BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 221
Offentligt

Status for tilsyn med

a-kasser og kommuner

1.halvår 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Indhold

Kapitel 1. Indledning ........................................................................................ 4

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne .................................................................... 6

2.1. Grundlaget for STAR´s tilsyn med a-kasserne .................................................... 6

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn .................................................................. 9

2.2.1. Turnusmøder ............................................................................................. 9

2.3. Dagpengereformen og tilsynet ........................................................................ 11

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel ............................................................ 11

2.3.2. Advismodellen i samspillet mellem STAR og a-kasserne ......................... 16

2.3.3. Foreløbige resultater ved brug af Advismodellen ................................... 18

2.3.4. Fortsat udvikling af Advismodellen.......................................................... 18

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-tilsynet .......................................................... 21

3.1. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatteregisterkontrol................................ 21

3.1.1. Kontrollen af lønmodtagere - indkomståret 2016 ................................... 21

3.1.2. Kontrollen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller

–

indkomstår

2016 ................................................................................................................... 23

3.1.3. Kontrollen af lønmodtagere - 1. halvår 2017 .......................................... 24

3.1.4. Undersøgelse af selvstændige for indkomståret 2017 ............................ 25

3.1.5. Undersøgelse af medarbejdende ægtefæller ophører ............................ 25

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto .......... 26

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne .................................................................. 28

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder ............................................................... 29

Kapitel 4. Eksport af dagpenge ....................................................................... 31

4.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et andet EU/EØS-land ....................... 31

4.1.1. Udvikling i antallet af eksporter ............................................................... 31

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere der benytter retten til eksport ........... 32

4.1.3. Antal eksporter til hjemland og andel som får dispensation................... 33

4.1.4. Vigtigste eksportlande i 2017 .................................................................. 33

4.1.5. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke tilbage fra........................ 34

4.1.6. Ledighed før eksport ................................................................................ 35

4.1.7. A-kassernes administration af eksport af dagpenge ............................... 36

4.1.8. Den udenlandske arbejdsformidlings opfølgning i 2017 ......................... 37

4.1.9. A-kassernes registrering af tilbagebetaling af EØS-dagpenge ................. 37

4.2. Indberetning af udenlandske arbejds– og forsikringsperioder........................ 37

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes administration ........................................ 39

5.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger ................................ 39

Kapitel 6. Resultatet af kommunetilsynet ....................................................... 41

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger 2016 ....................... 41

6.1.1. Resultatet af gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger ... 41

6.1.2. Modernisering af den kommunale revisionsordning.............................. 42

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

6.1.3. Fokusrevision 2018 om mentorstøtte ..................................................... 42

6.1.4. Fokusrevision 2018 om tegnsprogstolkning ............................................ 43

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn ...................................................................... 44

6.1.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2018 ................................................... 45

Kapitel 7. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasser og kommuner ...... 47

7.1. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasserne ...................................... 47

7.1.1. Foreløbige resultater ............................................................................... 51

7.1.2. Fortsat udvikling ...................................................................................... 51

7.2. Det moderniserede rådighedstilsyn med kommunerne .................................. 52

Kapitel 8. Generelle udviklingsinitiativer ......................................................... 55

8.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol ................................................. 55

8.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .......... 57

8.3. Faglig monitorering og skærpet opfølgning på kommunernes indsats ........... 59

8.3.1. Faglig monitorering af beskæftigelsesindsatsen i alle kommuner .......... 60

8.3.2. Skærpet opfølgning.................................................................................. 60

8.3.3. Genopretningsperiode ............................................................................. 61

Kapitel 9. Lufthavnstilsynet ............................................................................ 62

Kapitel 10. Rigsrevisionsundersøgelser........................................................... 64

10.1. Beretninger i 1. halvår 2018 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde .. 64

10.1.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne ......................... 64

10.2. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde .... 66

10.2.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (opfølgning) .... 66

10.3. Øvrigt afgivne beretninger ............................................................................. 67

10.3.1. Udflytning af statslige arbejdspladser ................................................... 67

10.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger ...................................................... 68

10.4.1. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører ............................................ 68

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 1. halvår 2018 beskriver aktiviteterne og

resultaterne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

(STAR) samlede tilsynsindsats med a-kasser og kommuner.

STAR fører tilsyn med a-kasserne, jf. bl.a. § 88 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers

administration, økonomi, regnskaber og revision. Herudover også

med a-kassernes medlemmer og det særskilte tilsyn med a-

kassernes administration af rådighed.

Rapporten omhandler desuden det kommunale tilsyn, herunder

resultater vedrørende kommunernes rådighedsadministration, jf.

§ 13d i lov om aktiv socialpolitik, samt resultaterne fra gennem-

gangen af de kommunale revisionsberetninger.

Dagpengeformen blev fuldt indfaset pr. 1. juli 2017 og medførte

en række væsentlige ændringer for styrelsens tilsynsindsats over-

for a-kasserne og skabte mulighed for udviklingen af Advismodel-

len.

I forhold til kommunerne har de umiddelbare tendenser fra gen-

nemgangen af de kommunale revisionsberetninger, bl.a. vist, at

antallet af kommuner med revisionsbemærkninger er faldet og

der er flere kommuner der generelt administrerer personsagsom-

råderne i overensstemmelse med lovgivningen.

Moderniseringen af rådighedstilsynet som resultat af Trepartsafta-

le II har på a-kasseområdet betydet, at styrelsen har idriftsat en

offentlig benchmarking af dagpengemodtageres jobsøgning til at

følge op på a-kassers administration af rådighedsreglerne. Rådig-

hedstilsynet videreudvikles fortsat, bl.a. med en benchmarking af

jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.

Udover beskrivelsen af de konkrete tilsynsopgaver og resultaterne

heraf leverer rapporten også en status for udviklingen af tilsyns-

indsatsen. Den fortsatte udvikling på hhv. a-kasseområdet og

kommuneområdet beskrives i særskilte kapitler. Derudover er der

et kapitel som omhandler de udviklingsinitiativer, som går på

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

tværs herunder fx den fællesoffentlige Styregruppe for Fejludbe-

talinger og Kontrol (SFK) samt det internationale initiativ EESSI.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne

STAR fører tilsyn med a-kasserne, jf. bl.a. § 88 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers

administration, økonomi, regnskaber og revision. Herudover også

med a-kassernes medlemmer og det særskilte tilsyn med a-

kassernes administration af rådighed. STAR fører også tilsyn i

samarbejde med andre offentlige myndigheder, jf. lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. §§ 90a-91b.

Styrelsens tilsyn er dels baseret på opfølgning på resultaterne af

det dialogbaserede tilsyn som først og fremmest er baseret på

løbende turnusmøder med samtlige a-kasser.

En del af tilsynene foregår digitalt på baggrund af udviklingen af

digitale værktøjer til styrelsens tilsyn og overvågning af a-

kasserne. Fx føres der på grundlag af Advismodellen og det mo-

derniserede rådighedstilsyn (jf. særskilte afsnit herom) tilsyn med

hhv. a-kassernes administration og udbetaling af dagpenge samt

med a-kassernes administration af rådighedsreglerne.

En betydelig del af tilsynet med a-kasserne er baseret på opfølg-

ningen på revisionen af a-kasserne, som udføres af a-kassernes

revisorer. Denne årlige revisionsmæssige gennemgang af bl.a.

administration og regnskab, afrapporteres i a-kassernes revisi-

onsprotokollater, som fremsendes til styrelsen til nærmere gen-

nemgang og opfølgning. Det sikres derved, at a-kasserens regn-

skaber er rigtige og statens tilskud er modtaget og brugt i over-

ensstemmelse med lovgivningen.

2.1. Grundlaget for STAR´s tilsyn med a-

kasserne

Styrelsens tilsyn er baseret på følgende grundlag:



Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og admini-

stration (bekendtgørelse nr. 986 af 29. juni 2016)

Bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte a-kassers

økonomi og regnskabsvæsen (bekendtgørelse nr. 982 af

29. juni 2016)

Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser (be-

kendtgørelse nr. 289 af 20. april 2018)



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018



Bekendtgørelse om tilsynet med de anderkendte arbejds-

løshedskassers administration (bekendtgørelse 983 af 29.

juni 2016)

I tilsynsindsatsen, har styrelsen bl.a. fokus på følgende områder:

1. A-kassernes administration og udbetaling af ydelser og lov-

medholdigheden af administrationen af udbetalingen af ydel-

ser.

2. A-kassernes rådighedsadministration, der knytter sig til a-

kassernes administration af reglerne om rådighed og selvfor-

skyldt ledighed.

3. A-kassernes administration og revisionen af a-kasserne sær-

ligt med henblik på aflæggelse af korrekt regnskab mm. Og

forvaltningen af relevante væsentlige sagsområder

–

først og

fremmest revisionsgennemgang og årsregnskab

–

herunder

særligt vurdering af belægning af ydelseskort, supplerende

dagpenge, selvstændig virksomhed, rådighed, overgang til ef-

terløn og korrekt belægning af efterlønskort, opkrævning af

restancekrav og statskrav hos medlemmet, medlemsbidrag,

EØS-administrationen m.v. indgår som et væsentligt element

heri.

4. Tilsyn med revisionens udførelse.

5. A-kassernes relationer med andre i den beskæftigelsespoliti-

ske indsats

–

fx kommunerne.

6. Indsatsen vedrørende snyd og fejludbetalinger.

7. Eventuelle andre forhold herunder vedtægtsforhold, spørgs-

mål om a-kassernes formål, klagesager og -frekvens på bag-

grund af oplysninger fra Center for Klager om Arbejdsløsheds-

forsikring, medlemsbidrag og medlemskontingent, administra-

tive fælleskaber, IT-sikkerhed (og databeskyttelseslovgiv-

ning), medlemshenvendelser m.m.

Hovedelementerne illustreres i figur 1 nedenfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Figur 1 - elementer i tilsynet med a-kasserne

Konkret sagsbehandling og evt. genopretning af a-kassens administration

Løbende gennemgang af udvalgte sagsområder i alle a-kasser

Revisionsgennemgang og årsregnskab

–

a-kassens økonomi administration, it-

systemer og administrationsområder bl.a. vurdering af belægning af

ydelseskort, supplerende dagpenge, selvstændig virksomhed, rådighed,

overgang til efterløn og korrekt belægning af efterlønskort, opkrævning af

krav og statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

Turnusgennemgang med samtlige a-kasser på baggrund af det særskilt

udarbejdede tilsynsoverblik vedrørende væsentlige fokusområder i hver

enkelt a-kasse

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

På

første trin

i tilsynet er udgangspunktet for styrelsens tilsyn

nøgletalsoversigter og tilsynsoverblik for a-kasserne, som lægges

til grund for gennemførelsen af de løbende obligatoriske turnus-

møder med a-kasserne.

Kilderne til denne gennemgang fremgår af tilsynsoverblikket og

omfatter bl.a. medlems- og økonomioversigter fra revisionsproto-

kollaterne, revisorens bemærkninger i forbindelse med gennem-

gangen, klagesager og -frekvenser, resultatet af registersamkørs-

ler m.v.

På

andet trin

foretages en gennemgang af de indsendte årsregn-

skaber og revisorernes beretninger om den udførte revision, der

er gennemført i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om revisi-

on af de anerkendte a-kasser.

En meget væsentlig del af den særligt risikobetonede administra-

tion i a-kasserne afrapporteres i forbindelse med det årlige revisi-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

onsarbejde, og styrelsen anvender a-kassernes regnskab som en

væsentlig indikator for vurderingen af den generelle administrati-

on. Tilsynet omfatter både a-kassens egne midler og de modtag-

ne statslige refusionstilskud. Styrelsens tværgående vurdering af

revisionens resultater afrapporteres også samlet overfor a-

kassernes revisorer.

Med den ændrede tilsynsindsats med implementeringen af dag-

pengereformen fra 1. juli 2017 er fokus ændret, idet der på det

tredje trin

laves en løbende vurdering af udvalgte sagsområder i

alle a-kasser. Der er dels tale om overvågning af administrationen

men også egentlig kontrol af a-kassernes administration.

På

fjerde trin

kan styrelsen i særlige tilfælde, på baggrund af

oplysninger fra trin 1-3 og yderligere indhentede redegørelser i a-

kassen, foretage en mere vidtgående gennemgang af a-kassens

administration. Styrelsen kan pålægge a-kassen at foretage en

nærmere fastlagt opfølgning indtil a-kassens administration er

rettet op igen.

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn

Styrelsen afholder som led i tilsynet med a-kasserne løbende tur-

nusmøder med samtlige a-kasser efter en fast kadence.

2.2.1. Turnusmøder

Turnusmøder er et væsentligt led i det resultatorienterede og dia-

logbaserede tilsyn med den enkelte a-kasse. Mødekadencen er, at

der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres indi-

viduelle møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt element i turnusmøderne er en drøftelse af styrel-

sens vurdering af a-kassens kvalitetsniveau på udvalgte væsent-

lige områder. Til brug for denne vurdering udarbejder styrelsen et

tilsynsoverblik med det formål at have et grundlag for en drøftel-

se med den enkelte a-kasse om performance, effektivitet, kvali-

tetsmetodik, sagsbehandlingskvalitet og regeloverholdelse, retti-

digheder, grad af egenkontrol, evaluering af a-kassens samlede

performance i styrelsen tilsyn, serviceprofil, udbetalingsrutiner,

fejl, klager, digitalisering m.v.

I udarbejdelsen af dette tilsynsoverblik indgår bl.a.:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018



Resultaterne af styrelsens forskellige tilsynsinitiativer.

A-kasserevisorernes konklusioner i a-kassernes revisions-

protokollater om bl.a.

a. administration af udbetalingsgrundlaget for a-kasse-

ydelser,

b. administrative rutiner og processer,

c. it-system, herunder sikkerhedspolitik, tredjepartser-

klæringer og forretningsgangsbeskrivelser,

d. a-kassens tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til

eventuelle afdelinger,

e. regeloverholdelse,

f. overholdelse af retningslinjer i forbindelse med even-

tuelt administrationsfællesskab med en faglig orga-

nisation, og

g. a-kassens økonomi og regnskab, herunder refusions-

regnskab og bogholderi.

Data og udtræk fra a-kassernes indrapporteringer af tæl-

lerdata og til STAR´s øvrige registre som FLEUR, UPH-

registeret m.m.

Servicemål.

Kvalitetssikring og graden af interne kontrolprocedurer.

Antal og karakter af indberetninger fra Center for Klager

om Arbejdsløshedsforsikring (CKA), hvis CKA har udtalt kri-

tik af a-kassens sagsbehandling herunder antal af klagesa-

ger, omgørelsesprocenter, hjemvisninger mm.

