BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 245
Offentligt

Marts 2019

Revurdering og

anvendelse af

forlængelses-

reglerne i

sygedagpenge-

loven

Bilagsrapport

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 245: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

BILAG 1: FIGUR OG TABELLER, DER IKKE INDGÅR I RAPPORTEN

................................................................................................................ 3

BILAG 2: REGLER ................................................................................. 7

BILAG 3: PRINCIPAFGØRELSER ...................................................... 16

BILAG 4: KOMMUNEFORDELTE RESULTATER ............................. 30

BILAG 5: INDKALDELSESBREV ........................................................ 32

BILAG 6: ANALYSESKEMA................................................................ 35

Bilag 1: Figur og tabeller, der

ikke indgår i rapporten

Aldersfordeling på tværs af de tre typer af afgørelser i

undersøgelsen

Nedenstående figur viser aldersfordelingen i forhold til de tre

typer af afgørelser, der indgår i undersøgelsen,

se figur 1.1.

Sygdomsårsager

I nedenstående tabel (tabel 1.1) fremgår sygdomsårsager. Der

er i alt 80 sager, hvor sygdomsårsagen falder i kategorien ’An-

det’. I tabellen på næste side (tabel 1.2) fremgår hvad katego-

rien ’Andet’ indeholder.

Bilag 2: Regler

Der er alene medtaget regler, der er relevante for undersøgel-

sen.

Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i

lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018

Kapitel 8

Revurderingstidspunkt

§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af

en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herun-

der nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end

22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.

Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sy-

gedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfat-

tet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved

fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1

medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge

eller løn

1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværs-

perioden ved sygdom,

2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperio-

den for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden

for selvstændige erhvervsdrivende eller

3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved

børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge

ved barsel (barselsloven).

Stk. 4.

Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1

medregnes endvidere ikke søgnehelligdage.

Kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedag-

pengeperioden for personer, der er omfattet af revurderings-

tidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende

sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder

virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan

vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik

eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klar-

lægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpen-

geperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og

den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville

kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134

uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabi-

literingsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt

kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtids-

pension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, al-

vorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejds-

skadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade

eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17,

stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har

vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne

ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges reha-

biliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pensi-

on.

Stk. 2.

Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1,

nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte ven-

ter på behandling på et offentligt sygehus.

Stk. 3.

Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået for-

længet sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmel-

serne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende

ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel

12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Uddrag af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som be-

kendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november

2016

Kapitel 12 b

Jobafklaringsforløb

§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som

ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sy-

gedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af

sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en person, der på

første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra

kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegræns-

ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov

om sygedagpenge. En person, som fortsat er uarbejdsdygtig

på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge op-

hører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at

få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under

jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpas-

set, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangs-

punkt i personens forudsætninger og behov, herunder hel-

bredstilstand, jf. § 68 f.

Stk. 2.

Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb

eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet af-

gørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb

efter § 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen, jf. dog stk. 3,

behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse, når fuld raskmelding for-

ventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til

jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig

og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpen-

ge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklarings-

forløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet vide-

reføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Stk. 4.

Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har perso-

nen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb,

jf. § 68 e, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom.

Stk. 5.

Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2

år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor personen

når folkepensionsalderen.

Stk. 6.

Et jobafklaringsforløb ophører, når en person overgår til

at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om syge-

dagpenge.

§ 68 e. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen

foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder

for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder om personen

vurderes

1) at kunne vende tilbage i arbejde,

2) at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat

i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller

3) at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller før-

tidspension.

Stk. 2.

Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1,

nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabilite-

ringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttel-

se af beskæftigelsesindsatsen, som en sag om ressourceforløb,

fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafkla-

ringsforløb.

Stk. 3.

Hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklarings-

forløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af

sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest

3�½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter

§ 68 f iværksættes

1) en samtale med regionens sundhedskoordinator om perso-

nens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og

2) et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale

holdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermå-

neder, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 4.

Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliterings-

teamet med henblik på en vurdering af, om personen skal ha-

ve et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af syge-

dagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage

stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske

funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

§ 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt

tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik

på at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med

en uddannelse.

Stk. 2.

Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9

b-12 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforlø-

bet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og for-

bedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med hen-

blik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter

denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknyt-

ningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges

jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbageven-

den til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Stk. 4.

Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra

tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke

allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpen-

geforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslut-

te, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med til-

bud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virk-

somhedspraktik efter kapitel 11.

§ 68 g. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordi-

nerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafkla-

ringsforløb.

Stk. 2.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens

forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 30

a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samar-

bejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter

personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med

at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere ud-

dannelses- og beskæftigelsesmål.

Stk. 3.

Funktionen som gennemgående og koordinerende

sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen

end jobcenteret, jf. § 6, stk. 4, i lov om organisering og under-

støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse

nr. 188 af 8. marts 2018

Kapitel 2

Borgeren

…

Erhvervsrettede foranstaltninger

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører

op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov

for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til

arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge,

den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderli-

gere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar til-

knytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Kapitel 3 a

Oplysningspligt m.v.

Sagens oplysning m.v.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles

efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myn-

digheden kan træffe afgørelse.

§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller

får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendi-

ge for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til ob-

servation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2.

Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om æn-

dringer, der kan have betydning for hjælpen.

§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den,

der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige

myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psy-

kologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer,

der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengein-

stitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det

offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nød-

vendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger

om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplys-

ninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sy-

gehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlan-

ge, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med

retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2.

Myndigheden kan uden samtykke til brug for behand-

lingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve

oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den,

der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller

samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejds-

løshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om an-

dre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og

sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myn-

digheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er

nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde

hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kon-

trol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydel-

se af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person,

som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som

indhenter oplysningerne.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren

forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold

fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekon-

trol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og for-

mueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige op-

lysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besid-

delse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i

forbindelse med udbetaling af social pension.

Stk. 4.

Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører op-

tjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for af-

holdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er regi-

streret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som

Feriekonto stiller til rådighed.

Stk. 5.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige

oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. §

7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne

som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal

myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Stk. 6.

Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at indhen-

te oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i

den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver

gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive

nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre ind-

sigelse imod dette. Tilsvarende gælder ved Udbetaling Dan-

marks behandling af sager efter lov om social pension og lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. for personer med bopæl i udlandet.

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og

2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente

oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sa-

gen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplys-

ninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og §

11 c.

Uddrag af lov om forvaltningslov, som bekendtgjort i

lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

Kapitel 5

Partshøring

§ 19.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myn-

digheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags

faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ik-

ke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten be-

kendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne

lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog

kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for

den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens

afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af

den nævnte udtalelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og

sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe af-

gørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist

for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at

burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private in-

teresser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4

med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt

kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen

af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være

forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer par-

ten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den på-

tænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden

afgørelsen træffes.

Stk. 3.

Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne

sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i al-

mindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af

bestemmelsen i stk. 1.

§ 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part

kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage

partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv

taler for det.

Stk. 2.

Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørel-

sen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være

gjort bekendt med efter bestemmelsen i § 19. Parten skal

samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genopta-

get. Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af

begæring om genoptagelse.

Stk. 3.

Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en

anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen

om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb,

afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det

tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med

mindst 14 dage.

Retten til at afgive udtalelse

§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sa-

gens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil

parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan

fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist

for sagens afgørelse,

2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at

burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private in-

teresser, der taler imod en sådan udsættelse, eller

3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer par-

ten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen

træffes.

Kapitel 6

Begrundelse m.v.

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være led-

saget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver

den pågældende part medhold.

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan

forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmin-

dre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden in-

den 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om

afgørelsen.

Stk. 2.

En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal

besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret in-

den 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommen-

de myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil

samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en hen-

visning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truf-

fet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et ad-

ministrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hoved-

hensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde

en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens fak-

tiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen.

Stk. 3.

Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er

nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt be-

grænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra akt-

indsigt, jf. §§ 15-15 b.

Kapitel 7

Klagevejledning

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyn-

dighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en

vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og

oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herun-

der om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2.

Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på

nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig

gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i

stk. 1.

Bilag 3: Principafgørelser

De nævnte principafgørelser kan findes i deres helhed i Anke-

styrelsens principdatabase på

www.ast.dk.

1.Sygedagpengelovens §§ 24 og 27

Principafgørelse D-2-02

om dagpenge - ugyldighed - hel-

hedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uar-

bejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen.

Resumé:

Ankestyrelsen har behandlet en sag med henblik på nærmere

belysning af hvilke forhold, der skal tages i betragtning ved vurderingen

af spørgsmålet om uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand. Anke-

styrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at

kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på

grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor var ugyldig.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige

oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til ar-

bejdsmarkedet de seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse

af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foran-

staltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til syge-

dagpenge. Ankestyrelsen henviste endvidere til at kommunen i forbindel-

se med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræ-

ning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare

den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Principafgørelse 142-10

om sygedagpenge - forlængelse -

forrang - varighedsbegrænsningens indtræden - lovens formål.

Resumé:

Der var ikke grundlag for at antage, at en af forlængelsesgrun-

dene i sygedagpengelovens § 27 skulle have forrang for en anden. Kom-

munen skulle ved forlængelse af udbetaling af sygedagpenge efter § 27

anvende den regel, som på tidspunktet for beslutning om forlængelse, var

mest relevant at benytte i det konkrete tilfælde. Kommunens pligt til at

foretage opfølgning i sygedagpengesagen består uafhængig af, hvilken

forlængelsesbestemmelse der er anvendt.

Principafgørelse 15-15

om sygedagpenge - tidsbegrænsning

– ny sygemelding.

Resumé:

Når den sygemeldte tidligere har opbrugt sin ret til sygedag-

penge på grund af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, vil den

sygemeldte ved fornyet sygemelding ikke være berettiget til sygedagpen-

ge fra kommunen, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger

i de 9 forudgående kalendermåneder. Hvis den sygemeldte opfylder be-

skæftigelseskravet overfor arbejdsgiver ved at have været ansat uafbrudt

i de seneste 8 uger i mindst 74 timer, vil den sygemeldte være berettiget

til udbetaling af sygedagpenge eller løn fra arbejdsgiver i arbejdsgiverpe-

rioden. Arbejdsgiver vil være berettiget til refusion af sygedagpenge fra

kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis der er tegnet forsikring, eller hvis

der er indgået en aftale efter sygedagpengelovens § 56.

Principafgørelse 75-15

om sygedagpenge - Højesteretsdom

- gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - for-

ældelse - modregning

Resumé: Ny praksis.

Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses

efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, når der er truffet

en gyldig afgørelse.

Udbetalingen af sygedagpenge standses ikke automatisk på revurderings-

tidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet

af en af forlængelsesmulighederne. Kommunen skal, forinden udbetalin-

gen af sygedagpenge standses, have vurderet og besluttet, om der er

grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden eller for at iværksætte

revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspen-

sion.

Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet (tidligere varig-

hedsbegrænsningens udløb) eller inden udløbet af en af forlængelsesmu-

lighederne har truffet afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen skal

ophøre, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har

truffet en gyldig afgørelse om standsning af sygedagpenge.

Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter

sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1.

Principafgørelse 101-15

om sygedagpenge - Højesterets-

dom - forlængelse - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft -

hjemvisning

Resumé: Supplement til principafgørelse 75-15.

Kommunen skal foretage

en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedag-

pengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1.

Afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen skal derfor træf-

fes inden udløbet af sygedagpengeperioden.

Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om ophør af udbetaling af sy-

gedagpenge efter § 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, til fornyet behandling med

den retsvirkning, at kommunens afgørelse bliver ugyldig, vil udbetalingen

af sygedagpenge først kunne standses, når der træffes en gyldig afgørel-

se.

Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret en annullation af

den påklagede afgørelse, medmindre andet fastsættes i hjemvisningsaf-

gørelsen. Annullation indebærer, at retsvirkningerne af den påklagede af-

gørelse ophæves.

Principafgørelse 102-15

om sygedagpenge - Højesterets-

dom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørel-

se - tilbagevirkende kraft

Resumé:

Supplement til principafgørelse 75-15. Der er ikke hjemmel til

at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens §

24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1.

Kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtage-

rens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1. Hvis en kommune ikke inden revurde-

ringstidspunktet eller inden ophør af en af forlængelsesmulighederne har

truffet afgørelse, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommu-

nen har truffet en gyldig afgørelse.

Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foreta-

ges ud fra de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for kommunens

gyldige afgørelse. Oplysninger fra f.eks. undersøgelser foretaget på hospi-

tal, eller forløb af afklarende foranstaltninger foretaget efter revurderings-

tidspunktet og indtil afgørelsestidspunktet, skal indgå i kommunens vur-

dering af, om der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedag-

penge.

Vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages på det

tidspunkt, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Hvis afgørelsen træffes

efter revurderingstidspunktet, er vurderingstidspunktet og revurderings-

tidspunktet derfor ikke sammenfaldende.

Kommunen kan ikke forlænge udbetalingen af sygedagpenge med tilba-

gevirkende kraft. En forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge skal

derfor regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse.

Hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om for-

længelse af udbetalingen af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 2, regnes

de 69 uger fra afgørelsestidspunktet.

Forlængelser efter § 27, stk. 1, nr. 3, løber efter ordlyden i bestemmelsen

indtil 134 uger efter revurderingstidspunktet, uanset tidspunktet for bevil-

lingen.

I den konkrete sag havde kommunen tidligere truffet afgørelse om ophør

af udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 7. Ankestyrel-

sen ændrede afgørelsen, da det vurderedes, at borgeren fortsat var uar-

bejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen traf herefter afgørelse om

forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft til

varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet). Ankesty-

relsen fandt, at der på kommunens afgørelsestidspunkt var behov for en

afklaring af arbejdsevnen, og at forlængelsen skulle løbe fra kommunens

afgørelsestidspunkt.

2. Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2

Principafgørelse SM D-3-03

om forlængelse - afklaring af

arbejdsevnen - tidsmæssig anvendelsesområde – dagpenge.

Resumé:

Forlængelsesbestemmelsen om manglende afklaring af arbejds-

evnen kan også anvendes mere end 26 uger efter varighedsbegrænsnin-

gens indtræden. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det

overordnede formål med bestemmelsen ifølge bemærkningerne til lov-

forslaget er at forlænge dagpengeretten med op til 2 x 13 uger, hvis der

på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder, mangler

en afklaring af den sikredes arbejdsevne til brug for beslutning om, hvil-

ken hjælp der videre skal tilbydes. Ankestyrelsen fandt ikke, at der i be-

mærkningerne til lovforslaget var afgørende holdepunkter for, at be-

stemmelsens anvendelsesområde skulle begrænses til de første 26 uger

efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Principafgørelse D-5-03

om forlængelse - behov for afkla-

ring af arbejdsevnen – dagpenge.

Resumé:

Det fremgik af en aktuel statusattest fra det behandlende syge-

hus, at ansøgeren var i et behandlingsforløb, og at det var umuligt at sige

noget om, hvorvidt sygdommen ville påvirke erhvervsevnen. Ankestyrel-

sen fandt, at der ikke var noget sikkert behov for arbejdsprøvning eller

andre foranstaltninger med henblik på at klarlægge ansøgerens arbejds-

evne på længere sigt. Ansøger havde ikke ret til forlængelse af dagpenge-

perioden.

Principafgørelse SM D-8-03

om forlængelse - afklaring af

arbejdsevnen - periodens længde - mangelfuld opfølgning -

opfølgningsplan - skriftlig helhedsvurdering - ophør af er-

hvervsrettet foranstaltning - frist - ugyldighed - hjemvisning –

dagpenge.

Resumé:

Forlængelse af dagpengeperioden med henblik på afklaring af

arbejdsevnen kunne ikke overstige 2 x 13 uger, selv om afklaringen ikke

var afsluttet inden periodens udløb. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der

ikke i loven eller forarbejderne til loven var støtte til forlængelse i mere

end 2 x 13 uger. Sagen blev hjemvist til ny vurdering i kommunen, da

reglerne om opfølgning ikke var overholdt. Begrundelsen var, at der er

tale om sagsbehandlingsregler, som har karakter af garantiforskrifter for,

at der træffes en indholdsmæssigt rigtig afgørelse. Manglende overholdel-

se af reglerne indebærer, at der er en formodning om, at en afgørelse

indholdsmæssigt er påvirket af sådanne regler. Afgørelsen er derfor ugyl-

dig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket af-

gørelsens resultat. I denne sag kunne det ikke afkræftes.

Principafgørelse SM D-12-03

om forlængelse - stationær-

tidspunkt - uafklaret helbredstilstand – dagpenge.

Resumé:

Der var ikke grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen ud

over varighedsbegrænsningen. Der blev lagt vægt på, at helbredstilstan-

den var så uafklaret, at det ikke var muligt at afgøre, om der skulle

iværksættes revalidering eller arbejdsprøvning med henblik på tilbage-

venden til arbejdsmarkedet. Den sygemeldte var ikke under lægebehand-

ling, som inden for en periode på 26 uger eller 2 x 26 uger ville bringe

hende i stand til at genoptage arbejdet, og der var ikke grundlag for at

rejse sag om førtidspension som følge af den fortsatte behandling og mu-

ligheden for forbedring af helbredstilstanden.

Principafgørelse D-6-08

om forlængelse - afklaring af ar-

bejdsevnen - tilstrækkelig sikkerhed – dagpenge.

Resumé:

Dagpengene kunne ikke forlænges efter bestemmelsen om af-

klaring af arbejdsevnen. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig

sikkerhed eller sandsynlighed for, at en afklaring af arbejdsevnen ville

kunne ske inden for højst 2 x 13 uger. Ansøger var i psykologbehandling,

og den behandlende psykolog mente, at tilstanden måtte betragtes som

stationær, hvis behandlingen ikke var begyndt at virke inden for ca. 3

måneder.

Principafgørelse 116-09

om sygedagpenge - forlængelse -

afklarende foranstaltninger - uændrede forhold.

Resumé:

En igangværende forlængelse af sygedagpenge i op til 26 uger

kunne ikke afbrydes efter indhentelse af en speciallægeerklæring, der ikke

dokumenterede ændringer i ansøgers helbredsmæssige eller sociale for-

hold. Der var ikke truffet afgørelse om udsættelse, og der var ikke oplys-

ninger, som kunne begrunde bortfald af sygedagpenge.

