Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 229
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget.
20. februar 2019
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har som led i opfølgningen
på jobreformen udarbejdet vedlagte præsentation af, hvor mange personer der berø-
res af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen frem til og med september 2018.
J.nr.
2019-832
Opgørelsen viser, at der i september 2018 var godt 33.000 personer, som blev be-
rørt af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timers-reglen, hvilket svarer til 27 pct. af
alle personer i kontanthjælpssystemet.
Antallet af personer, der berøres af kontanthjælpsloftet, har generelt været falden-
de. Siden november 2016 er antallet af berørte personer faldet med 9.000 personer,
så der i september 2018 var 20.600 berørte.
Det svarer til et fald i andelen af berørte på knap 3 pct. point, fra 19,1 pct. i novem-
ber 2016 til 16,4 i september 2018.
I september 2018 blev i alt 16.100 personer berørt af 225-timers-reglen. Det er 500
personer flere end året før. Hermed er andelen af berørte steget fra 11,1 pct. i sep-
tember 2017 til 12,8 pct. i september 2018. Udviklingen dækker imidlertid et fald
på 1.300 personer over de seneste to måneder.
Det bemærkes, at opgørelserne over antallet personer, der blev berørt af 225-
timers-reglen i 2017 er ændret i forhold til tidligere opgørelser.
I forbindelse med opdateringen af opgørelserne, har STAR konstateret, at tidligere
månedsopgørelser over antal personer, berørt af 225-timers-reglen i 2017, har væ-
ret undervurderet. Det har betydning for følgende tidligere afgivne svar til udval-
get: BEU alm. del nr. 173, 213 og 460 fra folketingsåret 2017/2018.
Helt konkret har STAR konstateret, at tidligere datasæt fra KMD, som har dannet
baggrund for opgørelsen over antal personer berørt af 225-timersreglen i 2017, lø-
bende er blevet overskrevet med nyeste data hver måned.
Det betyder, at datasættet alene indeholder seneste periode, hvor en persons ydelse
er blevet reduceret som følge af 225-timersreglen.