Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 195
Offentligt
2008231_0001.png
NOTAT
F
AKTA OM
A
RBEJDSMILJØ OG
H
ELBRED
2018
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0002.png
I
NDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse ...................................................................................................................... 2
Resumé ............................................................................................................................................ 4
Baggrund ........................................................................................................................................ 5
Læsevejledning .......................................................................................................................... 6
Psykosocialt Arbejdsmiljø ............................................................................................................ 8
Engagement og mening i arbejdet .......................................................................................... 8
Indflydelse ................................................................................................................................ 10
Ledelseskvalitet ....................................................................................................................... 12
Rolleklarhed ............................................................................................................................. 14
Retfærdighed og rummelighed ............................................................................................. 16
Samarbejde, kollegial støtte og anerkendelse ...................................................................... 18
Kvantitative krav og grænseløshed ...................................................................................... 20
Konflikter mellem arbejde og privatliv ................................................................................ 22
Følelsesmæssige krav.............................................................................................................. 23
Jobusikkerhed… ...................................................................................................................... 25
Arbejdstid ................................................................................................................................. 27
Negative oplevelser................................................................................................................. 29
Fysisk vold og trusler om vold .......................................................................................... 29
Konflikter, mobning og seksuel chikane .......................................................................... 31
Fysisk arbejdsmiljø ...................................................................................................................... 34
Fysisk hårdt arbejde ................................................................................................................ 34
Gående og stående arbejde .................................................................................................... 35
Belastende arbejdsstillinger ................................................................................................... 36
Løft, skub eller træk af byrder ............................................................................................... 38
Støj og vibrationer ....................................................................................................................... 40
Kemisk arbejdsmiljø.................................................................................................................... 43
Støv, dampe og gasser ............................................................................................................ 43
Hudpåvirkning og -problemer .............................................................................................. 44
Arbejdsulykker og sikkerhed .................................................................................................... 46
Arbejdsulykker ........................................................................................................................ 46
Sikkerhed på arbejdspladsen ................................................................................................. 48
Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø ...................................................................... 49
Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljø ............................................................................ 51
Helbred og arbejdsevne .............................................................................................................. 52
Selvvurderet helbred............................................................................................................... 52
Arbejdsevne.............................................................................................................................. 53
Smerter ...................................................................................................................................... 55
Træthed og søvnproblemer.................................................................................................... 56
Mentalt helbred........................................................................................................................ 58
Depressive symptomer ........................................................................................................... 59
Symptomer på angst ............................................................................................................... 61
Uoverskuelighed og stress ..................................................................................................... 62
Arbejdsrelateret sygdom ........................................................................................................ 64
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0003.png
Sundhedsfremmetilbud .......................................................................................................... 66
Mere om Arbejdsmiljø og Helbred… ....................................................................................... 68
Leverancer fra Arbejdsmiljø og Helbred i 2018/19 ............................................................. 68
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0004.png
R
ESUMÉ
Arbejdsmiljø og Helbred er den nationale undersøgelse af arbejdsforholdene på danske
arbejdspladser. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført
undersøgelsen hvert andet år siden 2012. I hver runde har stikprøven bestået af mindst
50.000 lønmodtagere, og svarprocenterne har ligget på mindst 50 %. I 2018 var
svarprocenten 60 %.
Arbejdsmiljøet påvirkes af en lang række forhold, så som ledelsen, arbejdsopgaverne,
organiseringen, kollegaerne, de fysiske forhold, de psykiske forhold og
branchespecifikke forhold. Selv om mange af tallene over en periode kan se ret stabile
ud, vil der bag tallene kunne være mange forskydninger, fx for de virksomheder, der har
arbejdet målrettet med bestemte arbejdsmiljøtemaer. Dette vil opfølgende analyser og
notater kunne sige mere om. Undersøgelsens resultater vil også kunne ses mere
detaljeret på
www.nfa.dk,
hvor det også er muligt at trække resultater ud til egne
tabeller og figurer. Dette notat er et resumé med fakta fra hele undersøgelsen men især
med fokus på undersøgelsen fra 2018.
Overordnet set er der ikke sket meget store ændringer siden 2016, men der er dog
generelt nogle positive tendenser inden for arbejdsmiljøet i 2018.
Nedenfor er de enkelte resultater beskrevet i kort form. En mere detaljeret gennemgang
kan findes i de enkelte kapitler i notatet ’Fakta om Arbejdsmiljø og Helbred 2018’:
Områder med fremgang fra 2012 til 2018 er blandt andet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Andelen der oplever jobsikkerhed er klart stigende
Omfanget af mobning er faldende i perioden, men ligger stadig på et højt
niveau
Færre oplever stress i forhold til de tidligere år
Følelsesmæssige krav i arbejdet er faldende
Oplevelsen af retfærdighed er svagt stigende
Ledelseskvaliteten er generelt svagt stigende
Rummelighed, samarbejde og kollegial støtte og anerkendelse er generelt på
samme niveau eller forbedret lidt
Arbejdet opfattes i mindre grad fysisk hårdt
Andelen, der oplever tunge løft, er faldet
Andelen, der oplever hudproblemer, er faldet lidt
Sikkerheden på arbejdspladsen er generelt steget
Der er stigende opbakning til, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0005.png
Områder med tilbagegang fra 2012 til 2018 er blandt andet:
•
Andelen, der føler sig udsat for seksuel chikane, er steget meget
•
•
•
•
•
•
•
•
Depressive symptomer er steget og angst er på niveau som de tidligere år
Konflikter mellem arbejde og privatliv er svagt stigende
Andelen med belastende arbejdsstillinger, herunder med gentagne
armbevægelser og med ryggen vredet, er steget
Andelen der oplever forstyrrende støj er steget og høj støj er på samme niveau
Selvrapporterede arbejdsulykker med sygefravær er steget
Træthed og søvnproblemer er vokset
Egen vurdering af helbred, fysisk og psykisk arbejdsevne er faldet lidt
Omfanget af sundhedsfremmende aktiviteter varierer over årene. Andelen af
tilbud til medarbejdere er, bortset fra om motionsfaciliteter, faldet.
Områder der er på samme niveau i 2012 og 2018 er blandt andet:
•
Indflydelse er på samme niveau i 2016 og 2018 og lidt mindre end i 2012
•
•
•
•
•
•
•
•
Engagement og mening i arbejdet er generelt på samme høje niveau
Andelen, der oplever rolleklarhed, er generelt på samme niveau
Omfanget af kvantitative krav i arbejdet er generelt på samme niveau
Generelt er natarbejde og andet end fast dagarbejde på samme niveau som i
2012
Andelen, der oplever trusler og vold, er på et lavt niveau, der har været stabilt i
perioden 2012-2018
Stående, gående og siddende arbejde har generelt samme niveau fra 2012 til
2018
Andelen, der oplever belastende arbejdsstillinger, er på samme niveau, på nær
gentagne armbevægelser og vredet ryggen, der er steget
Undersøgelsen indeholder også enkelte spørgsmål om det kemiske
arbejdsmiljø vedr. hudproblemer og hudpåvirkninger. Udviklingen for så vidt
angår disse spørgsmål er forholdsvis stabil fra 2012 til 2018.
Nye spørgsmål i 2018
I 2018 er der endvidere kommet tre nye spørgsmål til vedr. hvorvidt man som
lønmodtager har været udsat for hhv. gasser og dampe, mineral eller metalstøv eller
uorganisk støv mindst ¼ af tiden. Ca. hver 10. lønmodtager svarer ja på disse spørgsmål
B
AGGRUND
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført undersøgelsen
’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark’ hvert andet år siden 2012.
Arbejdsmiljø og Helbred er en landsdækkende måling af lønmodtagernes arbejdsmiljø,
som har til formål at beskrive forekomst, fordeling og udvikling af forskellige
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0006.png
indikatorer for arbejdsmiljø, både fysiske og psykiske. Den understøtter systematisk de
overordnede arbejdsmiljømålsætninger og forskning på arbejdsmiljøområdet.
Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af nationale arbejdsmiljøundersøgelser de
seneste tyve år og blev i 2012 redesignet til et spørgeskema med cirka 100 forskellige
spørgsmål om alt fra arbejdstid til fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø, helbred, livsstil og
arbejdsevne. Datagrundlaget er så stort, at det kan deles op på alle brancher og
jobgrupper og kan derfor anvendes generelt og i sammenhænge, hvor eksempelvis
registerdata ikke er tilgængelige.
Arbejdsmiljø og Helbred fungerer som det generelle fundament for viden og evidens om
arbejdsmiljø og helbred i Danmark:
•
•
•
Videngrundlag og opfølgning for nationale arbejdsmiljø målsætninger
og strategier
Understøttelse af tilsynsopgaven samt udvikling af vejledning og
rådgivning
Forskning i arbejdsmiljø samt analyser med inddragelse af andre
datakilder for at måle effekter af arbejdsmiljøet på fx sygdom og
økonomisk udvikling
•
•
Identifikation af risikofaktorer og effekt af arbejdsmiljøindsatser
Reference for trivselsundersøgelser på de enkelte arbejdspladser, i
brancher og sektorer.
Spørgeskemaet har hver gang været sendt til mindst 50.000 personer, og der har alle
årene været en svarprocent på mindst 50 %. I 2018 var svarprocenten 60 %. Tallene i
denne rapport er opregnet for skævheder i bortfaldet og udvalgssandsynligheden for de
enkelte delstikprøver, for at sikre sammenligneligheden over tid og repræsentativiteten.
Det er nærmere beskrevet i dokumentationen på www.arbejdsmiljodata.nfa.
Læsevejledning
I det følgende præsenteres en række udvalgte resultater fra Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2018. Resultaterne er inddelt i seks overordnede emner relateret til psykosocialt
arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø, støj og vibrationer, kemisk arbejdsmiljø, arbejdsulykker
og sikkerhed samt helbred og arbejdsevne.
Generelt vises alle resultater over tid. Resultaterne præsenteres i søjlediagrammer enten
som andele af lønmodtagere, der har været udsat for en given eksponering eller et givent
symptom, eller som en gennemsnitlig score. Skalaen fremgår af den enkelte figur.
