Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 245
Offentligt
2025849_0001.png
Marts 2019
Revurdering og
anvendelse af
forlængelses-
reglerne i
sygedagpenge-
loven
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0002.png
2
Ankestyrelsen
Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15
Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice
Mailadresse: [email protected]
Hjemmeside:
www.ast.dk
ISBN nr.: 978-87-7811-359-7
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0003.png
3
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1. BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN ............................ 5
KAPITEL 2. HOVEDRESULTATER OG ANBEFALINGER .................. 7
2.1
HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER
............................................ 7
2.2
ANBEFALINGER
............................................................................... 12
KAPITEL 3. REGLERNE OM REVURDERING OG FORLÆNGELSE 14
KAPITEL 4. KOMMUNERNES ANVENDELSE AF
FORLÆNGELSESREGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN 16
4.1
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
............................................... 16
4.2
GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM AFKLARING AF
ARBEJDSEVNEN
................................................................................... 17
4.3
UNDERSØGELSENS RESULTATER
..................................................... 18
4.4
FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER
................................ 20
4.5
FIRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER
,
SOM IKKE ER I
OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS
.................................... 23
4.6
TIDSPUNKTET FOR FORLÆNGELSEN
................................................. 27
KAPITEL 5. KOMMUNERNES ANVENDELSE AF
FORLÆNGELSESREGLEN OM BEHANDLING OG FORVENTNING
OM TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET ........................... 29
5.1
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
............................................... 29
5.2
GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM BEHANDLING OG
FORVENTNING OM TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET
.................... 30
5.3
UNDERSØGELSENS RESULTATER
..................................................... 32
5.4
FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER
................................ 34
5.5
TRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER
,
SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE
MED REGLER OG PRAKSIS
..................................................................... 38
KAPITEL 6. OVERGANG TIL JOBAFKLARINGSFORLØB ............... 42
6.1
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
............................................... 42
6.2
GENERELT OM JOBAFKLARINGSFORLØB
........................................... 43
6.3
UNDERSØGELSENS RESULTATER
..................................................... 44
6.4
TRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER
................................. 46
6.5
TO EKSEMPLER PÅ VURDERINGER
,
SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE
MED REGLER OG PRAKSIS
..................................................................... 48
6.6
STANDSNINGSTIDSPUNKTET
............................................................ 50
6.7
TO EKSEMPLER PÅ STANDSNINGSTIDSPUNKT
.................................... 51
KAPITEL 7. OPLYSNINGSGRUNDLAGET......................................... 53
7.1
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
............................................... 53
7.2
GENERELT OM OPLYSNINGSGRUNDLAGET
........................................ 54
7.3
UNDERSØGELSENS RESULTATER
..................................................... 56
7.4
TRE EKSEMPLER PÅ TILSTRÆKKELIGT OPLYSNINGSGRUNDLAG
.......... 57
7.5
EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGT OPLYSNINGSGRUNDLAG
................. 60
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0004.png
4
KAPITEL 8. DE FORMELLE SAGSBEHANDLINGSREGLER ........... 62
8.1
SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
............................................... 62
8.2
GENERELT OM RETSSIKKERHEDSLOVENS
§ 7
A
................................. 63
8.3
UNDERSØGELSENS RESULTATER
..................................................... 63
8.4
GENERELT OM BEGRUNDELSE
......................................................... 65
8.5
REGLERNE OM BEGRUNDELSE KUN OPFYLDT I NOGEN GRAD
.............. 66
8.6
GENERELT OM PARTSHØRING
.......................................................... 68
8.7
HØJ GRAD AF OVERHOLDELSE AF REGLERNE OM PARTSHØRING
........ 68
8.8
GENERELT OM KLAGEVEJLEDNING
................................................... 70
8.9
UNDERSØGELSENS RESULTATER
..................................................... 71
KAPITEL 9. METODE .......................................................................... 72
9.1
GENERELT OM PRAKSISUNDERSØGELSEN
........................................ 72
9.2
UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER
.......................................... 72
9.3
ANALYSESKEMAER OG VURDERINGSGRUNDLAG
................................ 74
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0005.png
5
KAPITEL 1
1. Baggrund for
undersøgelsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt
Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse af
udvalgte kommuners praksis om revurdering efter sygedag-
pengelovens § 24 og anvendelsen af forlængelsesreglerne i
sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.
Baggrunden for praksisundersøgelsen er, at der ser ud til at
være en kommunal variation i andelen af sygedagpengemod-
tagere, som overgår til jobafklaringsforløb ved revurderings-
tidspunktet. Af evalueringen af det fremrykkede revurderings-
tidspunkt, som Deloitte har udarbejdet for STAR,
1
ser det
umiddelbart ud til, at variationen knytter sig til kommunernes
praksis for brugen af forlængelsesreglen i sygedagpengelovens
§ 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen.
Formålet med undersøgelsen
Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, hvordan
kommunerne anvender forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, nr.
2 og 3, ved revurderingstidspunktet. Dette har betydning for,
om den enkelte borger kan få forlænget sygedagpengeperio-
den, eller om borgeren i stedet vurderes at have ret til et job-
afklaringsforløb. Undersøgelsen tager afsæt i kommunernes
afgørelser, hvor:
Sygedagpengeperioden er forlænget efter § 27, stk. 1, nr.
2, da det anses for nødvendigt at gennemføre virksom-
hedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med
henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, og
dette kan ske inden for 69 uger.
Sygedagpengeperioden er forlænget efter § 27, stk. 1, nr.
3, da den sygemeldte er under eller venter på lægelig be-
handling, og den pågældende efter en lægelig vurdering
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæf-
tigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunk-
tet.
Sygedagpengeperioden ikke er blevet forlænget ved revur-
deringstidspunktet, og borgeren er derfor overgået til et
HVORDAN
ANVENDER
KOMMUNERNE
FORLÆNGELSES-
REGLERNE?
1
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejdet af Deloitte
(2017): ”Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt” – delanaly-
se 1.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0006.png
6
jobafklaringsforløb, fordi pågældende fortsat er uarbejds-
dygtig på grund af egen sygdom.
Ankestyrelsen har tidligere undersøgt, hvordan kommunerne
ved revurderingstidspunktet forstod og anvendte reglerne om
forlængelse og jobafklaringsforløb. Denne praksisundersøgelse
omfattede også afgørelser efter sygedagpengelovens § 27, stk.
1, nr. 2 og 3, samt sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge
ophører, og den sygemeldte overgår til jobafklaringsforløb.
2
Rapporten er skrevet med læring for øje. Tanken er, at kom-
munale praktikere kan få vejledning om netop det spørgsmål,
de arbejder med. Det er også baggrunden for, at der til hvert
kapitel er udarbejdet en lille sammenfatning med konkrete an-
befalinger om de emner, der behandles i kapitlet.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af et mindre antal sager
fra hver af de 13 deltagende kommuner. Formålet har dermed
ikke været at måle de enkelte kommuners praksis. Konklusio-
ner og anbefalinger er baseret på undersøgelsens samlede re-
sultat.
Kort om sygedagpengereformen
Med sygedagpengereformen fra 2014 blev der
indført en ny sygedagpengemodel, som blandt
andet medførte, at tidspunktet for revurdering
blev rykket frem fra 52 uger til 22 uger, samt at
sygemeldte blev sikret økonomisk tryghed
gennem hele perioden med uarbejdsdygtighed på
grund af sygdom. Sygemeldte, som ved
revurderingstidspunktet ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden, selv om de fortsat er
uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, har ret
til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
2
Ankestyrelsen (2015): ”Ankestyrelsens praksisundersøgelse – Revurdering
og forlængelse af sygedagpengeperioden”.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0007.png
7
KAPITEL 2
2. Hovedresultater og
anbefalinger
Ankestyrelsen har undersøgt 13 kommuners praksis om an-
vendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven § 27,
stk. 1, nr. 2 og 3, og overgang til jobafklaringsforløb ved re-
vurderingstidspunktet.
I UNDERSØGELSEN INDGÅR 127 SAGER, HERAF:
49 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, om
afklaring af arbejdsevnen.
28 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, om
behandling og forventet tilbagevenden til arbejdsmar-
kedet.
50 sager om stop af sygedagpenge og overgang til job-
afklaringsforløb.
2.1 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER
To tredjedele af afgørelserne er i overensstemmelse
med sygedagpengelovens regler
Undersøgelsen viser, at kommunerne i 81 ud af 127 sager har
truffet afgørelse i overensstemmelse med regler og praksis. De
resterende sager er ikke i overensstemmelse med regler og
praksis. De sager ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis
det havde været klagesager.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0008.png
8
Overordnet set kan det konkluderes, at det særligt er
kommunernes afgørelser om ophør af sygedagpenge og
overgang til jobafklaringsforløb, der er i overensstem-
melse med regler og praksis.
Derimod er en større andel af de sager, hvor der er truf-
fet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalin-
gen, ikke i overensstemmelse med regler og praksis.
Hvorfor er nogle af afgørelserne ikke korrekte?
Der er forskellige grunde til, at afgørelserne ikke er i overens-
stemmelse med regler og praksis. I nogle sager er forlængel-
sesbetingelserne ikke opfyldt, mens andre sager ikke er til-
strækkeligt oplyste til at vurdere forlængelsesbetingelserne.
Der er også enkelte sager, hvor borgeren ikke er uarbejdsdyg-
tig.
Forlængelsesbetingelserne er ikke opfyldt
I 52 procent af de sager, der ikke er korrekte, er ingen af for-
længelsesbetingelserne opfyldt. De sager ville være blevet
ændret, hvis der havde været tale om klagesager.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0009.png
9
DEN HELBREDS-
MÆSSIGE TIL-
STAND ER UAF-
KLARET
Årsagen til, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt,
er typisk, at den helbredsmæssige tilstand ikke er tilstrække-
ligt afklaret til at vurdere borgerens arbejdsevne på længere
sigt. I tilfælde, hvor borgerens helbredsmæssige tilstand er
uafklaret, er det ikke muligt at konstatere et sikkert behov for
afklaring af borgerens arbejdsevne. Det er heller ikke muligt at
angive en sikker vurdering af, at borgeren vil kunne vende til-
bage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. I de situationer
skal borgeren overgå til et jobafklaringsforløb.
Sager, der ikke er tilstrækkeligt oplyste
41 procent af de sager, der ikke er korrekte, er ikke tilstræk-
keligt oplyste til, at kommunerne kunne træffe afgørelse. Disse
sager ville være blevet hjemvist, hvis der havde været tale om
klagesager.
DEN HELBREDS-
MÆSSIGE TIL-
STAND ER IKKE
TILSTRÆKKELIGT
BESKREVET PÅ
REVURDERINGS-
TIDSPUNKTET
I sagerne, der ikke er tilstrækkeligt oplyste, er der typisk tale
om, at borgerens helbredstilstand ikke er tilstrækkeligt be-
skrevet på revurderingstidspunktet til at vurdere forlængel-
sesmulighederne. Det skyldes enten, at der mangler lægelige
oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand på vurde-
ringstidspunktet, eller at kommunen ikke har fået svar fra læ-
gen, som er tilstrækkelige til at vurdere forlængelsesmulighe-
derne. Det kan også være situationer, hvor borgeren skal til
en undersøgelse kort tid før revurderingstidspunktet, og kom-
munen ikke har indhentet oplysninger om resultatet af under-
søgelsen.
Nedenfor gennemgås de forskellige afgørelsestyper og de typi-
ske situationer, hvor afgørelsen ikke er korrekt.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0010.png
10
IKKE BEHOV FOR
AFKLARING AF
ARBEJDSEVNEN
Afklaring af arbejdsevnen
Af de afgørelser efter § 27, stk. 1, nr. 2, der ikke er korrekte,
er forlængelsesbetingelsen ikke opfyldt i 63 procent af sager-
ne. Borgeren skulle i de sager være overgået til jobafklarings-
forløb. Årsagen til, at forlængelsesbetingelsen ikke er opfyldt,
er typisk, at der ikke var behov for en afklaring af arbejdsev-
nen. Hvis borgeren eksempelvis er i et behandlingsforløb eller
afventer udredning, er det ikke muligt at vurdere, om der vil
blive behov for en afklaring af arbejdsevnen.
33 procent af sagerne er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at der
kan foretages en vurdering. Typisk mangler der aktuelle hel-
bredsoplysninger på revurderingstidspunktet.
Behandling og forventning om tilbagevenden til ar-
bejdsmarkedet
Af de afgørelser efter § 27, stk. 1, nr. 3, der ikke er korrekte,
er forlængelsesbetingelsen ikke opfyldt i 50 procent af sager-
ne. De typiske årsager hertil er, at borgeren ikke er i behand-
ling, eller at der ud fra en helhedsvurdering ikke er en til-
strækkelig sikker vurdering af, at borgeren vil kunne vende til-
bage til arbejdsmarkedet inden for tidsperioden.
I 43 procent af sagerne er der ikke et tilstrækkeligt oplys-
ningsgrundlag. Typisk mangler der en lægelig vurdering af
prognose og tidsperspektiv. Det kan enten være, fordi kom-
munerne ikke har indhentet oplysninger herom, eller fordi læ-
gen ikke har besvaret kommunernes spørgsmål tilstrækkeligt
kvalificeret.
Overgang til jobafklaringsforløb
Hovedårsagen til, at afgørelserne om ophør af sygedagpenge
og overgang til jobafklaringsforløb ikke er korrekte, er, at hel-
bredstilstanden ikke er tilstrækkeligt beskrevet på revurde-
ringstidspunktet.
BORGEREN ER
IKKE I
BEHANDLING
ELLER
IKKE TILSTRÆK-
KELIG SIKKER
VURDERING AF
MULIGHED FOR
AT VENDE
TILBAGE
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0011.png
11
Kommunerne anvender i høj grad den korrekte dato
Ankestyrelsen har undersøgt, om kommunerne anvender den
korrekte dato for ophør af sygedagpenge, og om kommunerne
lader en forlængelse have virkning fra det korrekte tidspunkt.
Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad anvender den
korrekte dato for ophør eller forlængelse af udbetalingen af
sygedagpenge.
De formelle sagsbehandlingsregler er i høj grad opfyldt
Undersøgelsen viser, at i alle sager, hvor der er truffet afgørel-
se om ophør af sygedagpenge, har kommunerne foretaget en
samlet vurdering af borgerens behov for hjælp efter retssik-
kerhedslovens § 7 a.
I hovedparten af sagerne er vurderingen efter retssikkerheds-
lovens § 7 a foretaget rettidigt.
Undersøgelsen viser også, at kommunerne i høj grad opfylder
forvaltningslovens regler om afgørelsens form og krav til be-
grundelse, partshøring og klagevejledning.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0012.png
12
2.2 ANBEFALINGER
Ankestyrelsen har på baggrund af sin gennemgang af sagerne
og de resultater og konklusioner, der er beskrevet ovenfor,
identificeret en række anbefalinger til kommunernes sagsbe-
handling.
I de enkelte kapitler i rapporten er disse anbefalinger nærmere
uddybet.
UNDERSØGELSEN GIVER SÆRLIGT ANLEDNING
TIL FØLGENDE ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE:
Kommunerne skal sikre, at der er et tilstrække-
ligt oplyst grundlag til at vurdere, om sygedag-
pengeperioden skal forlænges, eller om borgeren
skal henvises til et jobafklaringsforløb.