Statistik over styrelsens opgørelse over a-kassernes afreg-

ning af tilbagebetalinger, herunder fordelingen mellem be-

løb, som vedrører uagtsomhed, svig og a-kassens egne

administrative fejl (eneansvarssager).

A-kassens overholdelse af tidsfrister i forhold til fx afreg-

ninger af refusioner, renter, medlemsbidrag og indsendelse

af månedsbalancer.

Antal og karakteren af klager fra medlemmer over a-

kassens administration.

A-kassernes ønsker og behov for administrative tilpasnin-

ger og forbedringer.

Der er i forbindelse med dagpengereformens ikrafttræden 1. juli

2017 etableret nye og mere omfattende datakilder i form af bl.a.

tællerdata.

De nye datakilder har givet mulighed for at tilføre tilsynsoverblik-

ket langt flere informationer om den enkelte a-kasse og dermed

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

en mere præcis vurdering af a-kasses administration, økonomi og

arbejdsmarkedspolitisk indsats. Der er derfor i 1. halvår af 2018

arbejdet med et nyt datagrundlag for turnusmøder og det infor-

mationsgrundlag de bygger på.

2.3. Dagpengereformen og tilsynet

I 2017 trådte dagpengereformen i kraft. Reformen og lovændrin-

gerne sigter mod at understøtte en digitaliseret sagsbehandling

med færrest mulige manuelle processer i a-kasserne. Med refor-

men er der etableret et digitalt, registerbaseret og mere automa-

tiseret dagpengesystem, hvor beregningen af retten til ydelser og

sats foregår på baggrund af objektive oplysninger fra bl.a. Ind-

komstregisteret. Som led i opfølgningen indberettes en lang ræk-

ke oplysninger fra a-kasserne til styrelsen om a-kassens sagsbe-

handling.

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel

Med dagpengereformen er rammerne for et fleksibelt og ind-

komstbaseret dagpengesystem med månedsudbetaling af dag-

penge fastlagt. Dagpengereformen har med den øgede digitalise-

ring givet styrelsen nye muligheder for at føre tilsyn og kontrol

med a-kassernes administration, herunder beregning, dataindbe-

retning og udbetaling af ydelser jf. figuren nedenfor.

Figur 2: Tilsyns- og kontrolindsatsen efter implementeringen af dagpengerefor-

men

Beregning

Tilsyn med a-kassernes

administration,

herunder

om IT-systemer regner

rigtigt

Dataindberetning

Tilsyn med, at a-kasserne

indberetter data korrekt (fx

tællere)

Udbetaling

Tilsyn med, at udbetalin-

gen foregår korrekt

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Under hver af overskrifterne i ovenstående figur (hhv. Beregning,

Dataindberetning og Udbetaling) beskrives først regelgrundlaget

som resultat af reformen og herefter styrelsens generelle tilsyns-

aktiviteter indenfor hvert område.

Beregning

I styrelsens tilsynsindsats indgår bl.a., at a-kassernes IT-

systemer beregner rigtigt hvad angår medlemmernes satser, op-

fyldelse af indkomstkrav, udbetaling mv. Til dette formål er a-

kassernes gennemførsel af de såkaldte testcases det vigtigste

værktøj.

Testcases

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at for at sikre,

at alle a-kassers IT-systemer regner korrekt og ens, skal den en-

kelte a-kasse gennemføre testcases, som er tilrettelagt af styrel-

sen. Styrelsen fastsætter et konkret testresultat, som a-kassens

gennemførelse af testcasen skal opnå. A-kasserne skulle gennem-

føre testcases i forbindelse med reformen, og styrelsen kan lige-

ledes pålægge a-kassen at gennemføre testcases løbende.

De 52 testcases var inden for følgende områder:



Sats

Indkomst- og beskæftigelseskrav

Udbetaling

Regulering

Supplerende dagpenge

Karens

Deltidsforsikring og skift af forsikringsstatus.

Testcasene opdateres løbende, så de til stadighed opfylder og er

dækkende for de gældende regler, herunder at de er opdateret

med de gældende beløbsgrænser og satser. A-kasserne har der-

med mulighed for at teste deres it-systemer, fx ved lovændrin-

ger. Såfremt der er tale om mere indgribende ændringer i lovgiv-

ningen eller en a-kasses IT-system, kan styrelsen stille krav om

gennemførelse af testcases på alle eller enkelte områder, herun-

der om revisorattestation.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Testcasene vil blive opdateret med de nye satser pr. 1. januar

2019, således at a-kasserne kan foretage test i starten af januar

måned 2019.

Dataindberetning

Grundlaget for styrelsens tilsyn er data fra alle de registre, som

styrelsen har adgang til om a-kassernes medlemmer. Det er bå-

de de registre, som styrelsen selv ”ejer” og registre som leveres

af andre myndigheder.

Det gælder bl.a. FLEUR

-registeret, hvortil a-kasserne afleverer

oplysninger om udbetaling af dagpenge, efterløn, feriedagpenge

mv. og det gælder Det Fælles Datagrundlag (DFDG), hvor a-

kasserne afleverer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger

mv. Videre er det registeroplysninger fra Indkomstregisteret,

CPR - Det Centrale Personregister, CVR og andre offentlige regi-

stre.

I forbindelse med dagpengereformen kom en yderligere datakilde

til, nemlig tællerdata.

Da det er afgørende for gennemførelsen af styrelsens tilsyn, at

data til brug for tilsynet er korrekt, har styrelsen haft fokus på

den nye datakilde, tællerdata, som er nærmere beskrevet neden-

for.

Tællere

Af regelgrundlaget for dagpengereformen fremgår det, at a-

kasserne skal benytte et ensartet opgørelsesgrundlag (tællere) i

forbindelse med opgørelse af medlemmernes ret til ydelser. Ar-

bejdsløshedskassen skal opgøre, registrere og løbende indberette

tællere om deres ledige medlemmer.

En ”tæller” er en konkret oplysning om et medlems rettigheder i

dagpengesystemet, hvor formålet er at sikre, at alle a-kasser

gennemfører udbetalingen af ydelser mv. ens.

For hvert enkelt medlem der modtager ydelser, skal a-kassen lø-

bende indberette resultatet af det enkelte medlems tællere til

STAR. Tælleren er bl.a. oplysningen om datoen for det enkelte

medlems indplacering i dagpengesystemet, det enkelte medlems

dagpengesats, medlemmets forbrug af ydelser, medlemmets be-

Forsikrede Ledige & Efterlønsmodtageres Udbetalings Register.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

skæftigelseskonto mv. Tællerne føder ind med data til Advismo-

dellen (jf. særskilt afsnit herom).

Eksempler på informationer, som registreres i tællerne fremgår af

nedenstående faktaboks.

Faktaboks: Tællerdata

A-kasserne skal løbende indberette tælleroplysninger om bl.a.:



Medlemmets indplacering i dagpengesystemet (eksempel på data er dato, startsaldo, om indplace-

ringen er baseret på indkomst, beskæftigelseskrav eller uddannelse og hvilket dokumentations-

grundlag, der ligger til grund (fx indkomstregister, EØS eller beskæftigelseskonto).

Medlemmets referenceperiode

Medlemmets dagpengesats

Medlemmets forbrug af ret til dagpenge

Medlemmets forventede og faktiske dato for udløb af retten til dagpenge

Medlemmets Beskæftigelseskonto

Medlemmets genindplaceringskonto

Supplerende dagpengekonto

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Alle centrale data skal opgøres ens for alle ledige medlemmer på

tværs af a-kasser og skal udstilles for den ledige.

Tællere anvendes i flere sammenhænge. Udstillingen af informa-

tioner fra tællerne på Jobnet giver den ledige mulighed for selv at

kunne følge sin dagpengestatus på forbrug, saldo på beskæftigel-

seskontoen mv. Dermed får den ledige større viden om sin egen

situation og incitament til at tage ansvar for sin egen jobsøgning

og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Tællerdata anvendes også til beregning af den kommunale medfi-

nansiering af arbejdsløshedsdagpenge, styrelsens løbende over-

vågning af reformen, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, be-

skæftigelsesministeren med flere og, særligt interessant i denne

sammenhæng, styrelsens tilsyn med a-kasserne.

”Tællervalidering”

I efteråret 2017 blev styrelsen bekendt med en række indberet-

ningsfejl til tællerne om de lediges dagpengesituation. Fejlene

havde betydning for tilsyn, statistik og den kommunale medfinan-

siering, men ikke for udbetalingen af dagpenge.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

I løbet af 1. kvartal 2018 gennemførte styrelsen et større valide-

ringsarbejde i samarbejde med a-kasserne. Arbejdet blev afslut-

tet den 9. april 2018 med en revisorerklæring fra IT-leverandøren

for hver a-kasse. Erklæringerne dækkede alle a-kasser og viste,

at der udestod enkelte fejl som styrelsen bad a-kasserne rette op

på hurtigst muligt, hvilket blev gjort inden deadline i maj 2018.

Styrelsen har som opfølgning på valideringen tilrettelagt en ræk-

ke kontroller, som giver en hurtig og effektiv information om a-

kassernes indberetninger af oplysninger til tællerne. Dette system

har allerede vist sig effektivt til at sikre, at datofejl kan findes

hurtigt.

Udbetaling

I styrelsens tilsyn med a-kasserne indgår, at udbetalingen af

dagpenge foregår efter reglerne.

Tidligere gennemførte styrelsen en bagudrettet Indkomstregister-

kontrol, men med dagpengereformen er denne erstattet af den

løbende regulering, som er beskrevet nedenfor.

Udbetalinger og reguleringer kan nu ”tjekkes” løbende ved hjælp

af data fra Indkomstregisteret. Efter dagpengereformen indsender

medlemmerne dagpengekortet inden månedens udgang og a-

kasserne udbetaler månedens dagpenge på baggrund heraf.

Det betyder, at månedens dagpenge udbetales som en acontoud-

betaling for det forventede timetal, som medlemmet måtte være

ledig og medlemmernes oplysninger på dagpengekortet om ar-

bejdstimer og indtægter sammenholdes med arbejdsgivernes op-

lysninger til Indkomstregisteret for samme periode. Hvis der ikke

er overensstemmelse mellem disse to sæt af oplysninger, skal der

automatisk gennemføres en regulering. A-kassen skal alene be-

handle sagen, såfremt medlemmet har indsigelser mod den på-

tænkte regulering.

De nye regler har derved gjort den tidligere gennemførte Ind-

komstregisterkontrol overflødig. Ligeledes har dagpengereformen

skabt grundlaget for udviklingen af digitalt tilsyn med a-kassernes

administration og udbetaling via Advismodellen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

2.3.2. Advismodellen i samspillet mellem STAR og

a-kasserne

I forbindelse med dagpengereformens implementering blev sty-

relsens muligheder for at føre tilsyn med a-kassernes administra-

tion og udbetaling forbedret. De nye tællerdata, som indberettes

af a-kasserne, kan samkøres med offentlige registre samt styrel-

sens egne oplysninger i

det fælles datagrundlag

(DFDG) og har

givet mulighed for at udvikle en digital og databaseret løsning for

tilsyn med og overvågning af a-kassernes udbetaling af ydelser.

Via sammenkørslen af data er det muligt at advisere a-kasserne

om mulige fejl i a-kassernes administration og udbetalinger. Så-

fremt der identificeres sager, som ser ud til at stride mod lovgiv-

ningen, sendes disse som undringslister til kontrol i a-kassen,

som senere tilbagerapporterer resultater til styrelsen.

Med baggrund i lovgivningen og ud fra risiko og væsentlighed er

der udpeget en række regler og krav, hvor der er øget risiko for

fejladministration i a-kasserne. På baggrund af disse udvikles fo-

reløbigt 17 tilsynsspor med planer om løbende udvikling af flere.

Tilsynssporene retter sig både mod beregning og udbetaling af

arbejdsløshedsdagpenge, og løsningen er afhængig af korrekt

dataindberetning af bl.a. tællerdata fra a-kasserne.

Faktaboks: Eksempler på tilsynsspor:



A-kassen skal sikre, at et ledigt medlem har haft tilstrækkelig indkomst/timer inden for en be-

stemt periode eller har gennemført en uddannelse for at opnå ret til dagpenge (beskæftigelses-

krav)

Underoplysning af timer og efterfølgende regulering af udbetaling. A-kassen skal kontrollere

medlemmer, der underoplyser antallet af arbejdstimer på ydelseskortet med mere end 37 timer

(”Studsetærskel”).



Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udveksling af undringslister og data mellem a-kasser og styrelsen

Som illustreret i nedenstående figur 3 vil de nye tilsynsaktiviteter

foregå i tæt samspil med a-kasserne, idet styrelsen ved hjælp af

Advismodellen vil lave forskellige dataudtræk som udveksles med

a-kasserne.

Via dataudtræk kan der udsøges enkeltsager på CPR-niveau, som

giver anledning til undring. Styrelsen samler sagerne i undringsli-

ster til de enkelte a-kasser ud fra en formodning om, at sagerne

kan være udtryk for fejl i sagsbehandlingen, og en gennemgang

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

af sagen af a-kasserne vil kunne belyse, om den formodning er

korrekt.

A-kasserne vil kunne anvende undringslisterne på CPR-niveau i

deres interne arbejde med tilpasning af egne kontrolforanstalt-

ninger og justering af forretningsgange, således at fejl forebyg-

ges. På den måde vil Advismodellen som helhed kontinuerligt bli-

ve bedre.

Fejlspor og overvågningsspor

Udover tilsynsspor, der afsøger sager med formodninger om fejl,

såkaldte ”fejlspor”, indeholder løsningen også ”overvågnings-

spor”. I stedet for at fremstille undringslister med enkeltsager,

overvåger disse spor mængder, tendenser og udvikling i et antal

sager. Overvågningssporene kan fx anvendes til at sammenligne

administrationspraksis på tværs af a-kasser. Dog kan en udvikling

i et overvågningsspor lede til, at styrelsen finder specifikke ek-

sempler på fejl, som styrelsen sender ud på lister efter samme

metode som et fejlspor.

Fælles for fejlspor og overvågningsspor er, at styrelsen kan ud-

veksle dataudtrækket med a-kasserne og senere få tilbagemel-

dinger herfra. A-kassernes tilbagemeldinger skaber grundlag for

et læringsloop, som gør det muligt for styrelsen konstant at til-

passe og forbedre Advismodellen.

Nedenstående figur 3 illustrerer udvekslingen af undringslister

med Advismodellen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Figur 3 Udveksling af data og undringslister mellem a-kasser og styrelsen

2.3.3. Foreløbige resultater ved brug af Advismo-

dellen

Siden starten af 2018 har 6 pilot-a-kasser været involveret i ud-

viklingen af Advismodellen.

