BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Brug af registrerede socialøkonomiske

virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

9. oktober 2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Indhold

Resume

Karakteristika ved socialøkonomiske virksomheder

Beskæftigelsesindsatsen i socialøkonomiske virksomheder

Hypoteser om virksomme mekanismer i virksomhedsindsatsen i registrerede

socialøkonomiske virksomheder

1.1

1.2

1.3

Indledning

Afgrænsning af socialøkonomiske virksomheder

Undersøgelsens formål

Metode og datagrundlag

Socialøkonomiske virksomheder

2.1

Hvor mange socialøkonomiske virksomheder er der?

2.2

Hvem er de registrerede socialøkonomiske virksomheder?

2.3

Kendetegn ved de registrerede socialøkonomiske virksomheder

2.4

Socialøkonomiske virksomheders involvering i den kommunale

beskæftigelsesindsats

2.5

Hvilke ydelser modtager borgere i beskæftigelsesforløb i socialøkonomiske

virksomheder?

3 Beskæftigelsesindsatsen i socialøkonomiske

virksomheder

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Overordnet om datagrundlaget

Centrale resultater fra surveys

Virksomhedernes samarbejde med jobcentret

Tilgang til arbejdet med mål og delmål for forløbet

Tilgang til borgerens arbejdsopgaver

Tilgang til den øvrige understøttelse af borgerens forløb

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Hypoteser om virksomme mekanismer

Kvalitativ analyse af borgerforløb i socialøkonomiske virksomheder

Fire hypoteser om virksomme mekanismer

Hypotese 1. Borgeren skal opleve tillid til sin kontaktperson

Hypotese 2. Borgeren skal mødes med fleksibilitet

Hypotese 3. Borgeren skal føle sig accepteret

Hypotese 4. Der skal være fokus på borgerens kompetencer og styrker

Bilag A. Metode til den kvantitative analyse

Datakilder

Tidsafgrænsning af populationen

Segmentering af registrerede socialøkonomiske virksomheder

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Resume

Denne undersøgelse har til formål at etablere viden om,

hvordan registrerede socialøkonomiske virksomheder indgår

og anvendes i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, her-

under særligt i den virksomhedsrettede indsats.

Socialøkonomiske virksomheder sælger i udgangspunktet varer og ydelser på lige fod med

ordinære virksomheder, men har et tydeligere socialt eller samfundsmæssigt formål med

virksomhedens drift

–

det kan for eksempel være at få flere udsatte borgere i arbejde, redu-

cere madspild, udvikle lokalsamfundet eller forbedre miljøet. De socialøkonomiske virksom-

heder bruger som hovedregel overskuddet på at støtte egne sociale formål eller bidrage til

sociale formål i det omgivende samfund.

Undersøgelsen afdækker, hvad der karakteriserer de socialøkonomiske virksomheder, som

kommunerne samarbejder med, og hvordan de socialøkonomiske virksomheder indgår i den

virksomhedsrettede indsats. Endelig undersøges det, om der kan identificeres særlige virk-

somme mekanismer i de socialøkonomiske virksomheders tilgang til arbejdet med udsatte

borgere, der understøtter borgernes progression.

Karakteristika ved socialøkonomiske virksomheder

Socialøkonomi er en ubeskyttet titel og mange virksomheder taler om socialøko-

nomi

–

registrerede

socialøkonomiske virksomheder er kun en lille delmængde

For at sikre et afgrænset og defineret analytisk grundlag for undersøgelsen er det i opdraget

for undersøgelsen fastlagt, at der tages udgangspunkt i virksomheder registreret i Erhvervs-

styrelsens database over socialøkonomiske virksomheder. I september 2017 udgjorde denne

pulje 234 registrerede socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomi som begreb og virk-

somheder med et socialøkonomisk fokus kan dog ses i et bredere perspektiv. Flere analyser

peger på, at der er væsentligt flere socialøkonomiske virksomheder end de registrerede. For

eksempel anslog Mandag Morgen i 2010, at der er godt 45.000 professionelt organiserede

socialøkonomiske virksomheder i Danmark. I et endnu bredere perspektiv kan ses på virk-

somheder, der anslås at have en CSR-strategi og dermed har fokus på at tage et socialt an-

svar. Det estimeres her, at dette kan gælde op imod 120.000 virksomheder i Danmark (40

procent af det samlede antal virksomheder), jf. nedenstående illustration

Virksomheder i Danmark og forskellige niveauer af socialt orienterede virksomheder

De registrerede socialøkonomiske virksomheder udgør således en begrænset del af den sam-

lede mængde virksomheder, der potentielt findes blandt socialt orienterede virksomheder,

men er valgt til undersøgelsen for at sikre et fast defineret grundlag for analysen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Blot halvdelen af de registrerede socialøkonomiske virksomheder (118 virksomhe-

der) har mere end �½ års levetid og ansatte i virksomheden

Dykkes yderligere ned i de 234 registrerede socialøkonomiske virksomheder viser analysen,

at mange af de registrerede socialøkonomiske virksomheder enten er under etablering (min-

dre end et halvt år gamle) eller er foreninger, enkeltmandsvirksomheder eller andre virk-

somheder uden ansatte. Frasorteres disse virksomheder, er der 118 registrerede socialøko-

nomiske virksomheder tilbage, der for det første har eksisteret i minimum et halvt år på un-

dersøgelsestidspunktet og for det andet enten har ansatte (ordinært eller i fleksjob) og/eller

borgere i beskæftigelsesforløb i form af løntilskud, virksomhedspraktik eller vejled-

ning/opkvalificering.

Segmentering af registrerede socialøkonomiske virksomheder efter alder og ansatte

Nej

KRITERIE 0:

Komplet liste

N=234

N=30

N=86

N=204

N=118

KRITERIE 1:

Mere end 6

mdrs. levetid

KRITERIE 2:

Ansatte og/eller

beskæftigelsesindsats

Kilde: Erhvervsstyrelsen (VIRK) og Registerdata

Mange af de etablerede socialøkonomiske virksomheder med ansatte lever af at

levere beskæftigelsesindsats til kommunerne som anden aktør

Analysen af de registrerede virksomheder viser endvidere, at en del af de registrerede social-

økonomiske virksomheder indgår som samarbejdspartner i den kommunale beskæftigelses-

rettede indsats. Primært med mange borgere i vejledning og opkvalificering, men også en del

borgere i virksomhedspraktik. Omfanget af vejledning og opkvalificering indikerer, at flere af

de registrerede socialøkonomiske virksomheder har beskæftigelsesindsats til kommunerne i

form af vejledning og opkvalificeringsforløb, som en væsentlig del af det erhvervsmæssige

grundlag. Det vil sige, at de fungerer som anden aktør i beskæftigelsesindsatsen.

Som det fremgår af nedenstående figur er halvdelen (48 pct.) af alle tilknyttede borgere i de

118 registrerede socialøkonomiske virksomheder med mere end 6 måneders levetid, tilknyt-

tet i en beskæftigelsesrettet indsat i form af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalifi-

cering. Lidt mindre end en tredjedel (29 pct.) er ordinært ansatte. Ses alene på den halvdel

af borgere, der er tilknyttet i en beskæftigelsesrettet indsats, er fire ud af fem borgere i vej-

ledning og opkvalificeringsforløb, mens en ud af fem er i virksomhedspraktik.

Fordeling af tilknyttede borgere i de 118 registrerede socialøkonomiske virksomheder med ansatte

og mere end �½ års levetid (Anden tilknytning dækker førtidspension, folkepension eller skånejob)

Anden tilknytning

14%

Ordinært ansatte

29%

Vejledning og

opkvalificering

38%

Løntilskud

Fleksjob

Virksomhedspraktik

10%

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Top-15 over registrerede socialøkonomiske virksomheder med en levetid på mere

end seks måneder med den største andel borgere i vejledning og opkvalificering

Samlet viser analysen således, dels at antallet af registrerede socialøkonomiske virksomhe-

der i absolut antal er relativt begrænset, dels anvendes de registrerede socialøkonomiske

virksomheder i vidt omfang direkte som leverandører af beskæftigelsesrettet indsats for

kommunerne.

Top-15 over registrerede socialøkonomiske virksomheder med en levetid på mere end seks måne-

der med den største andel borgere i vejledning og opkvalificering

Virksomhedsnavn (som

det fremgår af CVR)

Stiftelsesår

Antal tilknyttede

borgere i alt (ansat-

te, beskæftigelses-

forløb, førtids-

/folkepensionister

mv.)

Ordinært

ansatte

(inkl.

SU)

Ansatte i

fleksjob

Antal

borgere i

virksomheds-

praktik

Antal borgere i

vejledning og

opkvalificering

Andel af alle

tilknyttede i

vejledning og

opkvalificering

Socialøkonomisk

Presseforening

FONDEN NORDVIRK

Humanta ApS

SydhavnsCompagniet,

Settlementet i Kgs.

Enghave

INCITA

Havredal Gamle Skole

ApS RE-CYKEL

Daghøjskolen Syd-

vestjylland

FOKUS Folkeoplysning-

Daghøjskolen

CONTRA A/S

VÆKSTHUSET DEN

ERHVERVSDRIVENDE

FOND

Den selvejende institu-

tion Fontænehuset

Furesø

Hjemløsning ApS

2014

2013

2016

2003

1-3

79%

72%

71%

70%

1965

1996

2011

1986

2000

1992

621

1-3

223

540

465

1-3

119

422

1-3

139

329

274

68%

67%

64%

62%

61%

59%

2015

1-3

58%

2015

1-3

237

55%

53%

52%

Udviklingsfonden

2004

1-3

Værftet

DEN ERHVERVSDRI-

1964

460

1-3

VENDE FOND HANS

KNUDSEN INSTITUTTET

Kilde: Register over registrerede socialøkonomiske virksomheder, CVR, e-indkomst og DREAM

1) For virksomheder, der som en del af deres ydelser arbejder med placering af borgere i virksomhedspraktik, kan en af

borgerne være i virksomhedspraktik på andre virksomheder end den registrerede socialøkonomiske virksomheder

Note: Der er generelt meget få borgere i løntilskud i de registrerede socialøkonomiske virksomheder, hvorfor disse ikke

fremgår særskilt af tabellen.

Beskæftigelsesindsatsen i socialøkonomiske virksomheder

Kommunerne arbejder i begrænset omfang strategisk eller systematisk med brugen

af socialøkonomiske virksomheder

Blandt de 60 kommuner, der har besvaret surveyen, svarer 27 % (16 kommuner), at de har

en strategi for anvendelse af socialøkonomiske virksomheder. Af de 16 kommuner, der har

en strategi, er den i 4 kommuner konkret forankret i forvaltningen, mens der i de resterende

er tale en politisk strategi om brug af socialøkonomiske virksomheder. Også i det konkrete

samarbejde varierer det, hvorvidt jobcentrene er bevidste om, hvorvidt de anvender en ordi-

nær eller en socialøkonomisk virksomhed i den virksomhedsrettede indsats. 49 procent sva-

rer i meget høj eller høj grad, mens 28 procent svarer i nogen grad, og 23 procent svarer i

mindre grad eller slet ikke.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomiske virksomheder har et positivt brand i kommunerne på trods af

begrænset anvendelse til virksomhedsrettet indsats

De jobcentre, der har besvaret surveyen, vurderer generelt de socialøkonomiske virksomhe-

ders arbejde positivt på en række af de faktorer, som STARs opsamlinger af viden om pro-

gression i virksomhedsindsatsen peger på er vigtige. Særligt positivt vægtes, at virksomhe-

derne har forståelse for borgernes udfordringer og tilrettelægger forløb, der tager hensyn til

borgernes ressourcer og udfordringer (81 procent svarer i høj grad), og at de tager hensyn til

borgerens ønsker og behov (73 procent svarer i høj grad).

De registrerede socialøkonomiske virksomheder har således et positivt brand hos jobcentre-

ne, i forhold til hvad de kan bidrage med i den virksomhedsrettede indsats på trods af, at

anvendelsen af virksomhederne til virksomhedsrettet indsats er begrænset.

Hypoteser om virksomme mekanismer i virksomhedsindsatsen i registrerede soci-

aløkonomiske virksomheder

I den kvalitative forløbsanalyse undersøges det med udgangspunkt i faktiske borgerforløb,

hvor der opnået progression i form af beskæftigelse, ordinære timer eller et stigende timetal,

og om der kan identificeres hypoteser om virksomme mekanismer i de socialøkonomiske

virksomheders indsats for borgere i virksomhedsrettet indsats (fleksjob, løntilskud og virk-

somhedspraktik). Analysen baseres på 21 borgerforløb. I 18 af sagerne er der foretaget in-

terview med både borgere og fagpersoner, mens borgeren i tre af forløbene meldte fra, hvor-

for der i tre af sagerne alene er foretaget interview med fagpersonerne.

Med afsæt i forløbsanalyserne er der identificeret en række mulige hypoteser om virksomme

mekanismer, som ligger tæt op ad tidligere viden om virksomme mekanismer fra STARs op-

samlinger af viden om progression i den almindelige virksomhedsindsats, men også hypote-

ser om nye mekanismer, som mere specifikt knytter sig til, at forløbet har været i en social-

økonomisk virksomhed.

Mange fællestræk med tidligere identificerede virksomme mekanismer i virksom-

hedsindsatsen

Særligt den første hypotese omkring betydningen af tillid mellem borger og kontaktpersonen

i virksomheden lægger sig tæt op ad tidligere identificerede virksomme mekanismer. De tre

sidste hypoteser har ligeledes elementer af tidligere identificerede virksomme mekanismer

(for eksempel fleksibilitet i opgavetilrettelæggelsen, fokus på styrker og udpræget grad af

medindflydelse på opgaverne). Men disse virksomme mekanismer ser også ud til at kunne

forstærkes i de virksomhedsmiljøer, som de socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde. For

eksempel ved at borgerne oplever en udpræget grad af fleksibilitet, hvor arbejdstempo og

deadlines løbende og på daglig basis kan tilpasses den enkeltes muligheder, oplevelsen af at

mange andre har samme udfordringer som en selv, hvilket giver en større grad af accept og

understøtter, at virksomhederne, som en væsentlig del af deres måde at arbejde på, søger at

understøtte et særligt fællesskab. De fire hypoteser er beskrevet nærmere nedenfor.