Ovenstående suppleres med en liste af de fem jobgrupper, som ligger henholdsvis bedst
og dårligst for et udvalgt spørgsmål under emnet. I enkelte tilfælde var det ikke muligt
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0007.png
at bestemme en jobgruppes placering på denne liste fordi datagrundlaget var for
spinkelt og variationen for lille til det gav mening at rangordne i de yderste jobgrupper.
I 2012 blev undersøgelsen designet med fokus på at dække perioden 2012 til 2020. Der er
i denne periode ikke blevet fjernet spørgsmål, men der er sket enkelte tilføjelser.
I 2018 blev aldersspændet for potentielle deltagere udvidet fra 18-64 år til 18-69 år for at
tage højde for fremtidige analysebehov, men da folkepensionsalderen i hele perioden
2012 til 2018 har været fra 65 år og for at sikre sammenligningen over tid inkluderer
resultaterne i dette notat kun personer på 18-64 år.
I forhold til tidligere år er der i år inkluderet spørgsmål om støj, der er så høj, at man er
nødt til at beskytte sig imod den, samt spørgsmål om organisk støv, uorganisk støv og
gasser/dampe.
Beskrivelse af den anvendte metode findes på
https://arbejdsmiljodata.nfa.dk.
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0008.png
P
SYKOSOCIALT
A
RBEJDSMILJØ
Det psykosociale arbejdsmiljø omfatter faktorer, som kan påvirke arbejdsmiljøet både
positivt og negativt. Det kan fx være forholdet til chefen, kolleger, kunder, klienter eller
andre. Det kan også være forhold omkring arbejdets organisering, fx balancen mellem
ressourcer og krav, mellem indsats og belønning, om der er oplevet retfærdighed i
fordeling af opgaver samt om social kapital.
Engagement og mening i arbejdet
Engagement i arbejdet drejer sig om medarbejderens subjektive oplevelse af arbejdets
indhold, hvilket kan bidrage til at skabe motivation og arbejdsglæde. Medarbejdere, som
føler et engagement i arbejdet, har typisk en energisk og følelsesmæssig tilknytning til
deres arbejdsopgaver. En række undersøgelser viser, at engagement i arbejdet hænger
sammen med høj trivsel i arbejdet og effektiv opgaveudførelse. Herudover har engagere-
de medarbejdere en lavere risiko for langvarigt sygefravær, ligesom personaleomsætnin-
gen er lavere blandt engagerede medarbejdere.
Engagement i arbejdet kan således betragtes som en væsentlig ressource i arbejdslivet,
der kan bidrage til en bedre håndtering af arbejdsopgaver samt bedre helbred og trivsel.
Engagement og mening i arbejdet måles ved spørgsmål om i hvilken grad, man oplever,
at arbejdet giver henholdsvis selvtillid og arbejdsglæde, at arbejdet er vigtigt, at det
indeholder inspirerende og interessante opgaver, at man bliver opslugt af det og at man
føler sig veloplagt på arbejdet.
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0009.png
Figur 1. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Engagement og mening i arbejdet’ (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Engagement og mening i arbejdet’, kan
man i figur 1 se, at lønmodtagere generelt rapporterer en forholdsvis høj grad af
engagement og mening.
Alle fem variable har gennemsnitlige scorer i intervallet 3,66-3,91 henover perioden, og
der er ikke sket væsentlige ændringer i 2012-2018. Der er dog en ganske lille stigning i
scorerne for ’Arbejdet giver selvtillid og arbejdsglæde’ og ’Interessante og inspirerende
opgaver’ mellem 2016 og 2018.
De fem jobgrupper, hvor lønmodtagerne rapporterer henholdsvis størst og mindst
selvtillid og arbejdsglæde, ses herunder. Det er især Ledere, Læger samt Undervisere og
forskere ved universiteter, der rapporterer en høj grad af selvtillid og arbejdsglæde,
mens Bude og kurérer, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere samt
Præcisionshåndværkere rapporterer den mindste grad af selvtillid og arbejdsglæde.
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0010.png
Jobgrupper med størst selvtillid og
arbejdsglæde:
•
•
•
•
•
Ledere
Læger
Undervisere og forskere ved
universiteter
Dagplejere og børneomsorgs-
beskæftigede
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
Jobgrupper med mindst selvtillid og
arbejdsglæde:
•
•
•
•
•
Bude og kurérer
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Præcisionshåndværkere
Passagerservicemedarbejdere
Lager- og transportarbejdere
Indflydelse
Indflydelse handler om den ansattes egen arbejdssituation. Forskning har vist, at
indflydelse har betydning i forhold til stress og psykisk arbejdsmiljø, blandt andet fordi
indflydelse kan give medarbejderne mulighed for at tilpasse arbejdet til egne behov og
for at lære på jobbet.
Indflydelse har negativ betydning, hvis den er lav og er kombineret med høje krav i
arbejdet. Meget høj grad af indflydelse sammen med meget høje krav kan i nogle
arbejdssammenhænge medføre, at den ansatte ikke kan overskue og forudsige arbejdet,
hvilket kan være belastende. Social støtte fra overordnede er derfor også vigtigt for
betydning af indflydelse.
Spørgsmålene i Arbejdsmiljø og Helbred gør det muligt at måle deltagernes direkte
indflydelse på arbejdet. Undersøgelsen siger derimod ikke noget om deltagernes
indflydelse gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende.
Indflydelse måles ved spørgsmål om, hvor ofte man har indflydelse på henholdsvis
hvordan og hvornår, man løser sine arbejdsopgaver.
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0011.png
Figur 2. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Indflydelse’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en samlet skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af indflydelse, ses af figur 2, at
lønmodtagerne, med gennemsnitlige scorer på henholdsvis lidt over og omkring 4,
generelt rapporterer en høj grad af indflydelse på hvordan og hvornår, de løser deres
arbejdsopgaver. Derudover viser figuren, at der ikke har været nævneværdig udvikling i
graden af indflydelse fra 2012 til 2018.
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst indflydelse på, hvordan deres
arbejdsopgaver løses, ses herunder. Det er især Ledere, Sundhedsarbejdere i øvrigt samt
Frisører og kosmetologer, der har stor indflydelse på, hvordan deres arbejdsopgaver
løses, mens Bude og kurérer, Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. samt
Passagerservicemedarbejdere har mindst indflydelse.
Jobgrupper med mest indflydelse på
hvordan opgaver løses:
•
•
•
•
•
Ledere
Sundhedsarbejdere i øvrigt
Frisører og kosmetologer
Naturvidenskabelige
akademikere
Samfundsvidenskabelige
akademikere
•
•
•
Jobgrupper med mindst indflydelse på
hvordan opgaver løses:
•
•
Bude og kurérer
Bus- og taxachauffører,
lokoførere m.fl.
Passagerservicemedarbejdere
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Politi- og fængselsbetjente
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0012.png
Ledelseskvalitet
Ledelseskvalitet har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere
undersøgelser har vist, at høj ledelseskvalitet hænger sammen med en lavere risiko for
hjertesygdom og langvarigt sygefravær, og at høj ledelseskvalitet hænger sammen med
god trivsel i arbejdet blandt medarbejderne.
Ledelseskvalitet måles bl.a. ved spørgsmål om, hvor ofte man får virksomhedens mål
forklaret i forhold til opgaver og om, hvorvidt man har tilstrækkelige beføjelser i forhold
til ansvar (se alle spørgsmål i figur 3 herunder).
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0013.png
Figur 3. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Ledelseskvalitet’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0014.png
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Ledelseskvalitet’, ses, at lønmodtagere
med en gennemsnitlig score på 3,4 rapporterer en forholdsvis god ledelseskvalitet. De
rapporterer bl.a., at de har tilstrækkelige beføjelser i forhold til ansvar (score 3,9), at de
modtager en forholdsvis høj grad af hjælp og støtte fra nærmeste leder (score 3,6), og at
de stoler på udmeldinger fra ledelsen (score 3,7). Ledelsen engagerer sig dog i mindre
grad i medarbejderens faglige udvikling (score 3,2). Den gennemsnitlige ledelseskvalitet
har været konstant i perioden 2012-2018 (score 3,4 i alle seks år).
De fem jobgrupper med henholdsvis højest og lavest ledelseskvalitet ses herunder. Det
er især Farmaceuter, tandlæger og dyrlæger, Ledere samt Revisorer, rådgivere og
analytikere, som rapporterer høj ledelseskvalitet, mens Passagerservicemedarbejdere,
Politi- og fængselsbetjente samt Præcisionshåndværkere er blandt de jobgrupper, som
rapporterer lavest ledelseskvalitet.
Jobgrupper med højest
gennemsnitlig ledelseskvalitet:
•
•
•
•
•
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
Ledere
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Naturvidenskabelige
akademikere
Bogholdere
Jobgrupper med lavest gennemsnitlig
ledelseskvalitet:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Politi- og fængselsbetjente
Præcisionshåndværkere
Gymnasielærere
Bus- og taxachauffører, lokoførere
m.fl.
Rolleklarhed
Rolleklarhed drejer sig om medarbejderens forståelse af sin rolle i arbejdet, dvs. af
arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse. Et
centralt aspekt af rolleklarhed er, at medarbejderen har fået tilstrækkelig information,
vejledning og instruktion til at varetage arbejdsopgaverne. Et andet centralt aspekt af
rolleklarhed er, at medarbejderen oplever ensartede krav og forventninger fra kolleger,
kunder eller klienter. Når disse to centrale aspekter er opfyldt, har medarbejderen en
klart defineret forståelse af sin rolle i arbejdet.
Tidligere undersøgelser viser, at medarbejderen har nemmere ved at forholde sig til
omgivelsernes forventninger til udførelsen af arbejdet, når han/hun har en høj grad af
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0015.png
rolleklarhed. Ligeledes ved man, at en høj grad af rolleklarhed har stor betydning for,
om medarbejderen trives i arbejdet.