Ved udgangen af første halvår er 4 tilsynsspor overgået til pilot-

drift, hvilket betyder, at de kan anvendes til at føre reelle tilsyn

overfor de a-kasser, som deltager i udviklingsarbejdet og der fo-

retages udtræk og udsendes eventuelle undringer til pilot-a-

kasserne i slutningen af september.

I slutningen af oktober 2018 vil alle a-kasser blive præsenteret

for Advismodellen og de foreløbige resultater. Herefter vil der fo-

retages udtræk i en fast kadence og blive udsendt eventuelle un-

dringer til alle a-kasser.

2.3.4. Fortsat udvikling af Advismodellen

Advismodellen er under fortsat udvikling da flere af de datakilder,

som føder ind til de enkelte spor, er nyetablerede i forbindelse

med implementeringen af dagpengereformen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

A-kasserne har siden 2. halvår 2017 indberettet data til styrelsen.

Udviklingen af de foreløbigt 17 tilsynsspor vil fortsætte ind i for-

året 2019. Efterfølgende vil løsningen blive videreudviklet i takt

med at behovet for nye tilsynsspor opstår.

I forbindelse med aftale om et nyt dagpengesystem for fremti-

dens arbejdsmarked træder nye regler for bl.a. selvstændiges

optjening af dagpengeret i kraft den 1. oktober 2018. I den for-

bindelse er der behov for, at STAR og a-kasserne kan opnå ad-

gang til en række oplysninger vedrørende årsopgørelse og moms i

SKAT. Til dette formål er SKAT ved at etablere en generel udstil-

lingsløsning (GUL). Den forventes at være i drift medio 2019.

GUL vil bestå af en databank og en udstillingsplatform. Databan-

ken vil indeholde data fra SKATs eksisterende datakilder, i første

omgang forskudsopgørelser, årsopgørelser og momsoplysninger.

GUL vil blive anvendt som en ny datakilde og til udvikling af nye

tilsynsspor i Advismodellen, særligt med henblik på tilsyn og kon-

trol vedrørende selvstændige.

Anvendelsesmuligheder for Advismodellen

Udvekslingen af undringslister og dialogen mellem a-kasserne og

styrelsen rummer mange muligheder for videreudvikling af Ad-

vismodellen. Når implementeringen af de foreløbige 17 tilsynsspor

er tilendebragt, kan løsningen også anvendes til:



Analyser på tværs af a-kasser

Udvikling af nye tilsynsspor efter behov, fx ved regelæn-

dringer

Udvikling af IT-system til udveksling af undringslister med

a-kasserne

Et fortsat læringsloop til forbedring af modellen.

Avancerede dataanalyser af større datamængder

Eksempler på mulige analyser kan være en analyse af administra-

tionen af reglerne om medlemmets ret til supplerende dagpenge

belyst på tværs af a-kasserne, et benchmark af to a-kassers ad-

ministration på et givet område eller en analyse af klynger af a-

kasser. Klynger af a-kasser kan bl.a. være a-kasser af samme

størrelse, a-kasser med ensartede medlemsgrupper mv. Det kan

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

være analyser af administrationen over tid eller analyser som føl-

ge af lovændringer.

I takt med implementeringen af løsningen vil styrelsen afsøge

mulighederne for at erstatte eller forbedre nuværende kontroller,

således at tilsynet foregår efter den bedst egnede metode og der

ikke laves unødvendige kontroller.

Styrelsen vil afrapportere resultaterne af de tilsyn, som bliver fo-

retaget via Advismodellen, i de kommende statusrapporter til Til-

synsrådet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-

tilsynet

Styrelsen fører et supplerende tilsyn med rigtigheden af og a-

kassernes anvendelse af de oplysninger, som ledige medlemmer

og medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtæg-

ter mv., jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af

medlemmernes oplysninger i Indkomstregistret, ved udtræk af

ydelsesmodtageres oplysninger til SKAT og ved anmeldelser.

3.1. Kontrol med dobbeltforsørgelse

–

Skatte-

registerkontrol

Som et supplement til a-kassernes egenkontrol har styrelsen - til

og med indkomståret 2016 - anvendt oplysninger fra SKAT (skat-

teregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om lønmodtagere og

især selvstændige på dagpenge

–

og efterlønsmodtagere har

modtaget dobbeltforsørgelse.

Styrelsen har indhentet oplysninger fra SKAT for det sidst afslut-

tede indkomstår om dels lønindkomst og dels skattemæssige for-

hold om drift af selvstændig virksomhed. Oplysningerne er grup-

peret i forhold til størrelsen af indkomst og udbetalte ydelser.

Styrelsen har herefter, på baggrund af oplysningerne og tidligere

erfaringer på området, foretaget en kvalificeret vurdering af, hvil-

ke grupper der skal indgå i kontrollen

3.1.1. Kontrollen af lønmodtagere - indkomståret

2016

Kontrollen omfatter kun de sager, der hverken er indgået i ind-

komstregisterkontrollen eller i a-kassernes egenkontrol. I 2016

omfattede kontrollen 901 sager.

Data fra SKAT foreligger for lønmodtagere i løbet af 2. kvartal og for selvstændige i 3.

kvartal i det efterfølgende indkomstår. Data analyseres og kvalificeres i styrelsen inden

udsendelse til a-kasserne. Kontrollen vedrørende 2016 for både lønmodtagere og selv-

stændige blev påbegyndt i 3. kvartal i 2017 og er afsluttet primo 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

I de sager, hvor a-kassen konstaterer, at der er sket en fejludbe-

taling, træffer a-kassen afgørelse over for medlemmet om tilba-

gebetaling, kasse-eneansvar og/eller efterbetaling.

Tabel 1. Oversigt over antal sager, der er indgået i kontrollen og antal afgørelser

Resultat af kontrollen

–

antal sager

2014

577

Antal sager, der indgik i kontrollen

Antal afgørelser om tilbagebetaling

Antal afgørelser om kasse-eneansvar

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

581

2016

901

A-kassen træffer afgørelse om

tilbagebetaling,

når medlemmet

ved svig eller uagtsomhed har fået udbetalt en ydelse, som med-

lemmet ikke var berettiget til.

A-kassen træffer afgørelse om

kasse-eneansvar,

når a-kassen er

ansvarlig for fejlen. Her mister a-kassen retten til refusion fra sta-

ten og skal selv afholde udgiften. Kasse-eneansvarssager kan

bl.a. skyldes, at et medlem har fået udbetalt en ydelse ved en

fejl, men der er ikke hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring

mv. til at kræve beløbet tilbage fra medlemmet. Det kan være fx

regne - eller tastefejl fra a-kassens side, eller det kan være fejl i

sagsbehandlingen.

A-kassen træffer afgørelse om

efterbetaling,

når kontrollen viser,

at medlemmet ikke har fået den ydelse, som medlemmet var be-

rettiget til. Denne type afgørelse er ikke relevant for kontrollen.

Tabel 2. Oversigt over det økonomiske resultat

Resultat af kontrollen

2014

Mio.kr.

0,7

>0,0

0,6

1,3

2015

Mio.kr.

1,4

>0,0

1,4

2,8

2016

Mio.kr.

1,4

>0,0

1,4

2,8

Tilbagebetalingsbeløb

Økonomiske resultat som følge af kasse-eneansvar

Økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Det samlede økonomiske resultat af tilbagebetaling, kasse-

eneansvar og karantæner

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det samlede resultat for skatteregisterkontrollen for lønmodtage-

re for indkomståret 2016 er således 2,8 mio. kr.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

3.1.2. Kontrollen af selvstændige og medhjælp-

ende ægtefæller

–

indkomstår 2016

Tidligere erfaringer viser, at en væsentlig del af de medlemmer,

der er registreret med fulde ydelser og over/underskud af selv-

stændig virksomhed, drev selvstændig virksomhed ved udlejning,

vindmølle-energi, solcelle-energi osv. Dette er foreneligt med ret-

ten til ydelser, og disse medlemmer er nu udgået af kontrollen

allerede i udsøgningsfasen.

Videre viser erfaringerne, at for gruppen af medlemmer, der har

modtaget mere end 100.000 kr. i ydelser og samtidig er registre-

ret med drift af selvstændig virksomhed, er der risiko for fejlud-

betaling.

Endelig viser erfaringerne, at der kan være en risiko for fejludbe-

taling hos de medlemmer, der har modtaget 100.000 kr. eller

mere i ydelser samtidig med, at være registreret som medarbej-

dende ægtefæller.

Kontrollen for 2016 omfatter i alt 225 medlemmer fordelt på selv-

stændige erhvervsdrivende (204) og medhjælpende ægtefæl-

ler(21).

Af de 204 om selvstændige erhvervsdrivende er der 30 sager, der

allerede er behandlet af a-kassen af andre årsager

end i relation

til skatteregisterkontrollen. Det betyder, at disse sager ikke er

medregnet i styrelsens resultat af kontrollen. Kontrollen af selv-

stændige omfatter således 174 sager.

Resultatet af kontrollen af selvstændige for indkomståret 2016

174 sager er behandlet som et led i skatteregisterkontrollen.

Der er truffet afgørelse om tilbagebetaling i 14 sager med et sam-

let tilbagebetalingsbeløb på i alt 445.945 kr. kr. Det giver et gen-

nemsnitligt tilbagebetalingsbeløb på ca. 31.853 kr. pr. sag. Hertil

skal lægges det økonomiske resultat af sanktion, idet medlemmet

skal afholde den pålagte sanktion i form af karantænetimer, inden

der igen kan udbetales ydelser til medlemmet.

At a-kassen af egen drift allerede har undersøgt, om medlemmet drev selvstændig virk-

somhed skyldes, at medlemmet selv har oplyst om drift af selvstændig virksomhed ved

ledigheden eller i forbindelse med opstart af virksomheden, eller fordi medlemmet ikke

drev selvstændig virksomhed i perioder med ydelser fra a-kassen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Tabel 3. Resultatet af undersøgelsen vedr. selvstændige (i 2016 i alt 14 sager)

Resultater

2014

Mio.kr.

Tilbagebetalingsbeløb

0,8

Økonomiske resultat af kasse-eneansvar

Økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Det samlede økonomiske resultat af skatteregisterundersøgelsen i alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

0,2

0,4

1,4

2015

Mio.kr.

1,0

0,2

0,6

1,8

2016

Mio.kr.

0,5

0,7

0,3

1,5

Det samlede resultat af skatteregisterundersøgelsen for selv-

stændige for indkomståret 2016 er således ca. 1,5 mio. kr.

Resultatet af kontrollen for medhjælpende ægtefæller for indkomst-

året 2016

Styrelsen har i kontrollen for indkomståret 2016 anmodet a-

kasserne om at undersøge i alt 21 medlemmer, der har været

registreret som medhjælpende ægtefælle og som har modtaget

ydelser fra a-kassen.

Der er truffet afgørelse i 1 sag om tilbagebetaling af ydelser på i

alt 17.725 kr. I 20 af sagerne har medlemmet enten oplyst kor-

rekt om sit arbejde som medhjælpende ægtefælle, således at der

er sket fradrag for arbejdstimer i overensstemmelse med regler-

ne, eller der har været tale om, at revisor fejlagtigt har registre-

ret medlemmet som medarbejdende ægtefælle hos SKAT.

I de

som

fået

som

tilfælde, hvor revisor ved en fejl har registreret medlemmet

medhjælpende ægtefælle, har revisor kontaktet SKAT og

ændret forholdet, således at medlemmet ikke er registreret

medhjælpende ægtefælle.

3.1.3. Kontrollen af lønmodtagere - 1. halvår 2017

Styrelsen har gennemført kontrollen for lønmodtagere for 1. halv-

år 2017, idet risikoen for fejludbetaling fortsat er til stede frem til

dagpengereformens ikrafttræden den 1. juli 2017.

Styrelsen har indhentet indkomstoplysninger for 1. halvår 2017

på i alt 384 medlemmer, hvor modtagne ydelser og arbejdstimer i

Indkomstregistret overstiger 962 timer (det maksimale antal

ydelsestimer i 1. halvår 2017). En stikprøve på 18 sager ud af de

384 sager viser, at der kun er fundet grundlag for at lade 1 af de

18 sager indgå i kontrollen. Der er altså grundlag for fejludbeta-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

ling i mindre end 5 pct. af de udtrukne sager. Styrelsen har derfor

valgt at lade samtlige disse sager udgå af kontrollen.

Kontrollen for lønmodtagere omfatter herefter medlemmer, hvor

modtagne ydelser og B-indkomst registreret i Indkomstregisteret

overstiger 962 timer (det maksimale antal ydelsestimer for 1.

halvår 2017 og hvor B-indkomst omregnes).

Styrelsens undersøgelse for 1. halvår 2017 omfatter i alt 24 med-

lemmer. Skatteregisterundersøgelsen for Lønmodtagere for 1.

halvår 2017 bliver sendt til a-kasserne september/oktober 2018

med frist til a-kasserne for afrapportering senest 4 måneder efter

modtagelse af oplysningerne. Resultatet vil indgå i statusrappor-

ten for 1. halvår 2019.

3.1.4. Undersøgelse

komståret 2017

selvstændige

for

ind-

Styrelsen gennemfører kontrollen for selvstændige erhvervsdri-

vende for hele 2017, idet der fortsat er risiko for fejludbetaling

frem til Selvstændige-reformens implementering fra 1. oktober

2018 og overgangen til GUL (SKATs generelle udstillingsløsning).

A-kasserne forventes at få adgang til GUL medio 2019.

Erfaringsmæssigt er risikoen for fejludbetalinger alt andet lige

mindre for medlemmer, som ikke har modtaget fulde ydelser i

kalenderåret. Styrelsens tilsyn er fokuseret på medlemmer, der

har modtaget mere end 100.000 kr. i dagpenge / efterløn i 2017

og som er registreret med mere end 100.000 kr. salgsmoms.

Styrelsens undersøgelse for indkomståret 2017 omfatter i alt 54

medlemmer. Kontrollen for selvstændige erhvervsdrivende for

indkomståret 2017 er sendt til a-kasserne ultimo september 2018

med frist for a-kasserne til at afrapportere senest 4 måneder ef-

ter modtagelse af oplysningerne. Resultatet vil indgå i statusrap-

porten for 1. halvår 2019.

3.1.5. Undersøgelse af medarbejdende ægtefæller

ophører

Styrelsen har i perioden 2013

–

2016 årligt ladet en stikprøve af

a-kassemedlemmer, der hos SKAT er oplyst at være medarbej-

dende ægtefæller, indgå i kontrollen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kontrollen i perioden 2013 til 2016 har resulteret i blot 1 afgørel-

se om fejludbetaling i hvert af de pågældende år, med et årligt

tilbagebetalingsbeløb på mindre end 20.000 kr.