Borgeren skal opleve tillid til sin kontaktperson

Hypotese 1 går på, at når borgeren opnår tillid til en kontaktperson i virksomheden, øges

chancerne for, at borgeren opnår progression. Borgerens tillid til kontaktpersonen styrker

virksomhedens mulighed for at tilpasse forløbet til borgerens behov og koordinere på vegne

af borgeren. Dette styrker muligheden for, at borgerne bliver i forløbet og oplever fremgang,

selvom de støder på udfordringer. Følgende tre punkter er centrale for, at borgerne oplever,

at de har etableret en tillidsfuld relation til deres kontaktperson i virksomheden:

1. Borgerne oplever, at kontaktpersonen er interesseret i borgerens samlede situation.

2. Borgerne oplever, at kontaktpersonen uopfordret gør dem opmærksomme på deres

støttebehov.

3. Borgeren oplever, at kontaktpersonen koordinerer med for eksempel jobcentret eller

borgerens nærmeste leder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Borgeren skal mødes med fleksibilitet

Hypotese 2 peger på, at når borgeren oplever stor fleksibilitet på arbejdspladsen, forøges

chancerne for, at borgeren opnår progression. Borgerne har stort behov for en fleksibel hver-

dag, hvor arbejdsopgaverne kan tilpasses deres ’dagsform’,

og hvor det ikke italesættes ne-

gativt, når for eksempel arbejdstid og arbejdsopgaver ændres. Dette bevirker, at borgeren

får ro til at fokusere på at arbejde med deres styrker og dermed opnår progression. Følgende

to elementer er centrale for, at borgeren oplever fleksibilitet:

1. Borgeren kan træffe beslutning om/ændre på sin arbejdstid og arbejdsopgaver, uden

at det påvirker virksomhedens produktion negativt.

2. Borgeren møder forståelse for ændrede planer med ingen/kort varsel.

Borgeren skal føle sig accepteret

Hypotese 3 viser, at når borgeren oplever, at føle sig accepteret, øges chancerne for progres-

sion. Borgerne beskriver en generel oplevelse af, at de på andre arbejdspladser/praktiksteder

har skilt sig ud og har haft vanskeligt ved at knytte sociale relationer. Når virksomheden

aktivt bidrager til, at medarbejderne accepterer hinanden, og der opstår et godt socialt miljø,

øges sandsynligheden for progression. Følgende to elementer er centrale for, at borgeren

føler sig accepteret:

1. Borgeren kan spejle sig i de øvrige medarbejdere og oplever, at det accepteres at

have særlige behov.

2. Virksomheden har fokus på, at medarbejderne har et godt sammenhold ved at hånd-

tere konflikter med det samme, og opfordrer medarbejderne til at løse opgaver

sammen.

Der skal være fokus på borgerens kompetencer og styrker

Endelig siger hypotese 4, at når borgerne oplever, at der er fokus på deres styrker og kom-

petencer, øges sandsynligheden for progression. Borgerne oplever, at der i løbet af deres

sygdoms-/ledighedsforløb gennemgående har været fokus på deres udfordringer. Denne

oplevelse står i kontrast til deres oplevelse i den socialøkonomiske virksomhed, hvor virk-

somhederne har vendt deres svagheder til styrker. Ved at fokusere på borgerens styrker og

kompetencer øges sandsynligheden for progression. Følgende tre elementer er centrale for,

at borgerne oplever fokus på deres styrker og kompetencer:

1. Virksomheden afdækker borgerens kompetencer i et afstemt tempo.

2. Virksomheden fokuserer og bygger videre på borgerens eksisterende styrker og

kompetencer.

3. Virksomheden lader borgeren have stor medindflydelse på arbejdsopgaverne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

1 Indledning

Denne undersøgelse har til formål at etablere viden om,

hvordan socialøkonomiske virksomheder indgår og anven-

des i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Undersøgel-

sen afdækker, hvad der karakteriserer de socialøkonomiske

virksomheder, som kommunerne samarbejder med, og

sætter særligt fokus på, hvordan de socialøkonomiske virk-

somheder indgår i den virksomhedsrettede indsats. Endelig

undersøges det, om der kan identificeres særlige virksom-

me mekanismer i de socialøkonomiske virksomheders til-

gang til arbejdet med udsatte borgere, der understøtter

borgernes progression.

Socialøkonomiske virksomheder sælger i udgangspunktet varer og ydelser på lige fod med

ordinære virksomheder, men har et tydeligere socialt eller samfundsmæssigt formål med

virksomhedens drift

–

det kan for eksempel være at få flere udsatte borgere i arbejde, redu-

cere madspild, udvikle lokalsamfundet eller forbedre miljøet. De socialøkonomiske virksom-

heder bruger som hovedregel overskuddet på at støtte egne sociale formål eller bidrage til

sociale formål i det omgivende samfund.

1.1 Afgrænsning af socialøkonomiske virksomheder

For at sikre et afgrænset og defineret analytisk grundlag for undersøgelsen tages udgangs-

punkt i virksomheder registreret i Erhvervsstyrelsens database over socialøkonomiske virk-

somheder. Virksomhederne registreres på baggrund af §5 i

Loven om registrerede socialøko-

nomiske virksomheder.

Af loven fremgår det, at en virksomhed skal opfylde fem kriterier for

at leve op til definitionen af en socialøkonomisk virksomhed:

Have et socialt formål

Have en væsentlig erhvervsdrift

Være uafhængig af det offentlige

Have en inddragende og ansvarlig ledelse

Have en social overskudshåndtering.

Erhvervsstyrelsen står for registreringen af socialøkonomiske virksomheder og kontrollerer

løbende, hvorvidt virksomhederne lever op til kravene for socialøkonomiske virksomheder.

1.2 Undersøgelsens formål

Denne undersøgelse har til formål at øge vidensniveauet om brugen af socialøkonomiske

virksomheder i den virksomhedsrettede del af beskæftigelsesindsatsen.

Overordnet er der fokus på, hvad der kendetegner socialøkonomiske virksomheder, og i hvil-

ket omfang de socialøkonomiske virksomheder indgår i den virksomhedsrettede beskæftigel-

sesindsats. For at komme nærmere en forståelse af dette, stilles der skarpt på, hvordan hen-

holdsvis jobcentrene og de socialøkonomiske virksomheder selv vurderer, at de benytter sig

af virksomme indsatser i beskæftigelsesindsatsen. Slutteligt fokuseres der på, om der kan

identificeres særlige virksomme mekanismer i en række borgerforløb i socialøkonomiske virk-

somheder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Undersøgelsen omfatter tre dele:

Del 1:

Et overblik over populationen af registrerede socialøkonomiske virksomheder, der

er relevante for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats. Herunder en beskrivelse

af de pågældende virksomheder og sammensætningen af de ansatte.

Del 2:

En analyse af, hvordan socialøkonomiske virksomheder bidrager til beskæftigel-

sesindsatsen med udgangspunkt i surveys til henholdsvis jobcentre og socialøkonomiske

virksomheder.

Del 3:

En kvalitativ forløbsanalyse af virksomme mekanismer i en række borgerforløb,

hvor der er skabt progression som følge af et forløb i en socialøkonomisk virksomhed.

1.3 Metode og datagrundlag

Undersøgelsen benytter sig af både kvantitative og kvalitative data. Hensigten med at kom-

binere disse forskellige datakilder er at komme rundt om de socialøkonomiske virksomheder

og opnå en forståelse af både deres generelle virke og deres bidrag til beskæftigelsesindsat-

sen.

Det kvantitative datagrundlag består af relevante CVR-numre og tilhørende grundlæggende

virksomhedsdata fra Erhvervsstyrelsens database over registrerede socialøkonomiske virk-

somheder samt registerdata på CPR-niveau rekvireret fra Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, herunder de fulde registre fra DREAM, plandata og eIndkomst. Derudover er

der foretaget to forskellige spørgeskemaundersøgelser:



En spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets jobcentre

En spørgeskemaundersøgelse blandt socialøkonomiske virksomheder, der er registre-

ret i Erhvervsstyrelsens database over socialøkonomiske virksomheder.

Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført i november 2017. Der er foretaget to runder af

påmindelser om besvarelser til alle respondenter for at opnå den bedste mulige svarprocent.

Nedenstående tabel viser svarprocenten for de to spørgeskemaundersøgelser.

Survey

Jobcentre

Socialøkonomiske virksomheder

Besvarelser

63 %

(60 jobcentre)

31 %

(63 virksomheder)

Ved at benytte os af registerdata til de beskrivende dele af analysen af socialøkonomiske

virksomheder opnås et solidt og validt grundlag for denne del af analysen. Analyserne, af

hvordan de socialøkonomiske virksomheder bidrager til beskæftigelsesindsatsen, baseres

derimod overvejende på surveydata. Som det fremgår af ovenstående tabel, er datagrundla-

get her begrænset og analysen derfor tilsvarende mere usikker. Datagrundlaget giver dog

mulighed for at give en række indikationer på, hvor de socialøkonomiske virksomheder selv

vurderer særligt at kunne bidrage til beskæftigelsesindsatsen, samt 60 jobcentres vurdering

af samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

2 Socialøkonomiske

virksomheder

Dette kapitel har til formål at afdække karakteristika ved de

registrerede socialøkonomiske virksomheder og de borgere,

som de beskæftiger.

2.1 Hvor mange socialøkonomiske virksomheder er der?

Som nævnt i indledningen undersøges der i denne analyse virksomheder, som er registreret i

Erhvervsstyrelsens database over socialøkonomiske virksomheder, og som dermed lever op

til en række særlige krav. I september 2017 udgjorde denne pulje 234 registrerede social-

økonomiske virksomheder.

Socialøkonomi som begreb og virksomheder med et socialøkonomisk fokus kan dog ses i et

bredere perspektiv. Flere analyser peger på, at der er flere socialøkonomiske virksomheder

end de registrerede. Og at der også er en stor gruppe af virksomheder med et socialt formål,

som kan være relevante for beskæftigelsesindsatsen. I 2010 anslog Mandag Morgen, at der

er godt 45.000 professionelt organiserede socialøkonomiske virksomheder i Danmark

, men

der kan også anlægges et endnu bredere perspektiv ved at omfatte virksomheder, der anslås

at have en CSR-strategi og dermed har fokus på at tage et socialt ansvar. Det estimeres her,

at dette gælder godt 120.000 virksomheder i Danmark (40 procent af det samlede antal virk-

somheder). Det samlede antal virksomheder i Danmark og de forskellige eksempler på opgø-

relser af socialt orienterede virksomheder er illustreret i nedenstående figur 1.

Figur 1. Virksomheder i Danmark og forskellige niveauer af socialt orienterede virksomheder

Kilde: Deloitte Consulting.

De registrerede socialøkonomiske virksomheder udgør således en begrænset del af den sam-

lede mængde virksomheder, der potentielt findes blandt socialt orienterede virksomheder,

men er valgt til undersøgelsen for at sikre et fast defineret grundlag for analysen.

Mandag Morgen definerer en socialøkonomisk iværksætter eller virksomhed med følgende karakteristi-

ka: 1) socialt, miljømæssigt eller sundhedsmæssigt formål

–

det vil sige, forbedrer samfundsmæssige

forhold og skaber social værdi 2) Innovativ

–

det vil sige, arbejder med nye produkter, services eller

processer, 3) Professionelt organiserede

–

det vil sige, ikke udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft,

4) Privat eller kollektivt ejet

–

altså ikke offentligt ejet, 5) Not-for-profit

–

det vil sige, geninvesterer

eventuelt overskud for at fremme sociale formål.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

2.2 Hvem er de registrerede socialøkonomiske virksomheder?

En del af de 234 registrerede socialøkonomiske virksomheder er foreninger, fonde mv. End-

videre er der en del af de registrerede socialøkonomiske virksomheder under etablering,

hvorfor det på dette tidlige tidspunkt i deres levetid ikke er muligt at analysere deres involve-

ring på baggrund af registerdata. For at kunne vurdere de registrerede socialøkonomiske

virksomheders involvering i den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, søger analysen

derfor i dette første trin at udsøge registrerede socialøkonomiske virksomheder, der har en

produktion, som kan sammenlignes med ordinære virksomheder, og hvis involvering i den

beskæftigelsesrettede indsats kan belyses via registerdata.

Dette gøres ved at undersøge, hvor mange virksomheder der for det første har eksisteret i

minimum seks måneder på undersøgelsestidspunktet (kriterie 1), og dernæst, hvor mange af

de registrerede socialøkonomiske virksomheder, der har enten ansatte (ordinært eller i fleks-

job) og/eller borgere tilknyttet i løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning/

opkvalificering (kriterie 2)

På baggrund af disse to kriterier fås en segmentering af de registrerede socialøkonomiske

virksomheder, som illustreret i Figur 2. I alt har 118 af de registrerede socialøkonomiske

virksomheder således eksisteret i mere end seks måneder og har ansatte eller borgere i be-

skæftigelsesforløb.

Figur 2. Analysegrundlag

–

segmentering af registrerede socialøkonomiske virksomheder, Trin 1-4

Nej

KRITERIE 0:

Komplet liste

N=234

N=30

N=86

N=204

N=118

KRITERIE 1:

Mere end 6

mdrs. levetid

KRITERIE 2:

Ansatte og/eller

beskæftigelsesindsats

Kilde: Erhvervsstyrelsen (VIRK) og Registerdata

2.3 Kendetegn ved de registrerede socialøkonomiske virksomheder

Geografisk har Københavns Kommune langt den største del af de registrerede socialøkonomi-

ske virksomheder med mere end seks måneders levetid og ansatte i virksomheden. 41 af de

118 virksomheder er placeret i Københavns Kommune. Aarhus og Høje-Taastrup kommuner

er de kommuner med næst flest registrerede socialøkonomiske virksomheder med henholds-

vis 13 og 8 virksomheder.

Tabel 1. Geografisk tilhørsforhold for de registrerede socialøkonomiske virksomheder med mere

end seks måneders levetid og ansatte

Kommune

Københavns Kommune

Aarhus Kommune

Høje-Taastrup Kommune

Antal registrerede socialøkonomiske

virksomheder med mere end seks

måneders levetid og ansatte

Registrerede socialøkonomiske virksomheder, som ikke har ansatte (for eksempel visse typer forenin-

ger eller enkeltmandsvirksomheder uden ansatte), men som har borgere i beskæftigelsesforløb, er med-

taget.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Herning Kommune

Jammerbugt Kommune

Ballerup Kommune

Bornholm Kommune

Brønderslev Kommune

Odense Kommune

Slagelse Kommune

Aalborg Kommune

Esbjerg Kommune

Horsens Kommune

Kolding Kommune

Randers Kommune

Ringsted Kommune

Silkeborg Kommune

Ærø Kommune

Billund Kommune

Dragør Kommune

Frederiksberg Kommune

Gentofte Kommune

Helsingør Kommune

Holbæk Kommune

Holstebro Kommune

Mariagerfjord Kommune

Nyborg Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Skanderborg Kommune

Svendborg Kommune

Vesthimmerlands Kommune

Vordingborg Kommune

I alt

118

Kilde: Register over registrerede socialøkonomiske virksomheder, CVR, e-indkomst og DREAM.