Tidligere undersøgelser viser også, at en lav grad af rolleklarhed i form af usikkerhed
om jobbets indhold, ansvarsområder og modsatrettede forventninger til udførelsen af
arbejdet øger risikoen for stress og for at blive udbrændt. Lav rolleklarhed i form af
oplevelsen af modsatrettede forventninger til opgaveløsningen øger desuden risikoen for
langvarigt sygefravær.
Rolleklarhed måles ved spørgsmål om, hvor ofte man oplever ikke at være udsat for
modsatrettede krav, at have klare arbejdsopgaver, at få nok information til at udføre
arbejdet samt at få nok vejledning og instruktion til at udføre arbejdet.
Figur 4. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Rolleklarhed’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-
2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Rolleklarhed’, ses i figur 4, at lønmod-
tagerne generelt rapporterer en forholdsvis høj grad af ’Rolleklarhed’ i forbindelse med
arbejdet. Især rapporterer en stor andel af lønmodtagere, at de har klare arbejdsopgaver.
Figuren viser også, at der ikke er sket væsentlige ændringer i perioden 2012-2018 (scoren
for ’Klare arbejdsopgaver’ er 4,3 alle fire år).
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst klare arbejdsopgaver ses herunder.
Det er især Frisører og kosmetologer, Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede samt
Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl., der rapporterer at have klare arbejdsopgaver,
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0016.png
mens Militærpersonale, Samfundsvidenskabelige akademikere samt Journalister er
blandt de jobgrupper, som har mindst klare arbejdsopgaver.
Jobgrupper med mest klare
arbejdsopgaver:
•
•
•
•
•
Frisører og kosmetologer
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Bus- og taxachauffører,
lokoførere m.fl.
Slagtere, bagere og
fiskehandlere
Lastbilchauffører
Jobgrupper med mindst klare
arbejdsopgaver:
•
•
•
•
•
Militærpersonale
Samfundsvidenskabelige
akademikere
Journalister
Jurister
Psykologer
Retfærdighed og rummelighed
Retfærdighed drejer sig om medarbejderens opfattelse af nogle kvaliteter ved de sociale
relationer på arbejdspladsen. De sociale relationer på arbejdspladsen kan forstås som
ressourcer, der spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. To
centrale aspekter af retfærdighed på arbejdspladsen er, at medarbejderne oplever, at de
bliver inddraget i de beslutninger, der træffes, og at alle bliver behandlet på en retfærdig
måde. Retfærdighed har stor betydning for medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere
undersøgelser har vist, at lav retfærdighed kan medføre en lavere tilknytning til arbejds-
pladsen og ønske om at skifte arbejde.
Arbejdspladsens rummelighed i forhold til medarbejdere med færre kræfter på grund af
fx alder eller sygdom afhænger både af ledelsen og af den kollegiale opbakning. Her er
rummeligheden vurderet ud fra, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere med færre
kræfter.
Retfærdighed og rummelighed på arbejdspladsen måles ved spørgsmål om, hvor ofte
man oplever, at medarbejdere høres om beslutninger, der påvirker dem, at medarbejdere
behandles retfærdigt samt, at der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter.
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0017.png
Figur 5a. Gennemsnitlige scorer for variablene ’Medarbejdere høres om beslutninger’ og ’Medarbejdere
behandles retfærdigt’ under emnet ’Retfærdighed og rummelighed’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Figur 5b. Gennemsnitlig score for variablen ’Hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter’ under
emnet ’Retfærdighed og rummelighed’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Retfærdighed og rummelighed’, ses i
figur 5a, at lønmodtagerne generelt rapporterer en forholdsvis høj grad af, at
medarbejdere behandles retfærdigt (score 3,8). Medarbejderne høres dog i lidt mindre
grad om beslutninger, der påvirker dem (score 3,3). Figuren viser også, at der har været
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0018.png
mindre stigninger i scorerne for retfærdighed (’Medarbejdere høres om beslutninger’ og
’Medarbejdere behandles retfærdigt’).
I figur 5b ses, at lønmodtagere i 2018 generelt rapporterer en forholdsvis høj grad af
hensyntagen til medarbejdere med færre kræfter (score 3,8). Figuren viser også, at der
ikke er sket ændringer i perioden 2012-2018.
De fem jobgrupper, hvor medarbejdere henholdsvis oftest og sjældnest høres om
beslutninger, der påvirker dem, ses herunder. Det er især blandt Pædagogmedhjælpere,
Ledere samt Kokke og tjenere, hvor lønmodtagerne oftest høres om beslutninger, der
påvirker dem, mens Politi- og fængselsbetjente, Passagerservicemedarbejdere samt Bus-
og taxachauffører, lokoførere m.fl. er blandt de jobgrupper, der sjældnest høres.
Jobgrupper, hvor medarbejdere oftest
høres om beslutninger, der påvirker
dem:
•
•
•
•
•
Pædagogmedhjælpere
Ledere
Kokke og tjenere
Frisører og kosmetologer
Pædagoger
Jobgrupper, hvor medarbejdere
sjældnest høres om beslutninger, der
påvirker dem:
•
•
•
•
•
Politi- og fængselsbetjente
Passagerservicemedarbejdere
Bus- og taxachauffører,
lokoførere
Told- og skattemedarbejdere
Bude og kurérer
Samarbejde, kollegial støtte og anerkendelse
Samarbejde og kollegial støtte omfatter to aspekter af sociale relationer på arbejds-
pladsen. Det første aspekt handler om, at kollegaer hjælper hinanden indbyrdes for at
opnå det bedste resultat. Det andet aspekt handler om, hvorvidt der samarbejdes, når
der opstår problemer, der kræver løsninger. De to aspekter kan forstås som ressourcer,
der spiller en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Tidligere under-
søgelser har vist, at samarbejde og kollegial støtte også har betydning for medarbej-
dernes helbred.
Anerkendelse imellem kolleger indbyrdes er et centralt aspekt af at opleve anerkendelse
på arbejdspladsen, men der kan også være andre aspekter, som ikke nødvendigvis falder
sammen med at anerkende kolleger indbyrdes, nemlig anerkendelse fra ledelsen og/eller
anerkendelse fra brugere og borgere. Anerkendelse har stor betydning for
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0019.png
medarbejderens trivsel i arbejdet. Tidligere undersøgelser har vist, at lav anerkendelse
kan medføre en lavere tilknytning til arbejdspladsen og ønske om at skifte arbejde.
Samarbejde, kollegial støtte og anerkendelse måles ved spørgsmål om, hvor ofte man
oplever henholdsvis kollegial hjælp, samarbejde og anerkendelse.
Figur 6a. Gennemsnitlige scorer for variablene ’Kollegial hjælp’ og ’Kollegialt samarbejde’ under emnet
’Samarbejde, kollegial støtte og anerkendelse’ (Arbejdsmiljø og helbred 2012-2018)
Figur 6b. Gennemsnitlig score for variablen ’Kollegial anerkendelse’ under emnet ’Samarbejde, kollegial
støtte og anerkendelse’ (Arbejdsmiljø og helbred 2012-2018)
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0020.png
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Samarbejde, kollegial støtte og
anerkendelse’, ses i figur 6a og 6b, at lønmodtagerne generelt rapporterer en høj grad af
’Samarbejde, kollegial støtte og anerkendelse’. De gennemsnitlige scorer for variablene
’Kollegial hjælp’ og ’Kollegialt samarbejde’ er 4,2 i alle fire år, mens ’Kollegial
anerkendelse’ er 4,0. Bag scorerne for ’Kollegial hjælp’ og ’Kollegialt samarbejde’
gemmer sig en lille, men statistisk signifikant, stigning.
De fem jobgrupper med henholdsvis størst og mindst grad af ’Kollegial anerkendelse’
ses herunder. Det er især Passagerservicemedarbejdere, Kokke og tjenere samt Frisører
og kosmetologer, der rapporterer en høj grad af kollegial anerkendelse, mens Tekniske
tegnere, Psykologer samt Bude og kurérer rapporterer den mindste grad af kollegial
anerkendelse.
Jobgrupper med størst grad af kollegial
anerkendelse:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Kokke og tjenere
Frisører og kosmetologer
Elektrikere
Butikssælgere
Jobgrupper med mindst grad af
kollegial anerkendelse:
•
•
•
•
•
Tekniske tegnere
Psykologer
Bude og kurérer
Nærings- og nydelsesmiddel-
medarbejdere
Montører
Kvantitative krav og grænseløshed
Kvantitative krav og grænseløshed drejer sig om medarbejderens opfattelse af, i hvilken
grad han/hun stilles overfor forskellige typer af krav i arbejdet. Kravene kan omfatte
arbejdsmængde, arbejdstempo, hårde tidsfrister, tidspres ved uventede opgaver, at
skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid eller overarbejde. Resultater fra
videnskabelige undersøgelser viser, at disse kvantitative krav på arbejdspladsen spiller
en afgørende rolle for medarbejderens arbejde og trivsel. Høje krav i arbejdet kan være
forbundet med en risiko for at udvikle problemer med helbredet, hvis medarbejderen
ikke har tilstrækkelige arbejdsmiljømæssige og personlige ressourcer til at leve op til
kravene.
Kvantitative krav måles ved spørgsmål om, hvor ofte man oplever ikke at have tid nok
til arbejdsopgaver, have overarbejde, at skulle stå til rådighed uden for normal
arbejdstid, arbejde i højt tempo, have svære tidsfrister eller uventede opgaver.
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0021.png
Figur 7. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Kvantitative krav og grænseløshed’ (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Kvantitative krav og grænseløshed’, ses
i figur 7, at lønmodtagere generelt rapporterer at arbejde i højt tempo (scorer for 2012-
2018 er 3,8-3,9), men de rapporterer eksempelvis i mindre grad, at de ikke har tid nok til
deres arbejdsopgaver eller har mange svære tidsfrister eller uventede opgaver (scorer på
henholdsvis 3,1 og 3,2 for alle fire år). De rapporterer generelt heller ikke at have meget
overarbejde (scorer på 2,9-3,0) eller at skulle stå til rådighed uden for normal arbejdstid.
Der er således ikke sket væsentlige ændringer henover perioden 2012-2018. Dog har der
været et lille fald i ’Ikke tid nok til arbejdsopgaver’ mellem 2016 og 2018.