Der kan ikke opstilles retningslinjer for, hvilke oplys-
ninger der er nødvendige at indhente, da det altid be-
ror på en konkret vurdering.
Der skal foreligge oplysninger, der beskriver borgerens
helbredsmæssige tilstand på vurderingstidspunktet.
Kommunerne skal under sygeforløbet løbende
følge op på borgerens situation og registrere re-
levante oplysninger i kommunens journal.
Oplysninger om sygeforløbet er væsentlige, når der i
forbindelse med revurdering skal foretages en hel-
hedsvurdering af borgerens situation.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at
forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2,
om afklaring af arbejdsevnen ikke kan anvendes
alene til en afklaring af den helbredsmæssige til-
stand. Der skal også være konstateret et behov
for afklaring af arbejdsevnen.
Hvis der er konstateret et behov for afklaring af ar-
bejdsevnen, skal kommunerne være opmærksomme
på, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at afklarin-
gen kan gennemføres inden for 69 uger.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0013.png
13
Kommunerne skal ved anvendelsen af forlængel-
sesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 3, om be-
handling og forventning om tilbagevenden til ar-
bejdsmarkedet være opmærksomme på, om bor-
geren er i behandling. Der skal være tale om be-
handling, som kan genskabe arbejdsevnen.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om lægelig
anbefalet behandling, bør kommunen spørge ind til
indholdet af behandlingen og behandlingssigtet.
Hvis borgeren er i behandling på revurderingstids-
punktet, bør kommunen spørge den behandlende læge
eller egen læge om prognose og tidsperspektiv for be-
handlingen.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at de læ-
gelige oplysninger ikke kan stå alene, men at der skal
foretages en helhedsvurdering af sagens samlede op-
lysninger.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at
helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens §
7 a foretages rettidigt.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at
begrundelsen for afgørelsen indeholder en rede-
gørelse for de faktiske omstændigheder, som
kommunen lægger vægt på ved deres vurdering.
Der skal i afgørelsen henvises til den på afgørelses-
tidspunktet gældende lovbekendtgørelse med henvis-
ning til lovbekendtgørelsens nummer og dato.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0014.png
14
KAPITEL 3
3. Reglerne om revurdering
og forlængelse
Formålet med kapitlet er at give et overblik over de anvendte
regler i undersøgelsen om revurdering og forlængelse.
§
REGLERNE OM REVURDERING OG FORLÆNGELSE
Reglerne om revurdering findes i sygedagpengelovens §
24, stk. 1.
Revurderingstidspunktet indtræder ved udgangen af den
måned, hvor der er udbetalt løn eller sygedagpenge på
grund af sygdom i mere end 22 uger inden for de forud-
gående ni kalendermåneder.
Reglerne om forlængelsesmulighederne findes i sygedag-
pengelovens § 27, stk. 1.
Der findes syv forlængelsesmuligheder. Det er en forud-
sætning for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge
ud over revurderingstidspunktet, at mindst én af forlæn-
gelsesbestemmelserne er opfyldt.
Senest ved revurderingstidspunktet skal kommunen på et op-
lyst grundlag træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperi-
oden skal forlænges, eller om den sygemeldte skal henvises til
et jobafklaringsforløb.
Det betyder, at hvis borgeren er uarbejdsdygtig på revurde-
ringstidspunktet, så skal en af forlængelsesbetingelserne være
opfyldt for, at borgeren fortsat kan modtage sygedagpenge. Er
betingelserne ikke opfyldt, overgår borgeren til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Hvis kommunen træffer afgørelse om afslag på forlængelse af
sygedagpengeperioden, skal det fremgå af afgørelsen, at alle
syv forlængelsesmuligheder har været vurderet.
Ingen af forlængelsesgrundene i sygedagpengelovens § 27,
stk. 1, har forrang i forhold til de øvrige regler i bestemmelsen.
Kommunen skal ved forlængelse af sygedagpengeperioden an-
vende den regel, som på tidspunktet for beslutningen om for-
længelse, er mest relevant at benytte i det konkrete tilfælde.
PRINCIPAFGØ-
RELSE 142-10
Forlængelsesreg-
lerne er ikke
rangordnet
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0015.png
15
Hvis kommunen forlænger udbetalingen af sygedagpenge, skal
kommunen løbende følge op på, om betingelserne for forlæn-
gelse fortsat er til stede. Hvis borgeren ikke længere opfylder
betingelserne for forlængelse, skal kommunen tage stilling til,
om en af de øvrige forlængelsesbetingelser er opfyldt.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0016.png
16
KAPITEL 4
4. Kommunernes anvendelse
af forlængelsesreglen om af-
klaring af arbejdsevnen
49 SAGER OM FORLÆNGELSE EFTER § 27 STK. 1
NR. 2
Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er
der 49 sager, hvor kommunerne har afgjort, at udbeta-
lingen skulle forlænges efter § 27, stk. 1, nr. 2, om afkla-
ring af arbejdsevnen. Dette kapitel er baseret på de 49
sager.
4.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
Undersøgelsen viser, at i mere end halvdelen af sagerne er af-
gørelsen ikke i overensstemmelse med regler og praksis.
I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med
regler og praksis, skyldes det i en overvejende del af sagerne,
at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt. I en mindre
del af sagerne skyldes det, at sagen ikke er tilstrækkeligt op-
lyst.
I størstedelen af sagerne var tidspunktet for forlængelsen fast-
sat korrekt.
Undersøgelsens resultater om forlængelsesbestemmelsen om
afklaring af arbejdsevnen giver anledning til følgende anbefa-
linger fra Ankestyrelsen:
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0017.png
17
ANBEFALINGER
Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlæn-
gelsesbestemmelsen ikke kan anvendes alene til en
afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal
også være konstateret et behov for afklaring af ar-
bejdsevnen.
Kommunerne skal være opmærksomme på, om borge-
ren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet uden
iværksættelse af afklarende foranstaltninger. I så fald
vil der ikke være behov for en afklaring af arbejdsev-
nen.
Hvis der er konstateret et behov for afklaring, skal
kommunerne være opmærksomme på, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at afklaringen kan gennem-
føres inden for 69 uger.
4.2 GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM
AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN
§
PRINCIPAFGØ-
RELSE D-5-03
Forlængelse efter
reglen om afkla-
ring af arbejdsev-
nen kræver, at
der er et sikkert
behov for afkla-
ring.
I det følgende beskriver vi reglen om afklaring af arbejdsev-
nen.
REGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN
Bestemmelsen findes i sygedagpengelovens § 27, stk. 1,
nr. 2:
§ 27.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge syge-
dagpengeperioden for personer, der er omfattet af revur-
deringstidspunktet i § 24, når
1) …
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksom-
hedspraktik eller andre afklarende foranstaltnin-
ger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes
arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden
forlænges i op til 69 uger,
3) …
Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter
bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, når det anses for
nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre af-
klarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sy-
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0018.png
18
PRINCIPAFGØ-
RELSE 14-18
Når der er en for-
ventning om, at
den sygemeldte
kan genoptage
erhvervsmæssig
beskæftigelse i
hidtidigt omfang,
vil det som ud-
gangspunkt ikke
være nødvendigt
at afklare den sy-
gemeldtes ar-
bejdsevne. Det
gælder, selvom
kommunen iværk-
sætter en virk-
somhedspraktik
med henblik på at
optrappe arbejds-
tiden.
PRINCIPAFGØ-
RELSE D-6-08
Der skal være til-
strækkelig sikker-
hed eller sandsyn-
lighed for, at af-
klaring af arbejds-
evnen kan ske in-
den for tidsperio-
den, ellers kan
bestemmelsen ik-
ke finde anvendel-
se.
PRINCIPAFGØ-
RELSE D-8-03
Forlængelse af
dagpengeperioden
med henblik på
afklaring af ar-
bejdsevnen kunne
ikke overstige 2 x
13 uger (nu 69
uger), selv om af-
klaringen ikke var
afsluttet inden pe-
riodens udløb.
gemeldtes arbejdsevne, så sygedagpengeperioden forlænges i
op til 69 uger.
Behov for afklaring af arbejdsevnen
Formålet med en afklaring af arbejdsevnen er, at kommunen
kan træffe beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilby-
des.
Det skal afklares, hvor meget borgeren vil være i stand til at
arbejde fremover, så kommunen på den baggrund kan afgøre,
om borgeren har brug for støtte i forhold til at vende tilbage til
arbejdsmarkedet.
Det er afgørende for at forlænge efter bestemmelsen, at der
på vurderingstidspunktet er konstateret et behov for at afklare
borgerens endelige arbejdsevne.
Borgerens helbredsmæssige tilstand skal være tilstrækkeligt
afklaret til, at det er muligt at vurdere borgerens arbejdsevne
på længere sigt. I modsat fald er det ikke muligt at konstatere
et behov for afklaring af den endelige arbejdsevne. Det bety-
der, at der ikke kan ske forlængelse, hvis det ikke er udeluk-
ket, at borgeren vil kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet
efter behandling eller eventuelle andre tiltag, der vil kunne
genskabe borgerens arbejdsevne.
Gennemføre afklaring af arbejdsevnen
Hvis der er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen,
er det yderligere en betingelse for forlængelse, at afklaringen
med tilstrækkelig sikkerhed kan gennemføres inden for perio-
den på 69 uger.
Det er ikke muligt at forlænge sygedagpengeperioden samlet
set i mere end 69 uger efter bestemmelsen om afklaring af ar-
bejdsevnen. Det er derfor ikke muligt at forlænge sygedag-
pengeperioden yderligere, hvis afklaringen ikke kan afsluttes
inden for tidsperioden. Der kan heller ikke ses bort fra ventetid
på iværksættelse af virksomhedspraktik eller andre afklarende
foranstaltninger.
4.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER
Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og da-
tagrundlag i forhold til afgørelser om forlængelse af sygedag-
pengeudbetalingen efter forlængelsesreglen om afklaring af
arbejdsevnen.
Undersøgelsen viser, at kommunerne i 22 sager, svarende til
45 procent, har truffet en afgørelse, der samlet set er i over-
ensstemmelse med regler og praksis. I 27 sager, svarende til
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0019.png
19
55 procent, er afgørelsen samlet set ikke i overensstemmelse
med regler og praksis.
Se tabel 4.1.
I de 27 sager, hvor afgørelsen ikke er korrekt, er årsagen i 17
sager, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt. Ni sa-
ger er ikke tilstrækkeligt oplyst. I en sag falder besvarelsen i
kategorien andet. I den sag er betingelsen om uarbejdsdygtig-
hed ikke opfyldt.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0020.png
20
4.4 FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN-
GER
Nedenfor gennemgås fire konkrete eksempler, hvor der i alle
tilfælde er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen,
og hvor afklaringen med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne gen-
nemføres indenfor perioden på 69 uger.
BEHANDLINGS-
MULIGHEDER
UDTØMTE
Sag nr. 43:
Sagen handler om en 50-årig borger, der
blev sygemeldt den 3. april 2017 grundet KOL. Borgeren
blev sygemeldt fra beskæftigelse som pædagog 35 ti-
mer om ugen.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om
afklaring af arbejdsevnen.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. Egen læge oplyste, at borgeren havde KOL i
svær grad, og at hun fik den relevante behandling. Be-
handlingsmulighederne var udtømte og helbredstilstan-
den var stationær. Lægen vurderede, at borgeren havde
en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Det var ikke
muligt at vurdere, i hvilket omfang arbejdsevnen var
nedsat uden en afprøvning. Der var derfor grundlag for
at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter bestem-
melsen om afklaring af arbejdsevnen.
FOREBYGGENDE
BEHANDLING
Sag nr. 51:
Sagen handler om en 44-årig borger, der
blev sygemeldt den 31. marts 2017 fra sit arbejde som
chauffør. Borgeren blev sygemeldt på grund af en neu-
rologisk lidelse. Borgeren blev under sygemeldingen ud-
redt, og blev i den forbindelse diagnosticeret med dis-
semineret sklerose. Som følge af sklerosen havde bor-
geren let nedsat kraft og følesans. Derudover havde
borgeren af og til en følelse af at være kognitivt påvirket
og havde udtalt træthed. Desuden havde borgeren tin-
nitus i højre øre, og det var usikkert, om det skyldes
sklerosen. Borgeren havde udviklet mavesår under sy-
gemeldingen. Borgeren blev behandlet med biologisk
medicin for sklerosen, og havde siden ikke haft egentli-
ge attacks. Borgeren havde bivirkninger af behandlingen
i form af hyppige toiletbesøg. Borgeren var desuden
bange for, at der ville komme et nyt attack, og var på-
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0021.png
21
ANKESTYRELSEN
BEMÆRKER
Når der er tale om
kronisk sygdom, der
er fremadskridende,
kan det være relevant
at afklare arbejdsev-
nen uanset viden om,
at der ikke er tale om
afklaring af den ende-
lige arbejdsevne.
virket af denne frygt. Egen læge vurderede, at der ikke
var tegn på, at borgeren var ved at udvikle en depressi-
on. Desuden vurderede egen læge, at borgeren i den
daværende situation nok ville være stationær år frem.
Revurderingstidspunktet indtrådte den 31. oktober
2017. Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreg-
len om afklaring af arbejdsevnen.
Ankestyrelsen
vurderer, at kommunens afgørelse er
korrekt. Egen læge vurderede, at borgerens tilstand var
stationær og formentligt ville være det år frem. Borge-
ren var alene i forebyggende behandling for sklerose, og
der var ikke andre behandlingsmuligheder på afgørel-
sestidspunktet. Egen læge oplyste, at der ville være
skånehensyn i forhold til nedsat arbejdstid, og at borge-
ren langsomt skulle øge timetallet, indtil hun fornem-
mede, at hun blev udtrættet.
AFKLARING I
FORHOLD TIL OR-
DINÆRT ARBEJDE
Sag nr. 53:
Sagen handler om en 55-årig borger, der
blev sygemeldt den 31. marts 2017 på grund af depres-
sion, mavesmerter og diabetes 2 med følgesygdomme
som nedsat syn og nervepåvirkning af ben. Borgeren
blev sygemeldt fra ledighed.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om
afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgø-
relsen med, at lægen havde beskrevet kroniske og sta-
tionære lidelser. Lægen forventede ikke, at borgeren
igen ville kunne komme til at arbejde på fuld tid. Borge-
ren var på tidspunktet i gang med en optrænende prak-
tik som sluttede den 3. december 2017. Kommunen
forventede, at borgeren herefter ville være på 35 timer
om ugen og derfor ville kunne raskmeldes.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. Der var behov for en afklaring af arbejdsevnen
og ikke alene en optrapning af arbejdstiden i en praktik.
Borgerens depression var stabiliseret, så det var de
kroniske og stationære lidelser, der var årsag til uar-
bejdsdygtigheden. Egen læge var i tvivl, om borgeren
ville kunne vende tilbage til arbejde på 37 timer. Det
PRINCIPAFGØ-
RELSE 152-12
Bestemmelsen om
afklaring af ar-
bejdsevnen om-
fatter også afkla-
ring i forhold til
ordinært arbejde.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0022.png
22
seneste ordinære arbejde, borgeren havde været i, var
som skibsassistent i 2014.
BEHANDLINGS-
FORLØB IKKE
AFSLUTTET
Sag nr. 101:
Sagen handler om en 45-årig borger, der
blev sygemeldt 26. april 2017 på grund af fibromyalgi.
