Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 195
Offentligt
2008233_0001.png
NOTAT
B
ELASTNINGSINDEKS FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ
OG MUSKEL
-
SKELETBESVÆR
2018
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0002.png
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................... 2
Resumé ............................................................................................................................................ 3
Baggrund ........................................................................................................................................ 5
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø............................................................................... 6
Definition .................................................................................................................................... 6
Resultater for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø .................................................. 8
Belastningsindeks for muskel-skeletbesvær ............................................................................ 15
Definition .................................................................................................................................. 15
Resultater for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær ............................................... 17
Konklusion ................................................................................................................................... 23
Bilag ............................................................................................................................................... 25
Psykosocial eksponering ........................................................................................................ 26
Mobning.................................................................................................................................... 28
Vold ........................................................................................................................................... 30
Trusler om vold ....................................................................................................................... 32
Symptomer på stress ............................................................................................................... 34
Depressionssymptomer .......................................................................................................... 36
Mobning og depressionssymptomer .................................................................................... 38
Vold eller trusler samt depressionssymptomer .................................................................. 40
Psykosocial eksponering samt stresssymptomer................................................................ 42
Fysisk hårdt arbejde ................................................................................................................ 45
Mindst én fysisk eksponering ................................................................................................ 47
Træt efter arbejde .................................................................................................................... 49
Begrænset af smerter i arbejdet ............................................................................................. 51
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0003.png
R
ESUMÉ
Spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og Helbred’ er en national, repræsentativ
spørgeskemaundersøgelse af danske lønmodtageres arbejdsmiljø. Den er nu gennemført
fire gange, og det er derfor muligt at se på udviklingen i arbejdsmiljø i perioden 2012-
2018. Nærværende notat beskriver resultater for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær i Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018. Hver af de to
indekser er baseret på en kombination af selvrapporterede eksponeringer og symptomer.
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø
Resultater for Arbejdsmiljø og Helbred i perioden 2012-2018 viser, at andelen af
lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, er steget
lidt, mens der ikke har været en nævneværdig ændring i belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær.
Stigningen i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for
psykisk arbejdsmiljø, forekommer især i brancher, hvor der arbejdes med mennesker, og
hvor en relativ stor andel i forvejen falder inden for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø. Kvinder og offentligt ansatte falder oftere inden for belastningsindeks for
psykisk arbejdsmiljø end andre grupper, og især i aldersgruppen 25-34 år falder en stor
andel af lønmodtagerne inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø.
I forhold til delelementerne i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, har der været
et fald mellem 2012 og 2018 i andelen af lønmodtagere, der har været udsat for
mobning. Til gengæld er andelen af lønmodtagere med en høj depressionsscore eller en
høj stress-symptom-score, steget, og det er især stigningen i depressionsscoren, der kan
forklare stigningen i det overordnede belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø.
Det er generelt valgt at nævne fem brancher, der har den største andel af lønmodtagere,
der falder inden for definitionen af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø eller
muskel-skeletbesvær i 2018. For belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø gælder det
brancherne, Slagterier, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Vand, kloak og affald, Hotel
og camping samt Restauranter og barer har den største andel af lønmodtagere. I disse
brancher falder 20-25 % af lønmodtagerne inden for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø. I branchen Slagterier er tallet for 2018 på 26 %.
De største stigninger (2012-2018) i andelen af lønmodtagere, der falder inden for
belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, findes i brancherne, Installation og
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0004.png
reparation af maskiner, Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Restauranter og
barer samt Træ og møbler.
Belastningsindeks for muskelskeletbesvær
Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær, har ikke ændret sig nævneværdigt mellem 2012 og 2018. Over hele
perioden er knap 10 % af lønmodtagerne (dog 11 % i 2016) faldet inden for definitionen
af belastningsindeks for muskel-skeletbesvær. Det er særligt lønmodtagere i brancher
med en høj grad af fysisk/manuelt arbejde, der falder inden for definitionen af
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, og især unge lønmodtagere samt
lønmodtagere i den private sektor.
I forhold til delelementerne i belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, har der været
et fald mellem 2012 og 2018 i andelen af lønmodtagere, der svarer, at deres arbejde er
fysisk hårdt. Til gengæld er andelen af lønmodtagere, der svarer, at de er trætte efter
arbejde, steget. Da de øvrige delelementer ikke har ændret sig nævneværdigt i perioden,
betyder det alt i alt, at det overordnede belastningsindeks for muskel-skeletbesvær ikke
har ændret sig nævneværdigt mellem 2012 og 2018.
De fem brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for
belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, er Opførelse og nedrivning af byggeri,
Frisører og anden personlig pleje, Rengøring, Slagterier samt Færdiggørelse af byggeri. I
disse brancher falder godt 25 % af lønmodtagerne inden for definitionen af
belastningsindeks for muskel-skeletbesvær.
De største stigninger (2012-2018) i andelen af lønmodtagere, der falder inden for
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær findes i brancherne, Frisører og anden
personlig pleje, Installation og reparation af maskiner, Slagterier, Nærings- og
nydelsesmidler samt Daginstitutioner og hjemmepleje.
