fysiske

arbejdsevne på en skala fra 1‐5. Spørgsmålet omkring selvvurderet fysisk arbejdsevne

stammer oprindeligt fra det finske spørgeskema om arbejdsevne, ’The Work Ability

Index’, og er et af de mest brugte spørgsmål om arbejdsevne på verdensplan. En højere

score betyder en bedre selvvurderet arbejdsevne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.3.1. Gennemsnitlig score for variablen ’Fysisk arbejdsevne’.

Analyserne viser, at de unge (4,1) og arbejdstagerne på 30‐49 år (4,1) vurderer deres

fysiske arbejdsevne som værende bedre end arbejdstagerne på 50‐64 år (3,7).

Blandt de unge erhvervsaktive er der dog forskelle i selvvurderet fysisk arbejdsevne,

hvor de unge med grundskole (3,8) og erhvervsfaglig uddannelse (3,8) har lavere

arbejdsevne end dem med gymnasial (4,2) og videregående uddannelse (4,3). Disse

forskelle kan henføres til både den enkeltes ressourcer og de krav, arbejdet stiller (se

bilag 4).

Vi ser stor variation i fysisk arbejdsevne blandt de unge på tværs af brancher. Brancher

med dårligst fysisk arbejdsevne (score 1‐5) er frisører og anden personlig pleje (3,2),

landbrug, skovbrug og fiskeri (3,5) og træ og møbler (3,6). Brancher med bedst fysisk

arbejdsevne er IT og telekommunikation (4,7), universiteter og forskning (4,5) og kontor

(4,4). Bund‐10 og Top‐10 for fysisk arbejdsevne fordelt på brancher kan ses i bilag 4.

Unge kvindelige erhvervsaktive angiver lavere fysisk arbejdsevne (4,0) sammenlignet

med unge mandlige erhvervsaktive (4,2).

4.4 Sundhedsfremmetilbud

Sundhedsfremme som motionstilbud, sund kost, rygestop og sundhedstjek vinder i

stigende grad indpas på danske arbejdspladser og kan potentielt have indflydelse på

sundhedstilstanden hos den arbejdende del af befolkningen. Sundhedsfremme kan

bidrage til at øge vores kontrol med egen sundhed, og arbejdspladsen er en oplagt arena

til at gøre sundhedsfremme tilgængelig for en stor befolkningsgruppe.

Sundhedsfremmetilbud måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for det seneste år

har fået tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlige motionstilbud via sin arbejdsplads.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.4.1. Andelen af svarpersoner, der har fået tilbud om motionsfaciliteter eller motion.

Analyserne viser, at en statistisk signifikant mindre andel af de unge erhvervsaktive får

tilbudt motionsfaciliteter sammenlignet med de andre aldersgrupper. Således svarer 22,4

% af de unge arbejdstagere, at de får tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlige

motionstilbud, hvorimod dette er tilfældet for 33,6 % af arbejdstagerne på 30‐49 år og

33,6 % af arbejdstagerne på 50‐64 år.

Blandt de unge arbejdstagere får en større andel med videregående uddannelse tilbudt

motionsfaciliteter (32 %) sammenlignet med grundskole (18 %), erhvervsfaglig (21 %) og

gymnasial uddannelse (14 %) (se bilag 4).

Opsummering

Overordnet viser resultaterne, at de unge arbejdstagere i højere grad end de andre

aldersgrupper angiver at deres arbejde er fysisk belastende. Hvis de fysiske arbejdskrav

overstiger medarbejderens fysiske kapacitet, og der ikke er tilstrækkelig mulighed for

hvile og restitution, skabes en ubalance mellem arbejdets krav og medarbejdernes

ressourcer, der over tid vil øge risikoen for, at medarbejderen udvikler ubehag,

symptomer, smerter og funktionsnedsættelse i de belastede muskler og led. Dette kan

videre have betydning for det generelle helbred, arbejdsevnen, sygefravær og tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De unge angiver højest grad af fysisk hårdt

arbejde, de arbejder i mere belastende arbejdsstillinger, og de løfter og skubber mere i

arbejdet. En større udsættelse for disse risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø viser, at

de unge arbejdstagere generelt set har flere af de kendte risikofaktorer for at udvikle

smerter i muskler og led, at have sygefravær eller at gå på førtidspension senere i

arbejdslivet.

Resultaterne viser store forskelle mellem uddannelsesgrupperne i rapporteringen af

fysisk hårdt arbejde blandt de unge. De gennemsnitlige værdier for hele unge‐gruppen

dækker over endnu større forskelle i fysiske eksponeringer i arbejdet, hvor især unge

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

med grundskole eller erhvervsmæssig uddannelse er mest fysisk belastede i arbejdet.

Generelt angiver de unge med en videregående uddannelse lavest grad af fysisk

arbejdsbelastning, mens unge med en gymnasial uddannelse angiver den næstlaveste

grad af belastning.

Samlet set peger resultaterne på, at der er brug for en målrettet indsats for at reducere de

fysiske belastninger specielt blandt de unge arbejdstagere for at sikre et godt og sundt

arbejdsliv og dermed undgå, at de falder ud af arbejdsmarkedet før tid. Resultaterne

understreger især vigtigheden af at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats på

arbejdspladsen, allerede når de unge starter i deres første job. Tidligere studie på NFA

har vist, at jo flere år med fysisk anstrengende arbejde, løftearbejde eller knæliggende

arbejde, jo større er risikoen for langtidssygefravær og førtidspension(Sundstrup et al.,

2017, 2018a).

Hvis man allerede i løbet af de første år på arbejdsmarkedet kan reducere flere af de

fysiske belastninger, tyder det på, at man kan mindske risikoen for sygefravær og tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet senere i livet. Specielt i relation til, at de unge skal

være endnu længere tid på arbejdsmarkedet, er det altafgørende, at det gode, sunde og

lange arbejdsliv grundlægges i de unge år.

Der findes ikke mange studier, der har beskæftiget sig med indsatser udelukkende for

unge medarbejdere med det fokus at reducere fysiske belastninger eller forebygge eller

behandle muskel‐ og skeletbesvær. Dog har unge indgået i mange tidligere MSB‐

indsatser, som en del af den samlede studiepopulation. Der kan være mange grunde til

dette, men en vigtig faktor er ubestrideligt tid. Det tager tid, før MSB opstår, derfor kan

de unge være en overset gruppe i den primære forebyggelse. MSB er derfor ikke så

udbredt blandt unge, hvilket underbygges af den lavere andel, der angiver at de har

smerte flere gange ugentligt i denne gruppe sammenlignet med de midaldrende og de

ældre. Dog er der stadig en betydelig andel, der har smerter, i tillæg til overhyppigheden

af fysiske belastninger, hvorfor fremtidig forskning i højere grad burde fokusere på unge

arbejdstagere.

Det synes vigtigt at reducere de fysiske belastninger blandt de unge medarbejdere. Især

synes det vigtigt at reducere belastninger der ikke er nødvendige. Det kan for eksempel

ske ved at gøre bedre brug af hjælpemidler, organisere arbejdet på en anden måde eller

ved at lave flere skift mellem arbejdsopgaverne. Indflydelse på eget arbejde har i

tidligere undersøgelser vist sig også at være vigtigt for et langt og sundt arbejdsliv

(Knardahl et al., 2017; Lahelma et al., 2012; Lund et al., 2001; Sundstrup et al., 2018b).

Resultaterne viser, at de uddannelsesgrupper, hvor der forekommer mest fysisk

belastende arbejde (grundskole og erhvervsuddannelser), også er dem, der har mindst

indflydelse på, hvornår og hvordan arbejdsopgaver løses (se rapportens afsnit om det

psykosociale arbejdsmiljø). Det bør undersøges i hvilken grad og på hvilken måde, at

unge medarbejdere kan få større indflydelse på deres eget arbejde – dette gælder især

erhvervsaktive med kort uddannelse og jobgrupper med fysisk belastende arbejde.

Dertil vil det være vigtigt løbende at have blik for de unges smerter, samt hvad de fysisk

kan klare uden at blive overbelastede. Da arbejdspladser er forskellige og arbejdsgange

kan skifte, vil det være nødvendigt løbende at kigge på, hvordan man på den enkelte

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsplads kan lave praktiske løsninger blandt de unge ift. tidlig forebyggelse,

reduktion af fysiske belastninger og håndtering af smerter.

Selvom resultaterne viste at den fysiske arbejdsevne var højere blandt de unge og

midaldrende i forhold til de ældre arbejdstagere, så var der også her forskelle mellem de

enkelte uddannelsesgrupper. De unge arbejdstagere der netop varetager det fysisk

belastende arbejde (erhvervsfaglig og grundskoleuddannelse), angav den laveste fysiske

arbejdsevne sammenlignet med unge med gymnasiale og videregående uddannelser.

Det er derfor vigtigt, at der etableres en forbedret og målrettet arbejdsmiljøindsats blandt

unge med fysisk belastende arbejde, fx gennem ændringer i arbejdets organisering,

bedre brug af hjælpemidler, bedre tilpasning af de fysiske arbejdsopgaver, kombineret

med mulighed for at holde sig i god fysisk form.

For at gøre en sådan indsats mere effektfuld, kunne målrettet fysisk træning være et

oplagt supplement til en målrettet arbejdsmiljøindsats især blandt unge med fysisk

belastende arbejde. Da arbejdsevnen er afhængig af balancen mellem den enkeltes

kapacitet og arbejdets krav, kan det være særdeles effektfuldt, både at reducere de

fysiske belastninger, og at løfte den enkeltes fysiske kapacitet. Forskning fra NFA har

tidligere vist, at unge såvel som ældre kan få gavn af fysisk træning i arbejdstiden, det

kræver dog en indsats og prioritering fra arbejdspladsens side at organisere det. For

eksempel har tidligere undersøgelser på NFA vist en god effekt, af tung styrketræning i

arbejdstiden på smertereduktion og forøgelse af muskelstyrken (Jakobsen et al., 2015;

Sundstrup et al., 2014). Selvom studierne ikke udelukkende har været målrettet unge

arbejdstagere (Kinnunen & Nätti, 2018), har senere stratificerede analyser vist, at der

ikke er forskel mellem unge og ældre i forhold til træningsdeltagelse og effekt af træning

på arbejdspladsen (Andersen, 2011; Jakobsen et al., 2017).

I forlængelse af dette viste analyserne store forskelle mellem aldersgrupperne i

sundhedsfremmetiltag på arbejdspladsen. En langt mindre andel af de unge

arbejdstagere angav at have tilbud om motionsfaciliteter eller ugentlige motionstilbud,

sammenlignet med de to andre grupper, og i særdeleshed de unge, der varetager det

fysisk mest belastende arbejde, får tilbudt den mindste grad af motionsfaciliteter eller

ugentlige motionstilbud. Større fokus på sundhedsfremmetiltag blandt unge på

arbejdspladsen og i særdeleshed blandt unge med hårdt fysisk arbejde kan være en

åbenlys indgangsvinkel til styrket kapacitet og herigennem styrket fysisk arbejdsevne.

Det vil sandsynligvis også være omkostningseffektivt, da ovennævnte undersøgelser

viser, at selv korte træningspas af 10‐15 min 3 gange om ugen kan have en markant

effekt på smerter i muskler og led.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

5 P

SYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

MENTALE

HELBREDSSYMPTOMER OG PSYKISK ARBEJDSEVNE

Det psykosociale arbejdsmiljø skal forstås i bred forstand og omfatter både arbejdets

indhold og organisering såvel som sociale relationer og kulturen på arbejdspladsen. Det

psykosociale arbejdsmiljø omfatter både faktorer, der kan have en positiv og negativ

påvirkning på arbejdsmiljøet. I rapporten beskrives det psykosociale arbejdsmiljø med

10 psykosociale arbejdsmiljøfaktorer. Dertil beskrives tre aspekter af mentale

helbredssymptomer (depressive symptomer, angstsymptomer og stress) samt egen

vurdering af deres arbejdsevne i forhold til psykiske krav i arbejdet, dvs. den ’psykiske

arbejdsevne’.

Key-points



De unge rapporterer et bedre psykosocialt arbejdsmiljø end de ældre

aldersgrupper med hensyn til adskillige psykosociale faktorer, fx bliver de lidt

mindre følelsesmæssigt berørt af arbejdet og er udsat for lavere kvantitative krav,

bedre ledelseskvalitet og bedre kollegialt samarbejde.

For nogle få psykosociale arbejdsmiljøfaktorer rapporterer de unge et dårligere

arbejdsmiljø, det gælder mht. ringere indflydelse på arbejdet og udsættelse for

seksuel chikane (sidstnævnte især for kvinder).

Unge rapporterer lidt flere depressive symptomer og angstsymptomer end de

ældre aldersgrupper, mens stress er på samme niveau.

Unge vurderer deres psykiske arbejdsevne som værende lidt bedre end de ældre

aldersgruppers.

Arbejdet vurderes som en vigtig kilde til stress af de unge, men i forhold til de

ældre aldersgrupper fylder privatlivet lidt mere blandt de unge, især blandt unge

med grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse.



Oversigt over de faktorer, der indgår i analysen

Med inspiration fra Clausen et al. 2017 (Clausen & M.; Maltesen, 2017) kan de

psykosociale arbejdsmiljøfaktorer grupperes i fem overordnede dimensioner:

1. Arbejdets indhold og organisering:



Indflydelse i arbejdet (2 spørgsmål)



Rolleklarhed (4 spørgsmål).

2. Krav i arbejdet:



Kvantitative krav/arbejdstempo (3 spørgsmål)



Følelsesmæssige krav (1 spørgsmål).

3. Interpersonelle relationer i arbejdet: Ledelse og samarbejde:



Kollegialt samarbejde/relationer til nærmeste kolleger (1 spørgsmål)



Ledelseskvalitet (8 spørgsmål).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

4. Negative handlinger:



Trusler om vold på arbejdspladsen (1 spørgsmål)



Fysisk vold på arbejdspladsen (1 spørgsmål)



Mobning på arbejdspladsen (1 spørgsmål)



Seksuel chikane på arbejdspladsen (1 spørgsmål).

5. Mentale helbredssymptomer og psykisk arbejdsevne:



Stress



Depressive symptomer



Angstsymptomer



Psykisk arbejdsevne.

Analysen af unges psykosociale arbejdsmiljø vil være centreret omkring disse fem

dimensioner.

5.1. Arbejdets indhold og organisering

Arbejdets indhold og organisering drejer sig om de rammer, der er for medarbejderens

løsning af sine arbejdsopgaver – dvs. muligheden for at håndtere de krav, der er i

arbejdet. Under dimensionen arbejdets indhold og organisering er faktorerne indflydelse

i arbejdet og rolleklarhed. Forskningen tyder på, at rolleklarhed og indflydelse i arbejdet

har en positiv sammenhæng med deres trivsel i arbejdet (Clausen & M.; Maltesen, 2017).

En lav grad af rolleklarhed hænger sammen med forekomst af mobning på

arbejdspladsen samt med lav involvering i arbejdspladsen og oplevelse af en lav grad af

mening i arbejdet (Clausen & M.; Maltesen, 2017).

Indflydelse på hvordan og hvornår arbejdsopgaver løses

Indflydelse handler om medarbejderens egen arbejdssituation i forhold til oplevelsen af,

hvor ofte han/hun har indflydelse på, hvordan og hvornår arbejdsopgaver løses.

Indflydelse giver den erhvervsaktive mulighed for individuelt at tilpasse arbejdet.

Indflydelse måles ved to spørgsmål, der omhandler, hvor ofte man har indflydelse på,

hvordan og hvornår ens arbejdsopgaver løses.

Som det fremgår af figur 5.5.1., rapporterer de unge på en skala fra 1‐5, hvor 5 er den

højeste grad af indflydelse, signifikant lavere grad at have indflydelse på hvordan og

hvornår (gennemsnitlig score henholdsvis 4,2 og 3,8) de løser deres arbejdsopgaver,

sammenlignet med de øvrige aldersgrupper, hvor de 30‐49 årige rapporterer

henholdsvis 4,3 og 3,9, og de 50‐64 årige rapporterer henholdsvis 4,3 og 4,0.

Unge med en videregående uddannelse (4,3) eller erhvervsuddannelse (4,3) vurderer i

signifikant højere grad at have indflydelse på, hvordan de løser deres arbejdsopgaver

sammenlignet med unge med grundskole (4,0) som højest fuldførte uddannelse. Unge

med gymnasial uddannelse har en gennemsnitlig score, der ligger mellem disse grupper

(4,1) med hensyn til indflydelse på, hvordan opgaver løses (se bilag 5).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.5.1. Indflydelse henholdsvis for hvordan og hvornår opgaver løses, målt med gennemsnitlig

score, fordelt på aldersgrupper.

Unge med videregående uddannelse (3,9) og erhvervsuddannelse (3,9) vurderer også i

højere grad at have indflydelse på, hvornår de løser deres arbejdsopgaver sammenlignet

med de unge, der har grundskole (3,6) og gymnasial uddannelse (3,7).

De tre brancher, hvor de unge angiver, at have mest indflydelse på hvordan deres

arbejdsopgaver løses, er brancherne ’installation og reparation af maskiner og udstyr’

(4,7), ’vand, kloak og affald’ (4,5) og ’elektronik’ (4,5).

De tre brancher, hvor de unge angiver, at have mindst indflydelse på hvordan deres

arbejdsopgaver løses, er brancherne ’slagterier’ (3,5), ’restauranter og barer’ (4,0) og ’træ

og møbler’ (4,0). Det er dog væsentligt at bemærke, at brancheforskellene i den

gennemsnitlige score for indflydelse er minimale (rangerende fra 3,5‐4,7).

Rolleklarhed

Rolleklarhed handler om medarbejderens forståelse af sin rolle i arbejdet i forhold til

arbejdsopgavernes indhold og forventningerne, der er knyttet til arbejdets udførelse. Et

centralt aspekt af rolleklarhed er, i hvilken grad medarbejderen oplever at have fået

tilstrækkelig information og vejledning til at kunne udføre arbejdsopgaverne. Et andet

centralt aspekt er, i hvilken grad medarbejderen oplever modsatrettede krav og

forventninger til opgaveløsningen i arbejdet. Et eksempel på, at medarbejderen kan

opleve modsatrettede krav arbejdet, er, hvis medarbejderen oplever krav om hurtig

ekspeditionstid af kunder/borgere samtidig med, at der er forventning til, at

medarbejderen ’tager sig tid’ til en personlig betjening af den enkelte kunde/borger.

I rapporten måles rolleklarhed ved fire spørgsmål, der bl.a. omhandler, den

erhvervsaktives angivelse af hvor ofte, der bliver stillet modsatrettede krav til

vedkommende i arbejdet samt får den vejledning og instruktion, som er nødvendig for at

udføre arbejdet (se spørgsmålene i figur 3.3.2).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

aldersgrupper.

Det ses i figur 5.5.2., at der overordnet set tegner sig et positivt billede af de unges

rapportering af rolleklarhed sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. På en skala fra

1‐5, hvor 5 er den højeste grad af rolleklarhed, vurderer de unge således i højere grad

(gennemsnitsscore 3,9), at de får den information, de behøver for at udføre deres arbejde

sammenlignet med de 30‐49 årige (3,8). De unge vurderer også i højere grad at få den

vejledning og instruktion (3,9), de behøver for at udføre deres arbejde sammenlignet

med de 30‐49 årige (3,7) og de 50‐64 årige (3,7).

De unge vurderer derimod i lavere grad (4,19) at vide helt klart, hvad der er deres

arbejdsopgaver sammenlignet med de 30‐49 årige (4,24) og de 50‐64 årige (4,38).

Forskellen er dog minimal. Der er ingen statistisk signifikante forskelle blandt de unge

mellem 18‐29 år og de øvrige aldersgrupper i forhold til rapporteringen af modsatrettede

krav i arbejdet.

Med hensyn til forskelle i rolleklarhed mellem unge med forskelligt uddannelsesniveau

viser analysen, at unge med grundskole og erhvervsuddannelse oftere rapporterer, at

der stilles modsatrettede krav til dem i arbejdet end unge med højere uddannelses (se

bilag 5 for yderligere data). Der ingen statistisk signifikante forskelle i scoren for de tre

andre spørgsmål relateret til rolleklarhed i forhold til de unges uddannelsesniveau.

De tre brancher, hvor unge i størst grad rapporterer at få den vejledning og instruktion,

de behøver for at udføre deres arbejde, er brancherne ’tekstil og papir’ (4,2), ’hotel og

camping’ (4,1) samt ’landbrug, skovbrug og fiskeri’ (4,1).

De tre brancher, hvor unge i lavest grad rapporterer at få den vejledning og instruktion,

de behøver for at udføre deres arbejde, er brancherne ’vand, kloak og affald’ (3,2),

’slagterier’ (3,6) samt ’rengøring’ (3,7) (se bilag 5 for yderligere data). Det er dog

Figur 5.5.2. Gennemsnitlig score for fire underspørgsmål relateret til rolleklarhed, fordelt på

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

væsentligt at bemærke, at brancheforskellene i den gennemsnitlige score for nok

vejledning og instruktion er minimale (rangerende fra 3,2 ‐ 4,2).

Krav i arbejdet

Krav i arbejdet drejer sig om oplevelsen af de krav, der stilles i arbejdssituationen. De

fleste typer af jobs indeholder krav til, at medarbejderen skal løse en række opgaver, og

der kan også være forventninger til produktionsmængde og arbejdstempo. Dette kaldes

kvantitative krav. Arbejdet kan ligeledes indeholde en række følelsesmæssige krav, fx at

skjule sine følelser, hvis man bliver følelsesmæssigt berørt under udførelsen af arbejdet,

og kognitive krav, fx varetagelse af opgaver, der kræver langvarig høj koncentration og

opmærksomhed. Krav i arbejdet kan betragtes som udfordringer, der kan bidrage til at

motivere og skabe mening for medarbejderen. På den anden side kan kravene også være

forbundet med belastning og dermed lav trivsel i arbejdet, hvis medarbejderen mødes

med for høje krav gennem en længere periode. Kravene i arbejdet kan således både

betragtes som faglige udfordringer og som potentielle belastninger i det psykosociale

arbejdsmiljø (Clausen & M.; Maltesen, 2017).

Kvantitative krav

Kvantitative krav i arbejdet drejer sig om medarbejderens opfattelse af, om den tid, der

er sat at til arbejdet, passer til arbejdsmængden.

I denne rapport er kvantitative krav målt ved tre spørgsmål, der omhandler, om man har

tid nok til arbejdsopgaver, arbejdstempo og nødvendigt overarbejde.