Hun havde smerter og sov dårligt. Hun havde også kon-
centrations- og hukommelsesproblemer. Borgeren blev
sygemeldt fra ledighed.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om
afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgø-
relsen med, at borgeren var sygemeldt fra ledighed på
grund af gener fra fibromyalgi. Generne var universelle
muskelsmerter. Borgeren havde smerter i hvile og om
natten. Smerterne forværredes ved belastning og gav
kognitive problemer (hukommelses- og koncentrations-
besvær). Borgeren var ikke god bogligt og havde altid
arbejdet inden for landbrug. Borgeren havde siden 9.
maj 2017 været i behandlingsforløb på smerteklinik.
Borgerens medicin var under justering. Hun havde gen-
nemgået smertetacklingskursus og psykologforløb. Bor-
gerens læge vurderede, at borgerens funktionsniveau
var meget nedsat, og at overtræning/belastning ville fø-
re til øgede smerter.
Ankestyrelsen
vurderer, at kommunens afgørelse er
korrekt. Egen læge oplyste, at borgeren havde nedsat
funktionsniveau. Borgerens tilknytning til arbejdsmar-
kedet havde været ustabil, og hun havde ikke forud-
sætninger for at varetage andre arbejdsopgaver end fy-
sisk krævende. Borgeren var tilknyttet et forløb på
smerteklinik, hvor der var tre gange tilbage. Forløbet på
smerteklinikken var derfor næsten afsluttet, og lægen
forventede ikke bedring af arbejdsevnen.
PRINCIPAFGØ-
RELSE 153-12
Det er ikke en be-
tingelse for for-
længelse, at den
helbredsmæssige
tilstand er statio-
nær. Tilstanden
skal være til-
strækkelig afklaret
til, at det er mu-
ligt at konstatere
et sikkert behov
for afklaring. Der-
udover skal der
være tilstrækkelig
sikkerhed for, at
både den hel-
bredsmæssige til-
stand og arbejds-
evnen kan afkla-
res inden for peri-
oden på 69 uger.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0023.png
23
4.5 FIRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM
IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER
OG PRAKSIS
Nedenfor gennemgås fire eksempler, hvor afgørelsen efter en
konkret vurdering ikke var i overensstemmelse med regler og
praksis.
Det første eksempel viser, at bestemmelsen om afklaring af
arbejdsevnen ikke alene kan anvendes til at afklare den hel-
bredsmæssige tilstand. Forlængelse efter bestemmelsen kræ-
ver, at der er konstateret et behov for afklaring, og at både
den helbredsmæssige tilstand og arbejdsevnen vil kunne afkla-
res inden for 69 uger.
AFKLARING AF
DEN HELBREDS-
MÆSSIGE
TILSTAND
Sag nr. 1:
Sagen drejer sig om en 34-årig borger, der
blev sygemeldt den 17. april 2017 på grund af depressi-
on. Under sygeforløbet pådrog borgeren sig hjernery-
stelse, som medførte gener i form af svimmelhed og
kvalme.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen afgjorde, at sygedagpengeudbetalingen
skulle forlænges efter forlængelsesreglen om afklaring
af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen
med, at der var et behov for afklaring af arbejdsevnen.
Kommunen lagde i den forbindelse vægt på, at borgeren
skulle starte i et forløb ved en neurooptometrist.
PRINCIPAFGØ-
RELSE D-5-03
Forlængelse efter
reglen om afkla-
ring af arbejdsev-
nen kræver, at
der er et sikkert
behov for afkla-
ring.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse ik-
ke er korrekt. På revurderingstidspunktet var borgeren
fortsat i behandling ved psykolog. I forhold til hjernery-
stelsen afventede borgeren et forløb ved neurooptome-
trist, og prognosen for svimmelheden kom an på, hvad
resultatet af en neurologisk speciallæges vurdering ville
være. Der var derfor fortsat mulighed for bedring af den
helbredsmæssige tilstand, og det var ikke muligt at vur-
dere arbejdsevnen på længere sigt. Det var derfor usik-
kert, om der var behov for afklaring af arbejdsevnen.
Næste eksempel viser, at en praktik med henblik på at optrap-
pe arbejdstiden ikke kan sidestilles med en afklaring af den
endelige arbejdsevne. Hvis borgeren ved optrapning af ar-
bejdstiden vil blive i stand til at arbejde i samme omfang som
før sygemeldingen, er der ikke tale om en afklaring med hen-
blik på, hvilken hjælp der videre skal tilbydes, og afklaringen
falder uden for formålet med bestemmelsen.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0024.png
24
OPTRAPNING AF
ARBEJDSTID
Sag nr. 4:
Sagen handler om en 53-årig borger, der
blev sygemeldt den 19. maj 2017 på grund af depressi-
on. Borgeren arbejdede ved sygemeldingen som sekre-
tær. Borgeren havde forud for denne sygemelding væ-
ret sygemeldt i en kortere periode som følge af stress i
forbindelse med en opsigelse. Ifølge attest til sygedag-
pengeopfølgning af den 26. juni 2017 var årsagen til
den aktuelle sygemelding depression med symptomer
på tristhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesbe-
svær. Borgeren modtog psykologbehandling og profite-
rede af dette. Lægen vurderede på daværende tids-
punkt, at tidsperspektivet for genoptagelse af arbejdet
var ca. otte uger. Borgeren ville have behov for at star-
te på væsentligt nedsat tid.
Ifølge borgerens egne oplysninger modtog hun på re-
vurderingstidspunktet fortsat psykologbehandling, og
behandlingen havde god effekt. Borgeren følte, at det
gik bedre, men hun var bekymret for, om hun ville kun-
ne klare et arbejde på fuld tid.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017, og
kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om
afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgø-
relsen med, at borgeren havde modtaget relevant be-
handling og havde fået det bedre. Borgeren var derfor
henvist til et afklaringsforløb med henblik på at optrap-
pe arbejdstiden.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse ik-
ke er korrekt, da sagen ikke var tilstrækkelig oplyst på
revurderingstidspunktet. Der forelå på revurderingstids-
punktet alene en attest til sygedagpengeopfølgning fra
egen læge dateret den 26. juni 2017. Kommunen havde
ikke indhentet yderligere oplysninger fra egen læge eller
fra behandlende psykolog til brug for vurderingen af,
om sygedagpengeperioden kunne forlænges. Det kan
ikke ud fra sagens øvrige oplysninger vurderes, om sy-
gedagpengeperioden kunne forlænges. Det var derfor
ikke muligt at vurdere, om borgeren havde behov for at
få afklaret sin arbejdsevne, eller om der alene var be-
hov for optrapning af arbejdstiden.
Næste eksempel viser, at såfremt der ikke er en behandlings-
plan med et forholdsvis klart tidsperspektiv, er der ikke til-
strækkelig sikkerhed for, at både den helbredsmæssige til-
stand og arbejdsevnen vil kunne afklares inden for 69 uger.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0025.png
25
GENNEMFØRE
AFKLARING
INDEN FOR
PERIODEN
Sag nr. 71:
Sagen handler om en 58-årig borger, der
blev sygemeldt den 21. april 2017 på grund af infektion
(rosen) og en nervelidelse. Borgeren havde også Parkin-
son.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen afgjorde, at udbetalingen af sygedagpenge
skulle forlænges efter bestemmelsen om afklaring af ar-
bejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at
borgeren havde en kronisk lidelse (Parkinson), og at
egen læge vurderede, at borgeren havde en varigt ned-
sat arbejdsevne på grund af øget trætbarhed fysisk som
psykisk. Borgeren havde også infektion i højre ben. Han
fik behandling i form af medicin og kompressionsstrøm-
per. Borgeren var også henvist til et forløb med henblik
på vægttab. Egen læge vurderede, at borgeren ville væ-
re symptomfri for infektion efter 1-2 måneder.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse ik-
ke er korrekt, da ingen af forlængelsesmulighederne er
opfyldt. Borgeren blev sygemeldt på grund af infektion i
højre ben. Han var flere gange behandlet med antibioti-
ka, men infektionen var vendt tilbage. På revurderings-
tidspunktet var borgeren fortsat under udredning for
den bagvedliggende årsag. Egen læge troede, at det
kunne skyldes svær overvægt og nedsat venefunktion.
Borgeren var skrevet op til forløb om hjælp til vægttab.
Borgeren skulle også have kompressionsstrømper for at
hjælpe mod sår på benene, men det havde ikke på re-
vurderingstidspunktet været muligt at måle op til
strømpen på grund af vand i benene. Borgeren havde
desuden karpaltunnelsyndrom og afventede undersøgel-
se i december med henblik på eventuel operation. Uan-
set, at der var behov for en afklaring af borgerens ar-
bejdsevne på grund af sygdommen Parkinson, var det
nødvendigt at afvente en stabilisering af de øvrige lidel-
ser, før det var muligt at iværksætte en retvisende af-
klaring. Det var derfor ikke muligt at vurdere, om en af-
klaring ville kunne ske inden for 69 uger.
Det sidste eksempel viser, at hvis borgeren på sigt kan vende
tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang i et andet er-
hverv evt. med kendte skånehensyn, vil der ikke være behov
for en afklaring af arbejdsevnen.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0026.png
26
GENOPTAGE
ARBEJDE I ANDET
ERHVERV
Sag 114:
Sagen handler om en 58-årig borger. Han
blev sygemeldt den 26. januar 2017 på grund af slidgigt
i hoften. Borgeren blev sygemeldt fra sit arbejde som
rengøringsassistent og blev opsagt under sygeperioden.
Borgeren afventede ved sygemeldingen en operation,
hvor øverste del af lårbensknoglen og en del af hofte-
skålen skulle skiftes ud. Egen læge oplyste i juli måned,
at operation i marts måned og den efterfølgende genop-
træning for så vidt var forløbet glat, men at borgeren
fortsat havde ondt. Borgeren var set af ortopædkirur-
gerne efter operationen, hvor man fandt god stilling og
ingen tegn på infektion. Borgeren havde i forløbet efter
operationen gået med albuestok, hvilket havde medført
problemer med venstre skulder. Han havde fået en blo-
kade og skulle forsøge at træne skulderen. Operation
ville næppe komme på tale. Egen læge vurderede, at
borgeren ikke ville kunne vende tilbage til hårdt fysisk
arbejde. Borgeren havde slidgigt i både hænder, skuld-
re, hofte, knæ og ryg.
Kommunen kontaktede forud for ophør af sygedagpenge
borgerens læge telefonisk. Lægen oplyste i den forbin-
delse, at borgeren havde været til konsultation hos or-
topædkirurgerne som vurderede, at der ikke var yderli-
gere kirurgiske behandlingsmuligheder. Der var tale om
slidgigt, en stationær lidelse, som ikke vurderedes at
blive bedre. Ortopædkirurgen anbefalede henvisning til
reumatolog med henblik på smertelindring. Egen læge
havde derfor henvist borgeren til reumatolog. Borgeren
oplyste i forbindelse med opfølgningssamtale den 29.
august 2017, at han havde tid hos reumatolog den 22.
september 2017. Han oplyste også, at han fortsat gik til
fysioterapeut to gange om ugen. Han oplevede god ef-
fekt af træningen i form af bedre bevægelighed.
Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017.
Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen
af sygedagpenge efter forlængelsesreglen om afklaring
af arbejdsevnen.
Ankestyrelsen vurderer,
at afgørelsen ikke er kor-
rekt. Borgeren var fortsat i behandling hos fysiotera-
peut, hvor borgeren oplevede bedring. Han var desuden
henvist til reumatolog med henblik på smertelindring.
Der var således fortsat mulighed for bedring af den hel-
bredsmæssige tilstand. Uanset, at borgerens slidgigt ik-
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0027.png
27
ke kunne helbredes, og at borgeren med lidelsen ikke
ville kunne vende tilbage til sit arbejde som rengørings-
assistent, så var det ikke udelukket, at borgeren efter
yderligere bedring af tilstanden ville kunne vende tilba-
ge til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang med skåne-
hensyn overfor fysisk belastende arbejde. Der var derfor
på revurderingstidspunktet ikke konstateret et sikkert
behov for afklaring af arbejdsevnen.
4.6 TIDSPUNKTET FOR FORLÆNGELSEN
Undersøgelsens resultater
Undersøgelsen viser, at tidspunktet for forlængelsen i 44 ud af
i alt 49 sager, svarende til 90 procent, er korrekt, når kommu-
nen træffer afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2,
om afklaring af arbejdsevnen.
I fem sager, svarende til ti procent, er tidspunktet for forlæn-
gelsen ikke korrekt. Det skyldtes i hovedparten af sagerne, at
afgørelse om forlængelse er truffet med tilbagevirkende kraft,
se tabel 4.2.
Hvornår regnes forlængelsen fra?
Kommunen skal inden revurderingstidspunktet afgøre, om den
sygemeldte har ret til sygedagpenge ud over revurderingstids-
punktet.
Hvis kommunen inden revurderingstidspunktet træffer afgørel-
se om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter § 27,
stk. 1, nr. 2, om afklaring, løber perioden på 69 uger fra dagen
efter revurderingstidspunktet.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0028.png
28
PRINCIPAFGØ-
RELSE 102-15
Kommunens vur-
dering af, om der
er forlængelses-
muligheder, skal
foretages ud fra
oplysningerne på
tidspunktet for
kommunens gyl-
dige afgørelse.
Forlængelse efter
bestemmelsen om
afklaring af ar-
bejdsevnen reg-
nes fra det tids-
punkt, hvor kom-
munen træffer af-
gørelse.
Hvis kommunen ikke rettidigt træffer afgørelse og først efter
revurderingstidspunktet afgør, at udbetalingen af sygedagpen-
ge skal forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejds-
evnen, regnes de 69 uger fra det tidspunkt, hvor kommunen
træffer afgørelse om forlængelse.
Der kan ikke træffes afgørelse om forlængelse af sygedagpen-
geperioden med tilbagevirkende kraft. Forlængelsesperioden
regnes derfor ikke fra revurderingstidspunktet, hvis afgørelsen
først træffes efter revurderingstidspunktet.
EKSEMPEL PÅ BEREGNING AF FORLÆNGELSESPE-
RIODEN
Borgeren blev sygemeldt den 6. februar 2017.
Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017. Kom-
munen traf den 8. september afgørelse om at forlænge
udbetalingen af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 2,
fra den 1. september 2017.
Ankestyrelsen vurderer,
at forlængelsen først løber fra
kommunens gyldige afgørelse. Der kan ikke træffes afgø-
relse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, med tilba-
gevirkende kraft.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0029.png
29
KAPITEL 5
5. Kommunernes anvendelse
af forlængelsesreglen om be-
handling og forventning om
tilbagevenden til arbejdsmar-
kedet
28 SAGER OM FORLÆNGELSE EFTER SYGEDAGPEN-
GELOVENS § 27, STK. 1, NR. 3
Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er
der i 28 sager truffet afgørelse om forlængelse efter sy-
gedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, forlængelsesbe-
stemmelsen om behandling og forventning om tilbage-
venden til arbejdsmarkedet. Dette kapitel er baseret på
de 28 sager.
5.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
Undersøgelsen viser, at kommunerne i halvdelen af sagerne
har truffet en korrekt afgørelse. I den anden halvdel er afgø-
relsen samlet set ikke i overensstemmelse med regler og prak-
sis.
