Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 220
Offentligt
2015099_0001.png
Sagsnr. 16-2939
Vores ref. mani
11. februar 2019
FH’s Sociale Velfærdsindeks
- SV25
NB: Da der kommer nye tal for ulighed (gini-koefficient), antal fattige, antal fattige børn,
selvmord og evt. langvarig sygdom i december og januar, vil tallene for disse fire indikatorer
blive ændret.
Helt overordnet viser indekset, at der er sket en forbedring af den sociale velfærd i perioden
2010 til 2017
1
. Forbedringen er i høj grad konjunkturdrevet, idet den faldende
arbejdsløshed forklarer en stor del af forbedringen.
Samtidig må det dog konstateres, at indekset også viser, at det ikke er lykkedes at få alle
med.
For så vidt angår indikatorerne:
aktivitetsbegrænsninger
langvarig sygdom
frygt for kriminalitet
indkomstulighed
økonomisk fattige
svært ved at få pengene til at slå til
svage sociale relationer
dårlige betalere og
børnefamilier uden beskæftigelse
er der sket en forværring.
Denne udvikling kan tyde på, at mens den sociale velfærd for ”den almindelige dansker” er
forbedret i perioden, så eksisterer der en restgruppe, der ikke har fået gavn af den
generelle økonomiske fremgang, men som i stedet har oplevet stigende utryghed, mere
isolation, dårligere helbred og dårligere økonomi.
En sådan polariseret udvikling risikerer at true sammenhængskraften, og man bør derfor
gøre alt hvad der er muligt for at bremse denne udvikling.
FH ønsker et samfund der er rigt, lige og trygt for alle. Dette kræver en vis grad af lighed
og en høj grad af sammenhængskraft.
1
Årstallet 2010 er valgt som baseline for udviklingen af pragmatiske grunde. Det ville være
interessant at kunne følge udviklingen endnu længere tilbage, men flere af indikatorerne
mangler observationer før 2010, og derfor vil indekset blive skævvredet, hvis der medtages
flere år før 2010. Valget af baseline har ikke nogen væsentlig betydning for udviklingen fra år
til år (dette er vist i rapportens bilag 3).
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
Baggrund
For år tilbage blev arbejdsløshedstallet offentliggjort hver uge som en indikator for ”hvordan vi
har det i Danmark”. I dag er det C25 (indeks for aktiekurserne), som offentliggøres dagligt
som en indikator for, hvor godt vi har det i Danmark.
Det er som om, at hvis pengene har det godt, så har befolkningen det også godt. Denne
præmis er FH ikke enig i. Den sociale velfærd afhænger af mange komplekse faktorer, der
ofte spiller sammen og indvirker på hinanden.
For at sætte socialpolitikken
højere på dagsordenen, og på den måde medvirke til FH’s mål om
et samfund, hvor vi er rige, lige og trygge, har FH fået udviklet et nyt indeks til måling af den
sociale velfærd i Danmark.
Indholdet i Det Sociale velfærdsindeks
–
SV25
Det sociale velfærdsindeks (SV25) måler temperaturen på de velfærdsmæssige og sociale
problemer i Danmark. SV25 omfatter 25 indikatorer, der dækker et bredt spektrum af sociale
og velfærdsmæssige problemer.
SV25 indeholder fire velfærdsområder:
Helbred
Tryghed
Beskæftigelse
Økonomiske ressourcer
og tre sociale områder:
Sociale konsekvenser
Socialt udsatte
Dårlige opvækstvilkår.
Det samlede sociale velfærdsindeks er en gennemsnitsberegning af disse syv områder, der
hver især er repræsenteret af tre-fire forskellige indikatorer. Alle de 25 indikatorer, kan ses i
bilag 1.
En stigning i SV25 er udtryk for en stigning i de velfærdsmæssige og sociale problemer, og et
fald i SV25 er udtryk for, at de samlede velfærdsmæssige og sociale problemer er blevet
mindre.
De enkelte sociale og velfærdsmæssige problemer kan stige eller falde uafhængigt af
hinanden, så det samlede sociale velfærdsindeks kan være udtryk for flere parallelle - og
potentielt modsatrettede - udviklinger.
I den bagvedliggende rapport findes et metodenotat, der redegør for de valg og overvejelser,
der er gjort i forhold til indeksberegning, og et teorinotat, der beskriver det teoretiske
grundlag for at vælge de 7 områder.
Ét krav for udvælgelsen af indikatorerne har været, at data skal være robuste, pålidelige og
skal offentliggøres med faste intervaller. Dette er en nødvendighed for at kunne danne et
meningsfuldt indeks. Dette krav gør, at nogle af de teoretisk optimale indikatorer har måtte
fravælges da datakvaliteten ikke har været tilstrækkelig.