Styrelsen har på denne baggrund valgt at indstille undersøgelsen

af medhjælpende ægtefæller fra og med 2017, idet resultatet af

kontrollen har vist, at i hovedparten af sagerne har medlemmet

enten oplyst korrekt om sit arbejde som medhjælpende ægtefæl-

le, således at der er sket fradrag for arbejdstimer efter bekendt-

gørelse nr. 1303 af 14. december 2015 om drift af selvstændig

virksomhed, eller der har været tale om, at revisor fejlagtigt har

registreret medlemmet som medarbejdende ægtefælle hos SKAT.

I de tilfælde, hvor revisor ved en fejl har registreret medlemmet

som medhjælpende ægtefælle, har revisor kontaktet SKAT og

fået ændret forholdet, således at medlemmet ikke er registreret

som medhjælpende ægtefælle.

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved

brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført digital kon-

trol ved brug af data fra Feriekonto som sikring mod dobbeltfor-

sørgelse. Kontrollen sker ved, at oplysninger om udbetaling af

feriepenge registersamkøres med a-kassernes oplysninger om

udbetaling af ydelser. Effekten af kontrollen afrapporteres halvår-

ligt til styrelsen og viste for perioden 2012 - 2014, at antallet af

fejludbetalinger faldt ligesom det økonomiske resultat var falden-

de igennem hele perioden.

Indtil udvidelsen af dataleverancen den 1. maj 2015 har a-

kasserne modtaget data fra Feriekonto inden hver udbetalingspe-

riode er slut, og a-kassen

har derfor kunnet ”forhåndsbelægge”

medlemmets ydelseskort med data om ferie. Når ydelseskortet

herefter bliver udstillet til medlemmet, vil medlemmet ikke kunne

anmode om ydelser for dage hvor der afholdes ferie. På denne

måde reduceres antallet af fejludbetalinger. A-kasserne forhånds-

belægger fortsat ydelseskort med ferie med de data og for de

persongrupper, hvor udbetalingsperioden ikke er afsluttet.

Med indførelsen af Feriepengeinfo den 1. maj 2015 steg antallet

af lønmodtagere, der kunne omfattes af kontrollen, fra ca. 1 mio.

lønmodtagere til ca. 2,4 mio. lønmodtagere.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

For den nye gruppe lønmodtagere kan data kun leveres bagudret-

tet. Dette betyder, at a-kassen først modtager data om ferie for

disse medlemmer, måneden efter, at feriepengene er udbetalt og

ferien afholdt. A-kassen kan altså ikke - for disse medlemmer -

”forhåndsbelægge” medlemmets ydelseskort inden ydelseskortet

udstilles til medlemmet til indtastning og på denne måde undgå

fejludbetaling. Udvidelsen medførte derfor en stigning i antallet af

fejludbetalinger i 2015 i en overgangsperiode.

Resultatet af a-kassernes kontrol

Resultatet for 2015 viste en stigning i antallet af fejludbetalinger

og antallet af karantæner. Dette var i overensstemmelse med

styrelsens forventninger i forbindelse med indførelse af Feriepen-

geinfo og dermed også udvidelse af gruppen af lønmodtagere, der

omfatter af kontrollen.

Resultatet for 2017 viser, at antallet af fejludbetalinger i 2017

ligger på ca. 500 fejludbetaling om året. Samtidig er det økono-

miske resultat faldene. Dette er i overensstemmelse med styrel-

sens forventning om, at antallet af fejludbetalinger vil falde tilba-

ge til et leje svarende til før 2015 og at det gennemsnitlige tilba-

gebetalingsbeløb pr. sag vil være faldende.

A-kasserne skal give besked til STAR

om eventuel uretmæssig

udbetaling af feriepenge

Hvis et medlem har modtaget feriepenge og ydelser fra a-kassen

for samme periode, er der tale om dobbeltforsørgelse. I disse til-

fælde, skal medlemmet oplyse til a-kassen, om medlemmet har

været ledigt og stået til rådighed i perioden eller om medlemmet

holdt ferie. Hvis medlemmet oplyser at have holdt ferie, skal a-

kassen træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion.

Hvis medlemmet oplyser ikke at have holdt ferie, skal a-kassen

sende besked herom til STAR, som eventuelt træffer afgørelse om

at feriepenge er fejludbetalt og skal tilbagebetales. Det er Ar-

bejdsmarkedets Feriefond, som forestår indkrævning af fejludbe-

talte feriepenge.

STAR behandler sager om Ferieloven, herunder om tvister mellem lønmodtagere og

arbejdsgivere om feriebetalingen eller retten hertil, indberetninger vedrørende kontrol med

dobbeltforsørgelse, ansøgninger om u-hævede feriepenge, udbetaling af forældede ferie-

penge og modregning i feriepenge og overførsel af feriepenge. Herudover rådgiver STAR

mundtligt borgere og andre interessenter om regelfortolkning. Det sker primært telefonisk.

STAR har også tilsynsforpligtelsen for de private feriefonde og administrationen af Ferie-

konto og Feriepengeinfo. Endelig administrerer STAR den Dansk-tyske ferieaftale og dertil

hørende sager. STAR har årligt ca. 2.200 henvendelser i telefonvagten og ca. 3.500 sager

på skriftligt grundlag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Antallet af beskeder fra a-kasserne til STAR er mere end 3-doblet

i perioden 2012

–

2017. STAR registrerer fra og med 2018 antal

indberetninger fra a-kasserne, antal indberetninger med fejludbe-

taling og det samlede tilbagebetalingsbeløb. Opgørelse over regi-

streringen vil indgå i statusrapporten for 2018.

Det samlede resultat af kontrollen

A-kassernes kontrol for dobbeltforsørgelse ved brug af data fra

Feriekonto resulterer både i et antal sager med fejludbetaling i a-

kasserne og i et antal beskeder fra a-kasserne til STAR om even-

tuel dobbeltforsørgelse i form af fejludbetaling af feriepenge.

Samtidig med at antallet af fejludbetalinger i a-kasserne er tilba-

ge på niveauet før 2015, er antallet af beskeder fra a-kasserne til

STAR stigende. Der er således et stigende antal medlemmer, der

oplyser til a-kassen at de har været ledige og stået til rådighed i

den kontrollerede periode, og hvor a-kassen derfor har sendt be-

sked til STAR om eventuel dobbeltforsørgelse.

Tabel 4. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved brug af data fra Feriekonto

Periode

Antal fejludbeta-

linger

808

754

559

895

478

532

Økonomisk resultat af

tilbagebetalingssager

(mio. kr.)

4,0

3,2

1,8

6,7

3,3

2,8

Antal beskeder til STAR

Antal fejludbetalinger + antal

beskeder til Feriekontoret

1.117

1.080

1.091

1.722

1.474

849

2012

2013

2014

2015

2016

2017

309

326

532

827

996

880

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en

ydelse, indberettes beløbet til styrelsen med angivelse af, om der

er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar i henhold til § 86, stk.

4 i lovbekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring m.v. nr.225 af

22. marts 2018, eller et uagtsomhedskrav. Med kasseeneansvar

menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og derfor mister retten

til refusion fra staten og i stedet selv skal afholde udgiften. Kas-

seeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et medlem har fået udbe-

talt en ydelse ved en fejl, men at der ikke er hjemmel i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra med-

lemmet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-

kassernes egenkontrol, fx Indkomstregisterkontrollen, eller som

følge af styrelsens tilsyn, fx skatteregisterkontrollen eller myndig-

hedssamarbejde mellem STAR og henholdsvis SKAT, Udbetaling

Danmark, kommuner, politi m.v.

A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger med mindre

der er tale om, at medlemmet har begået svig over for a-kassen.

Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt som kas-

seeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen

har truffet afgørelsen om tilbagebetaling over for medlemmet. A-

kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet

indbetaler kravet til a-kassen.

Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på

svig, kasseeneansvar og uagtsomhed i 2014

–

1. halvår 2018. De

indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via

RIM under SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til RIM

under SKAT, når a-kassen har udtømt sine opkrævningsmulighe-

der. RIM har mulighed for at inddrive statskrav fx gennem lønin-

deholdelse.

Tabel 5. Tilbagebetaling fra a-kasserne i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav (mio.

kr.)

Svig

Kasseeneansvar

Uagtsomhed

I alt

2014

2015

2016

2017

1. halvår

2018

11,9

4,2

53,9

70,0

32,4

8,8

129,3

170,5

34,1

9,5

118,4

162,0

28,0

5,1

89,6

122,7

25,3

5,3

94,6

125,2

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kom-

mer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er fejludbe-

talt ydelser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne

bliver sendt videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågælden-

de ikke er medlem af en a-kasse, videresender styrelsen oplys-

ningen til den kommune, hvor borgeren bor eller til Udbetaling

Danmark.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Tabellen nedenfor viser antallet af anmeldelser som styrelsen har

modtaget i perioden 1. januar 2014

–

30. juni 2018.

Tabel 6. Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder

Myndighed

SKAT(løbende indberetnin-

ger/anmeldelser)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsor-

gen

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

241

123

453

2015

224

117

432

2016

261

415

2017

123

302

1. halvår 2018

158

Uber

SKAT har modtaget kontroloplysninger for indkomstårene 2014

og 2015 fra de hollandske skattemyndigheder, om chauffører der

har haft indtjening ved at køre som chauffører via Ubers app.

Som følge af dette har styrelsen modtaget oplysninger fra SKAT

for 319 personer, som har modtaget ydelser fra en a-kasse i ind-

komstårene 2014 og 2015 og i samme år har haft indtægt ved at

køre som chauffør via Ubers app. Det har ført til 286 cpr-numre,

som er blevet sendt videre til sagsbehandling i en a-kasse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 4. Eksport af dagpenge

Medlemmer af en arbejdsløshedskasse har mulighed for at få ud-

betalt dagpenge i op til 3 måneder under jobsøgning i et andet

EU/EØS-land. Det er a-kassen, der udsteder tilladelsen og som

udbetaler dagpenge i eksportperioden.

Fra og med 2013 har a-kasserne indberettet oplysninger om ud-

stedelse af eksportdokumenter til styrelsen. A-kassernes indbe-

retning er en væsentlig del af styrelsens samlede vidensgrundlag.

Oplysningerne offentliggøres på styrelsens hjemmeside og bidra-

ger dermed til belysning af den del af beskæftigelsespolitikken,

der vedrører de EU-retlige arbejdsløshedsregler.

Styrelsen afgiver oplysningerne til Den Administrative Kommissi-

on for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som løbende

fører statistik over alle medlemslandenes brug af bl.a. retten til

eksport af arbejdsløshedsydelser efter artikel 64 i Forordning (EF)

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Tilsynsrådet bliver løbende orienteret om udviklingen i antallet af

eksporter og a-kassernes administration på området.

4.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et

andet EU/EØS-land

A-kasserne har primo 2018 valideret deres indberetninger om

antallet af eksporter i 2017, og antallet af eksporter er derfor

ajourført i forhold til tidligere status (statusrapport 2017).

4.1.1. Udvikling i antallet af eksporter

Antallet af eksporter er fortsat stigende

–

således benyttede

2.292 medlemmer retten til at eksportere retten til dagpenge i

2017.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Tabel 7. Udviklingen i antallet af eksportdokumenter

Dokumentperiode påbegyndt i år

2013

2014

2015

2016

2017

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal udstedte dokumenter

1.705

1.674

1.633

2.023

2.292

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere der benyt-

ter retten til eksport

Antallet af eksporter er steget med ca. 40 pct. i peroden 2015

–

2017. Antallet af statsborgere fra Danmark, Skandinavien, Nord

–

og Sydeuropa ligger forholdsmæssigt stabilt, hvorimod antallet af

statsborgere fra de tidligere østeuropæiske lande, som benytter

retten til eksport, er fordoblet i perioden.

Figur4. Oversigt over antal statsborgere, der har benyttet retten til eksport, for-

delt på regioner (2017)

Note: Medlemmer, der på grund af dobbelt statsborgerskab er registreret i CPR-registret

med ikke EU/EØS-statsborgerskab, indgår ikke (færre end 10 eksporter pr. år)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

4.1.3. Antal eksporter til hjemland og andel som

får dispensation

Dagpengene kan eksporteres, hvis medlemmet har været tilmeldt

som arbejdssøgende og har stået til rådighed for arbejdsmarkedet

i Danmark i mindst fire uger efter, at vedkommende er blevet

arbejdsløs.

Der kan dispenseres fra 4-ugerskravet bl.a., hvis medlemmet er

statsborger i det EU/EØS-land, hvor medlemmet ønsker at søge

arbejde med arbejdsløshedsdagpenge fra sin danske a-kasse. I så

fald vil der stilles krav om mindst én uges registrering som ar-

bejdssøgende hos jobcentret.

I 2017 var 61 pct. af eksporterne til statsborgerens hjemland.

Heraf blev der i størsteparten af eksporterne dispenseret fra 4-

ugerskravet (82 pct.).

Tabel 8. Oversigt over andel som eksporterer til hjemland og andel som får dispensation fra 4-ugers

kravet - 2017.

Antal eksporter

Antal eksporter i 2017

Andel eksporter, som eksporte-

rer til hjemland

Andel eksporter, som ikke

eksporteres til hjemland

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.292

1.398

894

Antal i pct.

100 pct.

61 pct.

39 pct.

4.1.4. Vigtigste eksportlande i 2017

Antallet af eksporter til de enkelte EU/EØS-lande varierer

. I 2017

gik ca. 70 pct. eksporterede til i alt 8 lande (Bulgarien, Litauen,

Norge, Polen, Rumænien, Spanien, Storbritannien og Tyskland).

Disse 8 lande tegnede sig alle for over 100 eksporter pr. land -

heraf toppede Polen med 410 eksporter. Til 20 lande lå antallet af

eksporter på under 100 eksporter i 2017.

Der er stor forskel på andelen af eksporter, der sker til medlem-

mets hjemland. Til Bulgarien, Litauen, Polen og Rumænien sker

97 pct. af eksporterne til medlemmer med statsborgerskab i det

pågældende land, hvorimod kun 24 pct. af eksporterne til Norge,

EU/EØS-landene består af 28 EU-lande og 4 EØS-lande. Der blev i 2017 udstedt ekspor-

ter til i alt 30 lande, idet der ikke er udstedt eksporter til Liechtenstein og Danmark.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Spanien, Storbritannien Tyskland sker til eksportlandets statsbor-

gere.