De 118 socialøkonomiske virksomheder består af en række forskellige virksomhedstyper med

aktiviteter og brancher, der spænder bredt. De største grupper er indenfor foreninger og

fonde med sociale og velgørende formål (12 procent), undervisning (10 procent), sociale

foranstaltninger (10 procent), andre organisationer og foreninger (8 procent) og revalide-

ringsinstitutioner (7 procent). Disse fem branchekoder udgør således lige knap halvdelen af

de 118 virksomheder.

Tabel 2. Registrerede socialøkonomiske virksomheder med en levetid på mere end seks måneder

og ansatte fordelt på branche

Brancher

Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål

Anden undervisning

Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold

Andre organisationer og foreninger

Antal virk-

somheder

Andel virk-

somheder

12%

10%

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Revalideringsinstitutioner

Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap

Kombinerede administrationsserviceydelser

Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse

Anden restaurationsvirksomhed

Andre former for institutionsophold

Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

Arbejdsformidlingskontorer

Detailhandel med andre varer via internet

Hoteller

Købmænd og døgnkiosker

Plejehjem

Specialskoler for handicappede

Tv-virksomhed

Vikarbureauer

Øvrige brancher (31 forskellige brancher med en virksomhed per branche)

I alt

Kilde: Register over registrerede socialøkonomiske virksomheder, CVR, e-indkomst og DREAM.

118

26%

100%

2.4

Socialøkonomiske virksomheders involvering i den kommunale beskæftigel-

sesindsats

Analysen af de registrerede virksomheder viser, at en del af de registrerede socialøkonomi-

ske virksomheder indgår som en tæt partner i den kommunale beskæftigelsesrettede indsats.

Dels med mange borgere i særligt vejledning og opkvalificering, men også en del borgere i

virksomhedspraktik. Omfanget af vejledning og opkvalificering indikerer dog, at flere af de

registrerede socialøkonomiske virksomheder i et vist omfang har beskæftigelsesindsats til

kommunerne i form af vejledning og opkvalificeringsforløb, som en væsentlig del af det er-

hvervsmæssige grundlag. Det vil sige, at de fungerer som anden aktør i beskæftigelsesind-

satsen.

Som det fremgår af nedenstående figurer 4a og 4b, så er der dog andelsmæssigt lidt flere

registrerede socialøkonomiske virksomheder, der har borgere i virksomhedspraktik, end virk-

somheder, der har borgere i vejledning og opkvalificering. 58 procent af de 118 registrerede

socialøkonomiske virksomheder har borgere i virksomhedspraktik, mens lige under halvdelen

(48 procent) har borgere i vejlednings- og opkvalificeringsforløb.

Ses der derimod på antallet af borgere i beskæftigelsesrettede forløb i de registrerede social-

økonomiske virksomheder er langt størstedelen i vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Fire

ud af fem borgere i beskæftigelsesrettede forløb i de socialøkonomiske virksomheder er i

vejledning og opkvalificeringsforløb, mens en ud af fem er i virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Figur 3. Registrerede socialøkonomiske virksomheders involvering i beskæftigelsesindsatsen

(n=118 virksomheder)

(a) Antal virksomheder med borgere fordelt på forløbstype (virksomheder kan tælle flere gange)

120

100

Antal virksomheder

Antal borgere

(b) Antal borgere i virksomhederne fordelt på forløbstype

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Kilde: Registerdata.

Note: Anden tilknytning dækker over alle borgere, der er tilknyttet virksomheden, men som ikke er

ordinært ansatte (uden støtte eller på SU), ansatte i fleksjob, borgere i virksomhedspraktik, løntil-

skud eller i vejledning- og opkvalificering. Disse borgere er typisk på førtidspension, folkepension

eller i skånejob (førtidspensionister i støttet beskæftigelse).

Af de 118 virksomheder defineret ovenfor udgør antallet af borgere i vejledning og opkvalifi-

cering mere end 10 procent af alle tilknyttede borgere i 48 virksomheder. Tilsvarende udgør

antallet af virksomheder, hvor antallet af borgere i vejledning og opkvalificering udgør min-

dre end 10 procent af alle tilknyttede borgere i virksomheden, 70 virksomheder. I 41 virk-

somheder er det mere end 20 procent, mens det i 32 virksomheder er mere end 30 procent

af de tilknyttede borgere, der er i vejledning og opkvalificering.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Af nedenstående tabel fremgår den fulde liste af socialøkonomiske virksomheder med en

levetid på mere end seks måneder. Tabellen er sorteret efter andelen i vejledning og opkvali-

ficering ud af de tilknyttede borgere i virksomheden. Tabellen er baseret på oplysninger fra

CVR-registret samt oplysninger fra DREAM og eIndkomst om tilknyttede borgere. Det vil sige

både borgere i ordinær ansættelse, ansatte i fleksjob eller på SU, og borgere i vejledning og

opkvalificering samt i virksomhedspraktik eller løntilskud.

Tabel 3. Registrerede socialøkonomiske virksomheder med en levetid på mere end seks måneder

(sorteret efter antal borgere i vejledning og opkvalificering)

Virksomhedsnavn (som

det fremgår af CVR)

Stiftelsesår

Antal tilknyttede

borgere i alt (ansat-

te, beskæftigelses-

forløb, førtids-

/folkepensionister

mv.)

Ordinært

ansatte

(inkl.

SU)

Ansatte i

fleksjob

Antal

borgere i

virksomheds-

praktik

Antal borgere i

vejledning og

opkvalificering

Andel af alle

tilknyttede i

vejledning og

opkvalificering

Socialøkonomisk

Presseforening

FONDEN NORDVIRK

Humanta ApS

SydhavnsCompagniet,

Settlementet i Kgs.

Enghave

INCITA

Havredal Gamle Skole

ApS RE-CYKEL

Daghøjskolen Syd-

vestjylland

FOKUS Folkeoplysning-

Daghøjskolen

CONTRA A/S

VÆKSTHUSET DEN

ERHVERVSDRIVENDE

FOND

Den selvejende institu-

tion Fontænehuset

Furesø

Hjemløsning ApS

Udviklingsfonden

Værftet

DEN ERHVERVSDRI-

VENDE FOND HANS

KNUDSEN INSTITUTTET

CAFE FRIDA ApS

Carlos'Kitsch'en IVS

VIRKSOMHEDSPORTEN

A/S

SUPERWERK A/S

FORENINGEN KULTUR-

GYNGEN

AKTIVINDSATS ApS

DEN ERHVERVSDRI-

VENDE FOND MAGLEBY

SKOLECENTER

FONDEN GRANTOFTE-

GAARD

Fonden Settlementet

på Vesterbro

Skiftesporet ApS

Den Selvejende Institu-

tion Erhvervsskolen

Vestjylland

special minds ApS

POPPELGÅRDENS

PRAKTISKE JORD-

2014

2013

2016

2003

1-3

79%

72%

71%

70%

1965

1996

2011

1986

2000

1992

621

1-3

223

540

465

1-3

119

422

1-3

139

329

274

68%

67%

64%

62%

61%

59%

2015

1-3

58%

2015

2004

1964

460

1-3

237

55%

53%

52%

2014

2015

2012

2008

1987

2012

1999

214

1-3

105

50%

49%

48%

47%

46%

2001

1999

2015

2009

125

1-3

44%

43%

41%

2009

2011

158

1-3

41%

40%

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedsnavn (som

det fremgår af CVR)

Stiftelsesår

Antal tilknyttede

borgere i alt (ansat-

te, beskæftigelses-

forløb, førtids-

/folkepensionister

mv.)

244

Ordinært

ansatte

(inkl.

SU)

Ansatte i

fleksjob

Antal

borgere i

virksomheds-

praktik

Antal borgere i

vejledning og

opkvalificering

Andel af alle

tilknyttede i

vejledning og

opkvalificering

BRUGSSKOLE A/S

Huset Venture

Midtjylland

DEN SELVEJENDE IN-

STITUTION "FONDEN

NØRRE VESTERSKOV"

CASA ROSSO ApS

HJORTDAL KØB-

MANDSHANDEL

A.M.B.A.

Foreningen Sct. Hans

Have

Indvandrer Kvindecen-

tret

Dagtilbuddet Kilden

GAIA Akademi

FONDEN UNGES UD-

DANNELSESCENTER,

STU - SÆRLIGT TIL-

RETTELAGT UNGDOMS-

UDDANNELSE

GLAD FONDEN

Københavns Bybi

Forening

DROP UD ApS

LIVa - Forening mod

skadevirkninger af

prostitution

CAFE PARASOLLEN

VIBY

SUMAK F.M.B.A.

MØLTRUP OPTAGEL-

SESHJEM

Fonden Hedehuset

Huset Venture -

Danmark

Huset Venture

Nordjylland

Aktiv Integration ApS

SKELHØJE KØBMANDS-

GAARD ApS

Institut for Telemarke-

ting ApS

DEN ERHVERVSDRI-

VENDE FOND BLINDES

ARBEJDE

WØ. ApS

C:NTACT-FONDEN

STERK ApS

RÅD OG DÅD SMBA

DEN SOCIALE UDVIK-

LINGSFOND

Dorthe Mariehjemmet

Hertha Bofællesskaber

og Værksted

Filskov Friplejehjem

Velling Koller S/I

AFUK'S Produktions-

skole

FONDEN KØBENHAVNS

1999

2001

104

1-3

39%

38%

2010

2012

1-3

35%

33%

2014

1983

2008

2013

2007

1-3

33%

29%

28%

2003

2010

2014

2011

180

1-3

28%

25%

20%

1994

2015

1964

1984

2008

2007

2000

2014

2016

142

1-3

18%

15%

14%

12%

11%

1984

2016

2006

2014

2006

1999

1976

2013

2009

2013

2003

2007

139

149

121

136

1-3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedsnavn (som

det fremgår af CVR)

Stiftelsesår

Antal tilknyttede

borgere i alt (ansat-

te, beskæftigelses-

forløb, førtids-

/folkepensionister

mv.)

Ordinært

ansatte

(inkl.

SU)

Ansatte i

fleksjob

Antal

borgere i

virksomheds-

praktik

Antal borgere i

vejledning og

opkvalificering

Andel af alle

tilknyttede i

vejledning og

opkvalificering

MADHUS

MUSHOLMFONDEN

Stiftelsen Købmands-

gården

BYGGEFIRMAET LOGIK

& CO. ApS

Foreningen FRAK

SKOVSGÅRD HOTEL

DSI Rosenbedet Brande

KÆRBYGÅRD ApS

ChangeMakers

Tella Consultants IVS

fødevareBanken

Cafè Parasollen Aalborg

Center for Digital

Pædagogik S/I

SOCIALØKONOMISK

CYKELKOMPAGNI ApS

Høje-Tåstrup Miljø- og

EnergiCenter

DeltagerDanmark ApS

FORENINGEN HUS

FORBI

FAIRTRADE MÆRKET

DANMARK FONDEN

FONDEN BORNHOLMS

MIDDELALDERCENTER

Allan Severinsen I/S

Fonden Morgencafé for

Hjemløse

ANTV, Anerkendende tv

Den lille virksomhed

ApS

Den Socialøkonomiske

Virksomhed Den Gamle

Smedje i Saltum ApS

NORDISK FOND FOR

MILJØ OG UDVIKLING

Urd & Co ApS

BEVAR IVS

YESCPH CO. IVS

Gallo Gartneriet

BISTAD

GENVIRK IVS

GALLO-HUSET

Fri Bogholderi S/I

BIBIANA_Danmark

FRYSHUSET DENMARK

ApS

Fonden Comeback

Industries

Social Invest IVS

Rub & Stub Group ApS

1999

1983

2001

2015

1999

2014

2013

2011

2015

2009

1989

2016

2012

1995

2015

1997

1999

1996

2009

2014

1992

2016

1-3

2015

1999

2016

2015

2016

1990

2012

2014

1997

2013

2011

2015

2016

1-3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedsnavn (som

det fremgår af CVR)

Stiftelsesår

Antal tilknyttede

borgere i alt (ansat-

te, beskæftigelses-

forløb, førtids-

/folkepensionister

mv.)

1-3

Ordinært

ansatte

(inkl.

SU)

Ansatte i

fleksjob

Antal

borgere i

virksomheds-

praktik

Antal borgere i

vejledning og

opkvalificering

Andel af alle

tilknyttede i

vejledning og

opkvalificering

Comeback Cleaning IVS

Fonden Filmtalent

Det Sociale Vaskeri ApS

Godt i Gang IVS

Mentalt Sundhedscen-

ter IVS

Fonden De Åbne Rum

SIVIL IVS

Fase2 ApS

YOUNG GLOBAL PIO-

NEERS ApS

Dansk Røde Kors Høje-

Taastrup Afd.

DANSKSIMULATOREN

ApS

UPDESIGN ApS

Den erhvervsdrivende

Fond Det Levende

Køkken

On Time Transport IVS

At danse med livet ApS

Bøje Falsig IVS

Andelsforening Nørre-

bro daghøjskole

a.m.b.a

Dansk overskudslager

Holbæk Sprog Integra-

tion Kulturc.

2016

2015

2016

2015

2013

2016

2017

2014

1995

2012

2014

1-3

2014

2016

2015

2016

1-3

2016

1999

1-3

Kilde: Register over registrerede socialøkonomiske virksomheder, CVR, e-indkomst og DREAM

Note: Der er generelt meget få borgere i løntilskud i de registrerede socialøkonomiske virksomheder,

hvorfor disse ikke fremgår særskilt af tabellen.

1) For virksomheder, der som en del af deres ydelser arbejder med placering af borgere i virksomheds-

praktik, kan en af borgerne være i virksomhedspraktik på andre virksomheder end den registrerede

socialøkonomiske virksomheder

Hvilke ydelser modtager borgere i beskæftigelsesforløb i socialøkonomiske

virksomheder?

I nedenstående figur 5 (a) og (b) zoomes der yderligere ind på borgerne i virksomhedsrette-

de forløb eller i vejledning og opkvalificering i henholdsvis (a) registrerede socialøkonomiske

virksomheder og i (b) ordinære virksomheder. For hver af virksomhedsgrupperne vises,

hvorvidt borgerne i disse forløb modtager henholdsvis kontanthjælp, dagpenge/sygedag-

penge, er i ressourceforløb eller modtager øvrige ydelser. De øvrige ydelser dækker primært

over borgere, der er i jobafklaring, revalidering, modtager ledigheds- eller integrationsydelse.

