Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 221
Offentligt
TILSYNSRÅDET
–
TILSYN MED A-KASSER OG KOMMUNER
Beskæftigelsesminister
Troels Lund Poulsen
Ved Stranden 8
1061 København K
Tilsynsrådet har på sit møde den 1. oktober 2018 behandlet vedlagte status for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med a-kasser og kommu-
ner for 1. halvår 2018.
Rådet har særligt noteret sig status for arbejdet i forbindelse med udmøntnin-
gen af
Det moderniserede rådighedstilsyn,
som er en del af den
”Trepartsaftale
om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-
ser”, der er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets
parter.
Det udviklingsarbejde, der består i bl.a. en benchmarking af ledige dagpenge-
modtageres jobsøgning fordelt på a-kasser nu, har medført, at der nu ligger en
offentligt tilgængelig opgørelse på STAR´s hjemmeside, der opdateres måned-
ligt. Rådet vil her pointere, at jobsøgningsopgørelserne skal anvendes til, at
a-kasserne kan følge op på røde smileyer og vil lægge vægt på, at statusrappor-
terne redegør for dette fremover.
Det er tilsvarende forventningerne, at det kommunale rådighedstilsyn vedrø-
rende jobparate kontanthjælpsmodtagere vil styrke jobcentrenes incitamenter til
at have fokus på de lediges registrering af jobsøgning. Rådet ser frem til offent-
liggørelsen.
Det er rådets opfattelse, at det er særdeles hensigtsmæssigt, at et tilsynsfokus
flyttes fra en vurdering af rådighed baseret på et smalt stikprøveudtag af sager
til en samlet overvågning af alle dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodta-
geres med fokus på de lediges registreringer i Jobloggen.
Rådet har også noteret sig, at STAR anvender benchmarkingen i den konkrete
tilsynsdialog med a-kasserne.
STAR vil løbende følge udviklingen i tallene og vil også gå i dialog med
kommuner med lav jobsøgning. Rådet har noteret sig, at de første resultater
herfra vil være tilgængelige ultimo 2018.
I 2017 trådte dagpengereformen i kraft. Reformen og lovændringerne sigter
mod at understøtte en digitaliseret sagsbehandling og kontrol med færrest mu-
lige manuelle processer i a-kasserne.
Njalsgade 72 A, 2300 København S