Fig. 5.5.3. Gennemsnitlig score for tre underspørgsmål relateret til kvantitative krav i arbejdet,

fordelt på aldersgrupper.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Det ses i figur 5.5.3., at de unge på en skala fra 1‐5, hvor 5 er den højeste grad af

kvantitative krav, i signifikant lavere grad rapporterer at have kvantitative krav i

arbejdet end de 30‐49 årige og de 50‐64 årige. De unge vurderer i lavere grad, at det er

nødvendigt med overarbejde (gennemsnitsscore 2,9) sammenlignet med de 30‐49 årige

(3,0). Endvidere rapporterer de unge mindre problemer med ikke at have tid nok til

arbejdsopgaverne (2,5) sammenlignet med de 30‐49 årige (2,7). I forhold til rapportering

af, om det er nødvendigt at holde et højt arbejdstempo, skiller de unge sig ikke ud fra de

30‐49 årige, hvorimod de 50‐64 årige i mindre grad rapporterer, at det er nødvendigt at

holde et højt arbejdstempo.

Med hensyn til uddannelsesniveauet så vurderer de unge med en videregående

uddannelse i signifikant større omfang ikke at have nok tid til deres arbejdsopgaver (2,7)

sammenlignet med de unge med gymnasial uddannelse (2,4) og grundskole (2,4) (se data

i bilag 5). Unge med en erhvervsuddannelse ligger imellem disse ydergrupper (2,5).

Unge med en videregående uddannelse vurderer ligeledes i signifikant højere grad end

unge med gymnasial uddannelse, at det er nødvendigt at arbejde over (gennemsnitscore

3,0 versus 2,7). Unge med grundskole (2,8) og erhvervsuddannelse (2,9) ligger mellem

disse to grupper.

Der er ingen signifikant forskel på tværs af uddannelsesniveau i forhold til krav om et

højt arbejdstempo (se tabeller i bilag 5).

Følelsesmæssige krav

Følelsesmæssige krav handler om de aspekter af arbejdet, som kræver en følelsesmæssig

indsats af medarbejderne. Følelsesmæssige krav forekommer ofte i jobs, hvor man

arbejder med mennesker. Kravene kan være særligt høje, hvis man arbejder med

mennesker, der har vanskelige problemer, som kan være svære at løse. I denne rapport

måles følelsesmæssige krav med et enkelt spørgsmål, der omhandler, hvor ofte man

bliver følelsesmæssigt berørt af sit arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.5.4. Gennemsnitlig score for følelsesmæssige krav, hvor 5 betegner højeste grad af

følelsesmæssige krav, fordelt på aldersgrupper.

På en skala fra 1‐5, hvor 5 er den højeste grad af at være følelsesmæssige krav, angiver

unge i mindre grad, at de bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde

(gennemsnitscore 2,6) sammenlignet med de 30‐49 årige (2,8) og de 50‐64 årige (2,9)

(Figur 5.5.4).

De unge kvinder (2,8) angiver at være signifikant mere berørt af deres arbejde end unge

mænd (2,4) (se bilag 5.).

Unge med en videregående uddannelse rapporterer i signifikant højere grad (2,9) at

blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet sammenlignet med unge med grundskole (2,4),

gymnasial uddannelse (2,5) og erhvervsuddannelse (2,5).

De tre brancher, hvor unge rapporterer at være mest følelsesmæssigt berørt af deres

arbejde, er ’religiøse institutioner og begravelsesvæsen’ (3,7), ’hospitaler’ (3,2) og

’undervisning’ (3,2).

De tre brancher, hvor unge erhvervsaktive rapporterer at være mindst følelsesmæssigt

berørt af deres arbejde, er brancherne ’elektronik’ (1,4), ’transportmidler’ (1,8) og ’metal

og maskiner’ (2,0).

5.2. Interpersonelle relationer samt ledelse og

samarbejde

Interpersonelle relationer i arbejdet samt ledelse og samarbejde drejer sig om de

samarbejdsrelationer, som medarbejdere har til kolleger, til deres nærmeste ledere samt

til andre ledelseslag i organisationen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Forskningen tyder på, at oplevelsen af gode samarbejdsrelationer til kolleger og ledere

medvirker til en højere grad af trivsel i arbejdet, mens medarbejdere, der oplever dårlige

samarbejdsrelationer, udviser en lavere grad af trivsel i arbejdet. Herudover tyder

forskningen på, at de interpersonelle rammer for arbejdets udførelse har betydning for

medarbejderes muligheder for at håndtere kravene i arbejdet på en måde, så de kan

bevare deres helbred og trivsel på længere sigt (Clausen & M.; Maltesen, 2017).

Ledelseskvalitet har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Høj

ledelseskvalitet hænger sammen med en lavere risiko for hjertekarsygdom og langvarigt

sygefravær, og at høj ledelseskvalitet hænger sammen med god trivsel i arbejdet blandt

medarbejdere (NFA, 2016).

Under dimensionen interpersonelle relationer i arbejdet: ledelse og samarbejde

behandles faktorerne ledelseskvalitet og kollegialt samarbejde.

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet måles ved otte spørgsmål, der bl.a. omhandler, hvor ofte medarbejderen

har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar i arbejdet, hvor ofte vedkommendes

nærmeste leder engagerer sig i vedkommendes faglige udvikling, giver hjælp og støtte

samt ris og ros (de ledelsesaspekter, der spørges til, kan ses i figur 3.3.5. nedenfor).

Figur 5.2.1. Gennemsnitlig score for otte underspørgsmål relateret til ledelseskvalitet, hvor 5 indikerer den

højeste grad af ledelseskvalitet, fordelt på aldersgrupper.

Det ses af figur 5.2.1., at de unge, på en skala fra 1‐5, hvor 5 er den højeste grad af

ledelseskvalitet, generelt vurderer at have højere ledelseskvalitet, sammenlignet med de

øvrige aldersgrupper (scorer signifikant højere på 5 ud af 8 spørgsmål). Forskellene er

signifikant for følgende faktorer: den nærmeste leder tager sig tid til at engagere sig i

deres faglige udvikling, den nærmeste leder involverer dem i tilrettelæggelsen af deres

arbejde, de modtager den nødvendige feedback (ris og ros) for deres arbejde, de

modtager hjælp og støtte fra nærmeste leder, og de kan stole på de udmeldinger, der

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

kommer fra ledelsen. De unge rapporterer dog i signifikant mindre grad at have

tilstrækkelige beføjelser i forhold til deres ansvar i arbejdet sammenlignet med de øvrige

aldersgrupper.

Kollegialt samarbejde

Kollegialt samarbejde handler om den enkeltes samarbejdsrelation til kollegerne.

Tidligere undersøgelser har vist, at samarbejde og kollegial støtte har betydning for

medarbejdernes helbred (NFA, 2016). Kollegialt samarbejde måles ved et spørgsmål, der

omhandler, hvor ofte man samarbejder med sine kolleger, når der opstår problemer.

Figur 5.2.2. Gennemsnitlig score for kollegialt samarbejde, hvor 5 er den højeste grad af kollegialt

samarbejde, fordelt på aldersgrupper.

Det ses i figur 5.2.2., at de unge på en skala fra 1‐5, hvor 5 er højeste grad af kollegialt

samarbejde, i højere grad rapporterer om godt kollegialt samarbejde (gennemsnitlig

score 4,3), sammenlignet med de 30‐49 årige (4,2) og de 50‐64 årige (4,1). Forskellene er

små, men dog signifikante.

Negative handlinger

Dimensionen negative handlinger omhandler forskellige former for interpersonelle

konflikter og negative handlinger, som medarbejderen kan blive involveret i, i

forbindelse med sit arbejde. Langt de fleste medarbejdere har kontakt til andre

mennesker i forbindelse med deres arbejde, enten personer, som de arbejder sammen

med (kolleger, ledere eller underordnede), eller personer, som de har kontakt med i

forbindelse med, at de udfører deres arbejde (kunder, klienter, patienter elever mv.). I

sådanne relationer kan der opstå konflikter. Sådanne konflikter kan anskues som

potentielle belastninger for medarbejderen (Clausen & M.; Maltesen, 2017).

I denne rapport er dimensionen negative handlinger omfattet af fysisk vold, trusler om

vold samt mobning og seksuel chikane.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

I arbejdet med og omkring mennesker kan der være en større risiko for, at man bliver

udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold på sin arbejdsplads. Det er oftest brugere

(patienter, kunder, elever), men kan også være kolleger, der udøver fysisk vold eller

fremsætter trusler om vold.

Mobning kan både være en handling kolleger imellem og mellem ledere og

medarbejdere, men kan også være handlinger fra patienter, kunder eller klienter.

Mobning defineres generelt ved, at en person regelmæssigt og over længere tid udsættes

for ubehagelig og/eller nedværdigende handlinger, som personen ikke kan forsvare sig

imod.

Seksuel chikane er en form for mobning og kan defineres som uønskede handlinger af

seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. Ligesom mobning kan

seksuel chikane være handlinger mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere,

men kan også være uønskede handlinger eller uønsket seksuel opmærksomhed fra

patienter eller borgere.

Negative handlinger måles ved fire spørgsmål, der handler om, hvorvidt man inden for

de seneste 12 måneder har været udsat for fysisk vold, trusler om vold, mobning eller

seksuel chikane på arbejdspladsen.

Fig. 5.2.3. Andel, der har oplevet fysisk vold, trusler om vold, været udsat for mobning og været

udsat for seksuel chikane, fordelt på aldersgrupper.

Det ses i figur 5.2.3., at de unge rapporterer at være mindre udsat for mobning (10,4 %)

sammenlignet med de 30‐49 årige (11,4 %) og erhvervsaktive mellem 50‐64 år (13,1 %).

Derimod rapporterer de unge at være signifikant mere udsat for seksuel chikane (6,8 %)

sammenlignet med de 30‐49 årige (3,6 %) og de 50‐64 årige (2,2 %). Det ses endvidere i

figur 3.3.7., at der ikke er signifikante forskelle på tværs af alder i andelen, der

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

rapporterer at have været udsat for fysisk vold eller trusler om vold på deres

arbejdsplads de seneste 12 måneder.

I forhold til hvem der udsætter de unge for trusler om vold, så angiver hovedparten af de

unge, som har været udsat for denne slags hændelser, at truslerne kommer fra kunder,

klienter, patienter, elever, osv. (89,8 % angiver dette). Med hensyn til seksuel chikane så

angiver hovedparten, at chikanen kommer fra kunder, klienter, patienter, elever, osv.

(61,5 %), mens en del (36,9 %) angiver, at chikanen kommer fra kolleger, og 13,3 %

angiver, at den kommer fra en leder. Denne fordeling med hensyn til hvem, der er

kilden, er ikke væsensforskellig mellem de unge og de 30‐49 årige og de 50‐64 årige

erhvervsaktive. Dette gælder for både trusler og for seksuel chikane.

Kvinder i alderen 18‐29 år (11,1 %) er markant mere udsat for seksuel chikane på

arbejdspladsen sammenlignet med de 18‐29 årige mænd (2,6 %), og samtidig er andelen

af de yngre kvinder, der er udsat for trusler om vold (10,3 %) lidt større end for de yngre

mænd (7,0 %). Blandt de yngre kvinder har 10,6 % været udsat for mobning på deres

arbejdsplads sammenlignet med 10,2 % af de yngre mænd. (Se bilag 5 for

baggrundstabeller).

Selvom unge generelt set ikke er mere udsatte for mobning end de ældre aldersgrupper,

så er der stor forskel inden for de forskellige uddannelsesniveauer: unge med en

videregående uddannelse: 6,4 %, gymnasial uddannelse: 9,4 %, erhvervsuddannelse: 13,0

% og grundskole: 14,4 %. Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem

uddannelsesniveauer for de øvrige former for negative handlinger (se bilag 5).

5.3. Mentale helbredssymptomer og psykisk

arbejdsevne

Det mentale helbred udgør et kontinuum, hvor de alvorligste tilfælde af mentale

helbredsproblemer er egentlige psykiske lidelser som depression og angst, og hvor

personen har mange, stærke eller langvarige symptomer på mentale helbredsproblemer.

I den anden ende af spektret er symptomfri personer og personer med kortvarige, svage

eller få symptomer på psykisk mistrivsel (Aust et al., 2017a).

Selvvurderet psykisk arbejdsevne afspejler den enkeltes vurdering af balancen mellem

helbred og andre personlige ressourcer i forhold til de psykiske krav, som arbejdet

stiller.

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har tidligere undersøgt

sammenhængen mellem det psykosociale arbejdsmiljø og ændringer i mentale

helbredssymptomer. Analysen viste, at det at rapportere et belastende psykosocialt

arbejdsmiljø i form af højere niveau af kvantitative krav, følelsesmæssige krav og

negative handlinger hænger sammen med en større stigning i mentale

helbredssymptomer fra 2012‐2014 i forhold til det at rapportere er godt psykosocialt

arbejdsmiljø. Omvendt viste analysen, at rapporteringen af et godt psykosocialt

arbejdsmiljø i form af mere indflydelse, retfærdighed og anerkendelse er associeret med

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

en mindre stigning i mentale helbredssymptomer i 2012‐2014 i forhold til en

rapportering af et dårligere psykosocialt arbejdsmiljø (Sørensen et al., 2017a).

Under dimensionen mentale helbredssymptomer og psykisk arbejdsevne er der valgt

fire udfald: depressive symptomer, angstsymptomer, stress og herunder kilde til stress

samt psykisk arbejdsevne.

Depressive symptomer

Depressive symptomer handler om en række fysiologiske, emotionelle og

adfærdsmæssige symptomer på depression.

Depressive symptomer har stor betydning for sygefravær og muligheden for, at den

enkelte medarbejder kan fastholde arbejdet. Det er ikke kun mennesker med diagnosen

’klinisk depression’, der har en forhøjet risiko for sygefravær og ophør på

arbejdsmarkedet. Risikoen for sygefravær stiger i takt med omfanget af depressive

symptomer.

Depressive symptomer måles med den internationalt anerkendte Major Depression

Inventory (MDI) score, som ofte benyttes til at måle graden af depression. MDI‐scoren

bygger på selvrapporterede oplysninger fra 12 forskellige spørgsmål, der bl.a.

omhandler, hvor stor del af tiden i de seneste 2 uger man har følt sig: Trist til mode,

manglet energi og kræfter, haft mindre selvtillid, har følt at livet ikke var værd at leve,

har besvær med at koncentrere sig, har følt sig rastløs, haft besvær med at sove om

natten. Tidligere studier har vist, at en stigning i MDI‐scoren hænger sammen med

risikoen for langtidssygefravær (Sørensen et al., 2017b)

Figur 5.3.1. Gennemsnitlig score for depressive symptomer (Major Depression Inventory, MDI),

fordelt på aldersgrupper.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

På en skala fra 0‐50, hvor en høj score indikerer et højt niveau af depressive symptomer

fremgår det af figur 5.3.1., at unge rapporterer en gennemsnitlig MDI‐score (10,7) som er

signifikant højere end den gennemsnitlige MDI‐score for de 30‐49 årige (9,1) og for de 50‐

64 årige (7,7). De unge rapporterer dermed i større grad depressive symptomer

sammenlignet med de 30‐49 årige og de 50‐64 årige.

Blandt de unge er der ingen signifikante forskelle i den gennemsnitlige MDI‐score på

tværs af uddannelse.

Angstsymptomer:

Angstsymptomer drejer sig om følelsesmæssige reaktioner, som er normale at opleve i

situationer, som kan opfattes som ’farlige’. Angstsymptomer kan være generende og

belastende i hverdagen, og i visse tilfælde kan gentagne, alvorlige angstsymptomer føre

til, at man har brug for professionel hjælp (Sørensen et al., 2017b).

I rapporten måles angst ved fire spørgsmål, som stammer fra den anerkendte Symptom

Checklist (SCL)‐90, hvor symptomerne indikerer tegn på alvorlig angst.

Figur 5.3.2. Antal angstsymptomer, hvor 4 er flest angstsymptomer, fordelt på aldersgrupper.

Det fremgår af figur 5.3.2., at de unge rapporterer et gennemsnitligt signifikant højere

antal angstsymptomer sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. De unge rapporterer

således en score på 1,34 for angstsymptomer i gennemsnit sammenlignet med en score

på 1,21 for de 30‐49 årige og en score på 1,14 for de 50‐64 årige.

Blandt de unge mellem 18‐29 år er der ingen signifikante forskelle i rapportering af

angstsymptomer på tværs af uddannelsesniveau.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Stress og kilde til stress

Der findes ikke en samlet definition af stress, men det er vigtigt at skelne mellem

kortvarig og langvarig stress. Både kortvarig og langvarig stress opstår i forbindelse med

faktorer i omgivelserne, der påvirker det enkelte individ (stressorer). Kortvarig stress er

en naturlig og ofte hensigtsmæssig reaktion, der opstår, når man skal tackle og håndtere

en given situation som for eksempel en hastende arbejdsopgave. Langvarig stress er en

tilstand, som opstår, når man gennem en længere periode er udsat for flere eller samme

stressorer, for eksempel i forbindelse med et arbejde hvor der er et øget behov for

overarbejde og øget travlhed grundet korte deadlines. Langvarig stress kan have

alvorlige konsekvenser både socialt, psykisk og helbredsmæssigt (Sørensen et al., 2017b)

I denne rapport måles selvrapporteret stress ved et enkelt spørgsmål, der omhandler,

hvor ofte man har følt sig stresset i de seneste 2 uger.

Figur 5.3.3. Gennemsnitlig score for oplevelse af stress, hvor 4 er stresset hele tiden, fordelt på

aldersgrupper.

På en skala fra 0‐4, hvor 0 er aldrig stress, og 4 er stresset hele tiden, ses det i figur 5.3.3.,

at unge rapporterer en gennemsnitlig score på 1,45 på spørgsmålet om, hvor ofte de har

følt sig stressede i de seneste 2 uger. De unge rapporterer således den højeste

gennemsnitlige score sammenlignet med de 30‐49 årige (1,40) og de 50‐64 årige (1,27).

Dog er der ikke en signifikant forskel mellem den yngste og den midterste aldersgruppe

i alderen 30‐49 år.

Blandt de unge mellem 18‐29 år er der ingen signifikante forskelle i selvrapporteret

stress på tværs af uddannelsesniveau.

Kilde til stress:

Som et tillægsspørgsmål til det førnævnte spørgsmål om, hvor ofte man har følt sig

stresset de seneste 2 uger, spørges der til, hvad den vigtigste kilde var til vedkommendes

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

stress, hvor respondenter hhv. kunne svare arbejde, privatliv eller både arbejde og

privatliv.

Alle tre aldersgrupper viser samme mønster med hensyn til kilden til stress: Overordnet

peger flest på arbejdet alene eller arbejdet og privatlivet som den vigtigste stresskilde, og

færrest peger på privatlivet alene som den vigtigste stresskilde. Det ses dog også, at

balancen mellem at angive arbejdet og privatlivet som den vigtigste stresskilde,

forskydes med alderen. Forholdsvis er der flere blandt de unge (17,3 %) end blandt de

ældre medarbejdere (11,6 % og 8,3 %), som peger på privatlivet som den vigtigste

stresskilde, om end arbejdet som nævnt samlet set vurderes til at være den vigtigste

stresskilde, også blandt de unge.

Forskellen mellem at angive arbejdet og privatlivet som vigtigste stresskilde afhænger

også stærkt af uddannelsesniveauet blandt de unge: Blandt unge med grundskole‐

uddannelse er det 25 %, som angiver arbejdet som den vigtigste stresskilde og 22,6 %,

som angiver privatliv som den vigtigste stresskilde. For de andre uddannelsesniveauer

er fordelingen: gymnasieuddannelse: 28,8 % / 24,0 %, erhvervsuddannelse: 43,3 % /

13,0 %, og videregående uddannelse: 43,6 % / 12,8 %.

Psykisk arbejdsevne

Selvvurderet psykisk arbejdsevne drejer sig om den enkeltes vurdering af egne evner til

at leve op til de psykiske krav, som arbejdet stiller. Psykisk arbejdsevne afspejler den

enkeltes vurdering af balancen mellem helbred og andre personlige ressourcer i forhold

til de krav, som arbejdet stiller.

En dårlig arbejdsevne hænger sammen med risikoen for fremtidigt langtidssygefravær

og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Psykisk arbejdsevne måles ved et spørgsmål, der omhandler, hvordan vedkommende

vurderer sin nuværende arbejdsevne i forhold til de psykiske krav i deres arbejde.

Figur 5.3.4. Gennemsnitlig score for psykisk arbejdsevne, hvor 5 svarer til en vurdering af ens

psykiske arbejdsevne som fremragende, fordelt på aldersgrupper.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af figur 5.3.4, at de unge på en skala fra 1‐5, hvor 5 indikerer i en

fremragende arbejdsevne, i signifikant højere grad angiver at have en bedre psykisk

arbejdsevne (3,87) sammenlignet med de 30‐49 årige (3,77) og de 50‐64 årige (3,66).

Forskellen er dog ikke markant.

Unge med en grundskoleuddannelse rapporterer den laveste psykiske arbejdsevne

(3,68), mens unge med en gymnasial uddannelse rapporterer den højeste psykiske

arbejdsevne (3,99). Unge med erhvervsuddannelse (3,80) og unge med en videregående

uddannelse (3,91) rapporterer om en psykisk arbejdsevne imellem disse to gruppers

arbejdsevne.

Opsummering

Overordnet viser resultaterne, at de unge arbejdstagere mellem 18‐29 år i højere grad

angiver at have et godt psykosocialt arbejdsmiljø sammenlignet med de 30‐49 årige og

de 50‐64 årige. De angiver også at have en bedre psykisk arbejdsevne. Til gengæld

rapporterer de unge om flere depressive symptomer og angstsymptomer end de ældre

aldersgrupper. Med hensyn til stress ligger unges rapportering på samme niveau som de

30‐49 årige. Herunder følger en kort opsummering og diskussion af de vigtigste fund i

denne analyse.

Sammenlignet med de 30‐49 årige og de 50‐64 årige rapporterer de unge en højere grad

af rolleklarhed i arbejdet, og samtidig angiver de unge i mindre grad at blive

følelsesmæssigt berørt af deres arbejde og at have færre kvantitative krav i arbejdet. De

unge angiver desuden at have højere ledelseskvalitet og rapporterer i højere grad at have

kollegialt samarbejde sammenlignet med de 30‐49 årige og de 50‐64 årige. Analysen

illustrerer således, at de unge indgår i positive relationer blandt både deres kolleger og

ledere på arbejdspladsen og således ser ud til at blive en del af arbejdspladsens sociale

kapital(Olsen et al., 2008). Dette vurderes at være vigtigt for de unges socialisering på

arbejdspladsen og har betydning for, at nye (og unge) kommer godt i gang med arbejdet

(Bauer & Erdogan, 2014; Korte & Lin, 2013).