Tabel 9. Hvilke EU/EØS-lande eksporteres der dagpenge til (2017)

EØS-land, som dagpenge eksporteres til

Bulgarien

Litauen

Norge

Polen

Rumænien

Spanien

Storbritannien

Tyskland

20 lande med mindre end 100 eksporter i 2017

I alt

–

antal eksporter og gennemsnit

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal personer Andel som tager

til sit hjemland

132

96 pct.

105

103

410

277

217

167

164

717

2.292

97 pct.

26 pct.

98 pct.

97 pct.

27 pct.

3 pct.

37 pct.

61 pct.

Heraf med di-

spensation

39 pct.

53 pct.

44 pct.

53 pct.

57 pct.

48 pct.

20 pct.

57 pct.

50 pct.

4.1.5. Hvilke eksportlande vender medlemmet ik-

ke tilbage fra

Eksport af dagpenge sker med henblik på, at medlemmet finder

arbejde i eksportlandet. Et succeskriterie er derfor, at medlemmet

ikke vender tilbage til Danmark inden for en given periode.

Medlemmer, der op til 6 måneder efter udløb af eksportperioden

ikke er registeret med lønindkomst, offentlige ydelser, SU mv. i

Indkomstregistret i Danmark, anses for at have fundet arbejde i

eksportlandet. 919 medlemmer, der eksporterede retten til ydel-

ser i 2017, er ikke registreret i Indkomstregistret efter udløb af

eksportperioden. Det svarer til, at ca. 40 pct. formodes at finde

arbejde under eksportperioden og derfor ikke vender tilbage til

Danmark inden for en periode på 6 måneder efter udløb af ek-

sportperioden (i alt 9 måneder efter eksportperiodens start).

Tabel 10. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke tilbage fra (2017)

EØS-land, som dagpenge eksporteres til

Bulgarien

Litauen

Norge

Polen

Rumænien

Spanien

Storbritannien

Antal personer

132

105

103

410

277

217

167

Andel som tager Andel som ikke

til sit hjemland vender tilbage

96 pct.

23 pct.

97 pct.

26 pct.

98 pct.

97 pct.

27 pct.

3 pct.

38 pct.

52 pct.

37 pct.

52 pct.

36 pct.

50 pct.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Tyskland

Lande med mindre end 100 eksporter i 2017

I alt

–

antal eksporter og gennemsnit

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

164

717

2.292

37 pct.

61 pct.

53 pct.

40 pct.

4.1.6. Ledighed før eksport

Som nævnt tidligere skal et medlem, for at have ret til at ekspor-

tere dagpenge, være tilmeldt som arbejdssøgende og have stået

til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark i mindst fire uger ef-

ter, at vedkommende er blevet arbejdsløs. Der kan som nævnt

dispenseres fra 4-ugerskravet bl.a., hvis medlemmet er statsbor-

ger i det EU/EØS-land, hvor medlemmet ønsker at søge arbejde

med arbejdsløshedsdagpenge fra sin danske a-kasse.

–

6 måneders ledighed

Langt størsteparten af medlemmer, der eksporterer retten til

dagpenge, har kort ledighed

–

mindre end 3 måneder

–

forud for

eksporten. Således har 77 pct. mindre end 3 måneders ledighed.

Heraf har 602 medlemmer ingen registreret ledighed forud for

eksporten

–

hvilket tyder på, at medlemmet har eksporteret ret-

ten til dagpenge i umiddelbar forlængelse af arbejde, fx ved ek-

sport til hjemland.

–

24 måneders ledighed

Ganske få medlemmer vælger at eksportere retten til dagpenge

efter mere end 6 måneders ledighed.

Kun ca. 2 pct. af eksporterne sker efter 7

–

9 måneders ledighed

og ca. 1 pct. sker efter 10

–

12 måneders ledighed. Mindre end �½

pct. har haft mere end 12 måneders ledighed. Der er altså kun

ca. 4 pct., der eksporterer efter mere end 6 måneders ledighed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Figur 5. Oversigt over ledighed før eksport af dagpenge: 0

–

24 måneders ledig-

hed (2017)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Medlemmernes ledighedsprofiler før eksport af dagpenge vil

fremover indgå i den årlige statusrapport.

4.1.7. A-kassernes administration af eksport af

dagpenge

A-kassemedlemmet skal under jobsøgningen i et andet EU/EØS-

land overholde det pågældende lands kontrolforanstaltninger om

rådighed og selvforskyldt ledighed.

Fra og med 1. januar 2015 har a-kasserne haft pligt til at bede

den udenlandske arbejdsformidling om månedlig underretning

om, hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne,

og a-kassen har pligt til at registrere afsendelse /modtagelse af

alle underretninger fra arbejdsformidlingen i opholdslandet vedrø-

rende kontrolforanstaltninger i opholdslandet.

Styrelsen har tidligere afrapporteret a-kassernes administration af

området halvårligt. Styrelsen vurderer, at a-kassernes admini-

stration ligger på et tilfredsstillende niveau, og styrelsen har der-

for valgt at denne del af a-kassernes administration fremover af-

rapporteres helårligt, jf. senest statusrapport for 2017.

Resultaterne på området vil derfor indgå i statusrapporten for

2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

4.1.8. Den udenlandske arbejdsformidlings op-

følgning i 2017

A-kassernes registrering af den udenlandske arbejdsformidlings

opfølgning på a-kasses anmodning om månedlig opfølgning viser,

at den udenlandske arbejdsformidling følger op over for den dan-

ske a-kasse i ca. 82 pct. af eksporterne.

Beskæftigelsesministeriet ultimo har august 2018 sendt en note

til den administrative kommission, med anmodning om, at kom-

missionen videresender den danske anmodning om månedlig op-

følgning til de relevante myndigheder i de øvrige EU/EØS-

landene.

Herudover vil styrelsen gøre opmærksom på problemstillingen

overfor relevante EU-repræsentanter i kommissionen og i nordi-

ske arbejdsgrupper.

4.1.9. A-kassernes registrering af tilbagebetaling

af EØS-dagpenge

Fra og med 1. januar 2018 skal a-kasserne indberette, når a-

kassen træffer afgørelse om, at et medlem har modtaget EØS-

dagpenge med urette. A-kassen registrerer et eventuelt tilbage-

betalingsbeløb og sanktion. Bekendtgørelse nr. 987 af 29. juni

2016 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse fin-

der anvendelse, når et medlem ved svig eller uagtsomhed med

urette har fået udbetalt dagpenge efter artikel 69 i forordning

(EØF) nr. 1408/71.

Oversigt over antal sager og tilbagebetalingsbeløb vil indgå i hel-

års-statusrapporten, første gang i statusrapport 2018.

4.2. Indberetning af udenlandske arbejds– og

forsikringsperioder

Udenlandske arbejds– og forsikringsperioder kan danne grundlag

for udbetaling af en ydelse fra a-kassen. Det fremgår af bekendt-

gørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsik-

ring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige ud-

land.

En note er en official henvendelse til den Administrative Kommission.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

A-kasserne har fra 1. januar 2015 registreret brugen af mulighe-

den for at medregne udenlandsk beskæftigelse for at opnå ret til

en ydelse. A-kasserne registrerer beskæftigelsesperioder, uanset

om perioden hidrører fra beskæftigelse i eller udenfor EU/EØS.

I forbindelse med a-kassernes månedlige indberetning af tæller-

oplysninger til styrelsen vil styrelsen løbende kunne have oplys-

ninger om udenlandske arbejds

–

og forsikringsperioder, der kan

danne grundlag for udbetaling af en ydelse og vil derfor fra og

med statusrapporten 2018 kunne præsentere oplysningerne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes

administration

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsbe-

retninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådigheds-

administration i sager om jobparate borgere på integrationsydelse

eller kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik.

Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser i sager med negative

hændelser. Det vil sige situationer, hvor ydelsesmodtageren ikke

har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra

tilbud eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kom-

munen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller

ophøre.

5.1. Gennemgangen af de kommunale revisi-

onsberetninger

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 71 i regnskabs-

bekendtgørelsen hvert år gennemføres en revision af kommunens

forvaltning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra sta-

ten.

Kommunens

revisor

samler

resultaterne

fra

revisions-

gennemgangen i en revisionsberetning, som afgives til kommu-

nalbestyrelsen. Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har

haft bemærkninger eller kommentarer til kommunens sagsbe-

handling og administration på de enkelte lovområder. Styrelsen

modtager en kopi af den del af beretningen, der vedrører Beskæf-

tigelsesministeriets områder, og det er styrelsens opgave at gen-

nemgå beretningerne og at følge op overfor kommunerne.

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker

med udgangspunkt i de regler, der er fastsat i regnskabsbekendt-

gørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kom-

munalbestyrelsen og kommunens revisor. Decisionsskrivelsen

indeholder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for

statsrefusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gen-

nemgangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors kritiske bemærkninger kan styrelsen

bede kommunen om at følge op på revisors råd og anbefalinger,

at modtage en nærmere redegørelse for en opretning af et admi-

nistrationsområde og/eller at gennemgå samtlige sager på et om-

råde eller at redegøre for tiltag, der skal forbedre kvaliteten i

sagsbehandlingen, eller kræve, at kommunen tilbagebetaler mod-

tagne refusioner og/eller tilskud.

På baggrund af revisorernes redegørelser for resultaterne af den

udførte revision i revisionsberetningerne opdeler styrelsen vurde-

ringen af kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte

fokus på, om de enkelte personsagsområder bliver administreret

generelt i overensstemmelse med lovgivningen, og for at følge og

tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de for-

skellige personsagsområder, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 11. Kategorisering af kommunerne

Kategori

Tilfredsstillende

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstem-

melse med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt admi-

nistreres i overensstemmelse med lovgivningen og/eller der er

revisionsbemærkninger

i delberetningen, men det fremgår af

hovedberetningen, at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Ikke tilfredsstillende

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme person-

sagsområde

Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refusi-

on /regnskabet

Ikke helt tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge

regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra byrådets/ kommunalbestyrel-

sens side.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 6. Resultatet af kommunetil-

synet

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsbe-

retninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisi-

onsberetninger 2016

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for 2016

er afsluttet og resultaterne er i overensstemmelse med sædvanlig

praksis præsenteret for de kommunale revisorer og Rigsrevisio-

nen den 31. maj 2018.

6.1.1. Resultatet af gennemgangen af de kommu-

nale revisionsberetninger

Resultatet fra gennemgangen af revisionsberetningerne har vist:

1. Der er færre kommuner, der har fået revisionsbemærkninger i

deres regnskaber for regnskabsåret 2016 end 2015.

2. Antallet af kommuner med gentagne bemærkninger er næ-

sten det samme som i 2015.

3. Der er et stigende antal kommuner der generelt administrerer

i overensstemmelse med lovgivningen.

4. De personsagsområder, der har givet anledning til bemærk-

ninger er kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydel-

se/særlig ydelse.

5. Den hyppigste fejl på samtlige områder er manglende opfølg-

ning.

6. Hovedparten af fejlene er uden refusionsmæssig betydning.

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

7. STAR har bedt om redegørelser i 15 kommuner, hvilket er fle-

re end i 2015. Det drejer sig om Dragør, Gribskov, Helsingør,

København, Lolland, Norddjurs, Odense, Randers, Roskilde,

Silkeborg, Skanderborg, Struer, Syddjurs, Tårnby og Aalborg.

STAR følger særligt opfølgningen i Odense kommune.

6.1.2. Modernisering af den kommunale revisi-

onsordning

I efteråret 2017 igangsatte Beskæftigelsesministeriet og STAR et

udviklingsarbejde med henblik på at forbedre revisionsmodellen,

for at tilsynet kan blive bedre.

Moderniseringsarbejdet har ført til et tværministerielt udviklings-

arbejde i samarbejde med Børne- og Socialministeriet samt Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet med henblik på at moderni-

sere den kommunale revisionsordning. Moderniseringsarbejdet

adresserer bl.a. Rigsrevisionens kritik i beretning nr. 9 af 24. ja-

nuar 2018

og skal understøtte, at afrapporteringen fra kommu-

nerne og de kommunale revisorer bliver mere dækkende, præcis,

tidstro og gennemsigtig, så fejl i kommunernes behandling af sa-

ger på refusionsområdet afdækkes i tide og giver mulighed for

rettidig opfølgning.

En ny kommunal revisions- og tilsynsmodel skal bl.a. sikre, at

revisionen i tilstrækkelig grad omfatter alle statslige refusionsord-

ninger og afdækker alle væsentlige fejl. Samtidig skal åbenhed

om revisionsresultaterne fremme videndeling og gensidig læring

mellem kommunerne, så de aktivt kan anvende revisorernes ar-

bejde til at forbedre bl.a. administrative sags- og forretningsgan-

ge og forvaltningen af de refusionsbelagte områder.

Det tværministerielle udviklingsarbejde er påbegyndt i august

2018 og det forventes, at der foreligger løsningsforslag primo ja-

nuar 2019, som kan implementeres med virkning fra den 1. janu-

ar 2020.

6.1.3. Fokusrevision 2018 om mentorstøtte

Mentorstøtte er et redskab i beskæftigelsesindsatsen, der kan be-

vilges til personer (fx borgere i ressourceforløb eller aktivitetspa-

rate kontanthjælpsmodtagere) med henblik på at fremme, at de

Omtalt i Statusrapport for 2017

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse,

ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Kontanthjælpsreformen lægger op til, at man i stigende grad skal

bruge mentorer i beskæftigelsesindsatsen og mentorer har siden

1. januar 2013 spillet en afgørende rolle i førtidspensionsrefor-

men. I både internationale og i danske studier findes en del støtte

for, at mentorstøtte i sig selv eller som delelement i samlet ind-

sats har positive effekter på job og uddannelse, særligt for udsat-

te grupper.

En analyse af mentorområdet

, offentliggjort i efteråret 2017,

har imidlertid vist, at der er kommunale variationer i omfanget af

anvendelsen af mentorstøtte og at der er en gruppe af ydelses-

modtagere, der hverken får en aktiv indsats eller mentorstøtte.

På den baggrund, og i lyset af at kommunernes udgifter til men-

torstøtte i de senere år har ligget på omkring 1 mia. kr., er men-

torordningen en central ordning i den samlede beskæftigelsespoli-

tiske indsats og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

derfor igangsat en fokusrevision om forvaltningen af mentorstøtte

med henblik på at vurdere kommunernes forvaltning af området.

Fokusrevisionen forventes afsluttet ultimo efteråret 2018.

6.1.4. Fokusrevision 2018 om tegnsprogstolkning

Tegnsprogstolkning er et redskab i beskæftigelsesindsatsen, hvor

jobcentrene for at give personer med hørehandicap kompensation

for deres handicap, således at de bliver ligestillet med personer

uden handicap og får samme mulighed for erhvervsudøvelse, kan

yde tilskud til tegnsprogstolkning.