Som det fremgår af figurerne, er en større andel af borgerne i vejledning og opkvalificering

samt i virksomhedspraktik i de socialøkonomiske virksomheder i ressourceforløb (i gennem-

snit 27 procent af borgerne) sammenholdt med de ordinære virksomheder, hvor en væsentlig

mindre andel af borgerne i vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik er i ressour-

ceforløb (8 procent af borgerne).

2.5

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Figur 4.

(a). Virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats kombineret med social ydelse, socialøkonomiske

virksomheder (n=118 virksomheder, 2.841 observationer)

I alt

Løntilskud

Vejledning- og

opkvalificering

Virksomheds-

praktik

27%

25%

33%

20%

41%

65%

46%

23%

40%

16%

60%

Kontanthjælp

14%

18%

10%

100%

n=2.841

100%

n=20

100%

n=2.243

100%

n=578

100%

Andre

13%

15%

28%

80%

Dagpenge

Ressourceforløb

(b). Virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats kombineret med social ydelse, ordinære virksom-

heder (n=152.671 virksomheder, 85.861 observationer)

I alt

Løntilskud

Vejledning- og

opkvalificering

Virksomheds-

praktik

34%

10%

42%

27%

56%

22%

10%

100%

n=85.861

100%

n=5.084

100%

n=46.084

100%

n=34.693

100%

Andre

49%

35%

20%

40%

26%

60%

25%

32%

80%

16%

Ressourceforløb

Kontanthjælp

Dagpenge

Kilde: Registerdata (Plandata, eIndkomst, DREAM-data).

Note: Anden tilknytning dækker over borgere i jobafklaring, revalidering, på ledighedsydelse eller

jobklar integrationsydelse.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

3 Beskæftigelsesindsatsen i

socialøkonomiske virksomheder

På baggrund af surveybesvarelser gives der i dette kapitel

et billede af, hvordan kommunerne og de registrerede

socialøkonomiske virksomheder vurderer samarbejdet om

beskæftigelsesindsatsen, og hvordan de socialøkonomiske

virksomheder vurderer tilgangen til borgerne.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har de seneste år indsamlet viden om, hvad der

på tværs af indsatstyper bidrager til, at borgere opnår progression i et virksomhedsrettet

forløb i retning af ordinære timer og beskæftigelse. Progression i virksomhedsforløbet kan for

eksempel være ordinære timer, fleksjob, eller progression i timetal. I denne undersøgelse er

de socialøkonomiske virksomheder blevet spurgt til, hvordan de selv oplever at arbejde med

de forskellige progressionsfaktorer. De progressionsfaktorer, der er spurgt til, er udvalgt, så

de relaterer sig til indsatsen og det daglige arbejde med borgeren i den socialøkonomiske

virksomhed og ikke til for eksempel jobcentrets arbejde. Kapitlet er bygget op med fire af-

snit, der hver især medvirker til at belyse, hvordan jobcentrene og de socialøkonomiske virk-

somheder selv oplever at bidrage til beskæftigelsesindsatsen:

1. Virksomhedernes samarbejde med jobcentret

2. Tilgang til arbejdet med mål og delmål for forløbet

3. Tilgang til borgerens arbejdsopgaver

Tilgang til den øvrige understøttelse af borgerens forløb

3.1 Overordnet om datagrundlaget

I surveyanalysen er der set på, dels hvordan kommunerne oplever brugen af socialøkonomi-

ske virksomheder i den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, samt hvordan de social-

økonomiske virksomheder selv oplever at kunne bidrage til indsatsen i forbindelse med virk-

somhedsrettede tilbud. Som det fremgår af del 1, er erfaringerne med virksomhedsindsatsen

i socialøkonomiske virksomheder begrænset. Dette kan være medvirkende til, at der er rela-

tivt få respondenter i de gennemførte surveys, hvorfor svarene fra surveys alene er indikati-

ve i forhold til de jobcentre, socialøkonomiske virksomheder og borgere, der har erfaringer

med virksomhedsindsats i socialøkonomiske virksomheder:



60 jobcentre har svaret, hvoraf 32 svarer, at de har haft borgere i løntilskud eller

virksomhedspraktik indenfor det seneste år, og 16 svarer, at de har en strategi for

brugen af socialøkonomiske virksomheder.

63 socialøkonomiske virksomheder har svaret, hvoraf 11 aktuelt har borgere i løntil-

skud, 23 har borgere i virksomhedspraktik, og 24 har borgere i fleksjob (den samme

virksomhed kan således tælle med op til tre gange.



3.2 Centrale resultater fra surveys

Blandt de kommuner, der har besvaret surveyen, er de væsentligste resultater, at hver fjer-

de har en egentlig strategi for anvendelse af socialøkonomiske virksomheder. Af de få kom-

muner, der har en strategi, er den i hvert fjerde af tilfældene forankret i forvaltningen, mens

den i tre ud af fire er politisk vedtaget. Også i det konkrete samarbejde varierer det, hvorvidt

jobcentrene er bevidste om, hvorvidt de anvender en ordinær eller en socialøkonomisk virk-

somhed i den virksomhedsrettede indsats. 49 procent svarer i meget høj eller høj grad, mens

28 procent svarer i nogen grad, og 23 procent svarer i mindre grad eller slet ikke.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

De jobcentre og de socialøkonomiske virksomheder, der har besvaret spørgsmålene, vurde-

rer generelt de socialøkonomiske virksomheders arbejde positivt på en række af de faktorer,

som STARs opsamlinger af viden om progression i virksomhedsindsatsen peger på er vigtige.

Særligt positivt vægtes, at virksomhederne har forståelse for borgernes udfordringer og til-

rettelægger forløb, der tager hensyn til borgernes ressourcer og udfordringer (81 af jobcen-

terbesvarelserne siger i høj grad), og at de tager hensyn til borgerens ønsker og behov (73

procent svarer i høj grad). De socialøkonomiske virksomheder lægger særlig vægt på, at de

tilrettelægger arbejdsopgaver med hensyn til borgerens evner og kompetencer (85 procent

svarer i høj grad) og borgerens funktionsnedsættelse (74 procent svarer i høj grad), samt at

formålet med forløbet er kendt af alle parter, og at de løbende taler med borgeren om sam-

menhængen mellem arbejdsopgaver, formål og delmål (70 procent svarer i høj grad). Endvi-

dere angiver 79 procent af de socialøkonomiske virksomheder, at de oplever, at det efter

aftale med jobcentret i nogle forløb er muligt at opjustere timetallet for virksomhedspraktik-

ken eller løntilskuddet.

Samlet vurderer Deloitte, at resultaterne af den kvantitative deskriptive analyse samt analy-

sen af surveys indikerer, at de registrerede socialøkonomiske virksomheder anvendes i be-

grænset omfang i forbindelse med virksomhedsrettet indsats, og at jobcentrene ikke syste-

matisk har en strategi for eller er bevidste om, hvornår der samarbejdes med en socialøko-

nomisk eller en ordinær virksomhed. Samtidig vurderer Deloitte dog, at de socialøkonomiske

virksomheder har et positivt brand hos jobcentrene, i forhold til hvad de kan bidrage med i

den virksomhedsrettede indsats.

I det følgende gennemgås en række af de væsentligste surveyresultater.

3.3 Virksomhedernes samarbejde med jobcentret

STARs opsamlinger af viden om progression i virksomhedsindsatsen peger blandt andet på,

at samarbejdet mellem jobcentret og den virksomhed, hvor en borger er i enten virksom-

hedspraktik, løntilskud eller fleksjob, er et helt centralt element i at skabe progression for

borgeren. Et godt samarbejde indeholder flere komponenter, men især forventningsafstem-

ning om borgerens udfordringer og ressourcer, samarbejde om mål og midler til at rykke

borgeren og løbende drøftelse af borgerens udvikling, har vist sig væsentligt.

Helt overordnet er det kun hver fjerde kommune, der har en samlet politisk vedtaget strategi

for brugen af socialøkonomiske virksomheder. Af de få kommuner, der har en politisk vedta-

get strategi, er den kun i hvert fjerde af tilfældene forankret i forvaltningen.

Figur 5. Har jeres kommune en strategi for brugen af socialøkonomiske virksomheder? (N=60)

Ja, en politisk vedtaget

strategi

Ja, en strategi forankret

i forvaltningen

20%

Nej

72%

Kilde: Jobcentersurvey.

Selvom der ikke ligger en klar strategi for brugen af de socialøkonomiske virksomheder giver

en del af kommunerne dog selv udtryk for, at de er bevidste om, hvornår de samarbejder

med en socialøkonomisk virksomhed. Adspurgt hertil, angiver lige under halvdelen (49 pro-

cent) af kommunerne, at de i høj eller meget høj grad er bevidste om, at de samarbejder

med en socialøkonomisk virksomhed. Omvendt angiver hver fjerde kommune, at de i mindre

grad eller slet ikke er bevidst om, hvorvidt de samarbejder med socialøkonomiske virksom-

hed.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Figur 6. I hvilken grad er I bevidste om, hvorvidt I anvender en ordinær eller socialøkonomisk

virksomhed til en virksomhedsrettet indsats? (N=39)

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

18%

31%

28%

Kilde: Jobcentersurvey.

STARs opsamlinger af viden om progression i virksomhedsindsatsen peger på, at en væsent-

ligt forudsætning for, at borgeren oplever progression i deres virksomhedsrettede forløb, er,

at der er en god og løbende dialog mellem jobcentret og virksomheden om borgerens situati-

on og udvikling. Af de jobcentre, der har besvaret spørgsmålet, vurderer henholdsvis 59 og

55 procent, at de socialøkonomiske virksomheder efterspørger informationer om borgernes

støttebehov inden forløbet begynder og generelt samarbejder med jobcentret. Lidt færre

vurderer, at de socialøkonomiske virksomheder giver tilbagemeldinger på, om borgeren ud-

vikler sig som forventet (50 procent), og om det er nødvendigt at justere forløbet (41 pro-

cent). Det er dog værd at bemærke, at mange jobcentre ikke har besvaret dette spørgsmål,

og at 14-18 procent af dem, der har besvaret, anvender kategorien

ved ikke.

Figur 7. I hvilken grad afspejler følgende udsagn socialøkonomiske virksomheders samarbejde

med jobcentret? (N=22)

I høj grad

I nogen grad

Samarbejder med jobcentret

I lav grad

Ved ikke

14%

18%

55%

32%

41%

Giver jobcentret tilbagemelding på,

om det er nødvendigt at justere

41%

forløbet

Giver jobcentret tilbagemelding på,

om borgerne udvikler sig som

50%

forventet

Efterspørger informationer om

borgernes støttebehov, inden

59%

forløbet begynder

32%

18%

14%

Kilde: Jobcentersurvey.

3.4 Tilgang til arbejdet med mål og delmål for forløbet

STARs opsamlinger af viden om progression i virksomhedsindsatsen peger på, at det er vig-

tigt, at der opstilles både overordnede resultatmål for forløbet og processuelle mål for, hvor-

dan resultatmålene nås. Derudover bør der følges op på målene.

Af figuren nedenfor fremgår det, at 70 procent af de socialøkonomiske virksomheder vurde-

rer, at formålet med et virksomhedsrettet forløb i høj grad er kendt af alle parter; både virk-

somheden, borgeren og jobcentret, og tilsvarende vurderer 70 procent, at de løbende taler

med borgeren om koblingen mellem arbejdsopgaver, formål og delmål. Derimod svarer de

socialøkonomiske virksomheder lidt mindre positivt på spørgsmålet om, hvorvidt der er op-

stillet delmål, der understøtter det overordnede formål. 44 procent svarer i høj grad, men det

er samtidig hver femte, der omvendt svarer i lav grad.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Figur 8. Socialøkonomiske virksomheders vurdering af samarbejdet med jobcentret (N=27)

I høj grad

Formålet med forløbet er kendt af alle

parter: os, medarbejderen og

jobcentret

Vi har opstillet delmål for

medarbejderen, der skal understøtte

opnåelsen af det overordnede formål

Vi taler løbende med medarbejderen

om koblingen mellem

arbejdsopgaver/udfordringer og formål

og delmål

I nogen grad

I lav grad

70%

30%

44%

37%

19%

70%

26%

Kilde: Survey til socialøkonomiske virksomheder.

Blandt de jobcentre, der har besvaret surveyen, er billedet, i forhold til hvorvidt de social-

økonomiske virksomheder bidrager til formulering af delmål for borgerne, lidt mindre positivt

end virksomhedernes egen vurdering. Som det fremgår af figuren nedenfor, angiver 27 pro-

cent af de jobcentre, der har besvaret surveyen, at socialøkonomiske virksomheder i høj grad

bidrager til at formulere delmål, mens 45 procent svarer, at dette kun sker i nogen grad.

Også på dette spørgsmål er det næsten hvert fjerde jobcenter, der svarer

ved ikke/ej rele-

vant.

Figur 9. Jobcentrets vurdering af socialøkonomiske virksomheders arbejde med mål (N=22)

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Ved ikke

Bidrager med at formulere

delmål, der skal hjælpe

borgerne til at nå de

overordnede

beskæftigelsesmål

27%

45%

23%

Kilde: Jobcentersurvey.

3.5 Tilgang til borgerens arbejdsopgaver

STARs opsamlinger af viden om progression i virksomhedsindsatsen peger på, at det er es-

sentielt for borgernes progression, at borgerne selv fremsætter ønsker til arbejdsopgaver,

bidrager til opgavernes tilrettelæggelse, og at opgaverne af borgeren opfattes som reelle og

meningsfulde. Når jobcentrene vurderer, hvorvidt de socialøkonomiske virksomheder giver

borgeren medindflydelse på deres arbejdsopgaver, angiver 42 procent, at det i høj grad er

tilfældet, mens 31 procent svarer i nogen grad. Hver fjerde af de jobcentre, der har besvaret

surveyen, har ikke har set sig i stand til at vurdere, hvorvidt de socialøkonomiske virksom-

heder giver borgerne medbestemmelse og har svaret

ved ikke/ikke relevant.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Figur 10. Jobcentrets vurdering af, hvordan socialøkonomiske virksomheder arbejder med borge-

ren (N=26)

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Ved ikke

Tilrettelægger en arbejdsdag med

meningsfulde opgaver for borgerne

54%

35%

12%

Giver borgerne medbestemmelse og

medindflydelse på deres

42%

arbejdsopgaver

31%

23%

Tager hensyn til borgernes ønsker

og behov

73%

19%

Kilde: Jobcentersurvey.