I halvdelen af de sager, hvor afgørelsen ikke er i overens-
stemmelse med regler og praksis, skyldes det, at ingen af for-
længelsesbetingelserne er opfyldt. Derudover er der en sag,
hvor betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om be-
handling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet
ikke er opfyldt, men borgeren opfylder en af de øvrige forlæn-
gelsesmuligheder. De resterende sager er ikke i overensstem-
melse med regler og praksis, da de ikke er tilstrækkeligt op-
lyst.
I alle sager er tidspunktet for forlængelse fastsat korrekt.
Undersøgelsens resultater om forlængelsesreglen om behand-
ling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet giver
anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0030.png
30
ANBEFALINGER
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne sikrer, at
sagen er tilstrækkelig oplyst til at foretage en hel-
hedsvurdering. Når der foretages en helhedsvurdering
er det væsentligt, at der i sagen er beskrevet, hvordan
udviklingen af helbredstilstanden har været under sy-
geforløbet. Kommunerne skal være opmærksomme
på, at de lægelige oplysninger ikke kan stå alene, men
at der skal foretages en helhedsvurdering af sagens
samlede oplysninger.
Hvis borgeren er i behandling på revurderingstids-
punktet, bør kommunen spørge den behandlende læge
om prognose og tidsperspektiv for behandlingen. I
nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at spørge
borgerens egen læge. Det afhænger altid af en kon-
kret vurdering.
Kommunerne skal være opmærksomme på, om borge-
ren er i lægelig behandling i bestemmelsens forstand.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om behand-
ling, bør kommunen spørge ind til indholdet af be-
handlingen og behandlingssigtet. Der skal være tale
om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen.
Kommunerne skal være opmærksomme på, om der er
behov for at spørge supplerende ind til en læges vur-
dering af prognose og tidsperspektiv, hvis denne
fremstår ubegrundet.
5.2 GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM
BEHANDLING OG FORVENTNING OM TILBAGE-
VENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET
I det følgende beskriver vi reglerne om behandling og forvent-
ning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0031.png
31
§
PRINCIPAFGØ-
RELSE 102-12
Lægeordineret fy-
sioterapeutisk be-
handling kan be-
tragtes som læge-
behandling i lo-
vens forstand. Fy-
sioterapeutisk be-
handling kan være
afgørende for at
genskabe ar-
bejdsevnen.
PRINCIPAFGØ-
RELSE D-22-00
Psykologbehand-
ling betragtes som
lægebehandling.
PRINCIPAFGØ-
RELSE 85-16
Træning på egen
hånd kunne ikke
sidestilles med
lægebehandling.
Der blev lagt vægt
på, at sygemeldte
ikke var i et uaf-
sluttet lægeligt
forløb, hvor på-
gældende skulle
komme til kontrol.
REGLERNE OM BEHANDLING OG FORVENTNING OM
TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET
Bestemmelsen findes i sygedagpengelovens § 27, stk. 1,
nr. 3:
§ 27.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge syge-
dagpengeperioden for personer, der er omfattet af revur-
deringstidspunktet i § 24, når
1) …
2) …
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebe-
handling og den pågældende efter en lægelig vur-
dering skønnes at ville kunne genoptage er-
hvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger
regnet fra revurderingstidspunktet,
4) …
Der kan ske forlængelse efter bestemmelsen om behandling og
forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, når den sy-
gemeldte er under eller venter på lægelig behandling, og på-
gældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne
genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger fra
revurderingstidspunktet.
Der er to betingelser, der skal være opfyldte, før udbetalingen
kan forlænges efter denne bestemmelse:
Borgeren skal være under eller afvente lægelig behandling,
og
der skal være en sikker forventning om tilbagevenden til ar-
bejdsmarkedet inden for perioden.
Der skal være tale om genoptagelse af beskæftigelse i samme
omfang som inden sygemeldingen.
Betingelsen om lægelig behandling
Det beror altid på en konkret vurdering, om der er tale om læ-
gelig behandling i bestemmelsens forstand.
Det er afgørende, at der er tale om lægeordineret behandling,
eller at en læge har angivet, at behandlingen kan medvirke til
at borgeren genskaber sin arbejdsevne. Der skal desuden væ-
re tale om egentlig behandling eller jævnlig kontrol hos en læ-
ge eller anden behandler, der udfører lægeordineret behand-
ling.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0032.png
32
PRINCIPAFGØ-
RELSE 28-15
Der kan ske for-
længelse af syge-
dagpengeudbeta-
lingen, når det ef-
ter en konkret
helhedsvurdering
skønnes, at den
sygemeldte med
lægelig sikkerhed
vil kunne genop-
tage erhvervs-
mæssig beskæfti-
gelse. Dette kan
også være tilfæl-
det, selvom der
ikke foreligger en
præcis lægelig
vurdering af tids-
perspektivet.
Sygedagpengeud-
betalingen kan
også forlænges,
selvom der er be-
hov for langsom
optrapning sidelø-
bende med læge-
lig behandling.
PRINCIPAFGØ-
RELSE 15-18
Ved helhedsvurde-
ringen skal der fo-
retages en samlet
vurdering af de
lægelige oplysnin-
ger sammenholdt
med den syge-
meldtes forhold i
øvrigt.
PRINCIPAFGØ-
RELSE D-10-08
Den sikre forvent-
ning skal bero på
et skøn ud fra en
konkret vurdering
af det enkelte til-
fælde, og ikke på
en generel prog-
nose for alle under
samme behand-
ling.
Lægeordineret fysioterapeutisk behandling og psykologbe-
handling kan betragtes som lægebehandling i lovens forstand.
Det er en konkret vurdering, om træning på egen hånd kan
sidestilles med lægelig behandling.
Betingelsen om sikker forventning
Der skal være en sikker forventning om, at borgeren vender
tilbage på arbejdsmarkedet i samme omfang som inden syge-
meldingen.
Efter praksis foretages denne vurdering på baggrund af en
helhedsvurdering af alle sagens oplysninger.
Ved vurderingen af, om den pågældende kan vende tilbage til
arbejdsmarkedet inden for fristen, skal den lægelige vurdering
sammenholdes med den sygemeldtes vilkår i øvrigt. Helheds-
vurderingen indeholder elementer som sygdommens karakter,
udviklingen i helbredstilstanden under sygeforløbet, sociale
forhold, hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet og motivation
for tilbagevenden.
Helhedsvurderingen er en konkret vurdering af omstændighe-
derne i den enkelte sag. Vurderingen skal være konkret i hvert
enkelt tilfælde, og kan ikke alene basere sig på en generel
prognose for alle under samme behandling.
Der kan ske forlængelse efter bestemmelsen, selvom der ikke
foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for
tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt om-
fang. Det er ikke udelukket at forlænge efter bestemmelsen
om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejds-
markedet, selvom der kan være behov for en langsom optrap-
ning eventuelt med skånehensyn.
5.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER
Undersøgelsen viser, at i 14 ud af 28 sager, svarende til 50
procent, er kommunens forlængelse af sygedagpengeudbeta-
lingen i overensstemmelse med regler og praksis,
se tabel 5.1.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0033.png
33
Der er tre forskellige årsager til, at afgørelse om forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen ikke er i overensstemmelse med
regler og praksis. I syv sager er ingen af forlængelsesbetingel-
serne opfyldte. Seks sager er ikke tilstrækkeligt oplyst til at
vurdere forlængelsesmulighederne. I en sag er betingelserne
for forlængelse efter bestemmelsen behandling og forventning
om tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke opfyldt, men borge-
ren opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpengeudbe-
talingen efter bestemmelsen om verserende arbejdsskadesag,
se figur 5.1.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0034.png
34
5.4 FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN-
GER
Nedenfor vises fire eksempler, hvor vurderingen efter be-
stemmelsen om behandling og sikker forventning om tilbage-
venden til arbejdsmarkedet er korrekt.
Det første eksempel viser, at der er tale om en helhedsvurde-
ring, hvor den lægelige vurdering sammenholdes med sagens
øvrige oplysninger. I eksemplet understøttes den lægelige vur-
dering af den fremgang, der er sket under sygeforløbet og
borgerens egen forventning.
HELHEDS-
VURDERING
Sag nr. 34:
Sagen handler om en 56-årig borger. Han
blev sygemeldt den 24. april 2017 på grund af en hjer-
neblødning. Borgeren arbejdede ved sygemeldingen
som lastbilschauffør.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen traf den 3. oktober 2017 afgørelse om at
forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestem-
melsen om behandling og forventning om tilbagevenden
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0035.png
35
til arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen vurderer,
at afgørelsen er korrekt.
Borgeren var på revurderingstidspunktet i behandling i
form af et genoptræningsforløb. Der forelå desuden en
sikker vurdering af, at han ville kunne genoptage arbej-
de i hidtidigt omfang inden for 134 uger regnet fra re-
vurderingstidspunktet. Borgerens læge oplyste kort tid
før revurderingstidspunktet, at der var en forventning
om, at borgeren ville kunne genoptage sit arbejde på
deltid inden for cirka tre måneder. Derudover var der en
forventning om, at han ville kunne raskmeldes fuldt ud
inden for yderligere tre til fire måneder. Borgeren havde
efter hjerneblødningen oplevet motoriske og kognitive
vanskeligheder. Lægen oplyste, at borgeren havde flyt-
tet sig betydeligt gennem sygeforløbet. Ifølge borgerens
egne oplysninger kunne han stadig mærke en frem-
gang, og han oplevede en tydelig bedring i sin helbreds-
tilstand.
Næste eksempel viser, hvordan kommunen korrekt har hånd-
teret, at lægen ændrede sin vurdering.
ÆNDRET
PROGNOSE
Sag nr. 110:
Sagen handler om en 45-årig borger. Hun
blev sygemeldt den 5. april 2017 på grund af bryst-
kræft. Hun blev sygemeldt fra arbejde som lærer. Hun
blev opereret to gange under sygedagpengeforløbet, og
der var som led i behandlingsforløbet planlagt efterføl-
gende kemo- og strålebehandling.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Lægen fra onkologisk ambulatorium vurderede i sep-
tember 2017, at der ikke ville være varige skånehensyn
i forhold til arbejdsmarkedet, og at borgeren ville blive
fuldstændig rask. Lægen vurderede dog, at tidsperspek-
tivet for sygemeldingen var usikkert.
Kommunen sendte partshøring om påtænkt afgørelse
om overgang til jobafklaringsforløb. I partshøringsperio-
den afleverede borgeren journaloplysninger fra onkolo-
gisk afdeling. Oplysningerne angav nu et konkret tids-
perspektiv for sygemeldingen. Kommunen kontaktede
den behandlende læge for at afklare, hvorfor lægen
havde ændret vurderingen. Lægen oplyste, at årsagen
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0036.png
36
til den ændrede vurdering var, at borgeren havde flyttet
sig meget i den mellemliggende periode – også i kraft
af, at kemobehandlingen var ændret, således at hun ik-
ke havde så mange bivirkninger. Kommunen afgjorde
herefter, at hun opfyldte betingelserne for forlængelse
af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om
behandling og forventning om tilbagevenden til ar-
bejdsmarkedet. Kommunen begrundede afgørelsen
med, at borgeren var i kræftrehabiliteringsforløb, og at
lægen vurderede, at hun ville kunne vende tilbage til
hidtidigt arbejde.
Ankestyrelsen vurderer,
at afgørelsen er korrekt. På
revurderingstidspunktet modtog borgeren kemo- og
strålebehandling i forlængelse af operationer for bryst-
kræft. Der forelå en prognose og et begrundet tidsper-
spektiv fra det behandlende sygehus, hvilket i øvrigt var
underbygget af borgerens egen vurdering. Borgeren
havde været optimistisk under hele sygeforløbet. Hun
oplyste ved samtale den 18. oktober 2017, at hun selv
troede på, at hun kunne starte på fuld tid i april 2018.
Nedenfor vises et eksempel, hvor vurderingen af bestemmel-
sen om behandling og forventning om tilbagevenden til ar-
bejdsmarkedet alene er foretaget på baggrund af vurderingen
fra den behandlende psykiater. Der er tale om en vurdering,
som er velbegrundet på baggrund af det konkrete sygeforløb.
LÆGELIG
VURDERING
KONKRET
BEGRUNDET
Sag nr. 125:
Sagen handler om en 30-årig borger, der
blev sygemeldt den 8. marts 2016 på grund af angst.
Borgeren oplevede også kognitive problemer med hu-
kommelses- og koncentrationsbesvær. Borgeren blev
sygemeldt fra ledighed.
Revurderingstidspunktet var den 30. september 2016.
Kommunen afgjorde, at udbetalingen af sygedagpenge
kunne forlænges efter bestemmelsen om behandling og
forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. Den behandlende psykiaters vurdering af prog-
nose og tidsperspektiv var begrundet ud fra det konkre-
te sygdomsforløb. Psykiateren vurderede, at prognosen
var god, specielt når det relativt korte sygdomsforløb,
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0037.png
37
samt den bedring, der var set, blev taget i betragtning.
Borgeren modtog psykoterapeutisk og medicinsk be-
handling, og psykiateren vurderede, at der ikke var be-
hov for anden behandling inden raskmelding kunne op-
nås. Psykiater vurderede også, at borgerens funktions-
niveau var godt, og at angsttilstanden ikke havde et
kronisk præg. Ud fra den bedring, borgeren havde ople-
vet i sygdomsforløbet, vurderede psykiateren, at borge-
ren realistisk set ville kunne opnå raskmelding inden for
3-4 måneder. Borgeren havde også selv oplyst om bed-
ring i tilstanden.
Det sidste eksempel viser, at sygedagpengeudbetalingen kan
forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sidelø-
bende med lægelig behandling.
LANGSOM
OPTRAPNING
Sag nr. 126:
Sagen handler om en 40-årig borger. Hun
blev sygemeldt den 2. februar 2016 på grund af stress.
Borgeren blev sygemeldt fra sit arbejde som lærer.
Borgeren var under sygemeldingen i behandling ved
psykolog. Der blev planlagt praktik på en folkeskole fra
den 15. august 2017, hvor borgeren langsomt skulle op-
trappe arbejdstiden. Den behandlende psykolog oplyste
i en statusattest af den 21. juli 2017, at borgeren var i
klar bedring. Borgeren var klar til at komme i gang og
glædede sig til praktikken, men havde brug for at kom-
me stille og roligt i gang. Hun havde fortsat et let vakt
alarmberedskab og kunne hurtigt blive overstimuleret
og opleve tilbagevendende symptomer. Det var psyko-
logens vurdering, at borgeren ville have genoptrænet
arbejdsevnen i løbet af ca. et halvt år, alt afhængig af
processen.
Revurderingstidspunktet var den 31. august 2016.
Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen
af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og
forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen vurderer,
at der er tale om en korrekt
afgørelse. Borgeren var fortsat i behandling ved psyko-
log. Der var iværksat en praktik med henblik på optrap-
ning af arbejdstid og raskmelding til det ordinære ar-
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0038.png
38
bejdsmarked. Borgeren havde under sygemeldingen op-
levet fremgang i sin tilstand, og psykologens vurdering
understøttede, at borgeren ville kunne raskmeldes efter
optrapning af arbejdstiden sideløbende med samtaler
ved psykologen.
5.5 TRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM
IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER
OG PRAKSIS
Nedenfor gennemgås tre eksempler på konkrete vurderinger
efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbage-
venden til arbejdsmarkedet.