I foråret/forsommeren 2018 har Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering modtaget henvendelser om mistanke om misbrug af

bevillinger til tegnsprogstolkning i forbindelse med beskæftigel-

sesindsatsen. Henvendelserne indeholdt indikationer af forskellige

former for misbrug med jobcentrenes tilskud til personlig assi-

stance til tegnsprogstolkning til døve og hørehæmmede.

”Analyse af mentor som eneste indsats” udarbejdet af STAR og offentliggjort den 24.

august 2017.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Styrelsen har derfor igangsat en fokusrevision om forvaltningen

af tegnsprogstolkning med henblik på at vurdere kommunernes

forvaltning af området, herunder om kommunerne har admini-

strative procedurer, som understøtter, at kommunen træffer kor-

rekte afgørelser og om kommunerne har tilrettelagt et nødvendigt

og tilstrækkeligt løbende tilsyn med ordningen.

Fokusrevisionen forventes afsluttet ultimo efteråret 2018.

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration

i sager om jobparate borgere på integrationsydelse og kontant-

hjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik. Rådighedstilsynet

omfatter sager med negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydel-

sesmodtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende,

er udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale, eller på anden må-

de har handlet i strid med rådighedsreglerne, så kommunen skal

tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.

Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med

negative hændelser, som styrelsen enten får tilsendt eller får ud-

leveret ved tilsynsbesøg i kommunen. Tilsynssagerne udtrækkes

på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles data-

grundlag af rådighedssanktioner til jobparate ydelsesmodtagere.

Styrelsen gennemgår kommunens sagsmateriale på den pågæl-

dende person for et helt kvartal for at undersøge, om der i perio-

den har foreligget andre negative hændelser, som ikke er omfat-

tet af de rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om kom-

munen i så fald har sanktioneret korrekt efter aktivlovens §§ 36-

41.

Styrelsen opretter en sag for hver negativ hændelse. Det vil sige,

at der oprettes flere sager på et udtrukket cpr.nr., hvis der er fle-

re negative hændelser i perioden. Omvendt er der også nogle af

de udvalgte sager, som udgår af tilsynet, fx hvis den indberettede

sanktion viser sig at vedrøre en negativ hændelse, som er uden

for tilsynsperioden.

For hver af de negative hændelser, der er indgået i tilsynet, får

kommunen en skriftlig tilbagemelding med styrelsens vurdering

af, om kommunens afgørelse er korrekt eller med fejl.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

En afgørelse med fejl er som udgangspunkt en afgørelse, som

burde have haft et andet resultat. Styrelsen registrerer desuden

en kommune for en fejl, hvis den har undladt at sanktionere en

negativ hændelse, der skulle have været sanktioneret efter reg-

lerne, eller hvis kommunen har truffet en rigtig afgørelse, men

ikke har effektueret sanktionen korrekt.

Styrelsen sender en afrapportering med det samlede resultat af

tilsynet til kommunen, og afrapporteringen skal efter reglerne

behandles på et møde i kommunalbestyrelsen.

6.1.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2018

Som led i det kommunale rådighedstilsyn efter § 13 d i lov om

aktiv social politik har styrelsen planlagt tilsyn med 20 kommuner

i 2018: Holbæk, Høje-Taastrup, Frederiksberg, Frederikssund,

Gentofte, Gladsaxe, Vordingborg, Hillerød, Lyngby-Taarbæk,

Favrskov, Horsens, Kerteminde, Lemvig, Skive, Sønderborg, Vej-

le, Aarhus, Lejre, Esbjerg, Kolding.

De fleste tilsyn gennemføres i efteråret, idet styrelsen i 2018 hid-

til primært har haft fokus på udviklingen af det moderniserede

rådighedstilsyn, der skal afløse det eksisterende. På nuværende

tidspunkt foreligger der resultater fra tilsynsbesøg i Holbæk, Hille-

rød og Lyngby-Taarbæk kommuner, jf. oversigten i tabellen ne-

denfor.

Tabel12. Foreløbige resultater af det kommunale rådighedstilsyn 2018: Antal sager fordelt på

kommuner, henholdsvis sager fordelt på korrekt afgjorte sager, forkert afgjorte sager og andel

fejl opgjort som fejlprocent af vurderede sager.

Kommune

Holbæk

Lyngby-Taarbæk

Hillerød

I alt

Korrekt

Fejl

Vurderet i alt Andel fejl

(pct.)

132

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen har gennemgået sammenlagt 132 sager med negative

hændelser i de 3 kommuner, og sagsantallet varierer mellem 27

og 75 sager.

I 83 sager, svarende til 63 pct. af de gennemgåede sager, vurde-

rede styrelsen, at kommunens sagsbehandling var i overens-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

stemmelse med aktivlovens rådigheds- og sanktionsregler. 49

sager blev registreret med fejl, dvs. 37 pct. af alle sager, men

med stor variation i de enkelte kommuner. Således havde Holbæk

kommune behandlet alle de gennemgåede sager i overensstem-

melse med sanktionsreglerne, mens Lyngby-Taarbæk havde fejl i

mere end halvdelen af sagerne, hvoraf hovedparten skyldtes

manglende sanktionering i forbindelse med borgerens afmelding

som arbejdssøgende i jobcentret.

Styrelsen har på den baggrund opfordret Lyngby-Taarbæk Kom-

mune til fremadrettet at få sat fokus på procedurer og arbejds-

gange i relation til håndteringen af afmeldinger i jobcentret som

arbejdssøgende, herunder evt. ved udarbejdelse af skriftlige og

klare arbejdsgange i samarbejde med kommunens revisor. Sty-

relsen påregner desuden at foretage et opfølgende tilsyn med

Lyngby-Taarbæk Kommune i 2019 i forventning om, at kommu-

nen har fået rettet op på den mangelfulde sagsbehandling.

De samlede resultater af rådighedstilsynet 2018 vil blive medta-

get i statusrapporten for 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 7. Det moderniserede rådig-

hedstilsyn med a-kasser og kommu-

ner

7.1. Det moderniserede rådighedstilsyn med

a-kasserne

Det er afgørende for det danske arbejdsmarked, at ledige står til

rådighed imens de er på dagpenge. Dette sikrer, at virksomhe-

derne har den tilstrækkelige arbejdskraft til rådighed og danner

grundlaget for tilliden til den danske arbejdsmarkedsmodel. Der-

for skal ledige søge arbejde og deltage i den aktive beskæftigel-

sesindsats, imens de modtager en ydelse.

Det moderniserede rådighedstilsyn består bl.a. af en benchmar-

king af ledige dagpengemodtageres jobsøgning fordelt på a-

kasser. Opgørelsen opdateres månedligt og ligger offentligt til-

gængeligt på www.star.dk/rådighedstilsyn.

Med implementeringen af det moderne rådighedstilsyn er det hid-

tidige stikprøvebaserede tilsyn erstattet med en benchmarking af

alle dagpengemodtageres jobsøgning i Danmark. Hermed flyttes

tilsynsfokus fra en vurdering af rådighed baseret på et smalt stik-

prøveudtag af sager til en overvågning af alle dagpenge-

modtagere med fokus på de lediges registreringer i Jobloggen.

Styrelsen forventer, at den offentligt tilgængelige benchmarking

af de lediges søgeadfærd vil tilskynde a-kasserne til at styrke

administrationen af rådighedsreglerne og sikre, at medlemmerne

er aktivt jobsøgende, imens de er på dagpenge. Ligeledes anven-

der styrelsen benchmarkingen i tilsynet med a-kasserne.

Benchmarkingen, som er udviklet i dialog med Danske A-kasser,

består af intuitive og letforståelige smileykategorier, der illustre-

rer søgeadfærden på tværs af a-kasser ved brug af 3 smiley-

kategorier:



Grøn smiley: 1,5 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

ugen

Lysegrøn smiley: Færre end 1,5 jobsøgninger om ugen

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018



Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning

Smileykategorierne er baseret på den gennemsnitlige søgeadfærd

blandt dagpengemodtagere. Således er det

–

i overensstemmelse

med den politiske intention om ret og pligt i den aktive beskæfti-

gelsesindsats

–

muligt at følge op på, om de ledige søger job og

står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de er på dagpenge.

Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne dagpenge-

modtageres jobsøgning på tværs a-kasser i den opgjorte måned

(søljediagrammet i venstre side af skærmen) samt følge udviklin-

gen i søgeadfærden et år tilbage i tid (kurvediagrammet i højre

side af skærmen):

Derudover kan der stilles skarpt på søgeadfærden i enkelte a-

kasser, som vist herunder:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Det moderne rådighedstilsyn følger ligeledes op på udviklingen i

antallet af ledige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke sø-

ger arbejde, imens de er på dagpenge. Dette giver et billede af a-

kassernes opfølgning i forhold til de ledige medlemmer, der ikke

lever op til krav om løbende jobsøgning.

Benchmarkingen af dagpengemodtageres jobsøgning er første

gang offentliggjort på STAR.dk den 3. januar 2018.

Brug af benchmarkingen til opfølgning med a-kasser

Resultaterne af rådighedstilsynet anvendes som datagrundlag for

at kunne følge op på a-kasser, hvor målingen viser en stor andel

af medlemmer som ikke registrerer jobsøgning.

For at finde passende kriterier for hvornår der bør handles overfor

a-kasserne, har styrelsen taget udgangspunkt i målingens udvik-

ling i løbet af et år og herunder særligt udviklingen i niveauer for

a-kassernes medlemmer uden registreret jobsøgning (rød smi-

ley).

På den baggrund er der opstillet følgende kriterier for handling

overfor a-kasserne:

1. Strakshandling: der handles straks overfor a-kasser, som i en

given måned opnår et niveau for medlemmer, som ikke regi-

strerer jobsøgning (rød smiley), på 7 pct. eller højere.

2. Handling efter observation: a-kasser, hvor målingen viser en

andel af medlemmer, som ikke registrerer jobsøgning (rød

smiley) på over 5 pct., observeres. Der handles overfor de a-

kasser, hvor andelen forbliver på 5 pct. eller mere i tre sam-

menhængende måneder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Såfremt a-kasser falder for kriterierne tages der konkret stilling til

mulige årsager til udfaldet. Der kan fx forventes udfald omkring

ferieperioder. Ligeledes er chancen for udsving stor for a-kasser

med få medlemmer, da en beskeden ændring i jobsøgningsaktivi-

tet kan betyde en stor ændring i andelen af medlemmer uden re-

gistreret jobsøgning og omvendt. Derfor ser styrelsen ligeledes på

de absolutte tal, som ligger bag a-kassernes niveauer og vurderer

situationen fra gang til gang.

Handlemuligheder overfor a-kasserne

Såfremt målingen viser, at medlemmerne i de respektive a-kasser

ikke opfylder deres rådighedsforpligtigelse hvad angår jobsøg-

ning, handler styrelsen overfor de pågældende a-kasser.

Det afhænger af niveauerne i målingerne fra gang til gang, hvilke

af følgende kaskade af tiltag der er hensigtsmæssige at tage

overfor a-kasserne i den givne situation.

Opringning til a-kassen

Som et minimumtiltag er en telefonisk opringning til a-kassen

hvor problemstillingen forklares og der gøres opmærksom på, at

a-kassen har en uforholdsmæssig stor andel af medlemmer, som

ikke søger job (røde smileyer).

Brev til A-

kasser

Der kan udsendes et formelt standardformuleret brev fra styrel-

sen til de pågældende a-kasser. I brevet henvises til relevante

regler på området.

Drøftelse af måling på faste turnusmøder

STAR kan drøfte resultaterne med a-kassen på de faste turnus-

møder (jf. afsnit 2.2.). Dette kan kombineres med et forudgående

brev til a-kassen.

En redegørelse

Styrelsen kan ligeledes, i kombination med ovennævnte stan-

dardformulerede brev, bede om en skriftlig redegørelse fra a-

kassen om, hvilke tiltag der er planlagt for at a-kassen kan kom-

me til at leve op til kriterierne. I dette brev kan styrelsen bede a-

kassen oplyse, om særlige forhold gør sig gældende og hvilke

bemærkninger, a-kassen i øvrigt har til spørgsmålet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Anmodning om gennemgang af stikprøve af a-kassens revisor

Hvis det viser sig, at de planlagte tiltag ikke forbedrer resultater-

ne, kan styrelsen anmode a-kassen om at foranledige, at a-

kassens revisor gennemgår en nærmere fastsat stikprøveunder-

søgelse og på den baggrund kommer med anbefalinger til a-

kassen om, hvorledes resultaterne kan forbedres.

Styrelsen kan foretage behandling af enkeltsager i a-kasserne

Såfremt resultatet af ovenstående tiltag ikke for STAR er tilfreds-

stillende, vil STAR i særlige tilfælde gennemføre tilsyn i a-kassen.

Styrelsen har hjemmel til at omgøre a-kassernes afgørelser og

fratage a-kasserne refusion.

7.1.1. Foreløbige resultater

STAR har anvendt benchmarkingen af ledige dagpengemodtage-

res jobsøgning til opfølgning overfor a-kasser siden juni 2018,

hvor målingen blev opdateret med tal for marts 2018.

Styrelsen har været i dialog med 7 a-kasser om benchmarkingens

resultater. A-kasserne har gennemgået de konkrete resultater

sammen med STAR med henblik på at få valideret evt. uoverens-

stemmelserne i talgrundlaget i forbindelse med a-kassernes op-

følgning på resultaterne af visningen.

STAR er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på en teknisk

periodiseringsforskydning i forbindelse med indplaceringstids-

punkt og faktisk ledighedstidspunkt, som har konsekvenser for

målingens resultater vedrørende opgørelsen af ledighedsperioden

for særligt dimittender og nyledige. Efter dialog med de relevante

a-kasser og Danske A-kasser er opgørelsesmetoden rettet op igen

ultimo november 2018.

7.1.2. Fortsat udvikling

STAR´s rådighedstilsyn med a-kassernes administration af reg-

lerne om rådighed skal som led i Trepartsaftale II om

tilstrækkelig

og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser

mo-

derniseres. STAR’s strategi for det moderne

rådighedstilsyn er, at

det med udgangspunkt i registerdata skal tilvejebringe øget viden



Lediges jobsøgning

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018



Deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats

Sanktionspraksis og selvforskyldt ledighed

Faktaboks:

Aftaletekst fra Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og prak-

tikpladser

(…) Moderniseringen [af rådighedstilsynet] skal sikre et mere effektivt rådighedstilsyn og tilvejebringe øget

viden om jobsøgningen i den enkelte a-kasse og i det enkelte jobcenter samt om deltagelsen i den aktive beskæf-

tigelsesindsats, herunder sanktionspraksis. STAR vil beholde muligheden for enkeltsagsgennemgang.