I forhold til negative handlinger angiver de unge at være mindst udsat for mobning,

sammenlignet med de øvrige aldersgrupper, mens der ingen forskel er i forhold til vold

og trusler på tværs af aldersgrupper. En forholdsvis høj andel af de unge med

grundskole har dog været udsat for mobning. Dette hænger muligvis sammen med job

og branche, hvilket dog ikke har været muligt at undersøge i denne analyse.

På enkelte områder tyder resultaterne dog på, at de unges psykosociale arbejdsmiljø er

dårligere sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Unge rapporterer således at have

mindre indflydelse på deres arbejdsopgaver, og de rapporterer ligeledes, at de i mindre

grad har tilstrækkelige beføjelser i forhold til deres ansvar i arbejdet. Resultatet er dog

ikke overraskende taget i betragtning af, at de unge ofte vil være ’lavest’ i hierarkiet på

arbejdspladsen og dermed have mindre indflydelse end deres erfarne, ældre kolleger.

Det skal også huskes, at der i målingen af indflydelse ikke ligger en vurdering af, om

mindre indflydelse opleves som noget negativt. I nogle tilfælde kan mindre indflydelse

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

måske opleves som positivt i og med, at andre medarbejdere tager ansvar for

arbejdsopgaverne.

De unge er endvidere markant mere udsat for seksuel chikane end de øvrige alders‐

grupper. Særligt unge kvinder er markant mere udsat for seksuel chikane.

Resultaterne viser også forskelle mellem uddannelsesgrupperne blandt de unge i

rapporteringen af det psykosociale arbejdsmiljø. Unge med en videregående uddannelse

angiver i større grad at blive mere følelsesmæssigt berørt af arbejdet samt i større

omfang at have kvantitative krav i arbejdet end de unge med kortere uddannelse. Dette

tænkes at hænge sammen med jobtype og branche for de unge med en videregående

uddannelse. I uddannelsesgruppen med videregående uddannelser indgår fx

sygeplejersker, lærere og pædagoger. Disse jobs medfører typisk kontakt til patienter,

elever og klienter, hvilket er forbundet med en større grad af følelsesmæssige krav i

arbejdet. I overensstemmelse med denne vurdering viser analysen, at ’hospitaler’ og

’undervisning’ er to af de brancher, hvor unge rapporterer mest at blive følelsesmæssigt

berørt af deres arbejde.

Unge med grundskole og gymnasial uddannelse angiver at have mindre indflydelse på

deres arbejdsopgaver end unge med videregående uddannelse og erhvervsuddannelse.

Ligesom med følelsesmæssige krav kan dette forstås ud fra en sammenhæng mellem

uddannelse, jobtype og branche. Den laveste grad af indflydelse på, hvordan

arbejdsopgaver løses, rapporteres blandt de unge i brancherne ’slagterier’, ’restauranter

og barer’ og ’træ og møbler’, mens særligt inden for brancherne ’installation og

reparation af maskiner og udstyr’, ’vand, kloak og affald’ og ’elektronik’ rapporterer de

unge en høj grad af indflydelse på, hvordan de løser deres arbejdsopgave. Dog er

brancheforskellene blandt top og bund minimale i forhold til den gennemsnitlige score

for indflydelse.

Der er ligeledes brancheforskelle blandt de unge i forhold til, hvilken grad de

rapporterer at få den vejledning og instruktion, de har behov for at udføre deres arbejde.

De tre brancher, hvor unge i størst omfang rapporterer at få den nødvendige vejledning

og instruktion, er brancherne ’tekstil og papir’, ’hotel og camping’ og ’landbrug,

skovbrug og fiskeri’. Derimod er det inden for brancherne ’vand, kloak og affald’,

’slagterier’ og ’rengøring’, at de unge rapporterer i lavest grad at få den vejledning og

instruktion, de behøver for at udføre deres arbejde.

I forhold til symptomer på mentale helbredsproblemer rapporterer de unge depressive

symptomer og angstsymptomer i højere grad end de 30‐49 årige og de 50‐64 årige. Der er

ingen forskelle på tværs af aldersgrupperne i forhold til selvrapporteret stress. En nylig

undersøgelse har dog vist, at især unge kvinder rapporterer markant mere stress end

kvinder i de ældre aldersgrupper (Sørensen et al., 2017b). For alle tre aldersgrupper

angiver de, at kilden til deres stress i overvejende grad kommer fra arbejdet. Som kilde

til stress fylder privatlivet dog lidt mere for de unge end de ældre aldersgrupper, især

blandt unge med grundskole‐ og gymnasieuddannelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Trods en større grad af rapportering af depressive symptomer og angstsymptomer

blandt unge rapporterer de unge dog en bedre psykisk arbejdsevne end de 30‐49 årige og

50‐64 årige. De unge angiver dermed i højere grad end de ældre aldersgrupper at have

kapacitet til at håndtere de psykiske krav i arbejdet.

Det samlede billede af analysen peger dermed på, at unge generelt angiver at have et

bedre psykosocialt arbejdsmiljø og angiver deres psykiske arbejdsevne højere, end

erhvervsaktive i de ældre aldersgrupper. Samtidig rapporterer unge dog om flere

depressions‐ og angstsymptomer. Det rejser spørgsmålet om, hvilken rolle

arbejdspladsen spiller i forhold til de unges mentale helbred. Både danske og

internationale kilder peger på, at mentale helbredssymptomer udgør en særlig

problemstilling for den yngre del af befolkningen. Forskellige data tyder dog på, at

forekomsten af psykiske symptomer og lidelser er relativt høj blandt børn og unge

allerede før den erhvervsaktive alder.

Overhyppigheden af mentale helbredssymptomer blandt yngre erhvervsaktive skyldes

derfor ikke nødvendigvis arbejdsbetingede faktorer eller alene arbejdsbetingede faktorer

(Kristiansen et al., 2017).

Selvom arbejdspladsen således antages ikke at være den eneste årsag til mentale

helbredssymptomer, som rammer unge på arbejdsmarkedet, så kan arbejdspladsen dog

være en særdeles relevant arena for forebyggelsesindsatser rettet til denne gruppe. Der

kan være gode grunde til at vælge at fokusere forebyggelsesindsatser til unge erhvervs‐

aktive og dermed bryde en ”ond cirkel” i den forstand at nedbringe den negative effekt

af mentale helbredssymptomer på produktivitet og arbejdsevne. Dette kan føre til, at den

unge arbejdstager i mindre grad oplever nederlag på arbejdet, hvilket kan nedbringe

symptomer på mentale helbredsproblemer (Kristiansen et al., 2017).

Selvom det psykosociale arbejdsmiljø i en gennemsnitsbetragtning synes at være

udmærket for unge arbejdstagere, så viser vores analyser på udvalgte arbejdsmiljø

faktorer, at der blandt de unge rapporteres forskelle i forhold til brancher, og hvor det

derfor vil være relevant at gennemføre en indsats for at forbedre det psykosociale

arbejdsmiljø. Unge ansatte på slagterier rapporterer både lavere grad af indflydelse på,

hvordan de løser deres arbejdsopgaver, samt lavere grad af tilstrækkelig instruktion og

vejledning, sammenlignet med andre brancher.

Endvidere er der enkelte arbejdsmiljøområder, hvor de unge generelt set rapporterer et

dårligere psykosocialt arbejdsmiljø, end andre aldersgrupper. Her kunne fremhæves

seksuel chikane, særligt blandt unge kvinder. Seksuel chikane er uacceptabelt, og den

høje forekomst af seksuel chikane på arbejdet blandt unge kvinder er et oplagt mål for en

forebyggende indsats.

Der mangler generelt viden om sammenhængen mellem det psykosociale arbejdsmiljø

og unges mentale helbred, fx stress, depressive symptomer eller angstsymptomer.

Analyser (fx (Sørensen et al., 2017a)) viser generelt blandt alle aldersgrupper en

sammenhæng mellem forskellige psykosociale arbejdsmiljøfaktorer såsom kvantitative

krav, følelsesmæssige krav, indflydelse og ledelseskvalitet og depressive symptomer og

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

angstsymptomer. Men der mangler detaljeret viden om sammenhænge specifikt for den

unge aldersgruppe bl.a. om langtidseffekterne på trivsel og helbred. Effekten af indsatser

(interventioner) på unges psykosociale arbejdsmiljø er heller ikke velbelyst,

hovedsageligt fordi indsatserne foretages på arbejdspladsniveau uden specifikt fokus på

unge. En undtagelse er inden for sundhedssektoren, hvor effekten af målrettet forstærket

introduktionsindsatser blandt sygeplejersker er undersøgt med gennemgående positive

resultater (Aust, 2017b). Der er behov for at afdække, i hvilken udstrækning sådanne

indsatser kan tilpasses til andre jobs og brancher, og om samme positive effekter kan

opnås.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

6. K

EMISK ARBEJDSMILJØ OG HUDPROBLEMER

Kemisk arbejdsmiljø defineres bredt og omfatter arbejde med naturligt forekommende

og menneskeskabte kemiske stoffer og blandinger heraf. Det omfatter væsker, partikler,

røg, damp og gasser. Der er stadig omfattende kemiske eksponeringer i mange brancher

i Danmark, herunder produktionsvirksomheder, byggeri, rengøring og i

sundhedssektoren. Der er stadig en meget stor og bred anvendelse af en række stoffer

med kræftfremkaldende, allergifremkaldende og reproduktionstoksiske effekter og en

udbredt eksponering for støv og partikler (LO, 2017). Det biologiske og kemiske

arbejdsmiljø i dansk landbrug, bygge og anlæg og fremstilling og råstof er beskrevet for

nylig. Her rapporteres kemisk udsættelse hos 47‐63 % af de deltagende virksomheder,

mens biologisk udsættelse rapporteres for 14‐79 % af virksomhederne i undersøgelsen

(Mærsk Nielsen HR for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018).

Unge og kemisk arbejdsmiljø

Der er flere grunde til at se nærmere på unges kemiske eksponeringer i arbejdsmiljøet.

Det er allerede nævnt, at unge typisk arbejder nederst i hierarkiet, og derfor måske i

højere grad pålægges tunge opgaver og opgaver, hvor der anvendes kemiske stoffer og

materialer. Flere kemisk arbejdsbetingede sygdomme tager desuden mange år at

udvikle, så jo tidligere den kemiske eksponering finder sted, desto flere arbejds‐ og livsår

har sygdommen til at udvikle sig. Kræft kan fx være 20‐30 år om at udvikle sig og det

samme gælder kronisk obstruktiv lungesygdom. De yngste arbejdstagere omfatter også

mænd og kvinder i deres bedste reproduktive alder. Det er vigtigt at notere sig, at der er

stor mangel på viden om, i hvilken udstrækning kemiske stoffer i arbejdsmiljøet leder til

helbredseffekter – det gælder både for fertilitet og effekter på graviditet (Arbejdstilsynet,

2010; Kuhl, 2016).

Kemisk arbejdsmiljø indgår kun i begrænset omfang i NFA’s overvågning. Derfor har vi

begrænsede data til rådighed om unges udsættelse for kemiske eksponeringer og

følgerne heraf. I Arbejdsmiljø og Helbred 2016 har vi data om hudkontakt med

kemikalier og vådt arbejde. For at supplere denne viden har vi søgt lidt bredere i

litteraturen og desuden indhentet data om anerkendte arbejdsbetingede hudlidelser.

Det er muligt, at unge kan være mere følsomme over for kemikalier af fysiologiske

årsager. Vi ser i denne rapport på yngre arbejdstagere mellem 18 og 29 år. En del unge

starter imidlertid deres arbejdsliv tidligere, fx som ungarbejdere eller lærlinge. En stor

del af kroppen er udviklet færdig ved 18‐årsalderen, men fx hjerne, knogler (især hos

drenge), og lunger udvikler sig fortsat i de tidlige voksenår. Et (delvist) dansk studie har

fx vist, at den højest opnåede lungefunktion tidligt i voksenlivet har stor betydning for

risikoen for at udvikle kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) senere i livet (Lange et al.,

2015). Hvis lungeudviklingen kompromitteres i de sene teenageår/tidlige voksenår, kan

det altså have betydning for alvorlig sygdom senere i livet. En anden dansk

undersøgelse har vist, at udsættelse for støv på arbejdspladsen øgede risikoen for

langtidssygefravær og førtidspension blandt ældre arbejdstagerne, hvis de havde

arbejdet i et støvfyldt miljø i mere end 20 år (Sundstrup et al., 2018a).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Hvorvidt tidlig eksponering for kemi i arbejdsmiljøet har specifik betydning, er det

svært at finde undersøgelser om. Et nyt studie viser, at hvis mænd røg eller arbejdede

med svejsning, før de fik børn, så havde deres børn øget risiko for at udvikle astma.

Risikoen var størst, hvis mændene røg eller svejsede, før de blev 15 år. Det er muligt, at

røg fra cigaretter og svejsning kan påvirke udviklingen af testiklernes stamceller hos de

unge mænd, hvilket kan have indflydelse på deres børns udvikling (Svanes et al., 2016).

Dette understøttes af et nyere epidemiologisk studie, der viser at fædres eksponeringer

før opnået graviditet kan have betydning for deres børns udvikling (Fleming et al., 2018).

Da reproduktion generelt finder sted i første halvdel af arbejdslivet (men for mænd er

mulig hele livet), er reproduktionstoksiske eksponeringer også mest relevante her.

Key-points



De unge arbejdstagere angiver den højeste andel af vådt arbejde, hudkontakt

med kemikalier og hudproblemer – i nogle tilfælde er andelen næsten dobbelt så

høj som hos de ældre arbejdstagere.

De unge arbejdstagere får relativt set anerkendt ca. dobbelt så mange

arbejdsbetingede hudlidelser som de ældre arbejdstagere – overhyppigheden er

klart stærkest hos kvinder.



Oversigt over de faktorer, der indgår i analysen

1. Hudlidelser (anerkendte)

2. Hudkontakt:



Hudkontakt med kemikalier



Våde eller fugtige hænder

3. Hudproblemer (spørgeskema)

Det er disse tre dimensioner der indgår i analysen af unges kemiske arbejdsmiljø og

hudproblemer. Begreber og skalaer er forklaret nedenfor.

6.1. Hudlidelser

Arbejdsbetingede hudlidelser er for langt størstedelens vedkommende håndeksem. Her

skelner man mellem 1) toksisk kontakteksem, som opstår på grund af gentagen eller

vedvarende hudkontakt med vand eller hudirriterende stoffer og 2) allergisk

kontakteksem, hvor huden er blevet sensibiliseret med et allergifremkaldende stof.

Langt størstedelen af de anerkendte eksemer er af den første type og de sidste 25‐30%

udgøres af allergiske eksemer (Carøe et al., 2014; LO, 2017). Eksem har store

konsekvenser for både individet og samfundet. Arbejdsbetinget håndeksem øger

kontakten med sundhedsvæsenet, reducerer livskvalitet, og kan i værste fald føre til

sygefravær, jobskifte, revalidering og/eller førtidspension. Håndeksem forekommer bl.a.

hyppigt hos frisører med høj forekomst blandt frisørelever (Hougaard et al., 2015; Skoet

et al., 2004). Hos sidstnævnte er håndeksem en hyppig årsag til karriereskifte (Lysdal et

al., 2011).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Hudlidelser skyldes i meget stor udstrækning vådt arbejde og hudkontakt med

kemikalier og allergener. Stofgrupper, der hyppigt forårsager arbejdsbetinget

kontaktallergi, er gummikemikalier, konserveringsmidler, epoxyresiner, metaller

(nikkel, kobolt, krom), hårfarver og andre frisørprodukter og parfumestoffer

(Videncenter for Allergi, 2018; Carøe et al., 2014; Friis et al., 2013). I erhverv med meget

vådt arbejde er der desuden en forhøjet risiko for udvikling af kontaktallergi.

Hudlidelser viser sig typisk kort tid efter påvirkningen. Der anmeldes ca. 3.000

arbejdsbetingede hudlidelser om året, hvor arbejdet er formodet at være den primære

årsag. Mellem halvdelen og to tredjedele anerkendes som en arbejdsbetinget lidelse

(Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, 2018; LO, 2017).

Arbejdsbetinget eksem debuterer ofte i ung alder (Carøe et al., 2014), og eksemet har en

tendens til at blive kronisk (Meding et al., 2005). Det er derfor vigtigt at have fokus på

forebyggende tiltag og at mindske udsættelsen for hudpåvirkninger allerede fra debut

på arbejdsmarkedet. Undersøgelser af personer med anerkendte arbejdsbetingede

hudlidelser viser at jobskifte har en begrænset effekt på håndeksemet, som i en del

tilfælde fører til forringet livskvalitet (Carøe, 2017).

Nedenfor ses fordelingen af hudlidelser, der er anerkendt som arbejdsskade fordelt på

aldersgrupper (figur 6.1.1). Antallet af anerkendte arbejdsskader er højest i

aldersgruppen 30‐49 år, men set i forhold til antallet af arbejdstagere, så anerkendes der

næsten dobbelt så mange hudlidelser som arbejdsskade i den yngste aldersgruppe som i

hver af de ældre aldersgrupper.

Figur 6.1.1. Antal årlige anerkendte arbejdsbetingede hudlidelser (gennemsnit 2013-17). Kilde:

Kontor for Arbejdsskader, Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Det er især de unge kvinder, der trækker denne sammenhæng, idet der relativt set er

dobbelt så mange kvinder i den yngste aldersgruppe, der får anerkendt en

arbejdsbetinget hudlidelse, som der er i de ældre aldersgrupper (se figur 6.1. i bilag 6).

Hos de yngste mandlige arbejdstagere ligger andelen med anerkendte hudlidelser ’kun’

ca. 50 % over andelen hos de ældre arbejdstagere (figur 6.2. i bilag 6).

Figur 6.1.2 Anerkendte arbejdsbetingede hudlidelser (gennemsnit 2013-17) set i forhold til antal

beskæftigede (2016). Kilder: Kontor for Arbejdsskader, Arbejdstilsynet og beskæftigelsesdata AH2016

6.2. Hudkontakt med kemikalier og vådt arbejde

AH2016 spørger deltagerne om hudkontakt med kemikalier og om vådt arbejde.

Deltagerne blev spurgt: Hvor stor en del af din arbejdstid er du udsat for: 1) Hudkontakt

med kemikalier (fx rengøringsmidler og desinfektionsmidler), 2) Våde eller fugtige

hænder? Vi har i rapporten set på, hvor mange svarpersoner, der svarede, at de var

udsat i mindst ¼ af tiden.

En væsentlig større andel i den yngste aldersgruppe rapporterede hudkontakt med

kemikalier (figur 6.2.1) og vådt arbejde (figur 6.2.2) end de ældre aldersgrupper. For

hudkontakt med kemikalier var der næsten dobbelt så mange i den yngste aldersgruppe

sammenlignet med erhvervsaktive i aldersgrupperne 30‐49 år og 50‐64 år.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.2.1. Andel, som angiver, de har hudkontakt med kemikalier (fx desinfektions- eller

rengøringsmidler) mindst ¼ af tiden, fordelt på aldersgrupper. (Kilde: AH2016).

Figur 6.2.2. Andel af adspurgte, som angiver, de har våde eller fugtige hænder mindst ¼ af tiden,

fordelt på aldersgrupper. Kilde: AH2016.

Det er for alle uddannelsesniveauer de yngste arbejdstagere, der rapporterer størst andel

af hudkontakt med kemikalier og vådt arbejde (figur 6.2.3 samt 6.3. i bilag 6). Herefter

fulgte erhvervsaktive personer i aldersgruppen 30‐49 år, hvis højest færdiggjorte

uddannelse er grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.2.3. Andel som angiver, de har hudkontakt med kemikalier (fx desinfektion- eller

rengøringsmidler) mindst ¼ af tiden, fordelt på aldersgrupper og afsluttet erhvervsuddannelse. (Kilde:

AH2016).

6.3. Hudproblemer

I AH2016 blev deltagerne også spurgt om hudproblemer ved spørgsmålet: Har du inden

for de seneste 12 måneder haft hudproblemer med hænderne?

For hudproblemer ser vi samme mønster som for hudkontakt med kemi og vådt arbejde

(figur 3.4.6). En langt større andel af de unge erhvervsaktive svarer nemlig, at de har haft

hudproblemer den sidste uge, sammenlignet med aldersgrupperne 30‐49 år og 50‐64 år.

Det kunne fremføres, at unge arbejdstagere måske er mere opmærksomme på deres hud

og symptomer, og derfor i højere grad vil rapportere, at de er udsat for hudkontakt med

kemikalier og vådt arbejde, og at de har hudproblemer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.3.1. Andel af adspurgte, som angiver, at de i løbet af de sidste 12 måneder har haft

hudproblemer i nogle dage eller længere, fordelt på aldersgrupper. (Kilde: AH2016).

For anerkendte hudsygdomme ser vi dog en overhyppighed af samme størrelsesorden i

gruppen af unge arbejdstagere, sammenlignet med de ældre aldersgrupper. Der er

dermed god overensstemmelse mellem de anerkendte hudsygdomme, og unges

selvrapporterede hudkontakt med kemikalie, vådt arbejde og hudproblemer.

På alle uddannelsesniveauer var det de yngste arbejdstagere, at der rapporterede flest

hudproblemer – især for arbejdstagere med erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse er

forskellen markant (figur 6.3.2).

Figur 6.3.2. Andel, som angiver, at de i løbet af de sidste 12 måneder har haft hudproblemer, i

nogle dage eller længere, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte uddannelse. (Kilde: AH2016).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Når vi ser på de 10 brancher, hvor de unge rapporterer flest hudproblemer, så viser der

sig et blandet billede (se tabel 6.4 i bilag 6). Frisører tegner sig måske ikke uventet for

den branche, hvor flest rapporterer hudproblemer – det gør hele 78 % af den yngste

arbejdsgruppe. I en lang række andre brancher rapporterer lidt under halvdelen

hudproblemer. Det omfatter en række brancher, der involverer håndtering af fødevarer

(fx slagterier, nærings‐ og nydelsesmidler); industri og byggeri (fx anlægsarbejde og

installation og reparation af maskiner) samt omsorgsarbejde (dag‐ og døgninstitutioner).

De fleste af disse brancher har en høj andel af vådt arbejde, men nogle af brancherne har

også høj udsættelse for allergener (fødevarebrancherne), og kemi (fx installation og

reparation af maskiner, frisører). De underliggende data for AH2016 tillod desværre ikke

udtræk af brancher med høj og lav forekomst af vådt arbejde hhv. hudkontakt med

kemikalier.

Opsummering kemi og hudproblemer

For både hudkontakt med kemikalier og vådt arbejde rapporterer unge erhvervsaktive,

at de har væsentligt mere hudkontakt med kemi og vådt arbejde, end de ældre grupper

af erhvervsaktive. Næsten dobbelt så mange blandt unge sammenlignet med ældre

arbejdstagere rapporterede hudkontakt med kemikalier i mindst 25 % af arbejdstiden.