Som det fremgår nedenfor, angiver langt de fleste socialøkonomiske virksomheder, at det er

borgerens kompetencer og funktionsnedsættelse, der er vigtigst i forhold til at tilrettelægge

borgerens arbejdsopgaver. Henholdsvis 85 og 74 procent af virksomhederne har svaret det-

te. Over halvdelen (56 procent) af de socialøkonomiske virksomheder, der har besvaret sur-

veyen, svarer dog også, at medarbejdernes egne ønsker til arbejdsopgaver i høj grad er af-

gørende for, hvordan borgerens arbejdsopgaver tilrettelægges, når de er i virksomhedsprak-

tik eller løntilskud.

Figur 11. Socialøkonomiske virksomheders vurdering af, hvad der vigtigst i forhold til at tilrette-

lægge borgerens arbejdsopgaver (N=27)

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Medarbejderens egne ønsker

til arbejdsopgaver

Medarbejderens evner og

kompetencer

Medarbejderens eventuelle

funktionsnedsættelse

Hvor mange timer

medarbejderen er til stede

56%

85%

74%

41%

37%

15%

26%

41%

19%

Kilde: Survey til socialøkonomiske virksomheder.

Hvad angår borgerens bidrag til virksomheden, angiver lidt over halvdelen af de socialøko-

nomiske virksomheder, at borgere i løntilskud eller virksomhedspraktik løser opgaver, der

har reel værdi for virksomheden. Det er i tråd med STARs opsamlinger af viden om progres-

sion i virksomhedsindsatsen, der peger på, at det er væsentligt for borgeren, at de har en

oplevelse af, at de bidrager meningsfuldt til virksomheden.

Figur 12. I hvilken grad oplever I, at de medarbejdere, I har i løntilskud eller virksomhedspraktik,

løser opgaver, der har reel værdi for virksomheden? (N=27)

I høj grad

Medarbejdere i løntilskud eller

virksomhedspraktik løser

opgaver, der har reel værdi for

virksomheden

I nogen grad

I lav grad

52%

44%

Kilde: Survey til socialøkonomiske virksomheder.

3.6 Tilgang til den øvrige understøttelse af borgerens forløb

For en stor del af de udsatte borgere, der igennem en virksomhedspraktik, en løntilskudsan-

sættelse eller et fleksjob skal integreres på arbejdsmarkedet, gælder det, at de har stået

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

udenfor arbejdsmarkedet i en længere periode. STARs opsamlinger af viden om progression i

virksomhedsindsatsen peger på, at det er vigtigt, at borgerens skånebehov imødekommes,

og at borgeren har en fast kontaktperson i virksomheden, som de har tillid til. Endvidere er

det vigtigt, at virksomheden har særligt fokus på, at borgeren opnår en positiv relation til de

øvrige medarbejdere i virksomheden, og at de løser opgaver i samarbejde med de ordinært

ansatte.

De jobcentre, der har besvaret surveyen, vurderer, at de socialøkonomiske virksomheder i

deres arbejde med borgerne i høj grad tilrettelægger forløb, der tager særligt hensyn til bor-

gernes ressourcer og udfordringer (81 procent), og har forståelse for borgernes udfordringer

(81 procent). Lidt færre jobcentre har vurderet, at de socialøkonomiske virksomheder i høj

grad arbejder med at udvikle borgerens sociale kompetencer (69 procent) og sørge for godt

kollegaskab (58 procent).

Figur 13. Jobcentrenes vurdering af socialøkonomiske virksomheder (N=26)

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Ved ikke

Sørger for godt kollegaskab

Arbejder med at udvikle

borgernes sociale kompetencer

Har forståelse for borgernes

udfordringer

58%

69%

81%

23%

19%

12%

19%

Tilrettelægger forløb, der tager

særlige hensyn til borgernes

ressourcer og udfordringer

81%

12%

Kilde: Jobcentersurvey.

De socialøkonomiske virksomheder svarer også selv, at de tilrettelægger indsatsen med en

tæt støtte til den enkelte borger. 69 procent af de socialøkonomiske virksomheder angiver

selv, at de i alle forløbene har tilknyttet en fast kontaktperson/mentor til borgeren, 96 pro-

cent svarer, at den faste kontaktperson/mentor har en særlig rolle i forhold til at borgeren

opbygger en god relation til de øvrige kolleger, og 67 procent svarer, at de i høj grad tilrette-

lægger arbejdet, så borgeren arbejder sammen med de ordinært ansatte i virksomheden.

STARs opsamlinger af viden om progression i virksomhedsindsatsen peger på, at det er vig-

tigt for progression hos borgeren, at der i dialogen mellem virksomheden og jobcentret er

fokus på borgerens timetal og på om timetallet kan opjusteres. 79 procent af de socialøko-

nomiske virksomheder angiver i den forbindelse, at de oplever, at det efter aftale med job-

centret i nogle forløb er muligt at justere timetallet for virksomhedspraktikken eller løntil-

skuddet op. 57 procent af de socialøkonomiske virksomheder svarer, at de opjusterer time-

tallet i mere end halvdelen af forløbene i virksomhedspraktik eller løntilskud.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

4 Hypoteser om virksomme

mekanismer

I dette kapitel identificeres hypoteser om mulige virksomme

mekanismer i indsatsen i socialøkonomiske virksomheder

på baggrund af analyse af cases, hvor borgere i virksom-

hedspraktik eller løntilskud i en socialøkonomisk virksom-

hed har opnået progression.

4.1 Kvalitativ analyse af borgerforløb i socialøkonomiske virksomheder

Som analyserne i de foregående kapitler har vist, er antallet af registrerede socialøkonomiske

virksomheder dels relativt begrænset, dels anvendes de registrerede socialøkonomiske virk-

somheder forskelligt i den beskæftigelsesrettede indsats. En gruppe af de socialøkonomiske

virksomheder ser ud til overvejende at blive brugt til vejledning og opkvalificering, hvilket

kan indikere, at virksomhedernes primære formål er at indgå som leverandør i den kommu-

nale beskæftigelsesindsats. Der er dog også i disse virksomheder borgere i fleksjob og i

egentlig virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik. Herudover er der en gruppe

af registrerede socialøkonomiske virksomheder, der primært samarbejder med den kommu-

nale beskæftigelsesindsats om egentlig virksomhedsrettet indsats på lige fod med ordinære

virksomheder.

De jobcentre, der har besvaret surveyen, er ikke altid bevidste om, hvorvidt de samarbejder

med en socialøkonomisk virksomhed. Det er endvidere heller ikke muligt på baggrund af

datagrundlaget at sige noget om, hvorvidt de socialøkonomiske virksomheder er bedre eller

dårligere til den virksomhedsrettede indsats end ordinære virksomheder. Men både jobcen-

trene og de socialøkonomiske virksomheder vurderer, at de socialøkonomiske virksomheder

gør det godt på en række af de parametre, som STARs opsamlinger af viden om progression i

virksomhedsindsatsen peger på er vigtige for progression.

I den kvalitative forløbsanalyse undersøges det derfor med udgangspunkt i borgerforløb, hvor

der opnået progression, om der kan identificeres hypoteser om virksomme mekanismer i de

socialøkonomiske virksomheders indsats for borgerne.

4.1.1 Datagrundlag

–

udvælgelse af sager

Forløbsanalyserne tager udgangspunkt i, at fagfolk og borgere beskriver det faktiske forløb

med udgangspunkt i en række nedslagspunkter, fremfor at de alene svarer på spørgsmål om,

hvordan de vurderer udfaldet, eller hvad der har været virksomt i forløbet. Herefter søges

hypoteserne om virksomme mekanismer udledt faktuelt og analytisk.

For at finde relevante borgerforløb er der udvalgt kommuner, der har én eller flere socialøko-

nomiske virksomheder i kommunen, samt adskiller sig på kommunestørrelse og geografisk

placering. Således indgår to store kommuner, der har relativt mange socialøkonomiske virk-

somheder, og to mellemstore kommuner, der har færre socialøkonomiske virksomheder.

Herefter har teamledere/sagsbehandlere i jobcentrene i de udvalgte kommuner udvalgt fem

til seks cases pr. kommune, der lever op til følgende kriterier:



Borgeren har været i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller fleksjob i en

regi-

streret

socialøkonomisk virksomhed indenfor det seneste år.



Borgeren skal tilhøre en udsat gruppe, karakteriseret ved minimum et af følgende:

At borgeren har været ledig i mere end fire år

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

At borgeren har en historik med mange afbrudte virksomhedsrettede forløb

og kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet

At borgeren har andre problemer end ledighed (for eksempel i forhold til

helbred, misbrug, familieliv og social trivsel).



Borgeren har opnået progression på én eller flere af følgende måder:

Borgeren har opnået ordinære timer eller ordinær beskæftigelse efter forlø-

bets afslutning

Borgeren er steget i timetal i sit virksomhedsrettede forløb.

I alt er på denne baggrund udvalgt 25 borgerforløb, hvoraf det sammen med de udvalgte

kommuner har været muligt at kortlægge 21 borgerforløb. I 18 af sagerne er der foretaget

interview med både borgere og fagpersoner, mens borgeren i tre af forløbene meldte fra,

hvorfor der i tre af sagerne alene er foretaget interview med fagpersonerne. Samlet set base-

rer analysen sig på 21 kortlagte borgerforløb, hvor der er opnået progression hos borgeren

efter forløbet.

Figur 14. Oversigt over kortlagte borgerforløb

Borgerforløb

udvalgt

Interview

med

fagpersoner

Borger-

interview

Sager

med

progres-

sion

Konklusion

Af de 25 udvalgte

cases foreligger 21

kortlagte borgerforløb,

hvor der er opnået

progression.

De 21 kortlagte borgerforløb fordeler sig med 11 borgere i virksomhedspraktik, 5 borgere i

løntilskud og 5 borgere i fleksjob. De 21 borgere var i virksomhedsrettet forløb i 5 forskellige

socialøkonomiske virksomheder.

Virksomhed 1 og 2 er mellemstore virksomheder med mindre end 60 borgere tilknyttet (an-

satte og i virksomhedsforløb). Virksomhed 1 har ingen vejlednings- og opkvalificeringsforløb,

mens ca. 1 ud af 10 af de tilknyttede borgere i virksomhed 2 er i vejledning- og opkvalifice-

ringsforløb. Begge virksomheder har fleksjobbere og modtager løbende borgere i virksom-

hedspraktik.

Virksomhed 3, 4 og 5 har flere borgere tilknyttet med mere end 150 borgere. I alle 3 virk-

somheder er mere end 40 pct. af de tilknyttede borgere i vejledning- eller opkvalificeringsfor-

løb.

4.1.2 Gennemførelse af interview

Der er gennemført besøg i de fire kommuner, hvor der er foretaget semistrukturerede inter-

view med borgere og fagpersoner (enten den kommunale sagsbehandler eller borgerens kon-

taktperson i virksomheden) om hvert enkelt af de udvalgte borgerforløb. I én kommune er

interviewene gennemført på jobcentret, mens de i de øvrige kommuner er gennemført i de

socialøkonomiske virksomheder, hvor borgeren enten har eller har haft sin daglige gang.

Som beskrevet i indledningen, tager forløbsanalysen udgangspunkt i, at fagfolk og borgere

med egne ord

beskriver det faktiske forløb med afsæt i en række nedslagspunkter. For at

sikre at tendenserne ikke blot forekommer, fordi borger og fagfolk bedes forholde sig til dem,

er der ikke stillet hypotesedrevne spørgsmål, men kun åbne eller uddybende spørgsmål. In-

terviewene var baseret på et på forhånd optegnet borgerforløb med nedslagspunkter. Her er

stillet åbne spørgsmål om forløbet fra der træffes beslutning om, at borgeren skal i forløb i en

socialøkonomisk virksomhed til forløbet afsluttes med nedslag de steder, hvor interviewper-

sonerne beskriver centrale oplevelser. Det betyder, at interviewpersonerne ikke er blevet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

spurgt direkte om vigtigheden af bestemte forhold, for eksempel at de fik medindflydelse på

deres arbejdsopgaver, men at de på egen hånd har fremhævet det.

4.1.3 Analysemetode

Alle interviewene er kodet med udgangspunkt i en kodestruktur, der følger det optegnede

borgerforløb. Herefter er det undersøgt, i hvor mange cases bestemte udsagn og hændelser

går igen, for eksempel at borgerne både oplevede, at der blev taget hensyn til deres skåne-

behov, og at der blev lyttet til deres ønsker til arbejdsopgaver. De afdækkede tendenser er

herefter kategoriseret efter, hvor stærke de er, det vil sige, i hvor mange borgerforløb de går

igen. På denne baggrund har det været muligt både at finde hypoteser om kendte mekanis-

mer, som ligger tæt op ad tidligere viden om virksomme mekanismer fra STARs opsamlinger

af viden om progression i den almindelige virksomhedsindsats, men også hypoteser om nye

mekanismer, som mere specifikt knytter sig til, at forløbet har været i en socialøkonomisk

virksomhed.

4.2 Fire hypoteser om virksomme mekanismer

På baggrund af analysen er der opstillet fire hypoteser om progression. Alle fire hypoteser

bygger på tendenser i interviewdata med fagpersoner og borgere om de 21 analyserede bor-

gerforløb. En tendens er identificeret, når en specifik kombination af udsagn om oplevelser,

handlinger og hændelser går igen i en vis andel af de 21 borgerforløb.

De fire hypoteser er beskrevet nærmere i oversigten nedenfor.

Nr.

Hypotese

Når borgeren opnår

tillid til en kontakt-

person i virksom-

heden,

øges chan-

cerne for, at borgeren

opnår progression.

Beskrivelse

Borgerens tillid til kontaktpersonen styrker

virksomhedens mulighed for at tilpasse forløbet

til borgernes behov og koordinere på vegne af

borgeren. Dette styrker muligheden for, at

borgeren bliver i forløbet og oplever fremgang,

selvom de støder på udfordringer.

Konkretisering og målepunkter

Følgende tre punkter er centrale for, at borgerne

oplever, at de har etableret en tillidsfuld relation

til deres kontaktperson i virksomheden:

1. Borgeren oplever, at kontaktpersonen er

interesseret i borgerens samlede livssituati-

on.

2. Borgeren oplever, at kontaktpersonen uop-

fordret gør opmærksom på borgerens skå-

nebehov.

3. Borgeren oplever, at kontaktpersonen koor-

dinerer med eksempelvis jobcentret eller

borgerens nærmeste leder.