Det første eksempel viser, at det er en betingelse for forlæn-
gelse efter bestemmelsen om behandling og forventning om
tilbagevenden til arbejdsmarkedet, at der er tale om behand-
ling,
og
der skal være en sikker forventning om, at borgeren
vender tilbage til arbejdsmarkedet inden for perioden. Begge
kriterier skal være opfyldt.
TO KRITERIER -
HVORAF KUN ÉT
ER OPFYLDT
Sag nr. 42:
Sagen handler om en 60-årig borger. Hun
blev sygemeldt den 15. marts 2017 på grund af en
blodprop i hjernen. Borgeren blev sygemeldt fra arbejde
som rengøringsassistent 30 timer om ugen. Efter blod-
proppen oplevede borgeren gener i form af svimmelhed
og træthed. Hun var utryg ved at foretage sig noget
selvstændigt og fik støtte af sin mand. Hun hjalp ikke
længere med de praktiske ting i hjemmet. Hun var ind-
lagt i perioden fra den 22. marts 2017 til den 3. april
2017. Herefter fulgte hun et genoptræningsforløb i
kommunalt regi.
Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.
Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen
af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og
forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Kommunen lagde vægt på, at borgeren var i et fastlagt
genoptræningsforløb.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse ik-
ke er korrekt. Kommunen har ikke inddraget alle rele-
vante kriterier i begrundelsen. Kommunen har alene
lagt vægt på, at borgeren var i behandling i form af et
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0039.png
39
genoptræningsforløb. Kommunen har ikke forholdt sig
til, hvorvidt der var en sikker forventning om, at borge-
ren ved hjælp af behandlingen ville blive i stand til at
genoptage arbejdet i hidtidigt omfang.
Ankestyrelsen vurderer, at den sikre vurdering ikke var
til stede. Det fremgår af en statusattest fra egen læge
af den 8. august 2017, at borgeren led af svære balan-
ceproblemer. Der var desuden mange sociale proble-
mer, som uden tvivl påvirkede borgerens tilstand. Læ-
gen oplyste ved statusattest af den 30. august 2017, at
lægen dagen forinden havde haft en samtale med bor-
geren. Hendes symptomer i form af balanceproblemer,
svimmelhed og usikkerhed var uændrede. Lægen oply-
ste, at borgeren fortsat gik til genoptræning, men at det
ikke forventedes, at udbyttet ville blive så stort, at hun
ville kunne bestride sit rengøringsjob. I det hele taget
havde lægen svært ved at forestille sig borgeren vare-
tage et hvilket som helst job.
På den baggrund var der ikke en sikker vurdering af, at
borgeren ville blive i stand til at genoptage erhvervs-
mæssig beskæftigelse. Betingelserne for forlængelse af
sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen var der-
for ikke til stede.
Nedenstående eksempel viser et tilfælde, hvor lægens vurde-
ring tilsidesættes på baggrund af en helhedsvurdering. Når der
ikke foreligger en plan for den videre behandling, eller når be-
handlingen endnu ikke er påbegyndt, vil det i mange tilfælde
ikke være muligt at angive en tilstrækkelig sikker vurdering.
LÆGELIG
VURDERING
TILSIDESÆTTES
Sag nr. 66:
Sagen handler om en 42-årig borger. Bor-
geren blev sygemeldt den 13. april 2017 på grund af
stress med depressive- og angstsymptomer. Desuden
havde borgeren en stofskiftesygdom. Borgeren var på
tidspunktet for sygemeldingen ansat som kuré-
rer/chauffør.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen
af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og
forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren
havde genoptaget arbejdet delvist, og at der var behov
for gradvis øgning af arbejdstid og -opgaver.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0040.png
40
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse ik-
ke er korrekt. På revurderingstidspunktet afventede
borgeren opstart af et behandlingsforløb ved psykiatri-
en. Borgeren afventede også kardiologisk udredning.
Borgeren havde genoptaget arbejdet delvist den 2. ok-
tober 2017 med 2 timer 3 dage om ugen. Ankestyrelsen
er opmærksom på, at egen læge vurderede, at borge-
rens tilbagevenden til arbejdet kunne strække sig over
et halvt år. Ankestyrelsen vurderer, at der ud fra en
helhedsvurdering på revurderingstidspunktet ikke var
tilstrækkelig sikkerhed for, at borgeren ville kunne ven-
de tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som in-
den sygemeldingen. Borgeren var ikke begyndt i be-
handlingsforløbet i psykiatrien, og det var derfor uvist,
hvordan han ville respondere på behandlingen. Desuden
var det uvist, om kardiologisk udredning ville føre til et
behov for behandling.
Det sidste eksempel viser et tilfælde, hvor samtaler ved egen
læge efter en konkret vurdering ikke kunne betragtes som be-
handling i bestemmelsens forstand.
ER SAMTALER VED
EGEN LÆGE
BEHANDLING?
Sag nr. 120:
Sagen handler om en 44-årig borger. Han
blev delvist sygemeldt den 28. februar 2017 på grund af
stress forårsaget af arbejdspres. Borgeren blev under
sygefraværet opsagt fra sit arbejde pr. 31. oktober
2017.
På tidpunktet for sygemeldingen arbejdede borgeren
delvist 12 timer om ugen. Borgeren øgede gradvist ar-
bejdstiden, og arbejdede i juli 2017 30 timer om ugen.
Det medførte forværring af tilstanden, og borgeren blev
fuldtidssygemeldt. Borgeren oplyste, at egen læge vur-
derede, at han havde behov for fuldtidssygemelding i
tre måneder, da han havde behov for ro for at få det
bedre. Borgeren oplyste også, at han tidligere havde
gået til psykolog/stressbehandling, men at han ikke
gjorde det mere. Han følte ikke, at han fik så meget ud
af det. Han oplyste videre, at han blev fulgt af egen læ-
ge ca. en gang om måneden. Han havde modtaget be-
roligende piller og sovepiller før, men han tog ikke no-
get på daværende tidpunkt.
I juli måned blev der indhentet en statusattest fra egen
læge. Lægen oplyste, at borgeren skulle være fuldtids-
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0041.png
41
ANKESTYRELSEN
BEMÆRKER
Samtaler hos egen
læge kan efter en
konkret vurdering an-
ses som behandling i
bestemmelsens for-
stand. Det er afgøren-
de for vurderingen,
om samtalerne har
karakter af egentlig
behandling, og om
samtalerne er afgø-
rende for, at borgeren
genskaber arbejdsev-
nen.
sygemeldt resten af sin ansættelse. Herefter forvente-
des fuld raskmelding. Herefter skulle borgeren søge jobs
i et sundt arbejdsmiljø. Af opfølgning med borgeren ef-
ter lægens erklæring fremgår det, at borgeren selv anså
tidsperspektivet for raskmelding for realistisk.
Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.
Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen
af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og
forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen vurderer,
at afgørelsen ikke er kor-
rekt. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren ikke var i be-
handling i bestemmelsens forstand. Det fremgår af sa-
gen, at lægen vurderede, at borgeren havde behov for
ro for at få det bedre. Borgerens opfølgning hos egen
læge ca. en gang om måneden kan ikke sidestilles med
egentlig behandling. Det var ikke samtalerne hos lægen,
der skulle genskabe borgerens arbejdsevne, men der-
imod ro. Betingelserne for forlængelse efter denne be-
stemmelse var derfor ikke opfyldte.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0042.png
42
KAPITEL 6
6. Overgang til
jobafklaringsforløb
50 SAGER OM AFSLAG PÅ FORLÆNGELSE AF UDBE-
TALING AF SYGEDAGPENGE OG OVERGANG TIL
JOBAFKLARINGSFORLØB
Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er
der i 50 sager truffet afgørelse om ophør af sygedagpen-
ge ved revurderingstidspunktet og overgang til jobafkla-
ringsforløb. Dette kapitel er baseret på de 50 sager.
6.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad træffer rigtige
afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafkla-
ringsforløb.
I de få sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med
regler og praksis, skyldes det i de fleste tilfælde, at sagen ikke
har været tilstrækkeligt oplyst.
I størstedelen af sagerne er tidspunktet for ophøret af syge-
dagpenge korrekt.
Undersøgelsens resultater om overgang til jobafklaringsforløb,
giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0043.png
43
ANBEFALINGER
Kommunerne skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt op-
lyst til at kunne vurdere forlængelsesmulighederne,
før sagen afgøres.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at udbe-
talingen af sygedagpenge ikke kan standses med til-
bagevirkende kraft. Det betyder, at i de tilfælde, hvor
der træffes afgørelse efter revurderingstidspunktet, er
der ret til sygedagpenge til og med datoen for kom-
munens afgørelse.
6.2 GENERELT OM JOBAFKLARINGSFORLØB
§
I det følgende beskrives reglerne om jobafklaringsforløb.
REGLERNE OM JOBAFKLARINGSFORLØB
Reglerne findes i sygedagpengelovens § 24, stk. 2, og §
27, stk. 3, og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapi-
tel 12b.
Hvis en sygemeldt ved revurderingstidspunktet eller ved
udløbet af en af forlængelsesmulighederne ikke opfylder
betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalin-
gen, men fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb.
Overgang til jobafklaringsforløb
Betingelsen for at overgå til jobafklaringsforløb er, at borgeren
er uarbejdsdygtig og ikke har ret til forlængelse af udbetaling
af sygedagpenge.
Borger overgår til jobafklaringsforløb fra det tidspunkt, hvor
borgeren ikke længere er berettiget til sygedagpenge. Senest
fire uger efter overgang til jobafklaringsforløb skal sagen be-
handles i kommunens rehabiliteringsteam. Forud for mødet
udarbejder sagsbehandler og borgeren rehabiliteringsplanens
forberedende del.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0044.png
44
Rehabiliteringsteamet kommer med en indstilling til, hvilken
indsats der skal iværksættes under jobafklaringsforløb. På den
baggrund udarbejder sagsbehandleren i kommunen og borge-
ren planens indsatsdel.
Indholdet af et jobafklaringsforløb
Jobafklaringsforløb er et individuelt tilpasset forløb. Det er en
helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes
forudsætninger og behov – herunder helbredstilstand. Jobaf-
klaringsforløb har til formål at bringe borgeren tilbage i be-
skæftigelse eller i gang med en uddannelse.
Jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov
om aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lov-
givning. Jobafklaringsforløb kan endvidere bestå i indsatser,
der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og
sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan
deltage i tilbud og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme
tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. En af-
klaring af den helbredsmæssige tilstand kan ske sideløbende
med jobafklaringsforløbet.
Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobaf-
klaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til
jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.
6.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER
Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og da-
tagrundlag i forhold til afgørelser om ophør af sygedagpenge
ved revurderingstidspunktet og overgang til jobafklaringsfor-
løb.
Undersøgelsen viser, at kommunernes afgørelser om ophør af
sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb i høj grad er
rigtige.
45 ud af 50 sager, svarende til 90 procent, er i overensstem-
melse med regler og praksis,
se tabel 6.1.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0045.png
45
I fem sager om ophør af sygedagpenge og overgang til jobaf-
klaringsforløb er afgørelsen ikke i overensstemmelse med reg-
ler og praksis. I fire sager skyldes det, at sagen ikke er til-
strækkeligt oplyst til at vurdere forlængelsesmulighederne.
Ankestyrelsen ville have hjemvist sagerne, hvis der havde væ-
ret tale om klagesager. I en sag, hvor årsagen er ”andet” op-
fylder borgeren ikke betingelsen om uarbejdsdygtighed,
se fi-
gur 6.1.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0046.png
46
6.4 TRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN-
GER
I nedenstående tre eksempler er borgerens helbredstilstand
ikke tilstrækkeligt afklaret til, at det er muligt at vurdere, om
der vil være behov for en afklaring af arbejdsevnen, eller om
borgeren ved hjælp af behandling vil kunne vende tilbage til
arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. Det er derfor nødvendigt
at afvente den videre udredning og/eller behandling, før det er
muligt at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt. Ud-
redning og/eller behandlingen foregår derfor i jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse.
AFVENTER
BEHANDLING
Sag nr. 30:
Sagen handler om en 52-årig borger, der
blev sygemeldt den 7. september 2016 på grund af kro-
nisk rygskævhed og følger heraf i form af koncentrati-
onsbesvær, spændingshovedpine og træthed. Borgeren
blev set af neurolog og reumatolog. Neurologen fandt
normale forhold og reumatologen anbefalede fokuseret
fysioterapeutisk træning. Eventuel kirurgisk korrektion
kunne først overvejes efter træningsforløb hos fysiote-
rapeut. Borgeren blev også henvist til et forløb hos AS3
med et forløb hos psykolog og jobcoach. Der blev i den
forbindelse fundet mistanke om ADHD, og borgeren blev
gennem egen læge henvist til psykiater.
Revurderingstidspunktet var den 31. marts 2016. Kom-
munen traf afgørelse om, at borgeren skulle overgå til
jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen
med, at borgeren var henvist til udredning/behandling
hos en psykiater, hvorfor det ikke var muligt at vurdere
arbejdsevnen på længere sigt.
Ankestyrelsen vurderer,
at afgørelsen er korrekt.
Borgeren afventede opstart hos psykiater. Reumatolo-
gen havde anbefalet træning af ryg hos fysioterapeut.
Det var derfor nødvendigt at afvente effekten af den vi-
dere udredning og behandling, før det var muligt at
vurdere arbejdsevnen på længere sigt.
HELBREDSTIL-
STAND UAFKLARET
- KONKURRERENDE
LIDELSER
Sag nr. 36:
Sagen handler om en 40-årig borger, der
blev sygemeldt den 5. april 2017 på grund af udredning
for søvnapnø og mistanke om narkolepsi. Udredningen
for narkolepsi blev stoppet under sygeforløbet, fordi
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0047.png
47
PRINCIPAFGØ-
RELSE 154-12
Principafgørelsen
fastslår, at en
kommunen ved
afgørelse om for-
længelse af syge-
dagpenge som
udgangspunkt kan
stille krav om
vægttab.
Det er en betin-
gelse for, at der
kan stilles krav
om vægttab, at
det er dokumente-
ret, at overvæg-
ten i sig selv har
indflydelse på ar-
bejdsevnen. Det
er samtidig en be-
tingelse, at der er
lægelig indikation
for, at vægttab vil
medføre forbed-
ring af arbejdsev-
nen.
symptomerne pludseligt ophørte. Borgeren var fortsat
uarbejdsdygtig på grund af meget nedsat lungefunktion.
Under sygemeldingen blev borgeren diagnosticeret med
forhøjet blodtryk og KOL. Der var desuden fundet
skimmelsvamp i borgerens lejlighed. Borgeren var over-
vægtig og ryger.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og
overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede
afgørelsen med, at den helbredsmæssige tilstand var
uafklaret.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. Borgeren havde nedsat funktionsevne. Egen
læge vurderede, at det ville blive svært at arbejde fuld
tid med den nedsatte lungefunktion. Lægen vurderede,
at vægttab, rygestop og KOL rehabilitering ville medføre
en bedring i tilstanden. Først efter disse tiltag ville det
være muligt at vurdere arbejdsevnen. På revurderings-
tidspunktet var borgeren i behandling for KOL og forhø-
jet blodtryk, som endnu ikke var velbehandlet. Borgeren
fulgte desuden kostvejledning og var henvist til ryge-
stop. Det var dermed ikke muligt at vurdere arbejdsev-
nen på længere sigt.