Dette afspejles også i andelen af yngre arbejdstagere med hudproblemer. Langt flere

yngre arbejdstagere rapporterer at have haft hudproblemer i mindst nogle dage inden

for det seneste år. På branche rapporterer frisører langt flest hudproblemer, men billedet

er blandet – for i en række brancher rapporterer lidt under halvdelen af arbejdstagerne

hudproblemer – og her er både kemisk udsættelse og vådt arbejde repræsenteret (fx

håndtering af levnedsmidler, omsorgsarbejde, anlægsarbejde og installation af

maskiner). Billedet går igen inden for alle uddannelsesniveauer: unge erhvervsaktive

rapporterer mest vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier samt hudproblemer.

Ovenstående billede afspejler sig også i anerkendelse af hudlidelser. Næsten dobbelt så

mange unge får anerkendt hudlidelser som arbejdsskade, sammenlignet med de ældre

aldersgrupper. For de anerkendte arbejdsbetingede hudlidelser er det væsentligt at

bemærke, at overhyppigheden er langt større for yngre kvinder, end for yngre mænd.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

7. U

NGES ARBEJDSMILJØ

FOREBYGGELSE OG

VIRKEMIDLER

I dette kapitel opsummeres resultaterne af analyserne, og der gives et overblik over

viden om forebyggelse i forhold til unges arbejdsmiljø, herunder hvilke initiativer der er

relevante for at nå de unge. I dette kapitel har vi yderligere inddraget bidrag fra

videnskabelige artikler og rapporter med relevans for tiltag til at forbedre unges

arbejdsmiljø.

Key-points forebyggelse og virkemidler



Brancherettet indsats: Følgende 8 brancher har ’topprioritet’ i forbedringen af

unges arbejdsmiljø: ’19 Slagterier’, ’08 Installation og reparation af maskiner’, ’01

Anlægsarbejde’, ’14 Træ og møbler’, ’32 Døgninstitutioner og hjemmepleje’, ’33

Hospitaler’, ’03 færdiggørelse af byggeri’, ’24 Frisører og anden personlig pleje’.

Flerstrenget indsats: For nogle brancher og virksomheder, hvor unge især

udsættes for belastninger i arbejdsmiljøet, kan det være nødvendigt at anvende

flere virkemidler samtidigt (flerstrenget indsats). Den flerstrengede indsats

kunne eksempelvis være en kombination af oplæring og instruktion af nye unge i

bedre brug af hjælpemidler samt tilpasning af de fysiske arbejdsopgaver til de

unges forudsætninger. Dette kunne kombineres med målrettet fysisk træning for

at styrke de unges fysiske arbejdsevne.

Orkestreret indsats: To eller flere parter går sammen om en arbejdsmiljøindsats

rettet mod unges arbejdsmiljøudfordringer i udvalgte brancher, hvor der er

behov for at arbejdsmiljøet får topprioritet. Eksempelvis forbedring af lærlinges

og elevers arbejdsmiljø i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, branchefællesskaber

for arbejdsmiljø samt erhvervsskoler.

Tidlig indsats på fysiske belastninger: Der er en dokumenteret akkumuleret

effekt af fysiske belastninger. Jo flere år med fysisk anstrengende arbejde,

løftearbejde eller knæliggende arbejde, jo større er risikoen for

langtidssygefravær og førtidspension. Derfor er en tidlig indsats nødvendig.

Tidlig indsats på kemisk arbejdsmiljø: Der er en dokumenteret akkumuleret

effekt af kemisk arbejdsmiljø. Flere kemisk betingede arbejdssygdomme tager

mange år at udvikle, og jo tidligere udsættelsen sker, desto flere livsår er der,

hvor sygdommen kan udvikle sig. Unge erhvervsaktive får anerkendt næsten

dobbelt så mange erhvervsbetingede hudlidelser, sammenlignet med de ældre

aldersgrupper. Unge erhvervsaktive omfatter også mænd og kvinder i deres

bedste reproduktive alder.

Arbejdspladsnær indsats: Samlet set peger den eksisterende forskningsviden på

arbejdspladsen som den væsentligste arena for forbedringen af arbejdsmiljøet for

unge. Det betyder ikke, at viden fra uddannelse eller tidligere arbejdserfaringer

ikke kan have betydning for den unges sikkerhed, men at det er arbejdspladsen,

der er ’flaskehalsen’ og dermed her den største effekt af en indsats kunne

forventes.

Den gymnasiale indsats: 75 % af en ungdomsårgang vælger de gymnasiale

uddannelser. Denne gruppe af unge er i høj grad erhvervsaktive inden for en

række brancher, men der undervises ikke systematisk i arbejdsmiljø på de



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

gymnasiale uddannelser. For disse unge er det ikke kun arbejdspladsen, der er en

’flaskehals’ for et sundt og sikkert arbejde, men også manglende viden om

arbejdsmiljø. Der er udarbejdet nyt undervisningsmateriale til grundforløbet på

erhvervsskolerne, som kunne tilpasses en gymnasial indsats.

7.1 Unges arbejdsmiljø og helbred – en

opsummering

Unges uddannelse, arbejdsforhold og sundhed

Der har været et vedvarende fokus på arbejdsmiljøundervisning på erhvervsskolerne,

men kun omkring 1/5 af en ungdomsårgang starter på en erhvervsuddannelse,

hvorimod ¾ af en ungdomsårgang vælger gymnasiale uddannelser, hvor der ikke finder

systematisk arbejdsmiljøundervisning sted.

Der kan være en tendens til at se unge som en homogen gruppe, men unge

erhvervsaktive er en meget heterogen gruppe. Dels har unge en meget forskelligartet

uddannelsesbaggrund og erfaring med arbejde, og samtidig er de beskæftiget på meget

forskellige vilkår i en række brancher.

Unge er typisk beskæftiget i butikker, kontor samt restauranter og barer, hvor mere end

40 % af de erhvervsaktive unge er beskæftiget. I butikker samt restauranter og barer

udgør unge mere end halvdelen af de ansatte, hvormed de udgør en meget væsentlig

ressource på disse områder. Unge kan samtidig ses som en fleksibel ressource i forhold

til, at de i højere grad arbejder uden for normal arbejdstid, herunder i weekend‐ og

aftenvagter samt deltid. Unges ansættelsesområder har også betydning for deres

arbejdstider, og andelen af unge, der arbejder på andet end fast dagarbejde, er omkring

dobbelt så høj, som de øvrige aldersgrupper.

Rapportens resultater viser, at unge i mindre grad end erhvervsaktive i aldersgruppen

30‐64 år, angiver deres arbejdsopgaver som interessante og inspirerende. Disse resultater

kunne tyde på, at unges engagement ikke bliver udfoldet som en ressource i arbejdslivet

i samme udstrækning som ældre medarbejderes engagement. Unge vurderer deres

jobtilfredshed på samme niveau som de 30‐49 årige og rapporterer i mindre grad

bekymring for arbejdsløshed end erhvervsaktive, der har passeret de 29 år.

De unge erhvervsaktive rapporterer lidt bedre selvvurderet helbred end de ældre

aldersgrupper. Der er dog flere blandt unge erhvervsaktive, der rapporterer, at de ryger,

men de unge, der ryger, ryger mindre end ældre erhvervsaktive personer, der ryger. De

unge erhvervsaktive drikker mindre på hverdage, men har mere ’binge drinking’ i

weekender set i forhold til ældre erhvervsaktive personer. Unge rapporterer i mindre

grad, at de får tilbud om sundheds‐ og motionstilbud på deres arbejdsplader, dette i

modsætning til at en større andel af unge rapporterer fysisk anstrengende arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsulykker og sikkerhed

En større andel af erhvervsaktive unge i alderen 18‐29 år kommer ud for arbejdsulykker,

sammenlignet med de 30‐49 årige og de 50‐64 årige. Det er i særdeleshed unge med

korterevarende uddannelser, der har den største risiko for at komme ud for

arbejdsulykker.

Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt ’mindre ulykker ses som en normal del af det

daglige arbejde’, er der forskelle mellem aldersgrupper, sådan at aldersgruppen 18‐29 år

i højere grad anser ulykker som en normal del af det daglige arbejde. For de øvrige

sikkerhedsklima faktorer er der ikke en statistisk signifikant forskel på aldersgrupper og

uddannelsesbaggrund. Der er derimod stor variation mellem brancher på den samlede

sikkerhedsklima score (her målt som sikkerhedsproblemer), rangerende fra en score på

0,1 (religiøse institutioner og begravelsesvæsen) til en score på 4,2 (vand, kloak og

affald), hvor en høj score betyder flere rapporterede sikkerhedsproblemer i branchen.

Dette tyder på, at branche (og arbejdsplads) betyder mere for sikkerhedsklimaet end

alder og højest fuldførte uddannelse.

Fysiske arbejdsbelastninger og smerter i muskler og led

Overordnet viser resultaterne, at de unge arbejdstagere vurderer, at deres arbejde i

højere grad end de andre aldersgrupper er fysisk belastende. De unge angiver også

højest grad af fysisk hårdt arbejde, de arbejder i mere belastende arbejdsstillinger, og de

løfter og skubber mere i arbejdet. Resultaterne viser, at de unge arbejdstagere generelt

set har flere af de kendte risikofaktorer for at udvikle smerter i muskler og led og for at

have sygefravær eller gå på førtidspension senere i arbejdslivet.

De unge arbejdstagere angiver mindst grad af smerte, men er begrænset af smerter i

arbejdet i samme grad som arbejdstagere i de to andre aldersgrupper. De unge

arbejdstagere angiver i gennemsnit den højeste fysiske arbejdsevne (sammen med

arbejdstagerne på 30‐49 år), mens en mindre andel af de unge arbejdstagere får tilbudt

motionsfaciliteter og motion sammenlignet med de øvrige aldersgrupper.

Resultaterne viser store forskelle mellem uddannelsesgrupperne i rapporteringen af

fysisk hårdt arbejde blandt de unge, hvor især unge med grundskole eller

erhvervsmæssig uddannelse angiver højest grad af fysisk belastning i arbejdet. Samme

mønster genfindes for rapporteringen af smerte, fysisk arbejdsevne og motionstilbud.

Psykosocialt arbejdsmiljø, mentale helbredssymptomer og psykisk arbejdsevne:

Overordnet viser resultaterne, at erhvervsaktive unge mellem 18‐29 år i højere grad end

de øvrige aldersgrupper vurderer at have et godt psykosocialt arbejdsmiljø. De unge

rapporterer således en højere grad af rolleklarhed i arbejdet, mindre grad at blive

følelsesmæssigt berørt af deres arbejde og har færre psykosociale kvantitative krav i

arbejdet. De unge vurderer desuden at have højere grad af ledelseskvalitet og kollegialt

samarbejde sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. På baggrund af dette ser det ud

til, at de unge indgår i positive relationer blandt kolleger og ledelse på deres

arbejdsplads. I forhold til negative handlinger er de unge i mindre grad udsat for

mobning sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Der er ingen forskelle på tværs af

alder for vold og trusler.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

På den anden side angiver unge, sammenlignet med de ældre aldersgrupper, at have

mindre indflydelse på deres arbejdsopgaver, og de unge rapporterer samtidig, at de i

mindre grad har tilstrækkelige beføjelser i forhold til deres ansvar i arbejdet. Dette er

dog ikke overraskende taget de unges erfaring, alder og position på arbejdspladsen i

betragtning. I forhold til negative handlinger på arbejdspladsen er de unge mellem 18‐29

år markant mere udsat for seksuel chikane end de øvrige aldersgrupper. Dette gælder i

særdeleshed for unge kvinder.

Unge erhvervsaktive vurderer at have en anelse flere psykiske helbredssymptomer end

deres ældre kolleger, for eksempel rapporterer unge erhvervsaktive flere symptomer på

angst og depression end de ældre erhvervsaktive. Til gengæld vurderer de deres

psykiske arbejdsevne bedre end de ældre arbejdstageres. De unges rapportering af stress

ligger på samme niveau som de ældre arbejdstageres.

Resultaterne viser, at unge mellem 18 og 29 år med grundskole og gymnasial uddannelse

angiver at have mindre indflydelse på deres arbejdsopgaver, hvor de unge inden for bl.a.

brancherne slagterier samt restauranter og barer rapporterer lavest grad af indflydelse

på, hvordan de udfører deres arbejdsopgaver. Det er endvidere værd at bemærke, at en

forholdsvis høj andel af de unge med grundskole har været udsat for mobning, i forhold

til unge med andre uddannelser.

Derimod vurderer unge med en videregående uddannelse i større grad at blive mere

følelsesmæssigt berørt af arbejdet, hvor hospitaler og undervisning er nogle af de

brancher, hvor de unge i særlig grad angiver at blive følelsesmæssigt berørt af deres

arbejde. Men vi finder dog, at unge med videregående uddannelse helt generelt

rapporterer et mindre belastende psykosocialt arbejdsmiljø, samt at unge med gymnasial

uddannelse på mange måder har et lignende arbejdsmiljø. Dette kan være fordi, unge

med gymnasial uddannelse, vælger studiejobs, der ligner deres fremtidige jobs efter endt

videregående uddannelse.

Kemisk arbejdsmiljø: Omkring dobbelt så mange unge erhvervsaktive mellem 18 og 29

år rapporterer udsættelse for kemi i arbejdet, set i forhold til de ældre erhvervsaktive, for

eksempel i forbindelse med rengøring. Samlet set er unge, i særdeleshed, udsat for vådt

arbejde og kemi og rapporterer dobbelt så mange hudlidelser, som de ældre

aldersgrupper. Næsten dobbelt så mange i gruppen af unge erhvervsaktive rapporterede

hudkontakt med kemikalier i mindst 25 % af arbejdstiden sammenlignet med gruppen af

ældre erhvervsaktive. Dette afspejles også i andelen af yngre erhvervsaktive med

hudproblemer, hvor langt flere unge arbejdstagere rapporterer at have haft

hudproblemer i mindst nogle dage inden for det seneste år.

Når vi ser på brancher, rapporterer unge frisører langt flest hudproblemer, men billedet

er blandet. Inden for en række brancher rapporterer lidt under halvdelen af de unge

arbejdstagere hudproblemer. I de samme brancher er unge også udsat for både kemiske

stoffer og materialer samt vådt arbejde, nemlig i forbindelse med håndtering af

levnedsmidler i omsorgsarbejde, anlægsarbejde samt installation af maskiner. Billedet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

går igen inden for alle uddannelsesniveauer: de unge arbejdstagere rapporterer mest

vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier samt hudproblemer.

Ovenstående billede afspejler sig også i, at næsten dobbelt så mange unge

erhvervsaktive får anerkendt arbejdsbetingede hudlidelser sammenlignet med de ældre

aldersgrupper. Denne overhyppighed er større for yngre kvinder, end for yngre mænd.

Branchefokus på tværs af arbejdsmiljøfaktorer

I brancher, hvor de unge har rapporteret mange samtidige arbejdsmiljøproblemer, kan

det være hensigtsmæssigt med en flerstrenget og orkestreret tilgang til at håndtere og

forbedre arbejdsmiljøet. I rapporten prioriteres disse brancher ved at udvælge et antal

arbejdsmiljøfaktorer, som dels blev vurderet relevante for unges arbejdsmiljø, og dels

hvor der var en varians i de unges rapportering mellem brancher.

Der er valgt at se på følgende 7 arbejdsmiljøfaktorer: ’antal sikkerhedsproblemer’

(sikkerhedsklima), ’fysisk hårdt arbejde’, ’smerte de seneste 3 måneder’, ’fysisk arbejdsevne’,

’indflydelse på hvordan arbejdsopgaver udføres’, ’nok vejledning og instruktion til udførelse af

arbejdet’ samt ’rapportering af hudproblemer’ blandt unge i aldersgruppen 18‐29 år.

Når vi ser på tværs af brancher, på baggrund af de ovenstående arbejdsmiljøfaktorer, er

der nogle brancher, hvor de unge i særligt grad er udsat. Det betyder, at de ligger på

bund‐10 for flere arbejdsmiljøfaktorer. Bund‐10 og top‐10 for brancher kan ses for de

udvalgte arbejdsmiljøfaktorer i bilag 3‐6. For de følgende branchegrupper har vi opgjort

hvilke af de syv arbejdsmiljøfaktorer, hvor branchen ligger på bund‐10.

’08 Installation og reparation af maskiner’

Denne branche ligger i bund på 6 ud af 7 udvalgte arbejdsmiljøfaktorer.

Unge erhvervsaktive i denne branche har rapporteret på følgende måde:



De scorer højere på spørgsmål om ’antal sikkerhedsproblemer’ (= lavt

sikkerhedsklima) og på ’fysisk hårdt arbejde’, hvor lav antal/score er bedst.



En højere andel af unge ’angiver, at de har fysisk smerte flere gange ugentligt de

seneste 3 måneder’ og ’angiver hudproblemer inden for de seneste 12 måneder’.



Lavere score på ’fysisk arbejdsevne’ og ’nok vejledning og instruktion til

udførelse af arbejdet’, hvor høj score er bedst.

Unge i branchen ’installation og reparation af maskiner’ har rapporteret den absolut

højeste grad af fysisk hårdt arbejde (7,3; gennemsnitlig score 0‐10) og højest andel af

unge med smerter flere gange ugentligt de seneste 3 måneder (49,2 %).

’19 Slagterier’

Denne branche ligger i bund‐10 på 6 ud af de 7 udvalgte arbejdsmiljøfaktorer. Unge

erhvervsaktive i denne branche har rapporteret på følgende måde:



De scorer højt på spørgsmål om ’antal sikkerhedsproblemer’ (= lavt

sikkerhedsklima) og på ’fysiske hårdt arbejde’, hvor lavt antal/score er bedst.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren



En højere andel af unge ’angiver, at de har fysisk smerte flere gange ugentligt de

seneste 3 måneder’ og ’angiver hudproblemer inden for de seneste 12 måneder’.

Lavere score på ’indflydelse på arbejdsopgaver’ og ’nok vejledning og instruktion

til udførelse af arbejdet’, hvor høj score er bedst.

Unge i branchen ’slagterier’ har rapporteret den absolut laveste grad af indflydelse på,

hvordan arbejdsopgaverne bliver løst. Unge i slagteribranchen har også rapporteret den

næst højeste andel (53 %) af unge, der angiver hudproblemer inden for de seneste 12

måneder, kun overgået af ’Frisører og anden personlig pleje’ (71,2 %).

’01 Anlægsarbejde’

Ligger i bund på 5 ud af 7 udvalgte arbejdsmiljøfaktorer. Unge erhvervsaktive i denne

branche har rapporteret på følgende måde:



De scorer højere på spørgsmål om ’antal sikkerhedsproblemer’ (= lavt

sikkerhedsklima) og på ’fysiske hårdt arbejde’, hvor lavt antal/score er bedst.



En højere andel af unge ’angiver, at de har fysisk smerte flere gange ugentligt de

seneste 3 måneder’ og ’angiver hudproblemer inden for de seneste 12 måneder’.



Lavere score på ’indflydelse på arbejdsopgaver’, hvor høj score er bedst.

’14 Træ og møbler’

Denne branche ligger i bund på 5 ud af 7 udvalgte arbejdsmiljøfaktorer. Unge

erhvervsaktive i denne branche har rapporteret på følgende måde:



De scorer højere på spørgsmål om ’antal sikkerhedsproblemer’ (= lavt

sikkerhedsklima), hvor lavt antal er bedst.



En højere andel af unge ’angiver, at de har fysisk smerte flere gange ugentligt de

seneste 3 måneder’.



Lavere score på ’fysisk arbejdsevne’, ’indflydelse på arbejdsopgaver’ og ’nok

vejledning og instruktion til udførelse af arbejdet’, hvor høj score er bedst.

’32 Døgninstitutioner og hjemmepleje’:

Denne branche ligger i bund på 5 ud af 7 udvalgte arbejdsmiljøfaktorer. Unge

erhvervsaktive i denne branche har rapporteret på følgende måde:



De scorer højere på spørgsmål om ’fysiske hårdt arbejde’, hvor en lavere score er

bedst.



En højere andel af unge ’angiver, at de har fysisk smerte flere gange ugentligt de

seneste 3 måneder’ og ’angiver hudproblemer inden for de seneste 12 måneder’.



Lavere score på ’fysisk arbejdsevne’ og ’indflydelse på arbejdsopgaver’, hvor høj

score er bedst.

’33 Hospitaler’:

Denne branche ligger i bund på 4 ud af de 7 udvalgte arbejdsmiljøfaktorer. Unge

erhvervsaktive i denne branche har rapporteret på følgende måde:



De scorer højere på spørgsmål om ’antal sikkerhedsproblemer’ (= lavt

sikkerhedsklima), hvor et lavt antal er bedst.



Lavere score på ’fysisk arbejdsevne’, ’indflydelse på arbejdsopgaver’ og ’nok

vejledning og instruktion til udførelse af arbejdet’, hvor høj score er bedst.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

’03 færdiggørelse af byggeri’

Denne branche ligger i bund‐10 med arbejdsmiljøproblemer på 4 ud af de 7

arbejdsmiljøfaktorer. Unge erhvervsaktive i denne branche har rapporteret på følgende

måde:



De scorer højere på spørgsmål om ’antal sikkerhedsproblemer’ (= lavt

sikkerhedsklima) og på ’fysiske hårdt arbejde’, hvor lavt antal/score er bedst.



Lavere score på ’fysisk arbejdsevne’ og ’indflydelse på arbejdsopgaver’, hvor højt

er bedst.

’24 Frisører og anden personlig pleje’

Denne branche ligger i bund på 4 ud af 7 udvalgte arbejdsmiljøfaktorer. Unge

erhvervsaktive i denne branche har rapporteret på følgende måde:



De scorer højt på spørgsmål om ’fysiske hårdt arbejde’, hvor lav score er bedst.



En højere andel af unge ’angiver, at de har fysisk smerte flere gange ugentligt de

seneste 3 måneder’ og ’angiver hudproblemer inden for de seneste 12 måneder’.



Lavere score på ’fysisk arbejdsevne’, hvor høj score er bedst.

For ’frisører og anden personlig pleje’ er der tale om en antalsmæssig mindre

erhvervsgruppe, men hvor unge har rapporteret den absolut højeste andel med

hudproblemer og scoret absolut lavest på arbejdsevne.

Disse 8 brancher er fremhævet, fordi de ligger på bund‐10 på mindst 4 af de 7 udvalgte

arbejdsmiljøfaktorer. Der er altså her tale om en ’top‐prioritering’ af brancher for

flerstrengede og orkestrerede indsatser rettet mod unges arbejdsmiljø.

