Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 247
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om ATPs modregning i betalinger for KMDs pensi-
onssystem
CVR 10172748
5. marts 2019
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere jer om udviklingen i en verserende voldgiftssag
mellem ATP/Udbetaling Danmark og KMD om betalinger for KMD’s pensionssy-
stem.
Tvisten vedrører leverancen af et nyt pensionssystem samt betaling for det nuvæ-
rende it-system, som KMD ejer, i den tid hvor voldgiftssagen løber. KMD var op-
rindelig udvalgt til at levere det nye pensionssystem, men ATP afbrød i marts 2017
samarbejdet med KMD som leverandør, og indgav efterfølgende den 24. april 2017
en voldgiftsklage mod KMD med krav om økonomisk kompensation. KMD påstår
frifindelse over for ATP's nedlagte påstande og har samtidigt rejst et modkrav over
for ATP.
UDK besluttede sig medio februar for at modregne betaling til KMD for manglen-
de levering af ydelser.
For mig er det helt afgørende, at UDK leverer sin kerneydelse i form af sikker og
effektiv administration af ydelser til borgerne, herunder på området for udbetaling
af pensioner. Det er naturligvis alvorligt, hvis en juridisk og økonomisk tvist mel-
lem UDK og KMD skulle påvirke borgerne negativt.
Derfor bad jeg den 27. februar 2019 formanden for Udbetaling Danmarks bestyrel-
se, overborgmester Frank Jensen, om en skriftlig redegørelse, hvori bestyrelsen
skulle forsikre om, at udviklingen i voldgiftssagen og beslutningen om modregning
ikke ville få konsekvenser for borgerne i form af fejlagtig eller forsinket udbetaling
af ydelser.
Jeg har endvidere drøftet sagen med Frank Jensen fredag den 1. marts 2019 og
samme dag modtaget den vedlagte skriftlige redegørelse fra UDK, hvoraf det
fremgår, at UDK i sine kontrakter med KMD om kritiske systemer, herunder pen-
sionsløsningen, har sikret forsyningssikkerhed, og at KMD i tilfælde af tvist er for-
pligtet til at levere ydelserne.
J.nr.
2019-2019-1422