Principafgørelse 152-12

om sygedagpenge - afslag på for-

længelse - afklaring af arbejdsevnen.

Resumé:

Sygedagpenge kan forlænges efter § 27, stk. 1, nr. 2, når det

anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afkla-

rende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes ar-

bejdsevne. Selvom sygedagpengene har været forlænget efter § 27, stk.

1, nr. 4, for at afklare, om den sygemeldte ville være berettiget til fleks-

job eller førtidspension, kan reglen i nr. 2 også anvendes til yderligere af-

klaring af arbejdsevnen, når arbejdsevnen ikke er tilstrækkeligt afklaret

efter nr. 4. Der er ikke en rangorden i forlængelsesmulighederne, hvilket

fremgår af principafgørelse 142-10. Kommunen skal anvende den mest

relevante mulighed i det konkrete tilfælde. Ordlyden af § 27, stk. 1, nr. 2,

om at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne kan omfatte både afklaring

i forhold til det ordinære arbejdsmarked samt i forhold til fleksjob og før-

tidspension. Det er en forudsætning, at den sygemeldte i øvrigt opfylder

betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 2.

Principafgørelse 153-12

om sygedagpenge - varighedsbe-

grænsning - udsættelse – forlængelse.

Resumé:

§ 27, stk. 1, nr. 2 anvendes, når det anses for nødvendigt at

gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger

med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Det overord-

nede formål med bestemmelsen er at forlænge dagpengeretten, hvis der

mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til brug for beslut-

ning om, hvilken hjælp, som videre skal tilbydes. Det er en betingelse, at

der på tidspunktet ikke er andre mulige forlængelsesgrunde. En uafklaret

helbredsmæssig situation er ikke en hindring for, at der kan ske forlæn-

gelse efter § 27, stk. 1, nr. 2. Det forudsætter dog, at både arbejdsevnen

og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for bestemmelsens for-

længelsesperiode. Det er generelt en betingelse for forlængelse efter §

27, stk. 1, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at

vurdere, om betingelserne for forlængelse er opfyldt.

Principafgørelse 14-18

om sygedagpenge - forlængelse –

afklaring af arbejdsevnen – optrapning af arbejdstiden - virk-

somhedspraktik

Resumé:

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurde-

ringstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne er opfyldt, jf. syge-

dagpengelovens § 27, stk. 1.

Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når det anses for nødven-

digt at gennemføre en virksomhedspraktik eller andre afklarende foran-

staltninger for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, jf. sygedag-

pengelovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Formålet med bestemmelsen er at forlænge sygedagpengeperioden, hvis

der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til brug for

kommunens beslutning om, hvilken hjælp, der videre skal tilbydes.

Det er dermed en betingelse for forlængelse af sygedagpengeudbetalin-

gen, at der er et behov for afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne.

Når der er en forventning om, at den sygemeldte kan genoptage er-

hvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang, vil det som udgangspunkt

ikke være nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne. Dette

gælder, selvom kommunen iværksætter en virksomhedspraktik med hen-

blik på at optrappe arbejdstiden.

I den konkrete sag blev borgeren sygemeldt på grund af en diskusprolaps

i lænden. Borgeren var ikke længere i behandling, og var startet i en virk-

somhedspraktik med henblik på optrapning af arbejdstiden. Der var en

god prognose, og en forventning om, at borgeren ville kunne genoptage

erhvervsmæssig beskæftigelse. Der var derfor ikke et afklaringsbehov, og

ikke grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Virksomhedsprak-

tikken kunne ikke sidestilles med en afklarende foranstaltning.

5. Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3

Principafgørelse SM D-18-98

om ventetid - organtransplan-

tation - forlængelse af dagpengeperioden – dagpenge.

Resumé:

Dagpengeperioden kunne forlænges for en lønmodtager under

ventetid på organtransplantation, idet bekendtgørelsens bestemmelse om

ventetid efter sin ordlyd ikke udelukker tilfælde, hvor der af andre grunde

end sygehusets ressourcemæssige problemer ventes på behandling på

offentligt sygehus. Det forventedes, at lønmodtageren ville kunne genop-

tage arbejdet inden for 26 uger efter operationen.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENODEN

Principafgørelse SM D-22-00

om dagpenge- varighedsbe-

grænsning – forlængelse - forventning om genoptagelse af ar-

bejdet.

Resumé:

Dagpengeperioden kunne ikke forlænges udover varighedsbe-

grænsningen, da lønmodtageren ikke med tilstrækkelig sikkerhed skønne-

des at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 26

eller 2 x 26 uger, (og der ikke kunne ske forlængelse på andet grundlag).

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det af en erklæring fra den behandlende

psykolog fremgik, at der ville blive tale om et meget langvarigt behand-

lingsforløb, og på at erklæringen ikke indeholdt nogen vurdering af, hvor-

når behandlingen kunne forventes afsluttet. Der var derfor ikke ved va-

righedsbegrænsningens indtræden basis for en forventning om, at løn-

modtageren ville blive i stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæfti-

gelse inden for senest 2 x 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræ-

den.

Principafgørelse SM D-12-03

om forlængelse - stationær-

tidspunkt - uafklaret helbredstilstand – dagpenge.

Resumé:

Der var ikke grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen ud

over varighedsbegrænsningen. Der blev lagt vægt på, at helbredstilstan-

den var så uafklaret, at det ikke var muligt at afgøre, om der skulle

iværksættes revalidering eller arbejdsprøvning med henblik på tilbage-

venden til arbejdsmarkedet. Den sygemeldte var ikke under lægebehand-

ling, som inden for en periode på 26 uger eller 2 x 26 uger ville bringe

den sygemeldte i stand til at genoptage arbejdet, og der var ikke grundlag

for at rejse sag om førtidspension som følge af den fortsatte behandling

og muligheden for forbedring af helbredstilstanden.

RDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIO-

DEN

Principafgørelse SM D-10-04

om varighedsbegrænsning -

forlængelse - venter på lægebehandling – dagpenge.