Følgende to elementer er centrale for, at borge-

ren oplever fleksibilitet:

1. Borgeren kan træffe beslutning om/ændre

på sin arbejdstid og arbejdsopgaver, uden

at det påvirker virksomhedens produktion

negativt.

2. Borgeren møder forståelse for ændrede

planer med ingen/kort varsel.

Følgende to elementer er centrale for, at borge-

ren føler sig accepteret:

1. Borgeren kan spejle sig i de øvrige medar-

bejdere og oplever, at det accepteres at ha-

ve særlige behov.

2. Virksomheden har fokus på, at medarbej-

derne har et godt sammenhold ved at hånd-

tere konflikter med det samme og opfordre

medarbejderne til at løse opgaver sammen.

Når borgeren oplever

stor fleksibilitet på

arbejdspladsen,

øges chancerne for, at

borgeren opnår pro-

gression.

Borgerne har stort behov for en fleksibel hver-

dag, hvor arbejdsopgaverne kan tilpasses deres

dagsform, og hvor det ikke italesættes negativt,

når for eksempel arbejdstid og arbejdsopgaver

ændres. Dette bevirker, at borgeren får ro til at

fokusere på at arbejde med deres styrker og

dermed opnår progression.

Når borgeren oplever,

føle sig accepte-

ret,

øges chancerne

for progression.

Borgerne beskriver en generel oplevelse af, at

de på andre arbejdspladser/praktiksteder har

skilt sig ud og har haft vanskeligt ved at knytte

sociale relationer. Når virksomheden aktivt

bidrager til, at medarbejderne accepterer hin-

anden, og der opstår et godt socialt miljø, øges

sandsynligheden for progression.

Når minimum mellem halvdelen og to tredjedele af respondentgruppen har givet samme udsagn.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Når borgeren oplever,

at der er

fokus på

deres styrker og

kompetencer,

øges

sandsynligheden for

progression.

Borgerne oplever, at der i løbet af deres syg-

doms-/ledighedsforløb gennemgående har

været fokus på deres udfordringer. Denne ople-

velse står i kontrast til deres oplevelser i den

socialøkonomiske virksomhed, hvor virksomhe-

derne har vendt deres svagheder til styrker.

Ved at fokusere på borgerens styrker og kom-

petencer øges sandsynligheden for progression.

Følgende tre elementer er centrale for, at bor-

gerne oplever fokus på deres styrker og kompe-

tencer:

1. Virksomheden afdækker borgerens

kompetencer i et afstemt tempo.

2. Virksomheden fokuserer og bygger vi-

dere på borgerens eksisterende styrker

og kompetencer.

3. Virksomheden lader borgeren have stor

medindflydelse på arbejdsopgaverne.

De identificerede mulige hypoteser om virksomme mekanismer ligger tæt op ad tidligere

viden om virksomme mekanismer fra STARs opsamlinger af viden om progression i den al-

mindelige virksomhedsindsats. Men der er også hypoteser om nye mekanismer, som mere

specifikt knytter sig til, at forløbet har været i en socialøkonomisk virksomhed.

Særligt den første hypotese omkring betydningen af tillid mellem borgeren og kontaktperso-

nen i virksomheden lægger sig tæt op ad tidligere identificerede virksomme mekanismer. De

tre sidste hypoteser har ligeledes elementer af tidligere identificerede virksomme mekanis-

mer (for eksempel fleksibilitet i opgavetilrettelæggelsen, fokus på styrker og en udpræget

grad af medindflydelse på opgaverne). Men disse virksomme mekanismer ser også ud til at

kunne forstærkes i de virksomhedsmiljøer, som de socialøkonomiske virksomheder kan tilby-

de, eksempelvis ved at borgerne oplever en udpræget grad af fleksibilitet, hvor arbejdstempo

og deadlines løbende og på daglig basis kan tilpasses den enkeltes muligheder, og oplevelsen

af at mange andre har samme udfordringer som en selv, hvilket giver en større grad af ac-

cept og understøtter at virksomhederne som en væsentlig del af deres måde at arbejde på

søger at understøtte et særligt fællesskab.

4.3 Hypotese 1. Borgeren skal opleve tillid til sin kontaktperson

På tværs af de analyserede borgerforløb fremstår tillid til en kontaktperson som en meget

væsentlig årsag til progression. I 16 ud af 18 borgerforløb fremhæver borgeren, at de i ud-

fordrende situationer i forløbet oplevede, at de blev mødt med tillid fra en kontaktperson i

virksomheden, og at tillidsrelationen er afgørende for, at situationen udviklede sig positivt. På

samme måde knytter 18 ud af 21 fagpersoner borgerens progression til, at der var tillid mel-

lem borgeren og kontaktpersonen, og at borgeren generelt havde tillid til virksomheden.

Tendensen kan på den baggrund karakteriseres som stærk.

Når borgeren beskriver, hvordan tillid konkret kommer til udtryk i relationen til deres kon-

taktperson, stilles relationen ofte i kontrast til tidligere oplevelser i enten andre virksomheder

eller i jobcentret:

Jeg føler for første gang i alt det her, at jeg kan være ærlig omkring, hvor-

dan jeg har det over for X (kontaktperson), og at jeg ikke skal tænke over, om hun tror på

mig,

eller

det er så dejligt at kunne få hjælp af X (kontaktperson), jeg har ikke oplevet før, at

nogen har hjulpet mig så hurtigt.

Når udsagnene om borgerens konkrete oplevelser med tillid sættes i relation til hinanden,

tegner der sig følgende tre elementer, som både borgere og fagpersoner knytter til en tillids-

relation:

1. Kontaktpersonen har opmærksomhed på borgerens samlede situation.

2. Kontaktpersonen er opmærksom på borgerens støttebehov.

3. Kontaktpersonen koordinerer på vegne af borgeren.

Figuren nedenfor viser opgørelsen af kombinationen af at udtrykke oplevelsen af en tillidsfuld

relation og borgerens beskrivelse af, hvordan tilliden kommer til udtryk.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Figur 15. Opgørelse af borgerens oplevelse af tillid

Figuren viser

Ud af 21 kortlagte

borgerforløb, hvor der

er oplevet progression,

fortæller 18 borgere, at

de havde tillid til en

kontaktperson i virk-

somheden. Heraf be-

skriver 17 denne ople-

velse med en eller flere

af de fire underelemen-

ter.

Sager

med

progres-

sion

Tillid til

kontaktperson

Samlet

situation

Støtte-

behov

Koordinering

Når interviewmaterialet analyseres nærmere, tegner der sig følgende billede af, hvorfor de

tre elementer er afgørende for at opbygge en tillidsfuld relation mellem borger og kontakt-

person.

Opmærksomhed på borgerens samlede situation

Analysen viser, at borgerne sammenkæder opbygning af en tillidsrelation med, at kontakt-

personen i dialogen med borgeren ikke blot er opmærksom på, hvordan de løser deres opga-

ver og praktikaliteter, men også er opmærksom på deres samlede livssituation. For eksempel

fremhæver borgerne, at det har stor betydning for dem, at kontaktpersonen spørger til ek-

sempelvis deres sygdomsforløb eller deres børns trivsel og tilbyder dem støtte, når de ople-

ver vanskeligheder udenfor arbejdspladsen. De kobler samtidig denne mulighed for at få

støtte direkte til, at de selv føler et større ansvar for at passe deres arbejde, når kontaktper-

sonen har fokus på deres generelle trivsel. Derudover fremhæver borgerne, at det er væ-

sentligt, at kontaktpersonen

af sig selv

er opmærksom på, om ændret adfærd fra borgerens

side har sammenhæng med borgerens privatliv, spørger til det og tilbyder sin støtte. Samti-

dig er det vigtigt, at tilliden opbygges over tid, og at borgeren ikke presses til at fortælle om

for eksempel vanskelige familieforhold, men får mulighed for at åbne op over en periode.

Konkret har de fleste af de borgere, der oplever den tillidsfulde relation, haft faste møder

med deres kontaktperson (for eksempel en gang om ugen) og fremhæver, at det faste for-

mat har været vigtigt.

Opmærksomhed på borgerens støttebehov

En del borgere kobler også tillidsrelationen til, at kontaktpersonen er opmærksom på, om

borgeren har skånebehov, og hvordan virksomheden kan imødekomme det. Skånebehovene

er ofte meget lavpraktiske

–

borgeren kan eksempelvis have brug for en hvilebriks eller støj-

dæmpende udstyr

–

men det væsentlige er, at kontaktpersonen af sig selv opfordrer borge-

ren til at tage hensyn til skånebehovet. Derudover er det væsentligt, at borgeren føler sig

troet på, når borgeren fortæller kontaktpersonen, at vedkommende har brug for eksempelvis

flere pauser eller noget bestemt udstyr. Samtidig er det væsentligt, at de oplever, at kon-

taktpersonen reagerer hurtigt på deres behov.

Koordinering for borgeren

I de kortlagte borgerforløb oplever borgerne generelt, at de skal leve op til mange krav fra

’systemet’,

og at det har været tilfældet i hele deres ledigheds- eller sygdomsperiode. De

knytter som regel denne oplevelse til jobcentret og/eller socialforvaltningen, hvor de frem-

hæver, at de har oplevet manglende koordinering i forhold til deres sag og situation. Som

kontrast hertil fremhæver en del af borgerne, at de i den socialøkonomiske virksomhed ople-

vede, at kontaktpersonen var i stand til at koordinere med for eksempel deres sagsbehand-

ler, hvilket ledte til, at de fik konkret hjælp til noget, de havde efterspurgt i en længere peri-

ode. Dette beskrives både som en stor lettelse, men også som en kontrast til deres relation

til andre fagpersoner, der ikke på samme måde har kunnet hjælpe dem til at skabe overblik

over deres sag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

4.4 Hypotese 2. Borgeren skal mødes med fleksibilitet

I interviewmaterialet ses der en meget stærk tendens til, at både borgerne og fagpersonerne

kobler fleksibilitet til borgernes progression. Således går udsagn knyttet til fleksibilitet igen

hos 17 ud af 18 borgere og i alle 21 interview med fagpersoner. Ligesom ved tillid, udtrykker

borgerne, at den fleksibilitet og rummelighed, de har oplevet, står i kontrast til tidligere ople-

velser på arbejdsmarkedet. Eksempler herpå er følgende citater fra interviewene:

Jeg har

tidligere været i fleksjob i en anden virksomhed, men de forstod ikke, at jeg ikke kunne ar-

bejde lige så hurtigt, som de andre. Her er der ingen, der presser mig til at arbejde hurtigere

eller blive længere

Jeg kan nogle gange få det skidt, mens jeg for eksempel sidder til et

møde eller spiser frokost med de andre. Så kan jeg bare gå, det er der ikke nogen, der sy-

nes, er underligt. Sådan ville det jo ikke være på andre arbejdspladser.

Når borgernes udtalelser om fleksibilitet og rummelighed kobles med beskrivelser af handlin-

ger og begivenheder, tegner der sig følgende elementer, der skal til for at borgeren oplever

fleksibilitet:

1. Fleksibilitet, hvad angår arbejdstid og arbejdsopgaver

2. Fleksibilitet, hvad angår spontane behov.

Figuren nedenfor viser opgørelsen af kombinationen af, at borgeren udtrykker oplevelsen af

fleksibilitet og borgerens beskrivelse af, hvordan fleksibiliteten konkret kommer til udtryk.

Figur 16. Udsagnskæde for oplevelse af fleksibilitet

Sager

med

progres-

sion

Oplevet

fleksibilitet

Arbejdstid

- og

opgaver

Spontane

behov

Figuren viser

Ud af 21 kortlagte

borgerforløb, hvor der

er oplevet progression,

fortæller 18 borgere, at

de oplevede fleksibilitet

i virksomheden. Heraf

beskriver 17 borgere

denne oplevelse med

en eller flere af de fire

underelementer.

Når interviewdata analyseres nærmere,

fremkommer der viden om, hvorfor

borgere og fagpersoner oplever fleksi-

bilitet som væsentligt for progression,

og hvordan de kobler de to elementer

til den overordnede oplevelse af at

blive mødt med fleksibilitet.

Fleksibilitet i forhold til arbejdstid og

arbejdsopgaver

Analysen viser, at borgerne oplever, at

deres arbejdsopgaver og arbejdstid

tilrettelægges på en måde, så det ikke

er afgørende for virksomhedens pro-

duktion, om arbejdsopgaverne løses på

en bestemt måde og på et bestemt

tidspunkt. Dette opleves som en stor

lettelse for borgerne. Konkret betyder

det, at borgeren eksempelvis ved, at

vedkommende ikke er den eneste, der

er ansvarlig for en bestemt opgave, og

at borgeren kan sige fra overfor opga-

ven, hvis den viser sig for vanskelig.

Her fremhæver både borgere og fag-

Case 1. Fleksibilitet

X er en mand

i 40’erne,

der har en mellemlang videregående uddannelse og

tidligere har arbejdet fuld tid som økonom. Efter en rygoperation kunne han

ikke arbejde fuld tid og fik efter arbejdsprøvning mv. bevilliget fleksjob og

overgik gik til fleksjob i den virksomhed, han havde arbejdet i længe. Det fun-

gerede ikke, fordi de ikke udviste forståelse for, at han ikke var i stand til det

samme som tidligere, og fordi det blev vanskeligt for ham at holde arbejdstiden

på det aftalte antal timer. Han får derfor fleksjob i en socialøkonomisk virksom-

hed, der sælger regnskabsydelser. I jobbet bliver han positivt overrasket over,

at han selv kan sige til og fra i forhold til arbejdsopgaver, og at kulturen er

markant anderledes, hvad angår tilgangen til arbejdsopgaver og deadlines.

Jeg oplever, at hvis jeg ikke når mine ting, så vælter verden ikke. Det gør en

kæmpe forskel for mig, at jeg ikke bliver presset til at levere noget hurtigere,

end jeg kan. Her er et stort sikkerhedsnet, fordi der altid er nogen, der kan

overtage. Jeg kan til enhver tid sige til min chef, at jeg er nødt til at gå tidlige-

re, eller jeg kan ringe om morgen og sige, at min ryg driller. Og det gode er, at

jeg havde frygtet, at sådan en virksomhed ikke var særlig seriøs. Men det er

de, de har bare indrettet det på en måde, så det kan lade sig gøre, at vi afleve-

rer noget i god kvalitet, selvom nogen har været væk.