De nyeste tal fra 2018 kan således ikke bekræfte, at der har været en generel forbedring i
de to belastningsindeks mellem 2012 og 2018. Der har været en forbedring i andelen af
lønmodtagere, som har været udsat for mobning, men der er også en større andel af
lønmodtagerne, der rapporterer stress- og depressionssymptomer. På muskel-
skeletområdet er der en tendens til, at arbejdet er blevet lidt mindre fysisk krævende,
men der har samtidig været stigning i træthed efter arbejdsdagen (samt en lille, men
ikke-signifikant, stigning i smerter).
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0005.png
B
AGGRUND
Dette notat beskriver resultater for de to belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og
muskel-skeletbesvær ved hjælp af data fra spørgeskemaundersøgelsen ’Arbejdsmiljø og
Helbred’ i perioden 2012-2018. De to indeks blev udviklet i 2013 til monitorering af Den
Nationale Strategi for Arbejdsmiljø, som indeholdt en målsætning om en 20 % reduktion
i andelen af lønmodtagere, som faldt inden for definitionen af de to indeks, respektivt,
mellem 2012 og 2020. Notatet beskriver, hvordan denne udvikling er forløbet frem til
2018.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført Arbejdsmiljø og
Helbred hvert andet år siden 2012, hvorfor det nu er muligt at inkludere fire målinger af
danske lønmodtageres arbejdsmiljø i perioden 2012-2018. I hver runde bestod stikprøven
af mindst 50.000 lønmodtagere, og svarprocenterne har ligget på mindst 50 %. I 2018 var
svarprocenten 60 %.
Arbejdsmiljø og Helbred har til formål at beskrive forekomst, fordeling og udvikling af
forskellige psykiske og fysiske indikatorer for arbejdsmiljø. Datagrundlaget er et
spørgeskema med cirka 100 forskellige spørgsmål, der dækker emner som arbejdstid,
fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil og arbejdsevne. Datagrundlaget er så
stort, at det kan deles op på alle brancher og jobgrupper og kan derfor anvendes generelt
og i sammenhænge, hvor eksempelvis registerdata ikke er tilgængelige. Undersøgelsen
fungerer som et fundament for viden om arbejdsmiljø og helbred i Danmark:
•
•
•
Videngrundlag og opfølgning for nationale arbejdsmiljø målsætninger
og strategier
Understøttelse af tilsynsopgaven samt udvikling af vejledning og
rådgivning
Forskning i arbejdsmiljø samt analyser med inddragelse af andre
datakilder for at måle effekter af arbejdsmiljøet på fx sygdom og
økonomisk udvikling
•
•
Identifikation af risikofaktorer og effekt af arbejdsmiljøindsatser
Reference for trivselsundersøgelser på de enkelte arbejdspladser, i
brancher og sektorer.
Resultaterne vises som andele (%) af lønmodtagerne, der falder inden for definitionen af
de to indekser. Andelene er opdelt på henholdsvis Arbejdstilsynets 36 branchegrupper,
sektor samt køn og alder. Alle svar er vægtet på en sådan måde, at de repræsenterer den
generelle lønmodtager i Danmark.
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0006.png
B
ELASTNINGSINDEKS FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Nedenstående afsnit om psykisk arbejdsmiljø og psykiske symptomer omhandler
primært det overordnede belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. Indekset består af
tre delkomponenter, som beskrives kort i det følgende (se figurer i bilag 1).
Definition
Indekset blev udviklet i 2013. Udviklingen af indekset tog udgangspunkt i den
eksisterende videnskabelige litteratur vedrørende psykisk arbejdsmiljø, og de udvalgte
spørgsmål er stærkt associeret med sygefravær, depression og mentalt helbred. I lyset
heraf har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med
Arbejdstilsynet udvalgt spørgsmål med faglig og handlingsrelevant fokus.
Indekset er konstrueret således, at en lønmodtager
både
skal være eksponeret og have
symptomer for at falde inden for definitionen af belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø.
Lønmodtageren skal have:
•
en høj grad af psykosociale
eksponeringer målt ved 11
spørgsmål og samtidig
symptomer på stress målt ved 3
spørgsmål.
eller
•
været udsat for mobning og
samtidig have depressive
symptomer målt ved 12
spørgsmål.
eller
•
været udsat for vold og/eller
trusler om vold og samtidig
have depressive symptomer
målt ved 12 spørgsmål.
Figur 1. Definitionen af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0007.png
Det er således ikke nok, at en lønmodtager angiver at være udsat for en given
eksponering. Lønmodtageren skal også angive at have visse symptomer for at falde
inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, som vist i ovenstående figur.
Figuren er en grafisk illustration og afspejler ikke reelle størrelser. De røde cirkler er
eksponeringer, de blå er symptomer, og den grå skravering er lønmodtagere, som falder
inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. En lønmodtager kan kun tælle én
gang i opgørelsen af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, men det udelukker ikke,
at lønmodtageren også kan falde inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær.
Psykosociale eksponeringer kombineret med stress
På baggrund af nedenstående 11 spørgsmål scores lønmodtagernes samlede
psykosociale eksponering:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvor ofte får du den hjælp og støtte, du har brug for fra din nærmeste leder?
Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet?
Hvor ofte samarbejder du og dine kolleger, når der opstår problemer, der kræver
løsninger?
Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver?
Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde?
Hvor ofte får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde?
Hvor ofte får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit
arbejde?
Hvor ofte ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver?