De fem jobgrupper med henholdsvis højest og lavest arbejdstempo ses herunder. Det er
især Læger, Slagtere, bagere og fiskehandlere samt Kokke og tjenere, der rapporterer at
have højt arbejdstempo. Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, Ejendoms- og
rengøringsinspektører samt Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl. er blandt de fem
jobgrupper med det laveste arbejdstempo.
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0022.png
Jobgrupper med højest arbejdstempo:
•
•
•
•
•
Læger
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Kokke og tjenere
Passagerservicemedarbejdere
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
Jobgrupper med lavest arbejdstempo:
•
•
•
•
•
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Ejendoms- og
rengøringsinspektører
Bus- og taxachauffører,
lokoførere
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
Jord- og betonarbejdere
Konflikter mellem arbejde og privatliv
Arbejdet kan give anledning til konflikter i privatlivet. Det kan fx skyldes, at arbejdet
tager så meget af ens energi, at det går ud over privatlivet. Det kan også være, at det er
nødvendigt at arbejde, når man gerne vil være sammen med familien. Især kan lange
arbejdsdage og store arbejdsmængder give en oplevelse af konflikter mellem arbejde og
privatliv.
Konflikter mellem arbejde og privatliv måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man oplever,
at arbejdet tager energi fra privatlivet eller, at arbejdet tager tid fra privatlivet.
Figur 8. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Konflikter mellem arbejde og privatliv’
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0023.png
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Konflikter mellem arbejde og privatliv’,
ses i figur 8, at lønmodtagere gennemsnitligt ikke rapporterer, at arbejdet tager tid eller
energi fra privatlivet (scorer henholdsvis 2,8 og 2,5-2,6). For variablen, ’Arbejde tager tid
fra privatliv’, er scoren for 2012 statistisk signifikant lavere end de tre øvrige år.
De fem jobgrupper, hvor arbejdet tager henholdsvis mest og mindst energi fra privat-
livet, ses herunder. Det er især Gymnasielærere, Læger samt Passagerservicemedarbej-
dere, hvor arbejdet tager energi fra privatlivet, mens Tekniske tegnere, Frisører og
kosmetologer samt Kasseassistenter i mindst grad rapporterer, at arbejdet tager energi
fra privatlivet.
Jobgrupper, hvor arbejdet tager mest
energi fra privatliv:
•
•
•
•
•
Gymnasielærere
Læger
Passagerservicemedarbejdere
Skolelærere
Socialrådgivere
Jobgrupper, hvor arbejdet tager
mindst energi fra privatliv:
•
•
•
•
•
Tekniske tegnere
Frisører og kosmetologer
Kasseassistenter
Jord- og betonarbejdere
Ejendoms- og
rengøringsinspektører
Følelsesmæssige krav
Følelsesmæssige krav i arbejdet omfatter de aspekter af arbejdet, som kræver en
følelsesmæssig indsats af medarbejderen. Det antages, at disse krav oftest forekommer i
jobs, hvor man arbejder med mennesker. Kravene formodes at være særligt høje, hvis
man arbejder med mennesker, som har store problemer, der er vanskelige at løse.
Tidligere forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at høje
følelsesmæssige krav kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. I en
undersøgelse, hvor der indgik talrige arbejdsmiljøfaktorer, var følelsesmæssige krav en
af de få faktorer, som var stærkt relateret til risikoen for langtidssygefravær. I en anden
undersøgelse var høje følelsesmæssige krav relateret til en forhøjet risiko for at få
behandling med antidepressiv medicin. Derudover viste undersøgelsen, at
sammenhængen mellem at arbejde med mennesker og risikoen for behandling med
antidepressiv medicin delvist skyldtes høje følelsesmæssige krav. Job med
følelsesmæssige krav vælges ofte af personer, for hvem det giver mening i arbejdet at
arbejde med mennesker.
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0024.png
Følelsesmæssige krav måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man skal forholde sig til
andres problemer, og hvor ofte man bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet.
Figur 9. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Følelsesmæssige krav’ (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Følelsesmæssige krav’, ses i figur 9, at
lønmodtagere gennemsnitligt ikke rapporterer høje følelsesmæssige krav i forbindelse
med arbejdet (scorer på 2,9-3,0 for det at skulle forholde sig til andres problemer og 2,8-
2,9 for det at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet). Der er en tendens til faldende
følelsesmæssige krav henover perioden, men der er ingen statistisk signifikante forskelle
mellem 2016 og 2018.
De fem jobgrupper, som er henholdsvis mest og mindst følelsesmæssigt berørt af
arbejdet, ses herunder. Det er især Skolelærere, Specialundervisere samt Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede, som rapporterer at blive mest følelsesmæssigt berørt af
arbejdet, mens jobgrupper som Tømrere og snedkere, Lastbilchauffører samt Murere,
VVS’ere m.fl. er mindst følelsesmæssigt berørt.
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0025.png
Jobgrupper, som er mest
følelsesmæssigt berørt af arbejdet:
•
•
•
•
•
Skolelærere
Specialundervisere
Dagplejere og
børneomsorgsbeskæftigede
Gymnasielærere
Sygeplejersker
Jobgrupper, som er mindst
følelsesmæssigt berørt af arbejdet:
•
•
•
•
•
Tømrere og snedkere
Lastbilchauffører
Murere, VVS’ere m.fl.
Elektrikere
Jord- og betonarbejdere
Jobusikkerhed
Jobusikkerhed beskriver den grad af bekymring ansatte har i forhold til enten at blive
arbejdsløs eller at blive flyttet til et andet arbejde imod deres vilje.
Tidligere forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har vist, at høj
jobusikkerhed er en risikofaktor for at se en forværring i det selvrapporterede helbred.
Derudover har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fundet, at mennesker
med høj jobusikkerhed har en øget risiko for at komme i behandling med antidepressiv
medicin sammenlignet med mennesker uden jobusikkerhed. Sammenhængen var især
stærk for ansatte, som havde oplevet tidligere episoder af langtidsledighed. Endelig viste
et nyt stort internationalt studie med deltagelse fra Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, at jobusikkerhed står i sammenhæng med en øget risiko for
hjertekarsygdom.
Jobusikkerhed måles ved spørgsmål om i hvilken grad, man er bekymret for at blive
forflyttet eller for arbejdsløshed.
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0026.png
Figur 10. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Jobusikkerhed’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-
2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Jobusikkerhed’, ses i figur 10, at
bekymringen for arbejdsløshed er faldet fra 2012 til 2018, og forskellen mellem 2016 og
2018 er statistisk signifikant (scorer er 2,2 i 2016 og 2,0 i 2018). Bekymringen for
forflyttelse er faldet lidt, men ikke statistisk signifikant (scorer er 1,8-1,9).
De fem jobgrupper med henholdsvis størst og mindst bekymring for arbejdsløshed ses
herunder. Det er især Bude og kurérer, Rengøringsassistenter samt
Præcisionshåndværkere, der rapporterer størst bekymring for arbejdsløshed, mens
Politi- og fængselsbetjente, Læger samt Sygeplejersker rapporterer mindst bekymring.
Jobgrupper med størst bekymring for
arbejdsløshed:
•
•
•
•
•
Bude og kurérer
Rengøringsassistenter
Præcisionshåndværkere
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Passagerservicemedarbejdere
Jobgrupper med mindst bekymring
for arbejdsløshed:
•
•
•
•
•
Politi- og fængselsbetjente
Læger
Sygeplejersker
Militærpersonale
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0027.png
Arbejdstid
Arbejdstidens længde og placering kan have betydning for, om man kan nå at restituere
sig og for, om der opstår konflikter mellem arbejde og privatliv. Natarbejde kan påvirke
deltagernes søvn og døgnrytmer, hvilket kan have betydning for risikoen for sygdom.
Arbejdstid måles ved spørgsmål om på hvilket tidspunkt af døgnet, man sædvanligvis
arbejder, samt hvor mange timer om ugen, man arbejder i hovedbeskæftigelsen,
inklusive eventuelle ekstratimer.
Figur 11. Andelen af lønmodtagere, der har haft andet end fast dagarbejde eller natarbejde (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018). Samme andel ses også i den lille figur med tilpasset y-akse
Tal for 2018 viser, at andelen af lønmodtagere med andet end fast dagarbejde er 17,8 %.
Dette tal repræsenterer et statistisk signifikant fald siden 2016 (19,5 %) men en stigning i
forhold til 2014 og 2012. Andelen af lønmodtagere med natarbejde har over hele
perioden ligget nogenlunde konstant på 7-8 %.
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere med andet end fast
dagarbejde ses herunder. Det er især blandt Passagerservicemedarbejdere, Politi- og
fængselsbetjente samt Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter, at en stor andel har
andet end fast dagarbejde, mens den mindste andel findes hos Ingeniører og arkitekter,
Jurister samt Bogholdere.
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0028.png
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere med andet end fast
dagarbejde:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Politi- og fængselsbetjente
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
Bus- og taxachauffører,
lokoførere
Specialpædagoger
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere med andet end fast
dagarbejde:
•
•
•
•
•
Ingeniører og arkitekter
Jurister
Bogholdere
Regnskabsmedarbejdere
Tømrere og snedkere
I figuren herunder ses den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid blandt beskæftigede
lønmodtagere.
Figur 12. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer om ugen (Arbejdsmiljø og helbred 2012-2018)
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid har i 2012-2018 ligget meget tæt på 37 timer
(henholdsvis 37,1; 37,5; 36,9 og 37,5 timer), og der er ikke statistisk signifikant forskel
mellem årene.
De fem jobgrupper med højeste og laveste gennemsnitlige arbejdstid ses herunder.
Lastbilchauffører, Ledere samt Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede har flest
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0029.png
arbejdstimer, mens Kasseassistenter, Køkkenmedhjælpere samt Rengøringsassistenter
har færrest arbejdstimer.
