BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 245
Offentligt

Marts 2019

Revurdering og

anvendelse af

forlængelses-

reglerne i

sygedagpenge-

loven

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside:

www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-359-7

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1. BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN ............................ 5

KAPITEL 2. HOVEDRESULTATER OG ANBEFALINGER .................. 7

2.1

HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

............................................ 7

2.2

ANBEFALINGER

............................................................................... 12

KAPITEL 3. REGLERNE OM REVURDERING OG FORLÆNGELSE 14

KAPITEL 4. KOMMUNERNES ANVENDELSE AF

FORLÆNGELSESREGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN 16

4.1

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

............................................... 16

4.2

GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM AFKLARING AF

ARBEJDSEVNEN

................................................................................... 17

4.3

UNDERSØGELSENS RESULTATER

..................................................... 18

4.4

FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER

................................ 20

4.5

FIRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER

SOM IKKE ER I

OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS

.................................... 23

4.6

TIDSPUNKTET FOR FORLÆNGELSEN

................................................. 27

KAPITEL 5. KOMMUNERNES ANVENDELSE AF

FORLÆNGELSESREGLEN OM BEHANDLING OG FORVENTNING

OM TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET ........................... 29

5.1

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

............................................... 29

5.2

GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM BEHANDLING OG

FORVENTNING OM TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET

.................... 30

5.3

UNDERSØGELSENS RESULTATER

..................................................... 32

5.4

FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER

................................ 34

5.5

TRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER

SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE

MED REGLER OG PRAKSIS

..................................................................... 38

KAPITEL 6. OVERGANG TIL JOBAFKLARINGSFORLØB ............... 42

6.1

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

............................................... 42

6.2

GENERELT OM JOBAFKLARINGSFORLØB

........................................... 43

6.3

UNDERSØGELSENS RESULTATER

..................................................... 44

6.4

TRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER

................................. 46

6.5

TO EKSEMPLER PÅ VURDERINGER

SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE

MED REGLER OG PRAKSIS

..................................................................... 48

6.6

STANDSNINGSTIDSPUNKTET

............................................................ 50

6.7

TO EKSEMPLER PÅ STANDSNINGSTIDSPUNKT

.................................... 51

KAPITEL 7. OPLYSNINGSGRUNDLAGET......................................... 53

7.1

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

............................................... 53

7.2

GENERELT OM OPLYSNINGSGRUNDLAGET

........................................ 54

7.3

UNDERSØGELSENS RESULTATER

..................................................... 56

7.4

TRE EKSEMPLER PÅ TILSTRÆKKELIGT OPLYSNINGSGRUNDLAG

.......... 57

7.5

EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGT OPLYSNINGSGRUNDLAG

................. 60

KAPITEL 8. DE FORMELLE SAGSBEHANDLINGSREGLER ........... 62

8.1

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

............................................... 62

8.2

GENERELT OM RETSSIKKERHEDSLOVENS

§ 7

................................. 63

8.3

UNDERSØGELSENS RESULTATER

..................................................... 63

8.4

GENERELT OM BEGRUNDELSE

......................................................... 65

8.5

REGLERNE OM BEGRUNDELSE KUN OPFYLDT I NOGEN GRAD

.............. 66

8.6

GENERELT OM PARTSHØRING

.......................................................... 68

8.7

HØJ GRAD AF OVERHOLDELSE AF REGLERNE OM PARTSHØRING

........ 68

8.8

GENERELT OM KLAGEVEJLEDNING

................................................... 70

8.9

UNDERSØGELSENS RESULTATER

..................................................... 71

KAPITEL 9. METODE .......................................................................... 72

9.1

GENERELT OM PRAKSISUNDERSØGELSEN

........................................ 72

9.2

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER

.......................................... 72

9.3

ANALYSESKEMAER OG VURDERINGSGRUNDLAG

................................ 74

KAPITEL 1

1. Baggrund for

undersøgelsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt

Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse af

udvalgte kommuners praksis om revurdering efter sygedag-

pengelovens § 24 og anvendelsen af forlængelsesreglerne i

sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Baggrunden for praksisundersøgelsen er, at der ser ud til at

være en kommunal variation i andelen af sygedagpengemod-

tagere, som overgår til jobafklaringsforløb ved revurderings-

tidspunktet. Af evalueringen af det fremrykkede revurderings-

tidspunkt, som Deloitte har udarbejdet for STAR,

ser det

umiddelbart ud til, at variationen knytter sig til kommunernes

praksis for brugen af forlængelsesreglen i sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen.

Formålet med undersøgelsen

Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, hvordan

kommunerne anvender forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, nr.

2 og 3, ved revurderingstidspunktet. Dette har betydning for,

om den enkelte borger kan få forlænget sygedagpengeperio-

den, eller om borgeren i stedet vurderes at have ret til et job-

afklaringsforløb. Undersøgelsen tager afsæt i kommunernes

afgørelser, hvor:

•

Sygedagpengeperioden er forlænget efter § 27, stk. 1, nr.

2, da det anses for nødvendigt at gennemføre virksom-

hedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med

henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, og

dette kan ske inden for 69 uger.

Sygedagpengeperioden er forlænget efter § 27, stk. 1, nr.

3, da den sygemeldte er under eller venter på lægelig be-

handling, og den pågældende efter en lægelig vurdering

skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæf-

tigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunk-

tet.

Sygedagpengeperioden ikke er blevet forlænget ved revur-

deringstidspunktet, og borgeren er derfor overgået til et

HVORDAN

ANVENDER

KOMMUNERNE

FORLÆNGELSES-

REGLERNE?

•

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejdet af Deloitte

(2017): ”Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt” – delanaly-

se 1.

jobafklaringsforløb, fordi pågældende fortsat er uarbejds-

dygtig på grund af egen sygdom.

Ankestyrelsen har tidligere undersøgt, hvordan kommunerne

ved revurderingstidspunktet forstod og anvendte reglerne om

forlængelse og jobafklaringsforløb. Denne praksisundersøgelse

omfattede også afgørelser efter sygedagpengelovens § 27, stk.

1, nr. 2 og 3, samt sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge

ophører, og den sygemeldte overgår til jobafklaringsforløb.

Rapporten er skrevet med læring for øje. Tanken er, at kom-

munale praktikere kan få vejledning om netop det spørgsmål,

de arbejder med. Det er også baggrunden for, at der til hvert

kapitel er udarbejdet en lille sammenfatning med konkrete an-

befalinger om de emner, der behandles i kapitlet.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af et mindre antal sager

fra hver af de 13 deltagende kommuner. Formålet har dermed

ikke været at måle de enkelte kommuners praksis. Konklusio-

ner og anbefalinger er baseret på undersøgelsens samlede re-

sultat.

Kort om sygedagpengereformen

Med sygedagpengereformen fra 2014 blev der

indført en ny sygedagpengemodel, som blandt

andet medførte, at tidspunktet for revurdering

blev rykket frem fra 52 uger til 22 uger, samt at

sygemeldte blev sikret økonomisk tryghed

gennem hele perioden med uarbejdsdygtighed på

grund af sygdom. Sygemeldte, som ved

revurderingstidspunktet ikke kan få forlænget

sygedagpengeperioden, selv om de fortsat er

uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, har ret

til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

Ankestyrelsen (2015): ”Ankestyrelsens praksisundersøgelse – Revurdering

og forlængelse af sygedagpengeperioden”.

KAPITEL 2

2. Hovedresultater og

anbefalinger

Ankestyrelsen har undersøgt 13 kommuners praksis om an-

vendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven § 27,

stk. 1, nr. 2 og 3, og overgang til jobafklaringsforløb ved re-

vurderingstidspunktet.

I UNDERSØGELSEN INDGÅR 127 SAGER, HERAF:

•

49 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, om

afklaring af arbejdsevnen.

28 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, om

behandling og forventet tilbagevenden til arbejdsmar-

kedet.

50 sager om stop af sygedagpenge og overgang til job-

afklaringsforløb.

•

2.1 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER

To tredjedele af afgørelserne er i overensstemmelse

med sygedagpengelovens regler

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 81 ud af 127 sager har

truffet afgørelse i overensstemmelse med regler og praksis. De

resterende sager er ikke i overensstemmelse med regler og

praksis. De sager ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis

det havde været klagesager.

Overordnet set kan det konkluderes, at det særligt er

kommunernes afgørelser om ophør af sygedagpenge og

overgang til jobafklaringsforløb, der er i overensstem-

melse med regler og praksis.

Derimod er en større andel af de sager, hvor der er truf-

fet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalin-

gen, ikke i overensstemmelse med regler og praksis.

Hvorfor er nogle af afgørelserne ikke korrekte?

Der er forskellige grunde til, at afgørelserne ikke er i overens-

stemmelse med regler og praksis. I nogle sager er forlængel-

sesbetingelserne ikke opfyldt, mens andre sager ikke er til-

strækkeligt oplyste til at vurdere forlængelsesbetingelserne.

Der er også enkelte sager, hvor borgeren ikke er uarbejdsdyg-

tig.

Forlængelsesbetingelserne er ikke opfyldt

I 52 procent af de sager, der ikke er korrekte, er ingen af for-

længelsesbetingelserne opfyldt. De sager ville være blevet

ændret, hvis der havde været tale om klagesager.

DEN HELBREDS-

MÆSSIGE TIL-

STAND ER UAF-

KLARET

Årsagen til, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt,

er typisk, at den helbredsmæssige tilstand ikke er tilstrække-

ligt afklaret til at vurdere borgerens arbejdsevne på længere

sigt. I tilfælde, hvor borgerens helbredsmæssige tilstand er

uafklaret, er det ikke muligt at konstatere et sikkert behov for

afklaring af borgerens arbejdsevne. Det er heller ikke muligt at

angive en sikker vurdering af, at borgeren vil kunne vende til-

bage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. I de situationer

skal borgeren overgå til et jobafklaringsforløb.

Sager, der ikke er tilstrækkeligt oplyste

41 procent af de sager, der ikke er korrekte, er ikke tilstræk-

keligt oplyste til, at kommunerne kunne træffe afgørelse. Disse

sager ville være blevet hjemvist, hvis der havde været tale om

klagesager.

DEN HELBREDS-

MÆSSIGE TIL-

STAND ER IKKE

TILSTRÆKKELIGT

BESKREVET PÅ

REVURDERINGS-

TIDSPUNKTET

I sagerne, der ikke er tilstrækkeligt oplyste, er der typisk tale

om, at borgerens helbredstilstand ikke er tilstrækkeligt be-

skrevet på revurderingstidspunktet til at vurdere forlængel-

sesmulighederne. Det skyldes enten, at der mangler lægelige

oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand på vurde-

ringstidspunktet, eller at kommunen ikke har fået svar fra læ-

gen, som er tilstrækkelige til at vurdere forlængelsesmulighe-

derne. Det kan også være situationer, hvor borgeren skal til

en undersøgelse kort tid før revurderingstidspunktet, og kom-

munen ikke har indhentet oplysninger om resultatet af under-

søgelsen.

Nedenfor gennemgås de forskellige afgørelsestyper og de typi-

ske situationer, hvor afgørelsen ikke er korrekt.

IKKE BEHOV FOR

AFKLARING AF

ARBEJDSEVNEN

Afklaring af arbejdsevnen

Af de afgørelser efter § 27, stk. 1, nr. 2, der ikke er korrekte,

er forlængelsesbetingelsen ikke opfyldt i 63 procent af sager-

ne. Borgeren skulle i de sager være overgået til jobafklarings-

forløb. Årsagen til, at forlængelsesbetingelsen ikke er opfyldt,

er typisk, at der ikke var behov for en afklaring af arbejdsev-

nen. Hvis borgeren eksempelvis er i et behandlingsforløb eller

afventer udredning, er det ikke muligt at vurdere, om der vil

blive behov for en afklaring af arbejdsevnen.

33 procent af sagerne er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at der

kan foretages en vurdering. Typisk mangler der aktuelle hel-

bredsoplysninger på revurderingstidspunktet.

Behandling og forventning om tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet

Af de afgørelser efter § 27, stk. 1, nr. 3, der ikke er korrekte,

er forlængelsesbetingelsen ikke opfyldt i 50 procent af sager-

ne. De typiske årsager hertil er, at borgeren ikke er i behand-

ling, eller at der ud fra en helhedsvurdering ikke er en til-

strækkelig sikker vurdering af, at borgeren vil kunne vende til-

bage til arbejdsmarkedet inden for tidsperioden.

I 43 procent af sagerne er der ikke et tilstrækkeligt oplys-

ningsgrundlag. Typisk mangler der en lægelig vurdering af

prognose og tidsperspektiv. Det kan enten være, fordi kom-

munerne ikke har indhentet oplysninger herom, eller fordi læ-

gen ikke har besvaret kommunernes spørgsmål tilstrækkeligt

kvalificeret.

Overgang til jobafklaringsforløb

Hovedårsagen til, at afgørelserne om ophør af sygedagpenge

og overgang til jobafklaringsforløb ikke er korrekte, er, at hel-

bredstilstanden ikke er tilstrækkeligt beskrevet på revurde-

ringstidspunktet.

BORGEREN ER

IKKE I

BEHANDLING

ELLER

IKKE TILSTRÆK-

KELIG SIKKER

VURDERING AF

MULIGHED FOR

AT VENDE

TILBAGE

Kommunerne anvender i høj grad den korrekte dato

Ankestyrelsen har undersøgt, om kommunerne anvender den

korrekte dato for ophør af sygedagpenge, og om kommunerne

lader en forlængelse have virkning fra det korrekte tidspunkt.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad anvender den

korrekte dato for ophør eller forlængelse af udbetalingen af

sygedagpenge.

De formelle sagsbehandlingsregler er i høj grad opfyldt

Undersøgelsen viser, at i alle sager, hvor der er truffet afgørel-

se om ophør af sygedagpenge, har kommunerne foretaget en

samlet vurdering af borgerens behov for hjælp efter retssik-

kerhedslovens § 7 a.

I hovedparten af sagerne er vurderingen efter retssikkerheds-

lovens § 7 a foretaget rettidigt.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne i høj grad opfylder

forvaltningslovens regler om afgørelsens form og krav til be-

grundelse, partshøring og klagevejledning.

2.2 ANBEFALINGER

Ankestyrelsen har på baggrund af sin gennemgang af sagerne

og de resultater og konklusioner, der er beskrevet ovenfor,

identificeret en række anbefalinger til kommunernes sagsbe-

handling.

I de enkelte kapitler i rapporten er disse anbefalinger nærmere

uddybet.

UNDERSØGELSEN GIVER SÆRLIGT ANLEDNING

TIL FØLGENDE ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE:

•

Kommunerne skal sikre, at der er et tilstrække-

ligt oplyst grundlag til at vurdere, om sygedag-

pengeperioden skal forlænges, eller om borgeren

skal henvises til et jobafklaringsforløb.

Der kan ikke opstilles retningslinjer for, hvilke oplys-

ninger der er nødvendige at indhente, da det altid be-

ror på en konkret vurdering.