Dataanalyser, der afsøger udfordringer i forhold til de tre centrale

områder

På baggrund af ovenstående arbejder STAR på at afsøge udfor-

dringer indenfor de centrale områder af rådighedstilsynet via for-

skellige indledende dataanalyser. Dataanalyserne skal afdække

hvorvidt, der kan identificeres:



Fokusområder, hvor styrelsen på baggrund af betydelige

fejl i rådighedsadministrationen i a-kasserne kan udvikle

særskilte værktøjer til at imødegå udfordringer,

Monitoreringsområder, hvor a-kassernes administration ik-

ke udviser betydelige fejl og en løbende monitorering der-

for vil være tilstrækkelig.



Der gennemføres for tiden en række interne dataanalyser, som

afsøger udfordringer i forhold til de tre centrale områder inden for

rådighedstilsynet med dagpengemodtagere med henblik på at

afdække behovet for nye registerbaserede tilsynsinitiativer.

7.2. Det moderniserede rådighedstilsyn med

kommunerne

Som første del af moderniseringen af det kommunale rådigheds-

tilsyn har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dialog

med KL udarbejdet en intuitiv og letforståelig benchmarking, der

illustrerer søgeadfærden for jobparate kontanthjælpsmodtagere

på tværs af kommuner ved brug af 3 smiley-kategorier:



Grøn smiley: 6 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

måneden

Lysegrøn smiley: Færre end 6 jobsøgninger om måneden

Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning i den opgjorte

måned

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Benchmarkingen svarer til benchmarking af dagpengemodtageres

jobsøgning offentliggjort i januar 2018, og er ligeledes baseret på

de lediges egne registreringer i Jobloggen. Opgørelsen er valide-

ret i samarbejde med over 30 kommuner.

Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne jobsøgning

blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere på tværs af kommuner

i den opgjorte måned:

Udviklingen i søgeadfærden kan følges et år tilbage i tid:

Benchmarkingen følger ligeledes op på udviklingen i antallet af

ledige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke søger arbejde,

imens de er på kontanthjælp:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Den offentligt tilgængelige sammenligning af søgeadfærden på

tværs af kommuner vil støtte op om kommunernes rådighedsad-

ministration og øge jobsøgningen blandt jobparate kontant-

hjælpsmodtagere. STAR vil løbende følge udviklingen i tallene og

gå i dialog med kommuner med lav jobsøgning. Samtidig fortsæt-

ter styrelsens stikprøvebaserede tilsyn med kommunernes sankti-

onspraksis.

Benchmarkingen af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøg-

ning forventes offentliggjort i ultimo 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 8. Generelle udviklingsinitiati-

ver

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, medvirker STAR i en lang række

nye udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområdet:

8.1. Styregruppen

Kontrol

for

Fejludbetalinger

Beskæftigelsesministeriet, STAR deltager i den fællesoffentlige

Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK). Styregruppen

er overordnet ansvarlig for at styrke det tværgående fællesoffent-

lige samarbejde på kontrolområdet. Det gælder i forhold til ind-

satsen mod fejludbetalinger og løbende sikring af gensidig infor-

mation om og koordinering med beslægtede initiativer på tværs

af den offentlige sektor. Desuden understøtter styregruppen

myndighedernes arbejde for effektiv sagsbehandling via initiati-

ver, som fremmer øget automatisering på diverse ydelsesområder

som led i implementeringen af den fællesoffentlige digitaliserings-

strategi.

Udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-

2020, der som noget nyt indeholder en række initiativer på til-

syns- og kontrolområdet, er forankret i Digitaliseringsstyrelsen og

har i maj 2016 ført til en aftale mellem regeringen, KL og Danske

Regioner om bl.a. initiativ 2.3 om Korrekte udbetalinger og bedre

borgerdata, herunder et effektivt samarbejde om og en evalue-

ring af dataenheden i Udbetaling Danmark, analyse af mulighe-

derne for et lovvalgsregister og arbejdet med højere kvalitet i

Indkomstregistret, jf. nedenstående oversigt over SFK-

leverancer:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Tabel 10

Oversigt over SFK-leverancer fordelt på strategispor

Spor

Indsats

Leverance

Status (grøn/gul/rød)

Analyse af rammerne

for eIndkomst gennem-

ført

Foranalyse vedrørende

indkomst

gennemført.

Besluttet ikke at gen-

nemføre egentlig analy-

Formueanalyse forven-

tes afsluttet i efteråret

2018

Foranalyse gennemført.

Besluttet foreløbigt ikke

at igangsætte egentlig

analyse

Analyse gennemført

Analyse viste, at det

ikke var hensigtsmæs-

sigt at etablere lovvalgs-

Indkomstanalyse gen-

nemført

Samlivsanalyse i pro-

ces. Forventes afsluttet i

sep./okt. 2018

Piloter til effektmåling i

proces

Ej igangsat

1.1 Højere kvalitet af ind-

komstdata

Analyse af indkomst- og

formuedatas kvalitet og

tilgængelighed

1. Flere og bedre

borgerdata

1.2 Bedre og flere data om

udrejste og udlændinge

Analyse af bl.a. flytning

til/fra udlandet og levesta-

tus på danskere i udlandet

Analyse af mulighederne

for lovvalgsregister

1.3 Etablering af lovvalgsregi-

ster

Etablering af lovvalgsregi-

ster

2.1 Begrebsharmonisering

2. Forenkling og

effekter

2.2 Valide og løbende effekt-

målinger

3.1

Effektivt

samarbejde

mellem UDK, kommunerne og

staten

3. Styrket myndig-

heds-samarbejde

om kontrolindsat-

sen

3.2 Mere koordination

udgående kontroller

Analyse af begrebsharmo-

nisering, herunder ind-

komst og samliv

Udvikling af indikatorer på

kontroltrin 1 og 2

Evaluering af indikatorer-

nes kvalitet og anvendelig-

hed på kontroltrin 1-3

Evaluering af den fælles

dataenhed

Analyse af en koordineret

fællesoffentlig kontrolind-

sats

Analyse om øget samar-

bejde om deling af oplys-

ninger mellem myndighe-

der

Evaluering gennemført

Ej igangsat

I proces

3.3 Bedre dataudveksling

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Analysearbejdet om højere kvalitet i indkomstregistret har resul-

teret i et bruttokatalog med 16 initiativer med henblik på at bi-

drage til at løse de væsentligste udfordringer identificeret i kort-

lægningen af indkomstregistret. Derudover er det videre arbejde

overgået til et nyt anvenderforum i regi af SKAT og med deltagel-

se af bl.a. STAR. Anvenderforummet afholdt sit første møde i ul-

timo 2017 og har til og med 1. halvår 2018 afholdt tre møder.

SKAT har i forbindelse med SFK-mødet den 19. juni 2018 afrap-

porteret en status for arbejdet i anvenderforummet, og en ny sta-

tus i SFK-regi forventes præsenteret i december 2018.

Derudover har styregruppen i løbet af møderækken i 1. halvår

2018 bl.a. drøftet digitaliseringsklar lovgivning og behandlet sta-

tus på det igangværende projekt med kommunernes og Udbeta-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

ling Danmarks fælles pilotforsøg for effektmåling på kontroltrin 1

og 2, dvs. i ansøgningsfasen samt den løbende udbetaling og op-

følgning. Effektmålings-projektet er aftalt mellem KL og regerin-

gen som led i økonomiaftalen for 2018.

Regeringen og kommunerne har desuden som led i aftale om

kommunernes økonomi for 2018 aftalt at etablere et udviklings-

værktøj til understøttelse af det kommunale kontrolarbejde. På

den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe med Beskæftigel-

sesministeriet (STAR) som formand og med deltagelse af KL, Ud-

betaling Danmark og Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen).

Aftalen og den nedsatte arbejdsgruppe er en udløber af evalue-

ringsarbejdet vedr. Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark,

som blev afsluttet og afrapporteret i SFK i november 2017.

Evalueringen indeholder en række anbefalinger med henblik på at

optimere dataenhedens kontrolindsats, herunder bl.a. etablering

af et benchmarking- og monitoreringssystem vedr. kommunernes

kontrolresultater og brugen af dataenhedens leverancer, bedre og

mere anvendelige resultatmål og nøgletal samt en række forslag

til at udvide Udbetaling Danmarks hjemler til registersamkøring.

Derudover pågår der i SFK-regi et arbejde med at kvalificere en

kommende analyse om øget samarbejde vedr. deling af oplysnin-

ger mellem myndigheder samt analysearbejder på samlivs- og

formueområdet.

Endelig har SFK i 1. halvår 2018 gennemført foranalyser om hen-

holdsvis bedre og flere data om udrejste og udlændinge samt

indkomstområdet, hvilket pt. ikke har resulteret i yderligere ana-

lyser.

8.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplys-

ninger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et

kommende IT-system, som skal hjælpe socialsikringsmyndighe-

der i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sik-

kert - i overensstemmelse med forordning nr. 883/2004 og nr.

978/2009 om koordinering af social sikring mellem EU/EØS-

landene.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Forordningen omfatter ydelser, der gives i forbindelse med syg-

dom, barsel, invaliditet, alderdom, efterladelse, arbejdsulykker og

erhvervssygdomme, dødsfald, arbejdsløshed, efterløn og familie-

ydelser. Kontanthjælp er ikke omfattet, da det ikke er en social

sikringsydelse.

Hovedparten af de oplysninger, der udveksles med andre institu-

tioner inden for EU, udveksles i dag på papir. Med etableringen af

EESSI vil de nationale institutioner kunne varetage al kommuni-

kation om grænseoverskridende aktiviteter som vedrører social

sikring ved hjælp af strukturerede elektroniske dokumenter. Det

vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og

sikre, at borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kan

gøre deres rettigheder gældende så hurtigt og effektivt som mu-

ligt. EESSI vil endvidere kunne bidrage til at afdække omfanget af

brug af velfærdsydelser og mulige fejludbetalinger.

I forbindelse med EESSI har EU-kommissionen udviklet et ud-

vekslingssystem kaldet RINA (Reference Implementation National

Application). Udvekslingssystemet vil kunne udveksle SED-

dokumenter (Structured Electronic Documents) og stilles i prin-

cippet

gratis til rådighed for EU-medlemsstaterne. Deadline for

alle EU-medlemsstater for etablering af EESSI er den 1. juli 2019.

Det nationale knudepunkt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig for

etablering af det nationale knudepunkt, hvor igennem al kommu-

nikation mellem danske institutioner og institutioner i de øvrige

EU-lande vil ske. Projektet er sat i gang i løbet af 2015 med hen-

blik på endelig ibrugtagning medio 2019.

Projektet er efter statens it-projektmodel i gennemførelsesfasen.

Der arbejdes på installation af AP og gateway samt opsætning af

miljøer. Endvidere skal projektet bidrage til en ny database vedr.

samtlige kompetente institutioner i EU-landene på det sociale sik-

ringsområde. Dette arbejde forventes fuldført ved årsskiftet. Pro-

jektet følger tidsplanen, således at de nationale tilkoblingsprojek-

ter (ATP/Udbetaling Danmark, SKAT, Styrelsen for Patientsikker-

hed samt STAR´s lokale EESSI-projekt) kan tilkoble sig knude-

punktet som planlagt i første halvår 2019.

Der vil være driftsomkostninger ved brug af RINA. Herudover vil det være forbundet

med omkostninger, hvis a-kassen vælger at lave integration fra RINA til egne systemer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

STARs lokale EESSI-projekt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig for im-

plementering af EESSI inden for de områder, hvor styrelsen har

lovgivningsansvaret.

STAR´s lokale EESSI-projekt, der også omfatter A-kasserne og

kommunerne, er efter Statens it-projektmodel i anskaffelsesfa-

sen.

Status

Der arbejdes p.t. på en præcisering og operationalisering af krav

og ønsker fra interessenterne (STAR-Brønderslev, Workinden-

mark, kommuner, A-kasser). Dette vil munde ud i en række min-

dre forbedringer til RINA (System til udveksling af dokumenter

mellem myndigheder i EU-lande og som er udviklet af EU-

kommissionen) primært i form af supplerende funktionalitet, men

også større sikkerhed. Projektet er desuden i dialog med interes-

senterne om deres valg af løsningmodel for installation og drift af

RINA. Valg af løsningsmodeller forventes fuldt afklaret ved års-

skiftet 2018/2019.

Projektet har udmeldt til kommissionen, at projektet forventes at

være klar til at gå i produktion på det internationale arbejdsløs-

hedsydelsesområde i maj 2019 og på det internationale sygedag-

pengeområde i juni 2019.

Tilsynsrådet vil blive orienteret om fremdriften i STARs lokale

EESSI-projekt i de kommende statusrapporter.

8.3. Faglig monitorering og skærpet opfølg-

ning på kommunernes indsats

I august 2018 indgik regeringen aftalen om en forenklet beskæf-

tigelsesindsats med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Ra-

dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen forenkles

beskæftigelsesindsatsen og der gives større frihed og incitament

til at tilpasse beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne får på baggrund af aftalen en større mulighed for at

tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Den øgede kommunale

frihed følges af en styrket og systematisk faglig monitorering og

opfølgning på kommunernes indsats. Formålet er at skærpe fokus

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

på de kommuner, der ikke lever op til intentionerne i beskæftigel-

seslovgivningen.

Der skal således ske en systematisk monitorering af kommunens

beskæftigelsesindsats, og det skal i højere grad være muligt at

sætte ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres an-

svar i beskæftigelsesindsatsen, og den frihed kommunerne får

med regelforenklingen.

8.3.1. Faglig monitorering af beskæftigelsesind-

satsen i alle kommuner

Monitoreringen vil ske på baggrund af indsats- og resultatmålin-

gerne, der sammenstiller eksisterende og nye målinger fra fx Job-

indsats om kommunernes indsats og resultater og nye benchmar-

king af kommunerne.

Der fastsættes resultatmål og fokusmål, der årligt anvendes til at

udpege kommuner, der skal omfattes af skærpet opfølgning,

kommuner, der er i risikozonen for at komme under skærpet op-

følgning.

På baggrund af monitoreringen og STAR’s opfølgning

over for

kommunerne udarbejdes en årlig redegørelse til Folketingets Be-

skæftigelsesudvalg.

8.3.2. Skærpet opfølgning

Den faglige monitorering suppleres med en systematisk opfølg-

ning over for kommuner, som ikke lever op til fastsatte fokusmål.

Redegørelse og genopretningsplan:

Det skærpede tilsyn vil

indebære krav til kommunen om i første omgang at udarbejde

redegørelser og genopretningsplaner for, hvordan kommunen vil

sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse med intenti-

onerne.