Resumé:

Dagpengeudbetalingen kunne ikke forlænges med henvisning

til, at ansøger ventede på behandling på offentligt sygehus, da ansøger

først var henvist til denne behandling nogen tid efter varighedsbegræns-

ningens indtræden.

Principafgørelse SM D-19-06

om dagpenge – ventetid – læ-

gebehandling – yderligere forlængelse - hospitalsbehandling.

Resumé:

En kommune, der tidligere havde forlænget dagpengeudbeta-

lingen med henblik på afklaring af arbejdsevnen, kunne ikke give afslag

på yderligere forlængelse efter bestemmelsen om lægebehandling med

den begrundelse, at kvinden ikke ved varighedsbegrænsningens indtræ-

den havde ventet på lægebehandling på offentligt sygehus, som kunne

genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger regnet fra dette tids-

punkt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det 2 måneder efter varighedsbe-

grænsningens indtræden blev besluttet, at kvinden skulle opereres, og at

operationen skulle foretages 7 måneder senere. Der kunne således ses

bort fra ventetiden på hospitalsbehandling ved afgørelsen om eventuel

yderligere forlængelse. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen, som

skulle tage stilling til, om der var grundlag for at forlænge udbetalingen af

dagpenge yderligere, herunder om det efter en lægelig vurdering kunne

forventes, at behandlingen ville kunne genskabe arbejdsdygtigheden in-

den for 26 uger eller eventuelt inden for 2 x 26 uger regnet fra varigheds-

begrænsningens indtræden, når der blev set bort fra ventetiden på hospi-

talsbehandling.

Principafgørelse SM D-4-07

om forlængelse - lægelig vurde-

ring – sygedagpenge.

Resumé:

En kvinde havde ret til at få forlænget sygedagpengeudbetalin-

gen udover varighedsbegrænsningen, da praktiserende læge på dette

tidspunkt vurderede, at arbejdsdygtigheden ville være genskabt inden for

et par måneder, dvs. indenfor 26 uger. At lægen havde tilføjet, at det

kunne blive nødvendigt med en arbejdsprøve med henblik på, hvor meget

patienten kunne holde til, vurderedes ikke at ændre ved den samlede

vurdering, hvorefter hun forventedes at blive arbejdsdygtig inden for 26

uger.

Principafgørelse D-10-08

om forlængelse - lægebehandling

- arbejdsdygtig - prognose – sygedagpenge.

Resumé:

Det var en forudsætning for at få forlænget sygedagpengene

efter varighedsbegrænsningens indtræden, at ansøger, der skulle i be-

handling, opfyldte betingelsen om efter en lægelig vurdering at kunne

genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse efter de 48 ugers behandling.

Dette skøn beroede på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, og

ikke på en generel prognose for alle under samme behandling.

Principafgørelse 18-09

om dagpenge - piskesmæld - varig-

hedsbegrænsningens indtræden – forlængelse.

Resumé:

Der var ikke grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedag-

penge til en 44-årig kvinde med følger efter whiplash. Begrundelsen var,

at det ikke med tilstrækkeligt sikkerhed kunne forventes, at kvinden ville

genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på normale vilkår inden for 2

gange 52 uger, regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden.

Principafgørelse 102-12

om sygedagpenge - forlængelse -

behandling - lægeordineret - fysioterapeutisk behandling.

Resumé:

Lægeordineret behandling, herunder lægeordineret fysiotera-

peutisk behandling, kan anses for at være lægebehandling i sygedagpen-

gelovens forstand, uanset om behandlingen faktisk foretages af en læge.

Principafgørelse 28-15

om sygedagpenge - forlængelse -

lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genop-

tagelse af arbejde.

Resumé:

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurde-

ringstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelo-

vens § 27, stk. 1, er opfyldt. Der kan ske forlængelse af sygedagpenge-

udbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, når det efter

en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger skønnes, at den sy-

gemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig be-

skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Dette

kan også være tilfældet, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vur-

dering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæfti-

gelse i hidtidigt omfang. Ved helhedsvurderingen kan der blandt andet

lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale

forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil

tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden lægges vægt på be-

handlingens art, f.eks. om der er tale om et kendt indgreb, der forventes

at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse.

Sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, selvom der er behov for lang-

som optrapning sideløbende med lægelig behandling. Hvis en læge æn-

drer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være be-

grundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende udtalelse, hvis

lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret. Ankestyrelsens Be-

skæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i to sager om muligheden for for-

længelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27,

stk. 1, nr. 3.

I sag nr. 1 kunne sygedagpengeudbetalingen forlænges efter en helheds-

vurdering af sagens oplysninger. Der blev lagt vægt på, at den sygemeld-

te kort før revurderingstidspunktet var blevet opereret for en diskuspro-

laps, og at der ikke var oplysninger om efterfølgende komplikationer. Læ-

gen forventede sygemelding i to til tre måneder, hvorefter den sygemeld-

te formentlig kunne begynde langsomt op på arbejde. Den sygemeldte

havde desuden haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

I sag nr. 2 var sagen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne

vurdere, om den sygemeldte havde ret til forlængelse af sygedagpenge-

udbetalingen, da der manglende en udtalelse fra den behandlende psyko-

log. Derudover havde egen læge foretaget en ubegrundet ændret vurde-

ring af prognosen, hvorfor kommunen skulle bede lægen om en konkret

begrundelse for den nye vurdering.

Principafgørelse 85-16

om sygedagpenge - forlængelse -

lægebehandling - træning på egen hånd

Resumé:

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurde-

ringstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelo-

vens § 27, stk. 1, er opfyldt. Der kan ske forlængelse efter sygedagpen-

gelovens § 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte efter en lægelig vurde-

ring skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse in-

den for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Det er desuden en

betingelse for forlængelse efter bestemmelsen, at pågældende er i læge-

behandling. Efter en konkret vurdering kan der være tale om lægebe-

handling i sygedagpengelovens forstand, selvom behandlingen ikke udfø-

res af en læge. F.eks. kan genoptræning være omfattet af begrebet læge-

behandling. Ved vurderingen af, om der er tale om lægebehandling i sy-

gedagpengelovens forstand, er det afgørende, at der er tale om lægeordi-

neret behandling. Der skal desuden være tale om egentlig behandling el-

ler jævnlig kontrol hos en læge eller anden behandler, der udfører læge-

ordineret behandling.