Der skal foreligge oplysninger, der beskriver borgerens

helbredsmæssige tilstand på vurderingstidspunktet.

•

Kommunerne skal under sygeforløbet løbende

følge op på borgerens situation og registrere re-

levante oplysninger i kommunens journal.

Oplysninger om sygeforløbet er væsentlige, når der i

forbindelse med revurdering skal foretages en hel-

hedsvurdering af borgerens situation.

•

Kommunerne skal være opmærksomme på, at

forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2,

om afklaring af arbejdsevnen ikke kan anvendes

alene til en afklaring af den helbredsmæssige til-

stand. Der skal også være konstateret et behov

for afklaring af arbejdsevnen.

Hvis der er konstateret et behov for afklaring af ar-

bejdsevnen, skal kommunerne være opmærksomme

på, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at afklarin-

gen kan gennemføres inden for 69 uger.

•

Kommunerne skal ved anvendelsen af forlængel-

sesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 3, om be-

handling og forventning om tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet være opmærksomme på, om bor-

geren er i behandling. Der skal være tale om be-

handling, som kan genskabe arbejdsevnen.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om lægelig

anbefalet behandling, bør kommunen spørge ind til

indholdet af behandlingen og behandlingssigtet.

Hvis borgeren er i behandling på revurderingstids-

punktet, bør kommunen spørge den behandlende læge

eller egen læge om prognose og tidsperspektiv for be-

handlingen.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at de læ-

gelige oplysninger ikke kan stå alene, men at der skal

foretages en helhedsvurdering af sagens samlede op-

lysninger.

•

Kommunerne skal være opmærksomme på, at

helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens §

7 a foretages rettidigt.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at

begrundelsen for afgørelsen indeholder en rede-

gørelse for de faktiske omstændigheder, som

kommunen lægger vægt på ved deres vurdering.

Der skal i afgørelsen henvises til den på afgørelses-

tidspunktet gældende lovbekendtgørelse med henvis-

ning til lovbekendtgørelsens nummer og dato.

•

KAPITEL 3

3. Reglerne om revurdering

og forlængelse

Formålet med kapitlet er at give et overblik over de anvendte

regler i undersøgelsen om revurdering og forlængelse.

REGLERNE OM REVURDERING OG FORLÆNGELSE

Reglerne om revurdering findes i sygedagpengelovens §

24, stk. 1.

Revurderingstidspunktet indtræder ved udgangen af den

måned, hvor der er udbetalt løn eller sygedagpenge på

grund af sygdom i mere end 22 uger inden for de forud-

gående ni kalendermåneder.

Reglerne om forlængelsesmulighederne findes i sygedag-

pengelovens § 27, stk. 1.

Der findes syv forlængelsesmuligheder. Det er en forud-

sætning for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge

ud over revurderingstidspunktet, at mindst én af forlæn-

gelsesbestemmelserne er opfyldt.

Senest ved revurderingstidspunktet skal kommunen på et op-

lyst grundlag træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperi-

oden skal forlænges, eller om den sygemeldte skal henvises til

et jobafklaringsforløb.

Det betyder, at hvis borgeren er uarbejdsdygtig på revurde-

ringstidspunktet, så skal en af forlængelsesbetingelserne være

opfyldt for, at borgeren fortsat kan modtage sygedagpenge. Er

betingelserne ikke opfyldt, overgår borgeren til et jobafkla-

ringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Hvis kommunen træffer afgørelse om afslag på forlængelse af

sygedagpengeperioden, skal det fremgå af afgørelsen, at alle

syv forlængelsesmuligheder har været vurderet.

Ingen af forlængelsesgrundene i sygedagpengelovens § 27,

stk. 1, har forrang i forhold til de øvrige regler i bestemmelsen.

Kommunen skal ved forlængelse af sygedagpengeperioden an-

vende den regel, som på tidspunktet for beslutningen om for-

længelse, er mest relevant at benytte i det konkrete tilfælde.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 142-10

Forlængelsesreg-

lerne er ikke

rangordnet

Hvis kommunen forlænger udbetalingen af sygedagpenge, skal

kommunen løbende følge op på, om betingelserne for forlæn-

gelse fortsat er til stede. Hvis borgeren ikke længere opfylder

betingelserne for forlængelse, skal kommunen tage stilling til,

om en af de øvrige forlængelsesbetingelser er opfyldt.

KAPITEL 4

4. Kommunernes anvendelse

af forlængelsesreglen om af-

klaring af arbejdsevnen

49 SAGER OM FORLÆNGELSE EFTER § 27 STK. 1

NR. 2

Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er

der 49 sager, hvor kommunerne har afgjort, at udbeta-

lingen skulle forlænges efter § 27, stk. 1, nr. 2, om afkla-

ring af arbejdsevnen. Dette kapitel er baseret på de 49

sager.

4.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at i mere end halvdelen af sagerne er af-

gørelsen ikke i overensstemmelse med regler og praksis.

I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med

regler og praksis, skyldes det i en overvejende del af sagerne,

at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt. I en mindre

del af sagerne skyldes det, at sagen ikke er tilstrækkeligt op-

lyst.

I størstedelen af sagerne var tidspunktet for forlængelsen fast-

sat korrekt.

Undersøgelsens resultater om forlængelsesbestemmelsen om

afklaring af arbejdsevnen giver anledning til følgende anbefa-

linger fra Ankestyrelsen:

ANBEFALINGER

•

Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlæn-

gelsesbestemmelsen ikke kan anvendes alene til en

afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal

også være konstateret et behov for afklaring af ar-

bejdsevnen.

Kommunerne skal være opmærksomme på, om borge-

ren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet uden

iværksættelse af afklarende foranstaltninger. I så fald

vil der ikke være behov for en afklaring af arbejdsev-

nen.

Hvis der er konstateret et behov for afklaring, skal

kommunerne være opmærksomme på, om der er til-

strækkelig sikkerhed for, at afklaringen kan gennem-

føres inden for 69 uger.

•

4.2 GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM

AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN

PRINCIPAFGØ-

RELSE D-5-03

Forlængelse efter

reglen om afkla-

ring af arbejdsev-

nen kræver, at

der er et sikkert

behov for afkla-

ring.

I det følgende beskriver vi reglen om afklaring af arbejdsev-

nen.

REGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN

Bestemmelsen findes i sygedagpengelovens § 27, stk. 1,

nr. 2:

§ 27.

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge syge-

dagpengeperioden for personer, der er omfattet af revur-

deringstidspunktet i § 24, når

1) …

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksom-

hedspraktik eller andre afklarende foranstaltnin-

ger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes

arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden

forlænges i op til 69 uger,

3) …

Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter

bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, når det anses for

nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre af-

klarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sy-

PRINCIPAFGØ-

RELSE 14-18

Når der er en for-

ventning om, at

den sygemeldte

kan genoptage

erhvervsmæssig

beskæftigelse i

hidtidigt omfang,

vil det som ud-

gangspunkt ikke

være nødvendigt

at afklare den sy-

gemeldtes ar-

bejdsevne. Det

gælder, selvom

kommunen iværk-

sætter en virk-

somhedspraktik

med henblik på at

optrappe arbejds-

tiden.

PRINCIPAFGØ-

RELSE D-6-08

Der skal være til-

strækkelig sikker-

hed eller sandsyn-

lighed for, at af-

klaring af arbejds-

evnen kan ske in-

den for tidsperio-

den, ellers kan

bestemmelsen ik-

ke finde anvendel-

se.

PRINCIPAFGØ-

RELSE D-8-03

Forlængelse af

dagpengeperioden

med henblik på

afklaring af ar-

bejdsevnen kunne

ikke overstige 2 x

13 uger (nu 69

uger), selv om af-

klaringen ikke var

afsluttet inden pe-

riodens udløb.

gemeldtes arbejdsevne, så sygedagpengeperioden forlænges i

op til 69 uger.

Behov for afklaring af arbejdsevnen

Formålet med en afklaring af arbejdsevnen er, at kommunen

kan træffe beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilby-

des.

Det skal afklares, hvor meget borgeren vil være i stand til at

arbejde fremover, så kommunen på den baggrund kan afgøre,

om borgeren har brug for støtte i forhold til at vende tilbage til

arbejdsmarkedet.

Det er afgørende for at forlænge efter bestemmelsen, at der

på vurderingstidspunktet er konstateret et behov for at afklare

borgerens endelige arbejdsevne.

Borgerens helbredsmæssige tilstand skal være tilstrækkeligt

afklaret til, at det er muligt at vurdere borgerens arbejdsevne

på længere sigt. I modsat fald er det ikke muligt at konstatere

et behov for afklaring af den endelige arbejdsevne. Det bety-

der, at der ikke kan ske forlængelse, hvis det ikke er udeluk-

ket, at borgeren vil kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet

efter behandling eller eventuelle andre tiltag, der vil kunne

genskabe borgerens arbejdsevne.

Gennemføre afklaring af arbejdsevnen

Hvis der er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen,

er det yderligere en betingelse for forlængelse, at afklaringen

med tilstrækkelig sikkerhed kan gennemføres inden for perio-

den på 69 uger.

Det er ikke muligt at forlænge sygedagpengeperioden samlet

set i mere end 69 uger efter bestemmelsen om afklaring af ar-

bejdsevnen. Det er derfor ikke muligt at forlænge sygedag-

pengeperioden yderligere, hvis afklaringen ikke kan afsluttes

inden for tidsperioden. Der kan heller ikke ses bort fra ventetid

på iværksættelse af virksomhedspraktik eller andre afklarende

foranstaltninger.

4.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER

Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og da-

tagrundlag i forhold til afgørelser om forlængelse af sygedag-

pengeudbetalingen efter forlængelsesreglen om afklaring af

arbejdsevnen.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 22 sager, svarende til

45 procent, har truffet en afgørelse, der samlet set er i over-

ensstemmelse med regler og praksis. I 27 sager, svarende til

55 procent, er afgørelsen samlet set ikke i overensstemmelse

med regler og praksis.

Se tabel 4.1.

I de 27 sager, hvor afgørelsen ikke er korrekt, er årsagen i 17

sager, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt. Ni sa-

ger er ikke tilstrækkeligt oplyst. I en sag falder besvarelsen i

kategorien andet. I den sag er betingelsen om uarbejdsdygtig-

hed ikke opfyldt.

4.4 FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN-

GER

Nedenfor gennemgås fire konkrete eksempler, hvor der i alle

tilfælde er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen,

og hvor afklaringen med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne gen-

nemføres indenfor perioden på 69 uger.

BEHANDLINGS-

MULIGHEDER

UDTØMTE

Sag nr. 43:

Sagen handler om en 50-årig borger, der

blev sygemeldt den 3. april 2017 grundet KOL. Borgeren

blev sygemeldt fra beskæftigelse som pædagog 35 ti-

mer om ugen.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om

afklaring af arbejdsevnen.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. Egen læge oplyste, at borgeren havde KOL i

svær grad, og at hun fik den relevante behandling. Be-

handlingsmulighederne var udtømte og helbredstilstan-

den var stationær. Lægen vurderede, at borgeren havde

en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Det var ikke

muligt at vurdere, i hvilket omfang arbejdsevnen var

nedsat uden en afprøvning. Der var derfor grundlag for

at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter bestem-

melsen om afklaring af arbejdsevnen.

FOREBYGGENDE

BEHANDLING

Sag nr. 51:

Sagen handler om en 44-årig borger, der

blev sygemeldt den 31. marts 2017 fra sit arbejde som

chauffør. Borgeren blev sygemeldt på grund af en neu-

rologisk lidelse. Borgeren blev under sygemeldingen ud-

redt, og blev i den forbindelse diagnosticeret med dis-

semineret sklerose. Som følge af sklerosen havde bor-

geren let nedsat kraft og følesans. Derudover havde

borgeren af og til en følelse af at være kognitivt påvirket

og havde udtalt træthed. Desuden havde borgeren tin-

nitus i højre øre, og det var usikkert, om det skyldes

sklerosen. Borgeren havde udviklet mavesår under sy-

gemeldingen. Borgeren blev behandlet med biologisk

medicin for sklerosen, og havde siden ikke haft egentli-

ge attacks. Borgeren havde bivirkninger af behandlingen

i form af hyppige toiletbesøg. Borgeren var desuden

bange for, at der ville komme et nyt attack, og var på-

ANKESTYRELSEN

BEMÆRKER

Når der er tale om

kronisk sygdom, der

er fremadskridende,

kan det være relevant

at afklare arbejdsev-

nen uanset viden om,

at der ikke er tale om

afklaring af den ende-

lige arbejdsevne.

virket af denne frygt. Egen læge vurderede, at der ikke

var tegn på, at borgeren var ved at udvikle en depressi-

on. Desuden vurderede egen læge, at borgeren i den

daværende situation nok ville være stationær år frem.

Revurderingstidspunktet indtrådte den 31. oktober

2017. Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreg-

len om afklaring af arbejdsevnen.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er

korrekt. Egen læge vurderede, at borgerens tilstand var

stationær og formentligt ville være det år frem. Borge-

ren var alene i forebyggende behandling for sklerose, og

der var ikke andre behandlingsmuligheder på afgørel-

sestidspunktet. Egen læge oplyste, at der ville være

skånehensyn i forhold til nedsat arbejdstid, og at borge-

ren langsomt skulle øge timetallet, indtil hun fornem-

mede, at hun blev udtrættet.

AFKLARING I

FORHOLD TIL OR-

DINÆRT ARBEJDE

Sag nr. 53:

Sagen handler om en 55-årig borger, der

blev sygemeldt den 31. marts 2017 på grund af depres-

sion, mavesmerter og diabetes 2 med følgesygdomme

som nedsat syn og nervepåvirkning af ben. Borgeren

blev sygemeldt fra ledighed.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om

afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgø-

relsen med, at lægen havde beskrevet kroniske og sta-

tionære lidelser. Lægen forventede ikke, at borgeren

igen ville kunne komme til at arbejde på fuld tid. Borge-

ren var på tidspunktet i gang med en optrænende prak-

tik som sluttede den 3. december 2017. Kommunen

forventede, at borgeren herefter ville være på 35 timer

om ugen og derfor ville kunne raskmeldes.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. Der var behov for en afklaring af arbejdsevnen

og ikke alene en optrapning af arbejdstiden i en praktik.

Borgerens depression var stabiliseret, så det var de

kroniske og stationære lidelser, der var årsag til uar-

bejdsdygtigheden. Egen læge var i tvivl, om borgeren

ville kunne vende tilbage til arbejde på 37 timer. Det

PRINCIPAFGØ-

RELSE 152-12

Bestemmelsen om

afklaring af ar-

bejdsevnen om-

fatter også afkla-

ring i forhold til

ordinært arbejde.

seneste ordinære arbejde, borgeren havde været i, var

som skibsassistent i 2014.

BEHANDLINGS-

FORLØB IKKE

AFSLUTTET

Sag nr. 101:

Sagen handler om en 45-årig borger, der

blev sygemeldt 26. april 2017 på grund af fibromyalgi.