Side 2 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
2015099_0003.png
Udviklingen i det sociale velfærdsindeks 2010-2017
Helt overordnet viser indekset, at der er sket en forbedring af den sociale velfærd frem til
2017. Forbedringen er i høj grad konjunkturdrevet, idet den faldende arbejdsløshed forklarer
en stor del af forbedringen.
Samtidig må det dog konstateres, at indekset også viser, at det ikke er lykkedes at få alle
med. For så vidt angår indikatorerne: aktivitetsbegrænsninger, langvarig sygdom, frygt for
kriminalitet, indkomstulighed, økonomisk fattige, svært ved at få pengene til at slå til, svage
sociale relationer, dårlige betalere og børnefamilier uden beskæftigelse er der sket en
forværring.
Da indekset er konstrueret som et ”problemindeks”, er stigende værdier et udtryk for stigende
problemer, dvs. et fald i indekset betyder et fald i antallet af problemer og derfor en stigning i
den sociale velfærd.
SV25 viser, at der har været en stigning i sociale og velfærdsmæssige problemer i årene 2010
til 2012.
Herefter vender udviklingen, så der frem til 2017 har været et fald i omfanget af problemer
inden for de syv områder. Fra 2016 til 2017 er den positive (dvs. nedadgående i indekset)
udvikling dog bremset, så vi i 2017 ikke ser den samme fremgang, som de foregående fire år.
Figur 1: SV25
–
indeks over udviklingen i de syv områder (2010=100)
104
102
100
98
96
94
92
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Egne beregninger
Anm: En stigende værdi repræsenterer en stigning i problemerne, dvs. et fald i den sociale velfærd, og omvendt
repræsenterer at fald en forbedring af den sociale velfærd.
Som nævnt er udviklingen i det samlede indeks bestemt af udviklingen inden for de fire
velfærdsområder og tre sociale områder, som igen er bestemt af 3-4 indikatorer inden for
hvert område.
Udviklingen inden for de syv sociale og velfærdsmæssige områder har ikke fulgtes ad. Det
fremgår af den følgende figur, der viser udviklingen inden for hvert enkelt af de syv områder.
Side 3 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
2015099_0004.png
Figur 2: indeks over udviklingen for hvert af de syv områder (2010=100)
130
120
110
100
90
80
70
2010
2011
2012
2013
Utryghed
Sociale konsekvenser
2014
2015
2016
2017
Helbredsproblemer
Økonomiske problemer
Dårlige opvækstvilkår
Arbejdsløshed
Socialt udsatte
Fra 2010 til 2012 skete der en kraftig, negativ udvikling i beskæftigelsesområdet og området
for økonomiske ressourcer, mens kun tryghedsområdet bevægede sig nævneværdigt i positiv
retning.
Fra 2013 vender udviklingen tydeligt på beskæftigelsesområdet, og også problemer inden for
områderne socialt udsatte og sociale konsekvenser bliver mindre. Det er især disse
forbedringer på beskæftigelsesområdet og de afledte virkninger på de sociale forhold, som
påvirker det sociale velfærdsindeks.
Der er dog også modsatrettede tendenser i denne periode. Det gælder udviklingen i
helbredsproblemer, som er negativ i perioden 2013-2015 og igen fra 2016 til 2017. Den
samme udvikling ser vi, hvad angår vilkårene for børnenes opvækstvilkår med stigning i
indekset fra 2014 til 2017, som udtryk for stigende problemer.
Hvad angår de økonomiske problemer, er der også et fald i problemerne fra 2014. Det dækker
over den fortsatte stigning i den økonomiske ulighed og antallet af fattige, som karakteriserer
hele perioden, men hvor befolkningens subjektive opfattelse af deres økonomiske ressourcer
fra 2013 og frem er, at en mindre del finder det svært eller meget svært at få pengene til at
slå til, og en større andel udtrykker, at de betaler eller ikke er bagud med deres regninger.
Disse subjektive opfattelser af velfærdsudviklingen påvirker faldet i indekset fra 2013.
Stagnationen i det samlede sociale velfærdsindeks fra 2016 til 2017 kan forklares ved
stigningen i problemer inden for helbred, tryghed og børns opvækstvilkår, men også at den
positive udvikling i de fire øvrige områder bliver mindre udtalt. Så på trods af en fortsat
fremgang i beskæftigelsessituationen, der kan have afsmittende effekter på antallet af socialt
udsatte og de sociale konsekvenser, så slår det ikke igennem i det samlede velfærdsindeks.
Hvert enkelt område er, som nævnt, repræsenteret ved 3-4 indikatorer, der tilsammen udgør
25 indikatorer. Udviklingen i hver enkelt indikator er beskrevet i rapportens bilag 1.