Hvor ofte bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde?
Hvor ofte oplever du, at du har nok tid til dine arbejdsopgaver?
Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde?
Værdierne (0-4) i de 11 spørgsmål summeres til en samlet score for psykosocial
eksponering (0-44). Lønmodtagere med en score på mindst 19 anses som psykosocialt
eksponeret.
Denne score kombineres med NFA’s modificerede
Percieved Stress Scale,
der måler
oplevede symptomer på stress i forbindelse med arbejdet. Her indgår følgende tre
spørgsmål:
•
•
•
Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt, at vanskelighederne på
arbejdet hobede sig sådan op, at du ikke kunne klare dem?
Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt dig sikker på dine evner til at
klare vanskeligheder på arbejdet?
Hvor ofte inden for den seneste måned har du følt, at tingene på arbejdet
udviklede sig, som du ønskede det?
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0008.png
Værdierne (0-4) fra disse tre spørgsmål summeres til en samlet score for
stresssymptomer (0-12). Lønmodtagere med en score på mindst 6 anses som havende
symptomer på stress.
Mobning kombineret med depressive symptomer
I belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø beregnes et særskilt delelement for mobning
kombineret med depressive symptomer. Lønmodtagere, der svarer ”Ja” til, at de har
været udsat for mobning inden for det seneste år, angives som eksponeret for mobning,
mens lønmodtagere, der svarer ”Nej, aldrig”, angives som ikke-eksponeret for mobning.
Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen (Major Depression Inventory),
der er en velvalideret og meget anvendt skala (0-50). Lønmodtagere med en MDI-score
på mindst 13 anses som havende depressive symptomer.
Vold og trusler kombineret med depressive symptomer
I belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø beregnes et særskilt delelement for vold og
trusler om vold kombineret med depressive symptomer. Lønmodtagere, der svarer ”Ja”
til at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for det seneste år, angives
som eksponeret for vold og trusler om vold, mens lønmodtagere, der svarer ”Nej,
aldrig”, angives som ikke-eksponeret for vold og trusler.
Depressive symptomer måles ved brug af MDI-skalaen (nævnt ovenfor). Lønmodtagere
med en MDI-score på mindst 13 anses som havende depressive symptomer.
Resultater for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø
Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø, har udviklet sig fra 14,5 % i 2012 til 15,1 % i 2014 til 16,9 % i 2016 til 15,4 % i
2018, jf. figur 2. Det betyder, at andelen af beskæftigede lønmodtagere, der falder inden
for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, er steget med 6 % i perioden 2012-2018.
Denne stigning er statistisk signifikant. Indekset er dog faldet lidt mellem 2016 og 2018.
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0009.png
Belastningsindeks for
psykisk arbejdsmiljø
Figur 2. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Resultaterne for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, fordelt på de 36
branchegrupper som Arbejdstilsynet anvender, fremgår af figur 3 på næste side.
Heraf ses, at brancherne, Slagterier, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Vand, kloak og
affald, Hotel og camping samt Restauranter og barer, er de fem brancher, der har den
største andel af lønmodtagere, som falder inden for indekset i 2018 (øverst i figur 3). I
disse brancher falder 20-25 % af lønmodtagerne inden for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø. I branchen Slagterier er tallet for 2018 på 26 %.
Den mindste andel af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø, findes i brancherne, Religiøse institutioner og begravelse, Film, presse og
bøger, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Kemi og medicin samt Færdiggørelse af byggeri.
Over hele perioden 2012-2018 har der i langt de fleste brancher været en mindre stigning
i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø.
De største stigninger i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset
for psykisk arbejdsmiljø, findes i brancherne, Installation og reparation af maskiner,
Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Restauranter og barer samt Træ og møbler.
De største fald findes i brancherne, Film, presse og bøger, Kultur og sport, Kemi og
medicin, Færdiggørelse af byggeri samt Transport af gods.
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0010.png
Figur 3. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø – fordelt
på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0011.png
Delelementerne, som indgår i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, ses i tabel 1
herunder. Af tabellen fremgår, at der i perioden 2012-2018 har været en mindre, men
statistisk signifikant, stigning i andelen af lønmodtagere, der falder inden for
definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø. Andelen af lønmodtagere,
der har været udsat for mobning, er faldet. Der har ikke været nævneværdige ændringer
i andelen af lønmodtagere, der har været udsat for vold eller trusler, eller der har en
psykosocial eksponeringsscore på mindst 19. Til gengæld er andelen af lønmodtagere
med en depressionsscore på mindst 13 eller en stress-symptom-score på mindst 6, steget,
og det er især stigningen i depressionsscoren, der kan forklare stigningen i det
overordnede belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø.
Tabel 1. Delelementer i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Delelementer i indeks
2012
%
11,77
5,41
8,51
20,49
22,03
20,84
14,46
2014
%
11,59
5,79
8,39
21,09
22,28
21,12
15,13
2016
%
11,79
5,98
8,78
22,56
24,99
23,12
16,89
2018
%
10,71
5,80
8,35
20,75
25,48
21,79
15,36
P-værdi
(2012-2018)
0,001*
0,082
0,568
0,541
<0,0001***
0,025*
0,016*
Udsat for mobning
Udsat for vold
Eksponeringer
Udsat for trusler om vold
Psykosocial eksponerings-
score på mindst 19
Depressionsscore på
Symptomer
mindst 13
Stress-symptom-score på
mindst 6
Samlet indeks
Psykisk belastningsindeks
* Let statistisk signifikant (p<0,05)
** Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001)
*** Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0012.png
Tabel 2 viser, at der generelt har været mindre, men positive og i de fleste tilfælde
statistisk signifikante, ændringer i scorerne for psykosocialt arbejdsmiljø mellem 2012 og
2018. Det gælder for variablene, ’Hjælp og støtte fra nærmeste leder’, ’Kollegial
anerkendelse’, ’Kollegialt samarbejde’, ’Følelsesmæssigt berørt af arbejdet’, ’Nok
information til at udføre arbejdet’, ’Vejledning og instruktion’ samt ’ Klarhed i
arbejdsopgaver’, hvor der har været positive og statistisk signifikante ændringer mellem
2012 og 2018. For ’Indflydelse på, hvordan opgaver løses’ samt ’Klarhed i
arbejdsopgaver’ har der været små, men negative og statistisk signifikante, ændringer
mellem 2012 og 2018. For variablene, ’Ej modsatrettede krav i arbejdet’, ’Ej nok tid til
arbejdsopgaver’ samt ’Svære tidsfrister’ har der ikke været nævneværdige ændringer
mellem 2012 og 2018.
Tabel 2. Eksponeringer, der indgår i delelementet, ’Psykosocial eksponeringsscore’ (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2018)
Psykosociale eksponeringer
Score
2012
3,56
4,02
4,19
4,34
2,87
3,85
3,74
4,33
3,28
2,61
3,11
Score
2014
3,55
4,03
4,22
4,32
2,80
3,87
3,76
4,30
3,25
2,60
3,13
Score
2016
3,56
4,01
4,20
4,30
2,79
3,85
3,75
4,28
3,27
2,66
3,13
Score
2018
3,59
4,03
4,24
4,30
2,78
3,88
3,76
4,27
3,29
2,61
3,10
P-værdi
(2012-2018)
0,001*
0,035*
<0,0001***
<0,0001***
<0,0001***
<0,0001***
0,006**
<0,0001***
0,482
0,683
0,237
Hjælp og støtte fra nærmeste leder
Kollegial anerkendelse
Kollegialt samarbejde
Indflydelse på, hvordan opg. løses
Følelsesmæssigt berørt af arbejdet
Nok information til at udføre arbejdet
Vejledning og instruktion
Klarhed i arbejdsopgaver
Ej modsatrettede krav i arbejdet
Ej nok tid til arbejdsopgaver
Svære tidsfrister
* Let statistisk signifikant (p<0,05)
** Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001)
*** Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)
Figur 4 viser, hvordan belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø har udviklet sig i
henholdsvis den offentlige og den private sektor i perioden 2012-2018. Det fremgår, at
andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø, er højere i den offentlige sektor i forhold til den private sektor. Denne
forskel er statistisk signifikant. Der har været en stigning i begge sektorer mellem 2012
og 2018, dog størst i den offentlige sektor.
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0013.png
Figur 4. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø – fordelt
på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figurer for delelementer af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø (bilag 1) viser, at
alle delelementer af indekset er hyppigere forekommende i den offentlige sektor end i
den private sektor. Især det at have været udsat for vold eller at have været udsat for
trusler om vold er hyppigere forekommende i den offentlige sektor i forhold til den
private sektor. Figurerne viser også, at kvinder i højere grad end mænd svarer, at de har
været udsat for vold eller trusler om vold.
Figur 5 viser køns- og aldersforskelle i resultaterne for belastningsindeks for psykisk
arbejdsmiljø. Af figuren ses, at der er flere kvinder end mænd, som falder inden for
belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. Figuren viser også, at det især er kvinder i
aldersgruppen 25-34 år, som falder inden for belastningsindekset for psykisk
arbejdsmiljø (22 %). Med undtagelse af de 45-54-årige samt de yngste kvinder, så har alle
køn- og aldersgrupper oplevet en stigning i andelen af lønmodtagere, som falder inden
for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, fra 2012 til 2018.
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0014.png
Figur 5. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø – fordelt
på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Se figurer for delelementer af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø i bilag 1.
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0015.png
B
ELASTNINGSINDEKS FOR MUSKEL
-
SKELETBESVÆR
Nedenstående afsnit omhandler det overordnede belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær. Indekset består af fire delkomponenter, som beskrives kort i det følgende
(se figurer i bilag 2).
Definition
Konstruktionen af indekset tog udgangspunkt i den videnskabelige litteratur om fysisk
arbejdsmiljø. Indekset afspejler centrale og validerede mål for eksponering, der er
anvendt i adskillige undersøgelser. I lyset af dette har Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med Arbejdstilsynet udvalgt spørgsmål med fagligt
og handlingsrelevant fokus. Indekset er konstrueret således, at en lønmodtager
både
skal
være eksponeret og have symptomer for at falde inden for definitionen af indekset.
Belastningsindekset for muskel-skeletbesvær rummer følgende delelementer:
Eksponeringer:
•
•
Hårdt fysisk arbejde
Udsættelse for mindst én uhensigtsmæssig, ergonomisk eksponering i
arbejdsmiljøet.
Symptomer:
•
•
Begrænsning i arbejdet på grund af smerter inden for de seneste tre måneder
Træthed efter en typisk arbejdsdag.
Det er således ikke tilstrækkeligt at være udsat for én eller flere eksponeringer i arbejdet.
Lønmodtageren skal også have en grad af symptomer i form af smerter og træthed for at
falde inden for belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, som visualiseret i figur 6.
Figuren er en grafisk illustration og afspejler ikke reelle størrelser. De røde cirkler er
eksponeringer, de blå er symptomer, og den grå skravering er lønmodtagere, som falder
inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær. En lønmodtager kan kun tælle én
gang i opgørelsen af belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, men det udelukker
ikke, at lønmodtageren også falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø.
Således er indekset for muskel-skeletbesvær defineret ved, at en lønmodtager falder
inden for definitionen af indekset, hvis han/hun:
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0016.png
•
oplever arbejdet som fysisk hårdt, dvs.
scorer mindst 6 på en skala fra 0-10 på
spørgsmålet:
Hvor fysisk hårdt opfatter du
normalt dit nuværende arbejde?
og
•
er udsat for mindst én af følgende
eksponeringer i arbejdet:
•
•
Går eller står mindst ¾ af tiden
Arbejder med ryggen vredet eller
foroverbøjet uden at støtte med
hænder og arme mindst ¼ af tiden
•
•
Har armene løftet i eller over
skulderhøjde mindst ¼ af tiden
Gør de samme armbevægelser
mange gange i minuttet (fx
pakkearbejde, montering,
maskinfødning, udskæring) mindst
¼ af tiden
•
•
•
•
og
•
har været begrænset i arbejdet på grund
af smerter inden for de seneste tre
måneder.
og
•
er ’Noget træt’, ’Meget træt’ eller ’Helt
udmattet’ efter en typisk arbejdsdag.
Figur 6. Definitionen af belastningsindeks for muskel-skeletbesvær
Sidder på hug eller ligger på knæ i
arbejdet mindst ¼ af tiden
Skubber eller trækker mindst ¼ af
tiden
Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden
Typisk løfter 30 kg eller derover.
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0017.png
Resultater for belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær
Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær, har udviklet sig fra 9,7 % i 2012 til 8,5 % i 2014 til 11,1 % i 2016 til 9,9 % i
2018. Således er andelen af lønmodtagere, som falder inden for indekset for muskel-
skeletbesvær, stort set uændret mellem 2012 og 2018, idet der har været en ikke-
signifikant stigning på ca. 2 %.
Belastningsindeks
for muskel-
skeletbesvær
Figur 7. Andelen af lønmodtagere, der falder inden for definitionen af belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Resultaterne vedrørende indekset for muskel-skeletbesvær viser, at især i brancher
præget af manuelt arbejde falder en stor andel af lønmodtagerne inden for
belastningsindeks for muskel-skeletbesvær (figur 8). Men også i brancher som Frisører
og kosmetologer samt Døgninstitutioner og hjemmepleje har en stor andel af
lønmodtagerne muskel-skeletbesvær. I brancher med den største andel lønmodtagere,
der falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, falder cirka 25 % af
lønmodtagerne inden for definitionen af indekset. Denne andel er cirka fem gange så
stor som andelen i de mindst belastede brancher, hvor kun cirka 5 % falder inden for
belastningsindeks for muskel-skeletbesvær.
Den fem brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær, er Opførelse og nedrivning af byggeri,
Frisører og anden personlig pleje, Rengøring, Slagterier samt Færdiggørelse af byggeri.
Brancherne med den mindste andel lønmodtagere, der falder inden for indekset, er
Kontor, Film, presse og bøger, Energi og råstoffer, Universiteter og forskning samt IT og
telekommunikation.
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0018.png
Der er stor forskel på brancherne i forhold til, om der har været stigninger eller fald i
perioden 2012-2018.
De største stigninger i andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindekset
for muskel-skeletbesvær findes i brancherne, Frisører og anden personlig pleje,
Installation og reparation af maskiner, Slagterier, Nærings- og nydelsesmidler samt
Daginstitutioner og hjemmepleje.
De største fald findes i brancherne, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Anlægsarbejde,
Hospitaler, Plast, glas og beton samt Transport af passagerer.
Det bemærkes, at branchen, Frisører og anden personlig pleje, er en meget lille branche,
hvorfor der kan være udsving i branchen relative placering.
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0019.png
Figur 8. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær fordelt
på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0020.png
I tabel 3 ses delelementerne i belastningsindeks for muskel-skeletbesvær. Af tabellen ses,
at blandt eksponeringerne er ’Fysisk hårdt arbejde’ faldet statistisk signifikant, mens der
ikke har været nævneværdige ændringer i ’Mindst én fysisk eksponering’. Blandt
symptomerne er ’Træthed efter arbejde’ steget statistisk signifikant mellem 2012 og 2018,
mens der ikke har været signifikante ændringer i ’Begrænset i arbejdet på grund af
smerter’.
Tabel 3. Delelementer i belastningsindeks for muskel-skeletbesvær (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Delelementer i indeks
Fysisk hårdt arbejde
Eksponeringer
Mindst én fysisk
eksponering
Noget træt, meget træt,
Symptomer
helt udmattet efter arb.