X beskriver, at han oplever, at han i løbet af sin tid i virksomheden får sin fagli-

ge selvtillid tilbage, fordi han ikke bliver presset til at tage flere timer eller løse

opgaverne hurtigt. På den måde oplever han, at hans kompetencer er relevante

og kan bidrage til at løse substantielle opgaver, selvom han ikke kan arbejde på

samme måde, som før han blev syg.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

personer, at der er bedre muligheder for dette i socialøkonomiske virksomheder end i andre

typer af virksomheder. Dette skyldes, at virksomhederne i mindre grad har fokus på profit,

og at produktionen som følge deraf er tilrettelagt på en måde, så deadlines eksempelvis kan

skubbes.

Fleksibilitet i forhold til borgerens spontane behov

Udover at borgerne har behov for at deres arbejdsopgaver og arbejdstid kan indrettes fleksi-

belt, uden at det påvirker virksomhedens produktion negativt, fremhæver borgerne også, at

det er nødvendigt, at aftaler kan ændres med meget kort eller ingen varsel. Årsagen hertil

er, at borgerne oplever, at deres fysiske eller psykiske udfordringer ind i mellem forhindrer

dem i at kunne planlægge og overholde deres aftaler. Mange af dem har udfordringer, der

viser sig spontant (for eksempel angst eller smerter, der opstår på tilfældige tidspunkter),

hvorfor netop fleksibilitet i forhold til arbejdstid og arbejdsopgaver er meget væsentlig. På

samme måde understreger virksomhederne, at de er meget bevidste om at tilrettelægge

arbejdsopgaverne sådan, at det eksempelvis ikke gør nogen forskel, om opgaven løses den

ene eller anden dag, og at de sørger for, at mange i virksomheden har kendskab til de sam-

me opgaver, så de kan dække for hinanden.

Casen ovenfor illustrer et borgerforløb, hvor fleksibilitet i forhold til arbejdstid, arbejdsopga-

ver og spontane behov hos borgeren har været helt afgørende for borgerens progression.

Borgerens sprogbrug, når vedkommende beskriver tilgangen til sine arbejdsopgaver (verden

vælter ikke, hvis jeg ikke når det)

er meget gennemgående for de borgere, der fremhæver

fleksibilitet. Samtidig fremhæver de også, ligesom X i casen, at når de ikke presses af dead-

lines, øges deres faglige selvtillid, og de oplever, at det er muligt at være god til faglige op-

gaver, uden at opgaverne skal løses i højt tempo.

4.5 Hypotese 3. Borgeren skal føle sig accepteret

Analysen af interviewmaterialet viser, at der er en stærk tendens til, at borgerne har følt sig

accepteret og inkluderet i virksomheden. Ligesom med de foregående elementer, italesættes

denne oplevede accept i modsætning til tidligere oplevelser i andre virksomheder. En stor del

af borgerne fremhæver, at de i andre virksomheder har haft en oplevelse af at skille sig ud

og være anderledes end de øvrige medarbejdere. Dette har blandt andet knyttet sig til, at de

havde andre rammer for arbejdet, end deres kolleger (for eksempel færre arbejdstimer eller

anvendte hjælpemidler), men i de fleste tilfælde knytter det sig til en følelse af skille sig ud

socialt, fordi de eksempelvis er ramt af sygdom eller har udfordringer i deres privatliv. Flere

af borgerne har tilmed diagnoser, for eksempel autisme, der bevirker, at det kan være van-

skeligt for dem at forstå sociale koder på en arbejdsplads. Når borgerne fortæller om deres

opstart i den socialøkonomiske virksomhed, nævner de, at de var bekymrede for, at følelsen

af at være anderledes ville gentage sig. I stedet oplevede de, at de kunne være sig selv og at

virksomheden aktivt forsøgte at fremme en rummelig kultur, hvor der er plads til forskellig-

heder. Eksempelvis fremhæver en borger at:

På alle andre arbejdspladser, jeg har været på,

har der været en masse sladder. Her er der aldrig nogen, der taler bag hinandens ryg. Vi har

alle vores at slås med, så det er der ikke nogen grund til,

Ledelsen her er rigtig god til at

sikre, at vi alle sammen kommer godt ud af det med hinanden. På den led er det den bedste

arbejdsplads, jeg har været på. Alle har deres udfordringer, men vi sidder ikke og taler om

sygdom hele dagen. Men vi accepterer hinanden, og at de andre har deres at slås med.

Når borgernes udtalelser om at føle sig accepteret kobles med beskrivelser af handlinger og

begivenheder, tegner der sig følgende elementer, som skal til for at borgeren oplever accept:

1. Borgeren kan spejle sig i de øvrige medarbejdere.

2. Konflikter løses hurtigt og med respekt for den enkeltes udfordringer.

3. Opgaverne løftes i flok.

Figuren nedenfor viser opgørelsen af kombinationen af, at borgeren udtrykker oplevelse af

accept og borgerens beskrivelse af, hvordan det konkret kommer til udtryk.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Figur 17. Udsagnskæder til accept

Sager

med

progres-

sion

Oplevet

Spejling

Fællesskab

Konflikt-

håndtering

Figuren viser

Ud af 21 kortlagte

borgerforløb, hvor der

er oplevet progression,

fortæller 16 borgere, at

de oplevede at blive

accepteret i virksom-

heden. Heraf beskriver

15 denne oplevelse

med en eller flere af de

tre underelementer.

Når interviewdata analyseres, fremkommer der viden om, hvorfor borgere og fagpersoner

knytter det at føle sig accepteret til spejling, fællesskab og konflikthåndtering, og årsags-

sammenhængen mellem underelementerne og accept bliver tydeligere.

Borgeren kan spejle sig i de øvrige medarbejdere

Analysen viser, at 15 af de interviewede borgere fremhæver, at de kan spejle sig i den øvrige

medarbejdergruppe på en anden måde, end de har kunnet på andre arbejdspladser. Her er

socialøkonomiske virksomheder ofte anderledes end ordinære virksomheder på den måde, at

en større del af medarbejderne har forskellige udfordringer. Derudover arbejder enkelte soci-

aløkonomiske virksomheder med helt specifikke målgrupper, for eksempel borgere med au-

tisme, hvor de ordinært ansatte har stor målgruppespecifik viden, der gør det muligt at ’ind-

rette’ arbejdsprocesserne efter, at en stor del af medarbejderne har den samme diagnose. I

disse virksomheder har borgerne en ekstraordinær mulighed for at spejle sig i hinandens

udfordringer og forudsætninger, hvilket fremhæves af både borgere og fagpersoner som en

stor lettelse for borgerne. For en stor del af virksomhederne har borgerne dog ikke de sam-

me udfordringer, men en lignende social dynamik opstår, fordi de kan spejle sig i, at de an-

dre også har udfordringer. Borgerne beskriver, at der er mange af deres kolleger, hvor de

ikke har kendskab til kollegaens præcise problematik, men hvor de kan se og fornemme, at

vedkommende også

kæmper med noget. Dette kobler de til en følelse af at være ’normale i

det unormale’, som én borger udtrykker det.

Virksomheden arbejder mod at skabe fællesskab

Når der kigges ned i interviewene, ses det, at både borgere og fagpersoner kobler virksom-

hedens indsats for at skabe et rummeligt fællesskab sammen med en oplevelse af, at den

enkelte accepteres. Borgerne fremhæver, at de oplever, at virksomheden løbende italesætter

fællesskabet som det bærende element på arbejdspladsen, og at de i stedet for at fremme

konkurrence kolleger i mellem fokuserer på, at opgaverne samlet set løftes i flok. Ligeledes

oplever borgerne, at der ikke

–

i modsætning til på andre arbejdspladser

–

er fokus på for-

fremmelser. Som en borger udtrykker det, er der

ikke nogen her, som skal gøre karriere.

Som tidligere nævnt, er arbejdsopgaverne ofte tilrettelagt, så borgerne kan overtage hinan-

dens opgaver, hvilket fremmer samarbejdet. Derudover understreger både borgere og fag-

personer, at virksomhederne har fokus på et godt socialt fællesskab mellem kollegerne og

forsøger at fremme det ved hjælp af sociale arrangementer, fællesspisning og så videre. Bor-

gerne fortæller selv, at fællesskabet har meget stor betydning for deres trivsel, eksemplifice-

ret af denne borger:

Det er fantastisk at have kolleger igen efter mange år uden. Bare det at

kunne sige god weekend og snakke med nogen i løbet af dagen. Det får mig til at føle, at jeg

bidrager med noget og er helt normal.

Virksomheden håndterer konflikter hurtigt og med respekt for den enkelte

Analysen viser, at relativt mange borgere har oplevet konfliktsituationer i løbet af deres for-

løb i den socialøkonomiske virksomhed, men at virksomhedens måde at håndtere konflikten

på var medvirkende til, at de udviklede sig positivt. Denne oplevelse står i kontrast til tidlige-

re oplevelser i deres liv. I nogle af tilfældene har konflikterne drejet sig om medarbejderen

og en overordnet/en kontaktperson, og i nogle tilfælde har det drejet sig om en konflikt mel-

lem medarbejdere. Uanset konfliktens omdrejningspunkt beskriver borgerne med en ensly-

dende sprogbrug, at konflikten blev håndteret hurtigt, og at virksomheden respekterede både

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

deres og modpartens synspunkt og kom med helt konkrete løsningsforslag. Derudover be-

skriver flere borgere, at de har oplevet, at en kollega opfører sig uhensigtsmæssigt overfor

dem, hvorefter deres kontaktperson taler situationen igennem med dem og forklarer, hvad

der kan være årsag til, at kollegaen reagerede, som denne gjorde. Samlet set beskriver bor-

gerne, at dette fokus på at skabe forståelse for hinandens udfordringer sikrer et godt ar-

bejdsmiljø.

4.6

Hypotese 4. Der skal være fokus på borgerens kompetencer og styrker

Analysen viser, at der er en stærk tendens til, at borgere, der har opnået progression, har

oplevet, at virksomheden har fokus på deres kompetencer og styrker. Således kobles pro-

gression til fokus på kompetencer og styrker i 16 ud af 18 borgerinterview, og i 19 ud af 21

interview med fagpersoner fremhæves det, at der har været fokus på borgerens kompeten-

cer og styrker frem for svagheder og udfordringer. Både borgere og fagpersoner oplever, at

når der fokuseres på borgerens kompetencer og styrker, kan borgeren bidrage med mere

end antaget, hvilket styrker borgerens selvtillid. Samtidig giver det borgerne en oplevelse af,

at de kan bidrage substantielt til arbejdspladsen og at deres tilstedeværelse gør en forskel.

Eksempelvis fremhæver en borger:

Hver gang jeg havde løst en opgave, var jeg i tvivl om,

om det virkelig bare var det. Så fik jeg opgaver, der var sværere og sværere. Det var super

fedt, at de bare var så sikre på, at jeg kunne lære mere og mere,

og en anden fremhæver, at

de udfordrer mig hele tiden mere og mere, men samtidig følger de op på, om jeg kan klare

det. Og de fortæller mig, at hvis der er en opgave, jeg ikke kan finde ud af, jamen så ved vi

det, og så kan du så meget andet.

Når borgernes og fagpersonernes udtalelser om fokus på kompetencer kobles til konkrete

beskrivelser af handlinger og begivenheder, tegner der sig følgende elementer, som skal til

for at borgeren oplever, at deres kompetencer er i fokus:

1. Borgeren oplever, at deres evner afprøves i et tilpas tempo.

2. Der tages udgangspunkt i borgerens forudgående kompetencer og motivation.

3. Borgeren har medindflydelse på arbejdsopgaverne.

Figuren nedenfor viser opgørelsen af kombinationer af, at borgeren udtrykker oplevelse af

fokus på kompetencer og beskrivelse af, hvordan det konkret kommer til udtryk.

Figur 18. Udsagnskæder for fokus på kompetencer

Sager

med

progres-

sion

Fokus på

kompetencer

Tilpasset

afprøvning

af evner

Forudgående

kompetencer

Medindflyd

-else

Når der ses nærmere på interviewdata, fremkommer der viden om, hvorfor borgere og fag-

personer knytter fokus på borgerens kompetencer til at tilpasse afprøvningen af borgerens

evner, have fokus på borgerens kompetencer og sikre borgerens medindflydelse.

Tilpasset afprøvning af evner

Som det fremgår, fremhæver 14 borgere, at de oplevede, at de fik testet grænserne for de-

res kompetencer i et afstemt tempo i virksomheden. Konkret foregik det ved, at borgeren

løbende fik nye opgaver, der var sværere end de foregående, men at borgeren fik god til at

forsøge at løse opgaven og blev opfordret til at forsøge ad flere omgange. I nogle tilfælde

viste det sig at være muligt, mens det i andre tilfælde ikke gjorde. Når det lykkes, talte de

med deres kontaktperson om, hvad der havde sikret opgaveløsningen, og hvordan de i fæl-

Figuren viser

Ud af 21 kortlagte

borgerforløb, hvor der

er oplevet progression,

fortæller 16 borgere, at

de oplevede, at der var

fokus på deres kompe-

tencer i virksomheden.

Heraf beskriver 14

denne oplevelse med

en eller flere af de tre

underelementer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

lesskab kunne sikre, at også de næste

opgaver ville lykkes. Når det ikke lyk-

kedes, blev det italesat som positivt,

at det nu var afsøgt, om det var mu-

ligt for borgeren at løse den slags

opgaver, og ikke som en fiasko, at

borgeren ikke kunne løse opgaven.

Samlet set oplevede borgerne, at

deres evner og kompetencer blev

testet på en positiv måde, hvor de

løbende opdagede, at de kunne mere,

end de havde forventet.

Case 2. Kompetencer

X er en mand, der er diagnosticeret med autisme. Han har tendens til at fortabe

sig i detaljer, når han løser en arbejdsopgave, og han har svært ved at plan-

lægge og koordinere. Han er også sensitiv, hvad angår lyde og lugte, og har ind

i mellem svært ved at overskue det sociale på arbejdspladsen. Da han startede i

virksomheden, havde de en meget struktureret proces, hvor de kortlagde opga-

vetyper og rammer, der gjorde det muligt for ham at fungere.

Jeg prøvede en masse forskellige opgaver indenfor it, og til sidst kunne jeg

mærke, at jeg faktisk var rigtig god til mange dele af opgaverne. Derudover

prøvede vi en hel masse forskellige ting i forhold til det fysiske arbejdsmiljø. Så

sad jeg i storrum, så alene og så i storrum igen, men med ryggen til de andre.