I den konkrete sag kunne træning på egen

hånd ikke sidestilles med lægebehandling. Ankestyrelsen lagde vægt på,

at den sygemeldte ikke var i et uafsluttet lægeligt forløb, hvor pågælden-

de jævnligt skulle komme til kontrol.

Principafgørelse 15-18

om sygedagpenge - forlængelse –

lægelig vurdering – helhedsvurdering

Resumé:

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurde-

ringstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelo-

vens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Der kan ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte er

under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en læge-

lig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæfti-

gelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Den lægelige vurdering skal ses i sammenhæng med sagens samlede op-

lysninger. Det betyder, at der skal anlægges en helhedsvurdering ved

vurderingen af, om den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne gen-

optage erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang inden for 134

uger.

Momenter der blandt andet kan indgå i helhedsvurderingen er de lægelige

oplysninger, den sygemeldtes egne oplysninger, sygdommens art, be-

handlingens varighed, den generelle fremgang i forløbet, sociale forhold,

eventuelle afklarende foranstaltninger og konkurrerende lidelser.

I den konkrete sag forelå der en lægelig prognose for tilbagevenden til

arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang, men ud fra en helhedsvurdering af

sagens samlede oplysninger vurderer Ankestyrelsen, at denne ikke var

tilstrækkelig sikker. Ankestyrelsen lægger vægt på, at det var uafklaret,

hvordan den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand ville udvikle sig og

tidsperspektivet for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet

var usikkert. Derudover var det usikkert, hvilken effekt den ekstra støtte

og hjælp i forhold til de sociale belastninger ville have på den sygemeldtes

helbredsmæssige tilstand.

3. Behandlingsmuligheder

Principafgørelse SM 67-12

om førtidspension - sygedagpen-

ge - forlængelse af sygedagpengeperioden - behandlingsmu-

ligheder - antidepressiv medicin - depression - lykkepiller.

Resumé:

Der kan ved afgørelse om førtidspension og forlængelse af sy-

gedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlings-

muligheder i form af behandling med antidepressiv medicin.

Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordi-

neret forslag til behandling med antidepressiv medicin i overensstemmel-

se med de professionelle, generelle retningslinjer blandt andet fra Sund-

hedsstyrelsen. Behandling med antidepressiv medicin udgør ikke en væ-

sentlig risiko for liv og førlighed.

Principafgørelse SM 68-12

om sygedagpenge - forlængelse

af sygedagpengeperioden - behandlingsmuligheder - antide-

pressiv medicin - depression - alkohol - lykkepiller.

Resumé:

Der kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som

udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder i form af

behandling med antidepressiv medicin. Det er en betingelse, at der fore-

ligger konkrete oplysninger om lægeordineret forslag til behandling med

antidepressiv medicin i overensstemmelse med de professionelle, generel-

le retningslinjer bland andet fra Sundhedsstyrelsen. Behandling med anti-

depressiv medicin udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. I det

konkrete tilfælde var det absolut nødvendigt for en god behandlingseffekt,

at alkoholmisbrug blev behandlet sideløbende. Ellers var der ikke mulig-

hed for en tilstrækkelig behandling for depression.

Principafgørelse SM 154-12

om sygedagpenge - afslag på

forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsev-

ne.

Resumé:

En kommune kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpen-

ge som udgangspunkt stille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at

medvirke ved behandlingen. Behandlingen skal efter al erfaring med rime-

lig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen og må aldrig

efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og før-

lighed.

Det er en betingelse for, at der kan stilles krav om vægttab, at det er do-

kumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen. Det

er samtidig en betingelse, at der er lægelig indikation for, at vægttab vil

medføre forbedring af arbejdsevnen.

Principafgørelse SM D-108-13

om sygedagpenge - afslag

på forlængelse - behandlingsmuligheder - diskusprolaps - ope-

ration - mod ansøgers vilje.

Resumé:

Der kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som

udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder f.eks. i

form af operation for diskusprolaps i lænden. Behandlingen skal efter al

erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbreds-

tilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde

nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed. Operation for dis-

kusprolaps i lænden udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. Vi-

denskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil

forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i

lænden. I det konkrete tilfælde ønskede borgeren ikke at bliver opereret.

Beskæftigelsesudvalget fandt, at der var lægelig indikation for, at borge-

ren fik foretaget en operation for diskusprolaps i lænden, og at en opera-

tion var en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som ville kunne

forbedre borgerens helbredstilstand og arbejdsevne. Der var derfor fortsat

behandlingsmuligheder og derfor usikkerhed om borgerens arbejdsevne.

Derfor var der i den konkrete sag ikke grundlag for at forlænge sygedag-

pengene.

7. Retssikkerhedslovens § 7a

Principafgørelse SM D-14-03

om dagpenge – hjemvisning –

standsning – ophør af erhvervsrettet foranstaltning.

Resumé:

Ankestyrelsen fandt, at standsning af sygedagpenge indebærer

ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Nævnet burde derfor have ind-

draget retssikkerhedslovens § 7a i behandlingen af en klage over stands-

ning af dagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at bestemmelsen skulle

sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til

arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge deres ressourcer

gennem et arbejde. Der skal derfor sikres en sammenhæng i indsatsen til

personer, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge, såle-

des at kommunen før ophør af en foranstaltning skal sikre sig, hvad der

videre skal ske i relation til udnyttelse af arbejdsevnen. Sagen blev hjem-

vist til nævnet til vurdering af, om kommunen havde overholdt denne

sagsbehandlingsregel, og hvad konsekvensen skulle være, hvis forskriften

ikke var overholdt.

Principafgørelse SM D-22-03

om dagpenge – standsning.

Resumé:

Retssikkerhedslovens § 7a gav ikke i sig selv ret til en forlæn-

gelse af dagpengene, når betingelserne for forlængelse ikke var opfyldt.

Kommunen burde dog have inddraget bestemmelsen ved behandling af en

klage over dagpengene.

Principafgørelse SM R-1-06

om dagpenge - ophør - formel

mangel - faglig organisation - erhvervsrettede foranstaltninger.