Begrænset i arbejdet pga.
smerter
Samlet indeks
Belastningsindeks for
muskel-skeletbesvær
2012
%
31,46
59,27
63,98
24,87
9,67
2014
%
27,38
56,96
64,27
23,48
8,53
2016
%
31,01
58,16
65,76
26,81
11,10
2018
%
27,49
58,88
64,92
25,60
9,85
P-værdi
(2012-2018)
<0,0001***
0,439
<0,0001***
0,121
0,608
* Let statistisk signifikant (p<0,05)
** Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001)
*** Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)
Tabel 4. Eksponeringer, der indgår i delelementet, ’Mindst én fysisk eksponering i arbejdet’ (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
Delelementer i indeks
Går og står mindst 3/4 af tiden
Sidder på hug mindst 1/4 af tiden
Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden
Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden
Typiske løft vejer mindst 30 kg.
Vrider i ryggen mindst 1/4 af tiden
Arme løftet mindst 1/4 af tiden
Gentagne bevægelser mindst 1/4 af tiden
* Let statistisk signifikant (p<0,05)
** Middel-stærkt statistisk signifikant (p<0,001)
*** Stærkt statistisk signifikant (p<0,0001)
2012
%
40,96
17,16
21,09
31,35
5,12
29,29
19,43
22,20
2014
%
39,29
17,17
20,91
30,67
4,26
27,91
18,33
20,44
2016
%
40,79
18,21
22,25
31,75
4,15
30,69
20,18
22,55
2018
%
39,62
16,91
20,98
31,11
4,03
30,87
19,30
25,00
P-værdi
(2012-2018)
0,010*
0,540
0,808
0,628
<0,0001***
0,002*
0,757
<0,0001
Udviklingen i de otte muskel-skelet-eksponeringer, som indgår i ’Mindst én fysisk
eksponering i arbejdet’, er vist i tabel 4. Heraf ses, at selvom der ikke har været statistisk
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0021.png
signifikant ændring i den overordnede variabel ’Mindst én fysisk eksponering i
arbejdet’, har der fra 2012 til 2018 været et statistisk signifikant fald i andelen af
lønmodtagere, der går og står mindst 3/4 af tiden eller løfter mindst 30 kg. Omvendt har
der været en stigning i andelen af lønmodtagere, der svarer, at de arbejder med ryggen
vredet mindst ¼ af tiden eller har gentagne armbevægelser mindst ¼ af tiden.
I figur 9 ses andelen af lønmodtagere med muskel-skeletbesvær i den offentlige og
private sektor. Figuren viser, at ca. 10 % af lønmodtagere i det private, og ca. 9 % af
lønmodtagere i det offentlige falder inden for belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær. Denne forskel er lille, men dog statistisk signifikant.
Figur 9. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær
– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 10 viser andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for
muskel-skeletbesvær i forskellige køn- og aldersgrupper. Af figuren ses, at det
overvejende er unge lønmodtagere (aldersgruppen 18-24 år), som falder inden for
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær.
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0022.png
Figur 10. Andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær
– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Det bemærkes, at en del af forklaringen på, at så stor en andel af de unge lønmodtagere
falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær, kan være, at de unge i
alderen 18-24 år, som er på arbejdsmarkedet, overvejende er ansat i brancher med
fysisk/manuelt arbejde, og at gruppen er sammensat af lønmodtagere i deltids-
/studiejobs og lønmodtagere i fuldtidsjobs efter kort eller ingen uddannelse.
Se figurer for delelementer af indeks for muskel-skeletbesvær i bilag 2.
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0023.png
K
ONKLUSION
Konklusionen på resultaterne fra Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018 er, at andelen af
lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, er steget
lidt i perioden, mens der ikke har været en nævneværdig ændring i belastningsindeks
for muskel-skeletbesvær. Stigningen i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø er lille,
men forholdsvis konsistent henover brancher, sektorer, køn- og aldersgrupper. Enkelte
grupper har dog oplevet et fald i andelen af lønmodtagere, som falder inden for
belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø i perioden 2012-2018. Mellem 2016 og 2018
har der været et fald i både belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og
belastningsindeks for muskel-skeletbesvær.
Stigningen i andelen af lønmodtagere, som falder inden for belastningsindeks for
psykisk arbejdsmiljø i perioden 2012-2018, forekommer især i brancher, hvor der
arbejdes med mennesker, og hvor en relativ stor andel i forvejen falder inden for
belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. Det er især kvinder og offentligt ansatte, der
falder inden for definitionen af belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, og især i
aldersgruppen 25-34 år falder en stor andel inden for indekset.
I forhold til delelementerne i belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, har der været et
fald mellem 2012 og 2018 i andelen af lønmodtagere, der har været udsat for mobning,
og samtidig ses positive tendenser for hovedparten af de psykosociale eksponeringer. Til
gengæld er andelen af lønmodtagere med en høj depressionsscore eller en høj stress-
symptom-score, steget, og det er især stigningen i depressionsscoren, der kan forklare
stigningen i det overordnede belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø.
Brancherne, Slagterier, Døgninstitutioner og hjemmepleje, Vand, kloak og affald, Hotel
og camping samt Restauranter og barer har den største andel af lønmodtagere, som
falder inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø i 2018. I disse brancher
falder 20-25 % af lønmodtagerne inden for belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø. I
branchen Slagterier er tallet for 2018 på 26 %.