Jobgrupper med flest arbejdstimer:
•
•
•
•
•
Lastbilchauffører
Ledere
Dagplejere og børneomsorgs-
beskæftigede
Læger
Militærpersonale
Jobgrupper med færrest arbejdstimer:
•
•
•
•
•
Kasseassistenter
Køkkenmedhjælpere
Rengøringsassistenter
Pædagogmedhjælpere
Social- og sundhedsassistenter
Negative oplevelser
Menneskelige relationer kan være positive, men desværre også negative. De negative
relationer er handlinger, der oftest er krænkende for de personer, det går ud over. I dette
afsnit præsenteres resultaterne for, hvem der er udsat for de alvorlige negative
hændelser som vold, trusler, mobning og seksuel chikane.
Fysisk vold og trusler om vold
Når man arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for, at man
bliver udsat for fysisk vold eller trusler om vold på sin arbejdsplads. Det er oftest
brugerne (patienter, klienter, kunder eller elever/studerende), som udsætter
medarbejderne for fysisk vold eller trusler om vold.
Vold eller trusler herom kan skyldes sygdom hos brugerne. Det kan hænge sammen
med, at nogle brugere er demente eller har andre psykiske lidelser, og at de let bliver
vrede i situationer, hvor de fx ikke føler sig forstået. Om man som medarbejder bliver
udsat for fysisk vold eller trusler om vold, kan også hænge sammen med, hvor gode
muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med brugerne, og
hvor meget tid man tilbringer sammen med brugerne. At blive udsat for fysisk vold og
trusler om vold er derfor et vilkår i nogle jobs. På arbejdspladser, hvor dette er tilfældet,
må ledere og medarbejdere diskutere, hvorledes man forholder sig til det og forebygger
det.
Fysisk vold og trusler om vold måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de
seneste 12 måneder dagligt, ugentligt, månedligt, sjældnere eller aldrig har været udsat
for trusler om vold eller fysisk vold.
29
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0030.png
Figur 13. Andelen af lønmodtagerne, der har været udsat for trusler eller vold (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2018). Samme andel ses også i den lille figur med tilpasset y-akse
I 2018 svarer 5,8 % af lønmodtagerne, at de har været udsat for vold i forbindelse med
arbejdet, mens 8,4 % af lønmodtagerne har oplevet trusler om vold. Andelen af
lønmodtagere, der har været udsat for vold eller trusler om vold er nogenlunde konstant
hen over perioden 2012-2018.
De fem jobgrupper med henholdsvis størst og mindst andel af lønmodtagere, der har
været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Det er især
Specialpædagoger, Politi- og fængselsbetjente samt Social- og sundhedsassistenter, der
har været udsat for vold, mens Naturvidenskabelige teknikere, Elektrikere samt Tømrere
og snedkere er blandt de jobgrupper, der har været mindst udsat for vold.
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0031.png
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
vold inden for de seneste 12 måneder:
•
•
•
•
•
Specialpædagoger
Politi- og fængselsbetjente
Social- og sundhedsassistenter
Portører m.fl.
Pædagoger
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
vold inden for de seneste 12 måneder:
•
•
•
•
•
Naturvidenskabelige teknikere
Elektrikere
Tømrere og snedkere
Naturvidenskabelige
akademikere
IT-konsulenter
Konflikter, mobning og seksuel chikane
Konflikter, mobning og seksuel chikane er handlinger mellem kolleger og mellem ledere
og medarbejdere eller fra patienter/klienter eller borgere, der kan opfattes negativt af
modtageren.
En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid
udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han/hun ikke kan
forsvare sig imod. Mobning kan medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og
helbredsproblemer. På længere sigt kan mobning virke psykisk nedbrydende og i sidste
ende invalidere ofrene. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bidrage til, at der
forekommer mobning på en arbejdsplads. Det kan fx være: et dårligt socialt klima, dårlig
kommunikation, høj grad af rolleuklarhed og konflikter, en uklar, svag eller autoritær
ledelse. Endvidere er organisationens kultur og værdier sandsynligvis en afgørende
faktor for, om mobning og negativ adfærd opstår og accepteres.
Seksuel chikane er handlinger mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere,
klienter, borgere etc., der opfattes negativt af modtageren. Seksuel chikane er en form for
mobning. Der findes ikke nogen objektive grænser for, hvad der er acceptable
omgangsformer, og hvad der er seksuel chikane. Grænsen for seksuel chikane er
flydende, fordi opfattelsen kan være forskellig fra person til person og fra arbejdsplads
til arbejdsplads. Seksuel chikane er en seksuel handling, som er uønsket og ubehagelig.
Konflikter, mobning og seksuel chikane måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden
for de seneste 12 måneder dagligt, ugentligt, månedligt, sjældnere eller aldrig har været
udsat for konflikter, været vidne til mobning, udsat for mobning eller seksuel chikane.
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0032.png
Figur 14. Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for konflikter, mobning, seksuel chikane eller har
været vidne til mobning (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018). Samme andel ses også i den lille figur med
tilpasset y-akse
I 2018 svarer knap 10,7 % af lønmodtagerne, at de har været udsat for mobning, og 24,2
%, at de har været vidne til mobning. Dette svarer til et statistisk signifikant fald fra 2016,
hvor tallene var henholdsvis 11,8 % og 27,6 %. Under 4 % af lønmodtagerne svarer, at de
har været udsat for seksuel chikane.
De fem jobgrupper med den henholdsvis største og mindste andel af lønmodtagere, der
har været udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Det er især
Jord- og betonarbejdere, Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere samt
Montører, som har oplevet at blive udsat for mobning, mens Beskæftigede i servicefag i
øvrigt, Sundhedsarbejdere i øvrigt samt Journalister har været mindst udsat.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
mobning inden for de seneste 12
måneder:
•
•
•
•
•
Jord- og betonarbejdere
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Montører
Bude og kurérer
Passagerservicemedarbejdere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
mobning inden for de seneste 12
måneder:
•
•
•
•
Beskæftigede i servicefag i
øvrigt
Sundhedsarbejdere i øvrigt
Journalister
Revisorer, rådgivere og
analytikere
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0033.png
•
Naturvidenskabelige
akademikere
De fem jobgrupper med den henholdsvis største og mindste andel af lønmodtagere, som
har været udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Det
er især Social- og sundhedsassistenter, Kokke og tjenere samt Specialpædagoger, som
har oplevet seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder, mens Naturvidenskabelige
teknikere, Ingeniører og arkitekter samt Ledere har den mindste andel af lønmodtagere,
som har været udsat for seksuel chikane.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
seksuel chikane inden for de seneste
12 måneder:
•
•
•
•
•
Social- og sundhedsassistenter
Kokke og tjenere
Specialpædagoger
Sygeplejersker
Præcisionshåndværkere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
seksuel chikane inden for de seneste
12 måneder:
•
•
•
•
•
Naturvidenskabelige teknikere
Ingeniører og arkitekter
Ledere
IT-konsulenter
Smede
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0034.png
F
YSISK ARBEJDSMILJØ
Tunge løft og arbejdsstillinger, hvor ryggen bøjes, vrides og drejes øger risikoen for fx
rygsmerter. Det er svært at afgøre om det tunge arbejde er årsag til rygproblemer eller
det forværrer rygproblemer som er til stede i forvejen, men der er ikke tvivl om, at tungt
arbejde kan udløse eller forøge eksisterende smerter. Det er dokumenteret, at de fysiske
krav og belastninger i arbejdet varierer mellem køn, aldersgrupper og brancher. Visse
former for fysiske krav og belastninger i arbejdet medvirker til at øge risikoen for blandt
andet muskelskeletbesvær, sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Fysisk hårdt arbejde
Fysisk hårdt arbejde drejer sig om alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som
medarbejderen udfører i arbejdstiden, og som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at
medarbejderen kan udføre sit arbejde.
Fysisk hårdt arbejde måles ved et spørgsmål om, hvor fysisk hårdt, man normalt opfatter
sit nuværende arbejde.
Figur 15. Gennemsnitlig score for variablen ’Fysisk hårdt arbejde’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 0-10, hvor 10 er maksimalt hårdt arbejde, svarer lønmodtagerne, at deres
arbejde gennemsnitligt ikke er udpræget hårdt. I 2018 er den gennemsnitlige score 3,3,
mens den var 3,6 i 2016. Dette fald repræsenterer en statistisk signifikant forskel.
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst fysisk hårdt arbejde ses herunder.
Det er især Tømrere og snedkere, Murere og VVS’ere m.fl. samt Slagtere, bagere og
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0035.png
fiskehandlere, som har fysisk hårdt arbejde, mens IT-konsulenter, Jurister samt
Revisorer, rådgivere og analytikere har mindst fysisk hårdt arbejde.
Jobgrupper med størst grad af fysisk
hårdt arbejde:
•
•
•
•
•
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Slagtere, bagere og
fiskehandlere
Malere
Kokke og tjenere
Jobgrupper med mindst grad af fysisk
hårdt arbejde:
•
•
•
•
•
IT-konsulenter
Jurister
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Regnskabsmedarbejdere
Bogholdere
Gående og stående arbejde
Gående, stående og siddende arbejde måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af
arbejdstiden, man henholdsvis går, står eller sidder.
Figur 16. Andelen af lønmodtagere, der henholdsvis har gået, stået eller siddet i arbejdstiden (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
Tal for 2018 viser, at en stor del af lønmodtagerne svarer, at de går eller står en stor del af
arbejdstiden. Således svarer 83,2 %, at de går eller står mindst ¼ af tiden, 39,6 % svarer,
at de går eller står mindst ¾ af tiden, mens 38,7 % svarer, at de sidder mindst ¾ af tiden.
I 2018 er der en lidt større andel af lønmodtagerne, der svarer, at de sidder en stor del af
35
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0036.png
arbejdstiden i forhold til i 2016, og lidt færre svarer, at de går eller står en stor del af
arbejdstiden.