I rapportens bilag findes også optællingen af hhv. positive og negative indikatorer, der kan
anvendes som supplement til indeksudviklingen. Optællingen viser et tilsvarende billede af
udviklingen, med flere forværringer end forbedringer i perioden 2010-2012 og modsat fra
Side 4 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
2013 til 2017. Den viser dog også, at den forbedrede situation i 2016 er påvirket af relativt
kraftige fald i enkelte indikatorer i forhold, da der kun er et overtal af forbedringer i forhold til
forværringer på 1 indikator (se bilaget i rapporten).
Udviklingen fra 2016 til 2017
Udviklingen i den sociale velfærd har været nærmest uændret fra 2016 til 2017. Dette dækker
over en stigning i den sociale velfærd inden for hovedområderne:
Sociale konsekvenser
Socialt udsatte
Arbejdsløshed
Økonomiske problemer.
Og omvendt har der været et fald i velfærden (stigende problemer) inden for områderne:
Helbredsproblemer
Utryghed
Dårlige opvækstvilkår.
I det følgende fokuseres på udviklingen inden for de tre områder (helbredsproblemer,
utryghed og dårlige opvækstvilkår), hvor der har været en negativ udvikling i velfærden fra
2016 til 2017.
Helbredsproblemer
Blandt de tre indikatorer, som udgør velfærdsområdet helbredsproblemer, er det særligt
indikatoren aktivitetsbegrænsninger, som er forværret fra 2016 til 2017, og generelt har der
været en stigning siden 2010 i andelen af personer, der oplever aktivitetsbegrænsninger, jf.
figur 3.
Side 5 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
2015099_0006.png
Figur 3:
Indeksering af området ’helbredsproblemer’, 2010-2017
(2010=100)
125
120
115
110
105
100
95
90
85
80
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Helbredsproblemer i alt
Dårligt helbred
Aktivitetsbegrænsninger
Langvarig sygdom
Som det fremgår af figur 4 nedenfor, er det særligt de 45-54 årige, der
–
meget naturligt
–
oplever aktivitetsbegrænsninger.
I de kommende år vil folkepensionsalderen stige ganske kraftigt. I perioden 2019-2022 hæves
folkepensionsalderen fra de nuværende 65 år til 67 år, hvorefter folkepensionsalderen følger
udviklingen i levetiden via den særlige indekseringsmekanisme. Folketinget har således
allerede besluttet at hæve folkepensionsalderen til 68 år i 2030.
Stigningen i folkepensionsalderen er en stor udfordring for lønmodtagerne, der har udsigt til at
skulle blive mange flere år på arbejdsmarkedet, og det er særligt FH’s
medlemmer,
som ikke
vil kunne holde til at blive de krævede ekstra år på arbejdsmarkedet.
For eksempel viser analyser, at:
Ufaglærte har et større antal lægebesøg og højere medicinudgifter
Ufaglærte og faglærte lever færre år og har flere år med dårligt helbred
Ufaglærte og faglærte har et dårligere selvvurderet helbred
Side 6 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
2015099_0007.png
Figur 4 neden for viser, at andelen med aktivitetsbegrænsninger stiger med alderen.
Figur 4: Procentdel der de seneste 6 måneder været hæmmet i udførelse af
sædvanlige aktiviteter fordelt på aldersgrupper, 2017
40,0
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
16-24 år
25-34 år
35-44 år
45-54 år
55-64 år
Kilde: Eurostat (SILC)
At andelen med aktivitetsbegrænsninger blandt seniorerne er så høj, understreger vigtigheden
af, at der er mulighed for en værdig tilbagetrækning for de personer, der ikke kan holde til at
være længere tid på arbejdsmarkedet.
Den nuværende seniorførtidspensionsordning fungerer ikke efter hensigten idet kun små
1.000 personer er kommet på ordningen siden ordningens start i 2014. FH finder dette
problematisk. Derudover viser en LO-survey at kun ganske få seniorer kender til ordningen
2
.
Utryghed
Befolkningens utryghed er blevet større fra 2016 til 2017.
Stigningen dækker over en stigning i indikatoren ”frygt for kriminalitet” samt en øget utryghed
blandt de arbejdsløse.
Stigningen i indeksets utryghed blandt arbejdsløse skyldes, at kontanthjælpen og dagpengene
er blevet mindre relativt til lønmodtagere, jf. figur 5.
LO’s survey kan læses her:
https://lo.dk/wp-
content/uploads/2018/11/seniorfoertidspensionen-fungerer-ikke.pdf
2
Side 7 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
2015099_0008.png
Figur 5. Kompensationsgrader for dagpenge og kontanthjælp
62
60
58
56
54
52
50
dagpenge
2016
2017
kontanthjælp
Anm: (brutto)kompensationsgrader for dagpenge er beregnet som forholdet mellem dagpenge og årslønnen.