Men de brancher, der ligger på bund‐10 på mindre end 4 arbejdsmiljøfaktorer, kan

stadig være relevante at prioritere, da de kan have alvorlige arbejdsmiljøproblemer på

enkelte arbejdsmiljøfaktorer. Ligeledes kan der være arbejdsmiljøfaktorer, der ikke er

udvalgt, som kan være vigtige for nogle erhvervsaktive grupper. Disse grupper vil

fremgå under beskrivelsen af de enkelte arbejdsmiljøfaktorer.

7.2 Fokus i forebyggelsen

På baggrund af rapportens analyser er der to vigtige forhold, som fremhæves, med

hensyn til forebyggelse af unges arbejdsskader. Det er den tidlige indsats, som behandles i

dette afsnit, og så den arbejdspladsnære indsats, som behandles i næste afsnit.

Unges øgede risiko for at komme til skade som følge af arbejdsulykker er velkendt og

har været i fokus i længere tid. Som omtalt i indledningen, har unges sikkerhed i

arbejdet været en del af 2020 handlingsplanen, og en række initiativer har været

igangsat. Når det gælder arbejdsulykker, så ses konsekvenserne med det samme i form

af akutte arbejdsskader (kort latenstid). Men når det gælder andre områder, såsom fysisk

belastende arbejde og kemi, ser vi først konsekvenserne senere i arbejdslivet (lang

latenstid), hvorved vigtigheden af en indsats i de unge år ikke har været lige så tydelig.

En større andel af unge erhvervsaktive mellem 18‐29 år har fysisk belastende arbejde, set

i forhold til erhvervsaktive over 29 år. Tidligere studier på NFA har vist, at jo flere år

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

med fysisk anstrengende arbejde, løftearbejde eller knæliggende arbejde, jo større er

risikoen for langtidssygefravær og førtidspension (Sundstrup et al., 2017, 2018a).

Resultaterne understreger især vigtigheden af at sætte ind med en tidlig forebyggende

indsats på arbejdspladsen, allerede når de unge starter i deres første job. Hvis man

allerede i løbet af de første år på arbejdsmarkedet kan reducere flere af de fysiske

belastninger, tyder det på, at man kan mindske risikoen for sygefravær og tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet senere i livet. Især synes det vigtigt at reducere

belastninger, der ikke er nødvendige.

Ovenstående kan suppleres med opretholdelse eller forbedring af unges fysiske

kapacitet og især blandt unge med fysisk hårdt arbejde. Da arbejdsevnen er afhængig af

balancen mellem den enkeltes kapacitet og arbejdets krav, kan det være særdeles

effektfuldt både at reducere de fysiske belastninger i arbejdet og at løfte den enkeltes

fysiske kapacitet. Forskning fra NFA har tidligere vist, at unge såvel som ældre kan få

gavn af fysisk træning i arbejdstiden, det kræver dog en indsats og prioritering fra

arbejdspladsens side at organisere det. De unge arbejdstagere, der netop varetager det

fysisk belastende arbejde (erhvervsfaglig og grundskoleuddannelse), angav den laveste

fysiske arbejdsevne sammenlignet med unge med gymnasiale og videregående

uddannelser. Det er derfor vigtigt, at der etableres en forbedret og målrettet

arbejdsmiljøindsats blandt unge med fysisk belastende arbejde, fx gennem ændringer i

arbejdets organisering, bedre brug af hjælpemidler, bedre tilpasning af de fysiske

arbejdsopgaver, kombineret med mulighed for at holde sig i god fysisk form.

Flere kemisk arbejdsbetingede sygdomme tager mange år at udvikle, og jo tidligere

udsættelsen sker, desto flere livsår er der, hvor disse sygdomme kan udvikle sig. Den

tidlige indsats er således også vigtig på det kemiske område. Unge rapporterer i højere

grad end ældre erhvervsaktive at være udsat for vådt arbejde og kemi, og de unge

rapporterer dobbelt så mange hudlidelser, som de ældre aldersgrupper. Dette

understøttes af, at unge erhvervsaktive får anerkendt næsten dobbelt så mange

erhvervsbetingede hudlidelser sammenlignet med de ældre aldersgrupper. Denne

overhyppighed er større for yngre kvinder end for yngre mænd. Unge erhvervsaktive

omfatter også mænd og kvinder i deres bedste reproduktive alder.

Unge vurderer deres psykosociale arbejdsmiljø relativt bedre end andre arbejdstagere.

Nogle grunde til alligevel at være opmærksomhed på det psykosociale arbejdsmiljø i

relation til unge er dels, at unge generelt rapporterer flere mentale helbredssymptomer

end andre arbejdstagere og dels, at der er nogle områder, hvor indsatser kan gøre en

forskel. Et sådant område er udsættelse for seksuel chikane. Her kan det give mening

med en specifik forebyggende indsats blandt unge.

7.3 Mulige virkemidler i forebyggelsen

Der foreligger nogen viden om effekten af forskellige virkemidler til at forebygge antal

eller alvorlighed af arbejdsulykker (Arbejdsmiljørådet, 2016). Når det gælder

forebyggelsen af unges arbejdsmiljøproblemer, er der kun begrænset forskningsviden

om, hvad der virker specifikt for denne gruppe. Der kan være flere grunde hertil. Dels er

forskning i unge ofte relateret til deres uddannelsesforhold og overgang fra uddannelse

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

til arbejde, hvorimod forskningen i mindre grad har haft fokus på de unges arbejdsmiljø.

Samtidig kan særlige indsatser for unge være mere vanskelige at dokumentere, da det

statistisk set er en mindre gruppe på mange arbejdspladser. Desuden vil tiltag til

forbedring af arbejdsmiljø ofte være rettet mod arbejdspladsen som helhed og i mindre

grad have fokus på unge som gruppe.

Unges overgang fra uddannelse til job

I de senere år har der imidlertid været gennemført en række forskningsprojekter i

Danmark, hvor unges arbejdsmiljø har været i fokus (Grytnes, 2018; Nielsen et al., 2018b;

Nielsen et al., 2017a; Nielsen et al., 2013; Nielsen et al., 2018c; Nielsen et al., 2017b). Disse

forskningsprojekter fremhæver, samlet set, betydningen af en arbejdspladsnær indsats.

Der har været meget fokus på, hvilket bidrag unges arbejdsmiljøuddannelse kan have på

deres senere sikkerhed i arbejdet. Eksempelvis har det i de senere år været gennemført

en række skolebaserede tiltag for at øge lærlinges viden om sikkerhed og dermed

mindske antallet af ulykker (Nielsen et al., 2018b). Nyere dansk forskning peger dog på,

at fokus på lærlingene og den viden de får på deres uddannelsen, har begrænset effekt

på unges sikkerhed. Det er primært forhold på arbejdspladserne, der er afgørende for

unge og lærlinges sikkerhedspraksis og risikoforhold (Nielsen et al., 2017a; Törner et al.,

2018).

En nylig undersøgelse har kortlagt, hvordan svenske erhvervsskoler arbejder med

arbejdsmiljø, ”Sund arbejdsdebut”. Besvarelser på udsendte spørgeskemaer indikerede,

at skolerne havde god viden om arbejdsmiljøforhold og risici i de forskellige erhverv, og

at denne viden blev formidlet videre til eleverne. Lærere på svenske erhvervsskoler har

også ansvar for elevers og lærlinges arbejdsmiljø ude på deres praktikvirksomheder.

Rapporten konkluderer, at det er nødvendigt at præcisere, hvem der har ansvar for

undervisning i arbejdsmiljø, og at denne undervisning skal prioriteres som en

selvstændig del at undervinsingen. Desuden bør vidensniveauet og kompetencerne

inden for arbejdsmiljø øges (Jonsson, 2016).

Erhvervsskolerne i Danmark har ikke ansvar for elevernes sikkerhed på

praktikvirksomhederne, hvorved denne arbejdspladsnære komponent i

erhvervsskolernes arbejdsmiljøundervisning er fraværende i Danmark (Nielsen et al.,

2017a). Det bør undersøges, hvorvidt der kan ligge et forebyggelsespotentiale i at bygge

bro mellem erhvervsskolernes undervisning i arbejdsmiljø og den arbejdspladsnære

indsats., fx ved at erhvervsskoleundervisere kunne have en mere aktiv rolle i relation til

lærlinges og elevers arbejdsmiljø på deres praktikpladser. Det kunne også sikre en bedre

forbindelse mellem erhvervsskolernes arbejdsmiljøundervisning og det arbejdsmiljø,

som de unge har på deres praktikvirksomheder, og for nogle deres fremtidige

arbejdsplads.

Inden for det psykosociale område har overgangen fra skole til arbejde været undersøgt

inden for sundhedssektoren (Aust, 2017b). I forhold til høj forekomst af mentale

helbredssymptomer kan det at blive færdig med sin uddannelse og starte i sit første job i

sig selv være en belastning, som udløser stress og andre reaktioner. Inden for

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

sundhedssektoren er der positive erfaringer med indsatser til unge nyansatte

sygeplejersker for at støtte dem i denne overgang fra uddannelse til job.

De indsatser, som har været afprøvet er følgende:



Praktik/træning



Orienteringsdage af kortere varighed, som også indeholdt undervisning og

klinisk støtte



Simuleringsprogrammer (træning gennem patient‐scenarier)



Mentorordninger.

Der blev fundet særligt positive effekter på udfald såsom viden, kompetencer og faglig

selvtillid, mens udfald såsom stress eller fastholdelse var mindre stærk (Aust, 2017b). I

relation til de ungegrupper, der er nævnt i tabel 1.3.2, kan nyuddannede sygeplejersker

bedst kategoriseres som ’videregående’. De kommer fra en uddannelsessituation ud til et

job, hvor de således går fra at være studerende i praktikforløb til at være ansatte

sygeplejersker med ansvar for patienter, og hvor deres handlinger har konkrete

konsekvenser for patienterne. De ovennævnte indsatser styrker og støtter de unge

nyuddannede sygeplejersker i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv.

Selvom unge er en blandet gruppe, så er det typisk som ung, at man har ’det første job’.

Der er brug for at afprøve de positive erfaringer fra studierne med nyuddannede

sygeplejersker i andre jobgrupper ved at tilpasse indsatserne til de forhold, der er for

andre grupper af unge på arbejdsmarkedet.

Udover sådanne særlige indsatser rettet mod unge, kan også generelle indsatser på

arbejdspladsen være særligt relevante at fokusere på for at hjælpe unge medarbejdere

med mentale helbredssymptomer. Arbejdspladsen kan fx fokusere på at øge ledere og

medarbejderes viden om mentale helbredssymptomer med særlig opmærksomhed på

unge og deres livsvilkår. Man kan som arbejdsplads også udvikle politikker og andre

redskaber på arbejdspladsen for at hjælpe de medarbejdere, der er ramt af psykiske

symptomer eller psykiske lidelser.

På arbejdspladsen er det vigtigt at være opmærksom på, at årsagerne til mentale

helbredssymptomer kan være mange samt ligge uden for arbejdslivet. Alligevel er

arbejdspladsen en central arena, hvor der er mulighed for at hjælpe de unge

medarbejdere med mentale helbredssymptomer (Kristiansen et al., 2017).

Arbejdspladsnære indsatser

Resultater fra projektet ’Sikre Praktikvirksomheder’ om lærlinges sikkerhed i

praktikvirksomheder indikerer en positive betydning for både lærlinges arbejdsmiljø og

praktikvirksomhederne, når der bygges bro mellem skole og praktikplads (Nielsen et al.,

2018b). I dette projekt var det den certificerede arbejdsmiljøunderviser fra lærlingenes

erhvervsskole, der gennemførte de udviklede sikkerhedstiltag på virksomhederne. De

interviewede håndværksmestre havde netop peget på, at den mest relevante person at få

ud i virksomheden var en lærer fra erhvervsskolen. Mestrene efterlyste generelt mere

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

kontakt med skolen, og de tog positivt imod læreren fra erhvervsskolen, der gav

mestrene råd og vejledning om de unges arbejdsmiljø.

Disse mindre virksomheder kan være svære at nå med traditionelle metoder, og i det

nævnte projekt blev der udarbejdet en tilgang, der var tilpasset håndværksmestrenes

praksis, og som var enkel at bruge. Der var tale om en tjekliste tilgang, der dels

fokuserede på det arbejdsmiljømæssige indhold af tiltaget og dels indhold, der kunne

motivere små håndværksmestre.

De to vigtigste motivationsfaktorer, fremhævet af håndværksmestrene selv, var hjælp til

arbejdsmiljøarbejdet, specifikt det mere strukturerede arbejdsmiljøarbejde, fx APV’er og

dels markedsføringsmateriale i form af klistermærker eller lignende til bilerne, der ville

kunne fremhæve virksomhedens indsats for lærlinges arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøindholdet var udformet som en gylden standard for indføring af lærlinge i

arbejdet, indeholdende tre hovedelementer: Lærlingenes introduktion i virksomhederne

(opstartsplan og forventningsafklaring), deres arbejdsopgaver (fx tid til at lære,

instruktion og feedback) samt strukturerne i praktikvirksomhederne

(oplæringsansvarlig, styr på værktøj, lærlinge i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde,

viden om ulykkesrisici) (Nielsen et al., 2018b).

Selv om dette var et pilotstudie, pegede det på, at forbedringer i lærlinges sikkerhed var

mulig ved at tage udgangspunkt i små håndværksmestres arbejds‐ og sikkerhedspraksis.

Samtidig viste projektet, at samarbejde mellem skoler og små virksomheder kunne

udbygges og dermed være en måde at styrke mindre praktikvirksomheders fokus på

sikkerhed og dermed forbedre lærlinges sikkerhed på deres læreplads. Som det er i dag,

kommer lærere fra erhvervsskoler sjældent ud på lærlingenes lærepladser. Netop dette

samarbejde blev også efterlyst af de mindre håndværksmestre.

Resultaterne fra andet dansk forskningsprojekt, ’Sikkert arbejde for unge gennem læring

og instruktion’, viser, at en stor del af medarbejdernes sikre eller usikre arbejdspraksisser

bliver overført ordløst og ubemærket til den nye unge medarbejder og bliver til enten

sikre eller usikre arbejdsvaner alt efter den arbejdspraksis, der allerede eksisterer på

arbejdspladsen (Grytnes, 2018; Nielsen et al., 2017b). Projektet omhandlede unge inden

for metalindustri, detailhandlen (butikker) samt social‐ og sundhedsområdet. Dette

forskningsprojekt viste, at der er en typisk praksis – forstået som en fast og rutinemæssig

måde at arbejdet udføres på. Unge følger i høj grad denne arbejdspraksis, frem for det de

har lært tidligere, for eksempel på en erhvervsskole eller erfaringer fra tidligere arbejde.

Studiet viste også, at selv om de unge lige var blevet instrueret i en sikker praksis, så

fulgte de alligevel den arbejdspraksis, som allerede eksisterede på arbejdspladsen,

selvom den måske indebar en større risiko, og selv om den ikke var i overensstemmelse

med virksomhedens nedskrevne standarder for sikkerhed.

Der var ligeledes forskellige former for praksis i indføringen af unge til at arbejde

sikkert, og forskerne identificerede fem former for indføring af unge til arbejde og

arbejdssikkerhed:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren



Ingen eller begrænset indføring til sikker arbejdspraksis: Arbejdspladsen har

typisk ikke planlagt nogen indføring til arbejds‐ og sikkerhedspraksis, der er et

tilfældigt præg over den måde, den unge bliver en del af praksis.

’Ad‐hoc’ indføring: Arbejdspladsen har ikke i detaljer forberedt introduktionen

af den nye medarbejder. Det er en ad hoc præget sidemandsoplæring.

’Fast track’ indføring: Indføringen er en ’forkortet udgave’ af ’Forberedt og

planlagt indføring’ til arbejdspladsens arbejds‐ og sikkerhedspraksis.

Forberedt og planlagt indføring: Arbejdspladsen har planlagt og forberedt en

introduktion af den unge og nyansatte, når vedkommende starter.

Introduktionen er ikke nødvendigvis skriftlig, men der vil ofte ligge nogle

retningslinjer på skrift. Fokus er på den unges tilpasning til arbejdsopgaverne

(individuel læring).

Refleksiv indføring: Arbejdspladsen ved præcis, hvad den unge skal have af

arbejdsopgaver, hvad den unge skal lære, og der er en plan for det. Der er

reflekteret over praksis, og der er typisk en overvejelse omkring, hvordan man

kan tilpasse arbejdsopgaver og anvendte metoder til den unge (organisatorisk

læring).

Der er altså meget forskellige praksisser for indføring af unge inden for metalindustri,

butikker samt social og sundhedsområdet. Rapporten konkluderede, at den vigtigste

faktor for de unges sikkerhed er den arbejdspraksis, der allerede er på arbejdspladsen,

når den unge starter. Det, den unge har med i bagagen, betyder mindre. Det viser

resultaterne for alle de tre brancheområder, som blev undersøgt. Det konkluderes, at det

vigtigste fokuspunkt for unges sikkerhed er den arbejds‐ og sikkerhedspraksis, som de

erfarne medarbejdere på arbejdspladsen allerede praktiserer (Nielsen et al., 2017b).

Betydningen af den arbejdspladsnære tilgang styrkes også af resultaterne fra et dansk‐

svensk studie af sikkerhed i byggebranchen (Nielsen et al., 2017a; Törner et al., 2018).

Dette studie viste, at der ikke var forskel på sikkerhedsklimaet på danske og svenske

erhvervsskoler, men at danske byggevirksomheder havde et lavere sikkerhedsklima end

svenske byggevirksomheder.

Resultaterne på sikkerhedsklima i nærværende rapport viste, at der var langt større

variation i sikkerhedsklima mellem brancher end mellem aldersgrupper og

uddannelsesbaggrund, hvilket peger på betydningen af arbejdspladsfaktorer frem for

individuelle faktorer, såsom alder eller uddannelsesbaggrund.

Samlet set peger den eksisterende forskningsviden på arbejdspladsen som en væsentlig

arena for forbedringen af arbejdsmiljøet for unge. Det betyder ikke, at viden fra

uddannelse eller tidligere arbejdsforhold ikke kan have betydning for den unges

sikkerhed, men at det er arbejdspladsen, der er ’flaskehalsen’ og dermed her den største

effekt af en indsats kunne forventes. Men for nogle unge er det ikke kun arbejdspladsen,

der er en barriere i forhold til at forbedre unges arbejdsmiljø.

Fysiske belastninger og målrettede indsatser

Der er kun få studier af arbejdsmiljøindsatser, der har haft fokus på at reducere fysiske

belastninger eller forebygge eller behandle muskel‐ og skeletbesvær blandt unge. Men

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

rapportens resultater og tidligere forskning peger på vigtigheden af at reducere

belastninger, der ikke er nødvendige. Sådanne belastninger kunne fjernes eller reduceres

ved at gøre bedre brug af hjælpemidler, organisere arbejdet på en anden måde eller ved

at lave flere skift mellem arbejdsopgaverne. Rapportens resultater viser, at de

uddannelsesgrupper, hvor der forekommer mest fysisk belastende arbejde (grundskole

og erhvervsuddannelser), også er dem, der har mindst indflydelse på, hvornår og

hvordan arbejdsopgaver løses. Det bør derfor undersøges i hvilken grad og på hvilken

måde, at unge medarbejdere kan få større indflydelse på deres eget arbejde med henblik

på at reducere fysisk belastende arbejde.

I forlængelse af dette kan det anbefales virksomhederne løbende, men også i forbindelse

med den årlige arbejdsmiljødrøftelse eller udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV),

at tage højde for, hvad de unge fysisk kan klare uden at blive overbelastede. Her kan det

være vigtigt, at ledelsen eller seniormedarbejdere italesætter smerter blandt de unge

medarbejdere, sådan at virksomheden kan få viden om det, og det bliver legitimt at tale

om det. På baggrund af denne viden kan man på den enkelte arbejdsplads tilpasse

arbejdet til den unges forudsætninger, ift. tidlig forebyggelse, reduktion af fysiske

belastninger og håndtering af smerter.

De unge arbejdstagere med grundskole og erhvervsfaglig uddannelse rapporterede det

fysisk mest belastende arbejde, set i forhold til øvrige unge, og angav også den laveste

fysiske arbejdsevne. Det kan derfor anbefales med en målrettet indsats over for personer

med erhvervsfaglig og grundskoleuddannelse, fx gennem ændringer i arbejdets

organisering, bedre brug af hjælpemidler samt tilpasning af de fysiske arbejdsopgaver til

de unges forudsætninger.

For at gøre en sådan indsats mere effektfuld kunne målrettet fysisk træning være et

oplagt supplement til en sådan målrettet arbejdsmiljøindsats, især blandt de unge med

fysisk belastende arbejde, hvor det kunne være en åbenlys indgangsvinkel til at styrke

deres fysiske kapacitet og herigennem styrke deres fysiske arbejdsevne.

Rapportens analyser viste netop, at det var gruppen af unge, der rapporterede det mest

belastende fysiske arbejde, som i mindst grad fik tilbudt motionsfaciliteter eller ugentlige

motionstilbud. Et sådant supplement til den målrettede arbejdsmiljøindsats ville

sandsynligvis også være omkostningseffektivt, da de tidligere nævnte undersøgelser

viser, at selv korte træningspas af 10‐15 min. 3 gange om ugen kan have en markant

effekt på smerter i muskler og led.

Den gymnasiale indsats

Som vi så ovenfor i kapitel 2.2, så vælger omkring 75 % af en ungdomsårgang de

gymnasiale uddannelser. Dette er en gruppe af unge, hvor der kunne mangle viden om

arbejdsmiljø, idet der ikke undervises systematisk i arbejdsmiljø på de gymnasiale

uddannelser. Dette selv om denne gruppe af unge i høj grad er erhvervsaktive inden for

en række brancher, enten som deltidsarbejdende ved siden af studierne eller som

fuldtidsstudiejobs i forbindelse med et sabbatår. For disse unge er det ikke kun

arbejdspladsen, der er en ’flaskehals’ for et sundt og sikkert arbejde, men således også

manglende viden om arbejdsmiljø. Her ville der måske kunne opnås en større effekt med

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

en arbejdspladsnær indsats kombineret med bedre uddannelse i arbejdsmiljø for

gymnasieelever.

Vi betegner denne sidste indsats for ’den gymnasiale indsats’, hvor der ud over

arbejdspladsen suppleres med øget viden om arbejdsmiljø blandt unge, der vælger

gymnasium. Der er allerede undervisningsmateriale til rådighed for en sådan

undervisning, som muligvis skulle tilpasses de forudsætninger, som unge har i

gymnasiet, samt tilpasses den type arbejde, som disse elever hovedsageligt varetager

(Undervisningsministeriet, 2018). Det anbefales således at kombinere den

arbejdspladsnære indsats med bedre uddannelse i arbejdsmiljø for unge på de

gymnasiale uddannelser.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

8. B

ILAG

Bilag 1: Litteraturhenvisninger

Ajslev JZN, Dastjerdi EL, Dyreborg J, Kines P, Jeschke KC, Sundstrup E, Jakobsen MD,

Fallentin N, Andersen LL. Safety climate and accidents at work: Cross‐sectional study

among 15,000 workers of the general working population. Safety Science 2017;91:320‐

325.