Hun havde smerter og sov dårligt. Hun havde også kon-

centrations- og hukommelsesproblemer. Borgeren blev

sygemeldt fra ledighed.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om

afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgø-

relsen med, at borgeren var sygemeldt fra ledighed på

grund af gener fra fibromyalgi. Generne var universelle

muskelsmerter. Borgeren havde smerter i hvile og om

natten. Smerterne forværredes ved belastning og gav

kognitive problemer (hukommelses- og koncentrations-

besvær). Borgeren var ikke god bogligt og havde altid

arbejdet inden for landbrug. Borgeren havde siden 9.

maj 2017 været i behandlingsforløb på smerteklinik.

Borgerens medicin var under justering. Hun havde gen-

nemgået smertetacklingskursus og psykologforløb. Bor-

gerens læge vurderede, at borgerens funktionsniveau

var meget nedsat, og at overtræning/belastning ville fø-

re til øgede smerter.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er

korrekt. Egen læge oplyste, at borgeren havde nedsat

funktionsniveau. Borgerens tilknytning til arbejdsmar-

kedet havde været ustabil, og hun havde ikke forud-

sætninger for at varetage andre arbejdsopgaver end fy-

sisk krævende. Borgeren var tilknyttet et forløb på

smerteklinik, hvor der var tre gange tilbage. Forløbet på

smerteklinikken var derfor næsten afsluttet, og lægen

forventede ikke bedring af arbejdsevnen.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 153-12

Det er ikke en be-

tingelse for for-

længelse, at den

helbredsmæssige

tilstand er statio-

nær. Tilstanden

skal være til-

strækkelig afklaret

til, at det er mu-

ligt at konstatere

et sikkert behov

for afklaring. Der-

udover skal der

være tilstrækkelig

sikkerhed for, at

både den hel-

bredsmæssige til-

stand og arbejds-

evnen kan afkla-

res inden for peri-

oden på 69 uger.

4.5 FIRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM

IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER

OG PRAKSIS

Nedenfor gennemgås fire eksempler, hvor afgørelsen efter en

konkret vurdering ikke var i overensstemmelse med regler og

praksis.

Det første eksempel viser, at bestemmelsen om afklaring af

arbejdsevnen ikke alene kan anvendes til at afklare den hel-

bredsmæssige tilstand. Forlængelse efter bestemmelsen kræ-

ver, at der er konstateret et behov for afklaring, og at både

den helbredsmæssige tilstand og arbejdsevnen vil kunne afkla-

res inden for 69 uger.

AFKLARING AF

DEN HELBREDS-

MÆSSIGE

TILSTAND

Sag nr. 1:

Sagen drejer sig om en 34-årig borger, der

blev sygemeldt den 17. april 2017 på grund af depressi-

on. Under sygeforløbet pådrog borgeren sig hjernery-

stelse, som medførte gener i form af svimmelhed og

kvalme.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen afgjorde, at sygedagpengeudbetalingen

skulle forlænges efter forlængelsesreglen om afklaring

af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen

med, at der var et behov for afklaring af arbejdsevnen.

Kommunen lagde i den forbindelse vægt på, at borgeren

skulle starte i et forløb ved en neurooptometrist.

PRINCIPAFGØ-

RELSE D-5-03

Forlængelse efter

reglen om afkla-

ring af arbejdsev-

nen kræver, at

der er et sikkert

behov for afkla-

ring.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse ik-

ke er korrekt. På revurderingstidspunktet var borgeren

fortsat i behandling ved psykolog. I forhold til hjernery-

stelsen afventede borgeren et forløb ved neurooptome-

trist, og prognosen for svimmelheden kom an på, hvad

resultatet af en neurologisk speciallæges vurdering ville

være. Der var derfor fortsat mulighed for bedring af den

helbredsmæssige tilstand, og det var ikke muligt at vur-

dere arbejdsevnen på længere sigt. Det var derfor usik-

kert, om der var behov for afklaring af arbejdsevnen.

Næste eksempel viser, at en praktik med henblik på at optrap-

pe arbejdstiden ikke kan sidestilles med en afklaring af den

endelige arbejdsevne. Hvis borgeren ved optrapning af ar-

bejdstiden vil blive i stand til at arbejde i samme omfang som

før sygemeldingen, er der ikke tale om en afklaring med hen-

blik på, hvilken hjælp der videre skal tilbydes, og afklaringen

falder uden for formålet med bestemmelsen.

OPTRAPNING AF

ARBEJDSTID

Sag nr. 4:

Sagen handler om en 53-årig borger, der

blev sygemeldt den 19. maj 2017 på grund af depressi-

on. Borgeren arbejdede ved sygemeldingen som sekre-

tær. Borgeren havde forud for denne sygemelding væ-

ret sygemeldt i en kortere periode som følge af stress i

forbindelse med en opsigelse. Ifølge attest til sygedag-

pengeopfølgning af den 26. juni 2017 var årsagen til

den aktuelle sygemelding depression med symptomer

på tristhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesbe-

svær. Borgeren modtog psykologbehandling og profite-

rede af dette. Lægen vurderede på daværende tids-

punkt, at tidsperspektivet for genoptagelse af arbejdet

var ca. otte uger. Borgeren ville have behov for at star-

te på væsentligt nedsat tid.

Ifølge borgerens egne oplysninger modtog hun på re-

vurderingstidspunktet fortsat psykologbehandling, og

behandlingen havde god effekt. Borgeren følte, at det

gik bedre, men hun var bekymret for, om hun ville kun-

ne klare et arbejde på fuld tid.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017, og

kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om

afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgø-

relsen med, at borgeren havde modtaget relevant be-

handling og havde fået det bedre. Borgeren var derfor

henvist til et afklaringsforløb med henblik på at optrap-

pe arbejdstiden.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse ik-

ke er korrekt, da sagen ikke var tilstrækkelig oplyst på

revurderingstidspunktet. Der forelå på revurderingstids-

punktet alene en attest til sygedagpengeopfølgning fra

egen læge dateret den 26. juni 2017. Kommunen havde

ikke indhentet yderligere oplysninger fra egen læge eller

fra behandlende psykolog til brug for vurderingen af,

om sygedagpengeperioden kunne forlænges. Det kan

ikke ud fra sagens øvrige oplysninger vurderes, om sy-

gedagpengeperioden kunne forlænges. Det var derfor

ikke muligt at vurdere, om borgeren havde behov for at

få afklaret sin arbejdsevne, eller om der alene var be-

hov for optrapning af arbejdstiden.

Næste eksempel viser, at såfremt der ikke er en behandlings-

plan med et forholdsvis klart tidsperspektiv, er der ikke til-

strækkelig sikkerhed for, at både den helbredsmæssige til-

stand og arbejdsevnen vil kunne afklares inden for 69 uger.

GENNEMFØRE

AFKLARING

INDEN FOR

PERIODEN

Sag nr. 71:

Sagen handler om en 58-årig borger, der

blev sygemeldt den 21. april 2017 på grund af infektion

(rosen) og en nervelidelse. Borgeren havde også Parkin-

son.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen afgjorde, at udbetalingen af sygedagpenge

skulle forlænges efter bestemmelsen om afklaring af ar-

bejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at

borgeren havde en kronisk lidelse (Parkinson), og at

egen læge vurderede, at borgeren havde en varigt ned-

sat arbejdsevne på grund af øget trætbarhed fysisk som

psykisk. Borgeren havde også infektion i højre ben. Han

fik behandling i form af medicin og kompressionsstrøm-

per. Borgeren var også henvist til et forløb med henblik

på vægttab. Egen læge vurderede, at borgeren ville væ-

re symptomfri for infektion efter 1-2 måneder.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse ik-

ke er korrekt, da ingen af forlængelsesmulighederne er

opfyldt. Borgeren blev sygemeldt på grund af infektion i

højre ben. Han var flere gange behandlet med antibioti-

ka, men infektionen var vendt tilbage. På revurderings-

tidspunktet var borgeren fortsat under udredning for

den bagvedliggende årsag. Egen læge troede, at det

kunne skyldes svær overvægt og nedsat venefunktion.

Borgeren var skrevet op til forløb om hjælp til vægttab.

Borgeren skulle også have kompressionsstrømper for at

hjælpe mod sår på benene, men det havde ikke på re-

vurderingstidspunktet været muligt at måle op til

strømpen på grund af vand i benene. Borgeren havde

desuden karpaltunnelsyndrom og afventede undersøgel-

se i december med henblik på eventuel operation. Uan-

set, at der var behov for en afklaring af borgerens ar-

bejdsevne på grund af sygdommen Parkinson, var det

nødvendigt at afvente en stabilisering af de øvrige lidel-

ser, før det var muligt at iværksætte en retvisende af-

klaring. Det var derfor ikke muligt at vurdere, om en af-

klaring ville kunne ske inden for 69 uger.

Det sidste eksempel viser, at hvis borgeren på sigt kan vende

tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang i et andet er-

hverv evt. med kendte skånehensyn, vil der ikke være behov

for en afklaring af arbejdsevnen.

GENOPTAGE

ARBEJDE I ANDET

ERHVERV

Sag 114:

Sagen handler om en 58-årig borger. Han

blev sygemeldt den 26. januar 2017 på grund af slidgigt

i hoften. Borgeren blev sygemeldt fra sit arbejde som

rengøringsassistent og blev opsagt under sygeperioden.

Borgeren afventede ved sygemeldingen en operation,

hvor øverste del af lårbensknoglen og en del af hofte-

skålen skulle skiftes ud. Egen læge oplyste i juli måned,

at operation i marts måned og den efterfølgende genop-

træning for så vidt var forløbet glat, men at borgeren

fortsat havde ondt. Borgeren var set af ortopædkirur-

gerne efter operationen, hvor man fandt god stilling og

ingen tegn på infektion. Borgeren havde i forløbet efter

operationen gået med albuestok, hvilket havde medført

problemer med venstre skulder. Han havde fået en blo-

kade og skulle forsøge at træne skulderen. Operation

ville næppe komme på tale. Egen læge vurderede, at

borgeren ikke ville kunne vende tilbage til hårdt fysisk

arbejde. Borgeren havde slidgigt i både hænder, skuld-

re, hofte, knæ og ryg.

Kommunen kontaktede forud for ophør af sygedagpenge

borgerens læge telefonisk. Lægen oplyste i den forbin-

delse, at borgeren havde været til konsultation hos or-

topædkirurgerne som vurderede, at der ikke var yderli-

gere kirurgiske behandlingsmuligheder. Der var tale om

slidgigt, en stationær lidelse, som ikke vurderedes at

blive bedre. Ortopædkirurgen anbefalede henvisning til

reumatolog med henblik på smertelindring. Egen læge

havde derfor henvist borgeren til reumatolog. Borgeren

oplyste i forbindelse med opfølgningssamtale den 29.

august 2017, at han havde tid hos reumatolog den 22.

september 2017. Han oplyste også, at han fortsat gik til

fysioterapeut to gange om ugen. Han oplevede god ef-

fekt af træningen i form af bedre bevægelighed.

Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017.

Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen

af sygedagpenge efter forlængelsesreglen om afklaring

af arbejdsevnen.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen ikke er kor-

rekt. Borgeren var fortsat i behandling hos fysiotera-

peut, hvor borgeren oplevede bedring. Han var desuden

henvist til reumatolog med henblik på smertelindring.

Der var således fortsat mulighed for bedring af den hel-

bredsmæssige tilstand. Uanset, at borgerens slidgigt ik-

ke kunne helbredes, og at borgeren med lidelsen ikke

ville kunne vende tilbage til sit arbejde som rengørings-

assistent, så var det ikke udelukket, at borgeren efter

yderligere bedring af tilstanden ville kunne vende tilba-

ge til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang med skåne-

hensyn overfor fysisk belastende arbejde. Der var derfor

på revurderingstidspunktet ikke konstateret et sikkert

behov for afklaring af arbejdsevnen.

4.6 TIDSPUNKTET FOR FORLÆNGELSEN

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen viser, at tidspunktet for forlængelsen i 44 ud af

i alt 49 sager, svarende til 90 procent, er korrekt, når kommu-

nen træffer afgørelse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2,

om afklaring af arbejdsevnen.

I fem sager, svarende til ti procent, er tidspunktet for forlæn-

gelsen ikke korrekt. Det skyldtes i hovedparten af sagerne, at

afgørelse om forlængelse er truffet med tilbagevirkende kraft,

se tabel 4.2.

Hvornår regnes forlængelsen fra?

Kommunen skal inden revurderingstidspunktet afgøre, om den

sygemeldte har ret til sygedagpenge ud over revurderingstids-

punktet.

Hvis kommunen inden revurderingstidspunktet træffer afgørel-

se om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter § 27,

stk. 1, nr. 2, om afklaring, løber perioden på 69 uger fra dagen

efter revurderingstidspunktet.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 102-15

Kommunens vur-

dering af, om der

er forlængelses-

muligheder, skal

foretages ud fra

oplysningerne på

tidspunktet for

kommunens gyl-

dige afgørelse.

Forlængelse efter

bestemmelsen om

afklaring af ar-

bejdsevnen reg-

nes fra det tids-

punkt, hvor kom-

munen træffer af-

gørelse.

Hvis kommunen ikke rettidigt træffer afgørelse og først efter

revurderingstidspunktet afgør, at udbetalingen af sygedagpen-

ge skal forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejds-

evnen, regnes de 69 uger fra det tidspunkt, hvor kommunen

træffer afgørelse om forlængelse.

Der kan ikke træffes afgørelse om forlængelse af sygedagpen-

geperioden med tilbagevirkende kraft. Forlængelsesperioden

regnes derfor ikke fra revurderingstidspunktet, hvis afgørelsen

først træffes efter revurderingstidspunktet.

EKSEMPEL PÅ BEREGNING AF FORLÆNGELSESPE-

RIODEN

Borgeren blev sygemeldt den 6. februar 2017.

Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017. Kom-

munen traf den 8. september afgørelse om at forlænge

udbetalingen af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 2,

fra den 1. september 2017.

Ankestyrelsen vurderer,

at forlængelsen først løber fra

kommunens gyldige afgørelse. Der kan ikke træffes afgø-

relse om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, med tilba-

gevirkende kraft.

KAPITEL 5

5. Kommunernes anvendelse

af forlængelsesreglen om be-

handling og forventning om

tilbagevenden til arbejdsmar-

kedet

28 SAGER OM FORLÆNGELSE EFTER SYGEDAGPEN-

GELOVENS § 27, STK. 1, NR. 3

Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er

der i 28 sager truffet afgørelse om forlængelse efter sy-

gedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, forlængelsesbe-

stemmelsen om behandling og forventning om tilbage-

venden til arbejdsmarkedet. Dette kapitel er baseret på

de 28 sager.

5.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at kommunerne i halvdelen af sagerne

har truffet en korrekt afgørelse. I den anden halvdel er afgø-

relsen samlet set ikke i overensstemmelse med regler og prak-

sis.

I halvdelen af de sager, hvor afgørelsen ikke er i overens-

stemmelse med regler og praksis, skyldes det, at ingen af for-

længelsesbetingelserne er opfyldt. Derudover er der en sag,

hvor betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om be-

handling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet

ikke er opfyldt, men borgeren opfylder en af de øvrige forlæn-

gelsesmuligheder. De resterende sager er ikke i overensstem-

melse med regler og praksis, da de ikke er tilstrækkeligt op-

lyst.

