Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 228
Offentligt
2018202_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere med mere
end et års anciennitet.
CVR 10172748
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I forbindelse med samråd AE og AF den 30. januar 2019, om udviklingen i en fat-
tigdomsindikator fra Danmarks Statistik, spurgte Finn Sørensen (EL) til udviklin-
gen i antallet af kontanthjælpsmodtagere mv. med mere end et års anciennitet i sy-
stemet.
Jeg har på den baggrund vedlagt et notat med en opgørelse over udviklingen fra
2015 til 2018. Notatet viser, at der i 2018 var knap 9.300 færre personer i kontant-
hjælpssystemet med mere end et års anciennitet sammenlignet med 2015.
Jeg glæder mig generelt over udviklingen i personer i kontanthjælpssystemet, hvor
vi kan se, at antallet er faldet med 31.900 fuldtidspersoner fra april 2016 til oktober
2018, når der tages højde for sæsonudsving.
Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt fortsat at fokusere på at hjælpe de ledige,
som endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Som jeg har sagt ved flere
lejligheder, er jeg fuldt optaget af at sikre, at vi udnytter opsvinget til at få alle
med.
Derfor er jeg særligt glad for satspuljeinitiativet
’Flere skal med’,
hvor vi blandt
andet sikrer, at aktivitetsparate, der har været i kontanthjælpssystemet i mere end
fem år,
ikke efterlades uden støtte. Den indsats videreføres nu med initiativet ’Flere
skal med II’,
som omfatter aktivitetsparate ydelsesmodtagere, der har været i sy-
stemet i mindre end fem år.
19. februar 2019
J.nr.
2018 - 7413
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen