Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 224
Offentligt
Til Troels Lund Poulsen
Vedr. Udbetaling Danmark (UD)
Esbjerg d. 14.02.2019
I kraft at mit frivillige virke i Facebook grupperne Gensidig forsørgerpligt nej tak og Bedre vilkår for
førtidspensionister, så oplever jeg på daglig basis frustrationerne over UD.
Det hjælper IKKE at påpege problemerne for UD selv, altså må ministeren involveres.
Jeg har før nævnt for ministeren, at UD ikke er opgaverne voksen, men desværre bliver det ikke bedre.
Forklaring følger.
1. Ofte møder man direkte modbydelige medarbejdere i telefonen ved henvendelser. Generelle som
personlige henvendelser.
- Når borgere ringer ind for at få hjælp til Borger.dk, ændringer i forhold til en ydelse, svar på hvad de kan få
i ydelse, hjælp til start af pension, mm, så får de ofte sure, uvidende og modbydelige medarbejdere i røret.
Den ene er mere nedladende og flabet end den næste. De glemmer vist at de sidder i et servicefag. Hvor en
del af deres jobbeskrivelse er at de skal hjælpe og vejlede borgerne. Nu kunne det lyde som om alle er
sådan. Dertil må jeg bare sige, at det er mere reglen end undtagelsen. De må virkeligt hade deres job
derinde.
Gud forbyde du kommer til at ringe til den forkerte afdeling. Især efter rigtig lang ventetid i
telefonen.
2. Alt efter hvem du taler med om samme sag, så er svarene forskellige.
- Når man ringer ind og ikke har fået fyldestgørende svar den ene dag, så ringer man måske igen senere
eller dagen efter. Her oplever borgerne så de svar de får, er vidt forskellige. Man må vel antage at loven er
ens uanset hvem man taler med og hvornår.
3. Forkerte beregninger og manglende vejledning vedr. gensidig forsørgerpligt.
- Først beregner UD en foreløbig ydelse for folke og førtidspensionister, ud fra forskudsskemaet som de
modtager når denne er tilgængelig.
- Derefter er det borgernes ansvar at tjekke om oplysningerne er korrekte. Hvordan kan de det, når de ikke
forstår sig på hvordan det her virker? De ved simpelthen ikke at det er vigtigt at tjekke forskudsskemaerne
for begge. Nogen har faktisk slet ikke mulighed for at tjekke, da de ikke har lovhjemmel til at bede om de
oplysninger fra deres samlever.
- Så ringer de til UD. INGEN hjælp at hente.
- Formår man derimod at finde rundt i det her. Så vil UD ikke rette oplysningerne og lave en beregning. De
henviser til SKAT og til Borger.dk. Og her går det så rigtigt galt, for det program kan de fleste så slet ikke
finde ud af. Der er alt for mange unødige oplysninger/spørgsmål puttet ind. Hvilket forvirrer.
Ingen ordentlig forklaring fra UD på hvad der reelt sker. At ændringerne på Borger.dk faktisk sker
automatisk, hvis du ændrer dit forskudsskema. Det kan bare tage nogle dage.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Henvendelse af 15/2-19 fra Carina L. Jensen vedr. Udbetaling Danmark (UD)
Man må vel antage at UD burde forstå, samt magte opgaven? Og ikke mindst, at de overholder loven.
At det så uden tvivl er billigere at afskaffe den lov, er en anden sag. 400mill årligt koster den gensidige
forsørgerpligt angiveligt at afskaffe. Men hvad koster den ikke at administrere? I tabte skattekroner?
Øget boligsikring fordi folk ikke kan bo sammen? Ekstra børnetilskud og fripladser? Ensomhed?
Manglende boliger? Øget hjemmehjælp?
4. UD tager HELE folks forsørgelsesgrundlag.
- Hvis oplysningerne rettes til, så kan der gå måneder før UD får rettet i pensionen. Når dette så sker, så har
man måske fået for meget. I dette tilfælde så har UD åbenbart RET til bare at tage pengene af ydelsen.
Hvilket kan efterlade borgeren helt uden forsørgelsesgrundlag og det i måneder frem. Hvilket må anses for
ulovligt efter dansk lov. End ikke SKAT må tage hele forsørgelsesgrundlaget.
- Hvis nu en samlever/ægtefælle for nyt job/lønforhøjelse/bonus/feriepenge mm sent på året. Så kommer
der ikke en
afgørelse,
men en regning. Denne får man ikke tilbudt en afdragsordning på. Eller ret til at
klage. UD trækker som sagt bare pengene. Hvilket kan ske i måneder frem. Også hen over årsskiftet.
Skal man derimod HAVE penge, fordi man er blevet enlig/lønnen er faldet eller lign, så må man pænt vente
til UD har fået årsopgørelserne året efter. Trods man måske har fået for lidt hele året.
Kan ministeren forklare hvorfor UD kan beregne ud fra fiktive tal, når de skal have penge, men ikke når
de skal af med penge?
5. Alt for lang sagsbehandlingstid, når borgere ændrer civilstatus.
- UD kan ikke finde ud af beregningerne, siger de. Så når en pensionist flytter for sig selv (bliver enlig) midt
på året, så får UD besked. Dermed rettes udbetalingen til enlig, fra efterfølgende hele måned. Men her
undlader UD så af lave en beregning for den tid af året, hvor man var samboende. Det kan de ikke siger de.
De vil vente til året efter, når årsopgørelserne kommer. Hvilket jo ikke er rimeligt, da man jo så risikerer at
blive modregnet for lønstigninger mm, som er kommet EFTER man er flyttet fra hinanden. Altså indkomst
som man slet ikke er en del af, mens man bor sammen. Dermed risikerer man at få en regning, som man
slet ikke burde have. Og husk, at denne regning KUN er pensionistens. Ikke en tidligere samlevers.
Lige nu venter flere på at få en beregning fra 2017. Altså kan de ikke få deres tidligere forhold/ægteskab
helt afsluttet. Trods vi skriver 2019 og næste opgørelse er for 2018.
6. Boligstøtte er umuligt for borger at finde ud af.
- Når det kommer til de månedlige beregninger af boligstøtte, så stikker det helt af. Ingen forstår brevene
fra UD og absolut slet ikke beregningerne.
Det kan da undre at en borger med præcis samme indkomst, konstant kan få forskellige beløb i boligstøtte.
Og igen, så må man vente på at få dine penge hvis det er til borgerens fordel. Retmæssige udbetalinger.
Men går det den anden vej, så tager de bare selv, når de ellers får sig oppet færdige til at lave de
beregninger.
Lige nu er der på mod 4 måneders ventetid på nye ansøgninger. Og dermed også på
opgørelse fra tidligere lejemål. Reelt set skal UD jo lave ændringer måned for måned ved ændringer.
Dette sker ikke og dermed mister borgeren overblikket. Derudover kan det kun undre, at hvis der holdes
øje ved ændringer, at der så kan komme en regning sidst på året. Men løbende ændringer, så burde der
jo være styr på at borgeren får det rette beløb.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Henvendelse af 15/2-19 fra Carina L. Jensen vedr. Udbetaling Danmark (UD)
7. Kontanthjælpsloftet.
- Her er UD og kommunerne absolut ikke enige om hvem der har hvilket ansvarsområde. Så mange ender
med at rende spidsrod mellem de to instanser.
Uden det fører til en reel ændring af fejlene.
Alt i alt må man konkludere at der har
været æste lige så eget rod ed UD, side det blev ”opfu det”,
som det har med SKAT de senere år. Og det siger da ikke så lidt. Samfundsøkonomisk kan det på ingen
måde forsvares at have en så dyr instans kørende, uden de reelt har styr på tingene. Og mange af
opgaverne ligger vel lige til højrebenet? Men når UD sætter sig til dommer over folks daglige økonomi og
laver sine egne regler, så er borgernes retssikkerhed krænket.
Det er ikke nogen hemmelighed at alt digitaliseres mere og mere, og dermed lægges over til borgeren. Men
så er det da påfalde de at det ikke laves ”brugerve ligt”. Måske a gle
er at al i delige og åske
udfordrede mennesker altså ofte ikke er IT nørder eller bare kyndige i de forskellige begreber. Og det burde
da som minimum være muligt at hente hjælp og støtte hos UD/kommunen.
Kapitel 8
–
Tilsyn
§ 19.
Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udfører sit hverv i
overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet sker i samarbejde med vedkommende minister på de
sagsområder, der er nævnt i §§ 1, 1 a og 1 b, og i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet, for så
vidt angår momsafregning, jf. § 28, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark afgiver årligt en beretning om Udbetaling Danmarks virksomhed
til beskæftigelsesministeren. Beretningen skal indeholde en redegørelse om de væsentligste beslutninger,
som bestyrelsen har truffet, og oplysninger, som bestyrelsen for Udbetaling Danmark vurderer er
nødvendige, for at beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og
betryggende grundlag. Beretningen følger kalenderåret. Beretningen indsendes senest samtidig med
årsregnskabet m.v., jf. § 20, stk. 2.
Stk. 3.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark er efter anmodning fra beskæftigelsesministeren forpligtet til at
udarbejde særlige redegørelser og udlevere materiale, som beskæftigelsesministeren i øvrigt anser for
nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven.
Stk. 4.
Ankestyrelsen, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren
og Styrelsen for Patientsikkerhed skal inden for hver deres sagsområde en gang årligt udarbejde en
redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for
henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg , Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, miljø- og fødevareministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed. Redegørelsen
skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser
ikke stadfæstes. Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes senest 6 måneder efter årets afslutning.
Redegørelsen skal forelægges for Udbetaling Danmarks bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine
bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.
Med venlig hilsen
Carina Leuenhagen Jensen
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 224: Henvendelse af 15/2-19 fra Carina L. Jensen vedr. Udbetaling Danmark (UD)