BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 202
Offentligt

TALE

Samrådstale om stigende fattigdom på bag-

grund af ny fattigdomsindikator

J.nr. 2018-7413

Samrådsspørgsmål AE

Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte i lyset af, at andelen af fattige

kontanthjælpsmodtagere er steget fra 33,6 pct. i 2015 til 38,8 pct. i 2016 og 44,7

pct. i 2017? Der henvises til Danmarks Statistik, Statistikbanken

http://www.statistikbanken.dk/2435.

Samrådsspørgsmål AF

Hvilke årsager vurderer ministeren, at der er til, at andelen af fattige

kontanthjælpsmodtagere er steget fra 33,6 pct. i 2015 til 38,8 pct. i 2016 og 44,7

pct. i 2017?

Tak for det. Og tak for lejligheden til at være i

samråd om det her tema, som jo også tidligere har

været diskuteret her i Beskæftigelsesudvalget.

Det her samråd i dag handler jo om kontant-

hjælpsmodtagere og Danmarks Statistiks såkaldte

fattigdomsindikatorer.

Danmarks Statistik har opstillet tre forskellige fat-

tigdomsindikatorer. Én af dem er andelen af kon-

tanthjælpsmodtagere i lavindkomstgruppen, som

tallene i de to spørgsmål AE og AF refererer til.

Ifølge opgørelsen defineres man som fattig, hvis

man et enkelt år har en indkomst, der ligger under

50 procent af medianindkomsten. Og medianind-

komsten

–

blot for at gøre det tydeligt

–

er det be-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

løb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere

indkomst og halvdelen en højere indkomst.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke mener, at

folk per definition er fattige, hvis de et enkelt år

har en indkomst, der ligger under halvdelen af me-

dianindkomsten.

Regeringens holdning til en fattigdomsgrænse har

ikke ændret sig, siden vi afskaffede den tidligere

regerings fattigdomsgrænse.

Vi anerkender ikke en fast grænse for økonomisk

fattigdom. Vi mener fortsat, at det er for snævert

og firkantet at se på, om indkomsten ligger over

eller under en bestemt

teknisk

defineret grænse i

en given periode.

For det første

er der tale om en relativ indkomst-

grænse. Det betyder, at grænsen for, hvornår man

er fattig, alene afhænger af, hvordan den samlede

indkomstfordeling er i samfundet.

Den siger altså ikke noget om, hvorvidt der er per-

soner, som har utilstrækkelige forbrugsmulighe-

der.

For det andet

indfanger opgørelsen ikke den dy-

namik og store fleksibilitet, der i høj grad er på det

danske arbejdsmarked i de her år, hvor flere og

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

flere heldigvis kommer i job

–

og for den sags

skyld også flere og flere skifter job.

For det tredje

indgår formue ikke i opgørelsen.

For det fjerde

–

og det femte

–

indeholder indika-

toren studerende og selvstændige, der begge kan

have udsigt til en større fremgang i deres ind-

komst.

Og sådan kunne jeg nævne andre indvendinger i

forhold til den opgørelse af fattige, som ligger til

grund for samrådet.

Ifølge Danmarks Statistik kan indikatorerne da

heller ikke ses som endegyldige definitioner af,

hvad fattigdom er i Danmark. De er snarere værk-

tøjer til at følge en udvikling. Som Danmark Stati-

stik derfor gør opmærksom på, skal man også være

meget varsom med at tolke for hårdt på tallene.

I stedet for at fokusere på tal, der ikke siger noget

om fattigdom, har regeringen fokus på, at flere

kommer i beskæftigelse. For uanset hvordan man

vender og drejer tallene, så er den bedste vej ud af

en situation med lav indkomst at få et arbejde.

Jeg har også med glæde noteret mig, at fx forman-

den for Dansk Metal, Claus Jensen, jo har udtalt,

at der bliver skabt masser af arbejdspladser, og at

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

uligheden på arbejdsmarkedet andre steder i ver-

den slet ikke kan sammenlignes med Danmark.

Det, synes jeg, på mange måder er enormt kloge

ord.

Claus Jensen nævner også, at det er klart, at når vi

flytter folk væk fra kontanthjælp og over i job, vil

de alt andet lige have det bedre.

Jeg er så enig, som jeg overhovedet kan udtrykke

det. Det kan være altafgørende for et menneskes

livssituation

–

og er altafgørende

–

at få et job. Og

det handler selvfølgelig ikke kun om økonomi,

men om så meget andet.

Dét at have noget at stå op til. Dét at opleve, at

man bidrager med noget, som andre har brug for,

og man får en belønning i forhold til en løncheck.

At man er en del af et større fællesskab

–

det, som

jeg jo kalder det arbejdende fællesskab. Og ikke

mindst: At man bliver en god rollemodel for ens

børn. Det er lige præcist det, der gør en forskel.

Derfor handler regeringens politik grundlæggende

også om, at der skal være et økonomisk incitament

til at tage sig et arbejde

–

samtidig med, at der skal

være et rimeligt forsørgelsesgrundlag for dem, der

ikke måtte have et arbejde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

Det understøtter vi med integrationsydelsen, kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der giver en

klar økonomisk gevinst ved at tage et job med selv

et lavt timeantal.

Samtidig har et typisk ægtepar over 30 år på kon-

tanthjælp med to børn cirka 15.100 kr. til rådighed

om måneden, når blandt andet skat og boligudgif-

ter er betalt. Det, synes jeg, er et rimeligt beløb,

som man godt kan leve for.

Heldigvis er der flere, som er blevet en del af ar-

bejdsfællesskabet de seneste år.

Alene i november 2018 kom der 3.200 flere priva-

te job. Og ser man tilbage på et vilkårligt år, men

lad mig tage sommeren 2015, så er der jo skabt

næsten 160.000 flere private job.

Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er

samtidig faldet kraftigt. Alene siden april 2016 og

frem til september 2018 er antallet af kontant-

hjælpsmodtagere faldet med 31.100 fuldtidsperso-

ner. Faldet her udgør små 20 procent.

Der er også flere, som er begyndt at arbejde ved

siden af deres ydelse.

Det tyder på, at mange indretter sig og tilpasser sig

reglerne og tager de småjob, de kan få. Et job med

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

få timer om ugen kan jo netop være en god træde-

sten til at få en mere varig tilknytning til arbejds-

markedet

–

og dermed også være med til at forsør-

ge sig selv.

Det er på alle måder en positiv udvikling

–

uanset

hvad årsagen så er.

Det er vigtigt at have fokus på, at kontanthjælp er

og skal være et midlertidigt forsørgelsesgrundlag.

Derfor er det også vigtigt, at vi understøtter, at

borgere på kontanthjælp får den hjælp, der skal til

for at komme videre, for at få et liv med arbejde

og dermed også en højere indkomst.

Vi skal udnytte opsvinget til at få alle med. Det gi-

ver en unik mulighed for at få flere fra offentlig

forsørgelse og i beskæftigelse. Og det har, som jeg

også har givet udtryk for tidligere, min absolut

fulde opmærksomhed.

Det er også blandt andet baggrunden for, at rege-

ringen sammen med satspuljepartierne har afsat en

kvart milliard

–

eller de her 260 millioner kroner

–

til at gennemføre en særlig indsats for udsatte bor-

gere, der har været mere end fem år i kontant-

hjælpssystemet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

Målet med den her indsats, som hedder

”Flere skal

med”,

er todelt.

For det første skal kommunerne afklare borgerne.

Kommunerne skal sikre sig, at borgerne modtager

den rigtige hjælp

–

og ikke er langtidsparkeret på

kontanthjælp, hvis de i virkeligheden er i mål-

gruppen for fleksjob, ressourceforløb eller sågar

førtidspension.

Dernæst skal kommunerne give borgerne, der er

tilbage i indsatsgruppen, en virksomhedsrettet ind-

sats og individuel støtte. Sigtet er, at de opnår helt

eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet.

Erfaringerne med

”Flere skal med”

er også todelt.

Desværre har det jo vist sig, at hver tredje borger

vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb,

fleksjob og førtidspension.

Det er på mange måder en falliterklæring og jo og-

så et wake-up call til landets kommuner.

Det har aldrig været meningen, at borgere skal

langtidsparkeres på kontanthjælp

–

og slet ikke,

hvis de har så komplekse udfordringer, der bety-

der, at de har brug for en helt anden type hjælp.

Det er kommunernes ansvar at visitere borgerne

korrekt, så de får den rigtige hjælp.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

Når det er sagt, så er det også værd at fremhæve de

positive resultater.

Ved udgangen af oktober var cirka 60 procent af

de borgere, der ikke hører hjemme i kontant-

hjælpssystemet, allerede overgået til andre ydelser

–

fortrinsvist fleksjob, ledighedsydelse, ressource-

forløb og førtidspension.

Desuden er kommunerne godt i gang at hjælpe

borgerne i indsatsgruppen videre.

Ni ud af ti har fået en personlig jobformidler. Hver

tredje er i virksomhedsforløb eller har ordinære

timer, og næsten hver tiende er kommet i ustøttet

beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob.

Det, synes jeg, på mange måder er et flot resultat,

som jo også skal ses i lyset af, at der er tale om

borgere, som har været mere end fem år i kontant-

hjælpssystemet.

Læren er, meget banal, at det kan lade sig gøre at

flytte folk fra langvarig forsørgelse og ind på ar-

bejdsmarkedet. Og at man ikke på nogen måde

skal opgive nogen.

