Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 246
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Status på udmøntningen af anbefalingerne fra arbejdsgruppen
om asbest
CVR 10172748
5. marts 2019
Kære beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere jer om status på udmøntningen af anbefalingerne
fra arbejdsgruppen om asbest. Status viser overordnet, at der er fremdrift i udmønt-
ningen af anbefalingerne.
Jeg kan oplyse jer om, at Arbejdstilsynet og Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø
i Bygge- og Anlæg er i fuld gang med at udmønte anbefalingerne om præcisering
og revidering af relevante vejledninger om asbest.
Samtidigt har Arbejdsmiljøforskningsfonden den 8. februar 2019 i forhold til anbe-
faling 4.4.4 om forskning udbudt et opslag fra Arbejdsmiljøforskningsfonden om
asbest.
Derudover har Arbejdstilsynet indledt en dialog med Miljøstyrelsen i forhold til an-
befaling 4.4.1 om udvidet samarbejde med miljømyndighederne i sager om over-
trædelse af miljølovgivningen om asbest.
Udmøntningen af anbefaling 4.2.12 om nedsættelse af den danske grænseværdi for
asbest håndteres i den task force, som jeg har bedt om at stå for et generelt eftersyn
af de danske grænseværdier i arbejdsmiljøet. Det faglige dokumentationsgrundlag
for grænseværdien for asbest forventes at blive leveret af NFA medio 2019.
I forhold til udmøntningen af anbefaling 4.4.3 om en redegørelse om Arbejdstilsy-
nets tilsyn med asbestarbejde, har Arbejdstilsynet oplyst, at der for nyligt er udvik-
let et nyt digitalt søgeredskab i Arbejdstilsynet, som forventes at kunne kvalificere
oplysninger om tilsynspraksis på asbestområdet. Arbejdstilsynet har indkaldt ar-
bejdsgruppen til et møde om redegørelsen den 29. marts 2019.
Jeg ser frem til at følge den videre udmøntning af anbefalingerne og holder jer fort-
sat løbende orienteret.
J.nr.
20195200069