I alle sager er tidspunktet for forlængelse fastsat korrekt.

Undersøgelsens resultater om forlængelsesreglen om behand-

ling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet giver

anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:

ANBEFALINGER

•

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne sikrer, at

sagen er tilstrækkelig oplyst til at foretage en hel-

hedsvurdering. Når der foretages en helhedsvurdering

er det væsentligt, at der i sagen er beskrevet, hvordan

udviklingen af helbredstilstanden har været under sy-

geforløbet. Kommunerne skal være opmærksomme

på, at de lægelige oplysninger ikke kan stå alene, men

at der skal foretages en helhedsvurdering af sagens

samlede oplysninger.

Hvis borgeren er i behandling på revurderingstids-

punktet, bør kommunen spørge den behandlende læge

om prognose og tidsperspektiv for behandlingen. I

nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at spørge

borgerens egen læge. Det afhænger altid af en kon-

kret vurdering.

Kommunerne skal være opmærksomme på, om borge-

ren er i lægelig behandling i bestemmelsens forstand.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om behand-

ling, bør kommunen spørge ind til indholdet af be-

handlingen og behandlingssigtet. Der skal være tale

om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen.

Kommunerne skal være opmærksomme på, om der er

behov for at spørge supplerende ind til en læges vur-

dering af prognose og tidsperspektiv, hvis denne

fremstår ubegrundet.

•

5.2 GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM

BEHANDLING OG FORVENTNING OM TILBAGE-

VENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET

I det følgende beskriver vi reglerne om behandling og forvent-

ning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 102-12

Lægeordineret fy-

sioterapeutisk be-

handling kan be-

tragtes som læge-

behandling i lo-

vens forstand. Fy-

sioterapeutisk be-

handling kan være

afgørende for at

genskabe ar-

bejdsevnen.

PRINCIPAFGØ-

RELSE D-22-00

Psykologbehand-

ling betragtes som

lægebehandling.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 85-16

Træning på egen

hånd kunne ikke

sidestilles med

lægebehandling.

Der blev lagt vægt

på, at sygemeldte

ikke var i et uaf-

sluttet lægeligt

forløb, hvor på-

gældende skulle

komme til kontrol.

REGLERNE OM BEHANDLING OG FORVENTNING OM

TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET

Bestemmelsen findes i sygedagpengelovens § 27, stk. 1,

nr. 3:

§ 27.

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge syge-

dagpengeperioden for personer, der er omfattet af revur-

deringstidspunktet i § 24, når

1) …

2) …

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebe-

handling og den pågældende efter en lægelig vur-

dering skønnes at ville kunne genoptage er-

hvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger

regnet fra revurderingstidspunktet,

4) …

Der kan ske forlængelse efter bestemmelsen om behandling og

forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, når den sy-

gemeldte er under eller venter på lægelig behandling, og på-

gældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne

genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger fra

revurderingstidspunktet.

Der er to betingelser, der skal være opfyldte, før udbetalingen

kan forlænges efter denne bestemmelse:

•

Borgeren skal være under eller afvente lægelig behandling,

der skal være en sikker forventning om tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet inden for perioden.

Der skal være tale om genoptagelse af beskæftigelse i samme

omfang som inden sygemeldingen.

Betingelsen om lægelig behandling

Det beror altid på en konkret vurdering, om der er tale om læ-

gelig behandling i bestemmelsens forstand.

Det er afgørende, at der er tale om lægeordineret behandling,

eller at en læge har angivet, at behandlingen kan medvirke til

at borgeren genskaber sin arbejdsevne. Der skal desuden væ-

re tale om egentlig behandling eller jævnlig kontrol hos en læ-

ge eller anden behandler, der udfører lægeordineret behand-

ling.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 28-15

Der kan ske for-

længelse af syge-

dagpengeudbeta-

lingen, når det ef-

ter en konkret

helhedsvurdering

skønnes, at den

sygemeldte med

lægelig sikkerhed

vil kunne genop-

tage erhvervs-

mæssig beskæfti-

gelse. Dette kan

også være tilfæl-

det, selvom der

ikke foreligger en

præcis lægelig

vurdering af tids-

perspektivet.

Sygedagpengeud-

betalingen kan

også forlænges,

selvom der er be-

hov for langsom

optrapning sidelø-

bende med læge-

lig behandling.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 15-18

Ved helhedsvurde-

ringen skal der fo-

retages en samlet

vurdering af de

lægelige oplysnin-

ger sammenholdt

med den syge-

meldtes forhold i

øvrigt.

PRINCIPAFGØ-

RELSE D-10-08

Den sikre forvent-

ning skal bero på

et skøn ud fra en

konkret vurdering

af det enkelte til-

fælde, og ikke på

en generel prog-

nose for alle under

samme behand-

ling.

Lægeordineret fysioterapeutisk behandling og psykologbe-

handling kan betragtes som lægebehandling i lovens forstand.

Det er en konkret vurdering, om træning på egen hånd kan

sidestilles med lægelig behandling.

Betingelsen om sikker forventning

Der skal være en sikker forventning om, at borgeren vender

tilbage på arbejdsmarkedet i samme omfang som inden syge-

meldingen.

Efter praksis foretages denne vurdering på baggrund af en

helhedsvurdering af alle sagens oplysninger.

Ved vurderingen af, om den pågældende kan vende tilbage til

arbejdsmarkedet inden for fristen, skal den lægelige vurdering

sammenholdes med den sygemeldtes vilkår i øvrigt. Helheds-

vurderingen indeholder elementer som sygdommens karakter,

udviklingen i helbredstilstanden under sygeforløbet, sociale

forhold, hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet og motivation

for tilbagevenden.

Helhedsvurderingen er en konkret vurdering af omstændighe-

derne i den enkelte sag. Vurderingen skal være konkret i hvert

enkelt tilfælde, og kan ikke alene basere sig på en generel

prognose for alle under samme behandling.

Der kan ske forlængelse efter bestemmelsen, selvom der ikke

foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for

tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt om-

fang. Det er ikke udelukket at forlænge efter bestemmelsen

om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejds-

markedet, selvom der kan være behov for en langsom optrap-

ning eventuelt med skånehensyn.

5.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER

Undersøgelsen viser, at i 14 ud af 28 sager, svarende til 50

procent, er kommunens forlængelse af sygedagpengeudbeta-

lingen i overensstemmelse med regler og praksis,

se tabel 5.1.

Der er tre forskellige årsager til, at afgørelse om forlængelse af

sygedagpengeudbetalingen ikke er i overensstemmelse med

regler og praksis. I syv sager er ingen af forlængelsesbetingel-

serne opfyldte. Seks sager er ikke tilstrækkeligt oplyst til at

vurdere forlængelsesmulighederne. I en sag er betingelserne

for forlængelse efter bestemmelsen behandling og forventning

om tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke opfyldt, men borge-

ren opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpengeudbe-

talingen efter bestemmelsen om verserende arbejdsskadesag,

se figur 5.1.

5.4 FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN-

GER

Nedenfor vises fire eksempler, hvor vurderingen efter be-

stemmelsen om behandling og sikker forventning om tilbage-

venden til arbejdsmarkedet er korrekt.

Det første eksempel viser, at der er tale om en helhedsvurde-

ring, hvor den lægelige vurdering sammenholdes med sagens

øvrige oplysninger. I eksemplet understøttes den lægelige vur-

dering af den fremgang, der er sket under sygeforløbet og

borgerens egen forventning.

HELHEDS-

VURDERING

Sag nr. 34:

Sagen handler om en 56-årig borger. Han

blev sygemeldt den 24. april 2017 på grund af en hjer-

neblødning. Borgeren arbejdede ved sygemeldingen

som lastbilschauffør.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen traf den 3. oktober 2017 afgørelse om at

forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestem-

melsen om behandling og forventning om tilbagevenden

til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen er korrekt.

Borgeren var på revurderingstidspunktet i behandling i

form af et genoptræningsforløb. Der forelå desuden en

sikker vurdering af, at han ville kunne genoptage arbej-

de i hidtidigt omfang inden for 134 uger regnet fra re-

vurderingstidspunktet. Borgerens læge oplyste kort tid

før revurderingstidspunktet, at der var en forventning

om, at borgeren ville kunne genoptage sit arbejde på

deltid inden for cirka tre måneder. Derudover var der en

forventning om, at han ville kunne raskmeldes fuldt ud

inden for yderligere tre til fire måneder. Borgeren havde

efter hjerneblødningen oplevet motoriske og kognitive

vanskeligheder. Lægen oplyste, at borgeren havde flyt-

tet sig betydeligt gennem sygeforløbet. Ifølge borgerens

egne oplysninger kunne han stadig mærke en frem-

gang, og han oplevede en tydelig bedring i sin helbreds-

tilstand.

Næste eksempel viser, hvordan kommunen korrekt har hånd-

teret, at lægen ændrede sin vurdering.

ÆNDRET

PROGNOSE

Sag nr. 110:

Sagen handler om en 45-årig borger. Hun

blev sygemeldt den 5. april 2017 på grund af bryst-

kræft. Hun blev sygemeldt fra arbejde som lærer. Hun

blev opereret to gange under sygedagpengeforløbet, og

der var som led i behandlingsforløbet planlagt efterføl-

gende kemo- og strålebehandling.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Lægen fra onkologisk ambulatorium vurderede i sep-

tember 2017, at der ikke ville være varige skånehensyn

i forhold til arbejdsmarkedet, og at borgeren ville blive

fuldstændig rask. Lægen vurderede dog, at tidsperspek-

tivet for sygemeldingen var usikkert.

Kommunen sendte partshøring om påtænkt afgørelse

om overgang til jobafklaringsforløb. I partshøringsperio-

den afleverede borgeren journaloplysninger fra onkolo-

gisk afdeling. Oplysningerne angav nu et konkret tids-

perspektiv for sygemeldingen. Kommunen kontaktede

den behandlende læge for at afklare, hvorfor lægen

havde ændret vurderingen. Lægen oplyste, at årsagen

til den ændrede vurdering var, at borgeren havde flyttet

sig meget i den mellemliggende periode – også i kraft

af, at kemobehandlingen var ændret, således at hun ik-

ke havde så mange bivirkninger. Kommunen afgjorde

herefter, at hun opfyldte betingelserne for forlængelse

af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om

behandling og forventning om tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet. Kommunen begrundede afgørelsen

med, at borgeren var i kræftrehabiliteringsforløb, og at

lægen vurderede, at hun ville kunne vende tilbage til

hidtidigt arbejde.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen er korrekt. På

revurderingstidspunktet modtog borgeren kemo- og

strålebehandling i forlængelse af operationer for bryst-

kræft. Der forelå en prognose og et begrundet tidsper-

spektiv fra det behandlende sygehus, hvilket i øvrigt var

underbygget af borgerens egen vurdering. Borgeren

havde været optimistisk under hele sygeforløbet. Hun

oplyste ved samtale den 18. oktober 2017, at hun selv

troede på, at hun kunne starte på fuld tid i april 2018.

Nedenfor vises et eksempel, hvor vurderingen af bestemmel-

sen om behandling og forventning om tilbagevenden til ar-

bejdsmarkedet alene er foretaget på baggrund af vurderingen

fra den behandlende psykiater. Der er tale om en vurdering,

som er velbegrundet på baggrund af det konkrete sygeforløb.

LÆGELIG

VURDERING

KONKRET

BEGRUNDET

Sag nr. 125:

Sagen handler om en 30-årig borger, der

blev sygemeldt den 8. marts 2016 på grund af angst.

Borgeren oplevede også kognitive problemer med hu-

kommelses- og koncentrationsbesvær. Borgeren blev

sygemeldt fra ledighed.

Revurderingstidspunktet var den 30. september 2016.

Kommunen afgjorde, at udbetalingen af sygedagpenge

kunne forlænges efter bestemmelsen om behandling og

forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. Den behandlende psykiaters vurdering af prog-

nose og tidsperspektiv var begrundet ud fra det konkre-

te sygdomsforløb. Psykiateren vurderede, at prognosen

var god, specielt når det relativt korte sygdomsforløb,

samt den bedring, der var set, blev taget i betragtning.

Borgeren modtog psykoterapeutisk og medicinsk be-

handling, og psykiateren vurderede, at der ikke var be-

hov for anden behandling inden raskmelding kunne op-

nås. Psykiater vurderede også, at borgerens funktions-

niveau var godt, og at angsttilstanden ikke havde et

kronisk præg. Ud fra den bedring, borgeren havde ople-

vet i sygdomsforløbet, vurderede psykiateren, at borge-

ren realistisk set ville kunne opnå raskmelding inden for

3-4 måneder. Borgeren havde også selv oplyst om bed-

ring i tilstanden.

Det sidste eksempel viser, at sygedagpengeudbetalingen kan

forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sidelø-

bende med lægelig behandling.

LANGSOM

OPTRAPNING

Sag nr. 126:

Sagen handler om en 40-årig borger. Hun

blev sygemeldt den 2. februar 2016 på grund af stress.

Borgeren blev sygemeldt fra sit arbejde som lærer.

Borgeren var under sygemeldingen i behandling ved

psykolog. Der blev planlagt praktik på en folkeskole fra

den 15. august 2017, hvor borgeren langsomt skulle op-

trappe arbejdstiden. Den behandlende psykolog oplyste

i en statusattest af den 21. juli 2017, at borgeren var i

klar bedring. Borgeren var klar til at komme i gang og

glædede sig til praktikken, men havde brug for at kom-

me stille og roligt i gang. Hun havde fortsat et let vakt

alarmberedskab og kunne hurtigt blive overstimuleret

og opleve tilbagevendende symptomer. Det var psyko-

logens vurdering, at borgeren ville have genoptrænet

arbejdsevnen i løbet af ca. et halvt år, alt afhængig af

processen.

Revurderingstidspunktet var den 31. august 2016.

Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen

af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og

forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen vurderer,

at der er tale om en korrekt

afgørelse. Borgeren var fortsat i behandling ved psyko-

log. Der var iværksat en praktik med henblik på optrap-

ning af arbejdstid og raskmelding til det ordinære ar-

bejdsmarked. Borgeren havde under sygemeldingen op-

levet fremgang i sin tilstand, og psykologens vurdering

understøttede, at borgeren ville kunne raskmeldes efter

optrapning af arbejdstiden sideløbende med samtaler

ved psykologen.

5.5 TRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM

IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER

OG PRAKSIS

Nedenfor gennemgås tre eksempler på konkrete vurderinger

efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbage-

venden til arbejdsmarkedet.

Det første eksempel viser, at det er en betingelse for forlæn-

gelse efter bestemmelsen om behandling og forventning om

tilbagevenden til arbejdsmarkedet, at der er tale om behand-

ling,

der skal være en sikker forventning om, at borgeren

vender tilbage til arbejdsmarkedet inden for perioden. Begge

kriterier skal være opfyldt.