Ajslev JZN, Sundstrup E, Jakobsen MD, Kines P, Dyreborg J, Andersen LL. Is perception

of safety climate a relevant predictor for occupational accidents? Prospective cohort

study among blue‐collar workers. Scandinavian Journal of Work Environment & Health

2018;44(4):370‐376.

Alavinia SM, de Boer A, van Duivenbooden JC, Frings‐Dresen MHW, Burdorf A.

Determinants of work ability and its predictive value for disability. Occupational

Medicine 2009;59(1):32‐37.

Albertsen K, Lund T, Christensen K, Kristensen T, Villadsen E. Predictors of disability

pension over a 10‐year period for men and women. Scandinavian Journal of Public

Health 2007;35(1):78‐85.

Andersen LL. Influence of psychosocial work environment on adherence to workplace

exercise. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2011;53(2):182‐184.

Andersen LL, Clausen T, Persson R, Holtermann A. Dose‐response relation between

perceived physical exertion during healthcare work and risk of long‐term sickness

absence. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2012:582‐589.

Andersen LL, Fallentin N, Thorsen SV, Holtermann A. Physical workload and risk of

long‐term sickness absence in the general working population and among blue‐collar

workers: Prospective cohort study with register follow‐up. Occupational Environmental

Medicine 2016;73(4):246‐53.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsskadestatistik 2017. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, 2018.

Arbejdsmiljørådet. Rapport om arbejdsulykker og forebyggelse. Arbejdsmiljørådet, 2016.

Arbejdstilsynet. Fremtidens arbejdsmiljø 2020: Fagligt grundlag for prioritering af

arbejdsmiljøindsatsen. København: Arbejdstilsynet, 2010.

Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets Årsopgørelse 2013: Anmeldte arbejdsulykker 2008‐

2013, Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko. København: Arbejdstilsynet, 2014a.

Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets Årsrapport 2013. København: Arbejdstilsynet, 2014b.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet. At‐vejledning 1.7.1‐1, Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet,

december 2017. København: Arbejdstilsynet, 2017.

Aust B, Karlsen IL, Kristiansen J, Limborg HJ, Albertsen K, Gensby U. Analyser om

mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i

Danmark: Arbejdsrapport. Arbejdsrapport 2.1. København: Norliv, 2017a.

Aust B, Meinertz L Jaspers SØ, Jørgensen A, Nordentoft M, Jensen AB. Psykosociale

arbejdsmiljøinterventioner ‐ Hvad virker? En systematisk gennemgang af forskning i

interventioner rettet mod det psykosociale arbejdsmiljø samt en oversigt over viden om

implementering af arbejdspladsinterventioner. København: Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017b.

Banco L, Lapidus G, Monopoli J, Zavoski R. The safe teen work project: A study to

reduce cutting injuries among young and inexperienced workers. American Journal of

Industrial Medicine 1997;31(5):619‐622.

Bauer TN, Erdogan B. Delineating and reviewing the role of newcomer capital in

organizational socialization. Annual Review of Organizational Psychology and

Organizational Behavior 2014;1:439‐457.

Binger U, Dyreborg J, Hansen JV. Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte

arbejdsulykker 1996‐2010. En registerbaseret undersøgelse. København: Arbejdstilsynet,

2013.

Carøe TK. Occupational hand eczema with reference to job change and prevention.

Copenhagen: University of Copenhagen, 2017.

Carøe TK, Ebbehøj N, Agner T. A survey of exposures related to recognized occupational

contact dermatitis in Denmark in 2010. Contact Dermatitis 2014;70(1):56‐62.

Clausen T, Madsen IEH, Christensen KB, Bjørner JB, Poulsen OM, Maltesen T, Pedersen

JM, Borg V, Rugulies R. Dansk Psykosocialt Spørgeskema: Et spørgeskema om

psykosocialt arbejdsmiljø. Dokumentationsrapport. København: Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2017.

Fleming TP, Watkins AJ, Velazquez MA, Mathers JC, Prentice AM, Stephenson J, Barker

M, Saffery R, Yajnik CS, Eckert JJ. Origins of lifetime health around the time of

conception: Causes and consequences. The Lancet 2018;391:P1842‐1852.

Friis UF, Menné T, Flyvholm MA, Bonde JPE, Johansen JD. Occupational allergic contact

dermatitis diagnosed by a systematic stepwise exposure assessment of allergens in the

work environment. Contact Dermatitis 2013;69(3):153‐163.

Grytnes R. A sense of security: Carpentry apprentices handling uncertain and dangerous

work tasks. Ethnos 2018;83(2):353‐370.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Hanvold TN. Young workers and sustainable work life: Special emphasis on Nordic

conditions. Nordic Council of Ministers, 2016.

Hoozemans MJM, Knelange EB, Frings‐Dresen MHW, Veeger HEJ, Kuijer P. Are

pushing and pulling work‐related risk factors for upper extremity symptoms? A

systematic review of observational studies. Occupational Environmental Medicine

201471;11:788‐95.

Hougaard MG, Winther L, Søsted H, Zachariae C, Johansen JD. Occupational skin

diseases in hairdressing apprentices – has anything changed? Contact Dermatitis

2015;72(1):40‐46.

Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Andersen LL. Factors affecting pain relief in

response to physical exercise interventions among healthcare workers. Scandinavian

Journal of Medicine & Science in Sports 2017;27(12):1854‐1863.

Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Jay K, Aagaard P, Andersen LL. Effect of

workplace‐versus home‐based physical exercise on musculoskeletal pain among

healthcare workers: A cluster randomized controlled trial. Scandinavian Journal of Work

Environment & Health 2015;41:153‐163.

Jinnah HA, Stoneman Z, Rains G. Involving fathers in teaching youth about farm tractor

seatbelt safety—A randomized control study. Journal of Adolescent Health

2014;54(3):255‐261.

Jonsson MH, Hillert L, Lewné M, Matura M, Parmsund M, Sandberg Elin, Toomingas A.

Skolans insatser för en hälsosam yrkesdebut – en kartläggning. Delrapport 2 från

projektet Hälsosam yrkesdebut. Centrum för arbets‐ og miljömedicin, 2016.

Kines P, Framke E, Salmi A, Bengtsen E. Young workers’ occupational safety and health

risks in the Nordic countries. Nordic Council of Ministers, 2013.

Kinnunen U, Nätti J. Work ability score and future work ability as predictors of register‐

based disability pension and long‐term sickness absence: A three‐year follow‐up study.

Scandinavian Journal of Public Health 2018;46(3):321‐330.

Klussmann A, Gebhardt H, Nübling M, Liebers F, Perea EQ, Cordier W, von Engelhardt

LV, Schubert M, Dávid A, Bouillon B. Individual and occupational risk factors for knee

osteoarthritis: Results of a case‐control study in Germany. Arthritis Research & Therapy

2010;12(3):R88.

Knardahl S, Johannessen HA, Sterud T, Härmä M, Rugulies R, Seitsamo J, Borg V. The

contribution from psychological, social, and organizational work factors to risk of

disability retirement: A systematic review with meta‐analyses. BMC Public Health

2017;17(1):176.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Korte R, Lin S. Getting on board: Organizational socialization and the contribution of

social capital. Human Relations 2013;66(3):407‐428.

Kristiansen J, Karlsen IL, Aust B, Limborg HJ, Albertsen K, Gensby U, Pedersen F.

Analyser om mentale sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for

erhvervsaktive i Danmark: Arbejdsrapport. Arbejdsrapport 2.2. København: Norliv,

2017.

Kuhl K, Schmitz‐Felten E, Hougaard KS, Miranowicz‐Dzierżawska K. State of the art

report on reproductive toxicants ‐ Literature Review ‐ European Risk Observatory

Summary. European Agency for Safety and Health at Work, 2016.

Lahelma E, Laaksonen M, Lallukka T, Martikainen P, Pietiläinen O, Saastamoinen P,

Gould R, Rahkonen O. Working conditions as risk factors for disability retirement: A

longitudinal register linkage study. BMC Public Health 2012;12(1):309.

Lander F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen J. Underrapportering af arbejdsulykker:

LO‐rapport, version 2.0: En ny vinkel på underrapportering. København:

Landsorganisationen i Danmark, 2015.

Lange P, Celli B, Agustí A, Boje Jensen G, Divo M, Faner R, Guerra S, Marott JL,

Martinez FD, Martinez‐Camblor P. Lung‐function trajectories leading to chronic

obstructive pulmonary disease. New England Journal of Medicine 2015;373(2):111‐122.

LO. Kemisk arbejdsmiljø i Danmark: Bilagsrapport. Øje på arbejdsmiljøet. København:

Landsorganisationen i Danmark, 2017.

Lund T, Iversen L, Poulsen KB. Work environment factors, health, lifestyle and marital

status as predictors of job change and early retirement in physically heavy occupations.

American Journal of Industrial Medicine 2001;40(2):161‐169.

Lund T, Labriola M, Christensen KB, Bültmann U, Villadsen E. Physical work

environment risk factors for long term sickness absence: Prospective findings among a

cohort of 5357 employees in Denmark. BMJ 2006;332(7539):449‐452.

Lysdal SH, Søsted H, Andersen KE, Johansen JD. Hand eczema in hairdressers: A Danish

Contact Dermatitis 2011;65(3):151‐158.

Meding B, Lantto R, Lindahl G, Wrangsjö K, Bengtsson B. Occupational skin disease in

Sweden – A 12‐year follow‐up. Contact Dermatitis 2005;53(6):308‐313.

Mærsk Nielsen HR for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Kortlægning af

det biologiske og det kemiske arbejdsmiljø: Virksomhedssurvey i tre brancher. Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

NFA. Fakta om Arbejdsmiljø & Helbred. København: Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, 2016.

Nielsen HB, Larsen AD, Dyreborg J, Hansen ÅM, Pompeii LA, Conway SH, Hansen J,

Kolstad HA, Nabe‐Nielsen K, Garde AH. Risk of injury after evening and night work–

findings from the Danish Working Hour Database. Scandinavian Journal of Work

Environment & Health 2018a;44(4):385‐393.

Nielsen KJ, Grytnes R, Dyreborg J. Sikre praktikvirksomheder. Herning: Dansk

Ramazzini Center, Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning, Universitetsklinik,

2018b.

Nielsen KJ, Törner M, Dyreborg J, Grill M, Grytnes R, Hansen CD, Kines P, Pousette A.

Arbejdsulykker i Danmark og Sverige: Identificering af virkemidler og strategier, der

kan overføres fra Sverige til Danmark. Herning: Dansk Ramazzini Center,

Arbejdsmedicinsk Klinik, Hospitalsenheden Vest, Universitetsklinik, 2017a.

Nielsen ML, Dyreborg J, Kines P, Nielsen KJ, Rasmussen K. Exploring and expanding

the category of ‘young workers’ according to situated ways of doing risk and safety—A

case study in the retail industry. Nordic Journal of Working Life Studies 2013;3(3):219‐

234.

Nielsen ML, Dyreborg J, Kines P, Ozmec MN, Nielsen KJ, Rasmussen K. Sikkert arbejde

for unge (AMFF‐projekt nr.: 12‐2010‐09): Afslutningsrapport til

Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Center

for Ungdomsforskning – Aalborg Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik –

Regionshospitalet Herning, 2014.

Nielsen ML, Dyreborg J, Lipscomb HJ. Precarious work among young Danish employees

‐ A permanent or transitory condition? Journal of Youth Studies 2018c:1‐22.

Nielsen ML, Jørgensen A, Grytnes R, Nielsen KJ, Dyreborg J. Sikkert arbejde for unge

gennem læring og instruktion (SAFU Læring). Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Center for Ungdomsforskning – Aalborg Universitet, Arbejdsmedicinsk

Klinik – Regionshospitalet Herning, 2017b.

Olsen KG, Thoft E, Hasle P, Kristensen TS. Virksomhedens sociale kapital – en hvidbog.

København: Arbejdsmiljørådet, 2008.

Punnett L, Wegman DH. Work‐related musculoskeletal disorders: The epidemiologic

evidence and the debate. Journal of Electromyography and Kinesiology 2004;14(1):13‐23.

Seidler A, Bolm‐Audorff U, Abolmaali N, Elsner G. The role of cumulative physical work

load in symptomatic knee osteoarthritis – A case‐control study in Germany. Journal of

Occupational Medicine and Toxicology 2008;3(1):14.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Skoet R, Olsen J, Mathiesen B, Iversen L, Johansen JD, Agner T. A survey of occupational

hand eczema in Denmark. Contact Dermatitis 2004;51(4):159‐166.

Sterud T, Johannessen HA. Do work‐related mechanical and psychosocial factors

contribute to the social gradient in long‐term sick leave: A prospective study of the

general working population in Norway. Scandinavian Journal of Public Health

2014;42(3):329‐334.

Sundstrup E, Hansen ÅM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Møller A,

Andersen LL. Cumulative occupational mechanical exposures during working life and

risk of sickness absence and disability pension: Prospective cohort study. Scandinavian

Journal of Work Environment & Health 2017;43(5):415‐425.

Sundstrup E, Hansen ÅM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Møller A,

Andersen LL. Retrospectively assessed physical work environment during working life

and risk of sickness absence and labour market exit among older workers. Occupational

Environmental Medicine 2018a;75(2):114‐123.

Sundstrup E, Hansen ÅM, Mortensen EL, Poulsen OM, Clausen T, Rugulies R, Møller A,

Andersen LL. Retrospectively assessed psychosocial working conditions as predictors of

prospectively assessed sickness absence and disability pension among older workers.

BMC Public Health 2018b;18(1):149.

Sundstrup E, Jakobsen MD, Andersen CH, Jay K, Persson R, Aagaard P, Andersen LL.

Effect of two contrasting interventions on upper limb chronic pain and disability: A

randomized controlled trial. Pain Physician 2014;17(2):145‐154.

Svanes C, Koplin J, Skulstad SM, Johannessen A, Bertelsen RJ, Benediktsdottir B, Bråbäck

L, Elie Carsin A, Dharmage S, Dratva J. Father’s environment before conception and

asthma risk in his children: A multi‐generation analysis of the respiratory health in

Northern Europe study. International journal of epidemiology 2016;46(1):235‐245.

Sørensen JK, Framke E, Garde AH, Rugulies R, Johnsen NF. Analyser om mentale

sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark:

Arbejdsrapport 1.2. København: Norliv, 2017a.

Sørensen JK, Framke E, Johnsen NF, Rugulies R, Garde AH. Analyser om mentale

sundhedsudfordringer (MSU) og forebyggende initiativer for erhvervsaktive i Danmark:

Arbejdsrapport 1.1. København: Norliv, 2017b.

Thorsen SV, Flyvholm M‐A, Bach E. Fraværsrapport 2017. Deskriptiv analyse af

lønmodtagernes sygefravær i Danmark – belyst ud fra register‐ og spørgeskemadata.

København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018.

Törner M, Nielsen K, Dyreborg J, Grill M, Grytnes R, D Hansen C, Kines P, Pousette A.

Säkra bygget ‐ Om säkerheten i svensk och dansk byggindustri‐och hur den kan

förbättras. Göteborg: Arbets‐ och Miljömedicin, 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Undervisningsministeriet. EMU Danmarks læringsportal. Nyt undervisningsmateriale

om arbejdsmiljø 2018. Lokaliseret 29.11.2018 på:

https://www.emu.dk/nyhed/nyt‐undervisningsmateriale‐om‐arbejdsmilj%C3%B8#

van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW, Burdorf A. Associations between work‐related

factors and specific disorders at the elbow: A systematic literature review. Rheumatology

2009a;48(5):528‐536.

van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW, Burdorf A. Associations between work‐related

factors and the carpal tunnel syndrome—A systematic review. Scandinavian Journal of

Work Environment & Health 2009b:19‐36.

van Rijn RM, Huisstede BMA, Koes BW, Burdorf A. Associations between work‐related

factors and specific disorders of the shoulder—a systematic review of the literature.

Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2010:189‐201.

Veiersted KB, Knardahl S, Wærsted M. Mekaniske eksponeringer i arbeid som årsak til

muskel‐og skjelettplager. En kunnskapsstatus. STAMI‐rapport. Oslo: Statens

arbeidsmiljøinstitutt, 2017.

Videncenter for Allergi. Arbejdsbetinget eksem. Lokaliseret på:

https://www.videncenterforallergi.dk/eksem‐og‐erhverv/om‐arbejdsbetinget‐eksem/

2018.

Zohar D. Modifying supervisory practices to improve subunit safety: A leadership‐based

intervention model. Journal of Applied Psychology 2002;87(1):156.

Zohar D. Thirty years of safety climate research: Reflections and future directions.

Accident Analysis & Prevention 2010;42(5):1517‐1522.

Zohar D, Luria G. A multilevel model of safety climate: Cross‐level relationships

between organization and group‐level climates. Journal of Applied Psychology

2005;90(4):616.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2: Unges uddannelse, beskæftigelse og

helbred? (Kapitel 2)

Der er anvendt følgende uddannelsesvariabel på to‐ciffer‐niveau (højest fuldførte uddannelse):



Grundskole (herefter grundskole)

Almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser (herefter

gymnasiale)

Erhvervsfaglige forløb (herefter erhvervsfaglig)

Videregående uddannelser (korte, mellemlange og lange inkl. forskerforløb)

(herefter videregående)

Disse forkortelser er også anvendt i de følgende bilag.

Ta el . . A del, der ikke er på fast dagar ejde, fordelt på aldersgrupper AH

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del

‐

år

A del

‐

år

A del

‐

år

ko fide si terval

% ko fide si terval

Ta el . . Ge e s itlig s ore for rapporteri g af i spirere de ar ejdsopgaver s ore fra ‐ , hvor et der højeste grad af

e gage e t og e i g i ar ejdet , fordel på aldersgrupper og udda elses aggru d AH

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

% ko fide si terval

Ta el . . Ge

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

e s itlig s ore ‐ , hvor er est tilfreds for jo tilfredshed fordelt på aldersgrupper

‐

G s tl.

s ore

år

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

S ore

‐

år

ko fide si terval

% ko fide si terval

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el . . Ge

e s itlig s ore for rapporteret jo usikkerhed ereg et so e ge

elses aggru d AH

‐

år

e s itlig s ore fra ‐ hvor et der i meget høj

grad bekymret), fordel på aldersgrupper og udda

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

S ore

‐

år

% ko fide si terval

G s tl.

s ore

% ko fide si terval

G s tl.

S ore

‐

år

% ko fide si terval

Ta el . . Viser a dele af svarperso er der har a givet at drikke eller flere ge sta de pr. dag, fordelt på alder og højest fuldført

udda else.

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del

‐

år

A del

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

ko fide si terval

Ta el . . Hvor stor e a del af svarperso er e a giver at de r ger dagligt eller af og til, fordelt på alder og højest ge

udda else.

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

‐

år

A del %

‐

år

A del %

‐

% ko fide si terval

e ført

år

% ko fide si terval

Ta el . . Hvor stor e a del af r gere r ger ere e d

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

‐

år

o dage i ge

e s it? Cigaretter/ igarer/ erutter/pi estop pr, dag

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

A del %

% ko fide si terval

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el . . Svarperso er es aktuelle eskæftigelse, pro e tvis fordelt på t per af eskæftigelse og

aldersgrupper.

Der spørges til: ”H ad er di eskæftigelse i øje likket?”

T pe eskæftigelse

Alle

Al lø

odt./Lø

odtager ed perso alea svar

‐ år

A del %

‐ år

A del %

‐ år

A del %

Selvstæ dig

Studere de i ar ejde i dst ti er pr. uge

Elev/lærli g lære‐ eller praktikplads

I aktiveri g f virkso hedspraktik, jo ed lø tilskud,

vejled i g og opkvalifi eri g

Skå ejo , fle jo

Ikke i ar ejde eller har orlov i kl. ar ejder < ti er pr. uge

Øvrige f 'Medhjælpe de ægtefælle' sa t 'Vær epligt'

Ta el . . Uge tlige ar ejdstid, fordelt på alder og højest ge

Udda

Alle

Gru dskole

asial

else

A tal ti er

‐

år

ko fide si terval

e ført udda

else.

‐

år

ko fide si terval

A tal ti er

‐

år

ko fide si terval

A tal ti er

Erhvervsfaglig

Videregåe de

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3 Arbejdsulykker og sikkerhedskultur

(Kapitel 3)

Herunder ses de enkelte variable stratificeret på uddannelsesniveau for området

”arbejdsulykker og sikkerhedskultur”.

Uddannelse og arbejdsulykker

Arbejdsulykker

Ta el . : A del af respo de ter % der har rapporteret i dst é ar ejdsul kke i de for de sidste

udda else og aldersgrupper

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del

‐

år

A del

‐

år

A del

å eder, fordelt på

‐

år

% ko fide si ter al

Bund-10/Top-10

Figur 3.1: Bund-10: Anmeldte arbejdsulykker i 2017 pr. 10.000 beskæftigede for de 10

branchegrupper med højest incidens for samtlige anmeldte arbejdsulykker, opgjort med

faldende incidents. (Kilde: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2017, anmeldte arbejdsulykker 2012-

2017) / bemærk alle aldersgrupper

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.2. Top-10: Anmeldte arbejdsulykker i 2017 pr. 10.000 beskæftigede for de 10

branchegrupper med lavest incidens for samtlige anmeldte arbejdsulykker, opgjort med

faldende incidents. (Kilde: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2017, anmeldte arbejdsulykker 2012-

2017) bemærk alle aldersgrupper!!