AFVENTER
UDREDNING OG
BEHANDLINGS
FORLØB
Sag nr. 60:
Sagen handler om en 22-årig borger, der
blev sygemeldt den 8. marts 2017 på grund af piske-
smæld. Hun arbejdede forud for sygemeldingen som
tjener 30 timer om ugen.
Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.
Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og
overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede
afgørelsen med, at borgeren var helbredsmæssigt uaf-
klaret. Der var indhentet en statusattest fra egen læge
dateret 18. august 2017, hvor lægen oplyste, at der var
forsøgt fysioterapi, kiropraktor og akupunktur uden ef-
fekt. Hun var set i Rygcenteret to gange, hvor der var
anbefalet træning i kommunalt regi. Dette var afsluttet.
Hun afventede nu en tid på smertecenter i december
2017. Lægen vurderede, at borgeren ikke ville kunne
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0048.png
48
vende tilbage til arbejdet som tjener. Hun ville ikke
kunne raskmeldes til andre erhverv, før hun var smer-
tedækket.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. I forhold til borgerens piskesmæld afventede
hun tid på smerteklinik, som forhåbentlig kunne medfø-
re en bedre smertedækning. Desuden oplyste borgeren i
forbindelse med en opfølgningssamtale kort før revurde-
ringstidspunktet, at hun var blevet henvist til psykiatrisk
afdeling grundet hendes psykiske tilstand. Hun mente
selv, at hun havde fået en depression. Der var således
behov for at afvente udredning/behandling i forhold til
den psykiske tilstand og forløb ved smertecenteret i for-
hold til piskesmæld, før det var muligt at vurdere borge-
rens fremtidige arbejdsevne.
6.5 TO EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IK-
KE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG
PRAKSIS
I de sager, hvor kommunens afgørelse om ophør af sygedag-
penge og overgang til jobafklaringsforløb ikke er korrekt, skyl-
des det i de fleste tilfælde, at sagen ikke er tilstrækkeligt op-
lyst.
Nedenstående to eksempler er eksempler på sager, hvor op-
lysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at træffe afgørelse
om forlængelsesmulighederne.
I det første eksempel kunne kommunen ikke afgøre sagen på
baggrund af indhentede oplysninger fra egen læge. Egen læge
kunne ikke udtale sig om prognose og tidsperspektiv, fordi der
fortsat pågik kontroller og et genoptræningsforløb. Borgeren
havde været til kontrol på det behandlende sygehus inden af-
gørelsestidspunktet, og kommunen burde derfor have indhen-
tet oplysninger herfra og fra genoptræningsforløbet.
KONTROL INDEN
AFGØRELSES-
TIDSPUNKTET
Sag nr. 80:
Sagen handler om en 59-årig borger, der
blev sygemeldt den 6. februar 2017 fra sit arbejde som
sygehjælper. Hun blev sygemeldt på grund af overbe-
lastning af knæet og slidgigt/sprængt ledbånd i venstre
tommelfinger. Borgeren blev opereret i tommelfingeren
den 2. maj 2017.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0049.png
49
Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017. Ud-
betalingen af sygedagpenge blev administrativt forlæn-
get efter revurderingstidspunktet. Kommunen afgjorde
den 19. september 2017, at udbetalingen af sygedag-
penge skulle ophøre, og at borgeren skulle overgå til
jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen
med, at egen læge i august 2017 ikke kunne udtale sig
om prognose og tidsperspektiv for sygemeldingen, fordi
der fortsat pågik kontrolforløb og genoptræningsforløb.
Ankestyrelsen vurderer,
at afgørelsen ikke er kor-
rekt. Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at vurdere,
om borgeren på afgørelsestidspunktet opfyldte betingel-
serne for forlængelse efter bestemmelsen om behand-
ling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarke-
det. Egen læge vurderede, at arbejdsevnen ikke var
truet, såfremt man fandt et passende arbejde, der tilgo-
deså skånebehovene for fingeren og knæet. Lægen
kunne ikke udtale sig om hverken tidspunktet for del-
tids- eller fuldtidsarbejde. Lægen henviste til, at der
fortsat pågik kontroller og genoptræningsforløb. Det
fremgår desuden af attesten, at borgeren skulle til kon-
trol inden for en uge i forhold til genoptræningsforløbet.
Der havde desuden været kontrol ved opererende kirurg
den 18. august 2017. Der havde således inden afgørel-
sestidspunktet været kontrol ved den opererende kirurg
og kontrol i forhold til genoptræningsforløbet. Kommu-
nen indhentede ikke inden afgørelsestidspunktet oplys-
ninger fra hverken genoptræningsforløb eller sygehuset,
og kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplys-
ninger til at vurdere bestemmelsen om behandling og
forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Nedenstående eksempel viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at
kommunen har forsøgt at indhente oplysninger inden revurde-
ringstidspunktet, hvis ikke der i de indhentede oplysninger er
svaret kvalificeret på kommunens spørgsmål.
SPØRGSMÅL IKKE
KVALIFICERET
BESVARET
Sag nr. 106:
Sagen handler om en 42-årig borger, der
blev sygemeldt den 22. marts 2017 på grund af en pi-
skesmældslæsion. Borgeren var uddannet maskininge-
niør og arbejdede ved sygemeldingen som konstrukti-
onschef.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0050.png
50
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017, og
kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og
overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede
afgørelsen med, at borgerens helbredsmæssige tilstand
var uafklaret på revurderingstidspunktet.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse ik-
ke er korrekt, idet sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst
på revurderingstidspunktet. Borgerens læge oplyste i en
statusattest fra ultimo august 2017, at borgeren fortsat
var i gang med smertestillende behandling, hvilket hav-
de haft nogen effekt. Lægen bad kommunen indhente
en specifik helbredsattest, hvis lægen skulle kunne be-
svare kommunens spørgsmål, herunder vurdere prog-
nosen og eventuelle skånehensyn. Kommunen har ikke
indhentet yderligere lægelige oplysninger forud for re-
vurderingstidspunktet den 31. oktober 2017, og der fo-
religger ikke øvrige oplysninger i sagen, som kan danne
grundlag for en vurdering af forlængelsesmulighederne.
6.6 STANDSNINGSTIDSPUNKTET
Undersøgelsen viser, at i sagerne, hvor kommunerne har truf-
fet afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobaf-
klaringsforløb, er tidpunktet for ophør af sygedagpenge korrekt
i 41 ud af 50 sager, hvilket svarer til 82 procent af sagerne. I
ni sager, svarende til 18 procent af sagerne, er standsnings-
tidspunktet ikke korrekt,
se tabel 6.2.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0051.png
51
Årsagerne til, at standsningstidspunktet ikke er korrekt er i
fem sager, at kommunen har truffet afgørelse om ophør af sy-
gedagpenge efter revurderingstidspunktet og har afgjort, at
udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre på et tidspunkt,
der lå senere end tidspunktet for kommunens afgørelse.
I tre sager har kommunen truffet afgørelse med tilbagevirken-
de kraft.
I en sag har kommunen standset udbetalingen dagen inden
revurderingstidspunktet.
Hvornår skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre?
Kommunen skal – inden revurderingstidspunktet – have af-
gjort, om der er grundlag for at forlænge udbetalingen af sy-
gedagpenge. Hvis kommunen ikke inden dette tidspunkt træf-
fer afgørelse om, at udbetalingen skal stoppe, har borgeren ret
til sygedagpenge, indtil der bliver truffet en afgørelse om op-
hør.
Borgeren får i de tilfælde udbetalt sygedagpenge ud over re-
vurderingstidspunktet, uden at der i sygedagpengeloven er
grundlag for udbetalingen. Udbetalingen af sygedagpenge for-
længes i de sager administrativt. I de tilfælde har borgeren
kun ret til sygedagpenge til og med den dato, hvor kommunen
afgør, at der ikke længere er ret til sygedagpenge. Kommunen
kan ikke fastsætte et standsningstidspunkt, der ligger efter
den dato.
PRINCIPAFGØ-
RELSE 75-15
Der kan ikke træf-
fes afgørelse med
tilbagevirkende
kraft i sager om
afslag på forlæn-
gelse af sygedag-
pengeudbetaling.
6.7 TO EKSEMPLER PÅ STANDSNINGSTIDS-
PUNKT
Nedenstående to eksempler viser tilfælde, hvor kommunen ik-
ke har anvendt et korrekt tidspunkt for ophør af sygedagpen-
ge.
I det første eksempel var udbetalingen af sygedagpenge admi-
nistrativt forlænget. Kommunen fastsatte et tidspunkt for op-
hør af sygedagpenge, der lå efter kommunens afgørelse.
OPHØR EFTER
AFGØRELSES-
TIDSPUNKT
Sag nr. 17:
Borgeren blev sygemeldt den 26. oktober
2016.
Revurderingstidspunktet var den 31. maj 2017. Kom-
munen traf den 19. oktober 2017 afgørelse om at
standse udbetalingen af sygedagpenge efter den 31. ok-
tober 2017.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0052.png
52
Ankestyrelsen vurderer,
at borgeren kun havde ret til
sygedagpenge til og med datoen for kommunens gyldi-
ge afgørelse den 19. oktober 2017. Udbetalingen af sy-
gedagpenge var administrativt forlænget ud over revur-
deringstidspunktet, og der var derfor ikke grundlag i lo-
ven til at fortsætte udbetalingen efter datoen for afgø-
relsen om ophør.
Det næste eksempel viser et tilfælde, hvor udbetalingen af sy-
gedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft.
TILBAGE-
VIRKENDE KRAFT
Sag nr. 88:
Borgeren blev sygemeldt den 6. marts
2017.
Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.
Kommunen traf den 1. november 2017 afgørelse om at
standse udbetalingen af sygedagpenge efter revurde-
ringstidspunktet den 31. oktober 2017.
Ankestyrelsen vurderer,
at borgeren havde ret til sy-
gedagpenge til og med datoen for kommunens gyldige
afgørelse den 1. november 2017. Udbetalingen af syge-
dagpenge kan ikke standses med tilbagevirkende kraft.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0053.png
53
KAPITEL 7
7. Oplysningsgrundlaget
Ankestyrelsen har undersøgt, i hvilket omfang sagerne har væ-
ret oplyste, da kommunen afgjorde sagen.
7.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
Undersøgelsen viser, at en overvejende del af sagerne er til-
strækkeligt oplyste. En mindre del af sagerne var ikke til-
strækkeligt oplyste, og ville være blevet hjemvist, hvis Anke-
styrelsen havde behandlet klagesagen. Nogle sager kunne ha-
ve været bedre oplyste, men kommunen havde et tilstrække-
ligt grundlag til at træffe afgørelse.
Undersøgelsens resultater om oplysningsgrundlaget giver an-
ledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:
ANBEFALINGER
Kommunerne skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst, før der træffes afgørelse
Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op
på borgerens situation og registrere relevante oplys-
ninger i kommunens journal. Oplysninger om sygefor-
løbet er væsentlige, når der i forbindelse med revur-
dering skal foretages en helhedsvurdering af borge-
rens situation.
Kommunerne bør overveje, hvem der har det bedste
kendskab til borgerens behandling, og dermed bedst
kan svare kvalificeret på kommunens spørgsmål til
brug for vurderingen af forlængelsesmulighederne.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0054.png
54
7.2 GENERELT OM OPLYSNINGSGRUNDLAGET
§
I det følgende beskrives reglerne om oplysningsgrundlaget.
REGLERNE OM OPLYSNING AF SAGEN
Reglerne findes i retssikkerhedslovens §§ 10 og 11.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, at det er
kommunens ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, før der
træffes afgørelse.
Ifølge retssikkerhedslovens § 11 skal den sygemeldte
medvirke til oplysningen af sagen. Kommunen kan i hen-
hold til retssikkerhedslovens § 11 a forlange at få oplys-
ninger fra fx sygehuse, læger, psykologer og autorisere-
de sundhedspersoner i øvrigt.
Kommunerne skal sørge for at have tilstrækkelige oplys-
ninger til at kunne træffe afgørelse i sagen (officialprin-
cippet).
Et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag er en forudsætning for at
kunne træffe en rigtig afgørelse. Det er altid en konkret vurde-
ring, hvilke oplysninger der er behov for, før der kan træffes
en afgørelse.
Helhedsvurdering
Kommunen skal foretage en vurdering ud fra sagens samlede
oplysninger (helhedsvurdering). Kommunen kan ved afgørel-
sen eksempelvis inddrage lægelige oplysninger, oplysninger fra
arbejdsgiver eller faglig organisation, oplysninger fra praktisk
afprøvning, oplysninger om borgerens sociale forhold og bor-
gerens egne oplysninger.
Lægelige oplysninger
Lægelige oplysninger er ofte centrale, når det skal afgøres, om
den sygemeldte opfylder betingelserne for forlængelse af sy-
gedagpengeudbetalingen. Det er vigtigt at være opmærksom
på, at de lægelige oplysninger sjældent kan stå alene.
OPLYSNINGERNES
AKTUALITET
De lægelige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive til-
standen på revurderingstidspunktet. Ældre lægelige oplysnin-
ger kan inddrages, hvis der ikke har været en udvikling i hel-
bredstilstanden, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden har
været som forventet.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0055.png
55
PRINCIPAFGØ-
RELSE 28-15
Hvis en læge æn-
drer sin vurdering
af prognosen, skal
den ændrede vur-
dering være be-
grundet
Hvis ældre lægelige oplysninger lægges til grund for kommu-
nens afgørelse, skal der være dokumentation i sagen i øvrigt
for, at der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, el-
ler at tilstanden har udviklet sig som forventet.
Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den æn-
drede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede
om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvor-
for prognosen er ændret. Det kan eksempelvis ske ved telefo-
nisk kontakt til lægen. Indhentelse af de helbredsmæssige op-
lysninger i sagen behøver ikke altid ske via skriftlige attester.
Opfølgning under sygeforløbet
Det er vigtigt, at der under sygeforløbet løbende følges op på
sygedagpengemodtagerens situation.
OPFØLGNING
§
REGLERNE OM OPFØLGNING
Reglerne om opfølgning fremgår af sygedagpengelovens
kapitel 6.
Kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individu-
elt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til syg-
dommens karakter og sygemeldtes behov og forudsæt-
ninger. Den sygemeldte skal inddrages i opfølgningen.
Som led i opfølgningsforløbet skal kommunen bl.a. holde
samtaler og foretage en samlet vurdering af behov for
indsats m.v. Kommunen skal iværksætte den relevante
indsats og fremme gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i
opfølgningen. Det kan eksempelvis være arbejdsplads,
læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalide-
ringsinstitutioner og sygehuse.
Opfølgningen i sygedagpengesagen er vigtig i forhold til at ha-
ve et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en helhedsvurde-
ring ved revurderingstidspunktet.
Konsekvenserne af mangelfuldt oplysningsgrundlag
Hvis der træffes en afgørelse, og sagen ikke er tilstrækkeligt
oplyst, er afgørelsen ugyldig. Hvis Ankestyrelsen i en klagesag
vurderer, at oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt, vil sagen
blive hjemvist.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0056.png
56
HJEMVISNING
Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret
en annullation af den påklagede afgørelse, medmindre
andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen. Annullationen
betyder, at retsvirkningerne af den påklagede afgørelse
ophæves (afgørelsen får ikke virkning efter sit indhold).
PRINCIPAFGØ-
RELSE 75-15
Der kan ikke træf-
fes afgørelse med
tilbagevirkende
kraft i sager om
afslag på forlæn-
gelse af sygedag-
pengeudbetaling.
Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om afslag på for-
længelse af sygedagpengeudbetaling, og kommunens afgørel-
se er ugyldig, vil udbetalingen af sygedagpenge først kunne
standses, når kommunen træffer en gyldig afgørelse.
Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke standses med tilbage-
virkende kraft efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27,
stk. 1, om revurdering og forlængelse.
Når sagen er hjemvist til kommunen, betyder det, at der skal
træffes en ny afgørelse. Hvis kommunen træffer afgørelse om
ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, skal vurde-
ringen af forlængelsesmulighederne foretages på baggrund af
oplysningerne på tidspunktet for kommunens gyldige afgørel-
se.
7.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER
I 82 ud af de i alt 127 sager er sagerne tilstrækkeligt oplyste.
Det svarer til 65 procent af sagerne.
I 26 sager, svarende til 21 procent, mangler der enkelte min-
dre væsentlige oplysninger. I de sager har kommunen haft til-
strækkelige oplysninger til at afgøre sagen, men kunne med
fordel have indhentet yderligere oplysninger.
I to af sagerne, hvor der mangler mindre væsentlige oplysnin-
ger, er der tale om, at kommunen ikke forud for første opfølg-
ningssamtale har indhentet LÆ 285 eller andre helbredsmæs-
sige oplysninger.
19 sager, svarende til 15 procent, er ikke tilstrækkeligt oplyst.
Sagerne ville være blevet hjemvist, hvis de havde været på-
klaget til Ankestyrelsen,
se tabel 7.1.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0057.png
57
7.4 TRE EKSEMPLER PÅ TILSTRÆKKELIGT OP-
LYSNINGSGRUNDLAG
Nedenfor gennemgås tre eksempler på sager, hvor oplysnings-
grundlaget var tilstrækkeligt til, at kommunen kunne træffe
afgørelse om forlængelsesmulighederne.
Det første eksempel viser, hvad kommunen skal gøre, hvis
kommunens anmodning om helbredsmæssige oplysninger ikke
er besvaret inden revurderingstidspunktet.
ATTEST
IKKE BESVARET
PRINCIPAFGØ-
RELSE 232-11
En kommune kan
ikke opfylde sin
oplysningspligt
ved at konstatere,
at en læge ikke
har besvaret en
henvendelse eller
ikke ønsker at ud-
tale sig. En even-
tuel tvivl om den
sygemeldtes hel-
bredstilstand skal
ikke komme den
sygemeldte til
skade.
Sag nr. 18:
Sagen handler om en 28-årig borger, der
blev sygemeldt den 1. december 2016 på grund af de-
pression, angst og ADHD. Borgeren blev sygemeldt fra
pædagoguddannelsen.
Revurderingstidspunktet var den 30. juni 2017.
Kommunen havde den 31. maj 2017 anmodet Distrikts-
psykiatrien om en statusattest. Kommunen havde ikke
modtaget svar herpå inden revurderingstidspunktet.
Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger
til at vurdere forlængelsesmulighederne. Udbetalingen
af sygedagpenge blev forlænget administrativt, indtil at-
testen var modtaget.
Attesten blev modtaget den 19. september 2017, og
kommunen afgjorde den 18. oktober 2017, at borgeren
ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedag-
pengeperioden. Kommunen vurderede, om forlængel-
sesbetingelserne var opfyldt på tidspunktet for kommu-
nens afgørelse, ud fra oplysninger om helbredstilstan-
den på det tidspunkt.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. Det er korrekt, at kommunen var nødsaget til
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0058.png
58
at afvente oplysningerne fra psykiatrien, før der var til-
strækkelige oplysninger til at træffe afgørelse. Kommu-
nen har desuden anvendt det korrekte tidspunkt for
vurderingen af forlængelsesmulighederne.
Det næste eksempel viser et tilfælde, hvor det var nødvendigt
at stille supplerende spørgsmål til lægens besvarelse, før sa-
gen var tilstrækkeligt oplyst.
SUPPLERENDE
SPØRGSMÅL TIL
LÆGENS
BESVARELSE
Sag nr. 38:
Sagen handler om en 53-årig borger, der
blev sygemeldt den 26. april 2017. Hun blev sygemeldt
fra sit arbejde som ernæringsassistent, pædagogmed-
hjælper og køkkenmedhjælper på grund af kroniske
rygsmerter og knæsmerter. Hun blev afskediget under
sygemeldingen.
Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017.
Til brug for vurderingen af forlængelsesmulighederne
indhentede kommunen en kopi af en speciallægeerklæ-
ring udarbejdet på forespørgsel fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Heri var borgerens rygproblematik be-
skrevet som stationær. Borgeren angav selv rygproble-
matikken som den primære årsag til uarbejdsdygtighe-
den. Kommunen indhentede desuden en statusattest fra
egen læge. Egen læge oplyste, at det var under overve-
jelse, om borgeren skulle henvises til ortopædkirurg til
en vurdering af smerterne i knæet. Lægen oplyste des-
uden, at borgeren havde udviklet en depressionslignen-
de tilstand, men ikke ønskede medicinsk behandling.
Endelig oplyste egen læge, at prognosen var svær
grundet de mange problemstillinger, men at borgeren
skønnedes fuldt arbejdsdygtig i løbet af 3-6 måneder.
Attesten gav anledning til at stille supplerende spørgs-
mål til lægen. Kommunen spurgte, om det i forhold til
de psykiske problemstillinger var relevant med henvis-
ning til psykolog som alternativ til den medicinske be-
handling. Der blev desuden spurgt om, hvad der var
den primære årsag til borgerens sygemelding, og om
borgeren var blevet henvist til ortopædkirurgisk vurde-
ring af knæet.
Lægen besvarede, at det var lægens opfattelse, at bor-
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0059.png
59
geren ikke havde behov for henvisning til psykolog, idet
der nærmere var tale om en tabsreaktion i forhold til
hendes identitet på arbejdsmarkedet. Lægen oplyste
desuden, at årsagen til sygemeldingen var smerte i
knæ, ryg og muskler. Hun var nu blevet henvist til orto-
pædkirurgerne med henblik på knæet. Hun var desuden
kommet under udredning for muskelsmerterne. Lægen
mistænkte, at hun havde udviklet fibromyalgi, men
denne diagnose var ikke stillet.
Efter svar på de supplerende spørgsmål var sagen til-
strækkeligt oplyst og kommunen afgjorde, at udbetalin-
gen af sygedagpenge skulle ophøre, og at borgeren
skulle overgå til jobafklaringsforløb.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at sagen på baggrund
af de supplerende spørgsmål, der blev stillet til egen
læge, var tilstrækkeligt oplyst. Herefter var det klart, at
lægens prognose og tidsperspektiv på 3-6 måneder ikke
var tilstrækkeligt sikkert. Det var desuden klarlagt, at
det ikke kun var den stationære ryglidelse, der var år-
sag til borgeres uarbejdsdygtighed. Det var derfor kor-
rekt, at det var nødvendigt at afvente det videre udred-
nings- og eventuelle behandlingsforløb, før det var mu-
ligt at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt.
Det sidste eksempel viser, at kommunen ikke skal afvente hel-
bredsundersøgelser, der ligger efter revurderingstidspunktet,
hvis borgerens tilstand på revurderingstidspunktet er tilstræk-
keligt belyst.
KONSULTATION
EFTER
REVURDERINGS
TIDSPUNKTET
Sag nr. 119:
Sagen handler om en 45-årig borger, der
blev sygemeldt den 13. januar 2017 på grund af akut
belastningsreaktion. Borgeren oplevede tinnitus og var
meget lyd- og støjfølsom. Der var tale om tilbageven-
dende stresssymptomer. Borgeren blev sygemeldt fra
ledighed.
Revurderingstidspunktet var den 31. juli 2017.
Borgeren blev under sygeforløbet henvist til psykiater.
Egen læge oplyste i en statusattest forud for revurde-
ringstidspunktet, at lægen ikke kunne besvare kommu-
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0060.png
60
nens spørgsmål om prognose og tidsperspektiv. Lægen
henviste til at afvente psykiatrisk vurdering. Borgeren
havde tid til første konsultation ved psykiatrien den 25.
juli 2017.
Kommunen kontaktede psykiateren telefonisk den 27.
juli 2017. Psykiateren oplyste, at første samtale alene
havde handlet om at hilse på hinanden og sætte ansigt
på. Der var ikke talt om det fremtidige behandlingsfor-
løb, hvorfor psykiateren ikke kunne hjælpe med besva-
relse af kommunens spørgsmål. Næste konsultation var
den 1. august 2017.
Kommunen traf den 31. juli 2017 afgørelse om ophør af
udbetaling af sygedagpenge med overgang til jobafkla-
ringsforløb efter den 31. juli 2017. Kommunen begrun-
dede afgørelsen med, at borgeren afventede yderligere
behandling. Det var på revurderingstidspunktet derfor
ikke muligt at vurdere, om der ville blive behov for af-
klaring. Der var heller ikke en sikker lægelig vurdering
om genoptagelse af arbejde i hidtidigt omfang inden for
134 uger.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse er
korrekt. Sagen var tilstrækkeligt oplyst til at træffe af-
gørelse om forlængelsesmulighederne, uanset at kom-
munen ikke havde modtaget svar på spørgsmål omkring
behandling, prognose og tidsperspektiv. Kommunen
skulle ikke afvente borgerens konsultation den 1. au-
gust 2017. Der forelå oplysninger om borgerens hel-
bredstilstand på revurderingstidspunktet den 31. juli
2017. Tilstanden var på daværende tidspunkt uafklaret,
da behandlingen ved psykiatrien endnu ikke var startet
op.
ANKESTYRELSEN
BEMÆRKER
Det er ikke en betin-
gelse for at træffe af-
gørelse, at borgerens
helbredstilstand er af-
klaret. Borgerens hel-
bredstilstand på re-
vurderingstidspunktet
skal være beskrevet.
Såfremt borgerens
helbredstilstand er
uafklaret, vil det være
en del af sagens op-
lysningsgrundlag.
7.5 EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGT OPLYS-
NINGSGRUNDLAG
Eksemplet viser et tilfælde, hvor kommunen forud for revurde-
ringstidspunktet burde have fulgt op på, om helbredstilstanden
havde udviklet sig som forventet.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0061.png
61
AKTUELLE
OPLYSNINGER
Sag nr. 55:
Sagen drejer sig om en 37-årig borger, der
blev sygemeldt den 10. maj 2017 på grund af to dis-
kusprolapser i lænderyggen.
Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.
Kommunen traf den 14. september 2017 afgørelse om
at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter bestem-
melsen om behandling og tilbagevenden til arbejdsmar-
kedet. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at
borgeren var i et behandlingsforløb ved fysioterapeut.
Kommunen anførte i afgørelsen, at det vurderedes, at
borgeren enten kunne genoptage arbejdet som byg-
ningsmaler eller ville kunne stå til rådighed for arbejds-
markedet indenfor et andet passende arbejdsområde i
et ikke rygbelastende erhverv i løbet af efteråret.
Ankestyrelsen vurderer,
at kommunens afgørelse ik-
ke er korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er
tilstrækkeligt oplyst, da der mangler lægelige oplysnin-
ger om borgerens samlede helbredstilstand på revurde-
ringstidspunktet. De seneste oplysninger er fra 3. au-
gust 2017. Lægen oplyste her, at prognosen var usik-
ker, men at der var fremgang. Ved fortsat fremgang
vurderede lægen, at borgeren muligvis kunne starte i
job i efteråret. Lægen oplyste desuden, at borgerens til-
stand skulle revurderes efter 1-2 måneder fra den 3.
august 2017. Kommunen havde ikke inden revurde-
ringstidspunktet fulgt op herpå.
ANKESTYRELSEN
BEMÆRKER
Såfremt der i ældre
lægelige oplysninger
er angivet en progno-
se frem i tid, bør
kommunen følge op
på, om helbredstil-
standen udvikler sig
som forventet. Dette
kan enten ske via den
løbende opfølgning
med borgeren eller
ved indhentelse af nye
lægelige oplysninger
forud for revurde-
ringstidspunktet.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0062.png
62
KAPITEL 8
8. De formelle
sagsbehandlingsregler
Ankestyrelsen har undersøgt, om afgørelserne er i overens-
stemmelse med forvaltningslovens regler om begrundelse,
partshøring og klagevejledning.
Ankestyrelsen har også undersøgt, om kommunerne har over-
holdt retssikkerhedslovens § 7 a.
8.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder rets-
sikkerhedslovens § 7 a og forvaltningslovens regler om be-
grundelse, partshøring og klagevejledning.
Undersøgelsens resultater om de formelle sagsbehandlingsreg-
ler, giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:
Kommunerne skal ved begrundelsen henvise til de
konkrete forhold, der lægges vægt på ved vurderin-
gen.
Kommunerne skal være opmærksomme på at henvise
til den lovbekendtgørelse (nummer og dato), der er
gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse.
Kommunerne skal være opmærksomme på at give
korrekt og præcis klagevejledning.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at hel-
hedsvurderingen efter retssikkerhedslovens § 7 a fore-
tages rettidigt.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0063.png
63
8.2 GENERELT OM RETSSIKKERHEDSLOVENS §
7A
I det følgende beskrives § 7 a-vurderingen.
§
PRINCIPAFGØ-
RELSE D-12-08
Stop af sygedag-
penge er ophør af
en erhvervsrettet
foranstaltning.
REGLEN I § 7 A
Reglen findes i retssikkerhedsloven.
Kommunen skal, inden en erhvervsrettet foranstaltning
hører op, tage stilling til, om der er behov for yderligere
tiltag for at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.
Denne vurdering skal fortages senest 14 dage inden op-
høret.
Der skal foretages en helhedsvurdering af borgerens si-
tuation.
Helhedsvurderingen skal afklare, om borgeren ved sygedag-
pengeophøret skal tilbydes yderligere foranstaltninger for at
komme tilbage på arbejdsmarkedet. Denne vurdering skal tage
afsæt i en vurdering af borgerens arbejdsevne. Som et led i
helhedsvurderingen skal kommunen overveje, om eventuelle
samarbejdspartnere bør inddrages, f.eks. arbejdsgiver, læge,
eller den faglige organisation.
Der er ingen formkrav til vurderingen. Inddragelse af relevante
parter kan ske skriftligt, telefonisk eller ved personlig samtale.
Det skal fremgå af kommunens journal eller anden registre-
ring, at kommunen forud for ophøret har foretaget en vurde-
ring af, hvad der videre skal ske.
8.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER
Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og da-
tagrundlag i forhold til retssikkerhedslovens § 7 a.
Undersøgelsen viser, at i alle sager, hvor der er truffet afgørel-
se om ophør af sygedagpenge, har kommunen foretaget en
vurdering efter retssikkerhedslovens § 7 a,
se tabel 8.1.
I sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er forlænget, er §
7 a-vurderingen ikke relevant, da udbetalingen af sygedag-
penge ikke ophører.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0064.png
64
Undersøgelsen viser også, at i de sager, hvor kommunen har
foretaget en vurdering efter retssikkerhedslovens § 7 a, er
vurderingen foretaget rettidigt i 37 ud af de i alt 50 sager,
hvilket svarer til 74 procent af sagerne.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0065.png
65
8.4 GENERELT OM BEGRUNDELSE
§
I det følgende beskrives reglerne om begrundelse.
