Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 195
Offentligt
2008235_0001.png
Faktaark om belastningsindeks 2018
De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har
væsentlige psykiske belastninger og en relativt høj
grad af symptomer.
Andelen er steget fra 14,5 pct. i 2012, til 15,1 pct. i
2014 og til 16,9 pct. i 2016. I 2018 er andelen faldet til
15,4 pct. Det svarer til en stigning på 6,2 pct. i
perioden 2012 til 2018, og et fald på 9,1 pct. fra 2016
til 2018.
Den røde søjle viser, at andelen skal falde til 11,6 pct.
for at nå 2020-målsætningen om, at andelen af
beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal være
reduceret med 20 pct. i 2020.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) måler udviklingen i reduktionsmålet ved beregning af et indeks baseret på
spørgeske au dersøgelse Arbejds iljø og Helbred . I dekset åler a dele af beskæftigede, der a giver, at de er
udsat for væsentlige
psykiske belastninger og samtidig har en relativt høj grad af symptomer. En person kan kun tælle én gang.
En person falder inden for indekset hvis han/hun:
•
Er udsat for en høj grad af psykosociale påvirkninger (fx følelsesmæssige krav og tidspres) og samtidig oplever en relativt høj grad af
symptomer på stress
eller
•
eller
•
er udsat for vold og/eller trusler om vold og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på depression
er udsat for mobning og samtidig har en relativt høj grad af symptomer på depression.
Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred 2018. NFA, 2018.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008235_0002.png
Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske
belastninger og symptomer
Den blå kurve viser udviklingen i andelen af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og en relativt høj grad af symptomer.
Den stiplede blå kurve skitserer den udvikling, der skal til for at nå 2020-målsætningen om, at andelen af beskæftigede, der er psykisk
overbelastede, skal være reduceret med 20 pct. i 2020.
Andelen er steget fra 14,5 pct. i 2012 til 16,9 pct. i 2016. I 2018 er andelen 15,4 %. Det svarer til en stigning på 6,2 % fra 2012 til 2018,
og et fald på 9,1 pct. fra 2016 til 2018.
Stigningen fra 2012 til 2018 kan især tilskrives stigningen i andelen, som angiver at have en relativt høj grad af symptomer på
depression. Endvidere kan den tilskrives en stigning i andelen, der har symptomer på stress. Der har samtidig været et fald i andelen,
der har været udsat for mobning
–
dette fald kan dog ikke ophæve den samlede virkning af de to før nævnte stigninger.
Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred 2018. NFA, 2018
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008235_0003.png
De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har
væsentlige muskel-skeletbelastninger og en relativt høj
grad af symptomer.
Andelen faldt fra 9,7 pct. i 2012, til 8,5 pct. i 2014 og steg
til 11,1 pct. i 2016. I 2018 er den faldet til 9,9 pct. Det
svarer til en stigning på 1,9 pct. i perioden 2012-2018.
Fra 2016 til 2018 har der været et fald på 11,3 pct.
Den røde søjle viser, at andelen skal falde til 7,7 pct. for
at nå 2020-målsætningen om, at andelen af
beskæftigede, der er muskel-skeletoverbelastede, skal
være reduceret med 20 pct. i 2020.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) måler udviklingen i reduktionsmålet ved beregning af et indeks baseret på
spørgeskemaundersøgelsen
Arbejds iljø og Helbred . I dekset åler a dele af beskæftigede,
der angiver, at de har væsentlige muskel-
skeletbelastninger og en relativt høj grad af symptomer. En person kan kun tælle én gang.
En person falder inden for indekset hvis han/hun:
•
Angiver at have hårdt fysisk arbejde
og
•
er udsat for mindst én uhensigtsmæssig ergonomisk belastning i arbejdsmiljøet
og
•
er begrænset i arbejdet på grund af smerter
og
•
er træt efter en typisk arbejdsdag.
Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred 2018. NFA, 2018
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008235_0004.png
Andel af beskæftigede med væsentlige muskel-
skeletbelastninger og symptomer
Den grønne kurve viser udviklingen i andelen beskæftigede, der har væsentlige muskel-skeletbelastninger og en relativt høj grad af
symptomer.
Den stiplede kurve skitserer den udvikling, der skal til for at nå 2020-målsætningen om, at andelen af beskæftigede, der er muskel-
skeletoverbelastede, skal være reduceret med 20 pct. i 2020.
Andelen er steget fra 9,7 pct. i 2012 til 11,1 pct. i 2016. I 2018 er andelen 9,9 pct. Det svarer til en stigning på 1,9 pct. perioden 2012 til
2018., og et fald fra 2016 til 2018 på 11,3 pct.
De e stig i g ka især tilskrives stig i ge i a dele , der oplever sy pto er e træthed efter arbejde . Der har været et fald
af
eksponeringer med hensyn til fysisk hårdt arbejde. I det samlede indeks kan dette fald dog kun delvist ophæve stigningen på grund af
træthed efter arbejde .
Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred 2018. NFA, 2018