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
går eller står mindst ¾ af tiden ses herunder. Det er især Slagtere, bagere og
fiskehandlere, Kokke og tjenere samt Køkkenmedhjælpere, hvor en stor andel af
lønmodtagerne går/står en stor del af tiden, mens det er blandt IT-konsulenter,
Revisorer, rådgivere og analytikere samt Journalister at den mindste andel af
lønmodtagerne går/står en stor del af tiden.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der går eller står mindst
¾ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Kokke og tjenere
Køkkenmedhjælpere
Tømrere og snedkere
Malere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der går eller står
mindst ¾ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
IT-konsulenter
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Journalister
Ingeniører og arkitekter
Jurister
Belastende arbejdsstillinger
Belastende arbejdsstillinger måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden,
man henholdsvis har armene løftet til eller over skulderhøjde, gør de samme
armbevægelser mange gange i minuttet, sidder på hug eller på knæ eller arbejder med
ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme.
36
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0037.png
Figur 17. Andelen af lønmodtagere, der har haft belastende arbejdsstillinger (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2018)
Tal for 2018 viser, at en forholdsvis stor del af lønmodtagerne arbejder i belastende
arbejdsstillinger. Således svarer over 30 % af lønmodtagerne, at de arbejder med ryggen
vredet mindst ¼ af arbejdstiden. Godt 19 % har armene løftet til eller over skulderhøjde
mindst ¼ af tiden, og knap 17 % sidder på hug eller på knæ. I alt svarer 25,0 %, at de
arbejder med de samme armbevægelser mindst ¼ af tiden, og dette tal er statistisk
signifikant højere end i 2016 (22,6 %).
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
har ryggen vredet mindst ¼ af tiden, ses herunder. Det er især Murere, VVS’ere m.fl.,
Frisører og kosmetologer samt Malere, der arbejder med ryggen vredet mindst ¼ af
arbejdstiden, mens det er Gymnasielærere, Bogholdere samt Ingeniører og arkitekter,
der har den mindste andel af lønmodtagere, der har ryggen vredet mindst ¼ af tiden.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har ryggen vredet
mindst ¼ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Murere, VVS’ere m.fl.
Frisører og kosmetologer
Malere
Tømrere og snedkere
Gartnere og landmænd
37
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har ryggen vredet
mindst ¼ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Gymnasielærere
Bogholdere
Ingeniører og arkitekter
Told- og skattemedarbejdere
IT-konsulenter
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0038.png
Løft, skub eller træk af byrder
Løft, skub eller træk af byrder måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden,
man henholdsvis bærer eller løfter samt om vægten af et typisk løft (mindst 16 eller
mindst 30 kg) eller skubber eller trækker.
Figur 18. Andelen af lønmodtagere, der løfter, skubber eller trækker i arbejdstiden (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2018)
Tal for 2018 viser, at en forholdsvis stor andel af lønmodtagerne arbejder med løft, skub
eller træk af byrder. Således svarer 21 %, at de skubber eller trækker mindst ¼ af tiden,
mens godt 31 % svarer, at de bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Endvidere svarer 11,8
%, at et typisk løft vejer mindst 16 kg, og 4,0 % svarer, at et typisk løft vejer mindst 30 kg.
Andelen af lønmodtagere, der skubber/trækker mindst ¼ af tiden, er faldet lidt siden
2016 (22,3 %).
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
bærer eller løfter mindst ¼ af arbejdstiden, ses herunder. Det er især Slagtere, bagere og
fiskehandlere, Tømrere og snedkere samt Murere, VVS’ere m.fl., der bærer eller løfter
mindst ¼ af tiden, mens Revisorer, rådgivere og analytikere, IT-konsulenter samt
Regnskabsmedarbejdere har den mindste andel af lønmodtagere, der bærer eller løfter
mindst ¼ af arbejdstiden.
38
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0039.png
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der bærer eller løfter
mindst ¼ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Slagtere, bagere og
fiskehandlere
Tømrere og snedkere
Murere, VVS’ere m.fl.
Malere
Kokke og tjenere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der bærer eller løfter
mindst ¼ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Revisorer, rådgivere og
analytikere
IT-konsulenter
Regnskabsmedarbejdere
Ingeniører og arkitekter
Læger
39
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0040.png
S
TØJ OG VIBRATIONER
Forstyrrende støj er lyd, der generer, fordi den forstyrrer en samtale eller koncentrations-
evnen (henholdsvis kommunikations- og koncentrationsforstyrrende støj). Forskning
tyder på, at især tale forstyrrer både kommunikations- og koncentrationsevne. Lyd
behøver ikke nødvendigvis være høj for at forstyrre. Det er velkendt, at kraftig støj kan
give høreskader, samt at meget kraftige lyde er særligt skadelige for hørelsen. Det er
mindre velkendt, at risikoen for høreskader hænger sammen med den samlede
lydenergi, der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag - den daglige støjbelastning. Det
er også mindre velkendt, at god musik kan være lige så høreskadende som støj fra et
samlebånd eller en maskine, hvis den samlede daglige støjbelastning overskrides.
Udsættelse for kraftige vibrationer, der rammer hele kroppen, øger risikoen for ryg-
problemer. Hvis sædet ikke har en ordentlig støddæmpning, kan vibrationerne spredes
fra sædet op gennem kroppen som rystelser og belaste ryggen, når man fx kører med
entreprenørmaskiner, traktorer, trucks og lastbiler. Det kan på længere sigt føre til
rygproblemer, især lænderygsmerter, men også diskusprolaps og tidlig nedslidning. Når
mennesker udsættes for vibrationer samtidig med fastlåste arbejdsstillinger og hyppige
vrid af ryggen, stiger risikoen for udvikling af besvær.
Støj og vibrationer måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man er
udsat for henholdsvis forstyrrende støj (der forstyrrer i arbejdet, fx andre menneskers
tale, ventilation, trafik), høj støj (der er så høj, at man må råbe for at tale sammen med én,
der står lige ved siden af), kraftige vibrationer (der rammer hele kroppen, fx fra traktor,
truck el.lign.) eller støj der kræver høreværn (dvs. er så kraftig, at man er nødt til at
beskytte sine ører mod støjen).
40
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0041.png
Figur 20. Andelen af lønmodtagere udsat for støj og vibrationer (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Som nævnt i indledningen er der i forhold til tidligere år i 2018 inkluderet spørgsmål om
støj, der er så høj, at man er nødt til at beskytte sig mod den. De fire spørgsmål om støj
og vibrationer blev stillet så man tog stilling til gradvist mere udfordrende grader af støj
og vibrationer. Det kan ikke afvises, at denne ændring i spørgsmålsrækkefølgen kan
forklare noget af ændringen i forstyrrende støj mellem 2016 og 2018.
I 2018 er i alt 54,5 % udsat for forstyrrende støj, og denne andel er statistisk signifikant
højere end i 2016 (44,6 %). I alt 17,0 % af lønmodtagerne er udsat for høj støj mindst ¼ af
arbejdstiden, og denne andel er statistisk signifikant lavere end i 2016 (19,5 %). Tal for
2018 viser også, at 16,5 % af lønmodtagerne er udsat for støj, der er så høj, at de må
beskytte sig mod den. Endelig er andelen, der er udsat for vibrationer mindst ¼ af tiden,
7,8 %, og denne andel er signifikant lavere end i 2016 (8,6 %).
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
er udsat for forstyrrende støj mindst ¼ af tiden, ses herunder. Det er især Frisører og
kosmetologer, Pædagoger samt Passagerservicemedarbejdere, der er udsat for
forstyrrende støj, mens Rengøringsassistenter, Ejendoms- og rengøringsinspektører samt
Beskæftigede i servicefag i øvrigt er mindst udsat for forstyrrende støj.
41
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0042.png
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der er udsat for
forstyrrende støj mindst ¼ af
arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Frisører og kosmetologer
Pædagoger
Passagerservicemedarbejdere
Skolelærere
Præcisionshåndværkere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der er udsat for
forstyrrende støj mindst ¼ af
arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Rengøringsassistenter
Ejendoms- og rengørings-
inspektører
Beskæftigede i servicefag i
øvrigt
Bude og kurérer
Ledere
42
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0043.png
K
EMISK ARBEJDSMILJØ
Et stort antal mennesker i Danmark bliver stadig udsat for skadelige stoffer på arbejdet i
form af væsker, partikler, støv, røg, damp og gasser fra arbejdsprocesser som svejsning,
mekanisk bearbejdning, forbrænding og fremstilling og nedbrydning af polymerer.
Indånding af partikler fx fra afbrænding, slibning, udstødning eller andre støvende
arbejdsprocesser kan øge dødeligheden, især død forårsaget af hjertekar- og
lungesygdomme. Derudover kan hudkontakt med kemikalier (fx rengøringsmidler og
desinfektionsmidler) eller arbejde med våde eller fugtige hænder føre til blandt andet
arbejdsbetingede hudlidelser.
Støv, dampe og gasser
Støv, dampe og gasser måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af arbejdstiden, man er
udsat for henholdsvis gasser og dampe (fx svejserøg, udstødning, olie, ammoniak,
saltsyre, klor, nitrøse oxider, formaldehyd), mineral- og metalstøv (fx sten, kvarts,
cement, asbest, mineraluld, slibestøv) eller organisk støv (fx tekstilstøv, træstøv, melstøv,
dyre- eller halmstøv). Disse spørgsmål blev indført i spørgeskemaet i 2018.
Figur 21. Andelen af lønmodtagere udsat for støv, dampe og gasser (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018).
Samme andel ses også i den lille figur med tilpasset y-akse
Tal for 2018 viser, at 8,1 % af lønmodtagerne er udsat for gasser og dampe mindst ¼ af
arbejdstiden. I alt 8,3 % svarer, at de er udsat for mineral- eller metalstøv mindst ¼ af
tiden, og 12,8 % svarer, at de er udsat for organisk støv mindst ¼ af arbejdstiden.
43
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0044.png
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
er udsat for dampe og gasser mindst ¼ af arbejdstiden ses herunder. Det er især Frisører
og kosmetologer, Mekanikere samt Smede, der er udsat for dampe og gasser, mens
Revisorer, rådgivere og analytikere, Direktions-, læge- og advokatsekretærer samt
Specialpædagoger er mindst udsat.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der er udsat for dampe
og gasser mindst ¼ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Frisører og kosmetologer
Mekanikere
Smede
Murere, VVS’ere m.fl.
Bus- og taxachauffører,
lokoførere m.fl.