REGLERNE OM BEGRUNDELSE
Reglerne om begrundelse fremgår af forvaltningslovens
§§ 22-24.
En afgørelse skal begrundes, når afgørelsen ikke fuldt ud
giver borgeren medhold. Begrundelsen skal give borge-
ren en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det på-
gældende udfald.
Begrundelsen skal angive de hovedhensyn, der har været be-
stemmende for skønsudøvelsen og om fornødent en kort rede-
gørelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsent-
lig betydning ved afgørelsen. Det betyder, at når kommunen
foretager en vurdering, skal det forklares, hvad der lægges
vægt på ved vurderingen.
Det er ikke nødvendigt at redegøre for alle sagens faktiske op-
lysninger. Der skal alene henvises til de oplysninger, som er
tillagt væsentlig vægt ved vurderingen.
En begrundelse skal også indeholde en henvisning til de rets-
regler, som afgørelsen er truffet efter. På den måde kan bor-
geren selv finde frem til reglerne. Kommunen kan også ved-
lægge et uddrag af reglerne.
Begrundelsen skal desuden indeholde et svar på de relevante
bemærkninger, som borgeren er fremkommet med i forbindel-
se med partshøringen.
En afgørelse om ophør af sygedagpenge skal altid begrundes.
Ankestyrelsen vurderer, at afgørelser, hvor udbetalingen af sy-
gedagpenge forlænges, også skal begrundes. Det skyldes, at
borgeren ved afgørelsen skal kunne se kommunens begrundel-
se for, hvorfor den pågældende forlængelsesregel er anvendt.
Kommunen skal altid anvende den forlængelsesregel, der er
mest relevant på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af
sygedagpengeudbetaling. Borgeren kan klage over kommu-
nens valg af forlængelsesregel.
PRINCIPAFGØ-
RELSE 142-10
Forlængelsesreg-
lerne er ikke
rangordnet.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0066.png
66
KONSEKVENS AF
MANGELFULD
BEGRUNDELSE?
Manglende eller mangelfuld begrundelse kan medføre, at en
afgørelse er ugyldig. Det afhænger af en konkret vurdering af
manglens karakter, og om manglen har påvirket afgørelsens
resultat. Mangelfuld begrundelse vil normalt kunne afhjælpes
af ankeinstansen, hvorimod manglende eller vildledende be-
grundelse som udgangspunkt vil medføre ugyldighed.
8.5 REGLERNE OM BEGRUNDELSE KUN OPFYLDT
I NOGEN GRAD
Undersøgelsen viser, at i 15 ud af 127 sager, svarende til 12
procent af sagerne, er kommunens begrundelse i høj grad i
overensstemmelse med forvaltningslovens regler om begrun-
delse. ”I høj grad” dækker over de situationer, hvor begrun-
delsen giver en fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørel-
sen har fået det pågældende indhold. Det er fx de situationer,
hvor det klart fremgår, hvilke hovedhensyn, der har været be-
stemmende for skønsudøvelsen og i henhold til hvilke retsreg-
ler, afgørelsen er truffet.
I 92 ud af 127 sager, svarende til 72 procent, er kommunens
begrundelse kun i nogen grad i overensstemmelse med regler-
ne om begrundelse. ”I nogen grad” dækker over de situatio-
ner, hvor kommunens begrundelse ikke fuldt ud giver en fyl-
destgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det på-
gældende indhold, eller hvor kommunens henvisning til rets-
regler er ufyldestgørende.
I 20 sager, svarende til 16 procent, er afgørelsen kun i mindre
grad i overensstemmelse med reglerne om begrundelse. ”I
mindre grad” dækker over situationer, hvor kommunens be-
grundelse kun i ringe grad giver en forklaring på, hvorfor afgø-
relse har fået det pågældende indhold. Det kan også være si-
tuationer, hvor der er flere forhold i begrundelsen, som ikke
fuldt ud opfylder forvaltningslovens krav til en begrundelse.
Der er eksempelvis tilfælde, hvor kommunen kun i nogen grad
har angivet, hvilke konkrete omstændigheder der er lagt vægt
på, og hvor kommunens henvisning til retsregler samtidig er
ufyldestgørende, eksempelvis fordi der er henvist til en tidlige-
re gældende lovbekendtgørelse,
se tabel 8.3.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0067.png
67
Når der træffes afgørelse om ophør af sygedagpenge, skal
kommunen gennemgå alle forlængelsesmulighederne og be-
grunde, hvorfor betingelserne ikke er opfyldt.
EKSEMPEL PÅ EN MANGELFULD BEGRUNDELSE
Kommunen har som begrundelse for afgørelse om for-
længelse af sygedagpengeudbetaling anført:
”Årsagen til forlængelsen af dine sygedagpenge er, at vi
anser det for nødvendigt, at du gennemfører virksom-
hedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger, for at
din arbejdsevne kan klarlægges. Dette betyder, at syge-
dagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.”
Ankestyrelsen vurderer,
at begrundelsen kun i nogen
grad lever op til reglerne i forvaltningsloven om begrun-
delse. Kommunen skal også anføre hvilke hovedhensyn,
der har været bestemmende for vurderingen.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0068.png
68
8.6 GENERELT OM PARTSHØRING
§
PARTSHØRINGS-
FRIST
KONSEKVENSEN
VED MANGLENDE
PARTSHØRING
I det følgende beskrives reglerne om partshøring.
REGLERNE OM PARTSHØRING
Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens
§§ 19 og 20.
Sagens parter skal vide, hvilke oplysninger myndigheden
har i sagen. De skal desuden have mulighed for at kom-
mentere og/eller supplere oplysningerne, inden der træf-
fes afgørelse.
Partshøringen er en garanti for, at kommunen træffer en kor-
rekt og lovlig afgørelse.
Der er ikke et formkrav til selve høringsproceduren, som kan
gennemføres skriftligt eller mundtligt. Formen skal dog respek-
tere formålet med pligten til partshøring, altså ønsket om at
parten får mulighed for at kommentere, korrigere og supplere
sagens faktuelle grundlag.
Partens frist for at komme med bemærkninger skal være rime-
lig i forhold til de oplysninger, som parten skal gennemgå, og
afgørelsens karakter. Det afgørende er, hvor omfattende op-
lysningerne er, og hvor bebyrdende sagen er.
Hvis kommunen ikke har partshørt forud for afgørelsen, kan
det medføre afgørelsens ugyldighed. Manglende partshøring
kan føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fordi grundla-
get for afgørelsen er forkert eller utilstrækkeligt. Ugyldighed
kræver dog, at fejlen konkret har haft betydning for afgørel-
sens resultat. Er der tale om en klagesag, vil manglende
partshøring sjældent medføre, at sagen hjemvises. I de fleste
tilfælde vil kommunen eller Ankestyrelsen kunne reparere fej-
len.
8.7 HØJ GRAD AF OVERHOLDELSE AF REGLER-
NE OM PARTSHØRING
Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad overholder
reglerne om partshøring.
I 77 sager, svarende til 61 procent af sagerne, har partshøring
ikke været relevant. Det svarer til de sager, hvor udbetalingen
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0069.png
69
af sygedagpenge er forlænget. I de sager, er der altid svaret,
at partshøring ikke er relevant.
I 47 ud af 50 sager, svarende til 94 procent af sagerne, hvor
partshøring er relevant, har kommunerne i høj grad foretaget
partshøring.
I to sager, svarende til fire procent, lever partshøringen kun i
nogen grad op til forvaltningslovens krav til partshøring. Det
drejer sig om, at kommunen efter partshøringen har modtaget
lægelige oplysninger, som borgeren ikke er partshørt over.
I en sag, svarende til to procent af sagerne, har kommunen ik-
ke fortaget en tilstrækkelig partshøring. Det fremgår af sagen,
at partshøringsbrev og afgørelse er sendt til borgeren samme
dag,
se tabel 8.4.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0070.png
70
8.8 GENERELT OM KLAGEVEJLEDNING
§
FORMKRAV
KLAGEFRISTEN
I det følgende beskrives reglerne om klagevejledning.
REGLERNE OM KLAGEVEJLEDNING
Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens §
25.
En klagevejledning er fyldestgørende, hvis den indehol-
der angivelse af:
hvilken instans klagen skal sendes til,
fremgangsmåden ved indgivelse af klagen,
tidsfrist for indgivelsen af klagen
En klagevejledning kan fremgå af selve afgørelsen eller en
vedlagt vejledning. Hvis klagevejledningen er vedlagt, skal det
fremgå af afgørelsen.
Klagevejledningen skal være klar og præcis, så modtageren ik-
ke kan komme i tvivl om, hvornår en klage skal være indgivet i
kommunen.
Klagen er rettidig, når klagen er modtaget i kommunen inden
fire uger.
Klagefristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor afgørel-
sen er kommet frem (dvs. den dag afgørelsen lander i post-
kassen eller mailboksen hos borgeren). Det er ikke et krav, at
den er kommet til kundskab (dvs. at borgeren har åbnet bre-
vet/mailen og læst det).
Det betyder, at kommunen ikke i afgørelsen kan fastsætte
tidsfristen for klagen til fire uger efter datoen for afgørelsen,
fordi kommunen ikke på tidspunktet for afsendelsen kan forud-
se, hvornår afgørelsen kommer frem. Dette gælder også selv-
om afgørelsen sendes med digital post.
KONSEKVENSER
VED MANGELFULD
KLAGE-
VEJLEDNING
Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke medføre,
at kommunens afgørelse er ugyldig, men at der dispenseres
for klagefristen.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0071.png
71
8.9 UNDERSØGELSENS RESULTATER
Undersøgelsen viser, at kommunerne i 48 ud af 127 sager,
svarende til 38 procent, i høj grad har givet en korrekt klage-
vejledning.
I 79 sager, svarende til 62 procent af sagerne, har kommuner-
ne givet en klagevejledning, der i nogen grad er korrekt. ”I
nogen grad” dækker over de situationer, hvor kommunens
klagevejledning kunne have været mere udførlig,
se tabel 8.5.
I flere sager har kommunen oplyst, at klagen skal være indgi-
vet inden kontortids ophør på klagefristens sidste dag. I de til-
fælde skal kontortidens ophør fremgå af klagevejledningen el-
ler afgørelsen (eksempelvis på brevpapiret). Er dette ikke til-
fældet, vil klagevejledningen kun i nogen grad være i overens-
stemmelse med reglerne.
I andre sager har kommunen angivet et bestemt tidspunkt for
indgivelse af klagen, eller formuleringen i vejledning har ikke
været tilstrækkelig præcis. I de tilfælde er kommunens klage-
vejledning også ”i nogen grad” korrekt.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0072.png
72
KAPITEL 9
9. Metode
9.1 GENERELT OM PRAKSISUNDERSØGELSEN
Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som Ankestyrelsen
benytter til at belyse, om myndighedernes afgørelser er i over-
ensstemmelse med lovgivningen og at sikre ensartethed og li-
gebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne
afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisun-
dersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette den
fremadrettede vejledning.
§
Reglerne om praksiskoordinering
Reglerne om praksiskoordinering findes i retssikkerheds-
lovens kapitel 11.
Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at
afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes
i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.
En praksisundersøgelse skal behandles på et kommunal-
bestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold
til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer
det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resulta-
tet af praksisundersøgelser og understreger kommunal-
bestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kom-
munernes afgørelser.
9.2 UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER
Udvælgelse af kommuner
Der har deltaget 13 kommuner i praksisundersøgelsen. De 13
kommuner er udvalgt i samarbejde med STAR. Kommunerne
er udvalgt på baggrund af andelen af sygedagpengemodtage-
re, der inden 35. uge efter påbegyndt sygedagpengeforløb er
påbegyndt i jobafklaringsforløb.
3
Der er udvalgt fem kommu-
ner med lav andel af sygedagpengemodtagere i jobafklarings-
forløb. Tre kommuner med en gennemsnitlig andel af syge-
dagpengemodtagere i jobafklaringsforløb, og fem kommuner
3
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejdet af Deloitte
(2017): ”Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt” – delanaly-
se 1.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0073.png
73
med en høj andel af sygedagpengemodtagere i jobafklarings-
forløb.
Kommunerne er derudover udvalgt ud fra kriterier om demo-
grafisk og geografisk spredning. Derudover må kommunerne
ikke have deltaget i praksisundersøgelsen fra 2015.
4
Udvælgelse af sager
De 13 udvalgte kommuner er blevet bedt om at indsende i alt
10 sager fordelt som følger jf. bilag 6: Indkaldelsesbrev:
4 afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til job-
afklaringsforløb
4 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27,
stk. 1, nr. 2
2 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27,
stk. 1, nr. 3
Kommunerne er bedt om at fremsende de 10 nyeste afgørel-
ser, der er truffet inden 1. november 2017. Det er et krav, at
sagerne ikke må være anket. Sager der er påklaget, men hvor
afgørelsen efter genvurderingen er ændret, og sagen herefter
ikke er videresendt til Ankestyrelsen, indgår i undersøgelsen.
Ankestyrelsen har modtaget 130 sager. Sagerne blev derefter
screenet ud fra kriterierne i indkaldelsesbrevet, og seks af de
130 sager opfyldte ikke kriterierne i indkaldelsesbrevet. Kom-
munerne eftersendte herefter seks nye sager. Efter påbegyndt
måling fremgik det, at endnu tre sager ikke overholdt kriteri-
erne i indkaldelsesbrevet. Undersøgelsen er derfor baseret på i
alt 127 sager.
Fordelingen af de 127 sager, der er indgået i undersøgelsen, er
som følger:
4
Ankestyrelsen (2015): ”Ankestyrelsens praksisundersøgelse – Revurdering
og forlængelse af sygedagpengeperioden”.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren
2025849_0074.png
74
9.3 ANALYSESKEMAER OG VURDERINGS-
GRUNDLAG
Analyseskemaer
I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de enkelte sa-
ger, er der anvendt et måleskema med spørgsmål, der er fun-
det relevante for undersøgelsen, jf. bilag 6: Analyseskema.
For at give et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen, og
grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der
så vidt muligt anvendt svarmulighederne ja/nej eller graduere-
de svarmuligheder i vurderingerne.
Til begge skalaer er tilknyttet et bemærkningsfelt, som er
brugt til at notere yderligere væsentlige forhold for sagsmålin-
gen med relation til det konkrete spørgsmål, som bemærk-
ningsfeltet vedrører.
Vurderingsgrundlag
Kommunerne er blevet bedt om at sende samtlige relevante
akter i sagerne. Kommunerne er desuden bedt om at fremsen-
de alle akter, der måtte være indkommet i perioden mellem
kommunens afgørelse og frem til indkaldelsesbrevet.
Ankestyrelsen har i enkelte sager rettet henvendelse til kom-
munen for at få fremsendt supplerende akter til sagen. Det har
alene været i de tilfælde, hvor det var åbenlyst, at akterne ved
en fejl ikke var medsendt.
Det er herefter ved undersøgelsen lagt til grund, at samtlige
akter er modtaget. Sagerne er derfor bedømt på det fremsend-
te grundlag, hvilket antages at være det samme grundlag, som
kommunerne har haft, da de afgjorde sagen.
De enkelte sager er målt ud fra, om de samlet set er afgjort i
overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.
Der er tale om en stikprøve af et mindre antal sager fra hver af
de deltagende kommuner. Formålet har dermed ikke været at
måle de enkelte kommuners praksis. Konklusioner og anbefa-
linger er baseret på undersøgelsens samlede resultat.