Sikkerhedsklima

Ta el . . Ge e s itlig s ore for vejled i g og i struktio i sikker udførelse, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

udda else [ =Meget ue ig, =Meget e ig]

Udda

else

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

% ko fide si ter al

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . Ge e s itlig s ore for ’ledelse op u trer til altid at ar ejde sikkert’ fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

udda else [ =Meget ue ig, =Meget e ig]

‐ år

Udda

else

asial

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

Gru dskole

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . Ge e s itlig s ore for ’ Medar ejdere i ddrages i eslut i ger o sikkerhed’, fordelt på aldersgrupper og højest

fuldførte udda else [ =Meget ue ig, =Meget e ig]

‐ år

Udda

else

asial

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

S ore

% ko fide si ter al

S ore

% ko fide si ter al

Gru dskole

Erhvervsfaglig

Videregåe de

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el . . Ge e s itlig s ore for ’Hjælper hi a de ed altid at ar ejde sikkert’, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

udda else [ =Meget ue ig, =Meget e ig]

‐ år

Udda

else

asial

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

Gru dskole

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . Ge e s itlig s ore for ’Mi dre ul kker ikke or al del af dagligt ar ejde’, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

udda else [ =Meget e ig, =Meget ue ig]

‐ år

Udda

else

asial

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

G s tl.

s ore

% ko fide si ter al

Gru dskole

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . A tal sikkerhedspro le er sikkerhedskli a , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

a tal

‐

år

G s tl.

a tal

‐

år

G s tl.

a tal

ko fide si terval

else

‐

år

ko fide si terval

% ko fide si terval

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

100

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bund-10/Top-10 for sikkerhedsproblemer

Ta el . . Rapporteri g af sikkerhedspro le er på ar ejdspladse , la dt u ge elle

Bra her hvor svarperso er rapporterer flest

sikkerhedspro le er

Va d, kloak og affald

I stallatio og reparatio af aski er og udst r

Tekstil og papir

A lægsar ejde

Hospitaler

Færdiggørelse af

Slagterier

Næri gs‐ og

Træ og ø ler

delses idler

ggeri

år: Bu d‐

og Top‐

ra her

Bra her hvor svarperso er rapporterer færrest

sikkerhedspro le er

Religiøse i stitutio er og egra elses æse

IT og teleko

Ko tor

Fil , presse og øger

U i ersiteter og forsk i g

Politi, eredska og fæ gsler

Tra sport af gods

Re gøri g

U der is i g

u ikatio

Dagi stitutio er

Kultur og sport

Note: Sikkerhedspro

le er her defi eret so respo de ter der s arer ue ig/ eget ue ig til spørgs åle e ‐ sa t e ig/ eget e ig til spørgs ål se

spørgs ål i Bilag . Der er forholds is få respo de ter i e kelte ra her, h ilket ka edføre usikkerhed i de præ ise rækkefølge.

101

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4: fysisk arbejdsmiljø (Kapitel 4)

Herunder ses de enkelte variable stratificeret på uddannelsesniveau for området ”fysiske arbejdsbelastninger

og smerter i muskler og led”.

Ta el . : Ge

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

e s itlig s ore for f sisk hårdt ar ejde, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

s ore

‐

else

år

% ko fide si terval

Ta el . : A dele , der sidder i dst / af ar ejdstide , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

else

A del %

‐

år

A del %

‐

else

A del %

år

A del %

‐

år

A del %

‐

år

A del %

‐

% ko fide si terval

else

år

else

% ko fide si terval

: A dele , der går/står i dst / af ar ejdstide , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

else

Ta el . . A dele , der har r gge vredet i dst / af ar ejdstide , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

102

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el . . A dele , der har ar e e løftet i dst / af ar ejdstide , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

‐

år

A del %

‐

år

A del %

‐

% ko fide si terval

else

år

% ko fide si terval

Ta el . . A dele , der har sa

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

e ar

‐

år

evægelser i dst / af ar ejdstide , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

‐

A del %

år

A del %

‐

år

else

% ko fide si terval

Ta el . . A dele , der sku

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

‐

er/trækker i dst / af ar ejdstide , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

år

A del %

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

else

% ko fide si terval

Ta el . . A dele , der ærer/løfter i dst / af ar ejdstide , fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

‐

år

A del %

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

else

% ko fide si terval

Ta el . . A dele , der a giver at et t pisk løft vejer

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

‐

år

% ko fide si terval

kg eller derover, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

‐

A del %

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

else

% ko fide si terval

103

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el .

else

. A dele , der a giver s erter flere ga ge uge tligt, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

‐

år

A del %

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

% ko fide si terval

Ta el . . A dele , der a giver at være egræ set i ar ejdet på gru d af s erter, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

udda else

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el .

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

else

A del %

‐

år

A del %

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

. Ge

e s itlig s ore for f sisk ar ejdsev e, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte udda

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

s ore

‐

else

år

% ko fide si terval

Ta el . . A dele , der har fået til ud o otio sfa iliteter eller uge tlige otio stil ud, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

udda else

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

‐

år

A del %

‐

år

A del %

‐

år

% ko fide si terval

104

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Herunder ses Bund-10/Top-10 for udvalgte variable for området ”fysiske arbejdsbelastninger og smerter i

muskler og led”.

Ta el . : F sisk hårdt ar ejde la dt u ge ar ejdstagere: Bu d‐

Bra her ed højest grad af f sisk hårdt ar ejde s ore

‐

I stallatio og reparatio af aski er og udst r

Frisører og a de perso lig pleje

La d rug, sko rug og fiskeri

Færdiggørelse af ggeri

Opførelse og edri i g af ggeri

Slagterier

Va d, kloak og affald

Restaura ter og arer

A lægsar ejde

Døg i stitutio er og hje

epleje

og Top‐ ra her

Bra her ed la est grad af f sisk hårdt ar ejde s ore

‐

E ergi og råstoffer

IT og teleko

u ikatio

Religiøse i stitutio er og egra elses æse

U i ersiteter og forsk i g

Ko tor

Fil , presse og øger

Ke i og edi i

U der is i g

E gros

Elektro ik

Note: Der er forholds

is få respo de ter i e kelte ra her, h ilket ka edføre usikkerhed i de præ ise rækkefølge.

Tabel

: Andelen af unge arbejdstagere, der har haft smerter de seneste 3 måneder: Bund-10 og Top-10 brancher

Brancher med højest andel (%) af unge mellem 18-29

Brancher med lavest andel (%) af unge mellem 18-29

år, der angiver smerter flere gange ugentligt inden for

de seneste 3 måneder

08 Installation og reparation af maskiner og udstyr

06 Elektronik

14 Træ og møbler

30 Transport af passagerer

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

24 Frisører og anden personlig pleje

25 Hotel og camping

19 Slagterier

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

01 Anlægsarbejde

49,2

48,0

47,9

47,8

44,6

44,0

42,2

41,1

38,9

37,5

07 Energi og råstoffer

22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

23 Vand, kloak og affald

21 Politi, beredskab og fængsler

12 Tekstil og papir

16 IT og telekommunikation

35 Undervisning

17 Kontor

36 Universiteter og forskning

27 Rengøring

1,4

6,1

6,5

11,1

18,3

19,0

19,4

20,0

22,5

Note:

Der er forholdsvis få respondenter i enkelte brancher, hvilket kan medføre usikkerhed i den præcise rækkefølge.

105

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Tabel

: Fysisk arbejdsevne blandt unge arbejdstagere: Bund-10 og Top-10 brancher

Brancher med bedst fysisk arbejdsevne (score 1-5)

Brancher med dårligst fysisk arbejdsevne (score 1-5)

16 IT og telekommunikation

36 Universiteter og forskning

17 Kontor

15 Film, presse og bøger

23 Vand, kloak og affald

01 Anlægsarbejde

26 Kultur og sport

35 Undervisning

11 Plast, glas og beton

09 Kemi og medicin

4,7

4,5

4,4

4,3

4,2

24 Frisører og anden personlig pleje

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

14 Træ og møbler

13 Transportmidler

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

03 Færdiggørelse af byggeri

08 Installation og reparation af maskiner og udstyr

21 Politi, beredskab og fængsler

33 Hospitaler

28 Restauranter og barer

3,2

3,5

3,6

3,8

3,9

Note:

Der er forholdsvis få respondenter i enkelte brancher, hvilket kan medføre usikkerhed i den præcise rækkefølge.

106

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 5: Psykosocialt arbejdsmiljø (Kapitel 5)

Herunder ses de enkelte variable stratificeret på alder samt uddannelse og alder for

området ”psykosocialt arbejdsmiljø, mentale helbredsproblemer og psykisk arbejdsevne.

Indflydelse

Ta el . . I dfl delse på hvorda opgaver løses. Ge

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐ år

G s tl.

s ore

ko fide si terval

G s tl.

s ore

elses iveau

‐ år

ko fide si terval

% ko fide si terval

Ta el . . I dfl delse på hvor år opgaver løses. Ge

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐ år

G s tl.

s ore

ko fide si terval

G s tl.

s ore

elses iveau

‐ år

ko fide si terval

% ko fide si terval

Rolleklarhed

Ta el . . Nok i for atio til at udføre ar ejdet. Ge

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl. s ore

ko fide si terval

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

ko fide si terval

G s tl.

s ore

elses iveau

‐

år

ko fide si terval

107

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el . . Nok vejled i g og i struktio til at udføre ar ejdet. Ge

udda elses iveau

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

ko fide si terval

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og

‐

år

ko fide si terval

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl. s ore

ko fide si terval

Ta el . . Klare ar ejdsopgaver. Ge e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

ko fide si terval

G s tl.

s ore

ko fide si terval

elses iveau

G s tl.

s ore

‐

år

ko fide si terval

Ta el . . Ej odsatrettede krav. Ge e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

ko fide si terval

G s tl.

s ore

ko fide si terval

elses iveau

G s tl.

s ore

‐

år

ko fide si terval

Kvantitative krav

Ta el . . Ikke tid ok til ar ejdsopgaver. Ge

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐ år

G s tl.

s ore

ko fide si terval

elses iveau

‐ år

ko fide si terval

G s tl.

s ore

108

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el . . Højt ar ejdste po ødve digt. Ge

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐ år

G s tl.

s ore

ko fide si terval

elses iveau

‐ år

ko fide si terval

G s tl.

s ore

Ta el . . Nødve digt at ar ejde over. Ge

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐ år

G s tl.

s ore

ko fide si terval

elses iveau

‐

G s tl.

s ore

år

ko fide si terval

Følelsesmæssige krav

Ta el .

Udda

else

. Følelses æssigt erørt af ar ejdet. Ge

‐

år

ko fide si terva

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

ko fide si terva

‐

år

ko fide si terva

G s tl.

s ore

G s tl.

s ore

elses iveau

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ledelseskvalitet

Ta el .

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

. Virkso hede s ål forklaret ift. opgaver. Ge

‐

år

ko fide si terva

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

ko fide si terva

‐

år

ko fide si terva

elses iveau

G s tl.

s ore

G s tl.

s ore

G s tl.

s ore

109

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el .

Udda

Alle

. Tilstrækkelige eføjelser ift. a svar. Ge

‐

else

år

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

ko fide si terval

‐

år

G s tl.

s ore

G s tl.

s ore

elses iveau

ko fide si terval

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el .

Udda

. Leder e gagerer sig i di faglige udvikli g? Ge

‐

else

år

ko fide si terva

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

ko fide si terva

‐

år

G s tl.

s ore

G s tl.

s ore

elses iveau

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . Leder i volverer dig i tilrettelæggelse af dit ar ejde? Ge e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og

udda elses iveau

‐ år

Udda

else

G s tl.

s ore

ko fide si terva

G s tl.

s ore

ko fide si terva

G s tl.

s ore

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . Leder giver dig ødve dig ris og ros for ar ejdet. Ge e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og

udda elses iveau

‐ år

Udda

else

G s tl.

s ore

ko fide si terva

G s tl.

s ore

ko fide si terva

G s tl.

s ore

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

110

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el .

Udda

. Ar ejde a erke dt og påskø

else

G s tl.

s ore

et af ledelse Ge

‐

år

ko fide si terva

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

G s tl.

s ore

år

G s tl.

s ore

‐

ko fide si terva

elses iveau

år

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . Modtager hjælp og støtte fra ær este leder. Ge

udda elses iveau

‐ år

Udda

else

G s tl.

s ore

ko fide si terva

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og

‐

G s tl.

s ore

år

G s tl.

s ore

‐

år

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el .

Udda

. Stoler på ud eldi ger fra ledelse . Ge

‐

else

G s tl.

s ore

år

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

G s tl.

s ore

år

G s tl.

s ore

ko fide si terva

elses iveau

‐

år

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Kollegialt samarbejde

Ta el .

Udda

else

G s tl.

s ore

. Kollegialt sa ar ejde. Ge

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

G s tl.

s ore

ko fide si terva

elses iveau

‐

år

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

111

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Negative handlinger

Ta el .

Udda

Alle

Gru dskole

asial

else

A del %

. A del % udsat for f sisk vold i de for

‐

år

A del

dr. på ar ejdspladse fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

A del %

‐

elses iveau

år

ko fide si terval

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . A del % udsat for trusler o vold i de for dr. på

ar ejdspladse fordelt på aldersgrupper

Alder

A del %

% ko fide si terval

‐

år

Ta el .

Udda

Alle

. A del % udsat for o

else

i g i de for

‐

år

dr. på ar ejdspladse fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

A del %

ko fide si terval

elses iveau

‐

år

ko fide si terval

A del %

ko fide si terval

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el . . A del % udsat for seksuel hika e i de for

udda elses iveau

‐ år

Udda

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

else

A del %

dr. på ar ejdspladse fordelt på aldersgrupper og

‐

år

A del

‐

år

A del %

ko fide si terval

112

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Depressive symptomer

Ta el .

Udda

else

G s tl.

s ore

. Depressive s

pto er. Ge

e s itlig s ore ‐

‐

år

G s tl.

s ore

ko fide si terva

fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

G s tl.

s ore

ko fide si terva

elses iveau

‐

år

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el .

Udda

. A gsts

else

pto er. Ge

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

ko fide si terva

elses iveau

‐

G s tl.

s ore

år

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Ta el .

Udda

. Stress. Ge

else

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

G s tl.

s ore

år

G s tl.

s ore

‐

ko fide si terva

elses iveau

år

G s tl.

s ore

‐

år

ko fide si terva

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

113

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Ta el .

. Kilde til stress. A del % fordelt på aldersgrupper og udda

‐

Ar ejde/

privatliv

Ar ejde

Pri atli

Både ar ejde og

pri atli

Ar ejde

Pri atli

Både ar ejde og

pri atli

Ar ejde

Pri atli

Både ar ejde og

pri atli

Ar ejde

Pri atli

Både ar ejde og

pri atli

Ar ejde

Pri atli

Både ar ejde og

pri atli

A del

år

% ko fide si terva

elses iveau

‐

år

A del

‐

år

% ko fide si terva

A de

l %

Alle

Gru dskole

Erhvervsfagli

Videregåe d

asial

Ta el .

Udda

. Ps kisk ar ejdsev e. Ge

G s tl.

s ore

e s itlig s ore ‐ fordelt på aldersgrupper og udda

‐

år

G s tl.

s ore

‐

år

ko fide si terva

elses iveau

‐

G s tl.

s ore

år

ko fide si terva

else

Alle

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

114

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Herunder ses Top‐10/ Bund‐10 for udvalgte variable for området ”Psykosocialt arbejdsmiljø,

mentale helbredsproblemer og psykisk arbejdsevne”.

Ta el .

. Følelses æssigt erørt af ar ejdet la dt u ge ar ejdstagere: Top‐

og u d‐

ra her

Bra her ed højeste grad af at li e følelses æssigt erørt af

ar ejdet Ge e s itlig s ore ‐

Religiøse i stitutio er og egra elses æse

Hospitaler

U der is i g

Læger, ta dlæger og d rlæger

Dagi stitutio er

Døg i stitutio er og hje

U i ersiteter og forsk i g

Va d, kloak og affald

Fil , presse og øger

Politi, eredska og fæ gsler

epleje

Bra her ed la est grad af at li e følelses æssigt erørt af

ar ejdet ge e s itlig s ore ‐

Elektro ik

Tra sport idler

Metal og aski er

Træ og ø ler

Tekstil og papir

Opførelse og edri i g af ggeri

Re gøri g

E ergi og råstoffer

I stallatio og reparatio af aski er og udst r

Tra sport af gods

Note: Der er forholds

is få respo de ter i e kelte ra her, h ilket ka edføre usikkerhed i de præ ise rækkefølge.

Ta el . . I dfl delse på hvorda ar ejdsopgaver liver løst la dt u ge ar ejdstagere: Top‐ og u d‐ ra her

Bra her ed højeste grad af i dfl delse på h orda

Bra her ed la est grad af i dfl delse på h orda

ar ejdsopga e li er løst Ge e s itlig s ore ‐

ar ejdsopga e li er løst ge e s itlig s ore ‐

I stallatio og reparatio af aski er og

Slagterier

udst r

Va d, kloak og affald

Restaura ter og arer

Elektro ik

Ke i og edi i

Fil , presse og øger

IT og teleko

u ikatio

U i ersiteter og forsk i g

Plast, glas og eto

Frisører og a de perso lig pleje

U der is i g

Ta el .

Træ og ø ler

Politi, eredska og fæ gsler

Døg i stitutio er og hje

Dagi stitutio er

Færdiggørelse af ggeri

A lægsar ejde

Ko tor

Hospitaler

og u d‐

ra her

epleje

Note: Der er forholds

is få respo de ter i e kelte ra her, h ilket ka edføre usikkerhed i de præ ise rækkefølge.

. Nok vejled i g og i struktio til at udføre ar ejdet la dt u ge ar ejdstagere: Top‐

Bra her ed højeste grad af ok ejled i g og i struktio tl

at udføre ar ejdet Ge e s itlig s ore ‐

Tekstil og papir

Hotel og a pi g

La d rug, sko rug og fiskeri

E gros

Frisører og a de perso lig pleje

Plast, glas og eto

Metal og aski er

Tra sport af gods

Butikker

Fil , presse og øger

Bra her ed la est grad af ok ejled i g og i struktio til

at udføre ar ejdet Ge e s itlig s ore ‐

Va d, kloak og affald

Slagterier

Re gøri g

I stallatio og reparatio af aski er og udst r

U der is i g

Ke i og edi i

Træ og ø ler

Tra sport af passagerer

Hospitaler

Opførelse og edri i g af ggeri

Note: Der er forholds

is få respo de ter i e kelte ra her, h ilket ka edføre usikkerhed i de præ ise rækkefølge.

115

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Herunder ses udvalgte variable stratificeret for køn for området ”Psykosocialt arbejdsmiljø,

mentale helbredsproblemer og psykisk arbejdsevne”.

Ta el . .

Følelses æssigt erørt af ar ejdet la dt

u ge ‐ år fordelt på kø .

Ge e s itlig s ore ‐ .

G s tl. s ore

K i der

Mæ d

Tabel 5.60.

Andelen blandt unge 18-29 år, der har

været udsat for trusler om vold fordelt på

køn.

Andel (%)

Kvinder

Mænd

10,3

7,0

Tabel 5.61.

Andelen blandt unge 18-29 år, der har

været udsat for mobning fordelt på køn.

Andel (%)

Kvinder

Mænd

10,6

10,2

Tabel 5.62.

Andelen blandt unge 18-29 år, der har

været udsat for seksuel chikane fordelt på

køn.

Andel (%)

Kvinder

Mænd

11,1

2,6

116

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 6: kemisk arbejdsmiljø (Kapitel 6)

Herunder ses de figurer, der henvises til i kapitel 6, men som ikke er vist i selve kapitlet.

Figur . . A erke dte ar ejds eti gede hudlidelser hos k i der ge e s it

‐ set i

forhold til a tal eskæftigede

Kilder: Ko tor for Ar ejdsskader, Ar ejdstils et

Figur . . A erke dte ar ejds eti gede hudlidelser hos æ d ge e s it

‐ set i

forhold til a tal eskæftigede

. Kilder: Ko tor for Ar ejdsskader, Ar ejdstils et

117

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Figur . . A del af adspurgte so a gi er, de har åde eller fugtige hæ der i dst ¼ af

tide , fordelt på aldersgrupper og afsluttet erh er sudda else. Kilde: AH

Detaljerede tabeller Arbejdsmiljø og Helbred 2016

Herunder ses de enkelte variable stratificeret på alder samt uddannelse og alder for området ”psykosocialt

arbejdsmiljø, mentale helbredsproblemer og psykisk arbejdsevne.

Tabel 6.1: Andel, der angiver at have hudkontakt med kemikalier mindst ¼-del af tiden, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

uddannelse

Udda

else

A del %

26,2

30,7

35,9

17,5

‐

år

A del %

25,0

7,7

20,2

10,8

‐

år

A del %

15,8

5,9

15,9

9,3

‐

år

% ko fide si terval

20.7753

26.7560

31.4651

14.7412

32.2811

35.0394

40.5516

20.4748

% ko fide si terval

21.4161

4.9736

18.5322

9.8589

28.7649

11.2549

21.8951

11.8806

% ko fide si terval

13.6348

3.3266

14.4449

8.1639

18.2677

9.5309

17.3355

10.4801

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Tabel 6.2: Andel, der angiver at have våde eller fugtige hænder mindst ¼-del af tiden, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

uddannelse

Udda

else

A del %

41,1

33,6

46,8

18,9

‐

år

A del %

36,5

13,6

30,1

13,2

‐

år

A del %

28,9

8,3

24,5

12,4

‐

år

% ko fide si terval

34.8358

29.4245

42.1115

16.0281

47.6545

37.9219

51.5520

22.0575

% ko fide si terval

32.5110

9.9535

28.1942

12.0873

40.5989

17.9861

31.9928

14.2835

% ko fide si terval

26.1540

5.2607

22.8480

11.1085

31.8438

12.4262

26.2450

13.7545

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

118

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.3: Andel, der angiver at have haft hudproblemer indenfor de seneste 12 måneder, fordelt på aldersgrupper og højest fuldførte

uddannelse

Udda

else

A del %

30,8

36,7

40,4

26,7

‐

år

A del %

28,0

17,5

23,6

22,2

‐

år

A del %

18,1

15,2

18,4

14,5

‐

år

% ko fide si terval

25.0951

32.4784

35.7656

23.3215

37.0671

41.1586

45.1135

30.2327

% ko fide si terval

24.3764

13.3199

21.8778

20.8711

31.9586

22.3030

25.3944

23.6374

% ko fide si terval

15.8228

11.1454

16.9236

13.0803

20.6516

20.1088

19.9844

15.9442

Gru dskole

asial

Erhvervsfaglig

Videregåe de

Tabel 6.4: Unge arbejdstagere, der har haft hudproblemer de seneste 12 måneder: Top‐10 og Bund‐10

Brancher med højest andel (%) af unge 18‐

Brancher med lavest andel (%) af unge 18‐29

29 år, der angiver hudproblemer inden for

år, der angiver hudproblemer inden for de

de seneste 12 måneder

seneste 12 måneder

24 Frisører og anden personlig pleje

19 Slagterier

22 Religiøse institutioner og

begravelsesvæsen

20 Nærings‐ og nydelsesmidler

01 Anlægsarbejde

31 Daginstitutioner

08 Installation og reparation af maskiner og

udstyr

25 Hotel og camping

06 Elektronik

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

71,2

53,0

51,3

48,2

46,6

45,0

44,1

43,3

43,1

42,9

16 IT og telekommunikation

12 Tekstil og papir

35 Undervisning

9,5

16,0

21,4

22,9

25,6

25,7

26,3

27,0

27,7

30 Transport af passagerer

05 Engros

34 Læger, tandlæger og dyrlæger

07 Energi og råstoffer

29 Transport af gods

17 Kontor

21 Politi, beredskab og fængsler

Note:

Der er forholdsvis få respondenter i enkelte brancher, hvilket kan medføre usikkerhed i den præcise

rækkefølge. AH2016 tillod ikke udtræk af brancher i forhold til vådt arbejde og hudkontakt med kemikalier.