De største stigninger (2012-2018) i andelen af lønmodtagere, der falder inden for
belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, findes i brancherne, Installation og
reparation af maskiner, Frisører og anden personlig pleje, Slagterier, Restauranter og
barer samt Træ og møbler.
Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for muskel-
skeletbesvær, har ikke ændret sig nævneværdigt mellem 2012 og 2018. Over hele
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0024.png
perioden er knap 10 % af lønmodtagerne (dog 11 % i 2016) faldet inden for definitionen
af belastningsindeks for muskel-skeletbesvær. Det er særligt lønmodtagere i brancher
med en høj grad af fysisk/manuelt arbejde, der falder inden for belastningsindekset for
muskel-skeletbesvær, og især unge lønmodtagere samt lønmodtagere i den private
sektor.
Andelen af lønmodtagere, der svarer, at deres arbejde er fysisk hårdt, er faldet i perioden
2012-2018. Omvendt er andelen af lønmodtagere, der svarer, at de er noget trætte, meget
trætte eller udmattede efter arbejde, steget siden 2012. Da de øvrige delelementer ikke
har ændret sig nævneværdigt i perioden, betyder det alt i alt, at det overordnede
belastningsindeks for muskel-skeletbesvær ikke har ændret sig nævneværdigt mellem
2012 og 2018.
De fem brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for indekset,
er Opførelse og nedrivning af byggeri, Frisører og anden personlig pleje, Rengøring,
Slagterier samt Færdiggørelse af byggeri.
De største stigninger (2012-2018) i andelen af lønmodtagere, der falder inden for
belastningsindekset for muskel-skeletbesvær findes i brancherne, Frisører og anden
personlig pleje, Installation og reparation af maskiner, Slagterier, Nærings- og
nydelsesmidler samt Daginstitutioner og hjemmepleje.
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0025.png
B
ILAG
Bilag 1 - figurer for delkomponenter af belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø
Den største andel af lønmodtagere med en høj gennemsnitlig score på skalaen for
psykosociale eksponeringer findes i 2018 i brancherne, Slagterier, Vand, kloak og affald,
Undervisning, Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Rengøring (figur 11).
Den laveste andel findes i brancherne, Kultur og sport, Færdiggørelse af byggeri,
Religiøse institutioner og begravelse, Kemi og medicin samt Landbrug, skovbrug og
fiskeri.
Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for mobning og som samtidig scorer højt
på depressionsskalaen, er i 2018 højest i brancherne, Hotel og camping, Slagterier,
Frisører og anden personlig pleje, Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Vand, kloak
og affald (figur 29). For mobning alene er det især branchen, Slagterier, hvor en stor
andel af lønmodtagerne angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste
år, men også Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Vand, kloak og affald ligger højt
(figur 14).
I brancher, hvor kontakten med mennesker er stor, findes de største andele af
lønmodtagere, der rapporterer at have været udsat for vold eller trusler om vold inden
for de seneste 12 måneder. Især branchen, Døgninstitutioner og hjemmepleje, skiller sig
ud ved, at knap 30 % af lønmodtagerne svarer, at de har været udsat for vold inden for
de seneste 12 måneder (figur 17). Men også i brancher som Undervisning,
Daginstitutioner, Hospitaler samt Politi, beredskab og fængsler har 10-15 % af
lønmodtagerne været udsat for vold. I de øvrige brancher er forekomsten af vold
generelt meget lav. Kombinationen af vold, trusler om vold samt symptomer på
depression er ligeledes især høj i branchen Døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor ca. 13
% både har oplevet vold eller trusler og depressionssymptomer (figur 32). Forekomsten
af depressive symptomer er højest i brancherne, Hotel og camping, Restauranter og
barer, Butikker, Rengøring samt Frisører og anden personlig pleje (figur 26).
Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress er højest i brancherne, Frisører og
anden personlig pleje, Slagterier, Vand, kloak og affald, Restauranter og barer samt
Hotel og camping (figur 23). Kombinationen af stresssymptomer og psykosocial
eksponering er højest i brancherne, Slagterier, Vand, kloak og affald, Installation og
reparation af maskiner, Frisører og anden personlig pleje samt Træ og møbler (figur 35).
I de to førstnævnte brancher har mere end 30 % af lønmodtagerne en stressscore på
mindst 6.