TO KRITERIER -

HVORAF KUN ÉT

ER OPFYLDT

Sag nr. 42:

Sagen handler om en 60-årig borger. Hun

blev sygemeldt den 15. marts 2017 på grund af en

blodprop i hjernen. Borgeren blev sygemeldt fra arbejde

som rengøringsassistent 30 timer om ugen. Efter blod-

proppen oplevede borgeren gener i form af svimmelhed

og træthed. Hun var utryg ved at foretage sig noget

selvstændigt og fik støtte af sin mand. Hun hjalp ikke

længere med de praktiske ting i hjemmet. Hun var ind-

lagt i perioden fra den 22. marts 2017 til den 3. april

2017. Herefter fulgte hun et genoptræningsforløb i

kommunalt regi.

Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.

Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen

af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og

forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Kommunen lagde vægt på, at borgeren var i et fastlagt

genoptræningsforløb.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse ik-

ke er korrekt. Kommunen har ikke inddraget alle rele-

vante kriterier i begrundelsen. Kommunen har alene

lagt vægt på, at borgeren var i behandling i form af et

genoptræningsforløb. Kommunen har ikke forholdt sig

til, hvorvidt der var en sikker forventning om, at borge-

ren ved hjælp af behandlingen ville blive i stand til at

genoptage arbejdet i hidtidigt omfang.

Ankestyrelsen vurderer, at den sikre vurdering ikke var

til stede. Det fremgår af en statusattest fra egen læge

af den 8. august 2017, at borgeren led af svære balan-

ceproblemer. Der var desuden mange sociale proble-

mer, som uden tvivl påvirkede borgerens tilstand. Læ-

gen oplyste ved statusattest af den 30. august 2017, at

lægen dagen forinden havde haft en samtale med bor-

geren. Hendes symptomer i form af balanceproblemer,

svimmelhed og usikkerhed var uændrede. Lægen oply-

ste, at borgeren fortsat gik til genoptræning, men at det

ikke forventedes, at udbyttet ville blive så stort, at hun

ville kunne bestride sit rengøringsjob. I det hele taget

havde lægen svært ved at forestille sig borgeren vare-

tage et hvilket som helst job.

På den baggrund var der ikke en sikker vurdering af, at

borgeren ville blive i stand til at genoptage erhvervs-

mæssig beskæftigelse. Betingelserne for forlængelse af

sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen var der-

for ikke til stede.

Nedenstående eksempel viser et tilfælde, hvor lægens vurde-

ring tilsidesættes på baggrund af en helhedsvurdering. Når der

ikke foreligger en plan for den videre behandling, eller når be-

handlingen endnu ikke er påbegyndt, vil det i mange tilfælde

ikke være muligt at angive en tilstrækkelig sikker vurdering.

LÆGELIG

VURDERING

TILSIDESÆTTES

Sag nr. 66:

Sagen handler om en 42-årig borger. Bor-

geren blev sygemeldt den 13. april 2017 på grund af

stress med depressive- og angstsymptomer. Desuden

havde borgeren en stofskiftesygdom. Borgeren var på

tidspunktet for sygemeldingen ansat som kuré-

rer/chauffør.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen

af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og

forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren

havde genoptaget arbejdet delvist, og at der var behov

for gradvis øgning af arbejdstid og -opgaver.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse ik-

ke er korrekt. På revurderingstidspunktet afventede

borgeren opstart af et behandlingsforløb ved psykiatri-

en. Borgeren afventede også kardiologisk udredning.

Borgeren havde genoptaget arbejdet delvist den 2. ok-

tober 2017 med 2 timer 3 dage om ugen. Ankestyrelsen

er opmærksom på, at egen læge vurderede, at borge-

rens tilbagevenden til arbejdet kunne strække sig over

et halvt år. Ankestyrelsen vurderer, at der ud fra en

helhedsvurdering på revurderingstidspunktet ikke var

tilstrækkelig sikkerhed for, at borgeren ville kunne ven-

de tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som in-

den sygemeldingen. Borgeren var ikke begyndt i be-

handlingsforløbet i psykiatrien, og det var derfor uvist,

hvordan han ville respondere på behandlingen. Desuden

var det uvist, om kardiologisk udredning ville føre til et

behov for behandling.

Det sidste eksempel viser et tilfælde, hvor samtaler ved egen

læge efter en konkret vurdering ikke kunne betragtes som be-

handling i bestemmelsens forstand.

ER SAMTALER VED

EGEN LÆGE

BEHANDLING?

Sag nr. 120:

Sagen handler om en 44-årig borger. Han

blev delvist sygemeldt den 28. februar 2017 på grund af

stress forårsaget af arbejdspres. Borgeren blev under

sygefraværet opsagt fra sit arbejde pr. 31. oktober

2017.

På tidpunktet for sygemeldingen arbejdede borgeren

delvist 12 timer om ugen. Borgeren øgede gradvist ar-

bejdstiden, og arbejdede i juli 2017 30 timer om ugen.

Det medførte forværring af tilstanden, og borgeren blev

fuldtidssygemeldt. Borgeren oplyste, at egen læge vur-

derede, at han havde behov for fuldtidssygemelding i

tre måneder, da han havde behov for ro for at få det

bedre. Borgeren oplyste også, at han tidligere havde

gået til psykolog/stressbehandling, men at han ikke

gjorde det mere. Han følte ikke, at han fik så meget ud

af det. Han oplyste videre, at han blev fulgt af egen læ-

ge ca. en gang om måneden. Han havde modtaget be-

roligende piller og sovepiller før, men han tog ikke no-

get på daværende tidpunkt.

I juli måned blev der indhentet en statusattest fra egen

læge. Lægen oplyste, at borgeren skulle være fuldtids-

ANKESTYRELSEN

BEMÆRKER

Samtaler hos egen

læge kan efter en

konkret vurdering an-

ses som behandling i

bestemmelsens for-

stand. Det er afgøren-

de for vurderingen,

om samtalerne har

karakter af egentlig

behandling, og om

samtalerne er afgø-

rende for, at borgeren

genskaber arbejdsev-

nen.

sygemeldt resten af sin ansættelse. Herefter forvente-

des fuld raskmelding. Herefter skulle borgeren søge jobs

i et sundt arbejdsmiljø. Af opfølgning med borgeren ef-

ter lægens erklæring fremgår det, at borgeren selv anså

tidsperspektivet for raskmelding for realistisk.

Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.

Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen

af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og

forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen ikke er kor-

rekt. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren ikke var i be-

handling i bestemmelsens forstand. Det fremgår af sa-

gen, at lægen vurderede, at borgeren havde behov for

ro for at få det bedre. Borgerens opfølgning hos egen

læge ca. en gang om måneden kan ikke sidestilles med

egentlig behandling. Det var ikke samtalerne hos lægen,

der skulle genskabe borgerens arbejdsevne, men der-

imod ro. Betingelserne for forlængelse efter denne be-

stemmelse var derfor ikke opfyldte.

KAPITEL 6

6. Overgang til

jobafklaringsforløb

50 SAGER OM AFSLAG PÅ FORLÆNGELSE AF UDBE-

TALING AF SYGEDAGPENGE OG OVERGANG TIL

JOBAFKLARINGSFORLØB

Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er

der i 50 sager truffet afgørelse om ophør af sygedagpen-

ge ved revurderingstidspunktet og overgang til jobafkla-

ringsforløb. Dette kapitel er baseret på de 50 sager.

6.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad træffer rigtige

afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafkla-

ringsforløb.

I de få sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med

regler og praksis, skyldes det i de fleste tilfælde, at sagen ikke

har været tilstrækkeligt oplyst.

I størstedelen af sagerne er tidspunktet for ophøret af syge-

dagpenge korrekt.

Undersøgelsens resultater om overgang til jobafklaringsforløb,

giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:

ANBEFALINGER

•

Kommunerne skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt op-

lyst til at kunne vurdere forlængelsesmulighederne,

før sagen afgøres.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at udbe-

talingen af sygedagpenge ikke kan standses med til-

bagevirkende kraft. Det betyder, at i de tilfælde, hvor

der træffes afgørelse efter revurderingstidspunktet, er

der ret til sygedagpenge til og med datoen for kom-

munens afgørelse.

•

6.2 GENERELT OM JOBAFKLARINGSFORLØB

I det følgende beskrives reglerne om jobafklaringsforløb.

REGLERNE OM JOBAFKLARINGSFORLØB

Reglerne findes i sygedagpengelovens § 24, stk. 2, og §

27, stk. 3, og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapi-

tel 12b.

Hvis en sygemeldt ved revurderingstidspunktet eller ved

udløbet af en af forlængelsesmulighederne ikke opfylder

betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalin-

gen, men fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb.

Overgang til jobafklaringsforløb

Betingelsen for at overgå til jobafklaringsforløb er, at borgeren

er uarbejdsdygtig og ikke har ret til forlængelse af udbetaling

af sygedagpenge.

Borger overgår til jobafklaringsforløb fra det tidspunkt, hvor

borgeren ikke længere er berettiget til sygedagpenge. Senest

fire uger efter overgang til jobafklaringsforløb skal sagen be-

handles i kommunens rehabiliteringsteam. Forud for mødet

udarbejder sagsbehandler og borgeren rehabiliteringsplanens

forberedende del.

Rehabiliteringsteamet kommer med en indstilling til, hvilken

indsats der skal iværksættes under jobafklaringsforløb. På den

baggrund udarbejder sagsbehandleren i kommunen og borge-

ren planens indsatsdel.

Indholdet af et jobafklaringsforløb

Jobafklaringsforløb er et individuelt tilpasset forløb. Det er en

helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes

forudsætninger og behov – herunder helbredstilstand. Jobaf-

klaringsforløb har til formål at bringe borgeren tilbage i be-

skæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov

om aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lov-

givning. Jobafklaringsforløb kan endvidere bestå i indsatser,

der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og

sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan

deltage i tilbud og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme

tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. En af-

klaring af den helbredsmæssige tilstand kan ske sideløbende

med jobafklaringsforløbet.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobaf-

klaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til

jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

6.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER

Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og da-

tagrundlag i forhold til afgørelser om ophør af sygedagpenge

ved revurderingstidspunktet og overgang til jobafklaringsfor-

løb.

Undersøgelsen viser, at kommunernes afgørelser om ophør af

sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb i høj grad er

rigtige.

45 ud af 50 sager, svarende til 90 procent, er i overensstem-

melse med regler og praksis,

se tabel 6.1.

I fem sager om ophør af sygedagpenge og overgang til jobaf-

klaringsforløb er afgørelsen ikke i overensstemmelse med reg-

ler og praksis. I fire sager skyldes det, at sagen ikke er til-

strækkeligt oplyst til at vurdere forlængelsesmulighederne.

Ankestyrelsen ville have hjemvist sagerne, hvis der havde væ-

ret tale om klagesager. I en sag, hvor årsagen er ”andet” op-

fylder borgeren ikke betingelsen om uarbejdsdygtighed,

se fi-

gur 6.1.

6.4 TRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN-

GER

I nedenstående tre eksempler er borgerens helbredstilstand

ikke tilstrækkeligt afklaret til, at det er muligt at vurdere, om

der vil være behov for en afklaring af arbejdsevnen, eller om

borgeren ved hjælp af behandling vil kunne vende tilbage til

arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. Det er derfor nødvendigt

at afvente den videre udredning og/eller behandling, før det er

muligt at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt. Ud-

redning og/eller behandlingen foregår derfor i jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse.

AFVENTER

BEHANDLING

Sag nr. 30:

Sagen handler om en 52-årig borger, der

blev sygemeldt den 7. september 2016 på grund af kro-

nisk rygskævhed og følger heraf i form af koncentrati-

onsbesvær, spændingshovedpine og træthed. Borgeren

blev set af neurolog og reumatolog. Neurologen fandt

normale forhold og reumatologen anbefalede fokuseret

fysioterapeutisk træning. Eventuel kirurgisk korrektion

kunne først overvejes efter træningsforløb hos fysiote-

rapeut. Borgeren blev også henvist til et forløb hos AS3

med et forløb hos psykolog og jobcoach. Der blev i den

forbindelse fundet mistanke om ADHD, og borgeren blev

gennem egen læge henvist til psykiater.

Revurderingstidspunktet var den 31. marts 2016. Kom-

munen traf afgørelse om, at borgeren skulle overgå til

jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen

med, at borgeren var henvist til udredning/behandling

hos en psykiater, hvorfor det ikke var muligt at vurdere

arbejdsevnen på længere sigt.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen er korrekt.

Borgeren afventede opstart hos psykiater. Reumatolo-

gen havde anbefalet træning af ryg hos fysioterapeut.

Det var derfor nødvendigt at afvente effekten af den vi-

dere udredning og behandling, før det var muligt at

vurdere arbejdsevnen på længere sigt.

HELBREDSTIL-

STAND UAFKLARET

- KONKURRERENDE

LIDELSER

Sag nr. 36:

Sagen handler om en 40-årig borger, der

blev sygemeldt den 5. april 2017 på grund af udredning

for søvnapnø og mistanke om narkolepsi. Udredningen

for narkolepsi blev stoppet under sygeforløbet, fordi

PRINCIPAFGØ-

RELSE 154-12

Principafgørelsen

fastslår, at en

kommunen ved

afgørelse om for-

længelse af syge-

dagpenge som

udgangspunkt kan

stille krav om

vægttab.

Det er en betin-

gelse for, at der

kan stilles krav

om vægttab, at

det er dokumente-

ret, at overvæg-

ten i sig selv har

indflydelse på ar-

bejdsevnen. Det

er samtidig en be-

tingelse, at der er

lægelig indikation

for, at vægttab vil

medføre forbed-

ring af arbejdsev-

nen.

symptomerne pludseligt ophørte. Borgeren var fortsat

uarbejdsdygtig på grund af meget nedsat lungefunktion.

Under sygemeldingen blev borgeren diagnosticeret med

forhøjet blodtryk og KOL. Der var desuden fundet

skimmelsvamp i borgerens lejlighed. Borgeren var over-

vægtig og ryger.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og

overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede

afgørelsen med, at den helbredsmæssige tilstand var

uafklaret.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. Borgeren havde nedsat funktionsevne. Egen

læge vurderede, at det ville blive svært at arbejde fuld

tid med den nedsatte lungefunktion. Lægen vurderede,

at vægttab, rygestop og KOL rehabilitering ville medføre

en bedring i tilstanden. Først efter disse tiltag ville det

være muligt at vurdere arbejdsevnen. På revurderings-

tidspunktet var borgeren i behandling for KOL og forhø-

jet blodtryk, som endnu ikke var velbehandlet. Borgeren

fulgte desuden kostvejledning og var henvist til ryge-

stop. Det var dermed ikke muligt at vurdere arbejdsev-

nen på længere sigt.

AFVENTER

UDREDNING OG

BEHANDLINGS

FORLØB

Sag nr. 60:

Sagen handler om en 22-årig borger, der

blev sygemeldt den 8. marts 2017 på grund af piske-

smæld. Hun arbejdede forud for sygemeldingen som

tjener 30 timer om ugen.

Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.

Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og

overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede

afgørelsen med, at borgeren var helbredsmæssigt uaf-

klaret. Der var indhentet en statusattest fra egen læge

dateret 18. august 2017, hvor lægen oplyste, at der var

forsøgt fysioterapi, kiropraktor og akupunktur uden ef-

fekt. Hun var set i Rygcenteret to gange, hvor der var

anbefalet træning i kommunalt regi. Dette var afsluttet.

Hun afventede nu en tid på smertecenter i december

2017. Lægen vurderede, at borgeren ikke ville kunne

vende tilbage til arbejdet som tjener. Hun ville ikke

kunne raskmeldes til andre erhverv, før hun var smer-

tedækket.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. I forhold til borgerens piskesmæld afventede

hun tid på smerteklinik, som forhåbentlig kunne medfø-

re en bedre smertedækning. Desuden oplyste borgeren i

forbindelse med en opfølgningssamtale kort før revurde-

ringstidspunktet, at hun var blevet henvist til psykiatrisk

afdeling grundet hendes psykiske tilstand. Hun mente

selv, at hun havde fået en depression. Der var således

behov for at afvente udredning/behandling i forhold til

den psykiske tilstand og forløb ved smertecenteret i for-

hold til piskesmæld, før det var muligt at vurdere borge-

rens fremtidige arbejdsevne.

6.5 TO EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IK-

KE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG

PRAKSIS

I de sager, hvor kommunens afgørelse om ophør af sygedag-

penge og overgang til jobafklaringsforløb ikke er korrekt, skyl-

des det i de fleste tilfælde, at sagen ikke er tilstrækkeligt op-

lyst.

Nedenstående to eksempler er eksempler på sager, hvor op-

lysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at træffe afgørelse

om forlængelsesmulighederne.

I det første eksempel kunne kommunen ikke afgøre sagen på

baggrund af indhentede oplysninger fra egen læge. Egen læge

kunne ikke udtale sig om prognose og tidsperspektiv, fordi der

fortsat pågik kontroller og et genoptræningsforløb. Borgeren

havde været til kontrol på det behandlende sygehus inden af-

gørelsestidspunktet, og kommunen burde derfor have indhen-

tet oplysninger herfra og fra genoptræningsforløbet.

KONTROL INDEN

AFGØRELSES-

TIDSPUNKTET

Sag nr. 80:

Sagen handler om en 59-årig borger, der

blev sygemeldt den 6. februar 2017 fra sit arbejde som

sygehjælper. Hun blev sygemeldt på grund af overbe-

lastning af knæet og slidgigt/sprængt ledbånd i venstre

tommelfinger. Borgeren blev opereret i tommelfingeren

den 2. maj 2017.

Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017. Ud-

betalingen af sygedagpenge blev administrativt forlæn-

get efter revurderingstidspunktet. Kommunen afgjorde

den 19. september 2017, at udbetalingen af sygedag-

penge skulle ophøre, og at borgeren skulle overgå til

jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen

med, at egen læge i august 2017 ikke kunne udtale sig

om prognose og tidsperspektiv for sygemeldingen, fordi

der fortsat pågik kontrolforløb og genoptræningsforløb.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen ikke er kor-

rekt. Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at vurdere,

om borgeren på afgørelsestidspunktet opfyldte betingel-

serne for forlængelse efter bestemmelsen om behand-

ling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarke-

det. Egen læge vurderede, at arbejdsevnen ikke var

truet, såfremt man fandt et passende arbejde, der tilgo-

deså skånebehovene for fingeren og knæet. Lægen

kunne ikke udtale sig om hverken tidspunktet for del-

tids- eller fuldtidsarbejde. Lægen henviste til, at der

fortsat pågik kontroller og genoptræningsforløb. Det

fremgår desuden af attesten, at borgeren skulle til kon-

trol inden for en uge i forhold til genoptræningsforløbet.

Der havde desuden været kontrol ved opererende kirurg

den 18. august 2017. Der havde således inden afgørel-

sestidspunktet været kontrol ved den opererende kirurg

og kontrol i forhold til genoptræningsforløbet. Kommu-

nen indhentede ikke inden afgørelsestidspunktet oplys-

ninger fra hverken genoptræningsforløb eller sygehuset,

og kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplys-

ninger til at vurdere bestemmelsen om behandling og

forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Nedenstående eksempel viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at

kommunen har forsøgt at indhente oplysninger inden revurde-

ringstidspunktet, hvis ikke der i de indhentede oplysninger er

svaret kvalificeret på kommunens spørgsmål.

SPØRGSMÅL IKKE

KVALIFICERET

BESVARET

Sag nr. 106:

Sagen handler om en 42-årig borger, der

blev sygemeldt den 22. marts 2017 på grund af en pi-

skesmældslæsion. Borgeren var uddannet maskininge-

niør og arbejdede ved sygemeldingen som konstrukti-

onschef.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017, og

kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og

overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede

afgørelsen med, at borgerens helbredsmæssige tilstand

var uafklaret på revurderingstidspunktet.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse ik-

ke er korrekt, idet sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst

på revurderingstidspunktet. Borgerens læge oplyste i en

statusattest fra ultimo august 2017, at borgeren fortsat

var i gang med smertestillende behandling, hvilket hav-

de haft nogen effekt. Lægen bad kommunen indhente

en specifik helbredsattest, hvis lægen skulle kunne be-

svare kommunens spørgsmål, herunder vurdere prog-

nosen og eventuelle skånehensyn. Kommunen har ikke

indhentet yderligere lægelige oplysninger forud for re-

vurderingstidspunktet den 31. oktober 2017, og der fo-

religger ikke øvrige oplysninger i sagen, som kan danne

grundlag for en vurdering af forlængelsesmulighederne.

6.6 STANDSNINGSTIDSPUNKTET

Undersøgelsen viser, at i sagerne, hvor kommunerne har truf-

fet afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobaf-

klaringsforløb, er tidpunktet for ophør af sygedagpenge korrekt

i 41 ud af 50 sager, hvilket svarer til 82 procent af sagerne. I

ni sager, svarende til 18 procent af sagerne, er standsnings-

tidspunktet ikke korrekt,

se tabel 6.2.

Årsagerne til, at standsningstidspunktet ikke er korrekt er i

fem sager, at kommunen har truffet afgørelse om ophør af sy-

gedagpenge efter revurderingstidspunktet og har afgjort, at

udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre på et tidspunkt,

der lå senere end tidspunktet for kommunens afgørelse.

I tre sager har kommunen truffet afgørelse med tilbagevirken-

de kraft.

I en sag har kommunen standset udbetalingen dagen inden

revurderingstidspunktet.

Hvornår skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre?

Kommunen skal – inden revurderingstidspunktet – have af-

gjort, om der er grundlag for at forlænge udbetalingen af sy-

gedagpenge. Hvis kommunen ikke inden dette tidspunkt træf-

fer afgørelse om, at udbetalingen skal stoppe, har borgeren ret

til sygedagpenge, indtil der bliver truffet en afgørelse om op-

hør.

Borgeren får i de tilfælde udbetalt sygedagpenge ud over re-

vurderingstidspunktet, uden at der i sygedagpengeloven er

grundlag for udbetalingen. Udbetalingen af sygedagpenge for-

længes i de sager administrativt. I de tilfælde har borgeren

kun ret til sygedagpenge til og med den dato, hvor kommunen

afgør, at der ikke længere er ret til sygedagpenge. Kommunen

kan ikke fastsætte et standsningstidspunkt, der ligger efter

den dato.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 75-15

Der kan ikke træf-

fes afgørelse med

tilbagevirkende

kraft i sager om

afslag på forlæn-

gelse af sygedag-

pengeudbetaling.

6.7 TO EKSEMPLER PÅ STANDSNINGSTIDS-

PUNKT

Nedenstående to eksempler viser tilfælde, hvor kommunen ik-

ke har anvendt et korrekt tidspunkt for ophør af sygedagpen-

ge.

I det første eksempel var udbetalingen af sygedagpenge admi-

nistrativt forlænget. Kommunen fastsatte et tidspunkt for op-

hør af sygedagpenge, der lå efter kommunens afgørelse.

OPHØR EFTER

AFGØRELSES-

TIDSPUNKT

Sag nr. 17:

Borgeren blev sygemeldt den 26. oktober

2016.

Revurderingstidspunktet var den 31. maj 2017. Kom-

munen traf den 19. oktober 2017 afgørelse om at

standse udbetalingen af sygedagpenge efter den 31. ok-

tober 2017.

Ankestyrelsen vurderer,

at borgeren kun havde ret til

sygedagpenge til og med datoen for kommunens gyldi-

ge afgørelse den 19. oktober 2017. Udbetalingen af sy-

gedagpenge var administrativt forlænget ud over revur-

deringstidspunktet, og der var derfor ikke grundlag i lo-

ven til at fortsætte udbetalingen efter datoen for afgø-

relsen om ophør.

Det næste eksempel viser et tilfælde, hvor udbetalingen af sy-

gedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft.

TILBAGE-

VIRKENDE KRAFT

Sag nr. 88:

Borgeren blev sygemeldt den 6. marts

2017.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017.

Kommunen traf den 1. november 2017 afgørelse om at

standse udbetalingen af sygedagpenge efter revurde-

ringstidspunktet den 31. oktober 2017.

Ankestyrelsen vurderer,

at borgeren havde ret til sy-

gedagpenge til og med datoen for kommunens gyldige

afgørelse den 1. november 2017. Udbetalingen af syge-

dagpenge kan ikke standses med tilbagevirkende kraft.

KAPITEL 7

7. Oplysningsgrundlaget

Ankestyrelsen har undersøgt, i hvilket omfang sagerne har væ-

ret oplyste, da kommunen afgjorde sagen.

7.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at en overvejende del af sagerne er til-

strækkeligt oplyste. En mindre del af sagerne var ikke til-

strækkeligt oplyste, og ville være blevet hjemvist, hvis Anke-

styrelsen havde behandlet klagesagen. Nogle sager kunne ha-

ve været bedre oplyste, men kommunen havde et tilstrække-

ligt grundlag til at træffe afgørelse.

Undersøgelsens resultater om oplysningsgrundlaget giver an-

ledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:

ANBEFALINGER

•

Kommunerne skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt

oplyst, før der træffes afgørelse

Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op

på borgerens situation og registrere relevante oplys-

ninger i kommunens journal. Oplysninger om sygefor-

løbet er væsentlige, når der i forbindelse med revur-

dering skal foretages en helhedsvurdering af borge-

rens situation.

Kommunerne bør overveje, hvem der har det bedste

kendskab til borgerens behandling, og dermed bedst

kan svare kvalificeret på kommunens spørgsmål til

brug for vurderingen af forlængelsesmulighederne.

•

7.2 GENERELT OM OPLYSNINGSGRUNDLAGET

I det følgende beskrives reglerne om oplysningsgrundlaget.

REGLERNE OM OPLYSNING AF SAGEN

Reglerne findes i retssikkerhedslovens §§ 10 og 11.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, at det er

kommunens ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, før der

træffes afgørelse.

Ifølge retssikkerhedslovens § 11 skal den sygemeldte

medvirke til oplysningen af sagen. Kommunen kan i hen-

hold til retssikkerhedslovens § 11 a forlange at få oplys-

ninger fra fx sygehuse, læger, psykologer og autorisere-

de sundhedspersoner i øvrigt.

Kommunerne skal sørge for at have tilstrækkelige oplys-

ninger til at kunne træffe afgørelse i sagen (officialprin-

cippet).

Et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag er en forudsætning for at

kunne træffe en rigtig afgørelse. Det er altid en konkret vurde-

ring, hvilke oplysninger der er behov for, før der kan træffes

en afgørelse.

Helhedsvurdering

Kommunen skal foretage en vurdering ud fra sagens samlede

oplysninger (helhedsvurdering). Kommunen kan ved afgørel-

sen eksempelvis inddrage lægelige oplysninger, oplysninger fra

arbejdsgiver eller faglig organisation, oplysninger fra praktisk

afprøvning, oplysninger om borgerens sociale forhold og bor-

gerens egne oplysninger.

Lægelige oplysninger

Lægelige oplysninger er ofte centrale, når det skal afgøres, om

den sygemeldte opfylder betingelserne for forlængelse af sy-

gedagpengeudbetalingen. Det er vigtigt at være opmærksom

på, at de lægelige oplysninger sjældent kan stå alene.

OPLYSNINGERNES

AKTUALITET

De lægelige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive til-

standen på revurderingstidspunktet. Ældre lægelige oplysnin-

ger kan inddrages, hvis der ikke har været en udvikling i hel-

bredstilstanden, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden har

været som forventet.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 28-15

Hvis en læge æn-

drer sin vurdering

af prognosen, skal

den ændrede vur-

dering være be-

grundet

Hvis ældre lægelige oplysninger lægges til grund for kommu-

nens afgørelse, skal der være dokumentation i sagen i øvrigt

for, at der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, el-

ler at tilstanden har udviklet sig som forventet.

Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den æn-

drede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede

om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvor-

for prognosen er ændret. Det kan eksempelvis ske ved telefo-

nisk kontakt til lægen. Indhentelse af de helbredsmæssige op-

lysninger i sagen behøver ikke altid ske via skriftlige attester.

Opfølgning under sygeforløbet

Det er vigtigt, at der under sygeforløbet løbende følges op på

sygedagpengemodtagerens situation.

OPFØLGNING

REGLERNE OM OPFØLGNING

Reglerne om opfølgning fremgår af sygedagpengelovens

kapitel 6.

Kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individu-

elt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til syg-

dommens karakter og sygemeldtes behov og forudsæt-

ninger. Den sygemeldte skal inddrages i opfølgningen.

Som led i opfølgningsforløbet skal kommunen bl.a. holde

samtaler og foretage en samlet vurdering af behov for

indsats m.v. Kommunen skal iværksætte den relevante

indsats og fremme gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i

opfølgningen. Det kan eksempelvis være arbejdsplads,

læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalide-

ringsinstitutioner og sygehuse.

Opfølgningen i sygedagpengesagen er vigtig i forhold til at ha-

ve et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en helhedsvurde-

ring ved revurderingstidspunktet.

Konsekvenserne af mangelfuldt oplysningsgrundlag

Hvis der træffes en afgørelse, og sagen ikke er tilstrækkeligt

oplyst, er afgørelsen ugyldig. Hvis Ankestyrelsen i en klagesag

vurderer, at oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt, vil sagen

blive hjemvist.

HJEMVISNING

Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret

en annullation af den påklagede afgørelse, medmindre

andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen. Annullationen

betyder, at retsvirkningerne af den påklagede afgørelse

ophæves (afgørelsen får ikke virkning efter sit indhold).

PRINCIPAFGØ-

RELSE 75-15

Der kan ikke træf-

fes afgørelse med

tilbagevirkende

kraft i sager om

afslag på forlæn-

gelse af sygedag-

pengeudbetaling.

Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om afslag på for-

længelse af sygedagpengeudbetaling, og kommunens afgørel-

se er ugyldig, vil udbetalingen af sygedagpenge først kunne

standses, når kommunen træffer en gyldig afgørelse.

Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke standses med tilbage-

virkende kraft efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27,

stk. 1, om revurdering og forlængelse.

Når sagen er hjemvist til kommunen, betyder det, at der skal

træffes en ny afgørelse. Hvis kommunen træffer afgørelse om

ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, skal vurde-

ringen af forlængelsesmulighederne foretages på baggrund af

oplysningerne på tidspunktet for kommunens gyldige afgørel-

se.

7.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER

I 82 ud af de i alt 127 sager er sagerne tilstrækkeligt oplyste.

Det svarer til 65 procent af sagerne.

I 26 sager, svarende til 21 procent, mangler der enkelte min-

dre væsentlige oplysninger. I de sager har kommunen haft til-

strækkelige oplysninger til at afgøre sagen, men kunne med

fordel have indhentet yderligere oplysninger.

I to af sagerne, hvor der mangler mindre væsentlige oplysnin-

ger, er der tale om, at kommunen ikke forud for første opfølg-

ningssamtale har indhentet LÆ 285 eller andre helbredsmæs-

sige oplysninger.

19 sager, svarende til 15 procent, er ikke tilstrækkeligt oplyst.

Sagerne ville være blevet hjemvist, hvis de havde været på-

klaget til Ankestyrelsen,

se tabel 7.1.

7.4 TRE EKSEMPLER PÅ TILSTRÆKKELIGT OP-

LYSNINGSGRUNDLAG

Nedenfor gennemgås tre eksempler på sager, hvor oplysnings-

grundlaget var tilstrækkeligt til, at kommunen kunne træffe

afgørelse om forlængelsesmulighederne.

Det første eksempel viser, hvad kommunen skal gøre, hvis

kommunens anmodning om helbredsmæssige oplysninger ikke

er besvaret inden revurderingstidspunktet.

ATTEST

IKKE BESVARET

PRINCIPAFGØ-

RELSE 232-11

En kommune kan

ikke opfylde sin

oplysningspligt

ved at konstatere,

at en læge ikke

har besvaret en

henvendelse eller

ikke ønsker at ud-

tale sig. En even-

tuel tvivl om den

sygemeldtes hel-

bredstilstand skal

ikke komme den

sygemeldte til

skade.

Sag nr. 18:

Sagen handler om en 28-årig borger, der

blev sygemeldt den 1. december 2016 på grund af de-

pression, angst og ADHD. Borgeren blev sygemeldt fra

pædagoguddannelsen.

Revurderingstidspunktet var den 30. juni 2017.

Kommunen havde den 31. maj 2017 anmodet Distrikts-

psykiatrien om en statusattest. Kommunen havde ikke

modtaget svar herpå inden revurderingstidspunktet.

Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger

til at vurdere forlængelsesmulighederne. Udbetalingen

af sygedagpenge blev forlænget administrativt, indtil at-

testen var modtaget.

Attesten blev modtaget den 19. september 2017, og

kommunen afgjorde den 18. oktober 2017, at borgeren

ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedag-

pengeperioden. Kommunen vurderede, om forlængel-

sesbetingelserne var opfyldt på tidspunktet for kommu-

nens afgørelse, ud fra oplysninger om helbredstilstan-

den på det tidspunkt.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. Det er korrekt, at kommunen var nødsaget til

at afvente oplysningerne fra psykiatrien, før der var til-

strækkelige oplysninger til at træffe afgørelse. Kommu-

nen har desuden anvendt det korrekte tidspunkt for

vurderingen af forlængelsesmulighederne.

Det næste eksempel viser et tilfælde, hvor det var nødvendigt

at stille supplerende spørgsmål til lægens besvarelse, før sa-

gen var tilstrækkeligt oplyst.

SUPPLERENDE

SPØRGSMÅL TIL

LÆGENS

BESVARELSE

Sag nr. 38:

Sagen handler om en 53-årig borger, der

blev sygemeldt den 26. april 2017. Hun blev sygemeldt

fra sit arbejde som ernæringsassistent, pædagogmed-

hjælper og køkkenmedhjælper på grund af kroniske

rygsmerter og knæsmerter. Hun blev afskediget under

sygemeldingen.

Revurderingstidspunktet var den 31. august 2017.

Til brug for vurderingen af forlængelsesmulighederne

indhentede kommunen en kopi af en speciallægeerklæ-

ring udarbejdet på forespørgsel fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Heri var borgerens rygproblematik be-

skrevet som stationær. Borgeren angav selv rygproble-

matikken som den primære årsag til uarbejdsdygtighe-

den. Kommunen indhentede desuden en statusattest fra

egen læge. Egen læge oplyste, at det var under overve-

jelse, om borgeren skulle henvises til ortopædkirurg til

en vurdering af smerterne i knæet. Lægen oplyste des-

uden, at borgeren havde udviklet en depressionslignen-

de tilstand, men ikke ønskede medicinsk behandling.

Endelig oplyste egen læge, at prognosen var svær

grundet de mange problemstillinger, men at borgeren

skønnedes fuldt arbejdsdygtig i løbet af 3-6 måneder.

Attesten gav anledning til at stille supplerende spørgs-

mål til lægen. Kommunen spurgte, om det i forhold til

de psykiske problemstillinger var relevant med henvis-

ning til psykolog som alternativ til den medicinske be-

handling. Der blev desuden spurgt om, hvad der var

den primære årsag til borgerens sygemelding, og om

borgeren var blevet henvist til ortopædkirurgisk vurde-

ring af knæet.

Lægen besvarede, at det var lægens opfattelse, at bor-

geren ikke havde behov for henvisning til psykolog, idet

der nærmere var tale om en tabsreaktion i forhold til

hendes identitet på arbejdsmarkedet. Lægen oplyste

desuden, at årsagen til sygemeldingen var smerte i

knæ, ryg og muskler. Hun var nu blevet henvist til orto-

pædkirurgerne med henblik på knæet. Hun var desuden

kommet under udredning for muskelsmerterne. Lægen

mistænkte, at hun havde udviklet fibromyalgi, men

denne diagnose var ikke stillet.

Efter svar på de supplerende spørgsmål var sagen til-

strækkeligt oplyst og kommunen afgjorde, at udbetalin-

gen af sygedagpenge skulle ophøre, og at borgeren

skulle overgå til jobafklaringsforløb.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at sagen på baggrund

af de supplerende spørgsmål, der blev stillet til egen

læge, var tilstrækkeligt oplyst. Herefter var det klart, at

lægens prognose og tidsperspektiv på 3-6 måneder ikke

var tilstrækkeligt sikkert. Det var desuden klarlagt, at

det ikke kun var den stationære ryglidelse, der var år-

sag til borgeres uarbejdsdygtighed. Det var derfor kor-

rekt, at det var nødvendigt at afvente det videre udred-

nings- og eventuelle behandlingsforløb, før det var mu-

ligt at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt.

Det sidste eksempel viser, at kommunen ikke skal afvente hel-

bredsundersøgelser, der ligger efter revurderingstidspunktet,

hvis borgerens tilstand på revurderingstidspunktet er tilstræk-

keligt belyst.

KONSULTATION

EFTER

REVURDERINGS

TIDSPUNKTET

Sag nr. 119:

Sagen handler om en 45-årig borger, der

blev sygemeldt den 13. januar 2017 på grund af akut

belastningsreaktion. Borgeren oplevede tinnitus og var

meget lyd- og støjfølsom. Der var tale om tilbageven-

dende stresssymptomer. Borgeren blev sygemeldt fra

ledighed.

Revurderingstidspunktet var den 31. juli 2017.

Borgeren blev under sygeforløbet henvist til psykiater.

Egen læge oplyste i en statusattest forud for revurde-

ringstidspunktet, at lægen ikke kunne besvare kommu-

nens spørgsmål om prognose og tidsperspektiv. Lægen

henviste til at afvente psykiatrisk vurdering. Borgeren

havde tid til første konsultation ved psykiatrien den 25.

juli 2017.

Kommunen kontaktede psykiateren telefonisk den 27.

juli 2017. Psykiateren oplyste, at første samtale alene

havde handlet om at hilse på hinanden og sætte ansigt

på. Der var ikke talt om det fremtidige behandlingsfor-

løb, hvorfor psykiateren ikke kunne hjælpe med besva-

relse af kommunens spørgsmål. Næste konsultation var

den 1. august 2017.

Kommunen traf den 31. juli 2017 afgørelse om ophør af

udbetaling af sygedagpenge med overgang til jobafkla-

ringsforløb efter den 31. juli 2017. Kommunen begrun-

dede afgørelsen med, at borgeren afventede yderligere

behandling. Det var på revurderingstidspunktet derfor

ikke muligt at vurdere, om der ville blive behov for af-

klaring. Der var heller ikke en sikker lægelig vurdering

om genoptagelse af arbejde i hidtidigt omfang inden for

134 uger.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse er

korrekt. Sagen var tilstrækkeligt oplyst til at træffe af-

gørelse om forlængelsesmulighederne, uanset at kom-

munen ikke havde modtaget svar på spørgsmål omkring

behandling, prognose og tidsperspektiv. Kommunen

skulle ikke afvente borgerens konsultation den 1. au-

gust 2017. Der forelå oplysninger om borgerens hel-

bredstilstand på revurderingstidspunktet den 31. juli

2017. Tilstanden var på daværende tidspunkt uafklaret,

da behandlingen ved psykiatrien endnu ikke var startet

op.

ANKESTYRELSEN

BEMÆRKER

Det er ikke en betin-

gelse for at træffe af-

gørelse, at borgerens

helbredstilstand er af-

klaret. Borgerens hel-

bredstilstand på re-

vurderingstidspunktet

skal være beskrevet.

Såfremt borgerens

helbredstilstand er

uafklaret, vil det være

en del af sagens op-

lysningsgrundlag.

7.5 EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGT OPLYS-

NINGSGRUNDLAG

Eksemplet viser et tilfælde, hvor kommunen forud for revurde-

ringstidspunktet burde have fulgt op på, om helbredstilstanden

havde udviklet sig som forventet.

AKTUELLE

OPLYSNINGER

Sag nr. 55:

Sagen drejer sig om en 37-årig borger, der

blev sygemeldt den 10. maj 2017 på grund af to dis-

kusprolapser i lænderyggen.

Revurderingstidspunktet var den 30. september 2017.

Kommunen traf den 14. september 2017 afgørelse om

at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter bestem-

melsen om behandling og tilbagevenden til arbejdsmar-

kedet. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at

borgeren var i et behandlingsforløb ved fysioterapeut.

Kommunen anførte i afgørelsen, at det vurderedes, at

borgeren enten kunne genoptage arbejdet som byg-

ningsmaler eller ville kunne stå til rådighed for arbejds-

markedet indenfor et andet passende arbejdsområde i

et ikke rygbelastende erhverv i løbet af efteråret.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens afgørelse ik-

ke er korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er

tilstrækkeligt oplyst, da der mangler lægelige oplysnin-

ger om borgerens samlede helbredstilstand på revurde-

ringstidspunktet. De seneste oplysninger er fra 3. au-

gust 2017. Lægen oplyste her, at prognosen var usik-

ker, men at der var fremgang. Ved fortsat fremgang

vurderede lægen, at borgeren muligvis kunne starte i

job i efteråret. Lægen oplyste desuden, at borgerens til-

stand skulle revurderes efter 1-2 måneder fra den 3.

august 2017. Kommunen havde ikke inden revurde-

ringstidspunktet fulgt op herpå.

ANKESTYRELSEN

BEMÆRKER

Såfremt der i ældre

lægelige oplysninger

er angivet en progno-

se frem i tid, bør

kommunen følge op

på, om helbredstil-

standen udvikler sig

som forventet. Dette

kan enten ske via den

løbende opfølgning

med borgeren eller

ved indhentelse af nye

lægelige oplysninger

forud for revurde-

ringstidspunktet.

KAPITEL 8

8. De formelle

sagsbehandlingsregler

Ankestyrelsen har undersøgt, om afgørelserne er i overens-

stemmelse med forvaltningslovens regler om begrundelse,

partshøring og klagevejledning.

Ankestyrelsen har også undersøgt, om kommunerne har over-

holdt retssikkerhedslovens § 7 a.

8.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder rets-

sikkerhedslovens § 7 a og forvaltningslovens regler om be-

grundelse, partshøring og klagevejledning.

Undersøgelsens resultater om de formelle sagsbehandlingsreg-

ler, giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:

•

Kommunerne skal ved begrundelsen henvise til de

konkrete forhold, der lægges vægt på ved vurderin-

gen.

Kommunerne skal være opmærksomme på at henvise

til den lovbekendtgørelse (nummer og dato), der er

gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse.

Kommunerne skal være opmærksomme på at give

korrekt og præcis klagevejledning.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at hel-

hedsvurderingen efter retssikkerhedslovens § 7 a fore-

tages rettidigt.

•

8.2 GENERELT OM RETSSIKKERHEDSLOVENS §

I det følgende beskrives § 7 a-vurderingen.

PRINCIPAFGØ-

RELSE D-12-08

Stop af sygedag-

penge er ophør af

en erhvervsrettet

foranstaltning.

REGLEN I § 7 A

Reglen findes i retssikkerhedsloven.

Kommunen skal, inden en erhvervsrettet foranstaltning

hører op, tage stilling til, om der er behov for yderligere

tiltag for at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet.

Denne vurdering skal fortages senest 14 dage inden op-

høret.

Der skal foretages en helhedsvurdering af borgerens si-

tuation.

Helhedsvurderingen skal afklare, om borgeren ved sygedag-

pengeophøret skal tilbydes yderligere foranstaltninger for at

komme tilbage på arbejdsmarkedet. Denne vurdering skal tage

afsæt i en vurdering af borgerens arbejdsevne. Som et led i

helhedsvurderingen skal kommunen overveje, om eventuelle

samarbejdspartnere bør inddrages, f.eks. arbejdsgiver, læge,

eller den faglige organisation.

Der er ingen formkrav til vurderingen. Inddragelse af relevante

parter kan ske skriftligt, telefonisk eller ved personlig samtale.

Det skal fremgå af kommunens journal eller anden registre-

ring, at kommunen forud for ophøret har foretaget en vurde-

ring af, hvad der videre skal ske.

8.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER

Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og da-

tagrundlag i forhold til retssikkerhedslovens § 7 a.

Undersøgelsen viser, at i alle sager, hvor der er truffet afgørel-

se om ophør af sygedagpenge, har kommunen foretaget en

vurdering efter retssikkerhedslovens § 7 a,

se tabel 8.1.

I sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er forlænget, er §

7 a-vurderingen ikke relevant, da udbetalingen af sygedag-

penge ikke ophører.

Undersøgelsen viser også, at i de sager, hvor kommunen har

foretaget en vurdering efter retssikkerhedslovens § 7 a, er

vurderingen foretaget rettidigt i 37 ud af de i alt 50 sager,

hvilket svarer til 74 procent af sagerne.

8.4 GENERELT OM BEGRUNDELSE

I det følgende beskrives reglerne om begrundelse.

REGLERNE OM BEGRUNDELSE

Reglerne om begrundelse fremgår af forvaltningslovens

§§ 22-24.