Det er også årsagen til, at regeringen sammen med

satspuljepartierne har afsat en samlet ramme på

165 millioner kroner til det initiativ, som hedder

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

”Flere skal med II”,

hvor hovedformålet er at ud-

brede de gode erfaringer til, at flere udsatte og sy-

ge borgere får den hjælp, de skal have i kontant-

hjælpssystemet.

Ikke mindst i det lys er kommunernes manglende

indsats overfor blandt andre kontanthjælpsmodta-

gere helt uacceptabel.

Derfor har jeg

–

som I er orienteret om flere gange

–

sat en stribe initiativer i gang for at sikre, at

kommunerne giver deres borgere en indsats. Se-

nest med benchmarking

–

opgørelsen

–

af kom-

munernes resultater.

Det er klart, at jeg er ekstra opmærksom på områ-

det nu, hvor vi også med den nye LAB lovgivning

kommer til at give kommunerne mere frihed til at

give borgere den bedst mulige indsats.

Det gælder ikke kun indsatsen, men også jobsøg-

ningen, som desværre har vist sig at være alt for

lav blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det

er helt uacceptabelt, at knap 30 procent af de

jobparate kontanthjælpsmodtagere ikke har regi-

streret nogen jobsøgning i september måned sidste

år.

Større frihed skal på ingen måder være en fribillet

for kommunerne til at lade være med at lave en

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

indsats overfor deres borgere. Med frihed følger

ansvar.

Det har jeg slået fast utallige gange. Også over for

landets kommuner. Derfor følger jeg

–

sammen

med aftalepartierne bag forenklingen af beskæfti-

gelsesindsatsen

–

kommunernes resultater tæt, og

også indsatserne.

Jeg vil også gerne fremhæve aftalen om klare og

konsekvente sanktioner, som faldt på plads i no-

vember måned 2018.

Modtager man kontanthjælp, og kan man arbejde,

så skal man også stå til rådighed for det danske ar-

bejdsmarked. Det betyder, at man skal tage imod

hjælp til at komme i job.

Jeg vil på ingen måde skære alle over en kam.

Men der er

–

efter min opfattelse

–

ingen tvivl om,

at der er nogen, der ikke altid møder frem til et

praktikophold i en virksomhed eller til en samtale i

jobcentret.

Vi har også set eksempler på, at ledige siger nej til

et anvist jobtilbud, som jobcentret ellers vurderer,

de kan varetage. Det går ikke.

Derfor skal der være hurtigere og mere konsekvent

afregning for ledige, der kan

–

men ikke vil.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

I aftalen har vi selvfølgelig også lagt vægt på, at

kommunerne skal tage de nødvendige hensyn til

udsatte borgere. Og på mange måder har vi faktisk

gjort reglerne mere forståelige for netop den her

gruppe af borgere.

Lad mig til sidst kort samle op. Regeringen har sat

en række initiativer i værk for at skabe bedre

rammer for at få ledige i kontanthjælpssystemet i

arbejde. Nu er det i høj grad op til kommunerne at

fylde rammerne ud. Og jeg har selvfølgelig høje

forventninger til landets kommuner.

Det bedste man kan gøre for mennesker, er, at de

får noget at stå op til. At børn oplever, at deres

forældre er i arbejde og ikke på offentlig forsør-

gelse.

Derfor skal det kunne betale sig at arbejde. Kon-

tanthjælp skal ikke være en langvarig forsørgel-

sesydelse, som familier skal indrette sig efter og

leve på i årevis.

Zoomer vi ind på tallene om børn med forældre i

kontanthjælpssystemet, er der heldigvis gode ny-

heder at fortælle. For fra april 2016 til august 2018

er der godt 62.700 børn, som lever i familier, hvor

én eller begge forældre har forladt kontanthjælps-

systemet, og som ikke er vendt tilbage til systemet

i august måned 2018. Af de børn har 31 procent

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 202: Talepapir fra samråd AE og AF om udviklingen ifølge fattigdomsindikator, til beskæfitgelsesministeren

forældre, som er afgået til job, mens 28 procent

har forældre, som er afgået til uddannelse.

I samme periode er der godt 23.500 børn, som le-

ver i familier, hvor én eller begge forældre er til-

gået kontanthjælpssystemet uden at være afgået

igen august 2018.

Altså er der langt flere børn, som nu lever i famili-

er, der har forladt kontanthjælpssystemet, end der

er kommet til. Og det er jo en ganske anden fortæl-

ling end de tal, der ligger til grund for samrådet.

Og jo noget, som man kun bliver glad for. Netop

at der er en klar forskel på, hvor mange der går ind

i kontanthjælpssystemet, og hvor mange der så går

ud.

Regeringens holdning har været klar fra første dag.

Og derfor glæder det mig også, at vi ser en sund

økonomi i Danmark, hvor der bliver skabt flere og

flere arbejdspladser. Og der er ikke nogen tvivl

om, at det er det, som regeringen vil fortsætte med

at gøre, så lang tid vi måtte have regeringsmagten.