Resumé:

Den faglige organisation skulle inddrages i kommunens vurde-

ring inden den traf afgørelse om ophør af sygedagpenge. Da det ikke

kunne afvises, at organisationen kunne have bidraget med noget nyt, var

afgørelsen ugyldig.

Principafgørelse SM D-14-08

om ugyldighed - garantifor-

skrift - standsning - ophør af erhvervsrettet foranstaltning -

yderligere foranstaltninger - sygedagpenge.

Resumé:

Kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var

ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var

behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på ar-

bejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. Standsning af

sygedagpenge er ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Bestemmelsen

i retssikkerhedsloven om ophør af erhvervsrettede foranstaltninger har

karakter af en garantiforskrift. Ved manglende overholdelse af en garanti-

forskrift er der en formodning for, at afgørelsen indholdsmæssigt er påvir-

ket.

Principafgørelse 27-14

om erhvervsrettede foranstaltninger

- helhedsvurdering - klage - sygedagpenge – ressourceforløb.

Resumé:

Kommunen skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet

foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstalt-

ninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Denne helheds-

vurdering indeholder en afgørelse. Borgeren kan klage over denne afgø-

relse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunen traf i den kon-

krete sag afgørelse om at stoppe borgerens sygedagpenge. Samtidig tog

kommunen stilling til, at der ikke var behov for yderligere foranstaltninger

for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Borgerens retsstilling,

efter at hun ikke længere kunne få sygedagpenge, var afhængig af resul-

tatet af kommunens helhedsvurdering. Kommunens helhedsvurdering var

derfor en afgørelse om afslag på yderligere foranstaltninger, herunder

ressourceforløb. Borgeren kunne klage over, at hun ikke var blevet til-

kendt et ressourceforløb. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt i den

konkrete sag, at borgeren ikke var berettiget til et ressourceforløb.

8. Retssikkerhedslovens § 10 og 11a

Principafgørelse 232-11

om sygedagpenge – ophør - oplys-

ningsgrundlag - psykisk lidelse - lægers oplysningspligt.

Resumé:

En kommune havde ikke opfyldt sin pligt til at oplyse en sag til-

strækkeligt ved blot at konstatere, at en læge ikke havde besvaret en

henvendelse og ikke telefonisk havde ønsket at udtale sig til kommunen

om sygemeldtes psykiske lidelse. Ifølge retssikkerhedslovens bestemmel-

ser om oplysningspligt kan en myndighed efter forudgående samtykke fra

den, der søger om eller får hjælp, forlange at en læge, der udfører opga-

ver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nød-

vendige for at behandle en sag. En eventuel tvivl om den sygemeldtes

daværende helbredstilstand, som ikke kunne afklares efterfølgende, skulle

ikke komme den sygemeldte til skade. Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valg fandt på baggrund af nye indhentede oplysninger, at sygemeldte ikke

uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølg-

ning på tidspunktet for standsning af hans sygedagpenge. Sygedagpen-

gene skulle derfor genoptages fra dette tidspunkt.

9. Forvaltningsloven/forvaltningsret

Principafgørelse SM F-2-01

om partshøring – ugyldighed -

førtidspension.

Resumé:

Et nævn havde i forbindelse med behandlingen af en sag om

forhøjelse af førtidspension undladt at partshøre ansøgers advokat over

en indhentet specifik helbredsattest. Ankestyrelsen fandt, at der var tale

om oplysninger af væsentlig betydning for sagen, og at det ikke var godt-

gjort, at den manglende partshøring havde været uden betydning for af-

gørelsen. Ankestyrelsen fandt afgørelsen ugyldig og hjemviste sagen til

fornyet behandling og afgørelse.

Principafgørelse SM F-5-01

om partshøring – aktindsigt -

svarfrist.

Resumé:

En svarfrist på 8 dage i forbindelse med partshøring over næv-

nets mødeoplæg blev anset for tilstrækkelig. En svarfrist på 1 dag i for-

bindelse med aktindsigt blev ikke anset for at opfylde betingelsen i for-

valtningsloven. Undladelsen af at overholde reglen fandtes dog uden be-

tydning i den konkrete sag.

Principafgørelse SM F-3-06

om partshøring – væsentlig -

redegørelse.

Resumé:

I en sag om afslag på revalidering undlod nævnet at partshøre

over en redegørelse udarbejdet af en faglig organisation. Redegørelsen

var væsentlig for sagens udfald.

(Ankestyrelsen partshørte over redegørelsen og reparerede således fejlen,

men udtalte kritik).

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF

SYGEDAGPENGEPERIODEN

Principafgørelse SM F-1-08

om suspension - klagefrist -

mundtlig afgørelse - manglende klagevejledning - sygedag-

penge - indgribende afgørelse.

Resumé:

Det havde ikke betydning, at borgeren havde udtrykt enighed

om, at sygedagpengene skulle ophøre. Det var en afgørelse af indgriben-

de betydning for borgeren og afgørelsen burde derfor efter god forvalt-

ningsskik have været skriftlig og med klagevejledning. Klagefristen blev

derfor suspenderet.

Principafgørelse SM U-19-03

om beregning - arbejdsskade

- dispensation - ankefrist - udløb - kontortids ophør - fax - e-

mail.

Resumé:

Det Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om udløb af 4 ugers

ankefristen, hvor anken er afsendt som fax eller e-mail på den dag fristen

udløb (fristdagen). Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne til grund, at 4

ugers fristen ifølge pkt. 212 i Justitsministeriets vejledning om forvalt-

ningsloven og Klagevejledningen på det sociale område pkt. 51 udløber på

fristdagen ved kontortids ophør. I sag nr. 1 forelå der dokumentation for,

at anken var afsendt som fax på fristdagen, tirsdag, klokken 17.07. I sag

nr. 2 var anken afsendt på fristdagen, onsdag, pr. e-mail klokken 17.39.

Ankestyrelsen fandt i begge sager, at der ikke var klaget rettidigt. Anke-

styrelsen lagde vægt på, at der på Arbejdsskadestyrelsens brevpapir var

angivet en åbningstid på hverdage fra 10 til 15, torsdag dog klokken 10 til

18. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der forelå særlig grund til at se bort

fra fristen og lagde herved vægt på, at det ikke af Arbejdsskadestyrelsens

afgørelse klart fremgik, hvad der forstås ved kontortids ophør

Bilag 4: Kommunefordelte

resultater

Bilag 5: Indkaldelsesbrev

Bilag 6: Analyseskema

Analyseskema til praksisundersøgelse om revurdering

og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpenge-

loven

Der forekommer hop i spørgeskemaet afhængig af svaret på,

hvilke forhold sagen drejer sig om.

