BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Lovudkast til lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale, fra udlændige- og integrationsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Forslag

til

Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den

Europæiske Union uden en aftale

Kapitel 1

Formål, definitioner og anvendelsesområde

§ 1.

Formålet med denne lov er midlertidigt at

1) videreføre rettigheder efter EU-retten her i landet for statsborgere i Det Forenede Kongerige og de-

res familiemedlemmer, der har opholdsret i Danmark på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges

udtræden af Den Europæiske Union, for at de fortsat kan opholde sig i Danmark og arbejde her på

samme vilkår som hidtil, så længe betingelserne for opholdsret efter EU-reglerne er opfyldt,

2) sikre fortsat ret til at modtage og optjene ydelser fra Danmark efter EU-retten for statsborgere i

Det Forenede Kongerige, danske statsborgere, øvrige EU-/EØS-statsborgere samt deres familie-

medlemmer, som har optjent ret til ydelser fra Danmark på tidspunktet for Det Forenede Kongeri-

ges udtræden af Den Europæiske Union,

3) sikre fortsat ligebehandling ved modtagelse af danske ydelser for statsborgere i Det Forenede Kon-

gerige, danske statsborgere, øvrige EU-/EØS-statsborgere samt deres familiemedlemmer, der har

været omfattet af eller opnået rettigheder under ophold, bopæl eller arbejde i Det Forenede Kon-

gerige i henhold til EU-retten, og som har bopæl i Danmark, og at

4) videreføre visse andre rettigheder efter EU-retten for EU-/EØS-statsborgere og tredjelandsstats-

borgere, som i kraft af Det Forenede Kongeriges medlemskab af Den Europæiske Union, har opnået

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 226: Lovudkast til lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale, fra udlændige- og integrationsministeren

rettigheder i Danmark på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union.

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) EU-/EØS-statsborger: En statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller er om-

fattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

2) EU-/EØS-land: Et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller er omfattet af aftalen om Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

3) Statsborger i Det Forenede Kongerige: En statsborger i Det Forenede Kongerige, som defineret i

den nye erklæring fra regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland af 31.

december 1982 vedrørende definitionen af udtrykket "statsborgere" sammen med erklæring nr. 63

af 13. december 2007, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der ved-

tog Lissabon-traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab.

4) Udtrædelsestidspunktet: Tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union.

5) EU-opholdsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for ud-

lændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler, med senere ændringer.

§ 3.

Medmindre andet fremgår af denne lov, finder loven anvendelse på:

1) Statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet har en selvstændig opholds-

ret her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen, og som fortsat opfylder betingelserne for ret til

ophold efter denne bekendtgørelse.

2) Statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i et andet EU-

/EØS-land end Danmark eller i Det Forenede Kongerige, og som er arbejdstagere eller selvstændigt

erhvervsdrivende her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen, og som fortsat opfylder betingel-

serne herfor efter denne bekendtgørelse.

3) Personer uanset nationalitet, der på udtrædelsestidspunktet er udstationeret her i landet efter EU-

opholdsbekendtgørelsen, med henblik på at levere en igangværende tjenesteydelse på vegne af en

tjenesteyder, der er etableret i Det Forenede Kongerige.

Stk. 2.

Loven finder endvidere anvendelse på et familiemedlem til en person omfattet af stk. 1, når fami-

liemedlemmet

1) på

udtrædelsestidspunktet

omfattet

definitionen

på

familiemedlem

EU-

opholdsbekendtgørelsen, og ledsager eller tilslutter sig den pågældende, eller

2) efter udtrædelsestidspunktet er født barn til eller retsmæssigt adopteret af den pågældende, som og-

så på tidspunktet for fødslen eller adoptionen er omfattet af stk. 1.

§ 4.

Regler i denne lov, der finder anvendelse på en EU-/EØS-statsborger, finder tilsvarende anvendelse på

en statsborger i Schweiz. Det gælder dog ikke ydelser som omhandlet i § 23, stk. 2 og midlertidig levering af

tjenesteydelser som omhandlet i § 31, stk. 3.

Stk. 2.

Regler i denne lov, der finder anvendelse i forhold til et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anven-

delse i forhold til Schweiz. Det gælder dog ikke ydelser som omhandlet i § 23, stk. 2.

Kapitel 2

Ret til ophold, arbejde, opholdsdokumenter m.v.

§ 5.

For personer omfattet af § 3 finder EU-opholdsbekendtgørelsen fortsat anvendelse efter udtrædelses-

tidspunktet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder for en statsborger i Det Forenede Kongerige, der er familiemedlem til en EU-

/EØS-statsborger, der ikke er statsborger i Det Forenede Kongerige, når familiemedlemmet på udtrædelses-

tidspunktet er omfattet af definitionen på et familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsen, og ledsager eller

tilslutter sig den pågældende, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For personer omfattet af stk. 2 og § 3 finder bestemmelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens §§

38-40 ikke anvendelse.

§ 6.

Følgende bestemmelser i udlændingeloven finder anvendelse på personer omfattet af § 3 og § 5, stk. 2,

idet personer efter disse bestemmelser stilles, som om de fortsat er omfattet af EU-reglerne:

1) § 6, § 33, stk. 1-3, §§ 33 c, 40 e, 44 a, 45 a, 45 c og 46 b.

2) § 46, stk. 2, og §§ 52 a-52 c.

§ 7.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelser og konstaterer ophør efter

EU-opholdsbekendtgørelsen vedrørende personer, der er omfattet af § 3 og § 5, stk. 2.

Stk. 2.

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Ud-

lændingenævnet.

§ 8.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdsdokumenter til

statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer, herunder om ansøgningsprocedurer,

ansøgnings- og sagsbehandlingsfrister, betaling af gebyr for udstedelse af sådanne dokumenter og om ud-

fasning af allerede udstedte EU-opholdsdokumenter m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om, hvilken myndighed der kan træffe afgørelse om udstedelse og inddragelse af opholdsdokumen-

ter, samt om klageadgang m.v.

Kapitel 3

Ydelser på beskæftigelses- og skatteområdet

§ 9.

I det omfang, personen i øvrigt opfylder betingelserne i den enkelte bestemmelse, finder dette kapitel

anvendelse på:

1) EU-/EØS-statsborgere, herunder danske statsborgere.

2) Statsborgere i Det Forenede Kongerige.

Stk. 2.

Dette kapitel finder endvidere anvendelse på et familiemedlem til en person omfattet af stk. 1,

når familiemedlemmet

1) på

udtrædelsestidspunktet

omfattet

definitionen

på

familiemedlem

EU-

opholdsbekendtgørelsen, og ledsager eller tilslutter sig den pågældende, eller

2) efter udtrædelsestidspunktet er født barn til eller retsmæssigt adopteret af den pågældende, som og-

så på tidspunktet for fødslen eller adoptionen er omfattet af stk. 1.

§ 10.

For danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i Det For-

enede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, herunder grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet

har bopæl i Danmark og arbejder i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer, opgøres retten

til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse samt børnetilskud efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om EU-retten finder anvendelse ved opgø-

relsen i forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virk-

somhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige.

Stk. 2.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark på

udtrædelsestidspunktet, herunder grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i Det For-

enede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark og arbejder i Danmark samt deres familiemed-

lemmer, opgøres retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse

samt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om EU-retten

finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder eller perio-

der med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige eller andet EU-/EØS-land end Dan-

mark, når perioderne ligger før udtrædelsestidspunktet. Familiemedlemmer, der indrejser til Danmark med

henblik på fast ophold efter udtrædelsestidspunktet, kan medregne perioder frem til den dato, hvor de

indrejser til Danmark.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den samlede udsættelsesperiode i forbindelse med behandlingen af anmeldel-

ser om erhvervssygdomme efter lov om arbejdsskadesikring tages perioder med skadelige påvirkninger før

udtrædelsestidspunktet fra Det Forenede Kongerige eller andet EU-/EØS-land end Danmark i betragtning

for personer omfattet af stk. 2.

§ 11.

Statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark på udtrædel-

sestidspunktet samt deres familiemedlemmer, sidestilles med EU-/EØS-statsborgere i relation til retten til

ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og retten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter lov om bør-

netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere samt deres familiemedlemmer, der udøver retten

til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige senest på udtrædelsestidspunktet og herefter indrejser til

Danmark, har ret til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og ret til forskudsvis udbetaling af børnebidrag

efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om EU-retten finder anvendelse,

idet ophold i Det Forenede Kongerige efter udtrædelsestidspunktet sidestilles med ophold i et EU-/EØS-

land, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 og 2 udbetales forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag alene for børn, for hvem lovens betingelser om, at barnet opholder

sig her i landet, er opfyldt.

Stk. 4.

For danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenende Kongerige, der

har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og hvor dagpengenes størrelse er afhængig af medlemmets forsørger-

status, sidestilles barnets ophold i Det Forenede Kongerige med ophold i et EU-/EØS-land, jf. § 49, stk. 7, og

§ 52 a, stk. 4, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 12.

Danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres

familiemedlemmer, der på udtrædelsestidspunktet er tilkendt pension efter lov om social pension, bevarer

retten til den tilkendte pension, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder

anvendelse.

Stk. 2.

Danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres

familiemedlemmer, der ved udtrædelsestidspunktet har optjent ret til social pension efter lov om social

pension, bevarer retten til den optjente pension og til fortsat at optjene ret til pension, som om Det For-

enede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse.

§ 13.

Danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres

familiemedlemmer, der er tilkendt pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-

delig førtidspension m.v., bevarer retten til pension, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land,

og EU-retten finder anvendelse.

§ 14.

For danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere, statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres

familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, betragtes pension svarende til folke- eller førtidspension, der

udbetales fra Det Forenede Kongerige, som omfattet af EU-retten ved vurderingen af ret til boligstøtte ef-

ter lov om individuel boligstøtte som folkepensionist eller førtidspensionist, jf. §§ 2 og 2 b i lov om individu-

el boligstøtte.

§ 15.

Danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres

familiemedlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., har ret til efterløn, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anven-

delse.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, der opfylder betingelserne for ret til fleksydelse

efter lov om fleksydelse.

§ 16.

For danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på ud-

trædelsestidspunktet har ret til sygedagpenge efter lov om sygedagspenge, og som opholder sig i Det For-

enede Kongerige, samt statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet har ret til

sygedagpenge efter lov om sygedagspenge, og som opholder sig i et andet EU-/EØS-land end Danmark, kan

sygedagpenge udbetales under opholdet i Det Forenede Kongerige eller det andet EU-/EØS-land indtil af-

slutningen af den igangværende sygefraværsperiode.

Stk. 2.

For familiemedlemmer, jf. § 9, stk. 2, der på udtrædelsestidspunktet har ret til sygedagpenge ef-

ter lov om sygedagpenge, og som opholder sig i Det Forenede Kongerige eller i et andet EU-/EØS-land end

Danmark, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, således at sygedagpenge kan udbetales under opholdet i Det

Forenede Kongerige eller det andet EU-/EØS-land indtil afslutningen af den igangværende sygefraværsperi-

ode.

§ 17.

Danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet udfører arbejde i Dan-

mark, men har bopæl i Det Forenede Kongerige, eller statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på ud-

trædelsestidspunktet har bopæl i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark og

arbejder i Danmark, har på tilsvarende måde som personer, der er omfattet af EU-reglerne, ret til at mod-

tage ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven.

§ 18.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der normalt udøver virksomhed i Danmark, og som på udtrædelses-

tidspunktet udøver en lignende virksomhed i Det Forenede Kongerige, og arbejdstagere, der på udtrædel-

sestidspunktet er udsendt af en arbejdsgiver fra Danmark til Det Forenede Kongerige for dér at udføre ar-

bejde, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordi-

nering af de sociale sikringsordninger, er fortsat omfattet af dansk lovgivning om social sikring, indtil udlø-

bet af den periode, der fremgår af afgørelse fra Udbetaling Danmark eller Beskæftigelsesministeriet efter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning 987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning 883/2004/EF, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der normalt udøver virksomhed i Det Forenede Kongerige, og

som på udtrædelsestidspunktet udøver en lignende virksomhed i Danmark, og arbejdstagere, der på ud-

trædelsestidspunktet er udsendt af en arbejdsgiver fra Det Forenede Kongerige til Danmark for her at udfø-

re arbejde efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004/EF af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger, omfattes af dansk lovgivning om social sikring fra udløbet af

den periode, hvor de er omfattet af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer, omfattet af stk. 1, der tillige om-

fattes af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring, ikke skal være omfattet af dansk lovgivning

om social sikring. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, at personer omfattet af stk. 2, som ikke er

dækket af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring, skal være omfattet af dansk lovgivning om

social sikring.

Kapitel 4

Indgåelse af ægteskab

§ 19.

§ 11 a, stk. 1, § 11 b og § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning finder efter udtrædel-

sestidspunktet fortsat anvendelse for personer omfattet af § 3 og § 5, stk. 2, idet de stilles, som om de fort-

sat er EU-/EØS-statsborgere.

Kapitel 5

Rettigheder vedrørende visse ydelser efter dagtilbudsloven og lov om social service

§ 20.

§ 87, stk. 2, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. (dagtilbudsloven) finder efter udtrædelsestids-

punktet fortsat anvendelse for personer omfattet af § 3 og § 5, stk. 2, idet de stilles, som om de fortsat er

EU-/EØS-statsborgere.

§ 21

Personer omfattet af § 9, som på udtrædelsestidspunktet er socialt sikret i Danmark i henhold til EU-

retten, og som på udtrædelsestidspunktet har bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen dertil

har medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service som følge af EU-

rettens regler om ret til at medtage kontantydelser til et andet EU-/EØS-land, bevarer retten til at modtage

denne hjælp indtil den 1. januar 2020.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for statsborgere i Det Forenede Kongerige, som på udtrædel-

sestidspunktet er socialt sikret i Danmark, og som på dette tidspunkt har bosat sig i et andet EU-/EØS-land.

§ 22.

Personer omfattet af § 9, som på udtrædelsestidspunktet har været socialt sikret i Danmark i henhold

til EU-retten, og som på udtrædelsestidspunktet har bosat sig i Det Forenede Kongerige og ved flytningen

dertil har medtaget tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86, bevarer retten til at modta-

ge tilskuddet frem til pasningsaftalens udløb.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for statsborgere i Det Forenede Kongerige, som på udtrædel-

sestidspunktet er socialt sikret i Danmark, og som på dette tidspunkt har bosat sig i et andet EU-/EØS-land.

Kapitel 6

Ret til sundhedsydelser og plejevederlag

§ 23.

EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl i Det Forenede Kongerige og statsborgere i Det Forenede Kon-

gerige og deres medforsikrede familiemedlemmer, som forud for udtrædelsestidspunktet har været offent-

ligt dansk sygesikrede i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004/EF af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/2004/EF,

har ret til sundhedsydelser i Danmark, som om forordningen fortsat var gældende for dem.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer har endvidere ret til offentligt tilskud til sundhedsydelser, som de

køber i et andet EU-/EØS-land i overensstemmelse med de danske regler, der implementerer Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med

grænseoverskridende sundhedsydelser.

§ 24.

Personer, som forud for udtrædelsestidspunktet er bevilget og påbegyndt en pasning af en døende

bosat i Det Forenede Kongerige efter servicelovens § 119, bevarer retten til at modtage plejevederlag frem

til pasningsaftalens udløb.

Kapitel 7

Ret til undervisning, uddannelse og uddannelsesstøtte m.v.

§ 25.

SU-lovens regler for EU-/EØS-statsborgere finder efter udtrædelsestidspunktet fortsat anvendelse for

personer omfattet af § 3, idet de stilles, som om de fortsat er EU-/EØS-statsborgere.

Stk. 2.

SU-lovens regler for EU-/EØS-statsborgere finder efter udtrædelsestidspunktet fortsat anvendelse

for statsborgere i Det Forenede Kongerige og disses familiemedlemmer, som på udtrædelsestidspunktet

modtager uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler for EU-/EØS-statsborgere til en uddannelse uden for

Danmark, idet de bibeholder retten til at modtage uddannelsesstøtte til den uddannelse, som de var god-

kendt som støtteberettigede til senest på udtrædelsestidspunktet.

§ 26.

Regler for EU-/EØS-statsborgere i lov om statens voksenuddannelsesstøtte finder efter udtrædelses-

tidspunktet fortsat anvendelse for personer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, idet de stilles, som om de fortsat

er EU-/EØS-statsborgere.

§ 27.

Regler for EU-/EØS-statsborgere i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

finder efter udtrædelsestidspunktet fortsat anvendelse for personer omfattet af § 3, idet de stilles, som om

de fortsat er EU-/EØS-statsborgere.

Stk. 2.

Regler for EU-/EØS-statsborgere i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannel-

ser finder efter udtrædelsestidspunktet fortsat anvendelse for statsborgere i Det Forenede Kongerige og

disses familiemedlemmer, som på udtrædelsestidspunktet modtager støtte efter lovens regler for EU-/EØS-

statsborgere til en uddannelse uden for Danmark, idet de bibeholder retten til at modtage specialpædago-

gisk støtte til den uddannelse, som de var godkendt som støtteberettigede til senest på udtrædelsestids-

punktet.

28.

Regler for EU-/EØS-statsborgere i universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, lov om

åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-

sionsbacheloruddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervs-

akademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om maritime uddan-

nelser finder fortsat anvendelse for personer omfattet af § 3 og § 5, stk. 2, idet de stilles, som om de fortsat

er EU-/EØS-statsborgere.

§ 29.

Personer omfattet af § 3 er efter udtrædelsestidspunktet fortsat stillet som EU-/EØS-statsborgere ved

anvendelsen af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser, lov om

kombineret ungdomsuddannelse, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om friskoler og private

grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.

§ 30.

Undervisningspligtige børn omfattet af § 3 og børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person

omfattet af § 3, har fortsat ret til modersmålsundervisning i henhold til de regler, der er fastsat med hjem-

mel i folkeskolelovens § 5, stk. 6, i samme omfang som børn fra EU-/EØS-lande.

Kapitel 8

Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på adgang til udøvelse af visse lovregulerede

erhverv

§ 31.

Personer, der senest på udtrædelsestidspunktet har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i

Danmark, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer, på baggrund af kvalifikationer fra

Det Forenede Kongerige, vil efter udtrædelsestidspunktet bevare retten til varigt at udøve det lovregulere-

de erhverv i Danmark.

Stk. 2.

Personer, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, EU-/EØS-statsborgere og disses familiemedlem-

mer, og statsborgere fra andre lande, som EU har indgået aftale med om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, og som har erhvervsmæssige kvalifikationer fra Det Forenede Kongerige, som er opnået

senest på udtrædelsestidspunktet, har ret til at få behandlet deres ansøgning om adgang til varigt at udøve

et lovreguleret erhverv i Danmark efter de regler og procedurer, der er fastsat i afsnit III eller i artikel 4 f i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer med senere ændringer, og som er gennemført i lov om anerkendelse af visse ud-

dannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer og i de danske regler for det enkelte erhverv.

Stk. 3.

Personer, som senest på udtrædelsestidspunktet er påbegyndt midlertidigt at levere tjeneste-

ydelser i Danmark på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer fra Det Forenede Kongerige efter de

regler og procedurer, der er fastsat i afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer, og som er

gennemført i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer og i de danske

regler for det enkelte erhverv, kan afslutte levering af de påbegyndte tjenesteydelser.

Kapitel 9

Ikrafttræden og territorial anvendelse

§ 32.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren

kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2.

§ 5, stk. 3, finder ikke anvendelse på forhold begået før udtrædelsestidspunktet. For sådanne forhold

finder de hidtil gældende regler efter EU-opholdsbekendtgørelsen anvendelse.

§ 33.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................... 18

1.1. Lovforslagets baggrund og formål .............................................................................................. 18

1.2. Lovforslagets indhold i hovedtræk ............................................................................................. 19

1.3. Indledende om rettigheder efter EU-retten på ydelsesområdet .................................................. 23

1.3.1.

1.3.2.

1.3.3.

Sociale fordele ......................................................................................................................... 23

Sociale sikringsydelser ............................................................................................................. 24

Personkreds ............................................................................................................................. 25

Lovforslagets hovedpunkter .............................................................................................. 26

2.1. Ophold, arbejde og opholdsdokumenter .................................................................................... 26

2.1.1.

2.1.2.

Gældende ret ........................................................................................................................... 26

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning................. 27

2.1.2.1. Anvendelsesområde................................................................................................................ 28

2.1.2.2. Den udvidede udvisningsbeskyttelse ...................................................................................... 29

2.1.2.3. Opholdsdokumenter/bevis for ophold .................................................................................... 29

2.1.2.4. Tidsubegrænset ophold .......................................................................................................... 30

2.1.2.5. Kompetence- og klageregler................................................................................................... 30

2.2. Medregning af perioder ved vurdering af retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og

barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og

ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse, børnetilskud efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag og kompensation efter lov om arbejdsskadesikring ................ 31

2.2.1.

2.2.2.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.1.

2.4.2.

Gældende ret ........................................................................................................................... 31

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 31

Gældende ret ........................................................................................................................... 33

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 33

Gældende ret ........................................................................................................................... 34

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 35

2.3. Lov om aktiv socialpolitik ........................................................................................................... 33

2.4. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ................................................... 34

2.4.2.1. Børnetilskud ............................................................................................................................ 35

2.4.2.2. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag .................................................................................. 36

2.5. Lov om en børne- og ungeydelse ................................................................................................ 36

2.5.1.

Gældende ret ........................................................................................................................... 36

2.5.2.

Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning..................................................... 36

2.6. Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. .......................................................................................................................... 37

2.6.1.

2.6.2.

2.7.1.

2.7.2.

2.8.1.

Gældende ret ........................................................................................................................... 37

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 39

Gældende ret ........................................................................................................................... 41

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 41

Gældende ret ........................................................................................................................... 41

2.7. Lov om individuel boligstøtte ..................................................................................................... 41

2.8. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsdagpenge og efterløn) .............................. 41

2.8.1.1. Arbejdsløshedsdagpenge........................................................................................................ 41

2.8.1.2. Efterløn ................................................................................................................................... 42

2.8.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 43

2.8.2.1. Arbejdsløshedsdagpenge........................................................................................................ 43

2.8.2.1. Efterløn ................................................................................................................................... 43

2.9. Lov om fleksydelse .................................................................................................................... 44

2.9.1.

2.9.2.

2.10.1.

2.10.2.

2.11.1.

2.11.2.

2.12.1.

2.12.2.

2.13.1.

2.13.2.

2.14.1.

2.14.2.

2.15.1.

2.15.2.

2.16.1.

2.16.2.

Gældende ret ........................................................................................................................... 44

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 45

Gældende ret ........................................................................................................................... 45

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 46

Gældende ret ........................................................................................................................... 46

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 47

Gældende ret ........................................................................................................................... 48

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 48

Gældende ret ........................................................................................................................... 49

Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................................... 50

Gældende ret ........................................................................................................................... 51

Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................................... 52

Gældende ret ........................................................................................................................... 53

Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................................... 54

Gældende ret ........................................................................................................................... 55

Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................... 56

2.10. Lov om sygedagpenge .............................................................................................................. 45

2.11. Udstationerede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende ............................................. 46

2.12. Grænsearbejdere ..................................................................................................................... 47

2.13. Serviceloven ............................................................................................................................ 49

2.14. Dagtilbudsloven....................................................................................................................... 51

2.15. Indgåelse af ægteskab ............................................................................................................. 53

2.16. Sundhedsydelser og plejevederlag ........................................................................................... 55

2.17. Ret til uddannelsesstøtte efter SU-loven .................................................................................. 57

2.17.1.

2.17.2.

2.18.1.

2.18.2.

2.19.1.

2.19.2.

Gældende ret ........................................................................................................................... 57

Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................. 58

Gældende ret ........................................................................................................................... 59

Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................. 59

Gældende ret ........................................................................................................................... 60

Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................. 60

2.18. Ret til støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte ..................................................... 59

2.19. Ret til støtte efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser .................. 60

2.20. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på adgang til udøvelse af visse

lovregulerede erhverv ...................................................................................................................... 61

2.20.1.

2.20.2.

2.21.1.

2.21.2.

2.22.1.

Gældende ret ........................................................................................................................... 61

Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................. 61

Gældende ret ........................................................................................................................... 62

Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .................. 63

Gældende ret ........................................................................................................................... 63

2.21. Rettigheder vedrørende uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet .................. 62

2.22. Rettigheder vedrørende undervisning ...................................................................................... 63

2.22.1.1. Aktivitetsbestemte statstilskud ............................................................................................ 63

2.22.1.2. Rettigheder vedrørende skolepraktikydelser m.v. for elever i erhvervsuddannelser og tilskud

m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ............................................................ 65

2.22.1.3. Ret til modersmålsundervisning ........................................................................................... 66

2.22.2.

2.23.1.

2.23.2.

Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 66

Gældende ret ........................................................................................................................... 67

Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..................................................... 68

2.23. Rettigheder vedr. betaling for uddannelse under Kulturministeriet ........................................... 67

Danmarks internationale forpligtelser................................................................................ 68

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ................ 69

4.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets område ....................................................................... 69

4.2. Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets område........................................................... 70

4.3. Børne- og Socialministeriets område .......................................................................................... 70

4.4. Sundheds- og Ældreministeriets område .................................................................................... 71

4.5. Uddannelses- og Forskningsministeriets område ........................................................................ 71

4.6. Undervisningsministeriets område ............................................................................................. 71

4.7. Kulturministeriets område ......................................................................................................... 72

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ................................... 72

Administrative konsekvenser for borgerne ........................................................................ 72

Miljømæssige konsekvenser .............................................................................................. 73

Forholdet til EU-retten ....................................................................................................... 73

Hørte myndigheder og organisationer m.v. ........................................................................ 74

10. Sammenfattende skema .................................................................................................... 77

Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

Dette lovforslag har til formål at modvirke de alvorligste konsekvenser af, at Det Forenede Kongerige forla-

der Den Europæiske Union (EU) uden en udtrædelsesaftale. Med lovforslaget foreslås indført en ordning,

hvorefter visse eksisterende rettigheder, som statsborgere i Det Forenede Kongerige nyder efter EU-retten

i dag, videreføres. Lovforslaget omfatter statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der lovligt opholder sig i

Danmark på grundlag af EU-reglerne om fri bevægelighed på udtrædelsestidspunktet, og deres familiemed-

lemmer, samt statsborgere fra Det Forenede Kongerige, danske statsborgere og andre EU-/EØS-

statsborgere, og disses familiemedlemmer, der på dette tidspunkt opholder sig i Det Forenede Kongerige,

og modtager ydelser fra Danmark i henhold til EU-retten. Desuden omfatter lovforslaget statsborgere fra

Det Forenede Kongerige, danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere, og disses familiemedlem-

mer, som i øvrigt har opnået rettigheder i Danmark i kraft af Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU.

Lovforslaget vil derimod ikke sikre opholds- og arbejdsret i Danmark for statsborgere i Det Forenede Konge-

rige, som ikke har denne ret på udtrædelsestidspunktet.

Den ordning, der indføres med lovforslaget, skal således afhjælpe den situation, som Det Forenede Konge-

riges udtræden uden en aftale vil medføre for de berørte borgere.

Den 29. marts 2017 gav Det Forenede Kongerige meddelelse til Det Europæiske Råd om dets beslutning om

at udtræde af EU i medfør af artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Dermed indledtes den

toårige frist for udtrædelsesforhandlingerne mellem Det Forenede Kongerige og EU. Udtrædelsen sker med

virkning fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd enstemmigt og efter anmodning fra Det

Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne frist.

De officielle forhandlinger indledtes i juni 2017. Den 14. november 2018 blev der opnået enighed om ud-

trædelsesaftale

elle de ritiske regeri g og EU’s stats-

og regeringschefer. Hvis udtrædelsesaftalen

godkendes, træder den i kraft den 30. marts 2019. Udtrædelsesaftalen, der skal sikre en velordnet udtræ-

den, regulerer bl.a. spørgsmålet om borgernes rettigheder, dvs. rettigheder for statsborgere fra Det For-

enede Kongerige, der har udøvet retten til fri bevægelighed i en anden medlemsstat, og deres familiemed-

lemmer, samt for unionsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige og

deres familiemedlemmer.

Godkendelsen af udtrædelsesaftalen pågår. Det Europæiske Råd indgår udtrædelsesaftalen på vegne af EU

efter Europa-Parlamentets godkendelse. I Det Forenede Kongerige skal aftalen godkendes af parlamentet.

Den 15. januar 2019 stemte Underhuset i parlamentet imod aftalen.

Hvis udtrædelsesaftalen ikke godkendes, og Det Forenede Kongerige forlader EU uden en aftale, vil landet

fra og med den 30. marts 2019 blive betragtet som et tredjeland. Statsborgere fra Det Forenede Kongerige

vil blive betragtet som tredjelandsstatsborgere, og de

vil således ikke læ gere være o fattet af EU’s regler

om fri bevægelighed, medmindre andet bestemmes.

Af de ca. 18.500 statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der i dag opholder sig i Danmark, må deres op-

holdsret for størstedelens vedkommende antages at være baseret på EU-reglerne om fri bevægelighed.

Hvis Det Forenede Kongerige forlader EU uden en aftale, vil det have mærkbare konsekvenser for de stats-

borgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, der opholder sig i Danmark på udtrædel-

sestidspunktet, idet de fra den ene dag til den anden vil blive omfattet af det regelsæt, der gælder for tred-

jelandsstatsborgere.

En udtræden uden en aftale betyder også, at EU-reglerne om koordinering af de sociale sikringsordninger

ikke længere finder anvendelse i forhold til Det Forenede Kongerige, hvilket vil have alvorlige konsekvenser

–

ikke kun for statsborgere i Det Forenede Kongerige

–

men også for danske statsborgere, og andre EU-

/EØS-statsborgere, i forhold til retten til f.eks. at modtage ydelser fra Danmark (ret til eksport af ydelser)

under ophold i Det Forenede Kongerige.

Det er første gang, at en medlemsstat forlader EU. Med henvisning til de uforudsigelige konsekvenser, det

kan få for de berørte borgere, hvis dette sker uden en udtrædelsesaftale, har EU-Kommissionen i meddelel-

ser af henholdsvis den 13. november 2018 og den 19. december 2018 opfordret til, at medlemsstaterne

anlægger en generøs tilgang til de statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der allerede opholder sig i en

medlemsstat på udtrædelsestidspunktet, idet det forudsættes, at Det Forenede Kongerige vil anlægge en

tilsvarende tilgang. EU-Kommissionen har endvidere opfordret medlemsstaterne til at træffe foranstaltnin-

ger med henblik på at sikre, at alle statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet

opholder sig lovligt i en medlemsstat, fortsat anses for at opholde sig lovligt uden afbrydelser i den pågæl-

dende medlemsstat.

Det er hensigten, at den foreslåede løsning skal være midlertidig. Det vurderes imidlertid ikke hensigts-

mæssigt at fastsætte en dato for ordningens ophør, da det som følge af den nuværende usikre situation

ikke er muligt præcist at angive et tidspunkt for, hvornår ordningen vil blive erstattet. Den løsning, der på

sigt vil skulle afløse den foreslåede ordning, vil afhænge af flere faktorer, herunder eventuelle initiativer fra

EU og tilgangen i Det Forenede Kongerige. Det findes derfor hensigtsmæssigt at henlægge overvejelser

herom til efter udtrædelsestidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen vil være meget op-

mærksom på at sikre gensidighed i forhold til de rettigheder, som danske statsborgere, der er bosat i Det

Forenede Kongerige, tildeles på sigt.

Den foreslåede ordning om at videreføre visse EU-rettigheder sættes kun i kraft, hvis Det Forenede Konge-

rige forlader EU uden en udtrædelsesaftale.

1.2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

Lovforslaget er inddelt i kapitler. Det indledende kapitel indeholder enkelte tværgående generelle bestem-

melser i forhold til definitioner og fastlægger lovens generelle anvendelsesområde. De efterfølgende kapit-

ler er inddelt efter retsområde og indeholder de bestemmelser, der i henhold til loven fortsat skal gælde

for den omfattede persongruppe.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område foreslås det, at bekendtgørelse om ophold i Danmark

for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler, jf. bekendtgørelse nr. 474 af 12. marts

2011 med senere ændringer (EU-opholdsbekendtgørelsen), videreføres med enkelte undtagelser. EU-

opholdsbekendtgørelsen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april

2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemssta-

ternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF,

68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF

(EU-opholdsdirektivet). EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser vil således med dette forslag fortsat

finde anvendelse på statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet udøver ret-

ten til fri bevægelighed i Danmark, samt deres familiemedlemmer.

Forslaget indebærer, at statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som på udtrædelsestidspunktet har taget

ophold i Danmark efter reglerne om fri bevægelighed, fortsat kan opholde sig i Danmark på stort set sam-

me vilkår som i dag. Familiemedlemmer, uanset nationalitet, i familieforhold, der er etableret inden udtræ-

delsestidspunktet, og som er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser, vil fortsat være om-

fattet af de regler, som gælder i dag. Børn, der fødes eller adopteres senere, vil også være omfattet, forud-

sat at de er født til eller adopteret af en person, som fortsat opfylder betingelserne i EU-

opholdsbekendtgørelsen på tidspunktet for fødslen eller adoptionen.

Lovforslaget viderefører således i vidt omfang de rettigheder, som statsborgere i Det Forenede Kongerige

og deres familiemedlemmer har her i landet i dag.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.

På Beskæftigelsesministeriets område foreslås det grundlæggende at videreføre de gældende rettigheder i

forhold til ydelser i Danmark for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelig-

hed i Danmark på udtrædelsestidspunktet samt deres familiemedlemmer. Det samme gælder på Skattemi-

nisteriets område for så vidt angår børne- og ungeydelsen.

Desuden foreslås det midlertidigt at videreføre pensionsrettigheder efter EU-retten for danske statsborge-

re, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere fra Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer, der

har optjent ret til dansk social pension på udtrædelsestidspunktet, som om Det Forenede Kongerige fortsat

er et EU-/EØS-land efter udtrædelsestidspunktet.

Retten til eksport af ydelser fra Danmark foreslås bevaret i overgangsperioden, for så vidt angår førtidspen-

sion, folkepension, fleksydelse og efterløn. Herudover bortfalder retten til eksport af ydelser efter EU-

retten som udgangspunkt. Det foreslås dog, at retten til sygedagpenge i den igangværende sygefraværspe-

riode bevares for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere fra Det Forenede Kongerige

samt familiemedlemmer, der opholder sig i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet med ret til

sygedagpenge

–

og for statsborgere fra Det Forenede Kongerige samt familiemedlemmer, der opholder sig i

et andet EU-/EØS-land end Danmark.

Endvidere fastholdes retten til ligebehandling efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning

492/2011/EU af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (forordning

492/2011/EU), således at statsborgere i Det Forenede Kongerige fortsat ligebehandles her i landet med EU-

/EØS-statsborgere, i det omfang de kan opretholde deres opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen

efter denne lov. Endvidere vil danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere i forhold til retten til

ydelser fra Danmark ved ophold i Det Forenede Kongerige efter udtræden og i forhold til retten til ydelser i

Danmark kunne støtte ret på ligebehandlingsprincippet.

Desuden foreslås regler om medregning af perioder i Det Forenede Kongerige, og - for statsborgere i Det

Forenede Kongerige - i andre EU-/EØS-lande, til brug for optjening af ret til ydelser, samt regler om syge-

dagpenge og barselsdagpenge til grænsegængere. Herudover foreslås regler om boligstøtte, således at

danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familie-

medlemmer, der får udbetalt pension fra Det Forenede Kongerige, og har bopæl i Danmark, fortsat kan få

boligstøtte efter gunstige regler på lige fod med pensionister, der får social pension fra Danmark eller et

andet EU-/EØS-land.

Endelig foreslås reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 883/2004/EF af 29. april 2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger (forordning 883/2004/EF), om udstationerede lønmodtagere

og selvstændigt erhvervsdrivende som udgangspunkt videreført.

Det bemærkes, at som følge af, at forordning 883/2004/EF bortfalder i forholdet mellem Danmark og Det

Forenede Kongerige, vil der fra datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden kun blive udbetalt børnetil-

skud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børne- og ungeydelse for børn med fast ophold i Danmark.

Børn med fast ophold i Danmark, der hidtil har fået reducerede eller ingen ydelser som følge af ret til ydel-

ser fra Det Forenede Kongerige, vil få ret til fulde danske ydelser. Udbetaling Danmark, der administrerer

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt lov om en børne- og ungeydelse, træffer

afgørelse efter de respektive love om ændringerne.

Følgende love er på Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets område relevante i forhold til dette

lovforslag:

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018.

Lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015.

Lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019.

Lov om ret til fravær og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. ja-

nuar 2019.

Lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig forhøjet førtidspension m.v., jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017.

Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017.

Lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 16. januar 2019.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21.

januar 2019.

Lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.216 af 27. februar 2017.

Lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2-2.12.

På Børne- og Socialministeriets område foreslås det, at de gældende regler om retten til ydelser efter lov

om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 11. oktober 2018 med

senere ændringer (dagtilbudsloven) og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr.

87 af 29. januar 2019 (ægteskabsloven) fortsat finder anvendelse for statsborgere i Det Forenede Kongerige

og deres familiemedlemmer, der er omfattet af dette lovforslag.

Det foreslås endvidere, at borgere, der er socialsikret i Danmark, og som før Det Forenede Kongeriges ud-

træden af EU har medtaget tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven eller hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 med

senere ændringer (serviceloven), ved flytning til Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land, beva-

rer denne hjælp i en begrænset periode.

Formålet hermed er at sikre, at disse grupper af borgere fortsat har ret til de nævnte ydelser fra Danmark i

en periode, i hvilken de kan få tid til at tilpasse deres økonomi og livssituation i forhold til lovgivningen i

deres bopælsland.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.13-2.15

På Sundheds- og Ældreministeriets område foreslås det, at EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl i Det For-

enede Kongerige, og statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres medforsikrede familiemedlemmer,

som inden udtrædelsestidspunktet har været omfattet af offentlig dansk sygesikring i henhold til forordning

883/2004/EF, fordi de f.eks. arbejder i Danmark uden at bo her i landet, i videst muligt omfang bibeholder

retten til sundhedslovens ydelser i Danmark.

Lovforslaget regulerer ikke spørgsmålet om retten til sundhedsydelser under et midlertidigt ophold i Dan-

mark eller et andet EU-/EØS-land. Det betyder, at EU-/EØS-statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet

har været sygesikrede i Det Forenede Kongerige, og statsborgere i Det Forenede Kongerige, som på udtræ-

delsestidspunktet har været offentligt sygesikrede i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz i medfør af forord-

ning 883/2004/EF, ikke vil have ret til nødvendig sygehjælp efter forordningen under midlertidigt ophold i

Danmark. Disse borgere vil alene have ret til akut og fortsat sygebehandling efter sundhedslovens § 80.

Formålet med ændringerne er, at EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl i Det Forenede Kongerige, og stats-

borgere i Det Forenede Kongerige, som forud for udtrædelsestidspunktet har været omfattet af offentlig

sygesikring i henhold til forordning 883/2004/EF, fortsat hovedsageligt vil være omfattet af retten til sund-

hedslovens ydelser i Danmark.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.16.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område foreslås det at videreføre gældende regler vedr. EU-

/EØS-statsborgeres adgang til videregående uddannelse, herunder regler vedr. betaling for uddannelse,

statens uddannelsesstøtte, statens voksenuddannelsesstøtte og specialpædagogisk støtte ved videregåen-

de uddannelser for statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, der på udtrædel-

sestidspunktet gør brug af den fri bevægelighed i Danmark.

Det foreslås endvidere, at statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, som på

udtrædelsestidspunktet modtager uddannelsesstøtte og specialpædagogisk støtte til uddannelse i udlandet

i kraft af Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU, ikke mister retten til støtte til den uddannelse, som

de var godkendt som støtteberettigede til senest på udtrædelsestidspunktet.

Det foreslås endvidere at videreføre EU-/EØS-statsborgeres rettigheder i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet), som er gennemført i lov nr. 1871 af 29. december 2015

om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesloven) og i de

danske regler for det enkelte erhverv, for statsborgere fra Det Forenede Kongerige, deres familiemedlem-

mer og andre EU-/EØS-statsborgere, som har opnået erhvervsmæssige kvalifikationer i Det Forenede Kon-

gerige senest på udtrædelsestidspunktet.

Loven vil således indebære, at statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som senest på udtrædelsestids-

punktet har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed i Danmark, og deres familiemedlemmer, vil have

adgang til videregående uddannelse i Danmark, uddannelsesstøtte til uddannelse i Danmark og udlandet og

adgang til varigt at udøve lovregulerede erhverv i Danmark på samme vilkår, som de har i dag i henhold til

EU-retten.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.17-2.21.

På Undervisningsministeriets område foreslås der etableret hjemmel til, at statsborgere fra Det Forenede

Kongerige og deres familiemedlemmer efter udtrædelsestidspunktet fortsat skal have krav på ligestilling

med EU-/EØS-statsborgere i forhold til reglerne om beregningen af aktivitetsbestemte statstilskud m.v. til

uddannelsesinstitutioner m.v., herunder skolepraktikydelser m.v., i henhold til Undervisningsministeriets

tilskudslovgivning.

Det foreslås endvidere, at børn, som er statsborgere fra Det forenede Kongerige, og børn, som forsørges af

en i Danmark bosiddende statsborger fra Det forenede Kongerige, som er i den undervisningspligtige alder,

fortsat skal have ret til modersmålsundervisning efter folkeskoleloven i samme omfang som børn fra med-

lemsstater i EU-/EØS-lande.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.22.

På Kulturministeriets område foreslås det at videreføre gældende regler for adgang til videregående ud-

dannelse, herunder regler vedr. betaling for uddannelse, på de statslige kunstneriske uddannelsesinstituti-

oner under Kulturministeriet.

Formålet med ændringerne er at sikre, at personer, der er omfattet af lovforslagets § 3 og § 5, stk. 2, fortsat

skal have adgang til videregående kunstnerisk uddannelse på samme vilkår, som de har i dag i henhold til

EU-retten.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.23.

1.3. Indledende om rettigheder efter EU-retten på ydelsesområdet

1.3.1. Sociale fordele

Arbejdskraftens frie bevægelighed er sikret i artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF). Forordning 492/2011/EU giver vandrende EU-/EØS-arbejdstagere ret til samme sociale og

skattemæssige fordele som indenlandske, dvs. fastboende arbejdstagere. Forordningen bygger bl.a. på et

ligebehandlingsprincip, som indebærer et forbud mod både direkte og indirekte diskrimination, f.eks. ved

at opstille tildelingskriterier som statens egne statsborgere lettere kan opfylde end andre EU-/EØS-

statsborgere.

Dette gælder bl.a. adgangen til sociale ydelser. Baggrunden for dette er primært et ønske om at sikre EU-

/EØS-statsborgere reelle muligheder i forhold til at bevæge sig mellem landene uden at risikere at miste ret

til sociale fordele, herunder sociale ydelser. Efter EU-Domstolens praksis skal en social fordel fortolkes

bredt, og det omfatter således f.eks. kontanthjælp. Det betyder i forhold til retten til kontant-

hjælp/uddannelseshjælp og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at vandrende arbejdstagere ikke skal

opfylde opholds-, bopæls- og beskæftigelseskrav. Retten til sociale fordele omfatter også familiemedlem-

mer til vandrende arbejdstagere. Forordningen omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, men selv-

stændigt erhvervsdrivende har tilsvarende rettigheder direkte på baggrund af TEUF artikel 49 om etable-

ringsretten.

1.3.2. Sociale sikringsydelser

Forordning 883/2004/EF koordinerer EU-/EØS-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter

retten til fri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne. Der er således ikke krav i EU-

retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt måde. Det er til gengæld et

grundlæggende krav, at man som borger i et EU-/EØS-land ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig

mellem EU-/EØS-landene eller Schweiz.

Forordning 883/2004/EF koordinerer følgende sociale sikringsydelser:



Ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barselsdagpenge)

Ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedre erhvervsevnen

(førtidspension og revalidering)

Ydelser ved alderdom (pension)

Ydelser til efterladte (pension)

Ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp)

Ydelser ved arbejdsløshed

Efterløn

Familieydelser (børne- og ungeydelsen og børnetilskud)



Forordning 883/2004/EF gælder for både erhvervsaktive og for ikke-erhvervsaktive EU-/EØS-statsborgere

samt borgere fra Schweiz samt deres familiemedlemmer, uanset nationalitet.

Følgende principper regulerer koordination af de sociale sikringsydelser:

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til adgangen til de omfattede

sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæfti-

get.

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til en anden med-

lemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Der skal ved afgørelsen af, om betingelserne er opfyldt,

tages hensyn til pågældendes beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder (kvalifikationsperiode) i en

anden medlemsstat.

Eksportabilitetsprincippet indebærer at kontantydelser, som er social sikring, kan udbetales overalt inden

for EU-/EØS samt Schweiz. Princippet går ud på at sikre de berettigede mod indtægtstab som følge af flyt-

ning til (eller ophold i) en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales, eller sikre ret til tilken-

delse og udbetaling af en tidligere optjent ret til pension.

Pro rata temporis-pri

ippet etyder e ereg i g ”i forhold til tide ”, og giver de erettigede ret til e

forholdsmæssig ydelse, hvis pågældende

–

fordi han eller hun skifter arbejdssted

–

ikke har nået at optjene

tilstrækkelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse. Princippet indebærer, at social pension beregnes i

overensstemmelse med beskæftigelses- eller bopælsperioder tilbagelagt i det enkelte land. Når en person

optjener ret til social pension i flere EU-/EØS-lande eller i Schweiz, indtil folkepensionsalderen er nået, eller

førtidspension er tilkendt, kan en pensionist efter pro rata temporis-princippet sammenholdt med ekspor-

tabilitetsprincippet sammenstykke og få udbetalt pensionen fra de enkelte medlemslande, uanset hvor

pensionisten bor inden for EU-/EØS eller i Schweiz.

Det skal bemærkes, at reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring af 12. juni 2012, der blandt andet

sikrer grænsegængere og personer, der flytter imellem de nordiske lande, ret til social sikring, kan betyde,

at tredjelandes borgere kan blive omfattet af de EU-retlige regler. En statsborger fra Det Forenede Kongeri-

ge, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark, vil efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ikke have

ret til sygedagpenge fra Danmark. Men på grund af reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring gælder

det samme ikke, hvis statsborgeren fra Det Forenede Kongerige er bosat i Sverige og arbejder i Danmark. Så

vil personen i kraft af konventionen være berettiget til sygedagpenge fra Danmark.

1.3.3. Personkreds

Både statsborgere i Det Forenede Kongerige, danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere kan blive

påvirket af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, når det gælder retten til ydelser fra Danmark. Det kan

f.eks. være i forhold til muligheden for at medregne perioder med bopæl og arbejde i Det Forenede Konge-

rige ved optjeningen af retten til ydelser i Danmark. Det kan også være i forhold til muligheden for at op-

holde sig i Det Forenede Kongerige med ret til ydelser fra Danmark for borgere (både danske statsborgere,

andre EU-/EØS-statsborgere eller statsborgere i Det Forenede Kongerige), der f.eks. har optjent ret til dansk

efterløn eller pension og er flyttet til Det Forenede Kongerige, eller en sygemeldt, der er flyttet til Det For-

enede Kongerige og dér er under behandling.

Det kan endvidere være familiemedlemmer til danske statsborgere, andre EU-/EØS-statsborgere eller

statsborgere i Det Forenede Kongerige, der

–

i det omfang, de selv har optjent ret til en ydelse efter dansk

lovgivning - efter de gældende EU-regler er omfattet af muligheden for f.eks. at få udbetalt pension i Det

Forenede Kongerige.

Lovforslaget omfatter derfor for så vidt angår ydelser som udgangspunkt de persongrupper, der er omfattet

af EU-reglerne i forordning 883/2004/EF. Dvs. arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, studerende

samt ikke-erhvervsaktive, der har ret til ophold som selvforsørgende. Udover EU-/EØS-statsborgere omfat-

ter forordningen også statsløse og flygtninge. Familiemedlemmer til de nævnte grupper er også omfattet af

forordningen. Som familiemedlemmer betragtes personer, der er omfattet af den foreslåede § 9, stk. 2. Det

bemærkes, at det enkelte familiemedlem selv skal opfylde kriterierne for en ydelse for at opnå ret til ydel-

sen i Danmark. F.eks. skal et familiemedlem for at få ret til sygedagpenge selv opfylde sygedagpengelovens

beskæftigelseskrav. Via EU's aftale med EØS-landene og aftalen mellem EU og Schweiz gælder forordnin-

gens principper også i forhold til borgere fra disse lande og deres familiemedlemmer.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophold, arbejde og opholdsdokumenter

2.1.1. Gældende ret

Betingelserne og begrænsningerne for EU-/EØS-statsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes

og opholde sig frit på medlemsstaternes, herunder Danmarks, område er fastsat i EU-opholdsdirektivet.

Efter EU-opholdsdirektivet har en EU-/EØS-statsborger ret til at opholde sig i en anden medlemsstat i op til

tre måneder uden at skulle opfylde andre betingelser end at være i besiddelse af et pas eller id-kort. Retten

til ophold ud over tre måneder er betinget af, at man er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, ar-

bejdssøgende, udstationeret med henblik på levering af en tjenesteydelse, studerende, pensionist, eller er

selvforsørgende. Disse persongrupper har i medfør af direktivet en selvstændig opholdsret, som bevares så

længe betingelserne herfor er opfyldt. Familiemedlemmer, som ledsager eller tilslutter sig personer med en

selvstændig opholdsret, opnår en afledt ret til ophold.

EU-opholdsdirektivet fastsætter betingelserne for EU-/EØS-statsborgeres adgang til familiesammenføring

og definerer de familiemedlemmer, som uanset nationalitet er omfattet af retten til familiesammenføring.

EU-opholdsdirektivet fastsætter endvidere bestemmelser om en udvidet beskyttelse mod udvisning af EU-

/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer i tilfælde af eksempelvis kriminalitet.

EU-opholdsdirektivet er bl.a. implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om

ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-

opholdsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 305 af 28. marts 2014.

EU-opholdsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 2, stk. 4 og 5, § 46 c og § 46 d i udlændingeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, samt § 2, stk. 3, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Dan-

marks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Samarbejdsområde, som ændret ved lov nr. 264 af 20. april

2004.

Den udvidede udvisningsbeskyttelse fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 38 og 39 samt af § 26 b i

udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 med senere ændringer (udlændingelo-

ven). Det fremgår heraf, at udlændinge omfattet af EU-reglerne alene kan udvises i overensstemmelse med

de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.

Kompetencen til at træffe afgørelser i sager efter EU-opholdsbekendtgørelsen ligger i dag hos Statsforvalt-

ningen med klageadgang til Udlændingestyrelsen, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 33 og 34. Som følge

af nedlæggelsen af Statsforvaltningen skal disse opgaver overføres til en anden myndighed. Udlændinge- og

integrationsministeren har den 28. november 2018 fremsat et lovforslag (lovforslag nr. L 118 af 28. novem-

ber 2018 om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret, lovforslag nr. L 118), hvori det bl.a.

foreslås, at kompetencen til at behandle sager om opholdsret efter EU-reglerne pr. 1. april 2019 overgår til

Styrelsen for International Rekruttering og Integration med klageadgang til Udlændingenævnet. Det frem-

går endvidere af lovforslaget, at udlændingelovens § 46 c, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager vedrørende udlændinge, der er om-

fattet af EU-reglerne, foreslås ophævet, og at EU-opholdsbekendtgørelsen, såfremt lovforslag nr. L 118

bliver vedtaget, vil blive ændret i overensstemmelse hermed, jf. Folketingstidende 2018/2019, tillæg A, L

118 som fremsat, side 30 ff. Det vil bl.a. indebære, at kompetence- og klagereglerne ikke længere vil frem-

gå af EU-opholdsbekendtgørelsen, men af udlændingeloven. Der er derfor behov for at fastsætte kompe-

tence- og klageregler i denne lov.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet har ret til at arbejde og opholde

sig i Danmark i henhold til reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen, mister med fortabelsen af deres unions-

borgerskab alle rettigheder efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Tilsvarende gælder for deres familiemed-

lemmer.

Det betyder bl.a., at de vil skulle ansøge om arbejds- og opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens

regler på lige fod med andre tredjelandsstatsborgere, medmindre andet bestemmes.

EU-/EØS-statsborgere er ikke udelukket fra at ansøge om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Det er dog Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de statsborgere fra Det Forenede Konge-

rige og deres familiemedlemmer, der i dag opholder sig i Danmark, for størstedelens vedkommende ophol-

der sig her på grundlag af EU-opholdsbekendtgørelsens regler. EU-opholdsbekendtgørelsen giver generelt

EU-/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer adgang til ophold og arbejde her i landet på lempeligere

vilkår end udlændingelovens regler. Hvis EU-/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer opfylder betin-

gelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen om ret til ophold efter reglerne om fri bevægelighed, har de således

ret til at tage ophold og arbejde i Danmark uden krav om opholds- og arbejdstilladelse. Hvis Det Forenede

Kongerige forlader EU uden en aftale, vil det derfor have mærkbare konsekvenser for statsborgere fra Det

Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, der i dag opholder sig eller arbejder lovligt i Danmark i

medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, idet denne ret bortfalder. Det bemærkes i den forbindelse, at de

berørte personer i mange tilfælde vil have opholdt sig i Danmark i mange år og have opbygget en stærk

tilknytning til landet.

Der er derfor et særligt hensyn at tage til de statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemed-

lemmer, der på udtrædelsestidspunktet udøver retten til fri bevægelighed her i landet, idet de vil miste

deres nuværende opholdsgrundlag.

Det er samtidig usikkert, hvor mange af de ca. 18.500 herboende statsborgere fra Det Forenede Kongerige,

der aktuelt ville opfylde kravene for opholds- og arbejdstilladelse i medfør af de opholdsordninger, der er

fastsat i udlændingeloven.

For at afbøde konsekvenserne for de berørte personer foreslås det, at alle rettigheder efter EU-

opholdsbekendtgørelsen med enkelte undtagelser videreføres for de pågældende. Videreførelsen indebæ-

rer, at de berørte personer kan undlade at ansøge om et nyt opholdsgrundlag efter udlændingelovens reg-

ler, og at de fortsat stilles, som om de var EU-/EØS-statsborgere. Det bemærkes, at eventuelle senere æn-

dringer af EU-opholdsbekendtgørelsen også vil finde anvendelse på statsborgere fra Det Forenede Kongeri-

ge og deres familiemedlemmer, der har ret til ophold efter denne lov. Som det fremgår af pkt. 1.1 er det

hensigten, at den løsning, som loven er udtryk for, skal være midlertidig.

For at sikre, at de sagsbehandlende myndigheder fortsat kan behandle sager om udstedelse, inddragelse og

bortfald af registreringsbeviser og opholdskort vedrørende personer omfattet af denne lov på samme måde

som i dag og som i øvrige sager om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen, foreslås det endvidere, at

de bestemmelser i udlændingeloven, som relaterer sig til myndighedernes administrative behandling af

sagerne, også skal finde anvendelse på sager efter denne lov.

2.1.2.1.

Anvendelsesområde

Det foreslås, at lovens anvendelsesområde begrænses til statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som på

udtrædelsestidspunktet udøver retten til fri bevægelighed i Danmark i overensstemmelse med EU-

opholdsbekendtgørelsens bestemmelser, samt deres familiemedlemmer.

Grænsearbejdere fra Det Forenede Kongerige, som på udtrædelsestidspunktet bor i et andet EU-/EØS-land

eller i Det Forenede Kongerige, og som arbejder i Danmark, vil også være omfattet af loven, og vil som hidtil

kunne arbejde i Danmark uden krav om arbejdstilladelse.

Det samme gælder personer, som på udtrædelsestidspunktet er udstationeret fra Det Forenede Kongerige i

Danmark med henblik på at levere en tjenesteydelse i Danmark på vegne af en tjenesteyder, der er etable-

ret i Det Forenede Kongerige, uanset de pågældendes nationalitet. Sådanne udstationeringer kan fortsætte

efter udtrædelsestidspunktet og færdiggøres som planlagt. Udstationering, som påbegyndes efter udtræ-

delsestidspunktet, vil skulle ske i henhold til udlændingelovens regler.

EU-opholdsbekendtgørelsens familiedefinition foreslås videreført. Det betyder, at de berettigede familie-

medlemmer vil omfatte den samme personkreds som hidtil, idet det dog alene er det etablerede familieliv

på udtrædelsestidspunktet, der beskyttes. Eksempelvis vil en ansøgning om familiesammenføring på bag-

grund af familieliv etableret efter udtrædelsestidspunktet skulle behandles efter udlændingelovens regler.

Børn, som fødes eller adopteres retmæssigt af personer omfattet af loven efter udtrædelsestidspunktet, vil

dog fortsat aflede rettigheder af den herboende statsborger fra Det Forenede Kongerige i henhold til EU-

opholdsbekendtgørelsen på samme måde som i dag, hvis hovedpersonen har rettigheder efter EU-

opholdsbekendtgørelsen på tidspunktet for fødslen eller adoptionen.

2.1.2.2.

Den udvidede udvisningsbeskyttelse

Det foreslås, at den udvidede udvisningsbeskyttelse efter EU-reglerne ikke videreføres for statsborgere fra

Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, hvis det forhold, der kan begrunde udvisning, er be-

gået efter udtrædelsestidspunktet. Den udvidede udvisningsbeskyttelse vil således fortsat gælde for for-

hold, der er begået før udtrædelsestidspunktet. Det hænger sammen med, at statsborgere fra Det Forene-

de Kongerige og deres familiemedlemmer på det tidspunkt fortsat var omfattet af EU-reglerne.

Baggrunden for forslaget om at afskære den udvidede udvisningsbeskyttelse er, at de særlige hensyn, som

gør sig gældende i forhold til videreførelsen af øvrige rettigheder efter EU-retten, ikke gør sig gældende i

forhold til adfærd, der kan begrunde en udvisning af Danmark. Forslaget er således i overensstemmelse

med regeringens politik, hvorefter kriminelle udlændinge generelt og i videst muligt omfang skal kunne

udvises af Danmark.

2.1.2.3.

Opholdsdokumenter/bevis for ophold

Den foreslåede generelle videreførelse af EU-reglerne om fri bevægelighed for så vidt angår statsborgere

fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer indebærer, at allerede udstedte registreringsbevi-

ser og opholdskort til statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer fortsat vil kun-

ne anvendes efter udtrædelsestidspunktet. Videreførelsen af EU-opholdsbekendtgørelsen indebærer end-

videre, at personer omfattet af loven, som endnu ikke har fået udstedt opholdsdokumenter på udtrædel-

sestidspunktet, også vil kunne få udstedt disse dokumenter efter udtrædelsestidspunktet.

Opholdsdokumenter til personer omfattet af lovforslaget forventes imidlertid på et tidspunkt at skulle er-

stattes af opholdskort, som lever op til EU-reglerne om opholdskort til tredjelandsstatsborgere, herunder i

forhold til brug af biometri og øvrige sikkerhedselementer. Statsborgere fra Det Forenede Kongerige kan i

dag i medfør af EU-retten indrejse i Danmark og andre EU-/EØS-lande uden krav om forevisning af en op-

holdstilladelse. Når Det Forenede Kongerige forlader EU, vil dets statsborgere blive tredjelandsstatsborge-

re. De vil dermed skulle opfylde visse betingelser for at kunne indrejse. I Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 399/2016/EU af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengræn-

sekodeks) fastsættes regler om grænsekontrol af personer, der krydser de ydre grænser. Efter Schengen-

grænsekodeks artikel 8, stk. 3, skal tredjelandsstatsborgere underkastes en ind- og udrejsekontrol, som

bl.a. omfatter kontrol af indrejsebetingelserne i Schengengrænsekodeks artikel 6, stk. 1, herunder af f.eks.

opholdstilladelser. Efter S he ge græ sekodeks artikel , r. 6, forstås ved opholdstilladelse l.a. ”alle

opholdstilladelser, der udstedes af medlemsstaterne i henhold til den ensartede udformning, som er fastsat

i Rådets forord

i g EF r.

”,

som er meddelt og offentliggjort i henhold til Schengengrænseko-

deks artikel 39.

EU-Kommissionen har på et seminar om Det Forenede Kongeriges udtræden den 20. december 2018 op-

fordret medlemsstaterne til at give meddelelse i medfør af Schengengrænsekodeks artikel 39 om de doku-

menter, som de vil udstede til statsborgere fra Det Forenede Kongerige. Med de nuværende dokumenter,

som udstedes i brevform eller kortform til EU-/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer uden biome-

tri eller andre sikkerhedselementer, og som har antaget mange forskellige former over tid, kan det blive

vanskeligt for den enkelte at bevise, at den pågældende tilhører den særlige gruppe af statsborgere fra Det

Forenede Kongerige, som nyder særlige rettigheder i Danmark. Det gælder navnlig i forbindelse med rejse

over de ydre grænser. Et ensartet udformet opholdskort, der opfylder kravene i Rådets forordning

1030/2002/EF af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere

med senere ændringer (forordning 1030/2002/EF), vil imidlertid facilitere indrejse til Danmark og andre EU-

/EØS-lande for de pågældende.

Henset til usikkerheden om situationen efter udtrædelsen, herunder hvilke krav der måtte følge af eventu-

elle initiativer fra EU, er det hensigtsmæssigt at henlægge den endelige beslutning om et krav om nye op-

holdsdokumenter til et senere tidspunkt. Derfor foreslås der i loven indsat en bemyndigelsesbestemmelse,

hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om krav

om opholdsdokumenter til statsborgere i Det Forenede Kongerige, samt deres familiemedlemmer, herun-

der om ansøgningsprocedurer, ansøgnings- og sagsbehandlingsfrister, betaling af gebyr for udstedelse af

sådanne dokumenter og om udfasning af allerede udstedte EU-opholdsdokumenter m.v. Det foreslås end-

videre, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilken myndighed der kan træffe afgørelse om

udstedelse og inddragelse af opholdsdokumenter, samt om klageadgang m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen indsættes for at kunne sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, samt

deres familiemedlemmer, kun midlertidigt opholder sig her i landet på baggrund af dokumenter, der er

udstedt i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen. Udstedelse af opholdskort vil samtidig facilitere ind- og

udrejse for de pågældende. Det format, der er fast i forordning 1030/2002/EF anvendes i dag til alle tredje-

landsstatsborgere, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, herunder på asyl-, familiesam-

menførings-, erhvervs- og studieområdet. Kortet indeholder biometriske kendetegn i form af personfoto-

grafi og fingeraftryk. Anvendelsen af dette format til et opholdskort vurderes derfor at ville øge dokument-

sikkerheden og lette kontrollen med dokumenterne ved hjælp af biometri.

Det bemærkes, at EU-Kommissionen den 13. november 2018 har fremsat forslag om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning 529/2001/EU af 15. marts 2001 om fastlæggelsen af listen over de tred-

jelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de

tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav, med henblik på visumfrihed for statsborgere i Det

Forenede Kongerige. Hvis forslaget vedtages, vil statsborgere i Det Forenede Kongerige være undtaget fra

kravet om visumpligt, når de rejser til EU med henblik på korttidsophold (højst 90 dages ophold i en 180

dages periode).

2.1.2.4.

Tidsubegrænset ophold

Lovforslaget indebærer også, at EU-opholdsbekendtgørelsens regler om erhvervelse af ret til tidsubegræn-

set ophold i Danmark vil gælde for personer, som er omfattet af lovforslaget, og som efter udtrædelses-

tidspunktet opfylder betingelserne herfor.

2.1.2.5.

Kompetence- og klageregler

Udlændinge- og integrationsministeren har som nævnt under pkt. 2.1.1 fremsat et lovforslag, jf. lovforslag

nr. L 118 af 28. november 2018 om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret. hvorefter

kompetencen til at behandle sager efter EU-opholdsbekendtgørelsen pr. 1. april 2019 overgår fra Statsfor-

valtningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med klageadgang til Udlændingenæv-

net. Med henblik på at sikre, at det er de samme myndigheder, som behandler alle sager om opholdsret

efter EU-opholdsbekendtgørelsen, og idet kompetence- og klageregler fremover ikke længere vil fremgå af

EU-opholdsbekendtgørelsen, foreslås en bestemmelse indsat, hvorefter sager efter dette lovforslag be-

handles af de samme myndigheder, som skal behandle øvrige sager om opholdsret efter EU-reglerne om fri

bevægelighed.

Såfremt udtrædelsestidspunktet ligger tidsmæssigt før kompetencen måtte blive overført fra Statsforvalt-

ningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, er der i den foreslåede § 32 hjemmel til, at

de kompetence- og klageregler, der skal finde anvendelse på sager efter dette lovforslag, kan sættes i kraft

samtidig med bestemmelserne herom i lovforslag nr. L 118.

2.2. Medregning af perioder ved vurdering af retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselslo-

ven, arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse ef-

ter lov om en børne- og ungeydelse, børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag og kompensation efter lov om arbejdsskadesikring

2.2.1. Gældende ret

I kraft af sammenlægningsprincippet tages der for EU-/EØS-statsborgere hensyn til pågældendes beskæfti-

gelses-, bopæls- eller forsikringsperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat ved vurderingen af

deres eventuelle ret til sociale sikringsydelser i Danmark. Der henvises til pkt. 1.3.2 for en nærmere beskri-

velse af sammenlægningsprincippet efter forordning 883/2004/EF.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

EU-/EØS-statsborgere (herunder danskere) vil fortsat efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU kunne

medregne perioder (beskæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder) fra Det Forenede Kongerige tilbage-

lagt før Det Forenede Kongeriges udtræden. Det følger direkte af EU-retten. Derimod vil de ikke kunne

medregne perioder efter Det Forenede Kongeriges udtræden, da Det Forenede Kongerige herefter vil være

et tredjeland.

Statsborgere i Det Forenede Kongerige vil ikke længere være EU-/EØS-statsborgere, men tredjelandsborge-

re, og dermed kan der rejses tvivl om, i hvilket omfang de direkte på grundlag af EU-retten vil kunne med-

regne perioder fra et EU-/EØS-land, herunder fra Det Forenede Kongerige til optjening af retten til ydelser

efter de danske regler.

Det foreslås, at for danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i

Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, herunder grænsearbejdere, der på udtrædelsestids-

punktet har bopæl i Danmark og arbejder i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer, opgø-

res retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse samt børnetil-

skud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om EU-retten finder anven-

delse ved opgørelsen i forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder eller perioder med selv-

stændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige.

Overgangsordningen skal sikre, at danskere, der som arbejdstagere m.v. efter EU-retten opholder sig i Det

Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, ikke mister rettigheder, fordi de flytter tilbage til Danmark

i løbet af den midlertidige overgangsperiode. Deres ret til at medregne beskæftigelses-, bopæls- eller for-

sikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige ved vur-

deringen af en efterfølgende ansøgning i Danmark om en af de opregnede ydelser videreføres således i

overgangsperioden. Det samme gælder for andre EU-/EØS-statsborgere end danskere, og ligeledes for fa-

miliemedlemmer til danskere og andre EU-/EØS-statsborgere.

Den foreslåede ordning vil således betyde, at der vil kunne medregnes perioder fra Det Forenede Kongerige

både før og efter udtrædelsestidspunktet ved opgørelsen af, om personen opfylder kravene for at kunne få

ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v., børne- og ungeydelser efter lov om en børne- og ungeydelse og børnetilskud efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås endvidere, at for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed

i Danmark på udtrædelsestidspunktet, herunder grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet har bo-

pæl i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark og arbejder i Danmark, samt deres

familiemedlemmer, opgøres retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejdsløsheds-

dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og un-

geydelse samt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om

EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder

eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige eller andet EU-/EØS-land

end Danmark, når perioderne ligger før udtrædelsestidspunktet. Familiemedlemmer, der indrejser til Dan-

mark med henblik på fast ophold efter udtrædelsestidspunktet, kan medregne perioder frem til den dato,

hvor de indrejser til Danmark.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige tages perioder med skadelige påvirkninger før udtrædelsestids-

punktet fra Det Forenede Kongerige eller andet EU-/EØS-land end Danmark desuden i betragtning ved op-

gørelsen af den samlede udsættelsesperiode i forbindelse med behandlingen af anmeldelser om erhvervs-

sygdomme efter lov om arbejdsskadesikring.

Overgangsordningen skal sikre ret til medregning af perioder ved vurderingen af en efterfølgende ansøg-

ning i Danmark om en af de opregnede ydelser for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig

lovligt i Danmark på udtrædelsestidspunktet, samt deres familiemedlemmer, på samme måde som for dan-

skere, dog kun for så vidt angår perioder før udtrædelsestidspunktet. Deres ret til at medregne beskæfti-

gelses-, bopæls- eller forsikringsperioder fra Det Forenede Kongerige ved vurderingen af en efterfølgende

ansøgning i Danmark om en af de opregnede ydelser videreføres således i overgangsperioden for så vidt

angår perioder inden Det Forenede Kongeriges udtræden. Ordningen betyder således, at for denne person-

kreds kan der ved opgørelsen af retten til de ovenfor nævnte ydelser kun medregnes perioder fra Det For-

enede Kongerige og andre EU-/EØS-lande forud for udtrædelsestidspunktet.

Særligt i forhold til social pension henvises til pkt. 2.6, og for efterløn til pkt. 2.8 i de almindelige bemærk-

ninger.

2.3. Lov om aktiv socialpolitik

2.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler har enhver, der opholder sig lovligt her i landet, ret til hjælp efter lov om aktiv social-

politik, hvis pågældende opfylder betingelserne i §§ 3 og 11 i lov om aktiv socialpolitik. Det er bl.a. en be-

tingelse for at få hjælp, at man har været ude for en social begivenhed, der har bevirket, at man ikke kan

forsørge sig selv og sin familie, og at man ikke modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet,

jf. 11, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er desuden betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i lan-

det i sammenlagt 9 år inden for de sidste 10 år, samt af et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 må-

neders ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Tilsvarende gælder for ret til revalide-

ringsydelse og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke

kan få social pension på grund af reglerne om optjening. Personer, der ikke opfylder opholds- og beskæfti-

gelseskravet, vil kunne modtage integrationsydelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Per-

soner der modtager fuld førtidspension, men som ikke opfylder opholdskravet, vil herudover højst kunne

suppleres op til integrationsydelsesniveau.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10, gælder opholds- og beskæftigelseskravet imidlertid ikke for EU-

/EØS-statsborgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettiget til hjælp. EU-/EØS-statsborgere, der har

ophold som arbejdstagere, har efter forordning 492/2011/EU ret til samme sociale fordele som værtssta-

tens egne borgere. EU-/EØS-statsborgere med arbejdstagerstatus vil således ikke skulle opfylde opholds- og

beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlem-

mer afleder deres ret fra hovedpersonen, og vil således have samme ret til ydelser efter lov om aktiv soci-

alpolitik som hovedpersonen.

Som følge heraf kan også danske statsborgere i kraft af EU-retten være berettiget til hjælp, når de vender

tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk

statsborger opnår arbejdstagerstatus, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked

efter dennes tilbagevenden til Danmark, og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset for vandrende

arbejdstager efter EU-retten.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, der opholder sig lovligt i Danmark in-

den udtrædelsestidspunktet, vil efter udtræden af EU ikke længere være EU-/EØS-statsborgere, men tred-

jelandsborgere, og dermed vil de skulle opfylde et opholds- og beskæftigelseskrav for at have fuld ret til

sociale ydelser, herunder f.eks. kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Den foreslåede ordning vil betyde, at statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer,

som opholder sig lovligt i Danmark inden udtrædelsestidspunktet, fortsat stilles som EU-/EØS-statsborgere

efter udtrædelsestidspunktet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Statsborgere i Det Forenede

Kongerige, der kommer til Danmark efter udtrædelsestidspunktet samt deres medfølgende familier, vil ikke

længere være omfattet af de EU-retlige regler og vil blive stillet som tredjelandsborgere. De skal som tred-

jelandsborgere opfylde et opholds- og beskæftigelseskrav for at have fuld ret til sociale ydelser, herunder

f.eks. kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet har et lovligt ophold efter EU-

retten, og deres medfølgende familiemedlemmer, sikres herved at kunne bevare fuld ret til sociale ydelser.

Danske statsborgere bør således heller ikke miste rettigheder som følge af, at de er rejst til Det Forenede

Kongerige under dets EU-medlemskab. Af hensyn til ligebehandling bør det også gælde for andre EU-/EØS-

statsborgere. Det vil sige, at danske statsborgere og øvrige EU-/EØS-statsborgere, der har gjort brug af ar-

bejdskraftens fri bevægelighed, ligeledes kan komme fra Det Forenede Kongerige før og efter udtrædelses-

tidspunktet og stadig være vandrende arbejdstagere og dermed bevare retten til en række sociale ydelser

her i landet.

Den foreslåede ordning vil i forhold til kontanthjælp og uddannelseshjælp betyde, at statsborgere i Det

Forenede Kongerige, der har et lovligt ophold i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og deres familiemed-

lemmer, vil blive stillet som EU-/EØS-statsborgere, og de vil derfor, hvis de opfylder betingelserne herfor,

have fuld ret til sociale ydelser uanset varigheden af deres ophold.

Den foreslåede ordning vil ligeledes gælde for danske statsborgere i det omfang, disse er omfattet af EU-

reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Det betyder, at EU-/EØS-statsborgere, herunder også dan-

ske statsborgere, samt deres familiemedlemmer, der efter en periode i et andet EU-/EØS-land eller Det

Forenede Kongerige, f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage

uddannelses- eller kontanthjælp uanset opholds- og beskæftigelseskrav i lov om aktiv socialpolitik.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land eller

Det Forenede Kongerige, hverken opfylder opholdskravet eller har opnået eller bevaret arbejdstagerstatus,

kan alligevel have ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknyt-

ning til Danmark.

Med den foreslåede ordning vil statsborgere i Det Forenede Kongerige, der kommer til Danmark efter ud-

trædelsestidspunktet, og deres familiemedlemmer ikke kunne anses som vandrende arbejdstagere, og vil

derfor skulle opfylde et opholds- og beskæftigelseskrav efter lov om aktiv socialpolitik for at få ret til ud-

dannelses- eller kontanthjælp.

2.4. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

2.4.1. Gældende ret

Det følger af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at retten til udbetaling af bør-

netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er betinget af en række krav i forhold til forudgående

bopæl og beskæftigelse i Danmark. Børnetilskud er omfattet af forordning 883/2004/EF. For nærmere for-

klaring om sammenlægningsprincippet i forordning 883/2004/EF henvises der til pkt. 1.3.2 om sociale sik-

ringsydelser.

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag er derimod ikke omfattet af forordning 883/2004/EF. De EU-retlige

principper, herunder ligebehandlingsprincippet betyder, at i det omfang en EU-/EØS-statsborger er beretti-

get til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, er det ikke foreneligt med EU-retten at stille krav om forudgå-

ende bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det fremgår således af § 5 a, stk. 3, i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at optjeningsprincippet i lovens § 5 a, ikke gælder for borgere fra et

EU-/EØS-land eller Schweiz, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til ydelsen.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4.2.1. Børnetilskud

Den midlertidige overgangsordning skal sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig

lovligt i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og at danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere, der

udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, fremover stadig

kan medregne beskæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed

tilbagelagt i Det Forenede Kongerige ved opgørelsen af retten til børnetilskud efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

For danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede

Kongerige på udtrædelsestidspunktet, samt deres familiemedlemmer, vil den foreslåede ordning betyde, at

retten til børnetilskud opgøres, som om EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæfti-

gelses-, bopæls- eller forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det For-

enede Kongerige. Det samme gør sig gældende for grænsegængere, der på udtrædelsestidspunktet har

bopæl i Danmark og arbejder i Det Forenede Kongerige.

Den foreslåede ordning vil således i forhold til en dansk statsborger eller en EU-/EØS-statsborger, der havde

ophold i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, og som flytter til Danmark efter Det Forenede

Kongeriges udtræden af EU, betyde, at der vil kunne medregnes perioder fra Det Forenede Kongerige både

før og efter udtrædelsestidspunktet ved opgørelsen af, om personen opfylder kravet til at få børnetilskud

efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, herunder hvorvidt personen har ret til

den fulde ydelse.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark på udtrædel-

sestidspunktet samt deres familiemedlemmer, vil den foreslåede ordning betyde, at retten til børnetilskud

vil skulle opgøres, som om EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigelses, bopæls-

eller forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige

eller et andet EU-/EØS-land end Danmark, når perioderne er før udtrædelsestidspunktet. Det samme gør

sig gældende for grænsegængere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i Det Forenede Kongerige eller

et andet EU-/EØS-land end Danmark, og som arbejder i Danmark.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed i Danmark senest

på udtrædelsestidspunktet og fortsat udøver denne ret, vil perioder inden udtrædelsestids-punktet således

kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelses- og bopælskravene. Familiemedlemmer til statsborgere i

Det Forenede Kongerige, der kommer til Danmark efter udtrædelsestidspunktet, vil dog kunne medregne

perioder indtil den dato, hvor de kommer til Danmark.

Det bemærkes, at med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil Det Forenede Kongerige efter udtræ-

delsestidspunktet ikke længere være omfattet af forordning 883/2004/EF, hvorfor der alene vil kunne ud-

betales børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag for børn, for hvem

betingelsen i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om, at barnet opholder sig her i

landet, er opfyldt.

2.4.2.2. Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Den midlertidige overgangsordning skal sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig

lovligt i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere, der

udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet og herefter rejser til

Danmark, ikke mister retten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark på udtrædel-

sestidspunktet, samt deres medfølgende familiemedlemmer, vil den foreslåede ordning betyde, at de vil

skulle sidestilles med EU-/EØS-statsborgere i relation til retten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

For danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere samt deres familiemedlemmer, der udøver retten til fri

bevægelighed i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet og herefter indrejser til Danmark, vil

den foreslåede ordning betyde, at disse vil have ret til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om EU-

retten finder anvendelse, idet ophold i Det Forenede Kongerige efter udtrædelsestidspunktet sidestilles

med ophold i et EU-/EØS-land.

For at sikre at rettighederne i den midlertidige ordning svarer til de foreslåede regler om børnetilskud, fore-

slås det, at der alene kan udbetales forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag for børn, for hvem lovens betingelser om, at barnet opholder sig her i

landet, er opfyldt.

2.5. Lov om en børne- og ungeydelse

2.5.1. Gældende ret

Det følger af lov om en børne- og ungeydelse, at retten til udbetaling af børne- og ungeydelse er betinget af

en række krav i forhold til forudgående bopæl og beskæftigelse i Danmark. Børne- og ungeydelsen er om-

fattet af forordning 883/2004/EF. For nærmere forklaring om sammenlægningsprincippet i forordning

883/2004/EF henvises der til pkt. 1.3.2 om sociale sikringsydelser.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For ret til børne- og ungeydelse gælder de samme optjeningsprincipper som for ret til børnetilskud efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og de samme EU-retlige principper gælder.

Den midlertidige overgangsordning skal sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig

lovligt i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og at danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere, der

udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, fremover stadig

skal kunne medregne beskæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virk-

somhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige ved opgørelsen af retten til børne- og ungeydelse.

For danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede

Kongerige på udtrædelsestidspunktet samt deres familiemedlemmer, vil den foreslåede ordning betyde, at

retten til børne- og ungeydelse vil skulle opgøres, som om EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i

forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede

Kongerige. Det samme gør sig gældende for grænsegængere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i

Danmark og arbejder i Det Forenede Kongerige.

Den foreslåede ordning vil således i forhold til en dansk statsborger eller en EU-/EØS-statsborger, der havde

ophold i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, og som flytter til Danmark efter Det Forenede

Kongeriges udtræden af EU, betyde, at der vil kunne medregnes perioder fra Det Forenede Kongerige både

før og efter udtrædelsestidspunktet ved opgørelsen af, om personen opfylder kravet til at få børne- og un-

geydelse, herunder hvorvidt personen har ret til den fulde ydelse.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark på udtrædel-

sestidspunktet samt deres familiemedlemmer, vil den foreslåede ordning betyde, at retten til børne- og

ungeydelse vil skulle opgøres, som om EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigel-

ses, bopæls- eller forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede

Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark, når perioderne er før udtrædelsestidspunktet. Det

samme gør sig gældende for grænsegængere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i Det Forenede

Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark, og som arbejder i Danmark.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har udøvet deres ret til fri bevægelighed i Danmark senest

på udtrædelsestidspunktet og fortsat udøver denne ret, vil perioder inden udtrædelsestidspunktet således

kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelses- og bopælskravene. Familiemedlemmer til statsborgere i

Det Forenede Kongerige, der kommer til Danmark efter udtrædelsestidspunktet, vil dog kunne medregne

perioder indtil den dato, hvor de kommer til Danmark.

Det bemærkes, at med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil Det Forenede Kongerige efter udtræ-

delsestidspunktet ikke længere være omfattet af forordning 883/2004/EF, hvorfor der alene vil kunne ud-

betales børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse, for hvem lovens betingelser om at

barnet opholder sig her i landet, er opfyldt.

2.6. Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensi-

on m.v.

2.6.1. Gældende ret

Social pension er en social sikringsydelse, der er omfattet af forordning 883/2004/EF. Social pension kan

ydes i form af folkepension eller førtidspension (ny ordning fra 2003) efter lov om social pension eller før-

tidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v. (gammel ordning).

Folkepension tilkendes og udbetales til personer, som har nået folkepensionsalderen, og som i øvrigt opfyl-

der betingelserne herfor. Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse til personer, der har fået tilkendt

førtidspension som følge af varigt nedsat arbejdsevne (ny ordning) eller erhvervsevne (gammel ordning), og

som i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Den sociale pension sikrer disse pensionister et løbende forsør-

gelsesgrundlag.

Der er en række grundlæggende betingelser for ret til folke- og førtidspension. Retten er betinget af dansk

indfødsret, fast bopæl i Danmark og af mindst 3 års bopæl her i riget i optjeningsperioden mellem det fyld-

te 15. år og folkepensionsalderen. For førtidspension er optjeningsperioden mellem det fyldte 15. år til

tilkendelsen af pensionen.

Der gælder dog en række undtagelser hertil. Disse undtagelser fremgår af de sociale pensionslove, forord-

ning 883/2004/EF, Nordisk Konvention om Social Sikring og overenskomster, som Danmark har indgået

med andre lande.

Efter de sociale pensionslove er indfødsretskravet fraveget for personer, der har haft fast bopæl her i riget i

mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det

tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, dog senest ved folkepensionsalderen. Indfødsretskravet er endvidere

fraveget for udlændinge, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven.

Efter de sociale pensionslove indebærer bopælskravet, at retten til pension er betinget af, at modtageren

har fast bopæl i Danmark både ved tilkendelsen og udbetaling af pensionen. Personer med dansk indføds-

ret kan dog få tilkendt folkepension, når den pågældende har haft fast bopæl her i riget i 30 år i optjenings-

perioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Personer kan medtage en tilkendt folke- eller før-

tidspension ved bopæl i udlandet, når pensionisten efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i

mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopæls-

kravet skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, dog senest ved folke-

pensionsalderen. Herudover er der en mulighed for, når særlige omstændigheder taler for det, at tillade at

en pensionist kan modtage en tilkendt pension ved bopæl i udlandet, det vil sige uden for Danmark. Folke-

og førtidspensionens pensionstillæg kan ikke udbetales ved bopæl i udlandet. For førtidspensionister efter

lov om social pension kan førtidspensionen, bortset fra førtidspensionens pensionstillæg, modtages ved

bopæl i udlandet.

Forordning 883/2004/EF indebærer endvidere en række fravigelser af bestemmelser i de danske pensions-

love, for personer omfattet af EU-retten som følge af de grundlæggende EU-principper for tilkendelse af

sociale sikringsydelser:

Ligebehandlingsprincippet indebærer bl.a., at en person, der efter forordningens bestemmelser har optjent

ret til dansk pension, kan få udbetalt pensionen i udlandet på samme betingelser, som en dansk statsborger

kan.

Sammenlægningsprincippet indebærer, at det som udgangspunkt er muligt at sammenlægge danske optje-

ningsperioder med perioder, hvor der er optjent ret til pension i andre medlemslande for dermed at opfyl-

de 3 års kravet i pensionslovene.

Forord i ge s pri ip o pro rata te poris ereg i g etyder e ereg i g ”i forhold til tide ”. E pe si-

onist skal kunne sammenstykke en hel pension af flere brøkpensioner udregnet proportionalt i forhold til

de optjeningsperioder, som pågældende har haft i et medlemsland.

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at medmindre andet er fastsat i forordningen må kontantydelser,

som en person har krav på efter lovgivningen i et medlemsland eller efter forordningen, ikke nedsættes,

ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges med den begrundelse, at pågældende er bosat i et an-

det medlemsland end det, hvor den udbetalende institution er beliggende. Danmark har dog undtaget visse

ikke-erhvervsaktive personer fra forordningens eksportabilitetsprincip.

2.6.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil Det Forenede Kongerige ikke længere være omfattet af

forordning 883/2004/EF. Det vil som udgangspunkt betyde, at de rettigheder til social pension, som danske

statsborgere, statsborgere i et EU-/EØS-land og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familie-

medlemmer, har efter forordningen, bortfalder, og statsborgere i Det Forenede Kongerige bliver betragtet

som tredjelandsborgere og mister deres rettigheder efter forordningen til dansk social pension.

Optjente og tilkendte sociale pensioner er varige forsørgelsesydelser, som pensionisterne har en berettiget

forventning om fortsat at kunne modtage. Tilsvarende har personer, der endnu ikke har fået tilkendt folke-

pension eller førtidspensionen en berettiget forventning om, at en allerede optjent ret efter de gældende

regler til social pension på baggrund af bopæl eller beskæftigelse i Danmark også fremover vil kunne udløse

en social pension.

Med dette lovforslag er der tale om midlertidigt at løse den ændrede og ugunstige situation, der opstår for

ret til dansk social pension, som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og dermed også af for-

ordning 883/2004/EF. Nogle danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede

Kongerige samt deres familiemedlemmer kan ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, risikere at

miste retten til dansk social pension.

Under hensyn til at social pension er en varig forsørgelsesydelse, og at der med lovforslaget er tale om en

lov, der skal gælde midlertidigt, indtil der findes en endelig løsning, som følge af Det Forenede Kongeriges

udtræden af EU, foreslås det som udgangspunkt, at status quo bevares i forhold til optjente pensionsret-

tigheder på udtrædelsestidspunktet efter lov om social pension, som om Det Forenede Kongerige fortsat er

et EU-land. Derved vil gældende regler i forhold til optjening, tilkendelse og udbetaling af social pension

som udgangspunkt blive bevaret, som om Det Forenede Kongerige fortsat er omfattet af forordning

883/2004/EF.

Det foreslås på den baggrund, at danske statsborgere, statsborgere i et EU-/EØS-land og statsborgere i Det

Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer, der på udtrædelsestidspunktet er tilkendt pension

efter pensionslovene, vil bevare retten til den tilkendte pension, som om Det Forenede Kongerige fortsat er

et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse, og de vil dermed fortsat have ret til at få udbetalt pension

på samme vilkår som hidtil.

Det foreslås endvidere, at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kon-

gerige samt deres familiemedlemmer, der ved udtrædelsestidspunktet har optjent ret til social pension

efter lov om social pension, vil bevare retten til den optjente pension og til fortsat at optjene ret til pension,

som om Det Forenede Kongerige fortsat er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse.

Forslaget betyder, at personer i den nævnte persongruppe, der allerede har optjent ret til folkepension

eller førtidspension efter de danske pensionslove, herunder hvor EU-retten hidtil har fundet anvendelse i

forhold til opfyldelse af betingelserne for ret til pensionen, herunder ligestilling, sammenlægning, forsik-

ringsperioder, eksportabilitet m.v., fortsat vil have ret til den optjente pension, som om Det Forenede Kon-

gerige fortsat vil være et EU-land, og EU-retten vil finde anvendelse. Herefter vil personer i den nævnte

målgruppe, der før udtrædelsestidspunktet har optjent ret til dansk social pension, bevare denne ret, som

om Det Forenede Kongerige vil være et EU-land, og EU-retten vil finde anvendelse. Det indebærer f.eks., at

en statsborger fra Det Forenede Kongerige, der har optjent ret til dansk pension på baggrund af 29 års bo-

pæl i Danmark før udtrædelsestidspunktet, vil kunne få tilkendt og udbetalt den optjente pension fra folke-

pensionsalderen ved bopæl i Det Forenede Kongerige, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land,

og EU-retten finder anvendelse. Det vil sige, at de hidtidige rettigheder bibeholdes efter udtrædelsestids-

punktet.

Forslaget betyder også, at personer i den nævnte målgruppe, der før udtrædelsestidspunktet har optjent

ret til social pension, vil bevare retten til fortsat at optjene til social pension og retten til den sammenlagte

optjente ret til pension, som om Det Forenede Kongerige fortsat er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder

anvendelse. Det indebærer f.eks., at en statsborger i Det Forenede Kongerige, der har optjent ret til dansk

pension på baggrund af 8 års bopæl i Danmark før udtrædelsestidspunktet, og 1 års bopæl i Danmark efter

udtrædelsestidspunktet, vil kunne få tilkendt og udbetalt den optjente pension på baggrund af 9 års bopæl

i Danmark fra folkepensionsalderen ved bopæl i Det Forenede Kongerige, som om Det Forenede Kongerige

fortsat er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse. Det vil sige, at de hidtidige optjente rettigheder

vil blive bibeholdt efter udtrædelsestidspunktet, og når denne person optjener yderligere ret til pension

ved bopæl i Danmark efter udtrædelsestidspunktet, vil de sammenlagte forsikringsperioder behandles, som

om Det Forenede Kongerige fortsat er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse.

For personer, som ikke før udtrædelsestidspunktet har optjent nogen ret til dansk social pension, vil EU-

reglerne ikke finde anvendelse i forhold til retten til at eksportere danske pensionsydelser ved fast bopæl i

Det Forenede Kongerige.

2.7. Lov om individuel boligstøtte

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte omfatter retten for folkepensionister til at modtage

boligydelse for lejere, ejere eller andelshavere samt personer, der har husstandsfællesskab med sådanne,

også personer, der har bopæl i Danmark, men som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension, og

som forordning 883/2004/EF finder anvendelse på.

Retten til boligstøtte efter boligstøttelovens regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har

bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som forordning 883/2004/EF fin-

der anvendelse på.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Det Forenede Kongeriges udtræden vil retten til boligydelse for folkepensionister og boligstøtte til

førtidspensionister ikke længere omfatte tilsvarende udenlandsk pension udbetalt fra Det Forenede Konge-

rige, da forordning 883/2004/EF ikke længere finder anvendelse for disse. Personer, der alene får udbetalt

pension fra Det Forenede Kongerige, og som bor i Danmark, vil således alene kunne få boligsikring, og ikke

boligsikring og boligydelse efter de gunstigere regler for førtidspensionister eller folkepensionister.

Det foreslås derfor, at for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere, statsborgere i Det Forenede Konge-

rige samt deres familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, betragtes pension svarende til folke- eller

førtidspension, der udbetales fra Det Forenede Kongerige, som omfattet af EU-retten ved vurderingen af

ret til boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte som folkepensionist eller førtidspensionist. Det vil be-

tyde, at personer, der ikke har ret til dansk folkepension eller førtidspension i Danmark, men som får udbe-

talt tilsvarende pension fra Det Forenede Kongerige, også efter udtræden i overgangsperioden, vil få ret til

boligstøtte efter de gunstigere regler for folkepensionister og førtidspensionister, hvis de har bopæl i Dan-

mark og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til boligstøtte. Der skal være tale om en tilsvarende pension

udbetalt fra Det Forenede Kongerige, det vil sige svarende til folkepension (alderspension) eller svarende til

førtidspension. Med forslaget videreføres den gældende retstilstand således.

2.8. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsdagpenge og efterløn)

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge karakteriseres som en social sikringsydelse, og dermed gælder forordning

883/2004/EF. Alt arbejde i en medlemsperiode af en dansk arbejdsløshedskasse, herunder arbejde i tredje-

lande, kan medregnes til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet.

Statsborgere i et EU-/EØS-land kan medregne tidligere forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre EU-

/EØS-lande ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse. Det er muligt for et medlem af en a-kasse at tage

til et andet EU-/EØS-land for at søge arbejde og samtidig modtage arbejdsløshedsdagpenge fra Danmark

(eksport af dagpenge) i en periode på 3 måneder. Perioden med danske dagpenge kan ikke forlænges ud

over 3 måneder.

For så vidt angår grænsearbejdere, er disse omfattet af arbejdsløshedsforsikringssystemet i beskæftigelses-

landet. For grænsearbejdere gælder, at personen ved fuld ledighed overflyttes til bopælslandets forsikring

og kan modtage dagpenge fra bopælslandet. En delvis ledig grænsearbejder modtager uanset bopæl ar-

bejdsløshedsdagpenge fra beskæftigelseslandet under forudsætning af, at pågældende stiller sin arbejds-

kraft til rådighed i dette land.

Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge på dimittendvilkår eller på grundlag af aftjening af værne-

pligt, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge til de medlemmer, der har

forsørgelsespligt over for et barn, efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge

til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt.

Udbetaling af dagpenge til en forsørger er efter § 49, stk. 7, og § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v., betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog

ikke for EU-/EØS-statsborgere, hvis barnet opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

2.8.1.2. Efterløn

Efterløn giver personer med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for via a-

kassemedlemskab helt eller delvist at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 5 år før folkepensionsal-

deren. Man skal have bopæl i Danmark eller i et andet EU-/EØS-land for at modtage efterløn.

Generelt er efterlønsordningen undtaget fra sammenlægning, jf. artikel 66 i forordning 883/2004/EF, men

efter nationalt fastsatte regler kan arbejdsløshedsforsikringsperioder under ophold i et andet EU-/EØS-land

i særlige tilfælde medregnes i anciennitetskravet mod efterbetaling af efterlønsbidraget. Efter overgang til

efterløn kan man frit tage ophold i et andet EU-/EØS-land og få udbetalt efterløn. Det er muligt at få udbe-

talt efterløn, hvis man opholder sig uden for EU-/EØS-landene i sammenlagt op til 3 måneder pr. kalender-

år. Hvis opholdet i udlandet uden for EU-/EØS-landene overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages efter-

løn for den periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til efterløn ved ophold ud

over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte. Hvis en efterlønsmodtager tager fast op-

hold uden for EU-/EØS-landene, kan personen ikke modtage efterløn.

Efter de administrativt fastsatte regler kan et medlem, der arbejder i et land uden for EU-/EØS, Schweiz,

Grønland og Færøerne, ikke få udbetalt efterløn, medmindre arbejdet udføres som led i udsendelse for en

dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, kan højst udgøre 3 måneder.

Efter administrativt fastsatte regler kan kun arbejde i EU-/EØS-lande medregnes til opfyldelse af beskæfti-

gelseskravet i udskydelsesreglen. Arbejde i et land uden for EU-/EØS-landene kan kun medregnes, hvis

medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer

m.v., som Danmark er medlem af.

På samme måde kan kun arbejde i EU-/EØS-lande medregnes til optjening af skattefri præmie. Arbejde i et

land uden for EU-/EØS kan kun medregnes til optjening af skattefri præmie, hvis medlemmet er udsendt for

en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer m.v., som Danmark er med-

lem af.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.2.1. Arbejdsløshedsdagpenge

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil Det Forenede Kongerige efter udtrædelsestidspunktet

ikke længere være omfattet af forordning 883/2004/EF. Det får betydning for at kunne sammenlægge be-

skæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder fra Det Forenede Kongerige, for at kunne modtage danske

arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i Det Forenede Kongerige og for grænsearbejderes ret til

arbejdsløshedsdagpenge, jf. pkt. 2.12.

For så vidt angår muligheden for fortsat at kunne sammenlægge beskæftigelses-, bopæls- og forsikringspe-

rioder som betingelse for at få ret til arbejdsløshedsdagpenge henvises til pkt. 2.2.2. Den foreslåede ord-

ning vil i forhold til en dansk statsborger eller en EU-/EØS-statsborger, der havde ophold i Det Forenede

Kongerige ved landets udtræden, og som flytter til Danmark efter Det Forenede Kongeriges udtræden, be-

tyde, at der kan medregnes perioder fra Det Forenede Kongerige både før og efter udtrædelsestidspunktet

ved opgørelsen af, om personen opfylder kravene for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har lovligt ophold i Danmark på udtrædelsestidspunktet,

betyder den foreslåede ordning, at der ved opgørelsen af retten til arbejdsløshedsdagpenge kun kan med-

regnes perioder forud for udtrædelsestidspunktet fra Det Forenede Kongerige og andre EU-/EØS-lande.

Retten til at eksportere dagpenge følger alene af EU-retten, og vil som følge af Det Forenede Kongeriges

udtræden af EU bortfalde. Det skyldes, at ret til danske dagpenge blandt andet er betinget af bopæl og

ophold i Danmark. Det vil derfor efter udtrædelsestidspunktet ikke være muligt at få ret til danske dagpen-

ge under arbejdssøgning i Det Forenede Kongerige. Det gælder både for danske statsborgere, EU-/EØS-

statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er medlem af en dansk a-kasse.

Det foreslås, at perioder i Det Forenede Kongerige sidestilles med perioder i et EU-/EØS-land, i de tilfælde,

hvor retten til udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge som forsørger er betinget af, at barnet opholder sig i

et EU-/EØS-land.

Det betyder, at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der

har ret til danske arbejdsløshedsdagpenge, og som har forsørgerpligt over for et barn, der opholder sig i

Det Forenede Kongerige, også efter udtrædelsestidspunktet har ret til at få udbetalt dagpenge med forsør-

gersats i overgangsperioden.

2.8.2.1. Efterløn

Hvis Det Forenede Kongerige træder ud af EU uden en aftale betyder det, at Det Forenede Kongerige vil

blive anset som et tredjeland. Det betyder i relation til efterløn, at efterlønsmodtagere ikke vil kunne op-

holde sig i Det Forenede Kongerige i mere end tre måneder pr. kalenderår. Har efterlønsmodtageren taget

fast bopæl i Det Forenede Kongerige, vil der ikke kunne udbetales efterløn fra det tidspunkt, hvor Det For-

enede Kongerige træder ud af EU.

For at sikre retten til efterløn til danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede

Kongerige samt deres familiemedlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn efter lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v., foreslås det, at de vil have ret til efterløn, som om Det Forenede Kongerige er

et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse. Det betyder, at medlemmet kan overgå til og få udbetalt

efterløn under ophold i Det Forenede Kongerige. Reglerne i kapitel 11 a i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. finder i øvrigt anvendelse under opholdet i Det Forenede Kongerige. Det betyder blandt andet, at

medlemmet under opholdet i Det Forenede Kongerige kan arbejde samtidig med efterlønnen.

Med forslaget sikres, at medlemmer, der har optjent ret til efterløn, får mulighed for at gå på efterløn, selv

om de på tidspunktet for overgangen opholder sig eller har bopæl i Det Forenede Kongerige eller et andet

EU-/EØS-land. Det sikres endvidere, at medlemmer, der er overgået til efterløn, kan få udbetalt efterløn

under ophold i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land. Det vil gælde både for medlemmer,

der er borgere i et EU-/EØS-land (herunder danskere) eller er statsborgere i Det Forenede Kongerige samt

familiemedlemmer til disse persongrupper.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat bestemmelse om, at arbejde i Det Forenede Kongeri-

ge kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i udskydelsesreglen og til optjening af skattefri

præmie.

2.9. Lov om fleksydelse

2.9.1. Gældende ret

Formålet med fleksydelsesordningen er så vidt muligt at give personer, der er visiteret til fleksjob, samme

muligheder for frivilligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som personer på det ordinære arbejds-

marked. Fleksydelsesordningen svarer derfor som overvejende hovedregel til efterlønsordningen.

Efter § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om fleksydelse, er det en betingelse for at kunne overgå til fleksydelse, at man

har bopæl i Danmark eller et andet EU-/EØS-land. I de administrativt fastsatte regler er det fastsat, at det

kun er muligt at få udbetalt fleksydelse, hvis man opholder sig uden for EU-/EØS-landene i sammenlagt op

til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i udlandet uden for EU-/EØS-området overstiger 3 måneder,

kan der ikke modtages fleksydelse for den periode, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare ret-

ten til fleksydelse ved ophold ud over 3 måneder, hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte.

Hvis en fleksydelsesmodtager tager fast ophold uden for EU-/EØS-landene, kan personen ikke modtage

fleksydelse.

Efter de administrativt fastsatte regler kan en person, der arbejder i et land uden for EU-/EØS-landene,

Schweiz, Grønland og Færøerne, ikke få udbetalt fleksydelse, medmindre arbejdet udføres som led i udsen-

delse for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor personen kan få udbetalt fleksydelse, kan højst udgøre 3

måneder.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Hvis Det Forenede Kongerige træder ud af EU uden en aftale betyder det, at Det Forenede Kongerige vil

blive anset som et tredjeland. Det betyder i relation til fleksydelse, at fleksydelsesmodtagere ikke vil kunne

opholde sig i Det Forenede Kongerige i mere end tre måneder pr. kalenderår. Har fleksydelsesmodtageren

taget fast bopæl i Det Forenede Kongerige, vil der ikke kunne udbetales fleksydelse fra det tidspunkt, hvor

Det Forenede Kongerige træder ud af EU.

Det foreslås, at personer, der opfylder betingelserne for ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse, får

samme muligheder som personer i efterlønsordningen. Det betyder, at danske statsborgere, EU-/EØS-

statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, samt familiemedlemmer til disse persongrupper,

som opfylder betingelserne for ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse, har ret til fleksydelse som om Det

Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse.

Det betyder også, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig i et andet EU-/EØS-land end

Danmark, og som har optjent ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse, kan overgå til og få udbetalt fleks-

ydelse.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat bestemmelse om, at en person kan modtage fleks-

ydelse under ophold i Det Forenede Kongerige, indtil retten til fleksydelse ophører efter § 22, stk. 2, i lov

om fleksydelse. Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at der kan udbetales fleksydelse til en person,

der arbejder i Det Forenede Kongerige.

2.10. Lov om sygedagpenge

2.10.1. Gældende ret

Statsborgere i et EU-/EØS-land, der har opnået ret til sygedagpenge i Danmark, kan i medfør af reglerne i

forordning 883/2004/EF medtage sygedagpenge fra Danmark under ophold i et andet EU-/EØS-land.

Der er i sygedagpengeloven fastsat regler om opfølgning på sager om sygedagpenge til personer, der bor i

udlandet. Opfølgningen sker som hovedregel i det EU-/EØS-land, hvor den sygemeldte opholder sig, og der

kan ikke generelt stilles krav om, at den sygemeldte kommer til Danmark i forbindelse med opfølgning, eller

at den sygemeldte bliver her i landet i hele sygeperioden.

Efter sygedagpengeloven kan kommunen dog efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet

indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hen-

sigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Det forud-

sættes, at deres sygdom ikke forværres.

Det forudsættes generelt, at den sygemeldte medvirker i opfølgningen, ikke mod lægens opfordring afviser

nødvendig lægebehandling eller genoptræning eller ved sin adfærd forhaler helbredelsen. I modsat fald

bortfalder ydelsen.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil EU-/EØS-statsborgere, der har opnået ret til sygedagpen-

ge i Danmark, ikke længere i medfør af reglerne i forordning 883/2004/EF kunne medtage sygedagpenge

fra Danmark under ophold i Det Forenede Kongerige. Det vil betyde, at en person, der f.eks. har fået til-

kendt danske sygedagpenge, og som har taget ophold i Det Forenede Kongerige, hvor personen er i gang

med et behandlingsforløb, vil miste retten til sygedagpenge, medmindre personen afbryder sit behandlings-

forløb og vender tilbage til Danmark.

Det foreslås, at for statsborgere i Det Forenede Kongerige, danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere,

der på udtrædelsestidspunktet opholder sig i Det Forenede Kongerige, samt for statsborgere i Det Forene-

de Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet opholder sig i et andet EU-/EØS-land end Danmark, og som på

dette tidspunkt har ret til sygedagpenge, kan sygedagpenge udbetales indtil afslutningen af den igangvæ-

rende sygefraværsperiode.

Herved undgås, at f.eks. personer, der er taget til Det Forenede Kongerige med ret til danske sygedagpenge

inden eller senest på tidspunktet for Det Forenede Kongerige udtræden af EU, tvinges til at rejse tilbage til

Danmark, for at bevare retten til sygedagpenge. Forslaget vil således beskytte personer, der har indrettet

sig efter de gældende regler, og som er taget til Det Forenede Kongerige med sygedagpenge, f.eks. fordi de

er statsborgere i Det Forenede Kongerige med familie i Det Forenede Kongerige, eller fordi de er i et be-

handlingsforløb i Det Forenede Kongerige. Tilsvarende gælder for en statsborger i Det Forenede Kongerige,

der er taget til et andet EU-/EØS-land end Danmark, og måske er i gang med et behandlingsforløb dér. Så-

danne borgere skal kunne blive i Det Forenede Kongerige eller det andet EU-/EØS-land end Danmark med

ret til sygedagpenge, så længe de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge.

2.11. Udstationerede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

2.11.1. Gældende ret

Udgangspunktet i forordning 883/2004/EF er, at personer, der normalt har lønnet beskæftigelse eller udø-

ver selvstændig virksomhed i én medlemsstat, og som udøver denne beskæftigelse i en anden medlems-

stat, under visse nærmere betingelser er omfattet af social sikring i den første medlemsstat.

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, i forordning 883/2004/EF, at en arbejdstager, der udsendes af en dansk

virksomhed til at udføre arbejde i en anden medlemsstat, som udgangspunkt er omfattet af dansk lovgiv-

ning om social sikring. Retten til ydelser efter dansk lovgivning bevares således, hvis det ved udsendelsen

påregnes, at arbejdet i det andet EU-/EØS-land ikke vil vare længere end 24 måneder, og den pågældende

ikke udsendes for at afløse en anden udsendt person.

En tilsvarende regel gælder for selvstændigt erhvervsdrivende, som normalt udøver selvstændig virksom-

hed i Danmark, og som skal udøve en lignende aktivitet i en anden medlemsstat, jf. artikel 12, stk. 2, i for-

ordning 883/2004/EF.

Efter artikel 16 i forordning 883/2004/EF kan to myndigheder ved aftale forlænge såvel arbejdstagere som

selvstændigt erhvervsdrivendes ret til at forblive under dansk social sikring under deres midlertidige arbej-

de i en anden medlemsstat.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil forordning 883/2004/EF og Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning 987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning

883/2004/EF (forordning 2009/987/EF) ikke længere finde anvendelse for personer (danske statsborgere,

EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige), der normalt udfører arbejde i Danmark,

og som i en midlertidig periode udfører arbejde i Det Forenede Kongerige, og for personer (statsborgere i

Det Forenede Kongerige), der normalt udfører arbejde i Det Forenede Kongerige, og som i en midlertidig

periode udfører arbejde i Danmark.

For at sikre, at den gældende retstilstand opretholdes for personer, der normalt udfører arbejde i Danmark,

og som på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU (i en midlertidig periode) udfører ar-

bejde i Det Forenede Kongerige, foreslås det, at disse personer bevarer retten til at være omfattet af social

sikring i Danmark.

Det foreslås endvidere, at personer, der normalt udfører arbejde i Det Forenede Kongerige, og som på tids-

punktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU (i en midlertidig periode) udfører arbejde i Danmark,

først omfattes af dansk lovgivning om social sikring ved udløbet af den periode, hvor de er omfattet af lov-

givning om social sikring i Det Forenede Kongerige.

Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere

regler, som skal sikre, at udstationerede borgere i den periode, hvor de er udstationerede, enten er omfat-

tet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige eller i Danmark, og at udstationerede borgere ikke bliver om-

fattet af lovgivningen i både Danmark og Det Forenede Kongerige for samme periode.

2.12. Grænsearbejdere

2.12.1. Gældende ret

Udgangspunktet i forordning 883/2004/EF er, at en EU-/EØS-statsborger er omfattet af lovgivningen i be-

skæftigelseslandet. Det samme gælder for grænsearbejdere, som udfører arbejde i ét medlemsland og bor i

et andet medlemsland. En grænsearbejder med bopæl i Tyskland, der udfører arbejde i Danmark, er omfat-

tet af lovgivningen om social sikring i Danmark. Med hensyn til arbejdsløshedsdagpenge gælder dog, at en

grænsearbejder, der bliver fuldt ledig, skal have ydelser fra bopælslandet og ikke beskæftigelseslandet.

Retten til sygedagpenge er som udgangspunkt betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet. Dog

har personer, der efter forordning 883/2004/EF er omfattet af dansk lovgivning om social sikring ret til sy-

gedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, hvis de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge i

øvrigt er opfyldt. For barselsdagpenge gælder, at retten til barselsdagpenge er betinget af, at personen ved

fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet eller efter forordning 883/2004/EF er omfattet

af dansk lovgivning om social sikring.

Ret til optagelse i en dansk a-kasse er betinget af bopæl og ophold i Danmark. Ret til optagelse i en dansk a-

kasse for personer med bopæl i Det Forenede Kongerige, og som arbejder i Danmark (grænsearbejdere)

følger alene af EU-retten, hvor grænsearbejdere omfattes af beskæftigelseslandets arbejdsløshedsforsik-

ring.

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU gælder lovvalgsreglerne i forordning 883/2004/EF ikke for

statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udfører beskæftigelse som grænsearbejdere med bopæl i en

anden medlemsstat end Danmark og arbejde i Danmark, og for EU-/EØS-statsborgere, der bor i Det For-

enede Kongerige og udfører beskæftigelse i Danmark. Disse personer vil derfor som udgangspunkt ikke

være socialt sikrede i Danmark. Det betyder, at det ikke længere er muligt at få udbetalt f.eks. sygedagpen-

ge i Det Forenede Kongerige for en person, der bor i Det Forenede Kongerige, men arbejder i Danmark.

Ligeledes vil en statsborger i Det Forenede Kongerige, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark, ikke længe-

re i kraft af EU-retten være socialt sikret i Danmark.

For at sikre danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der ar-

bejder som grænsearbejdere ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ret til social sikring i form af

sygedagpenge og barselsdagpenge, foreslås det, at danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der på

udtrædelsestidspunktet har bopæl i Det Forenede Kongerige, og som udfører beskæftigelse i Danmark, skal

have ret til at modtage ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven under beskæftigelse i Danmark.

Det samme gælder statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet udfører beskæf-

tigelse i Danmark og bor i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark. Det er således

en betingelse, at personen senest på udtrædelsestidspunktet arbejder i Danmark, og at personen senest på

dette tidspunkt har bopæl uden for Danmark.

Personer, der har bopæl og ophold i Danmark, kan efter nationale regler blive medlem af en dansk a-kasse,

selv om de arbejder i Det Forenede Kongerige. Personer, der allerede er medlem af en dansk a-kasse, kan

beholde medlemskabet uanset bopæl i Det Forenede Kongerige.

Som følge af, at reglerne i forordning 883/2004/EF ikke længere er gældende, vil grænsearbejdere, som har

bopæl i Det Forenede Kongerige, efter udtrædelsestidspunktet ikke kunne få udbetalt danske arbejdsløs-

hedsdagpenge under delvis ledighed i Danmark, selvom pågældende stiller sig til rådighed for det danske

arbejdsmarked. Det gælder både for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det For-

enede Kongerige, der er medlem af en dansk a-kasse.

Grænsearbejdere, der er medlem af en dansk a-kasse, mens pågældende udfører arbejde i Danmark, og

som har bopæl i Det Forenede Kongerige, vil kunne få arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende flytter til

Danmark og stiller sig til rådighed for det danske arbejdsmarked. Det gælder både for danske statsborgere,

EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er medlem af en dansk a-kasse.

Hvis personen flytter til Danmark og anmoder om arbejdsløshedsdagpenge, kan a-kassen medregne bo-

pælsperioder i Det Forenede Kongerige. Det gælder for danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere. For

statsborgere i Det Forenede Kongerige gælder det for så vidt angår perioder til og med udtrædelsestids-

punktet, jf. pkt. 2.2. Grænsearbejdere, der udfører beskæftigelse i Det Forenede Kongerige, og som har

bopæl i Danmark, og som efter de hidtil gældende regler om lovvalg er forsikret i Det Forenede Kongerige,

får mulighed for at melde sig ind i en dansk a-kasse, og vil ved ledighed have ret til danske dagpenge, hvis

de almindelige betingelser herunder om bopæl og ophold i Danmark er opfyldt. Beskæftigelses- og forsik-

ringsperioder i Det Forenede Kongerige kan medregnes for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og

statsborgere i Det Forenede Kongerige, jf. pkt. 2.2.

På den baggrund er der ikke behov for tilpasninger til gældende regler om arbejdsløshedsdagpenge.

2.13. Serviceloven

2.13.1. Gældende ret

Serviceloven indeholder de overordnede regler om tilbud og ydelser på det sociale område.

Det fremgår af servicelovens § 2, stk. 1, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter

loven. I vurderingen af, om en borger har lovligt ophold i Danmark i servicelovens forstand, lægges vægt på,

om den pågældende har lovligt ophold efter reglerne i udlændingeloven.

En borger, der fraflytter Danmark, vil ikke længere anses for at have lovligt ophold her i landet i servicelo-

vens forstand, og den pågældende vil derfor ikke længere have ret til at modtage hjælp efter serviceloven.

Dog gælder, at borgere, der er socialt sikret i Danmark i henhold til forordning 883/2004/EF, ved flytning fra

Danmark til et andet EU-/EØS-land, herunder Det Forenede Kongerige, har ret til at medtage kontantydel-

ser efter dansk lovgivning og betalt af Danmark. Dette følger af forordningens artikel 21. Serviceloven inde-

holder på Børne- og Socialministeriets område en enkelt type hjælp, som for nuværende anses som en kon-

tantydelse i forordningens forstand. Det drejer sig om servicelovens § 42 om hjælp til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste ved pasning i hjemmet af et barn under 18 år med funktionsnedsættelse eller indgribende

lidelse. En borger, som i henhold til forordning 883/2004/EF er socialt sikret i Danmark, og som modtager

hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, vil kunne medtage denne hjælp efter

dansk lovgivning betalt af Danmark ved flytning fra Danmark til Det Forenede Kongerige. Endvidere vil en

statsborger i Det Forenede Kongerige, som er socialt sikret i Danmark, og som har bosat sig i et andet EU-

/EØS-land kunne medtage denne hjælp efter dansk lovgivning betalt af Danmark til sit bopælsland.

2.13.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Børne- og Socialministeriets opfattelse, at der ikke er behov for lovændringer i serviceloven med

henblik på at sikre fortsat ret til hjælp og støtte efter loven til herboende statsborgere i Det Forenede Kon-

gerige efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU. Der henvises herved til, at lovforslagets § 5 viderefø-

rer opholdsretten, hvormed de i lovforslagets § 3 nævnte statsborgere i Det Forenede Kongerige bevarer

deres opholdsret efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU. Den foreslåede ændring vil indebære, at

herboende statsborgere i Det Forenede Kongerige fortsat har lovligt ophold i Danmark i servicelovens for-

stand, og at de dermed fortsat vil have ret til hjælp og støtte efter loven, såfremt betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt. Det bemærkes i øvrigt, at med vedtagelsen af nærværende lovforslag vil der ved vurderin-

gen af, om en borger har lovligt ophold i Danmark i servicelovens forstand, skulle lægges vægt på, om bor-

geren enten har lovligt ophold efter udlændingeloven eller efter reglerne i dette lovforslag.

Det er endvidere regeringens ønske, at der for dansk socialt sikrede borgere bosat i Det Forenede Kongeri-

ge eller andre EU-/EØS-lande, der modtager ydelser efter dansk lovgivning, efter Det Forenede Kongeriges

udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale, skal ske en videreførelse af de rettigheder, som borgerne med

rimelighed har indrettet deres liv efter at modtage, dog således at der for nogle ydelser, som Danmark en-

sidigt viderefører, skal gælde en tidsmæssig grænse for udstrækningen af den periode, hvori hjælpen fort-

sat kan modtages.

Ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale ophører forordning 883/2004/EF

med at have virkning for Det Forenede Kongerige. Herved vil borgere, der under Det Forenede Kongeriges

medlemskab af EU har været socialt sikret i Danmark, og som er flyttet til Det Forenede Kongerige og har

medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 efter forordningens regler

om medtagelse af kontantydelser ved flytning til et andet EU-/EØS-land, ikke længere kunne bevare retten

til denne hjælp. De vil således fremadrettet alene have ret til sociale ydelser efter britisk lovgivning. Tilsva-

rende vil statsborgere i Det Forenede Kongerige, der forud for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU

har været socialt sikret i Danmark, men som har været bosiddende i et andet EU-/EØS-land, ikke længere

kunne bevare hjælp efter servicelovens § 42.

Børne- og Socialministeriet vurderer imidlertid, at et pludseligt bortfald af hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste efter servicelovens § 42 ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en udtrædelsesaf-

tale for borgere bosat i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land, der hidtil har modtaget denne

hjælp i henhold til forordning 883/2004/EF, vil have mærkbare konsekvenser for tilrettelæggelsen af pas-

ningen af barnet med funktionsnedsættelse og for de berørte borgeres økonomiske situation.

Det foreslås på den baggrund, at borgere, der har været socialt sikret i Danmark i henhold til forordning

883/2004/EF forud for udtrædelsestidspunktet, og som inden dette tidspunkt har bosat sig i Det Forenede

Kongerige og ved flytningen dertil har medtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter service-

lovens § 42 som følge af forordningens regler om ret til at medtage kontantydelser, bevarer retten til at

modtage denne hjælp indtil den 1. januar 2020. Det foreslås endvidere, at tilsvarende skal gælde for stats-

borgere i Det Forenede Kongerige, der har været socialt sikret i Danmark inden udtrædelsestidspunktet, og

som har bosat sig i et andet EU-/EØS-land.

Det indebærer, at de berørte borgere bevarer deres ret til at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste efter servicelovens § 42 indtil udgangen af 2019, hvorved de vil få en periode på ni måneder til at

indrette sig på de ændrede omstændigheder som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden

en udtrædelsesaftale. Dermed vil borgerne få en rimelig periode til at afklare deres rettigheder under den

lovgivning, som de fremadrettet vil være omfattet af, og indrette deres livssituation, pasningen af barnet og

deres økonomi herefter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne dertil.

2.14. Dagtilbudsloven

2.14.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 2 dagtilbudsloven, at forældre med lovligt opholdssted i Danmark har ret til ydelser

efter dagtilbudsloven. Det fremgår af lovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 170 som frem-

sat, side 5814 ff., at i forbindelse med vurderingen af, om en person har lovligt opholdssted i Danmark, kan

der lægges vægt på opholdets længde, folkeregisteradresse, hvorvidt personen har til hensigt at tage fast

bopæl eller opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.

Personer, der efter gældende EU-regler, herunder forordning 492/2011/EU og forordning 883/2004/EF, om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres fami-

liemedlemmer, der flytter inden for EU, er omfattet af dansk lovgivning, er ligeledes berettiget til ydelser

efter dagtilbudsloven.

Det er et krav for at opnå ydelser efter loven, at man opholder sig lovligt i Danmark. Dette gælder uanset

nationalitet.

EU-/EØS-statsborgere, som er beskæftiget på tværs af grænserne inden for EU, har i medfør af forordning

492/2011/EU krav på de samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Efter EU-reglerne har EU-

/EØS-statsborgere, der arbejder i Danmark, dermed ret til ydelser efter denne lov. Retten til ydelser ud-

springer ikke af bopæl, men af deres status som vandrende arbejdstagere. Derfor har vandrende arbejdsta-

gere med beskæftigelse i Danmark ret til et dagtilbud, uanset om de har bopæl i Danmark eller ej.

Ydelser til vandrende arbejdstagere tildeles efter nationale regler, dvs. i forhold til tilbud efter reglerne i

dagtilbudsloven. Personer, der er beskæftiget i Danmark, men har bopæl i et andet land, har dermed også

ret til sociale fordele efter loven.

Ydelser efter dagtilbudsloven omfatter dag- fritids- og klubtilbud, der har et pædagogisk, pasningsmæssigt

og socialt formål.

Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudslovens § 86 beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger

og indtil skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i

et dagtilbud.

Dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 1-4, fastsætter fire betingelser, som forældre skal opfylde for at kunne

modtage tilskud til pasning af egne børn, hvoraf nr. 1 og 4 efter gældende ret vil få betydning for retten til

at modtaget tilskuddet for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er bosat i Danmark, såfremt Det

Forenede Kongerige forlader EU uden en udtrædelsesaftale. Den forælder, der ansøger om tilskuddet skal

kunne dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber, så forælderen kan udvikle barnets dansksproglige

kompetencer jf. dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 1. Endvidere er det et krav, at ansøgeren skal have op-

holdt sig her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år, jf. § 87, stk. 1, nr. 4. Kravet om ophold, samt kravet

om tilstrækkelige dansksproglige kompetencer, gælder dog ikke for personer, der er berettiget til ydelsen

efter EU-retten, det vil blandt andet sige personer, som er berettigede til tilskuddet i medfør af forordning

492/2011/EU.

Tilskud til pasning af egne børn er efter EU-Domstolens praksis en familieydelse, der er omfattet forordning

883/2004/EF. Ydelsen er desuden en såkaldt social fordel i henhold til forordning 492/2011/EU. Dette be-

tyder, at tilskuddet, der er en kontantydelse, som udgangspunkt er eksportabelt til andre EU-/EØS-lande.

Endvidere gælder der efter artikel 24, stk. 1, i EU-opholdsdirektivet et almindeligt ligebehandlingsprincip i

forhold til unionsborgere omfattet af direktivet og disses familiemedlemmer. Hvis en EU-/EØS-statsborger

som følge af EU-retten er berettiget til tilskud til pasning af egne børn, vil EU/EØS-statsborgerens familie-

medlemmer, uanset nationalitet, ligeledes være berettiget til ydelsen.

2.14.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Personer, der er omfattet af lovforslagets § 3, og § 5, stk. 2, og dermed har lovligt ophold her i landet, har

ret til ydelser efter dagtilbudsloven.

Det betyder, at der ikke er behov for lovændringer i forhold til dagtilbudslovens § 2 med henblik på at sikre

fortsat ret til ydelser efter loven til herboende statsborgere fra Det Forenede Kongerige efter udtrædelses-

tidspunktet.

Imidlertid vil det være nødvendigt at fastsætte regler i forhold til optjeningsprincippet og kravet om til-

strækkelige danskkundskaber, jf. dagtilbudslovens § 87, stk. 1 og 2.

Formålet med reglerne vil være at sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der i dag har ophold i

Danmark og derfor efter gældende regler har mulighed for at gøre brug af ydelser efter dagtilbudsloven

også efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, har ret til disse ydelser.

Med § 20 foreslås det, at personer, der er omfattet af § 3 og § 5, stk. 2, fortsat vil være omfattet af dagtil-

budslovens § 87, stk. 2, vedr. undtagelse fra kravet om tilstrækkelige danskkundskaber, samt kravet om

ophold her i riget i 7 ud af de seneste 8 år jf. § 87, stk. 1 nr. 1 og 4, der er fastsat i denne bestemmelse.

Formålet med forslaget jf. § 20 i dette lovforslag er at sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der

har bosat sig i Danmark inden udtrædelsestidspunktet, med en berettiget forventning om, at have ret til

ydelser efter dansk lov, også fremover vil have ret til disse ydelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 20 og bemærkningerne dertil.

Det er regeringens ønske, at der for dansk socialsikrede borgere bosat i Det Forenede Kongerige eller andre

EU-/EØS-lande, der modtager ydelser efter dansk lovgivning, efter Det Forenede Kongeriges udtræden af

EU uden en udtrædelsesaftale skal ske en videreførelse af de rettigheder, som borgerne med rimelighed

har indrettet deres liv efter at modtage, dog således at der for nogle ydelser, som Danmark ensidigt videre-

fører, skal gælde en tidsmæssig grænse for udstrækningen af den periode, hvori hjælpen fortsat kan mod-

tages.

Ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale ophører forordning 883/2004/EF

med at have virkning for Det Forenede Kongerige. Herved vil borgere, der under Det Forenede Kongeriges

medlemskab af EU, har været socialsikret i Danmark, og som er flyttet til Det Forenede Kongerige og har

medtaget tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86 efter forordningens regler om medta-

gelse af kontantydelser ved flytning til et andet EU-/EØS-land, ikke længere kunne bevare dette tilskud. De

vil således fremadrettet alene have ret til ydelser efter britisk lovgivning. Tilsvarende vil statsborgere fra

Det Forenede Kongerige, der forud for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har været socialsikret i

Danmark, men som har været bosiddende i et andet EU-/EØS-land, ikke længere kunne bevare tilskud til

pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86.

Børne- og Socialministeriet vurderer imidlertid, at et pludseligt bortfald af tilskud til pasning af egne børn

efter dagtilbudslovens § 86 ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale for

borgere bosat i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land, der hidtil har modtaget dette tilskud i

henhold til ophører forordning 883/2004/EF, vil have mærkbare konsekvenser for de berørte borgeres

økonomiske situation.

Det foreslås på den baggrund, at borgere, der har været socialsikret i Danmark i henhold til ophører forord-

ning 883/2004/EF forud for udtrædelsestidspunktet, og som inden udtrædelsestidspunktet har bosat sig i

Det Forenede Kongerige og ved flytningen dertil har medtaget tilskud til pasning af egne børn som følge af

forordningens regler om ret til at medtage kontantydelser, bevarer dette tilskud indtil pasningsaftalen op-

hører, maksimalt et år efter aftalens indgåelse. Det foreslås endvidere, at det tilsvarende skal gælde for

statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har været indgået aftalen om tilskud til pasning af egne børn i

Danmark inden udtrædelsestidspunktet, og som har bosat sig i et andet EU-/EØS-land.

Det indebærer, at de berørte borgere bevarer tilskuddet til pasning af egne børn ind til aftalen ophører,

hvorved allerede indgåede aftaler ikke berøres af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 22 og bemærkningerne dertil.

2.15. Indgåelse af ægteskab

2.15.1. Gældende ret

Ægteskabsloven indeholder bl.a. bestemmelser om betingelserne for at indgå ægteskab i Danmark og om

den prøvelse af ægteskabsbetingelserne, der foretages, inden et par kan indgå ægteskab i Danmark.

Det fremgår af § 11 a, stk. 1, i ægteskabsloven, at det er en betingelse for indgåelse af ægteskab, at begge

parter har enten dansk indfødsret eller lovligt ophold i Danmark efter udlændingeloven. Lovligt ophold kan

bl.a. hvile på ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Endvidere fremgår det af § 11 b, 1. pkt., i ægteskabsloven, at i tilfælde, hvor en part ikke har dansk indføds-

ret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter en række bestemmelser i

udlændingeloven, og hvor den anden part har indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande

eller opholdstilladelse efter de omhandlede bestemmelser i udlændingeloven, er det en betingelse for at

indgå ægteskab, at parterne afgiver erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i udlændingelo-

ven om familiesammenføring på baggrund af ægteskab.

Bestemmelsen i § 11 b, 1. pkt., finder efter bestemmelsens 2. pkt. ikke anvendelse, når den herboende part

enten er EU-/EØS-statsborger med opholdsret efter udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk. 4, eller er schweizisk

statsborger med opholdsret efter udlændingelovens § 6, jf. § 2, stk. 5.

Endelig fremgår det af § 13, stk. 1, i ægteskabsloven, at prøvelse af ægteskabsbetingelserne som udgangs-

punkt foretages af kommunalbestyrelsens formand, et magistratsmedlem eller en udvalgsformand (heref-

ter kommunen). Efter § 13, stk. 3, i ægteskabsloven foretages prøvelsen af ægteskabsbetingelserne dog af

Statsforvaltningen, hvis begge parter ikke har dansk statsborgerskab, statsborgerskab i et af de andre nor-

diske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter

EU-reglerne. Ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne omfatter bl.a. ophold efter EU-

opholdsbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at ved den ændring af § 13, stk. 3, i ægteskabsloven, der er fremsat lovforslag om i Folke-

tinget, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 138, som fremsat, side 1, vil Statsforvaltningens opgaver som

prøvelsesmyndighed efter § 13, stk. 3, blive overført til Familieretshuset pr. 1. april 2019.

2.15.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt i pkt. 2.15.1 er enkelte af betingelserne for at indgå ægteskab i Danmark knyttet til regler om

ophold i Danmark efter EU-reglerne.

Det foreslås, at der i loven som § 19 indsættes en bestemmelse, hvorefter § 11 a, stk. 1, § 11 b og § 13, stk.

3, i ægteskabsloven efter udtrædelsestidspunktet fortsat skal finde anvendelse for personer omfattet af

lovforslagets § 3 og § 5, stk. 2, idet de stilles, som om de fortsat er EU-statsborgere. Formålet hermed er at

sikre, at der efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU gælder samme regler om indgåelse af ægte-

skab for statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, der opholder sig i Danmark

ved udtrædelsen, som efter gældende ret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 19 og bemærkningerne dertil.

2.16. Sundhedsydelser og plejevederlag

2.16.1. Gældende ret

Alle personer, herunder EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, som har bopæl i

Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Med bopæl i sundhedslovens

forstand forstås tilmelding til Folkeregisteret, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.

Desuden har EU-/EØS-statsborgere, herunder statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er dansk sygesik-

rede, det vil sige omfattet af offentlig dansk sygesikring, i henhold til forordning 883/2004/EF, fordi de

f.eks. arbejder i Danmark uden at bo her i landet, ret til såvel sundhedslovens ydelser som sundhedsydelser

i det EU-/EØS-land eller Schweiz, hvor de bor. Dette gælder også deres medforsikrede familiemedlemmer,

om end der for grænsearbejderes familiemedlemmer er tale om en begrænset ret til sundhedsydelser i

Danmark.

EU-/EØS-statsborgere, herunder statsborgere i Det Forenede Kongerige, som er offentligt sygesikrede i et

andet EU-/EØS-land eller Schweiz i henhold til forordning 883/2004/EF, har efter artikel 19 i forordningen

under midlertidigt ophold i Danmark ret til den sygehjælp, der fra en sundhedsfaglig vurdering bliver nød-

vendig under opholdet, idet der tages hensyn til ydelsernes art og opholdets forventede varighed. I Dan-

mark omfatter sygehjælpen alle sundhedslovens ydelser, visse ydelser efter lov om social service og visse

ydelser efter pensionslovgivningen.

På samme måde har EU-/EØS-statsborgere, herunder statsborgere i Det Forenede Kongerige, som er of-

fentligt sygesikrede i Danmark, under midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, ret til den

sygehjælp, der fra en sundhedsfaglig vurdering bliver nødvendig under opholdet, idet der tages hensyn til

ydelsernes art og opholdets forventede varighed. Sygehjælpen gives på samme vilkår, som til borgere i det

pågældende land.

Efter artikel 20 i forordning 883/2004/EF kan en dansk sygesikret EU-/EØS-statsborger, herunder en stats-

borger i Det Forenede Kongerige, som rejser til et andet EU-/EØS-land eller Schweiz for at få en given be-

handling, søge om tilladelse fra regionen i Danmark til at få dækket udgifterne til behandlingen i udlandet.

Borgeren har et retskrav på at få en sådan tilladelse i de tilfælde, hvor en behandling, der tilbydes i Dan-

mark, ikke kan tilbydes rettidigt.

Endvidere har efterladte til en EU-/EØS-statsborger, herunder en statsborger i Det Forenede Kongerige,

med bopæl i Danmark ret til begravelseshjælp i Danmark. Det gælder, selv om dødsfaldet er indtruffet i et

andet EU-/EØS-land eller Schweiz. Begravelseshjælp efter en pensionist, der på dødstidspunktet var bosat i

Danmark, men som modtog pension fra andet EU-/EØS-land eller Schweiz, skal søges efter lovgivningen i

det land, som udbetaler pensionen.

Retten til sundhedsydelser efter forordning 883/2004/EF er nærmere beskrevet i Sundheds- og Ældremini-

steriets vejledning af 12. december 2016 om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for

borgere, der rejser mellem EU-/EØS-landene og Schweiz.

Herudover fremgår det af de danske regler, der implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (patientmobi-

litetsdirektivet), at herboende borgere og offentligt dansk sygesikrede EU-/EØS-statsborgere, herunder

statsborgere i Det Forenede Kongerige, har ret til offentligt tilskud til sundhedsydelser, som de køber i et

andet EU-/EØS-land.

Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er nærmere beskrevet i Sund-

heds- og Ældreministeriets vejledning af 5. juli 2016 om grænseoverskridende sundhedsydelser i EU-/EØS-

lande (regler i medfør af patientmobilitetsdirektivet).

I forhold til pasning af døende efter servicelovens § 119 kan der som hovedregel ikke udbetales plejeveder-

lag til pleje af en døende i udlandet. EU-retten betyder dog, at der i nogle tilfælde er ret til plejevederlag

ved pasning af en døende, der bor inden for EU, EØS og Schweiz. Hvis den døende bor inden for EU, EØS og

Schweiz, og modtageren af plejevederlaget er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og i medfør

af forordning 883/2004/EF er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist har ret til

sygeforsikring for dansk regning, vil fællesskabsrettens regler medføre, at plejevederlaget kan udbetales

inden for EU, EØS og Schweiz.

2.16.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl i Det Forenede Kongerige, og statsborgere i Det For-

enede Kongerige og deres medforsikrede familiemedlemmer, der forud for udtrædelsestidspunktet har

været omfattet af offentlig dansk sygesikring i henhold til forordning 883/2004/EF, fortsat skal bevare ret-

ten til sundhedsydelser i Danmark, som de forud for udtrædelsestidspunktet var berettiget til i medfør af

forordningen.

Det er imidlertid Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at langt de fleste er bopælsregistrerede i

Danmark og dermed omfattet af retten til sundhedslovens ydelser efter sundhedslovens § 7.

At bevare retten til sundhedsydelser efter forordningen indebærer, at EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl

i Det Forenede Kongerige, og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der forud for udtrædelsestidspunktet

har været omfattet af offentlig dansk sygesikring i henhold til forordning 883/2004/EF, fordi de f.eks.

arbejder i Danmark uden at bo her i landet, vil bibeholde retten til sundhedsydelser i Danmark. Det samme

gælder deres medforsikrede familiemedlemmer, medmindre der er tale om grænsearbejderes

familiemedlemmer, som har en begrænset ret til sundhedsydelser under midlertidigt ophold i Danmark.

Ved grænsearbejder forstås en person, som udøver lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed i et

medlemsland, men som vender hjem til sin bopæl i et andet medlemsland mindst en gang om ugen.

Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmålet om, hvorvidt EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl i Det

Forenede Kongerige, og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der efter forordningen er omfattet af

offentlig dansk sygesikring, f.eks. fordi de arbejder i Danmark men bor i et andet EU-/EØS-land eller

Schweiz, også har ret til sundhedsydelser i bopælslandet. Endvidere regulerer lovforslaget heller ikke, om

disse personer har ret til sundhedsydelser under et midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land eller

Schweiz end Danmark. Dette vil således bero på lovgivningen i det pågældende land. Det samme gælder

deres medforsikrede familiemedlemmer.

Lovforslaget regulerer heller ikke spørgsmålet om retten til sundhedsydelser under et midlertidigt ophold i

Danmark eller et andet EU-/EØS-land. Det betyder, at EU-/EØS-statsborgere, der på udtrædelsestidspunk-

tet har været sygesikrede i Det Forenede Kongerige, og statsborgere i Det Forenede Kongerige, som på

udtrædelsestidspunktet har været offentligt sygesikrede i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz i medfør af

forordning 883/2004/EF, ikke vil have ret til nødvendig sygehjælp efter forordningen under midlertidigt

ophold i Danmark. Disse borgere vil alene have ret til akut og fortsat sygebehandling efter sundhedslovens

§ 80.

Det foreslås samtidig, at EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl i Det Forenede Kongerige, og statsborgere i

Det Forenede Kongerige og deres medforsikrede familiemedlemmer bør bevare de rettigheder, de har i

medfør af patientmobilitetsdirektivet.

Det indebærer, at EU-/EØS-statsborgere, der har bopæl i Det Forenede Kongerige, og statsborgere i Det

Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, som forud for udtrædelsestidspunktet har været

offentligt dansk sygesikret efter forordning 883/2004/EF har ret til offentligt tilskud til sundhedsydelser,

som de køber i et andet EU-/EØS-land. Om de har adgang til at købe sundhedsydelser i et andet EU-/EØS-

land, vil dog afhænge af lovgivningen i det pågældende land.

Ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale ophører forordning 883/2004/EF

med at have virkning for Det Forenede Kongerige. Herved vil borgere, der modtager plejevederlag efter

servicelovens § 119, ikke længere kunne bevare denne hjælp.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer imidlertid, at et pludseligt bortfald af plejevederlag til pasning af

døende efter servicelovens § 119 ved Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en udtrædelsesaftale

for borgere bosat i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land, der hidtil har kunnet medtage

denne hjælp i henhold til forordning 883/2004/EF, vil have mærkbare konsekvenser for tilrettelæggelsen af

pasningen af den døende.

Det foreslås på den baggrund, at pasningsforhold, der er påbegyndt før udtrædelsestidspunktet kan fort-

sættes.

Det indebærer, at de berørte borgere får mulighed for at bevare deres hjælp til plejevederlag efter service-

lovens § 119 indtil udløbet af pasningsordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 24 og bemærkningerne dertil.

2.17. Ret til uddannelsesstøtte efter SU-loven

2.17.1. Gældende ret

EU-/EØS-statsborgeres ret til uddannelsesstøtte er reguleret i EU-opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2, hvor-

efter fremgår, at værtsmedlemsstaten ikke er forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre

måneder af et ophold eller eventuelt længere periode, der er omhandlet i direktivets artikel 14, stk. 4, litra

b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunder støtte til

erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige er-

hvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer.

SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, regulerer uddannelsessøgendes adgang til sta-

tens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse i Danmark og udlandet indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium

indtil opnåelse af kandidatgrad, jf. SU-lovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af § 2 b i SU-loven, at SU til uddannelse i Danmark gives til uddannelsessøgende, der opfylder

betingelserne i SU-lovens §§ 2 og 2 a. SU-berettigelse forudsætter derudover, at uddannelsessøgende 1) er

danske statsborgere, 2) er EU-/EØS-statsborgere og efter EU-retten kan betragtes som arbejdstagere eller

selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, 3) er EU-/EØS-statsborgere og umiddelbart før ansøgningstids-

punktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 5 år, 4) er udenlandske statsborgere og i

familie med en EU-/EØS-statsborger som nævnt under nr. 2 og 3 eller 5) er udenlandske statsborgere og

har tilhørsforhold til Danmark. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

betingelserne i stk. 1, nr. 2-5, jf. SU-lovens § 2 b, stk. 2.

Det fremgår videre af SU-lovens § 2 c, stk. 1, at SU til uddannelse i udlandet gives til uddannelsessøgende,

der er omfattet af en af betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-4, og som har en særlig tilknytning til Danmark.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet i stk. 1, jf. SU-

lovens § 2 c, stk. 2.

Nærmere bestemmelser om EU-/EØS-statsborgeres adgang til SU i henhold til EU-retten fremgår af be-

kendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen). SU-

bekendtgørelsen fastsætter de nærmere kriterier for, hvornår EU-/EØS-statsborgere og disses familiemed-

lemmer efter EU-retten har ret til ligestilling med danske statsborgere i relation til adgang til SU til hen-

holdsvis uddannelse i Danmark og uddannelse i udlandet, herunder regler for EU-/EØS-statsborgere med

status som vandrende arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, og EU-/EØS-statsborgere med 5

års sammenhængende ophold i Danmark og derved ret til tidsubegrænset ophold. I relation til familiemed-

lemmer til EU-/EØS-statsborgere og deres mulighed for ligestilling med danske statsborgere, så omfatter

SU-bekendtgørelsens regler om ret til ligestilling med danske statsborgere i henhold til EU-retten EU-/EØS-

statsborgerens ægtefælle eller registreret partner, direkte efterkommere og slægtninge i opstigende linje.

SU-bekendtgørelsen indeholder derudover bl.a. regler om alle udenlandske statsborgeres, herunder tredje-

landsborgeres, adgang til SU til uddannelse i Danmark. Tredjelandsborgere har ikke ret til SU til uddannelse

i udlandet, med mindre de i henhold til EU-retten afleder retten hertil fra en EU-/EØS-statsborger.

2.17.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fra udtrædelsestidspunktet er statsborgere fra Det Forenede Kongerige ikke længere EU-/EØS-

statsborgere, og de vil derfor ikke kunne støtte ret på SU-lovens og SU-bekendtgørelsens regler om EU-

/EØS-statsborgeres adgang til SU til uddannelse i Danmark og udlandet i henhold til EU-retten, med mindre

de efter udtrædelsestidspunktet kan aflede retten til SU fra en EU-/EØS-statsborger.

Uddannelses- og Forskningsministeriet finder, at der er et særligt hensyn at tage til statsborgere fra Det

Forenede Kongerige, som før udtrædelsestidspunktet har etableret sig i Danmark i henhold til EU-regler,

statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som er grænsearbejdere i Danmark på udtrædelsestidspunktet,

og disses familiemedlemmer. For at afbøde konsekvenserne af, at disse personer fra udtrædelsestidspunk-

tet ikke længere kan støtte ret på ovenstående regler om EU-/EØS-statsborgeres ret til SU i henhold til EU-

retten, vil lovforslaget indebære, at gældende rettigheder i henhold til EU-retten i forhold til SU til uddan-

nelse i Danmark og udlandet videreføres for disse personer. Lovforslaget vil endvidere indebære, at de

statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som på udtrædelsestidspunktet modtager SU efter SU-lovens og

SU-bekendtgørelsens regler for EU-/EØS-statsborgere til uddannelse i udlandet, fortsat vil kunne modtage

SU til den uddannelse, som de er godkendt som støtteberettigede til i henhold til EU-retten.

2.18. Ret til støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

2.18.1. Gældende ret

EU-opholdsdirektivets regler om EU-/EØS-statsborgeres adgang til studiestøtte er endvidere implementeret

i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 14. maj 2018 (SVU-loven). SVU-

loven regulerer adgangen til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til beskæftigede, der er fyldt 25 år,

men som endnu ikke har nået folkepensionsalderen. Der kan bl.a. gives SVU til en række uddannelser på

folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, herunder 1) forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne, 2) almen voksenuddannelse, 3) gymnasial uddannelse og 4) anden uddannelse på

tilsvarende niveau, efter de nævnte nr. 1-3. Dette fremgår af § 4 i SVU-loven.

Det er bl.a. en betingelse for adgang til SVU, at den uddannelsessøgende er tilmeldt folkeregisteret i Dan-

mark, er dansk statsborger, tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller i henhold til international over-

enskomst har ret til SVU på lige fod med danske statsborgere, jf. SVU-lovens § 2, stk. 1, nr. 5. I relation til

adgangen til SVU betyder det, at en EU-/EØS-statsborger med status som vandrende arbejdstager eller

selvstændig erhvervsdrivende har adgang til SVU på lige fod med danske statsborgere.

2.18.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fra udtrædelsestidspunktet er statsborgere fra Det Forenede Kongerige ikke længere EU-/EØS-

statsborgere, og de vil derfor ikke kunne støtte ret på SVU-lovens regler om EU-/EØS-statsborgeres adgang

til SVU i henhold til EU-retten, med mindre de i henhold til EU-retten afleder retten hertil fra en EU-/EØS-

statsborger. Statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der efter udtrædelsestidspunktet har folkeregister-

adresse i Danmark vil dog fortsat have adgang til SVU, hvorimod statsborgere fra Det Forenede Kongerige,

der er grænsearbejdere i Danmark med bopæl i et andet EU-/EØS-land ikke vil have adgang til SVU efter

udtrædelsestidspunktet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet finder, at der er et særligt hensyn at tage til statsborgere fra Det

Forenede Kongerige, som indtil udtrædelsestidspunktet er grænsearbejdere i Danmark og disses familie-

medlemmer. For at afbøde konsekvenserne af, at disse personer fra udtrædelsestidspunktet ikke længere

kan støtte ret på ovenstående regler om EU-/EØS-statsborgeres ret til SVU i henhold til EU-retten, vil lov-

forslaget indebære, at gældende rettigheder i henhold til EU-retten i forhold til SVU videreføres for disse

personer.

2.19. Ret til støtte efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

2.19.1. Gældende ret

EU-/EØS-statsborgere kan under visse betingelser blive ligestillet med danske statsborgere i relation til ad-

gangen til specialpædagogisk støtte (SPS) i forbindelse med videregående uddannelse. SPS er støtte, som

gives til studerende i videregående uddannelse med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har

behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen i lighed med andre uddannelsessøgende. Adgangen

til SPS reguleres i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

748 af 16. maj 2015 (SPS-loven).

Det fremgår af SPS-loven, at det bl.a. er en betingelse for adgang til SPS, at den studerende er dansk stats-

borger, efter international overenskomst har ret til støtte på lige fod med danske statsborgere eller i støt-

temæssig henseende ved uddannelser i Danmark ligestilles med danske statsborgere efter uddannelses- og

forskningsministerens bestemmelse, jf. SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 3. Der kan endvidere gives SPS til uddan-

nelse i udlandet til studerende, som har en særlig tilknytning til Danmark, jf. SPS-lovens 2, stk. 2. Uddannel-

ses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilknytningskravet, jf. SPS-lovens § 2, stk. 4.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 819 af 2. juni 2007 om specialpædagogisk støtte ved videre-

gående uddannelse (SPS-bekendtgørelsen), at der kan ydes SPS til studerende med fysisk eller psykisk funk-

tionsnedsættelse, der er danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere eller som opfylder særlige betingelser,

svarende til betingelserne i SU-bekendtgørelsens kapitel 20 om uddannelse i udlandet. Statsborgere fra et

land uden for EU-/EØS har alene ret til SPS, hvis de i henhold til SU-reglerne har ret til ligestilling med dan-

ske statsborgere.

2.19.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fra udtrædelsestidspunktet er statsborgere fra Det Forenede Kongerige ikke længere EU-/EØS-

statsborgere, og de vil derfor ikke kunne støtte ret på SPS-lovens og SPS-bekendtgørelsens regler om EU-

/EØS-statsborgeres adgang til SPS til uddannelse i Danmark og udlandet i henhold til EU-retten. De vil her-

efter alene have ret til SPS i det omfang, de i henhold til SU-reglerne har ret til ligestilling med danske

statsborgere på baggrund af de regler, der gælder for alle statsborgere, herunder tredjelandsborgere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet finder, at der er et særligt hensyn at tage til statsborgere fra Det

Forenede Kongerige, som før udtrædelsestidspunktet har etableret sig i Danmark i henhold til EU-regler,

statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som er grænsearbejdere i Danmark på udtrædelsestidspunktet,

og disses familiemedlemmer. For at afbøde konsekvenserne af, at disse personer fra udtrædelsestidspunk-

tet ikke længere kan støtte ret på ovenstående regler om EU-/EØS-statsborgeres ret til SPS i henhold til EU-

retten, vil lovforslaget indebære, at gældende rettigheder i henhold til EU-retten i forhold til SPS til uddan-

nelse i Danmark og udlandet videreføres for disse personer. Lovforslaget vil endvidere indebære, at de

statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som på udtrædelsestidspunktet modtager SPS efter SPS-lovens

og SPS-bekendtgørelsens regler for EU-/EØS-statsborgere til uddannelse i udlandet, fortsat vil kunne mod-

tage SPS til den uddannelse, som de er godkendt som støtteberettigede til i henhold til EU-retten.

2.20. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på adgang til udøvelse af visse lovre-

gulerede erhverv

2.20.1. Gældende ret

EU-/EØS-statsborgeres ret til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på adgang til

udøvelse af visse lovregulerede erhverv i et andet EU-land er reguleret i anerkendelsesdirektivet. Direktivet

gælder i Danmark endvidere for statsborgere i EØS-lande, andre lande, som EU har indgået en aftale med

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (pt. Schweiz), og for EU-/EØS-statsborgeres familie-

medlemmer, som opfylder kravene i opholdsdirektivet (herefter visse familiemedlemmer).

Anerkendelsesdirektivet er implementeret i dansk ret i anerkendelsesloven samt i konkret lovgivning inden

for de enkelte lovregulerede erhverv.

Anerkendelsesloven og lovgivningen inden for de enkelte lovregulerede erhverv indeholder regler og pro-

cedurer for anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på varigt at

udøve et lovreguleret erhverv i Danmark. Lovgivningen, som implementerer direktivet, indeholder bl.a.

særlige regler om automatisk anerkendelse på baggrund af EU-mindstekrav til uddannelsen inden for visse

lovregulerede erhverv. Det gælder læge, sygeplejerske, tandlæge, jordemoder, dyrlæge, farmaceut og arki-

tekt.

Varig udøvelse af et lovreguleret erhverv i Danmark betyder, at en person er lovligt etableret her i landet

med henblik på fast at udøve det lovregulerede erhverv som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-

vende efter EU-retten.

2.20.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fra udtrædelsestidspunktet er statsborgere fra Det Forenede Kongerige ikke længere EU-/EØS-

statsborgere, og de vil derfor ikke kunne støtte ret på anerkendelsesdirektivet og de nationale regler, som

implementerer direktivet. Det samme gælder for danske statsborgere og alle EU-/EØS-statsborgere og visse

familiemedlemmer til EU-/EØS-statsborgere, som har opnået erhvervsmæssige kvalifikationer i Det For-

enede Kongerige. Statsborgere fra Det Forenede Kongerige, EU-/EØS-statsborgere og visse familiemed-

lemmer til EU-/EØS-statsborgere med erhvervsmæssige kvalifikationer fra Det Forenede Kongerige vil her-

efter have ret til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fra tredjelande efter de danske regler for

det enkelte erhverv.

Uddannelses- og Forskningsministeriet finder, at der er et særligt hensyn at tage til statsborgere fra Det

Forenede Kongerige og visse familiemedlemmer til statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som før ud-

trædelsestidspunktet har taget ophold i Danmark i henhold til EU-rettens regler om fri bevægelighed, og

som fortsat udøver denne ret, og som har opnået erhvervsmæssige kvalifikationer i Det Forenede Kongeri-

ge før Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

Ministeriet finder endvidere, at der er et særligt hensyn at tage til fuldt kvalificerede borgere uanset stats-

borgerskab, som før udtrædelsestidspunktet, på baggrund af anerkendte kvalifikationer fra Det Forenede

Kongerige, allerede har opnået ret til varigt at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark. Lovforslaget vil

derfor indebære, at gældende rettigheder, som allerede er opnået i henhold til EU-retten, herunder retten

til varigt at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark videreføres. Udøvelsen af erhvervet vil skulle ske på

samme vilkår, som gælder for personer med tilsvarende danske erhvervsmæssige kvalifikationer.

Bestemmelserne afgrænses således, at gældende rettigheder i henhold til EU-retten vedrørende anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer vil blive videreført for kvalifikationer, som er opnået i Det Forene-

de Kongerige før udtrædelsestidspunktet. Retten til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i hen-

hold til anerkendelsesdirektivet, som først er opnået efter udtrædelsestidspunktet, vil ikke blive videreført,

medmindre betingelserne i anerkendelsesdirektivets artikel 3, stk. 3, er opfyldt.

Med bestemmelserne afgrænses loven endvidere til alene at omfatte lovregulerede erhverv, som i Dan-

mark er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Andre lovregulerede erhverv, som er sektoralt reguleret på

EU-niveau, er således ikke omfattet af dette lovforslags anvendelsesområde. Erhverv, der ikke er omfattet

af anerkendelsesdirektivet, er f.eks. erhverv som advokat i henhold til Rådets direktiv 77/249/EØF af 22.

marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjene-

steydelser og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen

til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, er-

hverv som statsautoriseret revisor i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17.

maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direk-

tiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, erhverv med forsikrings-

formidling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsik-

ringsdistribution, en række maritime erhverv, der er omfattet af særlige EU-direktiver og internationale

konventioner m.v. Specifikt for advokaterhvervet gælder det dog, at der søges om den danske nationale

beskikkelse og den beskyttede advokattitel efter reglerne i anerkendelsesdirektivet, hvorfor reglerne i den-

ne lov foreslås at gælde for personer, der i overgangsperioden søger om den danske advokattitel og den

danske advokatbeskikkelse. Med bestemmelsen fastsættes endvidere, at loven vil finde anvendelse i for-

bindelse med den faste etablering, dvs. retten til varigt at udøve et lovreguleret erhverv på baggrund af

anerkendte erhvervsmæssige kvalifikationer fra Det Forenede Kongerige.

Endelig vil lovforslaget indebære, at de personer, som før udtrædelsestidspunktet er påbegyndt midlertidig

levering af en tjenesteydelse i Danmark på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer fra Det Forenede

Kongerige i henhold til anerkendelsesdirektivets regler herom, vil kunne afslutte leveringen af den påbe-

gyndte tjenesteydelse. Retten til at påbegynde levering af en midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse i

Danmark på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer fra Det Forenede Kongerige vil bortfalde fra ud-

trædelsestidspunktet, med mindre andet konkret er fastsat i reglerne for det enkelte lovregulerede er-

hverv.

2.21. Rettigheder vedrørende uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet

2.21.1. Gældende ret

Regler om, hvornår EU-/EØS-statsborgere, der er optaget på en videregående uddannelse under Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, bl.a. kan udløse aktivitetsbestemte tilskud på lige fod med danske statsbor-

gere i henhold til EU-retten, og hvornår de skal opkræves deltagerbetaling, er for de enkelte uddannelses-

områder reguleret i henholdsvis universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar 2018, lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, lov om

åben uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 21. juni 2018, lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 154 af 27. februar 2018, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 27. februar 2018, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 2018 og lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

164 af 27. februar 2018 samt i bekendtgørelser udstedt i medfør af de nævnte love. EU-/EØS-statsborgere

udløser bl.a. aktivitetsbestemte tilskud til videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet, når de i henhold til EU-retten har krav på ligestilling med danske statsborgere.

2.21.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Fra udtrædelsestidspunktet er statsborgere fra Det Forenede Kongerige ikke længere EU-/EØS-

statsborgere, og de vil derfor fra denne dato ikke kunne støtte ret på den ovenfor nævnte regulering vedrø-

rende aktivitetsbestemte tilskud m.v. for EU-/EØS-statsborgere, som i henhold til EU-retten har krav på

ligestilling med danske statsborgere. De vil herefter alene kunne udløse aktivitetsbestemte tilskud på bag-

grund af de regler, der gælder for alle statsborgere, herunder tredjelandsborgere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet finder, at der er et særligt hensyn at tage til statsborgere fra Det

Forenede Kongerige, som før udtrædelsestidspunktet har etableret sig i Danmark i henhold til EU-regler,

statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som er grænsearbejdere i Danmark på udtrædelsestidspunktet,

og disses familiemedlemmer. For at afbøde konsekvenserne af, at disse personer fra udtrædelsestidspunk-

tet ikke længere kan støtte ret på ovenstående regler om bl.a. aktivitetsbestemte tilskud for EU-/EØS-

statsborgere, vil lovforslaget indebære, at gældende rettigheder i henhold til EU-retten i forhold til aktivi-

tetsbestemte tilskud m.v. til videregående uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet videre-

føres for disse personer.

2.22. Rettigheder vedrørende undervisning

2.22.1. Gældende ret

2.22.1.1. Aktivitetsbestemte statstilskud

Staten yder til uddannelsesinstitutionerne en række aktivitetsbestemte statstilskud opgjort på grundlag af

aktiviteten opgjort i årselever på den pågældende uddannelse.

Regler om finansiering af erhvervsuddannelser følger af § 15, stk. 5-7, i lov om institutioner for erhvervsret-

tet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, som ændret ved lov nr. 745 af 8. juni

2018, lov nr. 1518 af 18. december 2018 og lov nr. 1736 af 27. december 2018, og § 19, stk. 2-4, i lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret ved lov nr. 1692 af 26.

december 2017, lov nr. 745 af 8. juni 2018, lov nr. 1736 af 27. december 2018, lov nr. 1737 af 27. december

2018 og lov nr. 1701 af 27. december 2018, som regulerer i hvilke tilfælde udenlandske elever på erhvervs-

uddannelser kan indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige tilskud til uddannelsesinstitu-

tionerne.

Udenlandske elever på erhvervsuddannelser kan efter disse regler indgå i beregningen af tilskud, hvis de

bl.a. efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på

ligestilling med danske statsborgere, og at udbud af erhvervsuddannelser til andre udenlandske elever end

dem, der er nævnt ovenfor, og dermed indgår i beregningen af tilskud til uddannelsesinstitutionen, skal ske

som indtægtsdækket virksomhed.

Reglerne om finansiering af kombineret ungdomsuddannelse følger af § 20 i lov om kombineret ungdoms-

uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 15. juni 2015, som ændret ved lov nr. 745 af 8. juni 2018, som

regulerer i hvilke tilfælde udenlandske elever på kombineret ungdomsuddannelse kan indgå i beregningen

af aktivitetsbestemte statslige tilskud til uddannelsesinstitutionerne efter § 17 i lov om kombineret ung-

domsuddannelse.

Udenlandske elever på kombineret ungdomsuddannelse kan efter disse regler indgå i beregningen af til-

skud, hvis de bl.a. efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået,

har krav på ligestilling med danske statsborgere, og at udbud af kombineret ungdomsuddannelse til andre

udenlandske elever end dem, der er nævnt i bestemmelsen, og dermed indgår i beregningen af tilskud til

uddannelsesinstitutionen, skal ske som indtægtsdækket virksomhed.

Reglerne om finansiering af friskoler og private grundskoler følger af § 10, stk. 1, i lov om friskoler og priva-

te grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret ved lov nr. 397 af 2. maj

2018, lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr. 1736 af 27. december 2018, og § 7, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelse

nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v., som regulerer i hvilke

tilfælde udenlandske elever på friskoler og private grundskoler kan indgå i beregningen af aktivitetsbestem-

te statslige tilskud til uddannelsesinstitutionerne.

Udenlandske elever på en friskole eller privat grundskole kan efter disse regler indgå i opgørelsen over til-

skudsudløsende årselev, hvis forældremyndighedens indehavere eller en af forældemyndighedens indeha-

vere bor i Danmark eller er dansk statsborger eller har haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år.

Dette gælder dog ikke, hvis de bl.a. i medfør af EU-retten eller EØS-aftalen er berettiget til at indgå i opgø-

relsen.

Reglerne om finansiering af efterskoler og frie fagskoler følger af bestemmelserne i kapitel 3 i lov om efter-

skoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved lov nr. 745 af 8. juni

2018 og lov nr. 1736 af 27. december 2018. Reglerne om, i hvilke tilfælde udenlandske elever på efterskoler

og frie fagskoler kan indgå i beregningen af aktivitetsbestemt statslige tilskud til uddannelsesinstitutioner-

ne, følger af § 16, stk. 2 og 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, og § 14, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 284

af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 133 af

6. februar 2019.

Udenlandske elever på efterskoler og frie fagskoler sidestilles efter disse regler med danske statsborgere,

hvis den pågældende udenlandske elev bl.a. er statsborger i et andet EU-/EØS-land, hvis eleven har lønnet

beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller eleven i øvrigt er omfattet af Rådets

forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor Fællesska-

bet (forordning 1612/68/EØF), eller forsørges af en forælder, der er statsborger i et andet EU-/EØS-land,

hvis eleven har lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller eleven i øvrigt

er omfattet af forordning 1612/68/EØF.

Reglerne om indkomstbestemt statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen for deltagelse i kurser på

efterskoler, herunder om i hvilke tilfælde udenlandske elever på efterskoler og frie fagskoler kan være be-

rettigede til at få nedsat elevbetalingen følger af § 30, stk. 1 og 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler og §

1, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om statslig elevstøtte til elever på efterskoler.

Der kan efter disse regler til udenlandske elever på efterskoler ydes statslig elevstøtte, hvis bl.a. eleven eller

elevens forældre, hvis eleven er under 19 år ved kursets begyndelse, har haft ubrudt og lovligt ophold i

Danmark i mindst 2 år op til kursets begyndelse, eller hvis eleven forsørges af en forælder, der er statsbor-

ger i et andet EU- eller EØS-land, hvis den pågældende forælder har lønnet beskæftigelse eller selvstændig

erhvervsvirksomhed i Danmark, eller eleven i øvrigt er omfattet af forordning 1612/68/EØF. I de tilfælde,

hvor den udenlandske elev ikke opfylder en af betingelserne herfor, men hvor en eller begge af elevens

forældre har eller tidligere har haft dansk statsborgerskab, godkender skolen, at der ydes grundstøttebe-

løb.

Statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der har udøvet deres opholdsret i Danmark i overensstemmelse

med EU-opholdsbekendtgørelsen, og deres familiemedlemmer, har således hidtil været omfattet af de be-

stemmelser, som gælder for statsborgere i et andet EU-land, dvs. kunnet indgå i beregningen af de nævnte

statstilskud m.v. på ovennævnte uddannelsesinstitutioner.

2.22.1.2. Rettigheder vedrørende skolepraktikydelser m.v. for elever i erhvervsuddannelser og tilskud m.v.

i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Det følger af § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, at det med hensyn til udenlandske elever er en

betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter samme bestemmelses stk. 1, refusion af lønudgifter

m.v. efter bestemmelsens stk. 2 og tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der

uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, efter bestemmelsens stk. 3, at eleven opfylder de betingelser,

der er nævnt i lovens § 19, stk. 2 og 3, og i § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse.

Efter § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser gælder disse betingelser tilsvarende i forhold til udenland-

ske elevers mulighed for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svende-

prøver samt opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lignende, i det omfang elever

med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra ar-

bejdsgiveren til uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b i lov om erhvervsuddannelser.

§ 66 k, stk. 4, og § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser skaber sammenhæng mellem retten til elev-

henførbare ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018,

som ændret ved lov nr. 1693 af 26. december 2017, lov nr. 745 af 8. juni 2018, lov nr. 1737 af 27. december

2018 og lov nr. 1701 af 27. december 2018, og de omtalte generelle bestemmelser om udløsning af statstil-

skud for deltagelse i erhvervsuddannelse, jf. § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og i § 15, stk. 5

og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Såfremt en udenlandsk elev efter erhvervsud-

dannelsesloven og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udløse statstilskud til institu-

tionen, opnår eleven således heller ikke selv ret til ydelser og kan ikke udløse ret for arbejdsgiveren eller

det faglige udvalg til ydelser efter erhvervsuddannelsesloven.

Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske

elever er en betingelse for at opnå lønrefusion efter lovens kapitel 2, refusion af udgifter til elevers ophold

på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3, mobilitetsfremmende ydel-

ser efter kapitel 4 og præmie og bonus efter kapitel 5 b, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i §

19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse. Tilskud m.v. efter lovens kapitel 2, 2 a, 3, 4 og 5 b kan opnås af arbejdsgivere, mens elever,

faglige udvalg m.fl. kan modtage ydelser efter kapitel 4.

Det følger af § 17 b, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske

elever er en betingelse for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og bonus efter kapitel 5 c og 5 d, at

eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5

og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Opgørelsen af praktikårselever og bonus efter

lovens kapitel 5 c og 5 d er en del af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, som vedrører udbetalinger til

og opkrævninger hos arbejdsgivere.

Statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der har udøvet deres opholdsret i Danmark i overensstemmelse

med EU-opholdsbekendtgørelsen, og deres familiemedlemmer, har således hidtil været omfattet af de be-

stemmelser, som gælder for statsborgere i et andet EU-land, dvs. kunnet indgå i beregningen af de nævnte

statstilskud m.v. på ovennævnte uddannelsesinstitutioner og dermed udløse skolepraktikydelser m.v. for

elever i erhvervsuddannelser og tilskud m.v. i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.22.1.3. Ret til modersmålsundervisning

Det følger af § 5, stk. 6, i folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret

ved lov nr. 1746 af 27. december 2016, lov nr. 397 af 2. maj 2018, lov nr. 554 af 29. maj 2018, lov nr. 745 af

8. juni 2018, lov nr. 1323 af 27. november 2018, lov nr. 1541 af 18. december 2018 og lov nr. 1736 af 27.

december 2018, at der i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i

grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til to-

sprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lan-

de, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og

Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1.

pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsun-

dervisning.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014 om folkeskolens modersmålsunder-

visning. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 77/486/EØF af 25. juli 1977 om skolegang for børn af

migrantarbejdstagere (direktiv 77/486/EØF).

2.22.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU mister statsborgere fra Det Forenede Kongerige og

deres familiemedlemmer deres ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne, herunder ret til tidsubegrænset

ophold.

Med lovforslagets §§ 3 og 9 foreslås det, at for statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædel-

sestidspunktet udøver deres ret til fri bevægelighed i Danmark i overensstemmelse med EU-

opholdsbekendtgørelsen, samt disses familiemedlemmer, finder reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsen

fortsat anvendelse efter udtrædelsestidspunktet, idet de stilles som om, de fortsat er EU-statsborgere.

Det foreslås, at der i loven som § 29 indsættes en bestemmelse om, at personer omfattet af § 3 efter ud-

trædelsestidspunktet fortsat vil skulle stilles som EU-statsborgere ved anvendelsen af lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser, lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov

om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler

og frie fagskoler. Formålet med bestemmelsen er at videreføre samme rettigheder, der er beskrevet oven-

for, for og i relation til statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer efter udtræ-

delsestidspunktet. Statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer vil efter udtrædel-

sestidspunktet således fortsat have krav på ligestilling med danske statsborgere og dermed kunne indgå i

beregningen af statstilskud m.v. på de omhandlede uddannelsesinstitutioner og -områder.

Det foreslås endvidere, at der i loven som § 30 indsættes en bestemmelse om, at børn og børn, som forsør-

ges af en i Danmark bosiddende statsborger fra Det Forenede Kongerige, som er i den undervisningspligtige

alder, skal have ret til modermålsundervisning i henhold til de regler, der er fastsat med hjemmel i folkesko-

lelovens § 5, stk. 6, i samme omfang som børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union og fra lande, som

er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelserne kan vælge at tilbyde modersmålsundervisning i yderligere om-

fang, og derfor under alle omstændigheder vil kunne fortsætte med at tilbyde modersmålsundervisning til

de omfattede børn efter udtrædelsestidspunktet.

Det vil ikke være nødvendigt at ændre bekendtgørelsen om modersmålsundervisning som følge af den fo-

reslåede bestemmelse.

2.23. Rettigheder vedr. betaling for uddannelse under Kulturministeriet

2.23.1. Gældende ret

Efter gældende regler modtager de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet ikke

tilskud, men får en rammebevilling på finansloven. Hertil er knyttet et aktivitetskrav i form af et antal stu-

derende, som skal uddannes hvert år. I forhold til opkrævning af betaling fra udenlandske studerende for

deltagelse i undervisning og eksamen følger det af § 17, stk. 4, i lov om videregående kunstneriske uddan-

nelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, at kulturministe-

ren kan bestemme, at en institution, der giver uddannelse til visse udenlandske studerende, kan opkræve

betaling for deltagelse i undervisning og eksamen. Kulturministeren har fastsat nærmere regler i § 2 i be-

kendtgørelse nr. 66 af 14. januar 2016 om opkrævning af betaling fra udenlandske studerende på de vide-

regående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Det fremgår heraf, at EU-/EØS-statsborgere,

der er optaget på en heltidsuddannelse eller deltidsuddannelse, herunder ekstra uddannelsesaktivitet og

enkeltfag, opkræves deltagerbetaling i samme omfang som danske statsborgere.

2.23.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med virkning fra udtrædelsestidspunktet er statsborgere fra Det Forenede Kongerige ikke længere EU-

/EØS-statsborgere, og de vil derfor ikke fra denne dato være omfattet af EU-retten, der sikrer ligestilling

med danske statsborgere. De vil herefter blive behandlet som tredjelandsborgere.

Kulturministeriet finder, at der er et særligt hensyn at tage til statsborgere fra Det Forenede Kongerige, som

før Det Forenede Kongeriges udtræden af EU har etableret sig i Danmark i henhold til EU-regler, statsborge-

re fra Det Forenede Kongerige som er grænsearbejdere i Danmark på udtrædelsestidspunktet og disses

familiemedlemmer. For at afbøde konsekvenserne af at disse personer fra den udtrædelsestidspunktet ikke

længere er omfattet af EU-retten, der sikrer ret til deltagerbetaling for uddannelse ved de kunstneriske

uddannelser under Kulturministeriet i samme omfang som danske statsborgere, foreslås det at de gælden-

de rettigheder i henhold til EU-retten videreføres for disse personer.

Danmarks internationale forpligtelser

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 indeholder et diskriminationsforbud,

hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på

grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,

tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konven-

tionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere

af disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være krænket, men derimod

alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (»am-

bit«). Beskyttelsen i artikel 14 gælder også i situationer, hvor en medlemsstat frivilligt vælger at tildele sup-

plerende rettigheder, der ikke kræves efter konventionen, men som falder inden for anvendelsesområdet

af en artikel i konventionen. Medlemsstaternes handlefrihed skal med andre ord i disse situationer udnyt-

tes med respekt for diskriminationsforbuddet.

EMRK artikel 14 indebærer inden for sit anvendelsesområde et forbud mod usaglig forskelsbehandling.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Menneskerettighedsdomstolen) praksis indebærer

dette, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbe-

handling kun er berettiget, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet, dvs. hvis den har et legitimt formål

og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Det følger i den forbindelse af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at forskelsbehandling på baggrund

af statsborgerskab kræver meget tungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdiggjort. Menneskeret-

tighedsdomstolen har dog anerkendt, at der på det udlændingeretlige område er en vis videregående ad-

gang til at forskelsbehandle på grundlag af statsborgerskab. Menneskerettighedsdomstolen har således

accepteret, at medlemsstaterne i visse situationer behandler udlændinge forskelligt afhængigt af, hvilket

land de kommer fra, når det skyldes, at medlemsstaten har særlige relationer med visse lande, jf. bl.a. dom

af 7. august 1996 i sagen C mod Belgien, der vedrørte forskelsbehandling af klageren i forhold til borgere

fra EU, som ifølge Menneskerettighedsdomstolen udgør en særlig retsorden.

Lovforslaget indebærer, at herboende statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres herboende fami-

liemedlemmer, som står til at miste deres hidtil gældende rettigheder som EU-borgere, på visse områder,

herunder i relation til ret til familiesammenføring og visse sociale og andre offentlige ydelser, gives en bed-

re retsstilling end andre tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i Danmark forud for udtrædelses-

tidspunktet. Lovforslaget indebærer endvidere, at tredjelandsstatsborgere i lande, som EU har indgået afta-

le med i relation til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, stilles bedre end andre tredjelands-

statsborgere i Danmark. Der er tale om en videreførelse af rettigheder, som den nævnte personkreds har

været berettiget til i medfør af EU-retten, og kan have indrettet sig i tillid til.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at herboende statsborgere fra Det Forenede

Kongerige, som hidtil har haft lovligt ophold i medfør af EU-retten, efter Det Forenede Kongeriges udtræ-

den af EU, ikke er i en sammenlignelig situation med andre tredjelandsstatsborgere. Tilsvarende gælder for

tredjelandsstatsborgere i lande, som EU har indgået aftale med i relation til anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer. For det tilfælde, at Menneskerettighedsdomstolen måtte finde, at der er tale om sam-

menlignelige situationer, er det af de anførte grunde vurderingen, at forskelsbehandlingen vil kunne be-

grundes som saglig og proportional.

På den baggrund er det vurderingen, at den foreslåede overgangsordning kan gennemføres inden for ram-

merne af EMRK.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Formålet med lovforslaget er midlertidigt at videreføre gældende regler og rettigheder efter EU-retten for

statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet udøver retten til fri bevægelighed

her i landet, samt for deres familiemedlemmer, og andre personer, som har optjent rettigheder efter EU-

retten i kraft af Det Forenede Kongeriges medlemskab af EU, som ellers ville fortabes. Idet lovforslaget med

få undtagelser viderefører gældende regler og rettigheder, vurderes lovforslaget at medføre begrænsede

økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser, som antages at kunne holdes inden for de eksiste-

rende økonomiske rammer på de berørte ministerområder. Nedenfor fremgår en nærmere specificering af

de økonomiske konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

Forslaget har til formål midlertidigt at videreføre gældende regler, hvorfor den eksisterende it-

understøttelse m.v. i udgangspunktet vil finde anvendelse. Det vurderes, at lovforslaget følger principperne

for digitaliseringsklar lovgivning.

4.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets område

Forslaget viderefører med få begrænsninger gældende regler og rettigheder for ophold og arbejde m.v.

Lovforslaget vurderes derfor ikke i sig selv at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige af betydning. I det tilfælde, at udlændinge- og integrationsministeren træffer beslutning efter

lovforslagets § 8 om udstedelse af nye opholdsdokumenter, vurderes dette at medføre visse administrative

konsekvenser for myndighederne i forhold til udstedelse af de nye opholdsdokumenter. En sådan udstedel-

se forudsættes at blive gebyrfinansieret, hvorfor dette ikke vurderes at medføre økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

4.2. Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets område

Forslaget viderefører med meget få begrænsninger gældende rettigheder i forhold til ydelser i en over-

gangsperiode, som der ellers ikke ville være ret til på udtrædelsestidspunktet i samme omfang. Forslaget

vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser på ydelsesområdet. Forslaget vurderes ikke at medføre

administrative økonomiske konsekvenser af betydning.

De foreslåede bestemmelser om at videreføre retten til sammenlægning af beskæftigelses-, bopæls- og

forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt i Det Forenede Kongerige,

vil efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU betyde, at de myndigheder, der administrerer reglerne,

dvs. kommunerne og Udbetaling Danmark (og a-kasserne for så vidt angår ydelser efter lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v.), ikke længere har mulighed for at indhente oplysninger om tidligere perioder via det

etablerede blanketsystem i EU. Der vil derfor være behov for, at myndighederne i stedet for anmoder bor-

geren, der ansøger om en ydelse/anmelder en skade, om selv at dokumentere tilbagelagte perioder fra Det

Forenede Kongerige. Forslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser af betydning.

Den foreslåede bestemmelse om at aktuelle modtagere af sygedagpenge, der på tidspunktet for Det For-

enede Kongeriges udtræden opholder sig i Det Forenede Kongerige (eller for statsborgere i Det Forenede

Kongerige, i et andet EU-/EØS-land end Danmark), vil kunne bevare retten til sygedagpenge indtil sygedag-

pengeperiodens udløb, betyder, at kommunen skal foretage sygedagpengeopfølgning af borgere, der op-

holder sig i et ikke EU-/EØS-land og i forhold til ikke- EU-/EØS-statsborgere. Kommunerne vil derfor ikke

kunne foretage sygedagpengeopfølgningen via det etablerede blanketsystem i EU, og forslaget vil betyde,

at kommunerne i stedet for vil skulle foretage sygedagpengeopfølgning direkte i forhold til den berørte

borger. Forslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser.

De foreslåede bestemmelser om ydelser på Beskæftigelses- og Skatteministeriets område og de foreslåede

bestemmelser om grænsearbejdere og udstationerede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

vurderes umiddelbart ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Udbetaling Danmark vil fremover skulle træffe afgørelse i et mindre antal sager, da der fra datoen for Det

Forenede Kongeriges udtræden kun vil kunne blive udbetalt børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børne-

bidrag og børne- og ungeydelse for børn med fast ophold i Danmark. Børn med fast ophold i Danmark, der

hidtil har fået reducerede eller ingen ydelser som følge af ret til ydelser fra Det Forenede Kongerige, vil få

ret til fulde danske ydelser. Forslaget skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser af betydning.

4.3. Børne- og Socialministeriets område

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at antallet af modtagere af økonomisk tilskud til pasning af egne

børn i stedet for en plads i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 86 i 2017, der er udvandret til Det Forenede

Kongerige er meget få og tilnærmelsesvis nul. Antallet af modtagere af et økonomisk tilskud til pasning af

egne børn efter dagtilbudslovens § 86 med britisk statsborgerskab, der er bosat i EU-/EØS-landene eller i

Schweiz er meget få og tilnærmelsesvis nul.

Den foreslåede bestemmelse i § 19 betyder, at samme persongruppe vil kunne indgå ægteskab i Danmark

som i dag, og at det er samme persongruppe som i dag, der skal afgive erklæring af kendskab til reglerne

om familiesammenføring. Samtidig har bestemmelsen ikke betydning for fordelingen af prøvelsessagerne

mellem kommunerne og Statsforvaltningen, pr. 1. april 2019 Familieretshuset.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at antallet af modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste efter servicelovens § 42 i 2017, der er udvandret til Det Forenede Kongerige er meget få og tilnær-

melsesvis nul. Antallet af modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42

med britisk statsborgerskab, der er bosat i EU/EØS-landene eller i Schweiz meget få og tilnærmelsesvis nul.

Det vurderes på denne baggrund at forslaget ikke giver anledning til at ændre det nuværende kommunale

og statslige udgiftsniveau. Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. Forslagene berører

ikke regioner og har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4.4. Sundheds- og Ældreministeriets område

Forslaget, hvorefter statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres medforsikrede familiemedlemmer,

som på udtrædelsestidspunktet har været offentlig dansk sygesikret i henhold til forordning 883/2004/EF

om koordinering af sociale sikringsordninger, har ret til sundhedsydelser i Danmark, som om forordningen

fortsat var gældende for dem, skønnes ikke at have økonomisk konsekvenser for det offentlige af betyd-

ning.

Forslaget om at ovennævnte personer endvidere har ret til offentligt tilskud til sundhedsydelser, som de

køber i et andet EU-/EØS-land i overensstemmelse med patientmobilitetsdirektivet, skønnes endvidere ikke

at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.

Endelig skønnes forslaget om at videreføre igangværende pasningsforhold, som er påbegyndt forud for

udtrædelsestidspunktet, ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.

4.5. Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Forslaget viderefører for personer omfattet af loven alle eksisterende rettigheder på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område efter udtrædelsestidspunktet, som disse personer måtte have i henhold til

EU-retten før udtrædelsestidspunktet.

De foreslåede bestemmelser om videreførelse af rettigheder efter EU-retten for statsborgere i Det Forene-

de Kongerige under Uddannelses- og Forskningsministeriet forventes at medføre begrænsede administrati-

ve konsekvenser for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte i relation til tilretning af vejlednings-

tekster samt ansøgningsskemaer, der afholdes inden for den eksisterende ramme.

4.6. Undervisningsministeriets område

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4.7. Kulturministeriets område

Den foreslåede bestemmelse vedrørende videreførelse af rettigheder efter EU-retten for statsborgere i Det

Forenede Kongerige for så vidt angår adgang til, optag på og rettigheder vedrørende betaling for uddannel-

se forventes at medføre visse, men begrænsede administrative konsekvenser for Kulturministeriet i relation

til vejledning og kommunikation om de relevante personers rettigheder. De begrænsede udgifter forbundet

hermed afholdes inden for den eksisterende ramme.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Med forslaget videreføres gældende rettigheder for statsborgere i det Forenede Kongerige, som på udtræ-

delsestidspunktet har påbegyndt en udstationering med henblik på levering af en tjenesteydelse i Danmark,

idet den påbegyndte udstationering kan fortsætte og færdiggøres som planlagt efter udtrædelsestidspunk-

tet. Dermed vurderes lovforslaget at have en positiv konsekvens for erhvervslivet, idet der ikke stilles krav

om arbejdstilladelse til personer, der er udstationeret i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen med henblik

på at levere en tjenesteydelse på vegne af en tjenesteyder etableret i Det Forenede Kongerige, såfremt

udstationeringen er påbegyndt før udtrædelsestidspunktet.

Forslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget viderefører gældende rettigheder for statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædel-

sestidspunktet udøver retten til fri bevægelighed i Danmark, herunder også som grænsearbejdere og som

udstationerede fra Det Forenede Kongerige uanset pågældendes nationalitet. Lovforslaget har således posi-

tive administrative konsekvenser for borgerne, idet forslaget betyder, at de omfattede borgere efter ud-

trædelsestidspunktet ikke skal ansøge om tilladelse til fortsat at opholde sig i Danmark.

De foreslåede bestemmelser om sammenlægning af beskæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder eller

perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt i Det Forenede Kongerige vil efter Det Forenede

Kongeriges udtræden betyde, at de myndigheder, der administrerer reglerne ikke længere vil have mulig-

hed for at indhente oplysninger om tidligere perioder via det etablerede blanketsystem i EU. Det gælder

også ved oplysninger om forsørgerpligt overfor børn. Der vil derfor være behov for, at borgeren, der ansø-

ger om en ydelse/anmelder en skade, selv må dokumentere tilbagelagte perioder fra Det Forenede Konge-

rige. Der kan også være behov for, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der ønsker medregning af

perioder fra andre EU-/EØS-lande, selv må dokumentere de tilbagelagte forsikringsperioder.

Den foreslåede bestemmelse om at aktuelle modtagere af sygedagpenge, der på udtrædelsestidspunktet

opholder sig i Det Forenede Kongerige (eller for statsborgere i Det Forenede Kongeriges vedkommende, i et

andet EU-/EØS-land end Danmark), kan bevare retten til sygedagpenge indtil sygedagpengeperiodens ud-

løb, betyder, at kommunen vil skulle foretage sygedagpengeopfølgning af borgere, der opholder sig i Det

Forenede Kongerige uden at kunne foretage opfølgningen via det etablerede blanketsystem i EU. Forslaget

vil derfor for borgerne betyde, at de selv må medvirke til at indhente og sende fornøden dokumentation,

f.eks. lægeerklæringer, til kommunen.

De foreslåede bestemmelser om ydelser på Beskæftigelses- og Skatteministeriets område og de foreslåede

bestemmelser om grænsearbejdere og udstationerede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende

vurderes umiddelbart ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Udbetaling Danmark vil fremover skulle træffe afgørelse i et mindre antal sager, da der fra udtrædelses-

tidspunktet kun vil blive udbetalt børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børne- og unge-

ydelse for børn med fast ophold i Danmark. Børn med fast ophold i Danmark, der hidtil har fået reducerede

eller ingen ydelser som følge af ret til ydelser fra Det Forenede Kongerige, vil få ret til fulde danske ydelser.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative konsekvenser af betydning for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets formål er midlertidigt at videreføre en række eksisterende rettigheder, som ellers ville bort-

falde med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU uden en aftale. Hvis Det Forenede Kongerige udtræder

af EU uden en aftale, vil udtrædelsen ikke blive reguleret i henhold til EU-retten. Allerede af denne grund,

er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lovforslaget og den foreslåede ordning er i

overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Der er redegjort nærmere for den EU-regulering, som foreslås videreført med den foreslåede ordning i be-

skrivelserne af gældende ret under pkt. 2 og 3.

I forhold til retten til ophold, arbejde m.v. vil en udtræden uden en aftale betyde, at statsborgere fra Det

Forenede Kongerige fra udtrædelsestidspunktet vil være at betragte som tredjelandsstatsborgere. På grund

af det danske forbehold for retlige og indre anliggender deltager Danmark

ikke i vedtagelse af EU’s regler

om den fælles indvandringspolitik, som regulerer tredjelandsstatsborgeres adgang til medlemsstaternes

område, og disse regler er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

For så vidt angår sociale sikringsydelser falder behandlingen af sociale rettigheder optjent under Det For-

enede Kongeriges EU-medlemskab ind under EU's kompetence. EU-Kommissionen har den 30. januar 2019

fremsat forslag til forordning om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering af social-

sikring efter Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union.

Forslaget gælder for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der er eller har været underlagt lovgivningen i

en eller flere medlemsstater, samt EU-/EØS-statsborgere, som er eller har været underlagt lovgivningen i

en eller flere medlemslande og som har været i en situation, der involverer Det Forenede Kongerige før den

30. marts 2019, samt deres familiemedlemmer. Det fremgår af forslaget, at princippet om sammenlægning

efter forordning 883/2004/EF finder anvendelse vedrørende forsikrings-, bopæls- og beskæftigelsesperio-

der, eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt i Det Forenede Kongerige før den 30.

marts 2019. Såfremt forslaget vedtages i den foreslåede form, vil forordningen have direkte virkning og

gøre dette forslags § 10, stk. 2 og stk. 3, overflødige. Forslaget til § 32 vil i givet fald blive anvendt til ikke at

sætte de nævnte bestemmelser i kraft.

Forslaget til § 10, stk. 1, går videre end Kommissionens forslag, idet forslaget giver ret til at medtage perio-

der fra Det Forenede Kongerige efter d. 29. marts 2019. Det skyldes særligt et ønske om, at danske stats-

borgere i Det Forenede Kongerige skal kunne fortsætte med at bo og arbejde i Det Forenede Kongerige

uden at frygte at miste retten til ydelser ved hjemkomst til Danmark. For at sikre ligebehandlingsprincippet

efter EU-retten, særligt for EU-/EØS-statsborgere, der måtte have en forudgående tilknytning til Danmark,

foreslås denne ret også at gælde for andre EU-/EØS-statsborgere end danske statsborgere.

EU-Kommissionen har tilkendegivet, at spørgsmål om ret til eksport af ydelser er national kompetence. Det

forventes, at alle medlemslande på baggrund af Kommissionens udkast til en fælles position for medlems-

landene vil give ret til eksport af pension optjent under Det Forenede Kongeriges EU-medlemskab.

Forslaget er i overensstemmelse hermed, idet det giver ret til eksport af pension, men herudover også før-

tidspension og efterløn.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. februar 2019 til den 25. februar 2019 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikernes Central-

organisation, Amnesty International, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdri-

vende (ASE), Arbejdsskadeforeningen AVS, Arkitektforeningen, Arkitektskolen Aarhus, Asylret, ATP, Bedre

Psykiatri - landsforeningen for pårørende, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesrå-

det, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, B-SOSU, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdoms-

pædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Frivilligt

Socialt Arbejde, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Civilstyrelsen, CO-industri, Co-

penhagen Business Academy, Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, Copenhagen Capacity, Dag-

institutionernes Landsorganisation (DLO), DANAK

–

Den Danske Akkrediteringsfond, Danes Worldwide,

Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Frie

Fagforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau

Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks

Vejlederforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artistforbund, Dansk Byggeri, Dansk El-

forbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings For-

bund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk Friskole-

forening, Dansk Industri (DI), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk

Landsbrugsrådgivning, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Musiker Forbund, Dansk Pen, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed,

Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejerråd, Dansk Tandplejerforening,

Dansk Teater, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd

(DUF), Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsakademier,

Danske Erhvervsskoler, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier

–

Lederne, Danske Familieadvokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer

(DH), Danske Havne, Danske Landbrugsskoler, Danske Patienter, Danske Produktionsskolers Lærerforening,

Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Dan-

ske Skoleelever, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd,

Danske Svineproducenter, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Danske Ældre-

råd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De Offentlige Tandlæger, De Regionale Arbejdsmarkedsråd, De

Regionale Vækstråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, DEA (DEA Deutsche Erdoel AG), DELTA

–

part of Force Technology, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Dan-

ske Dyrlægeforening, Den Danske Filmskole, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Danske Scenekunstskole, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Kongelige Ballet, Den Kooperative Arbejdsgi-

ver og interesseorganisation i Danmark, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DEOO, De-

signskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Fynske Kunstakademi, Det grønlandske

departement for sociale anliggender og justitsvæsenet, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonserva-

torium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige

Danske Musikkonservatorium, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, Deutscher Schul- und

Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Djøf,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi

Midtvest, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business,

Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, Faglige Seniorer, Feriekonto, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FinansDanmark, Finansrå-

det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen, Flygtningenævnet, FOA, Fobu,

FOF’s La dsorga isatio ,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FORA

–

Netværk for oplysning, Forbruger-

rådet Tænk, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,

Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, For-

eningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskud-

dannelser, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Frie

Fagskoler, Foreningen Nydansker, Forfatterskolen, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, For-

standerkredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og Samfund, Fredericia Maskinme-

sterskole, Frie Funktionærer, Frie Grundskolers Fællesråd, FRI

–

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frise

(Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark), Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, FSR

–

danske revisorer,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og

Erhvervsvejledningen, Færøernes Landsstyre, Færøernes Sundheds- og Indenrigsministerium, Gartneri-,

land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Grønlands Hjemmestyre, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasi-

eskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, Handels,

Transport og Serviceerhvervene, Hess Danmark ApS, HK, HK Kommunal, HK/Danmark, HORESTA, Hånd-

værksrådet, IBA Erhvervsakademi Kolding, IBIS, IDA, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospi-

tal, Indvandrerrådgivningen, Ineos E&P DK A/S, Institut for Menneskerettigheder, International Communi-

ty/Erhverv Aarhus, International Organization for Migration (IOM), ISOBRO, IT-Universitetet, Jobrådgiver-

es Bra hefore i g, Justitia, KFUM’s so iale ar ejde,

Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, Kooperationen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæm-

pelse, KTO, Kunstakademiets Billedkunstskoler, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Køben-

havns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns

Tekniske Skole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske

område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere

–

LAFS, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),

Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Bære-

dygtigt Landbrug, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Lands-

foreningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),

Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af foreninger for selvstændige private børnepas-

sere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landsskatterette, Lederne, Lederforeningen for VUC,

Liberalt Oplysningsforbund, Lilleskolerne, Lægeforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Lærernes Centralorgani-

sation, Lærerstuderendes Landskreds, Marstal Navigationsskole, Mellemfolkeligt Samvirke, Maersk Drilling,

Maersk Training, MARTEC, Maskinmestrenes Forening, Moderniseringsstyrelsen, NETOP

–

Netværk for

oplysning, Netværket af Ungdomsråd (NAU), Netværket for kostafdelinger, Niels Brock, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), Nyborg Søfartsskole, Olie Gas Danmark, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Plums

Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, Praktiserende Læ-

gers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produ-

centforeningen

–

The Danish Producers Association, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolen

Absalon, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA

–

Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præ-

sidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes

Landssammenslutning, Red Barnet, Refugees Welcome, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region

Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rektorkollegiet,

RelyOn Nutec, Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Retssikkerhedssekretariatet,

Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisio-

nen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Røde Kors, Rådet for Børns Læring, Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for grundlæg-

gende Erhvervsrettede uddannelser, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsat-

te, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor-

eninger, Samtlige byretter, SAND

–

De Hjemløses Organisation, SAT-Training, SEGES, SIMAC Svendborg,

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed SIND, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, SMV Dan-

mark, Skoleskibet Georg Stage, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS mod Racisme,

Spifo, SRF Skattefaglig Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsforvaltningen,

Studenterrådgivningen, Studievalg Danmark, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedskartellet, Sundheds-

styrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Uni-

versitet, Sø- og Handelsretten, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Team Danmark,

TEKNIQ Installatørernes Organisation, Teknisk Landsforbund, Total E&P Danmark, UCL Erhvervsakademi og

Professionshøjskole, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime ud-

dannelser, Udlændingenævnet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, UNHCR Regio-

nal Representation for Northern Europe, University College Nordjylland, University College Syddanmark, UU

Danmark, Vestre Landsret, VIA University College, Wintershall, Work-live-stay southern denmark, Zealand

Sjællands Erhvervsakademi, Ægteskab uden grænser, Ældresagen, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen,

Økologisk Landsforening, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Uni-

versitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Lovforslaget forventes

samlet set at medføre

begrænsede økonomi-

ske konsekvenser, som

forventes at kunne hol-

des inden for de eksi-

sterende rammer på de

berørte ministerområ-

der.

Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Påbegyndte udstatione-

ringer med henblik på

levering af en tjeneste-

ydelse i Danmark, kan

fortsætte og færdiggø-

res som planlagt efter

udtrædelsestidspunktet,

idet der ikke stilles krav

om arbejdstilladelse til

personer, der er udsta-

tioneret i medfør af EU-

opholdsbekendtgørelsen

med henblik på at levere

en tjenesteydelse på

vegne af en tjenesteyder

etableret i Det Forenede

Kongerige, såfremt ud-

stationeringen er påbe-

gyndt før udtrædelses-

tidspunktet.

De omfattede borgere

vil efter udtrædelses-

tidspunktet i vidt om-

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

fang kunne fortsætte

deres nuværende tilvæ-

relse, således at de be-

varer ret til en række

ydelser og fortsat kan

opholde sig og arbejde i

Danmark på samme

vilkår som før udtrædel-

sestidspunktet.

Børn med fast ophold i

Danmark, der hidtil har

fået reducerede eller

ingen ydelser som følge

af ret til ydelser fra Det

Forenede Kongerige, vil

med lovforslaget opnå

ret til fulde danske ydel-

ser.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med EU-retten. Der henvises til pkt. 14.

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/Går vide-

re end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1,

nr. 1,

at formålet med loven er midlertidigt at videreføre

rettigheder efter EU-retten her i landet for statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemed-

lemmer, der har opholdsret i Danmark på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Euro-

pæiske Union, for at de fortsat kan opholde sig i Danmark og arbejde her på samme vilkår som hidtil, så

længe betingelserne for opholdsret efter EU-reglerne er opfyldt.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1,

nr. 2,

at formålet med loven endvidere er midlertidigt at

sikre fortsat ret til at modtage og optjene ydelser fra Danmark efter EU-retten for statsborgere i Det For-

enede Kongerige, danske statsborgere, øvrige EU-/EØS-statsborgere samt deres familiemedlemmer, som

har optjent ret til ydelser fra Danmark på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Euro-

pæiske Union.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1,

nr. 3,

at formålet med loven tillige er midlertidigt at sikre

fortsat ligebehandling ved modtagelse af danske ydelser for statsborgere i Det Forenede Kongerige, danske

statsborgere, øvrige EU-/EØS-statsborgere samt deres familiemedlemmer, der har været omfattet af eller

opnået rettigheder under ophold, bopæl eller arbejde i Det Forenede Kongerige i henhold til EU-retten, og

som har bopæl i Danmark.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 1,

nr. 4,

at formålet med loven endeligt er midlertidigt at

videreføre visse andre rettigheder efter EU-retten for EU-/EØS-statsborgere og tredjelandsstatsborgere,

som i kraft af Det Forenede Kongeriges medlemskab af Den Europæiske Union, har opnået rettigheder i

Danmark på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

Bestemmelsen skal anskueliggøre lovens horisontale sigte og præcisere, at loven har til formål midlertidigt

at sikre, at visse rettigheder så vidt muligt videreføres for de borgere, der berøres af Det Forenede Kongeri-

ges udtræden af EU uden en aftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2,

stk. 1, nr. 1,

at der ved en EU-/EØS-statsborger forstås en

statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.

Bestemmelsen definerer, hvad der i loven skal forstås ved en EU-/EØS-statsborger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1,

nr. 2,

at der ved et EU-/EØS-land forstås et land, der

er tilsluttet Den Europæiske Union, eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samar-

bejdsområde.

Bestemmelsen definerer, hvad der i loven skal forstås ved et EU-/EØS-land.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1,

nr. 3,

at der ved statsborger i Det Forenede Kongeri-

ge forstås en statsborger i Det Forenede Kongerige, som defineret i den nye erklæring fra regeringen for

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland af 31. december 1982 vedrørende definitionen af

udtrykket "statsborgere" sammen med erklæring nr. 63 af 13. december 2007, der er knyttet som bilag til

slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabon-traktaten om ændring af traktaten om Den

Europæiske Union og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Definitionen skal sikre, at kun statsborgere i Det Forenede Kongerige, der frem til udtrædelsestidspunktet

er EU-statsborgere, bliver omfattet af lovens anvendelsesområde. Dette er i overensstemmelse med lovens

formål om at videreføre visse rettigheder for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har udøvet retten

til fri bevægelighed, idet udøvelsen af denne ret kun tilkommer EU-statsborgere.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1,

nr. 4,

at der ved udtrædelsestidspunktet skal forstås

tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

Den 29. marts 2017 gav Det Forenede Kongerige meddelelse til Det Europæiske Råd om dets beslutning om

at udtræde af EU i medfør af artikel 50 i Traktaten om den Europæiske Union (TEU). Udtrædelsen sker som

udgangspunkt med virkning fra den 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd enstemmigt og efter

anmodning fra Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne frist.

Såfremt Det Forenede Kongerige udtræder af EU den 29. marts 2019, skal der ved udtrædelsestidspunktet i

loven forstås den 30. marts 2019 kl. 00.00. Det vurderes imidlertid på nuværende tidspunkt mest hensigts-

æssigt i love at a ve de egre et ”udtrædelsestidspu ktet” fre for e este t dato, he set til de

fortsatte usikkerhed, der er forbundet med udfaldet af forhandlingerne mellem EU og Det Forenede Konge-

rige, herunder den fortsatte mulighed for, at EU og Det Forenede Kongerige helt frem til den 29. marts

2019 bliver enige om at udskyde udtrædelsestidspunktet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1,

nr. 5,

at der ved henvisninger til EU-

opholdsbekendtgørelsen forstås bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for udlæn-

dinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler, med senere ændringer.

Bestemmelsen præciserer, at hvor der i loven henvises til EU-opholdsbekendtgørelsen, skal der forstås be-

kendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler, jf.

bekendtgørelse nr. 474 af 12. marts 2011 med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Den foreslåede § 3 fastsætter den personkreds, som loven finder anvendelse på, medmindre andet fremgår

af andre bestemmelser i loven.

Det foreslås i § 3,

stk. 1, nr. 1,

at loven finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på

udtrædelsestidspunktet har en selvstændig opholdsret her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen, og

som fortsat opfylder betingelserne for ret til ophold efter denne bekendtgørelse.

Det foreslås i § 3, stk. 1,

nr. 2,

at loven skal finde anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige, der

på udtrædelsestidspunktet har bopæl i et andet EU-/EØS-land end Danmark eller i Det Forenede Kongerige,

og som er arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen,

og som fortsat opfylder betingelserne herfor efter denne bekendtgørelse.

Afgørende for, om en statsborger fra Det Forenede Kongerige er omfattet af anvendelsesområdet for § 3,

stk. 1, nr. 1 eller § 3, stk. 1, nr. 2, er, om den pågældende har ret til ophold i Danmark, eller i et andet EU-

/EØS-land eller Det Forenede Kongerige efter EU-reglerne på udtrædelsestidspunktet.

Vurderingen af, om en statsborger fra Det Forenede Kongerige opfylder betingelserne for at være omfattet

af § 3, stk. 1, nr. 1, er toleddet.

For det første skal den pågældende fortsat opfylde betingelserne for ret til ophold efter EU-

opholdsbekendtgørelsen. Kravet om kontinuerlig opfyldelse af EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser

betyder, at hvis opholdsretten ophører eller inddrages efter reglerne i EU-opholdsbekendtgørelsens kapitel

7, vil den pågældende ikke på ny kunne opnå opholdsret efter EU-reglerne i medfør af denne lov.

For det andet skal den pågældende kunne dokumentere at have opnået ret til ophold efter EU-

opholdsbekendtgørelsen på udtrædelsestidspunktet. Et tidsubegrænset opholdskort eller et EU-

registreringsbevis udstedt forud for udtrædelsestidspunktet vil som udgangspunkt udgøre tilstrækkelig

dokumentation for, at den tidsmæssige betingelse er opfyldt. Har den pågældende ikke fået udstedt et

tidsubegrænset opholdskort eller et EU-registreringsbevis forud for udtrædelsen, skal den pågældende på

anden måde kunne dokumentere at have haft ret til ophold på udtrædelsestidspunktet. Der stilles ikke

nærmere krav om, hvad der kan udgøre den nødvendige dokumentation. Afgørende er, at den fremlagte

dokumentation er egnet til at fastslå, at den pågældende havde ret til ophold på udtrædelsestidspunktet.

At opholdsretten skal være opnået på udtrædelsestidspunktet betyder, at det for at være omfattet af loven

ikke er tilstrækkeligt, at man eksempelvis inden udtrædelsestidspunktet har underskrevet en arbejdskon-

trakt med henblik på tiltrædelse efter udtrædelsestidspunktet, medmindre man på udtrædelsestidspunktet

har opnået ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen på andet grundlag

–

f.eks. som stu-

derende eller som selvforsørgende. Dette hænger sammen med, at formålet med lovforslaget er at beskyt-

te og videreføre de rettigheder, der blev udøvet på udtrædelsestidspunktet.

Personer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, vil i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-

opholdsbekendtgørelsen fortsat have mulighed for at ændre deres status ved at gå fra et selvstændigt op-

holdsgrundlag til et andet, f.eks. fra studerende til arbejdstager, eller fra selvstændig erhvervsdrivende til

arbejdssøgende, forudsat at den pågældende uafbrudt opfylder betingelserne for opholdsret efter be-

stemmelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen.

Personer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, vil tilsvarende have mulighed for at tage ophold i et andet EU-/EØS-

land og fortsat bevare retten til at arbejde eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i over-

ensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 2, (grænsegængersituationen). Muligheden for efter udtrædelsestids-

punktet at tage ophold i en anden EU-/EØS-land vil dog afhænge af lovgivningen i det pågældende land.

Personer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, er statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestids-

punktet har opnået en selvstændig opholdsret i et andet EU-/EØS-land eller i Det Forenede Kongerige, og

som gør brug af denne ret med henblik på at arbejde eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed her i lan-

det (grænsearbejdere).

Grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet har opholdsret efter EU-reglerne i f.eks. Tyskland og ar-

bejder i Danmark, kan således fortsætte med at arbejde eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed i Dan-

mark uden krav om arbejdstilladelse.

For at være omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, skal den pågældende kunne dokumentere at have opnået en selv-

stændig opholdsret i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller i Det Forenede Kongerige på udtrædelses-

tidspunktet. Den pågældende skal desuden kunne dokumentere, at han eller hun arbejdede eller drev selv-

stændig erhvervsvirksomhed her i landet på udtrædelsestidspunktet og fortsat udøver denne aktivitet. Der

stilles ikke nærmere krav om, hvad der kan udgøre den nødvendige dokumentation. Afgørende er, at den

fremlagte dokumentation er egnet til at fastslå, at den pågældende på udtrædelsestidspunktet havde selv-

stændigt opholdsgrundlag i et andet EU-/EØS-land og arbejdede her i landet.

Personer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, vil også fortsat have mulighed for at tage ophold her i landet og der-

med skabe et selvstændigt opholdsgrundlag efter § 3, stk. 1, nr. 1. Den pågældende vil herefter kunne æn-

dre sin status ved at gå fra et selvstændigt opholdsgrundlag til et andet, f.eks. fra studerende til arbejdsta-

ger, eller fra selvstændigt erhvervsdrivende til arbejdssøgende i overensstemmelse med EU-

opholdsbekendtgørelsen.

Det betyder, at en statsborger fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet er omfattet af §

3, stk. 1, nr. 2, efterfølgende kan blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende f.eks. opholder sig

i Tyskland på udtrædelsestidspunktet, men arbejder i Danmark, og efterfølgende ønsker at tage ophold i

Danmark som f.eks. arbejdstager eller studerende. Dette forudsætter dog, at den pågældende uden afbry-

delse har været omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende her i

landet.

Det foreslås i § 3, stk. 1,

nr. 3,

at loven finder anvendelse på personer, uanset nationalitet, der på udtrædel-

sestidspunktet er udstationeret her i landet efter EU-opholdsbekendtgørelsen, med henblik på at levere en

igangværende tjenesteydelse på vegne af en tjenesteyder, der er etableret i Det Forenede Kongerige.

Bestemmelsen omfatter således tredjelandsstatsborgere, statsborgere fra Det Forenede Kongerige, og EU-

/EØS-statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet er udstationeret fra Det Forenede Kongerige i Danmark

med henblik på at levere en tjenesteydelse i Danmark på vegne af en tjenesteyder, der er etableret i Det

Forenede Kongerige.

Med bestemmelsen præciseres det, at udstationeringer, der er iværksat på udtrædelsestidspunktet med

henblik på levering af en allerede igangværende tjenesteydelse, kan fortsætte og færdiggøres som planlagt

efter udtrædelsestidspunktet, uanset den udstationerede persons nationalitet. Dette er i overensstemmel-

se med lovens overordnede formål om midlertidigt at videreføre eksisterende rettigheder efter EU-reglerne

om fri bevægelighed, og i dette tilfælde nærmere bestemt reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

Udstationering med henblik på levering af tjenesteydelser i Danmark, som påbegyndes efter udtrædelses-

tidspunktet, vil skulle ske i henhold til udlændingelovens regler.

For at være omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, skal den pågældende kunne dokumentere, at udstationeringen var

påbegyndt på udtrædelsestidspunkt, samt at udstationeringen af den pågældende videreføres med henblik

på at færdiggøre leveringen af den på udtrædelsestidspunktet igangværende tjenesteydelse.

Der stilles ikke nærmere krav om, hvad der kan udgøre den nødvendige dokumentation. Afgørende er, at

den fremlagte dokumentation er egnet til at fastslå, at betingelserne er opfyldt.

Det foreslås i § 3,

stk. 2, nr. 1,

at loven endvidere finder anvendelse på et familiemedlem til en person om-

fattet af stk. 1, når familiemedlemmet på udtrædelsestidspunktet er omfattet af definitionen på et fami-

liemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsen, og ledsager eller tilslutter sig den pågældende.

EU-opholdsbekendtgørelsens familiedefinition videreføres. Det betyder, at de berettigede familiemedlem-

mer vil være de samme som hidtil, idet det dog alene er det familieliv, der er etableret på udtrædelsestids-

punktet, der beskyttes. Eksempelvis vil en ansøgning om familiesammenføring på baggrund af familieliv,

der er etableret efter udtrædelsestidspunktet, skulle behandles efter udlændingelovens regler.

Såfremt familiemedlemmet på udtrædelsestidspunktet er omfattet af EU-opholdsbekendtgørelsens fami-

liedefinition og har ledsaget eller tilsluttet sig en person, der er omfattet af § 3, stk. 1, og fortsat opfylder

denne betingelse, er familiemedlemmet omfattet af § 3, stk. 2, nr. 1.

Et tidsubegrænset opholdskort, et EU-registreringsbevis eller et opholdskort for et familiemedlem til en

unionsborger udstedt på udtrædelsestidspunktet vil som udgangspunkt udgøre tilstrækkelig dokumentati-

on for, at den tidsmæssige betingelse er opfyldt.

Har den pågældende ikke fået udstedt tidsubegrænset opholdskort, EU-registreringsbevis eller opholdskort

for familiemedlem til en unionsborger på udtrædelsestidspunktet, skal den pågældende på anden måde

kunne dokumentere, at den tidsmæssige betingelse er opfyldt. Der stilles ikke nærmere krav til, hvad der

kan udgøre den nødvendige dokumentation. Afgørende er, at den fremlagte dokumentation er egnet til at

fastslå, at betingelserne er opfyldt.

Har familiemedlemmet endnu ikke fysisk tilsluttet sig en person omfattet af § 3, stk. 1, på udtrædelsestids-

punktet, er det pågældende familiemedlem kun omfattet af loven, hvis det konkret vurderes, at familielivet

var etableret på udtrædelsestidspunktet, og at familielivet fortsat består på det tidspunkt, hvor familiemed-

lemmet ønsker at tilslutte sig den pågældende.

Den tidsmæssige betingelse indebærer, at ansøgninger om familiesammenføring med øvrige familiemed-

lemmer, som en person omfattet af § 3, stk. 1, har etableret et familieliv med efter udtrædelsestidspunk-

tet, skal indgives og behandles efter udlændingelovens regler.

Det foreslås i § 3, stk. 2,

nr. 2,

at loven endvidere finder anvendelse på et familiemedlem til en person om-

fattet af stk. 1, når familiemedlemmet efter udtrædelsestidspunktet er født barn til eller retsmæssigt adop-

teret af den pågældende, som også på tidspunktet for fødslen eller adoptionen er omfattet af stk. 1.

§ 3, stk. 2, nr. 2, udgør således en undtagelse til § 3, stk. 2, nr. 1, idet det tidsmæssige krav fraviges.

Bestemmelsen omfatter alene børn født til eller retmæssigt adopteret af en person omfattet af § 3, stk. 1,

forudsat, at den pågældende fortsat opfylder betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen på tidspunktet

for fødslen eller adoptionen. Børn, som fødes eller adopteres retmæssigt af personer omfattet af loven

efter udtrædelsestidspunktet, vil således fortsat aflede rettigheder af personen omfattet af stk. 1 i henhold

til EU-opholdsbekendtgørelsen på samme måde som i dag, hvis den pågældende har rettigheder efter EU-

opholdsbekendtgørelsen på tidspunktet for fødslen eller adoptionen.

Bestemmelsen omfatter ikke særbørn født til eller adopteret af en ægtefælle eller samlever, hvis personen

omfattet af § 3, stk. 1, ikke har del i forældremyndigheden. En ansøgning om familiesammenføring med

særbørn, født efter udtrædelsestidspunktet, behandles efter udlændingelovens regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 4

Den foreslåede § 4 medfører, at loven tillige finder anvendelse i forhold til Schweiz.

Det foreslås i § 4,

stk. 1,

at regler i denne lov, der finder anvendelse på en EU-/EØS-statsborger, finder til-

svarende anvendelse på en statsborger i Schweiz. Det gælder dog ikke ydelser som omhandlet i § 23, stk. 2

og midlertidig levering af tjenesteydelser som omhandlet i § 31, stk. 3.

Det foreslås i § 4,

stk. 2,

at regler i denne lov, der finder anvendelse i forhold til et EU-/EØS-land, finder

tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz. Det gælder dog ikke ydelser som omhandlet i § 23, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 skal sikre, at lovens bestemmelser også finder anvendelse i forhold til

statsborgere i Schweiz og landet Schweiz.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 23, stk. 2, og § 31, stk. 3.

Til § 5

Personer, der foreslås omfattet af denne lov, har i dag ret til ophold og arbejde m.v. i Danmark i medfør af

EU-rettens regler om fri bevægelighed, der i Danmark bl.a. er gennemført ved bekendtgørelse nr. 474 af 12.

maj 2011 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler, med

senere ændringer (EU-opholdsbekendtgørelsen), samt ved enkelte bestemmelser i udlændingeloven, jf.

herved pkt. 2.1, i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Når Det Forenede Kongerige udtræder af EU, bliver statsborgere i Det Forenede Kongerige tredjelands-

statsborgere, og er dermed ikke længere omfattet af disse regler.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5,

stk. 1,

at for personer omfattet af § 3 finder EU-

opholdsbekendtgørelsen fortsat anvendelse efter udtrædelsestidspunktet, jf. dog stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, videreføres de rettigheder, der følger af EU-

opholdsbekendtgørelsen, for personer omfattet af lovens anvendelsesområde, jf. den foreslåede § 3.

Formålet med videreførelsen er så vidt muligt at sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på

udtrædelsestidspunktet udøver retten til fri bevægelighed i Danmark, kan fortsætte deres tilværelse i

Danmark med færrest mulige forstyrrelser som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

Statsborgere i Det Forenede Kongerige omfattet af § 3, stk. 1, stilles så vidt muligt som EU-/EØS-

statsborgere efter udtrædelsestidspunktet og skal behandles efter samme regler, praksis og kriterier som

EU-/EØS-statsborgere.

Det betyder bl.a. også, at personer omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, fortsat kan ændre deres status fra

f.eks. studerende til arbejdstager i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen.

Nærmere herom fremgår under bemærkningerne til § 3 om lovens anvendelsesområde.

Såfremt personer omfattet af loven ikke længere opfylder betingelserne for selvstændig opholdsret efter

EU-opholdsbekendtgørelsen, er de ikke længere omfattet af loven. EU-opholdsbekendtgørelsens regler om

ophør af opholdsret og inddragelse af opholdsdokumenter finder anvendelse i forhold til afgørelser herom.

Udlændingeloven gælder som udgangspunkt for alle udlændinge her i landet, herunder også de statsborge-

re i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer, som er omfattet af denne lov. Formålet med

denne lov er imidlertid alene at videreføre rettigheder efter EU-retten som implementeret ved EU-

opholdsbekendtgørelsen. Statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der er omfattet af loven, sidestilles

således så vidt muligt med EU-/EØS-statsborgere i forhold til EU-opholdsbekendtgørelsen.

Statsborgere fra Det Forenede Kongerige sidestilles imidlertid ikke med EU-/EØS-statsborgere i forhold til

udlændingeloven. Det betyder, at statsborgere fra Det Forenede Kongerige, herunder statsborgere i Det

Forenede Kongerige som er omfattet af denne lov, efter udtrædelsestidspunktet ikke længere er omfattet

af begrebet

”udlæ di ge, so er o fattet

af EU-regler

e”

i udlændingeloven. Ansøgninger om ret til op-

hold- og arbejde her i landet efter udlændingelovens regler skal som følge heraf vurderes på lige fod med

ansøgninger fra andre tredjelandsstatsborgere.

Loven skal endvidere beskytte familiemedlemmer til de statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der er

omfattet af § 3, stk. 1.

Videreførelsen af EU-opholdsbekendtgørelsen for familiemedlemmer betyder, at de fortsat skal behandles

efter de bestemmelser og kriterier i EU-opholdsbekendtgørelsen, som fandt anvendelse på dem før udtræ-

delsestidspunktet.

Det vil for familiemedlemmer, der er EU-/EØS-statsborgere, eller statsborgere i Det Forenede Kongerige,

der afleder ret af en statsborger fra Det Forenede Kongerige sige, at de fortsat stilles som om de afleder en

ret af en EU-/EØS-statsboger.

Familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere, og som på udtrædelsestidspunktet afleder en ret af en

statsborger fra Det Forenede Kongerige, skal fortsat behandles som tredjelandsstatsborgere, der afleder ret

af en EU-/EØS-statsborger.

Det foreslås i bestemmelsen i § 5,

stk. 2,

at tilsvarende gælder for en statsborger i Det Forenede Kongerige,

der er familiemedlem til en EU-/EØS-statsborger, der ikke er statsborger i Det Forenede Kongerige, når

familiemedlemmet på udtrædelsestidspunktet er omfattet af definitionen på et familiemedlem i EU-

opholdsbekendtgørelsen, og ledsager eller tilslutter sig den pågældende, jf. dog stk. 3.

Statsborgere fra Det Forenede Kongerige, der på udtrædelsestidspunkt afleder en ret til ophold her i landet

som familiemedlem til en EU-/EØS-statsborger, der ikke er statsborger i Det Forenede Kongerige, men

f.eks. tysk statsborger, er ikke omfattet af § 3 om anvendelsesområdet for denne lov.

Det skyldes, at opholdsgrundlaget for den EU-/EØS-statsborger, som denne gruppe af familiemedlemmer

afleder en ret fra, ikke påvirkes af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, hvorfor familiemedlemmet

som udgangspunkt også bevarer sin opholdsret.

Henset til, at formålet med denne lov er at sikre rettighederne for statsborgere i Det Forenede Kongerige,

som har taget ophold i Danmark på udtrædelsestidspunktet, bør det imidlertid sikres, at også denne gruppe

af statsborgere fra Det Forenede Kongerige midlertidigt bevarer afledte rettigheder, som om de fortsat var

EU-/EØS-statsborgere. Det betyder, at også denne gruppe familiemedlemmer fra Det Forenede Kongerige

fortsat skal behandles efter de bestemmelser og kriterier, som fandt anvendelse på dem på udtrædelses-

tidspunktet.

Det bemærkes, at videreførelsen af rettigheder efter EU-opholdsbekendtgørelsen for familiemedlemmer

indebærer, at den mulighed, der allerede i dag eksisterer efter EU-opholdsbekendtgørelsen for, at et fami-

liemedlem kan bevare retten til at blive boende her i landet, hvis den person, de afleder retten fra, afgår

ved døden, udrejser, eller ægteskabet eller samlivet ophører, også videreføres midlertidigt. Denne situation

udgør en undtagelse fra hovedreglen om, at familiemedlemmer, hvis ophold udelukkende bygger på en

afledt ret, ikke kan skabe et selvstændigt opholdsgrundlag, og dermed som udgangspunkt ikke har mulig-

hed for opholdsretligt at ændre status.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5,

stk. 3,

at for personer omfattet af stk. 2 og § 3 finder be-

stemmelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 38-40 ikke anvendelse.

Den foreslåede § 5, stk. 3, udgør en undtagelse til lovens generelle udgangspunkt, hvorefter gældende ret-

tigheder i EU-opholdsbekendtgørelsen videreføres. Bestemmelsen indebærer, at statsborgere i Det For-

enede Kongerige og deres familiemedlemmer, der frem til udtrædelsestidspunktet er omfattet af EU-

reglerne, efter udtrædelsestidspunktet kan udvises uden iagttagelse af de principper, der efter EU-reglerne

gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

EU-opholdsbekendtgørelsens §§ 38-40 fastsætter en udvidet beskyttelse for EU-statsborgere og deres fami-

liemedlemmer i forhold til vurderingen af, om der kan ske ud- eller afvisning pga. f.eks. kriminalitet.

Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 38 skal afgørelser truffet efter udlændingeloven eller EU-

opholdsbekendtgørelsen i forhold til EU-/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer af hensyn til den

offentlige orden eller sikkerhed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udeluk-

kende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til

grund. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde en sådan afgørelse. Den personlige adfærd skal

udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinte-

resse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må

ikke anvendes.

Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 39, stk. 1, skal der ved afgørelse om ophør af opholdsret i medfør af

bekendtgørelsen eller ved afgørelse om afvisning eller udvisning efter udlændingeloven af EU-/EØS-

statsborgere eller deres familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, tages hensyn

til varigheden af den pågældendes ophold her i landet, den pågældendes alder, helbredstilstand, familie-

mæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration her i landet og tilknytning til hjem-

landet og andre relevante hensyn.

Ifølge EU-opholdsbekendtgørelsens § 39, stk. 2, må der ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en

EU-/EØS-statsborger eller dennes familiemedlemmer når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i

landet, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Endelig må der efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 39, stk. 3, ikke træffes afgørelse om udvisning vedrø-

rende en EU-/EØS-statsborger, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige

sikkerhed, hvis den pågældende har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år eller er mindreårig,

medmindre udvisningen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers kon-

vention af 20. november 1989 om barnets rettigheder.

EU-opholdsbekendtgørelsens § 40 indeholder regler om de sygdomme, som kan indgå i vurderinger, der

vedrører hensynet til den offentlige sundhed. Da denne bestemmelse også har relevans i relation til afgø-

relser om ud- og afvisning, videreføres denne bestemmelse ikke i denne lov.

EU-rettens forrang fremgår af udlændingelovens § 2, stk. 3, hvorefter reglerne om bl.a. udvisning kun fin-

der anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse

regler.

Udvisning af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, kan, jf. udlændingelovens § 26 b, kun ske i

overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevæ-

gelighed. Det indebærer, at der ved en afgørelse om udvisning af en udlænding, der er omfattet af EU-

reglerne, skal tages hensyn til de ovenfor anførte betingelser.

Udlændingemyndighederne og de danske domstole skal således i hver enkelt sag, hvor der rejses spørgsmål

om udvisning af en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, foretage en konkret vurdering af udvisnin-

gens forenelighed med EU-retten.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, indebærer, at den udvidede udvisningsbeskyttelse efter EU-

reglerne afskæres for statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer, hvis det forhold,

der kan begrunde udvisning, er begået efter udtrædelsestidspunktet. I den situation er det således udlæn-

dingelovens almindelige udvisningsregler, som finder anvendelse.

Udtrædelsestidspunktet vil dermed fungere som skæringstidspunkt for anvendelsen af den EU-retlige ud-

og afvisningsbeskyttelse.

Den udvidede udvisningsbeskyttelse vil således fortsat finde anvendelse for så vidt angår forhold, der er

begået før udtrædelsestidspunktet. Det hænger sammen med, at personer omfattet af loven fortsat var

EU-/EØS-statsborgere eller familiemedlemmer til en EU-/EØS-statsborger og på det tidspunkt fortsat var

omfattet af EU-reglerne. Det er både den materielle og den processuelle beskyttelse efter EU-retten, der

finder anvendelse.

For så vidt angår forhold, der er begået efter udtrædelsestidspunktet, skal myndighederne derimod anlæg-

ge samme vurdering i forhold til personer omfattet af denne lov, som de anlægger i forhold til andre tredje-

landsstatsborgere, når de træffer afgørelse om ud- og afvisning.

Hvis flere forhold, der kan begrunde udvisning, er til pådømmelse samtidig, og mindst et forhold er begået

forud for udtrædelsestidspunktet, og mindst et forhold er begået efter udtrædelsestidspunktet, bør de

forhold, der ligger henholdsvis før og efter udtrædelsestidspunktet, vurderes isoleret og efter de respektive

regelsæt, der fandt anvendelse, på tidspunkt hvor forholdene blev begået.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til den

foreslåede § 3.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 6

Den foreslåede § 6 indebærer, at bestemmelser i udlændingeloven, som relaterer sig til behandling af sager

vedrørende bl.a. udstedelse, bortfald og inddragelse af opholdskort og registreringsbeviser, fortsat skal

finde anvendelse i forhold til behandling af sager vedrørende personer omfattet af denne lov efter udtræ-

delsestidspunktet.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse i § 6,

nr. 1,

at for personer omfattet af § 3 og § 5, stk. 2,

finder bestemmelserne i udlændingelovens §§ 6, 33, stk. 1-3, §§ 33 c, 40 e, 44 a, 45 a, 45 c og 46 b anven-

delse, idet personer efter disse bestemmelser stilles, som om de fortsat er omfattet af EU-reglerne.

Udlændingelovens § 6 vedrører udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort til udlændinge omfattet

af EU-reglerne. Udlændingelovens § 33, stk. 1-3, og § 33 c indeholder bestemmelser om fastsættelse af

udrejsefrist i forbindelse med afslag på en ansøgning om bl.a. udstedelse af registreringsbevis eller op-

holdskort eller beslutning om inddragelse af sådanne dokumenter, om ret til lovligt ophold ved klage over

sådanne afgørelser, samt om forlængelse af en fastsat udrejsefrist, hvis særlige grunde taler herfor. Ud-

lændingelovens § 40 e giver myndighederne adgang til at registrere en række oplysninger om bl.a. udlæn-

dinge, der får udstedt registreringsbevis eller opholdskort. Udlændingelovens § 44 a indeholder regler om

myndighedernes adgang til at videregive oplysninger uden en udlændings samtykke, herunder om udlæn-

dinge, som er meddelt registreringsbevis eller opholdskort, til andre myndigheder. Udlændingelovens §§ 45

a og 45 c indeholder regler om myndighedernes adgang til at videregive oplysninger uden en udlændings

samtykke til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden. Udlændingelovens § 46 b fastslår, at Uden-

rigsministeriet kan bistå myndighederne med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af

sager efter udlændingeloven.

De anførte bestemmelser har frem til udtrædelsestidspunktet fundet anvendelse på personer omfattet af

denne lov. For at sikre, at myndighederne også efter udtrædelsestidspunktet kan administrere som hidtil

ved behandlingen af sager vedrørende personer omfattet af loven, foreslås det, at reglerne fortsat skal

finde anvendelse ved administrationen af denne lov.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6,

nr. 2,

at for personer omfattet af § 3 og § 5, stk. 2, skal be-

stemmelserne i udlændingelovens § 46, stk. 2, og §§ 52 a-52 c finde anvendelse, som var de pågældende

personer omfattet af EU-reglerne.

Udlændingelovens § 46, stk. 2, giver Styrelsen for International Rekruttering og Integration kompetence til

at træffe afgørelse om udvisning, når en udlænding ikke efterkommer en af styrelsen fastsat udrejsefrist.

Udlændingelovens §§ 52 a-52 c indeholder regler om Udlændingenævntes kompetence og sagsbehandling.

Såfremt udtrædelsestidspunktet ligger tidsmæssigt før kompetencen til at træffe afgørelser i sager om op-

holdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen overføres fra Statsforvaltningen til Styrelsen for International

Rekruttering og Integration, er der i den foreslåede bestemmelse i § 32 hjemmel til, at de kompetence- og

klageregler, der skal finde anvendelse på sager efter denne lov, kan sættes i kraft samtidig med overførslen

af kompetencen i henhold til lovforslag nr. L 118, jf. lovforslag nr. L 118 af 28. november 2018 om ændring

af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret.

Der henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt til bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse i § 32.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 7

Kompetencen til at træffe afgørelser i sager om opholdsret efter EU-opholdsbekendtgørelsen ligger i dag

hos Statsforvaltningen med klageadgang til Udlændingestyrelsen. Med nedlæggelsen af Statsforvaltningen

forventes behandlingen af disse sager overført til Styrelsen for International Rekruttering og Integration

med klageadgang til Udlændingenævnet pr. 1. april 2019.

Det følger af den foreslåede § 7,

stk. 1,

at Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer

afgørelser og konstaterer ophør efter EU-opholdsbekendtgørelsen vedrørende personer, der er omfattet af

lovens § 3 og § 5, stk. 2.

Det følger af bestemmelsen i den foreslåede

§ 7, stk. 2,

at Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

grations afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Udlændingenævnet.

Bestemmelsen sikrer, at de myndigheder, som skal behandle sager om opholdsret efter EU-

opholdsbekendtgørelsens regler, også skal behandle sager om opholdsret for personer omfattet af denne

lov.

Såfremt udtrædelsestidspunktet ligger tidsmæssigt før kompetencen fra Statsforvaltningen overføres til

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, er der i den foreslåede bestemmelse i § 32 hjemmel

til, at de kompetence- og klageregler, der bør finde anvendelse på sager efter denne lov, kan sættes i kraft

samtidig med overførslen af kompetencen i henhold til lovforslag nr. L 118, jf. lovforslag nr. L 118 af 28.

november 2018 om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

I dag kan statsborgere fra Det Forenede Kongerige i lighed med andre EU-/EØS-statsborgere samt deres

familiemedlemmer i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen få udstedt et EU-registreringsbevis, et tidsube-

grænset opholdskort, eller et opholdskort for familiemedlem til en unionsborger. Besiddelse af sådanne

dokumenter er dog ikke er en betingelse for ret til ophold, idet de nævnte opholdsdokumenter, som udste-

des til EU-/EØS-statsborgere og deres familiemedlemmer, uanset nationalitet, alene er konstaterende og

ikke retsstiftende.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 8 kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere

regler om opholdsdokumenter til statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer,

herunder om ansøgningsprocedurer, ansøgnings- og sagsbehandlingsfrister, betaling af gebyr for udstedel-

se af sådanne dokumenter og om udfasning af allerede udstedte EU-opholdsdokumenter m.v. Ministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilken myndighed der kan træffe afgørelse om udstedelse og

inddragelse af opholdsdokumenter, samt om klageadgang m.v.

Med denne lov foreslås EU-opholdsbekendtgørelsens bestemmelser som udgangspunkt videreført, herun-

der kapitel 6 om udstedelse af opholdsdokumenter.

Statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer vil dermed fortsat i en overgangspe-

riode kunne anvende de EU-registreringsbeviser, tidsubegrænsede opholdskort, eller opholdskort for fami-

liemedlem til en unionsborger, der på udtrædelsestidspunktet er udstedt til dem, som dokumentation for

ret til ophold her i landet.

Det er imidlertid hensigten, at disse dokumenter på et tidspunkt skal erstattes af opholdsdokumenter i det

format, som udstedes til andre tredjelandsstatsborgere i Danmark. Dette format er nærmere bestemt fast-

sat i forordning 1030/2002/EF.

Da det, henset til den usikkerhed, der er forbundet med Det Forenede Kongeriges udtræden, ikke er hen-

sigtsmæssigt allerede nu at udfase de eksisterende opholdsdokumenter og indføre krav om et nyt opholds-

dokument, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om krav om opholdsdokumenter for statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemed-

lemmer, herunder om ansøgningsprocedurer, ansøgnings- og sagsbehandlingsfrister og betaling af et om-

kostningsdækkende gebyr for udstedelse af sådanne dokumenter samt om udfasning af allerede udstedte

EU-opholdsdokumenter m.v. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om, hvilken

myndighed der skal behandle ansøgninger om udstedelse af opholdsdokumenter samt regler om klagead-

gang.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal anvendes til at fastsætte regler om, at

statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer kan pålægges at ansøge om et op-

holdskort til tredjelandsstatsborgere i det format, der er fastsat i forordning 1030/2002/EF.

Det er hensigten at fastsætte sådanne regler i en bekendtgørelse, når Det Forenede Kongerige er udtrådt af

EU og forventeligt inden udgangen af 2019.

Det er ikke i øvrigt hensigten, at personer, der er omfattet af loven skal opfylde andre krav for at få udstedt

et registreringsbevis eller opholdsdokument end dem, der i dag stilles efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Det er hensigten, at udgifterne forbundet med sagsbehandling og udstedelse af nye opholdsdokumenter

for statsborgere fra Det Forenede Kongerige og deres familiemedlemmer finansieres af et omkostnings-

dækkende gebyr, jf. herved Finansministeriets Budgetvejledning 2016 af 18. december 2015, BV kap 2,

afsnit 2.3.1.2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Efter gældende regler er Det Forenede Kongerige et EU-medlemsland, og EU-retten finder derfor anvendel-

se i Det Forenede Kongerige, og i forhold til statsborgere i Det Forenede Kongerige, der arbejder eller op-

holder sig i andre EU-/EØS- lande.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU anses Det Forenede Kongerige for et tredjeland i forhold til

EU, og fra dette tidspunkt vil statsborgere i Det Forenede Kongerige ikke være omfattet af de EU-retlige

regler. Endvidere finder EU-reglerne om f.eks. arbejdskraftens frie bevægelighed og reglerne om koordine-

ring af de sociale sikringsordninger ikke længere anvendelse i forhold til Det Forenede Kongerige og stats-

borgere i Det Forenede Kongerige.

Det foreslås i § 9,

stk. 1, nr. 1 og 2,

at i det omfang, personen opfylder betingelserne i den enkelte bestem-

melse, finder kapitel 3 anvendelse på EU-/EØS-statsborgere, herunder danske statsborgere, og på statsbor-

gere i Det Forenede Kongerige.

I § 9,

stk. 2, nr. 1 og 2,

foreslås, at kapitel 3 tillige finder anvendelse på et familiemedlem til en person om-

fattet af stk. 1, når familiemedlemmet på udtrædelsestidspunktet er omfattet af definitionen på et fami-

liemedlem i EU-opholdsbekendtgørelse, og ledsager eller tilslutter sig den pågældende, eller efter udtræ-

delsestidspunktet er født barn til eller retsmæssigt adopteret af den pågældende, som også på tidspunktet

for fødslen eller adoptionen er omfattet af stk. 1.

Forslaget betyder, at personkredsen for kapitel 3 vil omfatte EU-/EØS-statsborgere, herunder danske stats-

borgere, og deres familiemedlemmer, samt statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemed-

lemmer. Eventuelle begrænsninger i personkredsen eller yderligere betingelser for at være omfattet af

bestemmelsen vil fremgå af den enkelte bestemmelse i kapitlet. Familiemedlemmer vil tillige være omfat-

tet af reglerne, hvis de er omfattet af definitionen i stk. 2. Definitionen svarer til definitionen af familiemed-

lemmer, der er omfattet af opholdsbestemmelserne i forslaget til § 3, stk. 2. Men da kapitel 3 også fastsæt-

ter regler for danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, er disses familiemedlemmer tilsvarende omfat-

tet i det omfang, det fremgår af de enkelte bestemmelser. Det betyder, at hvis f.eks. et familiemedlem til

en dansk statsborger selvstændigt opfylder betingelserne for ret til en ydelse, der er omfattet af en be-

stemmelse i kapitel 3, kan familiemedlemmet have ret til f.eks. fortsat at få udbetalt sygedagpenge i Det

Forenede Kongerige efter udtrædelsestidspunktet, jf. nedenfor til § 16.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 10

Efter gældende regler i forordning 883/2004/EF sikrer sammenlægningsprincippet i forordningens artikel 6,

at EU-/EØS-statsborgere ikke mister rettigheder, fordi de flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i

en anden medlemsstat. Perioder optjent i en medlemsstat kan sammenlægges med perioder fra en anden

medlemsstat

–

det gælder for beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder og perioder med selvstæn-

dig virksomhed.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU anses Det Forenede Kongerige for et tredjeland i forhold til

EU, og fra udtrædelsestidspunktet vil statsborgere i Det Forenede Kongerige ikke være omfattet af de EU-

retlige regler. Endvidere finder reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed og reglerne om koordinering

af de sociale sikringsordninger ikke længere anvendelse i forhold til Det Forenede Kongerige.

For at sikre, at EU-/EØS-statsborgere, herunder danske statsborgere, ikke mister allerede opnåede ret-

tigheder, foreslås i § 10,

stk. 1,

at for danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der udøver retten til fri

bevægelighed i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, herunder grænsearbejdere, der på

udtrædelsestidspunktet har bopæl i Danmark og arbejder i Det Forenede Kongerige, samt deres familie-

medlemmer, opgøres retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejdsløshedsdagpen-

ge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse

samt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om EU-retten

finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder eller perio-

der med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige.

Forslaget betyder, at for danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der f.eks. på grund af arbejde eller

studier havde ophold i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, og som i løbet af den midlerti-

dige overgangsperiode flytter til Danmark, vil beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperioder og perioder

med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt i Det Forenede Kongerige både før og efter Det Forenede

Kongeriges udtræden af EU som udgangspunkt kunne tælle med til opfyldelse af kravene i de nævnte love

for at opnå ret til en ydelse i Danmark. Det kan f.eks. være en periode med lønarbejde fra Det Forenede

Kongerige, der vil kunne medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge efter

lov om sygedagpenge, hvis lønmodtageren sygemeldes fra et arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked.

F.eks. vil en dansk statsborger, der har boet og arbejdet i Det Forenede Kongerige fra 2018, og som flytter

til Danmark den 1. maj 2019 efter afslutning af sit ansættelsesforhold i Det Forenede Kongerige, i tilfælde af

opstået sygdom den 1. juli 2019 under et ansættelsesforhold i Danmark, kunne medregne beskæftigelses-

perioden frem til udgangen af april 2019 fra Det Forenede Kongerige til opfyldelse af beskæftigelseskravet i

lov om sygedagpenge for at få ret til sygedagpenge.

Det foreslås i § 10,

stk. 2,

at for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelig-

hed i Danmark på udtrædelsestidspunktet, herunder grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet har

bopæl i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark og arbejder i Danmark, samt

deres familiemedlemmer, opgøres retten til ydelser efter lov om sygedagpenge og barselsloven, arbejds-

løshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., børne- og ungeydelse efter lov om en børne-

og ungeydelse samt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som

om EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller forsikringsperio-

der eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-

/EØS-land end Danmark, når perioderne er før udtrædelsestidspunktet. Familiemedlemmer, der indrejser

til Danmark med henblik på fast ophold efter udtrædelsestidspunktet, kan medregne perioder frem til den

dato, hvor de indrejser til Danmark.

Forslaget betyder, at statsborgere i Det Forenede Kongerige vil kunne medregne beskæftigelses-, bopæls-

eller forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed, der er tilbagelagt i Det Forenede Kon-

gerige eller i andet EU-/EØS-land før udtrædelsestidspunktet til opfyldelse af kravene i de nævnte love for

at opnå ret til en ydelse, hvis de opholder sig lovligt i Danmark på udtrædelsestidspunktet i henhold til EU-

opholdsbekendtgørelsen. Perioder efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil ikke kunne medreg-

nes for statsborgere i Det Forenede Kongerige. Familiemedlemmer, der indrejser til Danmark med henblik

på fast ophold efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, vil dog kunne medregne perioder frem til

den dato, hvor de indrejser til Danmark, under forudsætning af at perioderne er tilbagelagt i Det Forenede

Kongerige eller et EU-/EØS-land.

Det betyder f.eks. i forhold til retten til børnetilskud, at statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres

familiemedlemmer, der opholder sig i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og som er omfattet af denne

lov, vil have ret til fuldt børnetilskud, selv om de ikke har haft bopæl i mindst 6 år i Danmark inden for de

seneste 10 år, forudsat at de har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 6 år i Det Forenede Kongerige eller

et andet EU-/EØS-land. Familiemedlemmer, der indrejser til Danmark med henblik på fast ophold efter

udtrædelsestidspunktet, kan medregne perioder frem til den dato, hvor de indrejser til Danmark. Dog skal

betingelsen i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om, at barnet faktisk opholder

sig i Danmark, være opfyldt.

Som følge af, at forordning 883/2004/EF bortfalder i forholdet mellem Danmark og Det Forenede Kongeri-

ge, vil der således ikke fra datoen for Det Forenede Kongeriges udtræden blive udbetalt børnetilskud eller

børne- og ungeydelse for børn med fast ophold i Det Forenede Kongerige eller

–

for statsborgere i Det For-

enede Kongerige og deres familiemedlemmer

–

børn med fast ophold uden for Danmark. Omvendt vil børn

med fast ophold i Danmark, der hidtil har fået reducerede eller ingen familieydelser som følge af ret til

ydelser fra Det Forenede Kongerige, få ret til fulde danske ydelser. Udbetaling Danmark, der administrerer

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse, træffer

afgørelse efter lovene om ændringerne.

Det foreslås i § 10,

stk. 3,

at ved opgørelsen af den samlede udsættelsesperiode i forbindelse med behand-

lingen af anmeldelser om erhvervssygdomme efter lov om arbejdsskadesikring tages perioder med skadeli-

ge påvirkninger før udtrædelsestidspunktet fra Det Forenede Kongerige eller andet EU-/EØS-land end

Danmark i betragtning for personer omfattet af stk. 2.

Forslaget betyder, at for statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i

Danmark på udtrædelsestidspunktet, herunder grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl

i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark og arbejder i Danmark samt deres fami-

liemedlemmer, medregnes perioder med arbejdsmæssig udsættelse for skadelige påvirkninger fra Det For-

enede Kongerige eller andet EU-/EØS-land end Danmark før udtrædelsestidspunktet ved opgørelsen af den

samlede udsættelsesperiode efter lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til pkt. 2.2, 2.4, 2.5, 2.8 og 2.10, i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 11

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil adgangen til sociale ydelser afledt af forordning

2011/492/EU der giver vandrende EU-/EØS-arbejdstagere ret til samme sociale og skattemæssige fordele

som indenlandske, dvs. fastboende arbejdstagere som udgangspunkt bortfalde for denne personkreds efter

udtrædelsestidspunktet.

Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er betinget af opfyldelse af et opholds- og beskæftigelseskrav, jf.

lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 3 og 8. EU-/EØS-statsborgere med arbejdstagerstatus skal i kraft af for-

ordning 2011/492/EU ikke opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for ret til uddannelses- eller kontant-

hjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 10. EU-/EØS-statsborgerens familiemedlemmer afleder deres

ret fra hovedpersonen, og har samme ret til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som hovedpersonen.

Retten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag er efter gældende regler betinget af en række krav i forhold

til forudgående bopæl og beskæftigelse i Danmark. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist. Det fremgår af §

5 a, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at optjeningsprincippet i lovens §

5 a, ikke gælder for borgere fra EU, EØS eller Schweiz, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til

ydelsen.

Efter gældende regler i § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales

dagpenge på dimittendvilkår med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge til med-

lemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste ar-

bejdsløshedsdagpenge til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt.

Efter gældende regler i § 49, stk. 7, og § 52 a, stk. 4, 4. pkt., er udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til en

forsørger betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Dette gælder

dog ikke for EU-/EØS-statsborgere, hvis barnet opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Det foreslås i § 11,

stk. 1,

at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i

Danmark på udtrædelsestidspunktet, samt deres familiemedlemmer, sidestilles med EU-/EØS-statsborgere

i relation til retten til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og retten til forskudsvis udbetaling af børnebi-

drag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede ordning vil betyde, at vurderingen af i hvilket omfang en statsborger fra Det Forenede Kon-

gerige har ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og ret til forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil afhænge af, om personen har udøvet ret-

ten til fri bevægelighed i Danmark senest på udtrædelsestidspunktet.

Statsborgere i Det Forenede Kongerige og medfølgende familiemedlemmer, der kommer til Danmark efter

udtrædelsestidspunktet, har fortsat ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og ret til forskudsvis udbeta-

ling af børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. De skal dog som

øvrige ansøgere i lov om aktiv socialpolitik opfylde krav om at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år

inden for de seneste 10 år samt et krav om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders ordinær fuldtids-

beskæftigelse inden for de seneste 10 år. I forhold til ret til forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter lov

om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal de opfylde krav om fast bopæl i Danmark i

det seneste år, ligesom de skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de

seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, for at have optjent ret til den fulde ydelse.

En statsborger i Det Forenede Kongerige, der har ophold i Danmark på udtrædelsestidspunktet som ar-

bejdstager eller selvstændig, og som i øvrigt opfylder betingelser for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

samt medfølgende familiemedlemmer, har ret til hjælp på lige fod med EU-/EØS-statsborgere med status

som arbejdstager eller selvstændig, idet statsborgere i Det Forenede Kongerige, der har fået lovligt ophold

frem til dette skæringspunkt med den foreslåede ordning ligestilles med EU-/EØS-statsborgere, idet de har

gjort brug af retten til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Den foreslåede ordning vil ligeledes betyde, at det fortsat efter udtrædelsestidspunktet er muligt for per-

soner omfattet af den foreslåede § 3 i lovforslaget, at opnå arbejdstagerstatus og dermed have ret til ud-

dannelses- eller kontanthjælp uden at skulle opfylde et opholds- og beskæftigelseskrav.

Det foreslås i § 11,

stk. 2,

at danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere samt deres familiemedlemmer,

der udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige senest på udtrædelsestidspunktet og her-

efter indrejser til Danmark, har ret til ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og ret til forskudsvis udbetaling

af børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som om EU-retten fin-

der anvendelse, idet ophold i Det Forenede Kongerige efter udtrædelsestidspunktet sidestilles med ophold

i et EU-/EØS-land, jf. dog stk. 3.

Den foreslåede ordning vil betyde, at EU-/EØS-statsborgere, herunder også danske statsborgere samt med-

følgende familiemedlemmer, der efter en periode i et andet EU-/EØS-land eller Det Forenede Kongerige,

f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelseshjælp,

kontanthjælp eller forskudsvis udbetaling af børnebidrag, uanset gældende opholds-, bopæls- eller beskæf-

tigelseskrav i henholdsvis lov om aktiv socialpolitik og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag.

En dansk statsborger eller øvrig EU-/EØS-statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i

et andet EU-/EØS-land eller Det Forenede Kongerige hverken opfylder opholdskravet eller har opnået eller

bevaret arbejdstagerstatus, kan alligevel have ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en

tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Kommunerne skal således ved den konkrete vurdering af, om

borgeren har tilstrækkelig tilknytning til Danmark til at kunne få kontanthjælp, betragte perioder i Det For-

enede Kongerige efter udtræden som perioder i et EU-/EØS-land.

Det vil sige, at danske statsborgere og øvrige EU-/EØS-statsborgere, der har gjort brug af arbejdskraftens fri

bevægelighed, ligeledes kan komme fra Det Forenede Kongerige før og efter udtrædelsestidspunktet og

stadig være vandrende arbejdstagere og dermed bevare retten til en række sociale ydelser i Danmark.

Det foreslås i § 11,

stk. 3,

at uanset stk. 1 og 2, udbetales forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag alene for børn, for hvem lovens betingelser om, at

barnet opholder sig her i landet, er opfyldt. Med forslaget bliver retstillingen i forbindelse med betingelsen

om barnets ophold i Danmark den samme som ved børnetilskud, jf. bemærkningerne til § 10.

Udbetaling Danmark, der administrer lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, træffer

afgørelse efter loven om ændringerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 og 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Det foreslås i § 11,

stk. 4,

at for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenende

Kongerige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge, og hvor dagpengenes størrelse er afhængig af medlem-

mets forsørgerstatus, sidestilles barnets ophold i Det Forenede Kongerige med ophold i et EU-/EØS-land, jf.

§ 49, stk. 7, og § 52 a, stk. 4, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, der

har ret til danske arbejdsløshedsdagpenge, og som har forsørgerpligt over for et barn, der opholder sig i

Det Forenede Kongerige, også efter udtrædelsestidspunktet vil have ret til at få udbetalt dagpenge med

forsørgersats efter § 49, stk. 7, og § 52 a, stk. 4, i overgangsperioden.

Hermed kan der også i overgangsperioden udbetales arbejdsløshedsdagpenge med forsørgersats, hvis bar-

net opholder sig i Det Forenede Kongerige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 12

Efter de gældende regler finder forordning 883/2004/EF anvendelse i forhold til folkepension og førtids-

pension efter reglerne i lov om social pension.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil pensionsrettigheder afledt af forordning 883/2004/EF i

forhold til Det Forenede Kongerige som udgangspunkt bortfalde. Det vil betyde, at danske statsborgere,

EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer mister ret-

tigheder, som de indtil Det Forenede Kongeriges udtræden har efter forordning 883/2004/EF. Det vil f.eks.

betyde, at det alene vil være pensionsrettigheder efter lov om social pension, der vil finde anvendelse i

forhold til retten til at eksportere danske pensionsydelser ved fast bopæl i Det Forenede Kongerige. En

statsborger i Det Forenede Kongerige vil blive stillet som en tredjelandsstatsborger og vil derfor ikke være

berettiget til at modtage dansk pension ved fast bopæl uden for Danmark. Det vil også betyde, at danske

statsborgere alene kan modtage dansk social pension ved fast bopæl i Det Forenede Kongerige, når visse

bopælsbetingelser, jf. § 3, stk. 2 og 3, i lov om social pension, er opfyldt. Efter lov om social pension inde-

bærer bopælskravet, at retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark både ved

tilkendelsen og udbetaling af pensionen. Personer med dansk indfødsret kan dog få tilkendt folkepension,

når den pågældende har haft fast bopæl her i riget i 30 år i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folke-

pensionsalderen. Personer med dansk indfødsret kan medtage en tilkendt folke- eller førtidspension ved

bopæl i udlandet, når pensionisten efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i

mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet skal være

opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, dog senest ved folkepensionsalderen.

Folkepensionens pensionstillæg og den del af førtidspensionen, der udgøres af pensionstillægget, vil ikke

kunne udbetales til danske statsborgere med fast bopæl i Det Forenede Kongerige.

Det foreslås i § 12,

stk. 1,

at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede

Kongerige samt deres familiemedlemmer, der ved udtrædelsestidspunktet er tilkendt pension efter lov om

social pension, bevarer retten til den tilkendte pension, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/-EØS-

land, og EU-retten finder anvendelse.

Med forslaget vil danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige

samt deres familiemedlemmer, fortsat blive stillet som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og

forordning 883/2004/EF fortsat finder anvendelse for denne persongruppe efter udtrædelsestidspunktet.

Det indebærer bl.a., at den nævnte persongruppe vil bevare rettigheder til allerede tilkendt social pension,

som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse.

Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (flygtninge) sidestilles

med danske statsborgere i forhold til forordningen, således at de som hidtil kan modtage den tilkendte

pension på baggrund af den opgjorte bopælstid, når den pågældende har bopæl i et andet EU-/EØS-land.

Med forslaget sidestilles denne persongruppe som hidtil med danske statsborgere, og pensionen udbetales

efter forordningens ligestillingsprincip med det samme beløb, som om Det Forenede Kongerige er et EU-

/EØS-land, og EU-retten fortsat finder anvendelse, også når den pågældende har bopæl i Det Forenede

Kongerige.

Når en førtidspensionist ved folkepensionsalderen overgår til folkepension, udbetales folkepensionen med

samme procentandel eller brøk, som den hvormed førtidspensionen hidtil har været fastsat. Med forslaget

forudsættes, at dette også fremover vil gælde.

Det foreslås i § 12,

stk. 2,

at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede

Kongerige samt deres familiemedlemmer, der ved udtrædelsestidspunktet har optjent ret til social pension

efter lov om social pension, bevarer retten til den optjente pension og til fortsat at optjene ret til pension,

som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse. Med forslaget vil

retten til allerede optjent social pension blive bevaret, som om Det Forenede Kongerige fortsat var et EU-

/EØS-land, og forordning 883/2004/EF finder anvendelse. Det vil f.eks. betyde, at forordning 883/2004/EF

vil finde anvendelse i forhold til retten til at eksportere pensionsydelser ved bopæl i Det Forenede Kongeri-

ge. Det vil bl.a. betyde, at en statsborger i Det Forenede Kongerige bliver stillet som en EU-/EØS-

statsborger, og derfor vil kunne modtage social pension ved bopæl uden for Danmark, som om forordning

883/2004/EF finder anvendelse. Det vil også betyde, at danske statsborgere vil kunne modtage dansk social

pension inklusiv pensionstillæg ved fast bopæl i Det Forenede Kongerige.

Derved sikres, at personer, der har optjent rettigheder til social pension før udtrædelsestidspunktet og på

den baggrund har en berettiget forventning om at kunne modtage social pension, når den pågældende når

folkepensionsalderen, eller når den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for ret til førtidspension,

bevarer rettighederne til den sociale pension, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-

retten finder anvendelse.

Forslaget betyder også, at personer i den nævnte målgruppe, der inden udtrædelsestidspunktet har optjent

ret til social pension, vil bevare retten til fortsat at optjene ret til social pension efter udtrædelsestidspunk-

tet og retten til den sammenlagte optjente ret til pension, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-

land, og EU-retten finder anvendelse. Det indebærer f.eks., at en statsborger i Det Forenede Kongerige, der

har optjent ret til dansk pension på baggrund af 8 års bopæl i Danmark før udtrædelsestidspunktet og 1 års

bopæl i Danmark efter udtrædelsestidspunktet, ved folkepensionsalderen kan få tilkendt og udbetalt den

optjente pension på baggrund af 9 års bopæl i Danmark, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-

land, og EU-retten finder anvendelse. Det gælder både ved bopæl i Danmark, et andet EU-/EØS-land og Det

Forenede Kongerige.

Det vil sige, at de hidtidige optjente rettigheder bibeholdes efter udtrædelsestidspunktet, og når denne

person optjener yderligere ret til pension ved bopæl i Danmark efter lovens ikrafttræden, vil de sammen-

lagte forsikringsperioder blive behandlet, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-

retten finder anvendelse.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 13

Efter de gældende regler finder forordning 883/2004/EF anvendelse i forhold til pension tilkendt efter reg-

lerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (gammel ordning).

Personer, der er omfattet af den gamle ordning, har fået tilkendt ydelser efter denne ordning efter regler

gældende før 2003. Personer forbliver under denne ordning, indtil de overgår til folkepension efter lov om

social pension. Der er ikke nye personer, der bliver omfattet af den gamle ordning, der er under udfasning.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil pensionsrettigheder efter forordning 883/2004/EF i for-

hold til Det Forenede Kongerige som udgangspunkt bortfalde. Det vil betyde, at danske statsborgere, EU-

/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer mister ret-

tigheder efter forordningen, som efter gældende regler stiller dem gunstigere. Det vil f.eks. betyde, at det

alene vil være pensionsrettigheder efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig før-

tidspension m.v., der vil finde anvendelse i forhold til retten til at eksportere pensionsydelser ved bopæl i

Det Forenede Kongerige. Herefter vil der f.eks. alene være ret til at eksportere ydelser efter gammel ord-

ning til Det Forenede Kongerige, når betingelserne herfor i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. er opfyldte. Det vil bl.a. betyde, at statsborgere i Det Forenede Kongerige

bliver stillet som tredjelandes statsborgere, og de vil derfor ikke kunne modtage dansk pension ved fast

bopæl uden for Danmark. Det vil også betyde, at danske statsborgere alene kan modtage dansk social pen-

sion ved fast bopæl i Det Forenede Kongerige, når visse bopælsbetingelser forud for tilkendelse af pensi-

onsydelser er opfyldt. Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at personer med dansk indfødsret, som tager bopæl

i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har

haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvor-

fra pensionen ydes. Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen

ydes.

Herudover vil der ikke kunne udbetales pensionstillæg til danske statsborgere med fast bopæl i Det For-

enede Kongerige.

Det foreslås, at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige samt

deres familiemedlemmer, der er tilkendt pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., bevarer retten til pension, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-

land, og EU-retten finder anvendelse.

Med forslaget stilles danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige

samt deres familiemedlemmer fortsat på samme måde, som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-

land, og forordning 883/2004/EF fortsat finder anvendelse for denne persongruppe efter udtrædelsestids-

punktet. Det indebærer bl.a., at den nævnte persongruppe bevarer rettigheder til allerede tilkendte ydel-

ser, og til at få tilkendt en anden ydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten fortsat finder an-

vendelse.

Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 i udlændingeloven

(flygtninge) sidestilles med danske statsborgere i forhold til forordningen, således at de som hidtil kan mod-

tage den tilkendte pension på baggrund af den opgjorte bopælstid, når den pågældende har bopæl i et

andet EU-/EØS-land. Med forslaget sidestilles denne persongruppe som hidtil med danske statsborgere, og

pensionen udbetales efter forordningens ligestillingsprincip med det samme beløb, som om Det Forenede

Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten fortsat finder anvendelse, også når den pågældende har bopæl

i Det Forenede Kongerige. Når en førtidspensionist ved folkepensionsalderen overgår til folkepension, ud-

betales folkepensionen med samme procentandel eller brøk, som den hvormed førtidspensionen hidtil har

været fastsat. Med forslaget forudsættes, at dette også fremover vil gælde.

Der kan i øvrigt henvises til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 14

Efter gældende regler i § 2 i lov om individuel boligstøtte omfatter retten for folkepensionister til at modta-

ge boligydelse for lejere, ejere eller andelshavere samt personer, der har husstandsfællesskab med sådan-

ne, også personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension,

som forordning 883/2004/EF finder anvendelse på.

Retten til boligstøtte efter boligstøttelovens regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har

bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som forordning 883/2004/EF fin-

der anvendelse på, jf. § 2 b i lov om individuel boligstøtte.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden vil retten til boligydelse for folkepensionister og boligstøtte til

førtidspensionister ikke længere omfatte tilsvarende udenlandsk pension udbetalt fra Det Forenede Konge-

rige, da forordning 883/2004/EF ikke længere finder anvendelse for disse. Personer, der alene får udbetalt

pension fra Det Forenede Kongerige, og som bor i Danmark, vil således alene kunne få boligsikring, og ikke

boligsikring og boligydelse efter de gunstigere regler for førtidspensionister eller folkepensionister.

100

Det foreslås derfor, at for danske statsborgere, statsborgere i et EU-/EØS-land, statsborgere i Det Forenede

Kongerige samt deres familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, betragtes pension svarende til folke-

eller førtidspension, der udbetales fra Det Forenede Kongerige, som omfattet af EU-retten ved vurderingen

af ret til boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte som folkepensionist eller førtidspensionist, jf. §§ 2 og

2 b i lov om individuel boligstøtte. Det vil betyde, at personer, der ikke har ret til dansk folkepension eller

førtidspension i Danmark, men som får udbetalt tilsvarende pension fra Det Forenede Kongerige, også efter

udtræden i overgangsperioden, vil få ret til boligstøtte efter de gunstigere regler for folkepensionister og

førtidspensionister, hvis de har bopæl i Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til boligstøtte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 15

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at gå på efterløn, at

medlemmet har bopæl i Danmark, et andet EU-/EØS-land, på Færøerne eller i Grønland. Et medlem, som

opfylder betingelser for ret til efterløn, kan både overgå til efterløn og få udbetalt efterløn under ophold i

Danmark, et andet EU-/EØS-land, på Færøerne eller i Grønland. Medlemmet kan ligeledes udføre arbejde

samtidig med modtagelse af efterlønnen.

Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Schweiz, Grøn-

land og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Efter de administrativt fastsatte regler kan med-

lemmet dog få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i disse lande i op til sammenlagt 3 måneder in-

den for hvert kalenderår. Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-

området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Det

følger af de administrativt fastsatte regler, at perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, højst kan

udgøre 3 måneder i hvert kalenderår. Hvis medlemmet fortsat har bopæl og ophold her i riget, i et andet

EU-/EØS-land eller i Schweiz, har medlemmet ret til efterløn uden tidsmæssig begrænsning.

Efter de gældende regler i lov om fleksydelse er det en betingelse for at kunne overgå til fleksydelse, at

man har bopæl i Danmark eller et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Grønland og Færøerne. Et medlem, som

opfylder betingelser for ret til fleksydelse, kan både overgå til fleksydelse og få udbetalt fleksydelse under

ophold i Danmark, et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Medlemmet kan ligeledes

udføre arbejde samtidig med modtagelse af fleksydelse.

I de administrativt fastsatte regler er det fastsat, at det kun er muligt at få udbetalt fleksydelse, hvis man

opholder sig uden for EU-/EØS-landene i sammenlagt op til 3 måneder pr. kalenderår. Hvis opholdet i ud-

landet uden for EU-/EØS-området overstiger 3 måneder, kan der ikke modtages fleksydelse for den perio-

101

de, der overstiger de 3 måneder. Man kan dog bevare retten til fleksydelse ved ophold ud over 3 måneder,

hvis opholdet strækker sig hen over et årsskifte. Hvis en fleksydelsesmodtager tager fast ophold uden for

EU-/EØS-landene, kan personen ikke modtage fleksydelse. En person, der arbejder i et land uden for EU-

/EØS-landene, Schweiz, Grønland og Færøerne, kan ikke få udbetalt fleksydelse, medmindre arbejdet udfø-

res som led i udsendelse for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor personen kan få udbetalt fleksydelse,

kan højst udgøre 3 måneder.

Det foreslås i § 15,

stk. 1,

at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede

Kongerige samt deres familiemedlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn efter lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v., har ret til efterløn som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-

retten finder anvendelse.

Forslaget betyder, at et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn, vil kunne overgå til og få

udbetalt efterløn under ophold i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Grønland

og Færøerne. Det skal gælde både for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det

Forenede Kongerige.

Forslaget betyder endvidere, at medlemmet under ophold i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-

/EØS-land, Schweiz, Grønland og Færøerne vil kunne arbejde samtidig med efterlønnen.

Det foreslås i § 15,

stk. 2,

at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer, der opfylder betingelserne for

ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Forslaget betyder, at danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige

samt deres familiemedlemmer, som opfylder betingelserne for ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse,

har ret til fleksydelse som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse.

Det skal gælde både for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Konge-

rige. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til fleksydelse, kan således overgå til og få udbetalt

fleksydelse under ophold i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Grønland og Fæ-

røerne.

Forslaget betyder endvidere, at medlemmet under ophold i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-

/EØS-land, Schweiz, Grønland og Færøerne vil kunne arbejde samtidig med modtagelse af fleksydelse.

Det bemærkes i øvrigt, at med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil der blive fastsat be-

stemmelse om, at arbejde i Det Forenede Kongerige kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i

udskydelsesreglen og til optjening af skattefri præmie.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 og 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

102

Til § 16

Efter den gældende bestemmelse i § 3 i lov om sygedagpenge er det en betingelse for at få udbetalt syge-

dagpenge, at den sygemeldte har lovligt ophold i Danmark. Sygedagpenge kan dog udbetales under ophold

i udlandet, bl.a. når der er tale om rekreationsophold med fast lægetilsyn, og opholdet inden afrejsen er

anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde, eller en person er under sygebehandling, og Sundheds-

styrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen. Endvidere er der efter § 3, stk. 3

og 4, ret til sygedagpenge til personer, der efter EU-reglerne er omfattet af dansk lovgivning om social sik-

ring, selv om de ikke har ophold her i landet, og ligeledes til personer, der efter en international aftale om

social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Der er i lovens § 18 fastsat regler om opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet.

Efter denne bestemmelse kan kommunen bl.a. indkalde en sygemeldt, der opholder sig eller har bopæl i

udlandet, til sygeopfølgning i Danmark.

Det foreslås i § 16,

stk. 1,

at for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede

Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet har ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og som

opholder sig i Det Forenede Kongerige, samt statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelses-

tidspunktet har ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og som opholder sig i et andet EU-/EØS-

land end Danmark, kan sygedagpenge udbetales under opholdet i Det Forenede Kongerige eller det andet

EU-/EØS-land indtil afslutningen af den igangværende sygefraværsperiode.

Det foreslås i § 16,

stk. 2,

at for familiemedlemmer, jf. § 9, stk. 2, der på udtrædelsestidspunktet har ret til

sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og som opholder sig i Det Forenede Kongerige eller i et andet

EU-/EØS-land end Danmark, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, således at sygedagpenge kan udbetales

under opholdet i Det Forenede Kongerige eller det andet EU-/EØS-land indtil afslutningen af den igangvæ-

rende sygefraværsperiode.

Med forslaget sikres, at sygemeldte danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det For-

enede Kongerige, samt familiemedlemmer til disse personer, der f.eks. er i gang med behandling i Det For-

enede Kongerige, eller statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig i et andet EU-/EØS-land, og

f.eks. dér modtager behandling, ikke er nødt til at afbryde behandlingen for ikke at miste deres forsørgel-

sesgrundlag.

For at være omfattet af forslaget skal den pågældende borger således dels have taget ophold i Det Forene-

de Kongerige eller andet EU-/EØS-land end Danmark senest på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges

udtræden af EU, og dels senest på dette tidspunkt have ret til danske sygedagpenge. Det afgørende for, om

der er ret til sygedagpenge, er, at borgeren har sygemeldt sig med første sygefraværsdag senest på udtræ-

delsestidspunktet og senest på dette tidspunkt har taget ophold i Det Forenede Kongerige eller i andet EU-

/EØS-land end Danmark.

103

Efter forslaget bevares retten til sygedagpenge under ophold i Det Forenede Kongerige henholdsvis et an-

det EU-/EØS-land end Danmark indtil afslutningen af den igangværende sygefraværsperiode. Dette omfat-

ter forlængelse af sygefraværsperioden efter lov om sygedagpenge § 27, stk. 1, og § 29. Sygefraværsperio-

den anses for at være afsluttet, når personen f.eks. ikke længere er uarbejdsdygtig, eller når sygedagpen-

geudbetalingen ikke (længere) kan forlænges efter reglerne i lov om sygedagpenge §§ 27 eller 29. Det er en

forudsætning for fortsat at kunne modtage sygedagpengene under opholdet i Det Forenede Kongerige eller

et andet EU-/EØS-land end Danmark, at den sygemeldte opfylder lovens almindelige krav, herunder delta-

ger i opfølgning efter reglerne herom. Hvis kommunen skønner, at det er nødvendigt, må den sygemeldte

sende nødvendig dokumentation, f.eks. lægeerklæringer, til kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 17

Efter de gældende regler i forordning 883/2004/EF er grænsearbejdere, det vil sige personer, der arbejder i

et EU-/EØS-land og bor i et andet EU-/EØS-land, socialt sikret i det land, hvor pågældende arbejder.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU anses Det Forenede Kongerige for et tredjeland i forhold til

EU, og herefter vil statsborgere i Det Forenede Kongerige ikke være omfattet af de EU-retlige regler. Reg-

lerne om koordinering af de sociale sikringsordninger finder derfor ikke længere anvendelse for EU-/EØS-

statsborgere eller statsborgere i Det Forenede Kongerige, der som grænsearbejdere bor i Det Forenede

Kongerige eller et andet EU-/EØS-land og har arbejde i Danmark, eller for danske statsborgere og EU-/EØS-

statsborgere, der bor i Det Forenede Kongerige og arbejder i Danmark.

For at sikre, at disse grænsearbejdere ikke mister social sikring ved sygdom og barsel, foreslås i § 17, at

danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet udfører arbejde i Danmark,

men har bopæl i Det Forenede Kongerige, eller statsborgere i Det Forenede Kongerige, der på udtrædelses-

tidspunktet har bopæl i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark og arbejder i

Danmark, har på tilsvarende måde som personer, der er omfattet af EU-reglerne, ret til at modtage ydelser

efter lov om sygedagpenge og barselsloven.

Forslaget betyder, at grænsearbejdere, der udfører arbejde i Danmark og har bopæl i Det Forenede Konge-

rige - eller for statsborgere i Det Forenede Kongerige med bopæl i et andet EU-/EØS-land end Danmark

–

vil

få ret til dagpenge efter lov om sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven under deres beskæftigelse i

Danmark, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsen omfatter også personer, der op-

fylder betingelserne i en af lovene ved at udføre arbejde ved selvstændig virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 og 2.12.

104

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 18

Efter de gældende regler i forordning 883/2004/EF, er udstationerede personer, dvs. arbejdstagere, der

udsendes af en virksomhed, der normalt udfører arbejde i en medlemsstat, til at udføre arbejde i en anden

medlemsstat, eller selvstændigt erhvervsdrivende, der normalt udøver selvstændig virksomhed i en med-

lemsstat, og som skal udøve en lignende aktivitet i en anden medlemsstat, omfattet af lovgivningen om

social sikring i den første medlemsstat, hvis arbejdet i den anden medlemsstat ikke forventes at vare mere

end 24 måneder.

De nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/2004/EF er fastsat i forordning 987/2009/EF. I

Danmark tager Udbetaling Danmark stilling til, om arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende opfylder

betingelserne for at forblive omfattet af dansk social sikring under arbejde i udlandet, og de attesterer i

givet fald dette med udstedelse af en såkaldt A1. Efter artikel 16 i forordning 883/2004/EF kan Beskæftigel-

sesministeriet efter indstilling fra Udbetaling Danmark efter aftale med den kompetente myndighed i det

andet EU-/EØS-land godkende, at udstationerede personer omfattes af dansk lovgivning om social sikring,

selvom perioden for beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land er længere end 24 måneder. Det vil således

fremgå af afgørelsen fra Udbetaling Danmark eller Beskæftigelsesministeriet i hvilken periode, arbejdstage-

re eller selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet af dansk social sikring.

Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil forordning 883/2004/EF og forordning 987/2009/EF ikke

længere finde anvendelse for personer (danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det

Forenede Kongerige), der normalt udfører arbejde i Danmark, og som i en midlertidig periode udfører ar-

bejde i Det Forenede Kongerige, og for personer, der normalt udfører arbejde i Det Forenede Kongerige, og

som i en midlertidig periode udfører arbejde i Danmark.

For at sikre, at den gældende retstilstand opretholdes for personer, der normalt udfører arbejde i Danmark,

og som på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU (i en midlertidig periode) udfører ar-

bejde i Det Forenede Kongerige, foreslås det i § 18,

stk. 1,

at selvstændigt erhvervsdrivende, der normalt

udøver virksomhed i Danmark, og som på udtrædelsestidspunktet udøver en lignende virksomhed i Det

Forenede Kongerige, og arbejdstagere, der på udtrædelsestidspunktet er udsendt af en arbejdsgiver fra

Danmark til Det Forenede Kongerige, for kun dér at udføre arbejde, jf. artikel 12 eller artikel 16 i forordning

883/2004/EF, fortsat er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, indtil udløbet af den periode, der

fremgår af afgørelse fra Udbetaling Danmark eller Beskæftigelsesministeriet efter artikel 19 i forordning

987/2009/EF om de nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/2004/EF.

Det foreslås endvidere, i § 18,

stk. 2,

at selvstændigt erhvervsdrivende, der normalt udøver virksomhed i

Det Forenede Kongerige, og som på udtrædelsestidspunktet udøver en lignende virksomhed i Danmark, og

105

arbejdstagere, der på udtrædelsestidspunktet er udsendt af en arbejdsgiver fra Det Forenede Kongerige til

Danmark, for dér at udføre arbejde, jf. artikel 12 i forordning 883/2004/EF, omfattes af dansk lovgivning om

social sikring fra udløbet af den periode, hvor de ikke er omfattet af Det Forenede Kongeriges lovgivning om

social sikring, jf. dog stk. 3.

De pågældende personer vil således først være omfattet af dansk lovgivning om social sikring fra det tids-

punkt og i den periode, hvor de udfører arbejde i Danmark uden længere at være omfattet af lovgivning om

social sikring i Det Forenede Kongerige. Dermed pålægges arbejdsgiveren/den selvstændigt erhvervsdri-

vende ikke at betale ATP-bidrag m.v., samtidig med den pågældende er underlagt en tilsvarende forpligtel-

se i Det Forenede Kongerige.

For at sikre, at udstationerede borgere omfattes af lovgivningen i enten Det Forenede Kongerige eller i

Danmark i den periode, hvor de er udstationerede, og for at sikre, at udstationerede borgere ikke bliver

omfattet af lovgivningen i både Danmark og Det Forenede Kongerige samtidig, foreslås indsat en bemyndi-

gelsesbestemmelse i stk. 3 for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om disse situatio-

ner.

Det foreslås i § 18,

stk. 3,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer, jf. stk. 1, der

tillige omfattes af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring, ikke skal være omfattet af dansk

lovgivning om social sikring. Ministeren kan desuden fastsætte regler om, at personer omfattet af stk. 2,

som ikke er dækket af Det Forenede Kongeriges lovgivning om social sikring, skal være omfattet af dansk

lovgivning om social sikring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af den foreslåede § 4, at regler i denne lov, som finder anvendelse på

en EU-/EØS-statsborger og et EU-/EØS-land, finder tilsvarende anvendelse i forhold til Schweiz og statsbor-

gere i Schweiz.

Til § 19