Jeg talte hele tiden med min kontaktperson om, hvordan de forskellige ting

påvirkede mig, og vi skrev det ned. Så jeg blev meget mere bevidst om, hvad

jeg var god til, og hvordan jeg kan bidrage, og jeg opdagede også, at mine

evner til at gå i dybden og koncentrere mig var en stor fordel. Jeg havde virke-

lig ikke troet, at jeg kunne finde en arbejdsplads, hvor det kunne komme til at

fungere så godt. Indtil da havde alle talt om, hvor mange udfordringer der er

er, når man har autisme. Så jeg troede, at alt ville være en udfordring.

Fokus på forudgående kompetencer

Langt størstedelen af de interviewede

borgere har tidligere været på ar-

bejdsmarkedet på ordinære vilkår, og

en stor del er faglærte. De har dog

X beskriver, at han oplever, at han i løbet af sin tid i virksomheden begynder at

alle været væk fra arbejdsmarkedet i

tro på, at han godt kan bidrage på trods af sin diagnose, og afledt af dette styr-

en længere periode på grund af fysi-

kes hans selvtillid. Efter forløbet hos den socialøkonomiske virksomhed får X et

job på nedsat tid hos en ordinær virksomhed, der er kunde hos den socialøko-

ske, psykiske eller sociale udfordrin-

nomiske virksomhed. Hans kontaktperson fra den socialøkonomiske virksomhed

ger og har på den baggrund en ople-

hjælper ham forberede sig til samtalen og de har stadig kontakt.

velse af, at de er kommet langt væk

fra deres faglighed. En stor del af

borgerne har været i arbejdsprøvninger, virksomhedspraktikker og lignende før forløbet i den

socialøkonomiske virksomhed og fremhæver, at først i den socialøkonomiske virksomhed

oplevede de, at de

’genopdagede’

deres kompetencer. I nogle tilfælde er det fordi, at den

socialøkonomiske virksomhed producerer noget, de har en faglig baggrund indenfor (for ek-

sempel regnskab eller programmering). Men i det fleste tilfælde er det fordi, at virksomheden

har afsat tid til at tale tilbundsgående med dem om, hvad de tidligere har været gode til, og

har tilrettelagt arbejdsopgaverne på en måde, der har gjort det muligt at anvende deres

kompetencer. Dette har betydet, at borgerne er blevet mere bevidste om deres stærke sider.

Medindflydelse på arbejdsopgaver

En del borgere kobler også direkte medindflydelse på deres arbejdsopgaver til en oplevelse

af, at der er fokus på deres kompetencer. Medindflydelse er relevant, både når borgeren

’testes’ i forskellige opgaver,

og når borgeren

skal have aktiveret sine ’gamle’

kompetencer.

Borgerne beskriver, at det har stor værdi, at de selv er med til at beslutte, hvilke arbejdsop-

gaver de skal løse. Det giver dem en oplevelse af, at deres holdning tæller, og det øger deres

selvtillid. Især lægger borgerne vægt på, at det er væsentligt, at virksomhe-

den/kontaktpersonen reagerer positivt på, at de selv kommer med forslag til nye opgaver.

Konkret beskriver borgerne, at medindflydelsen skal foregå løbende og eksempelvis kan sik-

res ved ét fast møde om ugen mellem dem og deres kontaktperson om deres opgaver.

Ovenfor beskrives en case, hvor alle tre underelementer til fokus på kompetencer samlet set

har været afgørende for, at borgeren har oplevet progression. Som det fremgår af casebe-

skrivelsen, oplever borgeren, at virksomheden har fokus på at vende borgerens udfordringer

til styrker og at de konkret afprøver både arbejdsopgaver og rammerne om arbejdet. Samti-

dig har de fokus på, at de styrker, borgeren har med, skal i spil (koncentrationsevne og de-

taljeorientering), og at disse styrker skal anvendes til arbejdsopgaver, hvor de tilfører stor

værdi til opgaveløsningen. Samtidig er hele forløbet præget af, at borgeren er medinddraget

og at borgerens ønsker bliver lyttet til. Dette er i sidste ende medvirkende til, at borgeren

har opnået så megen faglig selvtillid, at denne søger et andet job. Også i den forbindelse

søger borgeren den socialøkonomiske virksomheds hjælp og oplever, at deres tro på borge-

rens kompetencer er afgørende.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Bilag A. Metode til den

kvantitative analyse

I det følgende bilag vil den metodiske tilgang bag den kvan-

titative del af analysen blive beskrevet. Herunder vil data-

udtræk og populationsafgrænsning blive gennemgået.

Datakilder

Det kvantitative datagrundlag bag analysen består af relevante CVR-numre og tilhørende

grundlæggende virksomhedsdata fra Erhvervsstyrelsens database over registrerede social-

økonomiske virksomheder samt registerdata på CPR-niveau rekvireret fra Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, herunder de fulde registre fra DREAM, plandata og eIndkomst.

Erhvervsstyrelsen står for registrering af socialøkonomiske virksomheder og opdaterer løben-

de listen, når socialøkonomiske virksomheder henholdsvis åbner og lukker. Primo september

2017 blev listen over registrerede socialøkonomiske virksomheder trukket fra Erhvervsstyrel-

sens hjemmeside og af denne liste fremgår i alt 234 virksomheder, som værende socialøko-

nomiske virksomheder.

Sammen med disse virksomheders CVR-numre er der trukket en række basale virksomheds-

informationer, herunder virksomhedsform, geografisk placering, branche og stiftelsesdato.

Det har ikke været muligt at foretage et fyldestgørende træk på virksomhedernes finansielle

stamdata, da en stor del af virksomhederne ikke har pligt til at oplyse dette, og informatio-

nerne er således ikke systematisk tilgængelige for analysen.

Med henblik på at opnå indgående viden om de socialøkonomiske virksomheder er disse

grundlæggende virksomhedsdata blevet beriget med registerdata trukket hos Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering. Data er blevet beriget med følgende tre registre:

1. Plandata

Plandatasættet indeholder en række informationer på samtlige borgere, der har haft

en ’Min

plan’ hos en jobcenter under et givent ledighedsforløb. I datasættet fremgår

det således, hvilken virksomhed borgeren har været tilknyttet i et givent forløb samt

hvor længe forløbet har varet. Registret rummer information om borgere, der har

været i fleksjob, løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering.

2. eIndkomst

Datasættet eIndkomst indeholder en række informationer på samtlige borgere, der

har modtaget en lønudbetaling fra en virksomhed. I datasættet fremgår det på må-

nedsbasis (fra den 1. til den 30./31. i pågældende måned), hvilken virksomhed bor-

geren har været tilknyttet samt om borgeren har været i virksomheden i et ustøttet

job, i et fleksjob, i løntilskud eller i et skånejob, samt hvor mange timer per uge bor-

geren har arbejdet.

3. DREAM

DREAM-data indeholder en lang række informationer på samtlige borgere, der på et

givent tidspunkt i deres liv har modtaget en offentlig ydelse (herunder SU, sygedag-

penge, barselsdagpenge osv.). I datasættet fremgår borgerens tilknytning til ar-

bejdsmarkedet på ugentlig basis, det vil sige, om borgeren er ordinært ansat, ansat i

fleksjob, modtager en offentlig ydelse eller andet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Formålet med at berige de grundlæggende virksomhedsdata med registerdata er at opnå

viden om virksomhedernes tilknyttede borgere i forløb, hvilke karakteristika der gør sig gæl-

dende for disse borgere mv. Derfor er registrene trukket for samtlige borgere, der er tilknyt-

tet en socialøkonomisk virksomhed

–

både de borgere, der er tilknyttet virksomheden i en

ordinær ansættelse samt de borgere, der er tilknyttet i et virksomhedsrettet forløb, i vejled-

ning og opkvalificering mv.

I både plandata og eIndkomst-data er er det muligt at se, hvilke CVR-numre borgerne er

tilknyttet, og derfor er alle borgere, der er tilknyttet et af de 234 CVR-numre trukket ud af

disse to registre. Årsagen til, at der er behov for to datatræk

–

et fra begge registre

–

er, at

de ikke er gensidigt udelukkende. Borgere ansat på ordinære vilkår vil eksempelvis ikke

fremgå af plandata, mens borgere i vejledning og opkvalificering eller i virksomhedspraktik

eksempelvis ikke vil fremgå af eIndkomst. Da analysen søger at afdække den fulde sammen-

sætning af tilknyttede borgere, er der således behov for borgere tilknyttet CVR-numrene i

begge registre.

Efter de enkelte borgere med tilknytning til en socialøkonomisk virksomhed er fundet i de to

registre, er de samme borgere således fundet i DREAM for at tilføje yderligere information om

borgerne.

Tidsafgrænsning af populationen

I datatrækkene indgår alle borgere tilknyttet en socialøkonomisk virksomhed i uge 11, 2017.

Datasættet er tidsmæssigt afgrænset til at indeholde data fra uge 11, 2015 til og med uge

11, 2017. At det netop er uge 11, der tages udgangspunkt i i samtlige dataudtræk, skyldes,

at denne uge vurderes at kunne give et retvisende gennemsnitligt billede af antal tilknyttede

borgere i en socialøkonomisk virksomhed, da den i de respektive år ikke er præget af ferie

eller helligdage.

Begrænsningen ved dette datagrundlag skal findes i afgrænsningen af tidsperioder i de tre

datasæt. De tre datasæt opererer alle med forskellige afgrænsninger med hensyn til tid. Som

nævnt optræder en borger i plandata, hvis denne i forbindelse med en ledighedsperiode

kommer i et forløb eller vejledning og opkvalificering hos en virksomhed i en afgrænset tids-

periode. Perioden kan variere i længde, men man kan i data se, om borgeren var tilknyttet

en virksomhed på et givent tidspunkt (i denne analyses tilfælde i uge 11 det givne år).

En borger optræder i eIndkomst med en indkomst og en tilknytning til arbejdsmarkedet på

månedsbasis. Det vil sige, at hvis borgeren i løbet af en given måned har været i en et an-

sættelsesforhold, hvor borgeren har modtaget en indkomst, vil borgeren figurere i dette regi-

ster, som værende ansat i virksomheden den pågældende måned

–

også selvom det blot var

den første/sidste/midterste uge af måneden. Det er således ikke til at se, om borgeren har

været ansat i den pågældende virksomhed i lige netop uge 11.

DREAM-data opgøres på en helt tredje måde, hvori borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet

opgøres på ugebasis. Heri er det således muligt at se, præcist hvordan borgeren indgik på

arbejdsmarkedet i uge 11 det givne år, men dog ikke i hvilken virksomhed ansættelsen eller

forløbet fandt sted.

Begrænsningen opstår således i, at borgere, der er opgjort som værende ansat hos en soci-

aløkonomisk virksomhed i eIndkomst, potentielt ikke er ansat i lige netop uge 11. Det vil

sige, at den konkrete tilknytning til arbejdsmarkedet, som DREAM-data viser for borgeren i

uge 11, potentielt ikke foregår hos en socialøkonomisk virksomhed, men at borgeren enten i

ugen før eller efter har været tilknyttet en socialøkonomisk virksomhed. Det er således en

nødvendig forudsætning for analysen at antage, at hvis en borger i den måned, hvori uge 11

optræder, står oplyst som værende ansat hos en socialøkonomisk virksomhed, så er den

tilknytning og de aktiviteter, der fremgår af DREAM-data foregået i den pågældende social-

økonomiske virksomhed.

Der kan i øvrigt findes uoverensstemmelser mellem data i de tre registre om borgernes til-

knytning til arbejdsmarkedet (sandsynligvis som resultat af registreringsfejl), og det vil der-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

for igennem hele analysen være DREAMs opgørelse af borgerens tilknytning til arbejdsmar-

kedet, der tages udgangspunkt i.

Segmentering af registrerede socialøkonomiske virksomheder

I nedenstående figur er segmenteringen på baggrund af ovenstående kriterier illustreret.

Figur 19. Analysegrundlag, Trin 1-3

Nej

KRITERIE 0:

Komplet liste

N=234

N=30

N=86

N=204

N=118

KRITERIE 1:

Mere end 6

mdrs. levetid

KRITERIE 2:

Ansatte og/eller

beskæftigelsesindsats

Kilde: Erhvervsstyrelsen (VIRK) og Registerdata

Frasorterede virksomheder ved kriterie 1:

Ved kriterie 1 frasorteres nystartede virksomheder, der er startet efter uge 11, 2017. Da

virksomhederne er forholdsvis nyetablerede, er grundlæggende virksomhedsdata ikke til-

gængelige, og det er derfor ikke muligt at sige noget om, hvad det er for en række virksom-

heder, udover at størstedelen (23 ud af de 30 virksomheder) er registreret som værende

’Andre

organisationer og foreninger’, mens de andre fordeler sig på øvrige brancheformer

såsom fonde, restauranter m.fl.

Frasorterede virksomheder ved kriterie 2:

Ved kriterie 2 frasorteres de virksomheder, der ikke har borgere tilknyttet i Plandata eller i

eIndkomst-data. Registerdata viser således, at disse 86 virksomheder hverken har borgere

tilknyttet i beskæftigelsesforløb eller har borgere i konkrete ansættelser. Virksomhederne er

gennemsnitligt 3,6 år gamle og godt halvdelen af virksomhederne (45 ud af de 86 virksom-

heder) er registreret som værende

’Andre

organisationer og foreninger’, mens fem af virk-

somhederne er foreninger og fonde, og de resterende 36 fordeler sig på forskellige øvrige

branchetyper. Størstedelen af virksomhederne (40 ud af de 86 virksomheder) er frivillige

organisationer, mens 13 af virksomhederne er kategoriseret som værende iværksættersel-

skaber. De resterende virksomheder er fordelt på en række forskellige virksomhedstyper. For

få af virksomhederne er det muligt at tilgå grundlæggende virksomhedsdata og på baggrund

af disse få observationer fremgår det, at den gennemsnitlige egenkapital er -54.000 kr. (18

observationer), mens den gennemsnitlige soliditetsgrad ligger på -31 % (16 observationer),

hvilket indikerer vanskelige forhold for virksomhederne. De få observationer fra de finansielle

nøgletal bidrager alt andet lige til en del af forklaringen på, hvorfor virksomhederne ingen

borgere har tilknyttet i registerdata.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 218: Evaluering af beskæftigelsesindsatsen på socialøkonomiske virksomheder

Analyse af brugen af registrerede socialøkonomiske virksomheder i beskæftigelsesindsatsen

Deloitte i Danmark

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risk advisory, skat og dertil knyttede ydelser til både

offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens

største selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer

kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige

udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så

besøg os på LinkedIn eller Twitter.

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets

netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængi-

ge juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til

www.deloitte.dk/Om Deloitte for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.