Hvis du gerne vil printe skemaet, skal du trykke på printeriko-

net nedenfor.

God fornøjelse.

1. Identifikation af sagen

1.1 Sagsnummer

________________________________________

1.2 Kommune

________________________________________

1.3 Sagsmåler

________________________________________

2. Grundoplysninger

2.1 Borgerens køn



Mand

Kvinde

2.2 Borgerens fødselsår

________________________________________

3. Oplysninger om borgerens sygeforløb

3.1 Angiv datoen for første sygedag.

3.1.1 Dag

________________________________________



Uoplyst

3.1.2 Måned

________________________________________



Uoplyst

3.1.3 År

________________________________________



Uoplyst

3.2 Bemærkninger

________________________________________

3.3 Angiv årsagen til sygemeldingen? (sæt gerne flere kryds)



Hjertekarsygdom

Kræft

Luftvejssygdom

Brækket arm, ben el. lign.

Stress/angst/depression

Andet - angiv årsag:

_____

3.4 Bemærkninger

________________________________________

3.5 Angiv datoen for revurderingstidspunktet.

3.5.1 Dag

________________________________________



Uoplyst

3.5.2 Måned

________________________________________



Uoplyst

3.5.3 År

________________________________________



Uoplyst

3.6 Bemærkninger

________________________________________

4. Oplysninger om kommunens afgørelse

4.1 Angiv datoen for kommunens afgørelse.

4.1.1 Dag

________________________________________



Uoplyst

4.1.2 Måned

________________________________________



Uoplyst

4.1.3 År

________________________________________



Uoplyst

4.2 Bemærkninger

________________________________________

4.3 Hvilken afgørelse har kommunen truffet?



Afslag på forlængelse af udbetaling af sygedagpenge

Afslag på forlængelse af udbetaling af sygedagpenge og overgang

til jobafklaringsforløb



Forlængelse af udbetaling af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr.



Forlængelse af udbetaling af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr.



Andet_____

4.4 Bemærkninger

________________________________________

5. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse

5.1 Er afgørelsen samlet set rigtig?



Ja, afgørelsens resultat er i overensstemmelse med regler og

praksis (spring til pkt. 5.5)



Nej, afgørelsens resultat er ikke i overensstemmelse med regler

og praksis (ved afkrydsning i nej, skal pkt. 5.2. og 5.4 besva-

res. Der er mulighed for flere kryds)

5.2 Hvis nej i pkt. 5.1, hvad skyldes det? (sæt gerne flere kryds)

Ved svarmulighed 3 tænkes der på sager, hvor kommunen har

givet afslag på forlængelse, hvor Ankestyrelsen finder, at der er

grundlag for forlængelse.

Ved svarmulighed 4 tænkes der på sager, hvor kommunen har

forlænget sygedagpengeperioden efter 27, stk. 1, nr. 2 eller 3,

men hvor Ankestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for for-

længelse.



Manglende stillingtagen til én eller flere af forlængelsesmulighe-

derne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1



Manglende henvisning til jobafklaringsforløb

Én af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst

Andet_____

5.3 Bemærkninger

________________________________________

5.4 Ville afgørelsen blive ændret eller hjemvist, hvis det havde

været en klagesag?



Ændret

Hjemvist

Andet_____

5.5 I hvilket omfang er sagen oplyst?



Ingen oplysninger mangler

Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

Væsentlige oplysninger mangler

5.6 Bemærkninger

________________________________________

5.7 Angiv, hvor de oplysninger, der har afgørende betydning for

oplysningsgrundlaget, kommer fra (sæt gerne flere kryds)



Sygehusregi

Egen læge

Speciallæge

Psykolog

Fysioterapeut el. lign.

Borgerens egne oplysninger

Faglig organisation

Arbejdsgiver

Afprøvning og/eller andre erhvervsrettede foranstaltninger

Andet - fra hvem og hvor kommer oplysningerne fra: _____

5.8 Bemærkninger

________________________________________

5.9 Er datoen for ophør/forlængelse af udbetaling af sygedag-

penge korrekt?



Nej

5.10 Bemærkninger

________________________________________

5.11 Er vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 1, korrekt?



Nej

Ikke relevant

5.12 Bemærkninger

________________________________________

5.13 Er vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 2, korrekt?



Nej

Ikke relevant

5.14 Bemærkninger

________________________________________

5.15 Er vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 3, korrekt?



Nej

Ikke relevant

5.16 Bemærkninger

________________________________________

5.17 Er vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 4, korrekt?



Nej

Ikke relevant

5.18 Bemærkninger

________________________________________

5.19 Er vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 5, korrekt?



Nej

Ikke relevant

5.20 Bemærkninger

________________________________________

5.21 Er vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 6, korrekt?



Nej

Ikke relevant

5.22 Bemærkninger

________________________________________

5.23 Er vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 7, korrekt?



Nej

Ikke relevant

5.24 Bemærkninger

________________________________________

6. Vurdering af formelle regler

6.1 Har kommunen foretaget en vurdering efter retssikkerhedslo-

vens § 7a?



Nej

Ikke relevant

6.2 Hvis ja, har kommunen foretaget vurderingen efter retssikker-

hedslovens § 7a rettidigt?



Nej

6.3 Bemærkninger

________________________________________

________________________________________

6.4 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL

§§ 22-24?



I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Nej

6.5 Bemærkninger

________________________________________

6.7 Er klagevejledningen korrekt? (FVL § 25)



I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Nej

6.8 Bemærkninger

________________________________________

6.9 Har der været foretaget partshøring? (FVL § 19)



I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Nej

Partshøring er ikke relevant

6.10 Bemærkninger

________________________________________

6.11 Er der øvrige bemærkninger til sagens formalitet?



Nej

6.12 Bemærkninger

________________________________________

7. Øvrige bemærkninger til sagen

________________________________________