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der er udsat for dampe
og gasser mindst ¼ af arbejdstiden:
•
•
•
•
•
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Direktions-, læge- og
advokatsekretærer
Specialpædagoger
Ledere
Ingeniører og arkitekter
Hudpåvirkning og -problemer
Arbejdsbetingede hudlidelser er nogle af de mest almindelige arbejdsbetingede lidelser.
Eksem på hænderne er den oftest forekommende arbejdsbetingede hudlidelse, og det
rammer især unge mennesker.
Hudpåvirkning måles ved spørgsmål om, hvorvidt man har haft hudproblemer på
hænderne inden for de seneste 12 måneder, hudkontakt med kemikalier samt våde eller
fugtige hænder.
44
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0045.png
Figur 19. Andelen af lønmodtagere med hudpåvirkning og hudproblemer (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-
2018)
Tal for 2018 viser, at 23,6 % af lønmodtagerne har haft våde/fugtige hænder mindst ¼ af
arbejdstiden inden for seneste 12 måneder, og 16,5 % har haft hudkontakt med
kemikalier mindst ¼ af tiden. Ligeledes har 21,3 % har haft hudproblemer på hænderne
mod 22,8 % i 2016. Dette fald er statistisk signifikant.
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere, der har haft hudproblemer
på hænderne inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Det er især Frisører og
kosmetologer, Slagtere, bagere og fiskehandlere samt Mekanikere, der har den største
andel af lønmodtagere, der har haft hudproblemer på hænderne, mens Ledere, Tekniske
tegnere samt Bogholdere har den mindste andel af lønmodtagere med hudproblemer på
hænderne.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere med hudproblemer på
hænderne:
•
•
•
•
•
Frisører og kosmetologer
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Mekanikere
Køkkenmedhjælpere
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
45
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere med hudproblemer på
hænderne:
•
•
•
•
•
Ledere
Tekniske tegnere
Bogholdere
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Gymnasielærere
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0046.png
A
RBEJDSULYKKER OG SIKKERHED
En arbejdsulykke er: ‘En diskret, pludselig og uventet hændelse i løbet af arbejdet, som
fører til fysisk eller psykisk skade’. Selvom en ulykke er pludselig og uventet, kan
årsagen til hændelsen godt skyldes forhold, der enten går forud for, eller som er betinget
af beslutninger taget højere oppe i systemet eller uden for virksomheden.
Sikkerhedskulturen på en arbejdsplads er et væsentligt forebyggende element for
opretholdelsen af et højt og langsigtet sikkerhedsniveau på arbejdspladser, der lever
under fleksible og dynamiske forhold. I kapitlet kan du finde tal for arbejdsulykker og
sikkerhedskultur.
Arbejdsulykker
Vil en virksomhed forebygge arbejdsulykker, kræver det et godt sikkerhedsklima. Det
indebærer, at ledere og medarbejdere har en positiv og proaktiv holdning til sikkerhed i
dagligdagen. Det er en holdning, som medfører, at der bliver gjort en aktiv indsats rettet
mod tekniske løsninger, arbejdets organisering samt konkret samtale om og handling i
forhold til sikkerhed. I dagligdagen kan virksomheders produktionsmål opleves som
vigtigere end deres mål om et højt sikkerhedsniveau. Både ledere og medarbejdere kan
derfor have svært ved at prioritere sikkerheden højt i en travl dagligdag med høje
produktionskrav og stramme arbejdsplaner.
Arbejdsulykker måles her ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for de seneste 12
måneder har været udsat for én eller flere arbejdsulykker, som førte til mere end én dags
fravær.
46
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0047.png
Figur 22. Andelen af lønmodtagere, der har været udsat for mindst én arbejdsulykke inden for de seneste
12 måneder, som førte til mere end én dags fravær (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018). Samme andel
ses også i den lille figur med tilpasset y-akse
Andelen af lønmodtagere, der angiver at have været udsat for en selvrapporteret, men
anmeldepligtig, arbejdsulykke er 7,3 % i 2018. Der har været en mindre men generel
stigning i andelen af selvrapporterede ulykker siden 2012, og forskellen mellem 2012 og
2018 er statistisk signifikant.
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
har været udsat for en arbejdsulykke inden for de seneste 12 måneder, ses herunder. Her
er det især Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere, Passagerservicemedarbej-
dere samt Slagtere, bagere og fiskehandlere, der har været udsat for en arbejdsulykke
inden for de seneste 12 måneder. IT-konsulenter, Regnskabsmedarbejdere samt
Bogholdere har den mindste andel af lønmodtagere, der har været udsat for en
arbejdsulykke.
47
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0048.png
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
arbejdsulykke inden for de seneste 12
måneder:
•
•
•
•
•
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Passagerservicemedarbejdere
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Produktionsmedarbejdere
Mekanikere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har været udsat for
arbejdsulykke inden for de seneste 12
måneder:
•
•
•
•
•
IT-konsulenter
Regnskabsmedarbejdere
Bogholdere
Direktions-, læge- og
advokatsekretærer
Gymnasielærere
Sikkerhed på arbejdspladsen
Forskning viser, at et godt sikkerhedsklima blandt virksomhedens ledere og
medarbejdere er en afgørende faktor for at forebygge arbejdsulykker. Begrebet
’sikkerhedsklima’ henviser til medarbejdernes opfattelse af ledernes og kollegernes
praktiske håndtering og prioritering af sikkerheden i dagligdagen. Det er en opfattelse,
der nemt påvirkes af bl.a. økonomi, tidspres, ledelsesstil samt det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø. Der er derfor tale om et øjebliksbillede af en virksomheds sikkerhedskultur.
Forskning viser også, at ledelsen skal gå forrest og skabe et godt sikkerhedsklima ved i
tale og handling at vise medarbejderne, hvordan virksomheden prioriterer sikkerhed i
dagligdagen og ved at inddrage medarbejdere i beslutninger om sikkerhed.
Virksomheden skal sikre, at medarbejdere, især de unge og nyansatte, får en relevant
introduktion og løbende vejledning i sikker udførelse af arbejdet. Derudover er hyppig
kommunikation om sikkerhed mellem ledelse og medarbejdere afgørende for at
opretholde et godt sikkerhedsklima, som forebygger ulykker.
Sikkerhed på arbejdspladsen måles ved spørgsmål om i hvilken grad, man er enig i
udsagn om, at man ikke mener, at selv mindre ulykker er en normal del af det daglige
arbejde; at man hjælper hinanden med at arbejde sikkert, selv når tidsplanen er stram; at
ledelsen opmuntrer medarbejderne til at arbejde sikkert, selv når tidsplanen er stram; at
ledelsen inddrager medarbejderne i beslutninger vedrørende sikkerhed samt at man får
den nødvendige vejledning og instruktion i sikker udførelse af arbejdet.
48
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0049.png
Figur 23. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Sikkerhed på arbejdspladsen’ (Arbejdsmiljø og
Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Sikkerhed på arbejdspladsen’, ses i
figur 23, at lønmodtagerne gennemsnitligt angiver en score på omkring 3 for alle
variable. Med undtagelse af variablen ’Mindre ulykker er ikke en normal del af det
daglige arbejde’, så har der været en statistisk signifikant stigning/forbedring i disse
spørgsmål vedrørende sikkerhedsklima mellem 2016 og 2018.
Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø
Emnet sætter fokus på medarbejdernes vurdering af henholdsvis arbejdspladsens
prioritering af arbejdsmiljø og graden af medarbejderinvolvering i arbejdsmiljøet.
Deltagernes svar antages at afspejle prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet på
arbejdspladserne og anses som en temperaturmåling af, hvordan medarbejderne oplever
arbejdsmiljøindsatsen.
Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø måles ved spørgsmål om i hvilken grad,
man mener, at medarbejderne inddrages i beslutninger om eget arbejdsmiljø, at
arbejdsmiljøet skal være bedre end reglerne kræver og at arbejdsmiljøproblemer skal
forebygges.
49
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0050.png
Figur 24. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø’
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-4, hvor 4 er den højeste grad af prioritering af arbejdsmiljø, ses i figur
24, at med en gennemsnitlig score på 2,5-3 rapporterer lønmodtagerne en middelhøj
prioritering af arbejdsmiljøet, og der har været en mindre stigning mellem 2016 og 2018.
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere, der mener, at
arbejdsmiljøproblemer skal forebygges, ses herunder. Det er Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger, Laboranter samt Ledere, der har den største andel af lønmodtagere, som
svarer, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges. Politi- og fængselsbetjente, Passager-
servicemedarbejdere samt Undervisere ved erhvervsskoler er de jobgrupper, hvor den
mindste andel af lønmodtagerne svarer, at arbejdsmiljøproblemer skal forebygges.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der mener, at
arbejdsmiljøproblemer skal
forebygges:
•
•
•
•
•
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
Laboranter
Ledere
Ingeniører og arkitekter
Jord- og betonarbejdere
50
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der mener, at
arbejdsmiljøproblemer skal
forebygges:
•
•
•
•
•
Politi- og fængselsbetjente
Passagerservicemedarbejdere
Undervisere ved erhvervsskoler
Beskæftigede med andet
manuelt arbejde
Tømrere og snedkere
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0051.png
Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljø
Her fokuseres på, hvordan deltagerne oplever egen og kollegers indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet. Der er tale om en generel vurdering af, om der bliver gjort en indsats for
at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Det er relevant at drage paralleller til
deltagernes svar på spørgsmålet om sikkerhedskultur. Egen og kollegers indsats for
arbejdsmiljø afspejler den enkelte deltagers og hans/hendes kollegers
forebyggelseskultur – den fælles opfattelse af, hvorvidt der gøres en indsats for at
forbedre arbejdsmiljøet.
Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man selv
og ens kolleger gør en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet.
Figur 25. Gennemsnitlig score for variablen ’Egen og kollegers indsats for at forbedre arbejdsmiljøet’
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af egen indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet, ses i figur 25, at lønmodtagerne har en gennemsnitlig score på 3,6.