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0026.png
Psykosocial eksponering
Figur 11. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score ≥19)
- fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0027.png
Figur 12. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score ≥19)
- fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 13. Andelen af lønmodtagere med en høj grad af psykosociale eksponeringer (score ≥19)
- fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0028.png
Mobning
Figur 14. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år -
fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0029.png
Figur 15. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år
- fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 16. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år
– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
29
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0030.png
Vold
Figur 17. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år –
fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0031.png
Figur 18. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år
- fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 19. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år
- fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0032.png
Trusler om vold
Figur 20. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for det
seneste år - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0033.png
Figur 21. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for det
seneste år - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 22. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for trusler om vold inden for det
seneste år - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0034.png
Symptomer på stress
Figur 23. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0035.png
Figur 24. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Percieved Stress Scale ≥6)
- fordelt på
sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 25. Andelen af lønmodtagere med symptomer på stress (Perceived
Stress Scale ≥6)
- fordelt på køn
og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
35
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0036.png
Depressionssymptomer
Figur 26. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore
(MDI≥13)
- fordelt på 36 branchegrupper
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
36
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0037.png
Figur 27. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI≥13)
- fordelt på sektor (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
Figur 28. Andelen af lønmodtagere med høj depressionsscore (MDI≥13)
- fordelt på køn og alder
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
37
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0038.png
Mobning og depressionssymptomer
Figur 29. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning og som har en høj
depressionsscore - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
38
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0039.png
Figur 30. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år,
og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 31. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for mobning inden for det seneste år,
og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-
2018)
39
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0040.png
Vold eller trusler samt depressionssymptomer
Figur 32. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for
det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
40
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0041.png
Figur 33. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for
det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2018)
Figur 34. Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for
det seneste år, og som samtidig har en høj depressionsscore - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2018)
41
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0042.png
Psykosocial eksponering samt stresssymptomer
Figur 35. Andelen af lønmodtagere med psykosocial eksponering samt stresssymptomer – fordelt på 36
branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
42
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0043.png
Figur 36. Andelen af lønmodtagere, der har en høj psykosocial eksponeringsscore, og som samtidigt har
symptomer på stress - fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 37. Andelen af lønmodtagere, der har en høj psykosocial eksponeringsscore, og som samtidigt
symptomer på stress - fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
43
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0044.png
Bilag 2 – figurer for delkomponenter af belastningsindeks for muskel-skeletbesvær
Andelen af lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde er størst i brancherne, Opførelse og
nedrivning af byggeri, Frisører og anden personlig pleje, Restauranter barer,
Færdiggørelse af byggeri samt Landbrug, skovbrug og fiskeri (figur 35). Dette er ikke
overraskende, da brancher præget af manuelt arbejde generelt rapporterer høje fysiske
krav i arbejdet. Omvendt har brancher præget af stillesiddende arbejde den mindste
andel af lønmodtagere, der falder inden for belastningsindeks for muskel-skeletbesvær.
Figur 36 og 37 viser desuden, at lønmodtagere i den private sektor rapporterer lidt
hårdere fysisk arbejde, og at det især er de unge lønmodtagere, der rapporterer om
fysisk hårdt arbejde.
I figuren for de fysiske eksponeringer (figur 38) ses samme tendens som for fysisk hårdt
arbejde: Brancher præget af manuelt arbejde rapporterer generelt høje fysiske krav i
arbejdet. Brancher, der markerer sig på dette område, er således Restauranter og barer,
Frisører og anden personlig pleje, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Butikker samt
Færdiggørelse af byggeri (og Rengøring). I Restauranter og barer samt Frisører og anden
personlig pleje er det mere end 90 %, som rapporterer at have mindst én fysisk
eksponering i 2018. Da branchen, Frisører og anden personlig pleje, er meget lille, er der
ikke tal for 2012 og 2014, og gruppens øvrige tal fortolkes med forbehold. Der er ikke
nævneværdig forskel på sektorerne i forhold til de fysiske eksponeringer (figur 39), men
af figur 40 ses, at det igen især er de unge, der svarer, at de er fysisk eksponerede.
I følgende brancher svarer særligt mange, at de oplever en relativt høj grad af træthed
efter arbejde: Frisører og anden personlig pleje, Døgninstitutioner og hjemmepleje,
Undervisning, Restauranter og barer samt Daginstitutioner (figur 41). I branchen
Frisører og anden personlig pleje svarer ca. 80 % af lønmodtagerne, at de er noget trætte,
meget trætte eller udmattede efter en typisk arbejdsdag. Især blandt kvinder, og især
yngre kvinder, rapporterer en stor andel af lønmodtagerne, at de er trætte efter
arbejdsdagen (figur 43).
Andelen af lønmodtagere, der er begrænset af smerter i arbejdet, er særlig høj i
brancherne, Rengøring, Hotel og camping, Opførelse og nedrivning af byggeri, Slagterier
samt Frisører og anden personlig pleje (figur 44). I disse brancher svarer lidt under 40 %
af lønmodtagerne, at de er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Andelen af
lønmodtagere, der er begrænset i arbejdet på grund af smerter, er lidt højere i den
offentlige sektor og blandt kvinder.
44
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0045.png
Fysisk hårdt arbejde
Figur 38. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
45
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0046.png
Figur 39. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2018)
Figur 40. Andelen af lønmodtagere med fysisk hårdt arbejde – fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2018)
46
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0047.png
Mindst én fysisk eksponering
Figur 41. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft –
fordelt på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
47
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0048.png
Figur 42. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft
– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 43. Andelen af lønmodtagere med mindst én fysisk eksponering i arbejdet inklusiv tunge løft –
fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
48
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0049.png
Træt efter arbejde
Figur 44. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag – fordelt på 36
branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
49
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0050.png
Figur 45. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag
– fordelt på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 46. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være træt efter en typisk arbejdsdag
– fordelt på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
50
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0051.png
Begrænset af smerter i arbejdet
Figur 47. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af smerter – fordelt
på 36 branchegrupper (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
51
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008233_0052.png
Figur 48. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af smerter – fordelt
på sektor (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 49. Andelen af lønmodtagere, der angiver at være begrænset i arbejdet på grund af smerter – fordelt
på køn og alder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
52