I den forbindelse skal kommunen endvidere få foretaget en uvil-

dig sagsgennemgang på de områder, hvor kommunen har udfor-

dringer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Møde med beskæftigelsesministeren:

Herefter følger et møde

mellem kommunen og beskæftigelsesministeren med henblik på

politisk dialog om kommunens udfordringer.

8.3.3. Genopretningsperiode

Efter udarbejdelse af en redegørelse og genopretningsplan har

kommunen, der er omfattet af det skærpede tilsyn, en periode til

at genoprette indsatsen. Udviklingen i den kommunale indsats

følges løbende og sammenholdes med den udarbejdede plan.

Såfremt der konstateres en tilfredsstillende udvikling i kommu-

nen, kan genopretningsperioden forlænges.

Kommunen sættes under administration

Sker der ikke en tilfredsstillende genopretning af den aktive ind-

sats, kan kommunen sættes under administration. Det indebærer,

at kommunen skal leve op til en minimumsindsats i form af cen-

tralt fastsatte mål.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 9. Lufthavnstilsynet

Som en del af finanslovsaftalen for 2018 mellem Regeringen og

Dansk Folkeparti er det besluttet at genindføre lufthavnstilsynet,

der er rettet mod personer, der uberettiget har modtaget en ydel-

se under ophold i udlandet. Der er afsat 2,2 mio. kr. årligt til til-

synet i perioden 2018-2021, hvilket vurderes at kunne finansiere

minimum 27 kontrolaktioner årligt.

Formålet med lufthavnstilsynet er at forhindre, at der bliver udbe-

talt forsørgelsesydelser af en a-kasse eller en kommune til borge-

re, der ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig i udlan-

det i perioden og dermed ikke stået til rådighed. Når der opstår

formodning om en fejludbetaling, er det borgerens a-kasse eller

den kommune, som har udbetalt ydelsen, der træffer afgørelse

om retten til ydelsen. Hjemlen til at gennemføre tilsynene frem-

går af Arbejdsløshedsforsikringslovens § 91 b, stk. 1-5.

Status - 1. halvår 2018

Som det fremgår af tabellen nedenfor har lufthavnstilsynet i 1. og

2. kvartal 2018 gennemført i alt 12 kontrolaktioner og kontrolle-

ret i alt 3.383 passagerer. To af kontrolaktionerne er gennemført i

Aalborg Lufthavn - de øvrige 10 er gennemført i Kastrup Luft-

havn. Kontrolaktionerne har samlet givet anledning til et tilbage-

betalingskrav på godt 0,8 mio. kr. for første halvår 2018.

Tabel 13: Resultater af lufthavnstilsynet fra 1. og 2. kvartal 2018:

Antal

Antal kon-

Antal indberetnin-

kontrolak-

trollerede

ger til a-kasse

tioner

personer

/kommuner

1. kvartal

2. kvartal

I alt

610

2.773

3.383

137

155

Samlet tilbage-

betalings-beløb

131.630 kr.

717.142 kr.

848.772 kr.

Antal henlagte

sager 13

Note: Kolonnerne ”samlet tilbagebetalingsbeløb” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbage-

meldingerne indløber fra kommuner og a-kasser.

Samarbejde med Toldstyrelsen

Med genindførelsen af lufthavnstilsynet har STAR genoptaget kon-

trolsamarbejdet med Toldstyrelsen. Den 5. marts 2018 deltog

STAR i en fælles kontrol med Toldstyrelsen i Kastrup Lufthavn og

igen den 22. maj 2018 og den 20. juni 2018 i Aalborg Lufthavn.

Angiver antallet af sager, der er henlagt efter sagsbehandlingen i a-kassen/kommunen.

Henlæggelsen kan fx skyldes, at den efterfølgende sagsbehandling viser, at personen har

søgt om ferie.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

STAR har indgået aftale med Toldstyrelsen om løbende at modta-

ge indberetninger, når Toldstyrelsen i forbindelse med deres kon-

trolarbejde støder på ydelsesmodtagere, der har været udrejst,

og der er en formodning for, at de har modtaget ydelser med

urette. Disse indberetninger bliver i lighed med de sager, der op-

står ved STAR’s egne kontrolaktioner, sendt til henholdsvis a-

kasser og kommuner.

Som det fremgår af nedenstående tabel har samarbejdet med

Toldstyrelsen givet anledning til at rejse tilbagebetalingskrav på

knap 0,3 mio. kr., og STAR har på den baggrund aftalt med Told-

styrelsen, at samarbejdet fremover også skal dække Aalborg

Lufthavn.

Tabel 14: Resultatet af indberetninger fra Toldstyrelsen fra 1. og 2. kvartal 2018:

Antal indberetninger til

Samlet tilbagebetalingsbeløb

Antal henlagte sager14

a-kasse /kommuner

1. kvartal

2. kvartal

I alt

229.289 kr.

63.042 kr.

292.331 kr.

Note: Kolonnerne ”samlet tilbagebetaling” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbagemeldin-

gerne indløber fra kommuner og a-kasser.

Sammenfatning

Status efter 2. kvartal 2018 for den samlede effekt af styrelsens

lufthavnskontroller og af indberetningerne fra Toldstyrelsen er:



I alt 176 personer er indberettet til deres a-

kasse/kommune, idet der er formodning om, at de i forbin-

delse med ophold i udlandet har modtaget ydelser med

urette, heraf 155 fra det genindførte lufthavnstilsyn og 21

fra et samarbejde med Toldstyrelsen.

A-kasser/kommuner har pr. 1. juli 2018 truffet afgørelse

om tilbagebetaling af i alt ca. 1.1 mio. kr., heraf ca. 0,8

mio. fra lufthavnstilsynet og ca. 0,3 mio. fra samarbejdet

med Toldstyrelsen.



Angiver antallet af sager, der er henlagt efter sagsbehandlingen i a-kassen/kommunen.

Henlæggelsen kan fx skyldes, at den efterfølgende sagsbehandling viser, at personen har

søgt om ferie.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Kapitel 10. Rigsrevisionsundersøgel-

ser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilte beretningsunder-

søgelser af udvalgte udgifts- og tilsynsområder, hvor kommuner-

ne eller a-kasserne modtager refusion fra staten. I første halvår

2018 har Rigsrevisionen afgivet beretninger på Beskæftigelsesmi-

nisteriets område vedrørende tre ministeriers, herunder Beskæf-

tigelsesministeriets, tilsyn med refusionen til kommunerne.

10.1. Beretninger i 1. halvår 2018 på Beskæf-

tigelsesministeriets tilsynsområde

I første halvår 2018 har Rigsrevisionen afgivet følgende beretnin-

ger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (nr.

9/2017)

10.1.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til

kommunerne

Rigsrevisionen tog i marts 2017 initiativ til undersøgelsen og af-

gav i januar 2018 en beretning om Beskæftigelsesministeriets,

Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsmini-

steriets tilsyn med refusionen til kommunerne.

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen gennemført

en stikprøve af kommunale sager, som viser et højt fejlniveau i

kommunernes behandling af sager, hvor kommunerne får refusi-

on fra staten.

Statsrevisorerne fandt det på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes

behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten, og

derfor er vurderingen, at der er behov for at forbedre ministerier-

nes tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder om refusion

for deres udgifter, så ministeriernes del af statsregnskabet på re-

fusionsområdet er korrekt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Af Rigsrevisionens stikprøve på 170 sager på tværs af ministeri-

erne blev der på Beskæftigelsesministeriets område ikke fundet

fejl i sager om fleksjob med indtægtsreguleret tilskud. I syv sager

vedrørende mentorudgifter ved ressourceforløb forelå der ikke

dokumentation for fastsættelsen af mentorens timetal.

Beskæftigelsesministeriet og STAR har allerede i 2017 indledt et

udviklingsarbejde med at modernisere og målrette den nuværen-

de revisionsmodel. Udviklingsarbejdet er igangsat særligt med

henblik på at sikre mere klare retningslinjer for de kommunale

revisorers arbejde, som er en central forudsætning for ministeri-

ernes tilsyn og kontrol med statstilskud til kommunerne.

Sigtelinjerne for moderniseringen af den eksisterende tilsyns- og

revisionsmodel tager særligt udgangspunkt i følgende:



Træfsikkerheden

i revisorernes afrapportering skal forbed-

res.

Styrket gennemsigtighed

skal understøtte kommunal selv-

regulering og benchmarking på tværs af kommuner.

En styrket gennemsigtighed skal på længere sigt ske på

baggrund af en mere

moderne digital afrapporteringsform.

En mere tidstro afrapportering af de kommunale revisions-

resultater skal understøtte, at ministerier, kommunalbesty-

relser og tilsynsmyndigheder hurtigt kan gribe ind med

henblik på at rette op på fx en uhensigtsmæssig eller fejl-

agtig kommunal praksis.

Der skal i højere grad

stilles krav til revisorernes konklusi-

oner

for de enkelte bevillinger og bl.a. fastlægges væsent-

lighedsniveauer for forskellige typer af fejl.

Den kommunale revision skal i videst mulige omfang bygge

på

valide og ensartede data.



Beskæftigelsesministeriet og de involverede ministerier vil løben-

de inddrage de relevante institutioner og aktører, herunder KL og

de kommunale revisorer, som led i udviklingen af en mere mo-

derne revisionsmodel, der sikrer en effektiv afrapportering og op-

følgning på de kommunale revisionsresultater.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

Løsningsforslag til at forbedre den kommunale revisionsmodel, og

på den baggrund også styrke ministeriernes tilsyn med refusionen

til kommunerne, ventes efter en projektperiode at foreligge i en

udmøntningsplan 1. januar 2019. Beskæftigelsesministeriet sigter

på, at anbefalingerne til en forbedret kommunal revisionsmodel

kan implementeres med virkning fra 1. januar 2020.

10.2. Opfølgning på beretninger på Beskæfti-

gelsesministeriets tilsynsområde

Rigsrevisionen følger op på de tidligere afgivne beretninger og

Statsrevisorernes bemærkninger, jf. sædvanlig praksis. Det sker

først på baggrund af ministerens redegørelse for de foranstaltnin-

ger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, idet

Rigsrevisionen inden en måned efter modtagelsen fremsender

sine bemærkninger til Statsrevisorerne, jf. Rigsrevisorlovens §

18, stk. 2 og 4.

Det vurderes i den forbindelse, om sagen kan afsluttes, eller om

Rigsrevisionen fortsat vil følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om et eller flere punkter fra beretningen. Såfremt sagen

fortsat følges, udarbejder Rigsrevisionen endnu et opfølgningsno-

tat på et senere tidspunkt. I første halvår 2018 har Rigsrevisio-

nen afgivet opfølgningsnotater til Statsrevisorerne på nedenstå-

ende beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (nr.

9/2017)

10.2.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til

kommunerne (opfølgning)

Rigsrevisionen har i notat af 29. juni 2018 fulgt op på beretning

nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommu-

nerne. Notatet bygger på de involverede ministres redegørelser,

herunder beskæftigelsesministerens redegørelse af 1. juni 2018

om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har gi-

vet anledning til.

Rigsrevisionen finder det positivt:



at Beskæftigelsesministeriet og de øvrige ministerier har

igangsat et tværministerielt udviklingsarbejde med henblik

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

på at modernisere tilsynet med de kommunale udgiftsom-

råder med statsrefusion



at ministerierne vil opstille modeller for løbende afrapporte-

ring, tættere opfølgning over for kommunerne samt opstille

klare definitioner for klassificering af fejl efter væsentlighed

at ministeriernes moderniseringsarbejde vil indebære stil-

lingtagen til retningslinjerne for tema-, fokus- og turnusre-

visioner, herunder en eventuelt styrket opfølgning på An-

kestyrelsens praksisundersøgelser

at beskæftigelsesministeren på baggrund af Rigsrevisio-

nens resultater har indskærpet kommunalbestyrelsens an-

svar over for borgmestrene og vil opstille en model for,

hvordan ministeriet følger tættere op over for kommuner-

ne.



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om moderniseringen af tilsynet med de kommunale ud-

giftsområder med statsrefusion, herunder primært om det nye

tilsyn giver ministerierne et bedre grundlag for at aflægge et kor-

rekt statsregnskab.

10.3. Øvrigt afgivne beretninger

I første halvår 2018 har Rigsrevisionen afgivet følgende øvrige

beretninger, som vedrører Beskæftigelsesministeriets Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering:



Udflytning af statslige arbejdspladser (nr. 18/2017)

10.3.1. Udflytning af statslige arbejdspladser

På baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne igangsatte

Rigsrevisionen en tværministeriel undersøgelse om første runde

af udflytningen af statslige arbejdspladser, hvortil det forbereden-

de arbejde blev påbegyndt i juni 2015. Undersøgelsen omhandler

bl.a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at ministeriernes arbejde

med at udflytte de statslige arbejdspladser samlet set har været

varetaget hensigtsmæssigt. Samtidig konstaterer Rigsrevisionen,

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 221: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for 1. halvår 2018

at udflytningen har haft negative konsekvenser for institutioner-

nes produktion, hvilket også har påvirket borgere og virksomhe-

der.

På baggrund af Rigsrevisionens konklusioner finder Statsreviso-

rerne det tilfredsstillende, at ministeriernes arbejde med at ud-

flytte de statslige arbejdspladser samlet set har været varetaget

tilfredsstillende. Endvidere konstaterer Statsrevisorerne, at ud-

flytningen

–

som forventet

–

har medført en produktionsnedgang

i institutionerne, herunder længere sagsbehandlingstider, som

borgerne og virksomheder har kunnet mærke.

10.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger

I første halvår 2018 har Rigsrevisionen fulgt op på følgende øvri-

ge beretninger, som vedrører Beskæftigelsesministeriets Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering:



Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører (nr. 5/2016)

10.4.1. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

Rigsrevisionens undersøgelse af it-sikkerhed hos it-leverandører

omhandler fem myndigheder og seks it-systemer, herunder

STAR’s Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Rigsrevisionen har taget

initiativ til undersøgelsen, som er baseret på it-revisioner udført i

1. halvår 2016.

Rigsrevisionen har i et afsluttende opfølgningsnotat af 25. juni

2018 vurderet, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionens konklusion bygger på, at Finansministeriet har

udarbejdet en vejledning, hvor de præciserer omfanget af Fi-

nansministeriets tilsyn med Statens It på kundernes vegne og

beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem Finansministeri-

et og Statens It’s kunder, herunder STAR.

Rigsrevisionen finder, at det er et godt udgangspunkt for fordeling

af ansvar og opgaver og vil som led i it-revision fortsat følge, om

tilsynskonceptet også fungerer i praksis.