Kompensationsgraden for kontanthjælp tager udgangspunkt i rådighedsbeløbet for en kontanthjælpsfamilie,
der bor til leje og har to børn. Derfor kan niveauet for de to kompensationsgrader ikke sammenlignes.
Særligt hvad angår dagpengenes kompensationsgrad, skal det bemærkes, at hvis der
anlægges et længere tidsperspektiv er faldet i dagpengene endnu større, end det viste. Siden
midten af 90’erne er værdien af dagpengene,
i forhold til en gennemsnitlig løn for en LO-
arbejder, faldet fra 63 pct. til 54 pct. i 2018 (bruttokompensationsgraden), jf. figur 6. Det
svarer til et fald i dagpengene på 2.500 kr. om måneden eller 30.000 kr. om året.
I 2025 vil værdien af dagpengene være faldet til 50 pct. for en LO-arbejder.
Figur 6. Udvikling i dagpengenes kompensationsgrad for LO-arbejder
Pct.
80
75
70
65
60
55
50
45
40
Pct.
80
75
70
65
60
55
50
45
40
2004
2000
2002
1996
1998
2010
2012
2014
2016
2018
1994
2006
2008
Bruttokompens ations grad
Nettokompensationsgrad
2020
2022
2024
Side 8 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
2015099_0009.png
Dårlige opvækstvilkår
Fra 2016 til 2017 er der sket en stigning i antallet af børnefamilier med lav beskæftigelse,
ligesom indikatoren social arv i uddannelse er blevet ringere, jf. figur 7.
Figur 7. Børnefamilier med lav beskæftigelse og social arv i uddannelse
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Børn i fam. m lav besk
2016
2017
Social arv i uddannelse
Indikatoren
”Social
arv i uddannelse”
er defineret som: ”procentdel
af 25-årige, hvis forældre
har en grundskoleuddannelse som højst fuldførte uddannelse, som ikke har opnået en
ungdomsuddannelse”.
Andelen af 25 årige, hvis forældre har en grundskoleuddannelse som højst fuldførte
uddannelse, og som ikke har opnået en ungdomsuddannelse er steget fra 34 pct. til 34,7 pct. i
perioden fra 2016 til 2017.
At over en tredjedel af den nævnte population ikke får en højere uddannelse end deres
forældre tyder på, at der eksisterer forskellige strukturer i samfundet, der medvirker til at
fasholde den sociale arv.
Øvrige områder med fald i den sociale velfærd fra 2016 t il 2017
Som nævnt bestemmes det samlede indeks af udviklingen inden for de syv velfærdsområder.
Blandt de 4 velfærdsområder, hvor der er sket en forbedring, er der også sket et fald inden for
enkelte af indikatorerne på området. Årsagen til, at der alligevel er sket en forbedring inden
for det pågældende hovedvelfærdsområde, er, at faldet i den/de enkelte indikatorer ikke har
været tilstrækkeligt til at opveje den stigning, der har været i de øvrige indikatorer inden for
området.
Det gælder for følgende indikatorer, som alle viser en forværring af den sociale velfærd:
Bruttoledighed
Indkomstuligheden
Økonomisk fattige
Andelen, der er bagud med regningerne
Side 9 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
At der er sket en forværring i disse indikatorer understreger endnu en gang, at der eksisterer
en restgruppe, for hvem det ikke er lykkedes at få del i den generelle velfærdsforbedring i
Danmark.
Side 10 af 11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 220: Henvendelse af 11/2-19 fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om "Det Sociale Velfærdsindeks (SV25)
Bilag 1. De 25 indikatorer
Helbredsproblemer
Dårligt helbred
Aktivitetsbegrænsninger
Langvarig sygdom
Utryghed
Offer for kriminalitet
Frygt for kriminalitet
Økonomisk utryghed - dagpenge
Økonomisk utryghed - kontanthjælp
Arbejdsløshed
Bruttoledighed
Langtidsledighed
Ufrivillig deltid
Økonomiske problemer
Indkomstulighed
Økonomisk fattige
Svært at få pengene til at slå til
Bagud med regninger
Sociale konsekvenser
Svage sociale relationer
Selvmord
Udsættelse af lejemål
Dårlige betalere
Socialt udsatte
Langvarig passiv forsørgelse
Udsatte unge
Ingen 9. klasses eksamen
Ingen kompetencegivende uddannelse
Dårlige opvækstvilkår
Forældre uden beskæftigelse
Social arv i uddannelse
Børnefattigdom
Side 11 af 11