En afgørelse skal begrundes, når afgørelsen ikke fuldt ud

giver borgeren medhold. Begrundelsen skal give borge-

ren en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det på-

gældende udfald.

Begrundelsen skal angive de hovedhensyn, der har været be-

stemmende for skønsudøvelsen og om fornødent en kort rede-

gørelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsent-

lig betydning ved afgørelsen. Det betyder, at når kommunen

foretager en vurdering, skal det forklares, hvad der lægges

vægt på ved vurderingen.

Det er ikke nødvendigt at redegøre for alle sagens faktiske op-

lysninger. Der skal alene henvises til de oplysninger, som er

tillagt væsentlig vægt ved vurderingen.

En begrundelse skal også indeholde en henvisning til de rets-

regler, som afgørelsen er truffet efter. På den måde kan bor-

geren selv finde frem til reglerne. Kommunen kan også ved-

lægge et uddrag af reglerne.

Begrundelsen skal desuden indeholde et svar på de relevante

bemærkninger, som borgeren er fremkommet med i forbindel-

se med partshøringen.

En afgørelse om ophør af sygedagpenge skal altid begrundes.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelser, hvor udbetalingen af sy-

gedagpenge forlænges, også skal begrundes. Det skyldes, at

borgeren ved afgørelsen skal kunne se kommunens begrundel-

se for, hvorfor den pågældende forlængelsesregel er anvendt.

Kommunen skal altid anvende den forlængelsesregel, der er

mest relevant på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af

sygedagpengeudbetaling. Borgeren kan klage over kommu-

nens valg af forlængelsesregel.

PRINCIPAFGØ-

RELSE 142-10

Forlængelsesreg-

lerne er ikke

rangordnet.

KONSEKVENS AF

MANGELFULD

BEGRUNDELSE?

Manglende eller mangelfuld begrundelse kan medføre, at en

afgørelse er ugyldig. Det afhænger af en konkret vurdering af

manglens karakter, og om manglen har påvirket afgørelsens

resultat. Mangelfuld begrundelse vil normalt kunne afhjælpes

af ankeinstansen, hvorimod manglende eller vildledende be-

grundelse som udgangspunkt vil medføre ugyldighed.

8.5 REGLERNE OM BEGRUNDELSE KUN OPFYLDT

I NOGEN GRAD

Undersøgelsen viser, at i 15 ud af 127 sager, svarende til 12

procent af sagerne, er kommunens begrundelse i høj grad i

overensstemmelse med forvaltningslovens regler om begrun-

delse. ”I høj grad” dækker over de situationer, hvor begrun-

delsen giver en fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørel-

sen har fået det pågældende indhold. Det er fx de situationer,

hvor det klart fremgår, hvilke hovedhensyn, der har været be-

stemmende for skønsudøvelsen og i henhold til hvilke retsreg-

ler, afgørelsen er truffet.

I 92 ud af 127 sager, svarende til 72 procent, er kommunens

begrundelse kun i nogen grad i overensstemmelse med regler-

ne om begrundelse. ”I nogen grad” dækker over de situatio-

ner, hvor kommunens begrundelse ikke fuldt ud giver en fyl-

destgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det på-

gældende indhold, eller hvor kommunens henvisning til rets-

regler er ufyldestgørende.

I 20 sager, svarende til 16 procent, er afgørelsen kun i mindre

grad i overensstemmelse med reglerne om begrundelse. ”I

mindre grad” dækker over situationer, hvor kommunens be-

grundelse kun i ringe grad giver en forklaring på, hvorfor afgø-

relse har fået det pågældende indhold. Det kan også være si-

tuationer, hvor der er flere forhold i begrundelsen, som ikke

fuldt ud opfylder forvaltningslovens krav til en begrundelse.

Der er eksempelvis tilfælde, hvor kommunen kun i nogen grad

har angivet, hvilke konkrete omstændigheder der er lagt vægt

på, og hvor kommunens henvisning til retsregler samtidig er

ufyldestgørende, eksempelvis fordi der er henvist til en tidlige-

re gældende lovbekendtgørelse,

se tabel 8.3.

Når der træffes afgørelse om ophør af sygedagpenge, skal

kommunen gennemgå alle forlængelsesmulighederne og be-

grunde, hvorfor betingelserne ikke er opfyldt.

EKSEMPEL PÅ EN MANGELFULD BEGRUNDELSE

Kommunen har som begrundelse for afgørelse om for-

længelse af sygedagpengeudbetaling anført:

”Årsagen til forlængelsen af dine sygedagpenge er, at vi

anser det for nødvendigt, at du gennemfører virksom-

hedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger, for at

din arbejdsevne kan klarlægges. Dette betyder, at syge-

dagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.”

Ankestyrelsen vurderer,

at begrundelsen kun i nogen

grad lever op til reglerne i forvaltningsloven om begrun-

delse. Kommunen skal også anføre hvilke hovedhensyn,

der har været bestemmende for vurderingen.

8.6 GENERELT OM PARTSHØRING

PARTSHØRINGS-

FRIST

KONSEKVENSEN

VED MANGLENDE

PARTSHØRING

I det følgende beskrives reglerne om partshøring.

REGLERNE OM PARTSHØRING

Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens

§§ 19 og 20.

Sagens parter skal vide, hvilke oplysninger myndigheden

har i sagen. De skal desuden have mulighed for at kom-

mentere og/eller supplere oplysningerne, inden der træf-

fes afgørelse.

Partshøringen er en garanti for, at kommunen træffer en kor-

rekt og lovlig afgørelse.

Der er ikke et formkrav til selve høringsproceduren, som kan

gennemføres skriftligt eller mundtligt. Formen skal dog respek-

tere formålet med pligten til partshøring, altså ønsket om at

parten får mulighed for at kommentere, korrigere og supplere

sagens faktuelle grundlag.

Partens frist for at komme med bemærkninger skal være rime-

lig i forhold til de oplysninger, som parten skal gennemgå, og

afgørelsens karakter. Det afgørende er, hvor omfattende op-

lysningerne er, og hvor bebyrdende sagen er.

Hvis kommunen ikke har partshørt forud for afgørelsen, kan

det medføre afgørelsens ugyldighed. Manglende partshøring

kan føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fordi grundla-

get for afgørelsen er forkert eller utilstrækkeligt. Ugyldighed

kræver dog, at fejlen konkret har haft betydning for afgørel-

sens resultat. Er der tale om en klagesag, vil manglende

partshøring sjældent medføre, at sagen hjemvises. I de fleste

tilfælde vil kommunen eller Ankestyrelsen kunne reparere fej-

len.

8.7 HØJ GRAD AF OVERHOLDELSE AF REGLER-

NE OM PARTSHØRING

Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad overholder

reglerne om partshøring.

I 77 sager, svarende til 61 procent af sagerne, har partshøring

ikke været relevant. Det svarer til de sager, hvor udbetalingen

af sygedagpenge er forlænget. I de sager, er der altid svaret,

at partshøring ikke er relevant.

I 47 ud af 50 sager, svarende til 94 procent af sagerne, hvor

partshøring er relevant, har kommunerne i høj grad foretaget

partshøring.

I to sager, svarende til fire procent, lever partshøringen kun i

nogen grad op til forvaltningslovens krav til partshøring. Det

drejer sig om, at kommunen efter partshøringen har modtaget

lægelige oplysninger, som borgeren ikke er partshørt over.

I en sag, svarende til to procent af sagerne, har kommunen ik-

ke fortaget en tilstrækkelig partshøring. Det fremgår af sagen,

at partshøringsbrev og afgørelse er sendt til borgeren samme

dag,

se tabel 8.4.

8.8 GENERELT OM KLAGEVEJLEDNING

FORMKRAV

KLAGEFRISTEN

I det følgende beskrives reglerne om klagevejledning.

REGLERNE OM KLAGEVEJLEDNING

Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens §

25.

En klagevejledning er fyldestgørende, hvis den indehol-

der angivelse af:

•

hvilken instans klagen skal sendes til,

fremgangsmåden ved indgivelse af klagen,

tidsfrist for indgivelsen af klagen

En klagevejledning kan fremgå af selve afgørelsen eller en

vedlagt vejledning. Hvis klagevejledningen er vedlagt, skal det

fremgå af afgørelsen.

Klagevejledningen skal være klar og præcis, så modtageren ik-

ke kan komme i tvivl om, hvornår en klage skal være indgivet i

kommunen.

Klagen er rettidig, når klagen er modtaget i kommunen inden

fire uger.

Klagefristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor afgørel-

sen er kommet frem (dvs. den dag afgørelsen lander i post-

kassen eller mailboksen hos borgeren). Det er ikke et krav, at

den er kommet til kundskab (dvs. at borgeren har åbnet bre-

vet/mailen og læst det).

Det betyder, at kommunen ikke i afgørelsen kan fastsætte

tidsfristen for klagen til fire uger efter datoen for afgørelsen,

fordi kommunen ikke på tidspunktet for afsendelsen kan forud-

se, hvornår afgørelsen kommer frem. Dette gælder også selv-

om afgørelsen sendes med digital post.

KONSEKVENSER

VED MANGELFULD

KLAGE-

VEJLEDNING

Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke medføre,

at kommunens afgørelse er ugyldig, men at der dispenseres

for klagefristen.

8.9 UNDERSØGELSENS RESULTATER

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 48 ud af 127 sager,

svarende til 38 procent, i høj grad har givet en korrekt klage-

vejledning.

I 79 sager, svarende til 62 procent af sagerne, har kommuner-

ne givet en klagevejledning, der i nogen grad er korrekt. ”I

nogen grad” dækker over de situationer, hvor kommunens

klagevejledning kunne have været mere udførlig,

se tabel 8.5.

I flere sager har kommunen oplyst, at klagen skal være indgi-

vet inden kontortids ophør på klagefristens sidste dag. I de til-

fælde skal kontortidens ophør fremgå af klagevejledningen el-

ler afgørelsen (eksempelvis på brevpapiret). Er dette ikke til-

fældet, vil klagevejledningen kun i nogen grad være i overens-

stemmelse med reglerne.

I andre sager har kommunen angivet et bestemt tidspunkt for

indgivelse af klagen, eller formuleringen i vejledning har ikke

været tilstrækkelig præcis. I de tilfælde er kommunens klage-

vejledning også ”i nogen grad” korrekt.

KAPITEL 9

9. Metode

9.1 GENERELT OM PRAKSISUNDERSØGELSEN

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som Ankestyrelsen

benytter til at belyse, om myndighedernes afgørelser er i over-

ensstemmelse med lovgivningen og at sikre ensartethed og li-

gebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisun-

dersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette den

fremadrettede vejledning.

Reglerne om praksiskoordinering

Reglerne om praksiskoordinering findes i retssikkerheds-

lovens kapitel 11.

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at

afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes

i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.

En praksisundersøgelse skal behandles på et kommunal-

bestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold

til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer

det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resulta-

tet af praksisundersøgelser og understreger kommunal-

bestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kom-

munernes afgørelser.

9.2 UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER

Udvælgelse af kommuner

Der har deltaget 13 kommuner i praksisundersøgelsen. De 13

kommuner er udvalgt i samarbejde med STAR. Kommunerne

er udvalgt på baggrund af andelen af sygedagpengemodtage-

re, der inden 35. uge efter påbegyndt sygedagpengeforløb er

påbegyndt i jobafklaringsforløb.

Der er udvalgt fem kommu-

ner med lav andel af sygedagpengemodtagere i jobafklarings-

forløb. Tre kommuner med en gennemsnitlig andel af syge-

dagpengemodtagere i jobafklaringsforløb, og fem kommuner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejdet af Deloitte

(2017): ”Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt” – delanaly-

se 1.

med en høj andel af sygedagpengemodtagere i jobafklarings-

forløb.

Kommunerne er derudover udvalgt ud fra kriterier om demo-

grafisk og geografisk spredning. Derudover må kommunerne

ikke have deltaget i praksisundersøgelsen fra 2015.

Udvælgelse af sager

De 13 udvalgte kommuner er blevet bedt om at indsende i alt

10 sager fordelt som følger jf. bilag 6: Indkaldelsesbrev:

•

4 afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til job-

afklaringsforløb

4 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27,

stk. 1, nr. 2

2 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27,

stk. 1, nr. 3

Kommunerne er bedt om at fremsende de 10 nyeste afgørel-

ser, der er truffet inden 1. november 2017. Det er et krav, at

sagerne ikke må være anket. Sager der er påklaget, men hvor

afgørelsen efter genvurderingen er ændret, og sagen herefter

ikke er videresendt til Ankestyrelsen, indgår i undersøgelsen.

Ankestyrelsen har modtaget 130 sager. Sagerne blev derefter

screenet ud fra kriterierne i indkaldelsesbrevet, og seks af de

130 sager opfyldte ikke kriterierne i indkaldelsesbrevet. Kom-

munerne eftersendte herefter seks nye sager. Efter påbegyndt

måling fremgik det, at endnu tre sager ikke overholdt kriteri-

erne i indkaldelsesbrevet. Undersøgelsen er derfor baseret på i

alt 127 sager.

Fordelingen af de 127 sager, der er indgået i undersøgelsen, er

som følger:

Ankestyrelsen (2015): ”Ankestyrelsens praksisundersøgelse – Revurdering

og forlængelse af sygedagpengeperioden”.

9.3 ANALYSESKEMAER OG VURDERINGS-

GRUNDLAG

Analyseskemaer

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de enkelte sa-

ger, er der anvendt et måleskema med spørgsmål, der er fun-

det relevante for undersøgelsen, jf. bilag 6: Analyseskema.

For at give et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen, og

grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der

så vidt muligt anvendt svarmulighederne ja/nej eller graduere-

de svarmuligheder i vurderingerne.

Til begge skalaer er tilknyttet et bemærkningsfelt, som er

brugt til at notere yderligere væsentlige forhold for sagsmålin-

gen med relation til det konkrete spørgsmål, som bemærk-

ningsfeltet vedrører.

Vurderingsgrundlag

Kommunerne er blevet bedt om at sende samtlige relevante

akter i sagerne. Kommunerne er desuden bedt om at fremsen-

de alle akter, der måtte være indkommet i perioden mellem

kommunens afgørelse og frem til indkaldelsesbrevet.

Ankestyrelsen har i enkelte sager rettet henvendelse til kom-

munen for at få fremsendt supplerende akter til sagen. Det har

alene været i de tilfælde, hvor det var åbenlyst, at akterne ved

en fejl ikke var medsendt.

Det er herefter ved undersøgelsen lagt til grund, at samtlige

akter er modtaget. Sagerne er derfor bedømt på det fremsend-

te grundlag, hvilket antages at være det samme grundlag, som

kommunerne har haft, da de afgjorde sagen.

De enkelte sager er målt ud fra, om de samlet set er afgjort i

overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

Der er tale om en stikprøve af et mindre antal sager fra hver af

de deltagende kommuner. Formålet har dermed ikke været at

måle de enkelte kommuners praksis. Konklusioner og anbefa-

linger er baseret på undersøgelsens samlede resultat.