119

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 7: Unge og sygefravær

Resultaterne i dette afsnit er baseret på sygefraværsrapporten udarbejdet på NFA

(Thorsen et al., 2018).

Sygefravær og alder

Nedenstående figurer viser sygefraværet for mænd og kvinder i forskellige aldersgrup‐

per (Figur 7.1‐7.2). Hvis man ser på det helt korte sygefravær af 1‐2 dages varighed, er

dette højest hos de unge og derefter faldende med alderen. En del af forklaringen på det

højere sygefravær hos yngre kvinder kan være sygefravær under graviditet, som indgår

under ’egen sygdom’.

Figur . og . : S gefraværet for kvi der og æ d opdelt på aldersgrupper og s geperioder es varig‐

hed. Baseret på periode

‐

. Kilde: NFA’s

ereg i ger aseret på DST’s fra ærsregister.

En del af forklaringen på det relativt lave sygefravær for 18‐19 årige kan være selektion

af hvem, der er på arbejdsmarkedet, korte ansættelser, og/eller lav jobsikkerhed under

sygdom i denne aldersgruppe. Langtidssygefraværet (over 30 dage) er lavest blandt de

helt unge i aldersgruppen 18‐19 år og 20‐24 år.

Psykosocialt arbejdsmiljø og sygefravær

For udvalgte variable fra kapitel 5 om det Psykosociale arbejdsmiljø, vises nedenfor

arbejdsmiljøfaktorerne indflydelse og følelsesmæssige krav, og deres sammenhæng

sygefravær, baseret på registeroplysninger.

120

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Psykisk arbejdsmiljø og sygefravær

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur . . A al ser af s gefravær og spørgeske asvar fra AH

o ps kisk ar ejds iljø la dt

da ske lø odtagere i aldere – år. S gefraværet er registeropl s i ger o s gefravær de

efterfølge de å eder a givet so pro e t af de ulige ar ejdstid. Kilde: NFA’s

ereg i ger

aseret på AH‐u dersøgelse og DST’s fra ærsregister ujusterede a al ser .

De psykiske arbejdsmiljøfaktorer ’Indflydelse’ og ’Følelsesmæssige krav’ viser en generel

sammenhæng med sygefravær, hvor lønmodtagere med godt psykisk arbejdsmiljø har

mindre sygefravær, og dem med dårligt psykisk arbejdsmiljø har højere sygefravær

(Figur 7.3). Forskellen i det procentvise sygefravær skyldes især det langvarige

sygefravær (over 30 dage), som er en del højere hos lønmodtagere, der rapporterer

dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det korte sygefravær (under 8 dage) er også højere hos

lønmodtagere med dårligt psykisk arbejdsmiljø, her er forskellene dog mindre. Det helt

korte sygefravær på 1‐2 dage varierer mindst.

Negative oplevelser og sygefravær

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur . : A al ser af s gefravær og spørgeske asvar fra AH

vedrøre de o i g sa t vold og

trusler la dt da ske lø odtagere i aldere – år. S gefraværet er registeropl s i ger o

s gefravær de efterfølge de å eder a givet so pro e t af de ulige ar ejdstid. Kilde: NFA’s

ereg i ger aseret på AH‐u dersøgelse og DST’s fra ærsregister ujusterede a al ser .

121

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Generelt har de lønmodtagere, som er udsat for negative oplevelser, højere sygefravær i

de efterfølgende 12 måneder, end de lønmodtagere, som ikke rapporterer disse

problemer (Figur 7.4). Mønstret minder om det, der ses for andre psykiske og fysiske

arbejdsmiljøpåvirkninger.

Fysisk hårdt arbejde og sygefravær

I undersøgelsen AH2014 blev deltagerne spurgt om, hvor fysisk hårdt deres arbejde var

på en skala fra 0 til 10. Deltagerne blev også spurgt om ergonomisk uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger, og hvor ofte de var udsat for de forskellige stillinger.

Figur . : A al ser af s gefravær og spørgeske asvar fra AH

o f sisk a stre gelse la dt da ske

lø odtagere i aldere – år. S gefraværet er registeropl s i ger for de efterfølge de å eder

a givet so pro e t af de ulige ar ejdstid. Kilde: NFA’s

ereg i ger aseret på AH‐u dersøgelse og

DST’s fra ærsregister ujusterede a al ser .

Selvvurderet fysisk anstrengelse (hårdt arbejde) viser en tydelig sammenhæng med

sygefravær, hvor lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde har højere sygefravær i de

efterfølgende 12 måneder end lønmodtagere med let eller uden fysisk anstrengelse i

arbejdet (Figur 7.5). Som beskrevet i kapitel 4 ovenfor, så angiver de unge erhvervsaktive

en statistisk signifikant højere grad af fysisk hårdt arbejde (4,3) end både arbejdstagerne

på 30‐49 år (3,4) og arbejdstagerne på 50‐64 år (3,5).

Udsættelse for hudpåvirkninger og sygefravær

Udsættelse for vådt arbejde og kemiske påvirkninger kan fx ske ved hyppig håndvask

eller hudkontakt med desinfektionsmidler eller rengøringsmidler og fører i en del til‐

fælde til arbejdsbetingede hudlidelser (se kapitel 6).

Lønmodtagere, der rapporterer, at de har et arbejde, som indebærer arbejde med våde

eller fugtige hænder eller hudkontakt med kemikalier, har i gennemsnit højere

sygefravær i de efterfølgende 12 måneder (Figur 7.6). Mønstret minder om det, der ses

for andre fysiske arbejdsmiljøpåvirkninger, hvor især det langvarige sygefravær er

højere.

122

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Udsættelse for hudpåvirkninger og sygefravær

- inddelt efter sygeperiodernes varighed

Figur . : A al ser af s gefravær og spørgeske asvar fra AH

vedrøre de vådt ar ejde, og

hudko takt ed ke ikalier la dt da ske lø odtagere i aldere ‐ år. S gefraværet er

registeropl s i ger for de efterfølge de å eder a givet so pro e t af de ulige ar ejdstid.

Kilde: NFA’s ereg i ger aseret på AH‐u dersøgelse og DST’s fra ærsregister ujusterede a al ser .

Som beskrevet ovenfor i kapitel 6, rapporterer en langt større andel af de unge

erhvervsaktive, at de har haft hudproblemer de sidste 12 måneder, sammenlignet med

aldersgrupperne 30‐49 år og 50‐64 år.

123

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 8: Anvendte spørgsmål fra AH2016

Tabel 8.1. Oversigt over variable anvendt i rapporten.

Faktor

Spørgsmål/definition

Svarkategorier og score/andel

Baggrundsfaktorer

Hvor arbejder unge

Hvornår arbejder unge?

(Arbejdstid)

Branche

På hvilket tidspunkt af døgnet arbejder du

sædvanligvis i din hovedbeskæftigelse?

Andel (%)

1. Fast dagarbejde (overvejende mellem kl. 06 og

18), 2.Fast aftenarbejde (overvejende mellem kl. 15

og 24), 3.Fast natarbejde (overvejende mellem kl.

24 og 05), 4.Skiftende arbejdstider med natarbejde,

5.Skiftende arbejdstider uden natarbejde.

Uddannelse

Helbred

Senest fuldførte uddannelse

Hvordan synes du, at dit helbred er alt i

alt?

Resultaterne viser andel (%) med ʹandet end fast

dagarbejdeʹ (svarkategori 2‐5)

Andel (%)

Gennemsnitlig score (1‐5)

1. Dårligt, 2.Mindre godt, 3.Godt , 4.Vældig godt,

5.Fremragende

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Andel (%)

Ja, dagligt; Ja, af og til; Har røget men ryger ikke

mere; Nej, har aldrig røget.

Andel (%)

Mindre end 5, 5‐9, 10‐14, 15 eller derover.

Andel (%)

0, 1, 2, 3‐4, 5 eller derover

Gennemsnitlig score (1‐5).

1.I meget ringe grad, 2.I ringe grad, 3.I nogen

grad, 4.I høj grad, 5. I meget høj grad.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Gennemsnitlig score (1‐5).

1.I meget ringe grad, 2.I ringe grad,3.I nogen grad,

4 I høj grad, 5. I meget høj grad.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Gennemsnitlig score (1‐5).

1.Meget tilfreds, 2.tilfreds, 3.hverken tilfreds eller

utilfreds, 4.utilfreds, 5.meget utilfreds.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Rygning I

Ryger du?

Hvis du ryger, hvor meget ryger du så om

dagen?

Hvor mange genstande alkohol

drikker du pr. dag i gennemsnit…

1.På hverdage (man‐tors)?

2. I weekenden (fre‐søndag)?

I hvilken grad synes du, at dine

arbejdsopgaver er interessante og

inspirerende?

Rygning II

Alkohol

Engagement

Jobusikkerhed

I hvilken grad er du bekymret for, at du

bliver arbejdsløs?

Jobtilfredshed

Hvor tilfreds er du med dit job som helhed,

alt taget i betragtning?

Arbejdsulykker og sikkerhedskultur

Arbejdsulykker

Har du inden for de sidste 12 måneder

været udsat for en eller flere

arbejdsulykker, som medførte mere end én

dags fravær?

Er du enig eller uenig i følgende udsagn

om sikkerheden på din arbejdsplads?

1. Jeg får den nødvendige vejledning og

instruktion i sikker udførelse af arbejdet?

2. Ledelsen opmuntrer medarbejderne til at

arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er

Andel (%)

1. Ingen ulykker, 2. Én ulykke, 3.To ulykker, 4.Tre

ulykker, 5.Fire eller flere ulykker.

Resultaterne viser andel (%), der har været udsat

for mindst én arbejdsulykke (svarkategori 2‐5).

Gennemsnitlig score (1‐5)

Spørgsmål 1‐4:

Ikke relevant ‐ 1. Meget uenig ‐ 2. Uenig ‐ 3. Enig ‐

4. Meget enig.

Spørgsmål 5:

Sikkerhedskultur

124

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

stram

3. Ledelsen inddrager medarbejderne i

beslutninger vedrørende sikkerhed.

4. Vi hjælper hinanden med at arbejde

sikkert, selv når arbejdsplanen er stram ...

5. Vi mener, at mindre ulykker er en

normal del af det daglige arbejde.

Sikkerhedsproblemer

Er du enig eller uenig i følgende udsagn

om sikkerheden på din arbejdsplads?

1. Jeg får den nødvendige vejledning og

instruktion i sikker udførelse af arbejdet?

2. Ledelsen opmuntrer medarbejderne til at

arbejde sikkert, selv når arbejdsplanen er

stram

3. Ledelsen inddrager medarbejderne i

beslutninger vedrørende sikkerhed.

4. Vi hjælper hinanden med at arbejde

sikkert, selv når arbejdsplanen er stram ...

5. Vi mener, at mindre ulykker er en

normal del af det daglige arbejde.

Ikke relevant ‐ 4. Meget uenig ‐ 3. Uenig ‐ 2. Enig ‐

1. Meget enig.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Personer, der har svaret ʹIkke relevantʹ

(svarkategori 6), er ikke taget med i

beregningerne.

Fysiske belastninger og smerte

Fysisk arbejdsevne

Hvordan vurderer du din nuværende

arbejdsevne i forhold til de fysiske krav i

dit arbejde?

Gennemsnitlig score (1‐5)

1. Dårlig, 2. Nogenlunde, 3. God, 4. Særdelses

god, 5. Fremragende.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Gennemsnitlig score (1‐10).

0 ~ Ikke hårdt ‐1 ‐2 ‐3 ‐4 ‐5 ‐6 ‐7 ‐8 ‐9 ‐10 ~

Maksimalt hård.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐

10).

Andel (%)

Aldrig ‐Sjældent ‐Ca. 1/4 af tiden ‐Ca. 1/2 af

tiden ‐Ca. 3/4 af tiden ‐Næsten hele tiden.

Resultaterne viser andel (%), der går eller

står mindst 1/4 af arbejdstiden (svarkategori

3‐6) samt andel (%), der går eller står mindst

3/4 af arbejdstiden (svarkategori 5‐6).

Fysisk hårdt arbejde

Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit

nuværende arbejde?

Gående, stående og

siddende arbejde

1. Hvor stor en del af din arbejdstid går

eller står du?

2. Hvor stor en del af din arbejdstid sidder

du?

Belastende

arbejdsstillinger samt

løft, skub eller træk af

tunge byrder

Løft i arbejdet

Hvor stor en del af din arbejdstid…

1. arbejder du med ryggen vredet eller

foroverbøjet uden at støtte med hænder og

arme?

2. har du armene løftet i eller over

skulderhøjde?

3. gør du de samme armbevægelser mange

gange i minuttet (fx pakkearbejde,

montering, maskinfødning, udskæring)?

4. sidder du på hug eller ligger på knæ, når

du arbejder?

5. skubber eller trækker du?

6. bærer eller løfter du?

Hvad vejer det, du bærer eller løfter,

typisk?

Aldrig ‐Sjældent ‐Ca. 1/4 af tiden ‐Ca. 1/2 af

tiden ‐Ca. 3/4 af tiden ‐Næsten hele tiden.

Resultaterne viser andel (%), der sidder

mindst 3/4 af arbejdstiden (svarkategori 5‐6).

Andel (%)

1.Aldrig, 2.Sjældent, 3.Ca. 1/4 af tiden, 4.Ca. 1/2 af

tiden, 5.Ca. 3/4 af tiden, 6.Næsten hele tiden.

I resultaterne præsenteres andel (%), der arbejder

i belastende arbejdsstillinger mindst 1/4 af

arbejdstiden (svarkategori 3‐6).

Andel (%)

Under 5 kg, 5‐15 kg, 16‐29kg, 30kg eller derover.

125

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Smerter

1. Har du på grund af smerter været

begrænset på dit arbejde indenfor de sidste

tre måneder?

2. Hvor ofte har du haft smerter indenfor

de seneste tre måneder?

Resultaterne viser andelen (%), der har typiske

løft på 16 kg eller derover, og andelen, der har

typiske løft på 30 kg eller derover.

Andel (%)

Nej, 1.Ja, 2.Lidt, 3.Ja, en del, 4.Ja, meget.

Resultaterne viser andel (%) som havde

smerter ‐ minimum enkelte gange indenfor

de sidste 3 måneder ‐ der var begrænsende

ʹen delʹ eller ʹmegetʹ i deres arbejde indenfor

samme periode (svarkategori 3‐4).

1.Slet ikke, 2.Enkelte gange, 3.Et par gange

om måneden, 4.Flere gange om ugen,

5.Dagligt.

Resultaterne viser andel (%) med smerter

flere gange ugentligt (svarkategori 4‐5).

Sundhedsfremmetilbud

Har du indenfor det sidste år fået tilbud

om brug af motionsfaciliteter eller ugentlig

motion via din arbejdsplads?

Andel (%).

1.Nej,2. Ja, tilbudt udenfor arbejdstiden, 3.Ja,

tilbudt i arbejdstiden.

Resultaterne viser andel (%) med tilbud om

motionsfaciliteter eller ugentlig motion

(svarkategori 2‐3).

Psykosocialt arbejdsmiljø, mentale helbredssymptomer og psykisk arbejdsevne

Indflydelse

Hvor ofte…

1. har du indflydelse på, hvordan du løser

dine arbejdsopgaver?

2. har du indflydelse på, hvornår du løser

dine arbejdsopgaver?

Hvor ofte…

1. bliver der stillet modsatrettede krav til

dig i dit arbejde?

2. ved du helt klart, hvad der er dine

arbejdsopgaver?

3. får du den information, du behøver for

at udføre dit arbejde?

4. får du den vejledning og instruktion, du

behøver for at udføre dit arbejde?

Gennemsnitlig score (1‐5).

1.Aldrig, 2. Sjældent, 3. Sommetider, 4. Ofte, 5.

Altid.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Gennemsnitlig score (1‐5)

Spørgsmål 1:

1.Altid, 2.Ofte, 3.Sommetider, 4.Sjældent, 5.

Aldrig

Spørgsmål 2‐4:

1.Aldrig, 2. Sjældent, 3. Sommetider, 4. Ofte, 5.

Altid.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Gennemsnitlig score (1‐5)

1. Aldrig ‐ 2. Sjældent ‐ 3. Sommetider ‐ 4. Ofte ‐ 5.

Altid.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Rolleklarhed

Kvantitative krav

Følelsesmæssige krav

Hvor ofte…

1. er det nødvendigt at holde et højt

arbejdstempo?

2.oplever du, at du har nok tid til dine

arbejdsopgaver?

3. Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde

over?

Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt

af dit arbejde?

Ledelseskvalitet

Hvor ofte…

1. forklarer din nærmeste leder dig

virksomhedens mål, så du forstår, hvad de

betyder for dine opgaver?

2. har du tilstrækkelige beføjelser i forhold

til det ansvar, du er pålagt i dit arbejde?

3. tager din nærmeste leder sig tid til at

engagere sig i din faglige udvikling?

Gennemsnitlig score (1‐5)

1. Aldrig, 2. Sjældent, 3.Sommetider, 4. Ofte, 5.

Altid.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5)

Gennemsnitlig score (1‐5)

1. Aldrig, 2. Sjældent, 3. Sommetider, 4. Ofte, 5.

Altid, 6. Har ingen leder.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Personer, der har svaret ʹHar ingen lederʹ

(svarkategori 6), er ikke taget med i

beregningerne.

126

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Kollegialt samarbejde

4. involverer din nærmeste leder dig i

tilrettelæggelsen af dit arbejde?

5. giver din nærmeste leder dig den

nødvendige ris og ros for dit arbejde?

6. bliver dit arbejde anerkendt og

påskønnet af ledelsen?

7. får du den hjælp og støtte, som du har

brug for, fra din nærmeste leder?

8. kan man stole på de udmeldinger, der

kommer fra ledelsen?

Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger,

når der opstår problemer, som kræver

løsninger?

Negative handlinger

Depressive symptomer

Angstsymptomer

Stress

Har du indenfor de sidste 12 måneder

været udsat for…

1. trusler om vold på din arbejdsplads.

2. udsat for fysisk vold på din

arbejdsplads.

3. udsat for mobning på din arbejdsplads?

4. udsat for seksuel chikane på din

arbejdsplads?

Major depressive inventory MDI‐score (12

spg.)

Hvor stor en del af tiden i de sidste 2

uger…

1. Har du følt dig trist til mode?

2. Har du manglet interesse for daglige

gøremål?

3. Har du manglet energi og kræfter?

4. Har du haft mindre selvtillid?

5. Har du haft dårlig samvittighed?

6. Har du følt at livet ikke var værd at leve?

7. Har du haft besvær med at koncentrere

dig, fx om at læse avis eller følge med i

fjernsyn?

8. Har du følt dig rastløs?

9. Har du følt dig stille eller fåmælt?

10. Har du haft besvær med at sove om

natten?

11. Har du haft nedsat appetit?

12. Har du haft øget appetit?

Fire spørgsmål, som stammer fra den

anerkendte Symptom Checklist (SCL)‐90.

I de sidste fire uger, hvor meget har du

været generet af…

1. at du pludselig bliver bange uden

grund?

2. nervøsitet eller indre uro.

3. anfald af rædsel eller panik?

4. at bekymre dig for meget?

Hvor ofte har du følt dig stresset i de sidste

to uger?

Gennemsnitlig score (1‐5)

Aldrig, 2. Sjældent, 3. Sommetider, 4. Ofte, 5.

Altid

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Andel (%)

1.Nej, aldrig, 2.Ja, sjældnere, 3.Ja, månedligt, 4. Ja,

ugentligt, 5. Ja, dagligt.

Resultaterne viser andel (%), der har været udsat

for negative handlinger (svarkategori 2‐5).

Gennemsnitlig score ( 0‐50).

Hele tiden, det meste af tiden, en hel del af tiden,

noget af tiden, lidt af tiden, på intet tidspunkt.

Scoren er beregnet som et gennemsnit af 12

spørgsmål, hvoraf to spørgsmål vedrørende

appetit og adfærdsændringer er sammenlagt til ét.

Den samlede score måler graden af depression,

kaldet Major Depression Inventory.

Gennemsnitlig score (0‐4)

0. Slet ikke, 1.Lidt, 2. Noget, 3.En hel del,

4.Særdeles meget.

Resultaterne viser den samlede score for antal

forskellige symptomer (0‐4).

Kilde til stress

Hvad var den vigtigste kilde til din stress?

Gennemsnitlig score (0‐4)

0. Aldrig, 1. Sjældent, 2.Sommetider, 3. Ofte, 4.

Hele tiden.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (0‐4).

Andel (%)

Arbejde, Privatliv, Både arbejde og privatliv.

Tillægsspørgsmål til de respondenter, der har

svaret en af kategorierne 1‐4 på spørgsmål om

stress.

127

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 250: Orientering om resultater af rapport om unges arbejdsmiljø og helbred, fra beskæftigelsesministeren

Psykisk arbejdsevne

Hvordan vurderer du din nuværende

arbejdsevne i forhold til de psykiske krav i

dit arbejde?

Gennemsnitlig score (1‐5)

1. Dårlig, 2. Nogenlunde, 3. God, 4. Særdeles god,

5. Fremragende.

Resultaterne viser den gennemsnitlige score (1‐5).

Kemisk arbejdsmiljø og hudproblemer

Hudkontakt med

kemikalier og vådt

arbejde

Hvor stor en del af din arbejdstid…

1. har du hudkontakt med kemikalier (fx

rengøringsmidler og desinfektionsmidler)?

2. er du udsat for at have våde eller fugtige

hænder?

Har du indenfor de seneste 12 måneder

haft hudproblemer på hænderne (kløe,

røde knopper, røde plamager, tør og revnet

hud og/eller små vandblærer)?

Andel (%)

1. Aldrig, 2.Sjældent, 3.Ca. 1/4 af tiden, 4.Ca. 1/2 af

tiden, 5. Ca. 3/4 af tiden, 6.Næsten hele tiden.

Resultaterne viser andel (%), der har hudkontakt

med kemikalier og vådt arbejde mindst 1/4 af

arbejdstiden (svarkategori 3‐6).

Andel (%).

1. Nej, 2.Ja, nogle dage, 3.Ja, en uge eller mere.

Resultaterne viser andel (%) med hudproblemer

(svarkategori 2‐3).

Hudproblemer

128

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

T 39 16 52 00

F 39 16 52 01

E [email protected]

W www.nfa.dk