Mellem 2016 og 2018 har der været en minimal, men dog statistisk signifikant, stigning i
’Egen indsats for at forbedre arbejdsmiljøet’.
51
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0052.png
H
ELBRED OG ARBEJDSEVNE
Helbred og arbejdsevne er påvirket af faktorer både i og uden for arbejdet. I dette kapitel
præsenteres resultater for danskernes helbred og arbejdsevne. Der vises resultater
vedrørende depressive symptomer, generelt psykisk velbefindende, selvvurderet
helbred, arbejdsevne, arbejdsrelateret sygdom, sundhedsfremme på arbejdspladsen,
angst samt træthed og søvn.
Selvvurderet helbred
Generelt selvvurderet helbred anvendes som et overordnet helbredsmål i
befolkningsundersøgelser og som et supplement til andre helbredsmål. Det har vist sig,
at deltagerne først og fremmest svarer på spørgsmålet: ’Hvordan synes du, at dit helbred
er alt i alt’ ud fra deres fysiske helbred og i mindre grad deres psykiske helbred.
Selvvurderet helbred måles ved et internationalt anvendt og valideret spørgsmål om,
hvordan, man selv synes, ens helbred er alt i alt.
Figur 26. Gennemsnitlig score for variablen ’Selvvurderet helbred’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste selvvurderede helbred, ses i figur 26, at
lønmodtagerne ligger på cirka 3,5 i 2018, og dette har ikke ændret sig fra 2016 til 2018.
De fem jobgrupper med henholdsvis bedste og dårligste selvvurderede helbred ses
herunder. Det er især Læger, Revisorer, rådgivere og analytikere samt Jurister, der har
det bedste selvvurderede helbred, mens Rengøringsassistenter, Jord- og betonarbejdere
samt Ejendoms- og rengøringsinspektører har det dårligste selvvurderede helbred.
52
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0053.png
Jobgrupper med bedst selvvurderet
helbred:
•
•
•
•
•
Læger
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Jurister
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
Naturvidenskabelige
akademikere
Jobgrupper med dårligst selvvurderet
helbred:
•
•
•
•
•
Rengøringsassistenter
Jord- og betonarbejdere
Ejendoms- og rengørings-
inspektører
Montører
Bus- og taxachauffører,
lokoførere m.fl.
Arbejdsevne
Selvvurderet arbejdsevne er den enkeltes vurdering af egne evner til at leve op til de
fysiske og psykiske krav, som arbejdet stiller til dem. Arbejdsevne afspejler den enkeltes
vurdering af balancen mellem helbred og andre personlige ressourcer over for de krav,
som arbejdet stiller. En ringe selvvurderet arbejdsevne hænger sammen med risikoen for
fremtidigt langtidssygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Spørgsmålene omkring selvvurderet arbejdsevne stammer oprindeligt fra det finske
spørgeskema om arbejdsevne, ’The Work Ability Index’. De tre spørgsmål, som indgår i
’Arbejdsmiljø og Helbred’, er nogle af de mest brugte spørgsmål om arbejdsevne på
verdensplan.
Arbejdsevne måles ved spørgsmål om, hvor mange point man giver sin egen fysiske,
psykiske og generelle arbejdsevne på en skala fra 1-5.
53
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0054.png
Figur 27. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Arbejdsevne’ (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-
2018)
I figur 27 ses, at lønmodtagerne vurderer deres egen arbejdsevne som værende relativt
god, både fysisk og psykisk. I 2018 er den gennemsnitlige score for fysisk arbejdsevne
4,0, mens scoren for psykisk arbejdsevne er 3,8. Sidstnævnte svarer til en minimal, men
dog statistisk signifikant, stigning fra 2016.
De fem jobgrupper med bedst generel arbejdsevne ses herunder. Det er Ledere,
Naturvidenskabelige akademikere samt Revisorer, rådgivere og analytikere, der har den
bedste arbejdsevne, mens Passagerservicemedarbejdere, Køkkenmedhjælpere samt
Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere har den ringeste selvvurderede
arbejdsevne.
Jobgrupper med bedst arbejdsevne:
•
•
•
•
•
Ledere
Naturvidenskabelige
akademikere
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
Regnskabsmedarbejdere
Jobgrupper med dårligst arbejdsevne:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Køkkenmedhjælpere
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Maskinførere
Jord- og betonarbejdere
54
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0055.png
Smerter
Smerter i muskler og led er individuelle oplevelser, men når man indsamler svar fra flere
tusinde personer, er det muligt at se på forskelle i forekomsten af smerter mellem
brancher. Smerte defineres af International Association for the Study of Pain som ”en
ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller truende
vævsbeskadigelse”. Smerte er derfor nødvendig, da den signalerer, at vi skal være
opmærksomme på, hvad vi udsætter vores krop for. Det er helt naturligt og ufarligt at
opleve forbigående smerte i kroppen, men man skal reagere, når disse symptomer ikke
forsvinder af sig selv. Ved længerevarende og kroniske smertetilstande spiller
mekanismer i det centrale nervesystem også en stor rolle for fastholdelsen af smerten.
Der kan også være forskellige konsekvenser af smerte. Fx kan smerter sætte
begrænsninger for ens arbejde afhængig af, hvilket job man har. I langt de fleste tilfælde
vil det dog være gavnligt at holde kroppen i gang på arbejdet på trods af smerterne.
Smerter måles ved spørgsmål om, hvis man har haft smerter, i hvilket omfang, man har
været begrænset i arbejdet på grund af smerter og hvor ofte man har haft smerter inden
for de seneste tre måneder.
Figur 28. Andelen af lønmodtagere, der har haft smerter de seneste tre måneder (Arbejdsmiljø og Helbred
2012-2018)
Tal for 2018 viser, at andelen af lønmodtagere med smerter flere gange ugentligt er 32,5
%, mens andelen, som er begrænset af smerter i arbejdet, er 5,1 %. En større andel af
lønmodtagerne var begrænset af smerter i 2016 sammenlignet med de tre øvrige år.
55
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0056.png
De fem jobgrupper med den største andel af lønmodtagere, der har været begrænset i
arbejdet på grund af smerter flere gange ugentligt inden for de seneste tre måneder
(blandt lønmodtagere med smerter), ses herunder. Jord- og betonarbejdere, Tømrere og
snedkere samt Bygge- og anlægsarbejdere har den største andel af lønmodtagere med
smerter, mens Samfundsvidenskabelige akademikere, Naturvidenskabelige akademikere
samt Revisorer, rådgivere og analytikere har den mindste andel.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der ugentligt inden for
de seneste tre måneder har været
begrænset i arbejdet på grund af
smerter:
•
•
•
•
•
Jord- og betonarbejdere
Tømrere og snedkere
Bygge- og anlægsarbejdere
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der ugentligt inden for
de seneste tre måneder har været
begrænset i arbejdet på grund af
smerter:
•
•
•
•
•
Samfundsvidenskabelige
akademikere
Naturvidenskabelige
akademikere
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Journalister
Ingeniører og arkitekter
Træthed og søvnproblemer
Tilstrækkelig og god søvn er nødvendig for, at kroppen kan restituere sig fra dag til dag.
Hvis man sover for lidt eller for dårligt, bliver man træt, og det kan øge risikoen for
arbejdsulykker samt mindske kvaliteten og produktiviteten i arbejdet.
Der kan være mange årsager til, at man er træt efter en arbejdsdag. Det kan skyldes
forhold i eller uden for arbejdet. Eksempelvis kan natarbejde og tidlige mødetidspunkter
påvirke trætheden. Samtidig påvirker natarbejde søvnen. Dårlig søvnkvalitet viser sig
ved, at man sover for lidt, at man sover for dårligt, at man føler sig ikke udhvilet, når
man vågner, eller at man er træt i løbet af dagen.
Træthed og søvnproblemer måles ved spørgsmål om, hvor ofte inden for de seneste fire
uger man ikke har følt sig udhvilet, har følt sig træt i løbet af dagen, hvor træt man føler
sig efter en typisk arbejdsdag samt om, hvor ofte man er vågnet flere gange om natten.
56
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0057.png
Figur 29. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Træthed og søvnproblemer’ inden for de seneste
fire uger (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 1-5, hvor 5 er den højeste grad af ’Træthed og søvnproblemer’, ses i figur
29, at lønmodtagerne (med gennemsnitlige scorer på 2,6-3,1 i 2018) har oplevet en vis
grad af træthed og søvnproblemer inden for de seneste fire uger. Med undtagelse af
variablen, ’Træt efter arbejdsdagen’, har der været mindre, men statistisk signifikante,
fald i ’Træthed og søvnproblemer’ mellem 2016 og 2018.
De fem jobgrupper, der gennemsnitligt har været mest trætte efter en typisk arbejdsdag,
ses herunder. Det er især Passagerservicemedarbejdere, Social- og sundhedsassistenter
samt Skolelærere, der er trætte efter en typisk arbejdsdag, mens Tekniske tegnere,
Regnskabsmedarbejdere samt Revisorer, rådgivere og analytikere er mindst trætte.
Jobgrupper, der er mest trætte efter en
typisk arbejdsdag:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Social- og sundhedsassistenter
Skolelærere
Køkkenmedhjælpere
Socialrådgivere
Jobgrupper, der er mindst trætte efter
en typisk arbejdsdag:
•
•
•
•
•
Tekniske tegnere
Regnskabsmedarbejdere
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Ingeniører og arkitekter
Naturvidenskabelige teknikere
57
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0058.png
Mentalt helbred
Et godt psykisk velbefindende og en høj energi er forbundet med en lavere risiko for
langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension. En lav grad af psykisk
velbefindende og lav energi kan skyldes fysisk eller psykisk sygdom, men kan også
skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Mentalt helbred måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af tiden inden for de seneste
fire uger, man har følt sig veloplagt og fuld af liv, været meget nervøs, været så langt
nede, at ingen kunne opmuntre én, følt sig rolig og afslappet, været fuld af energi, følt
sig trist til mode og/eller følt sig nedslidt. Spørgsmålene er danske oversættelser af det
amerikanske såkaldte SF-36 batteri, hvor henholdsvis tre og fire af spørgsmålene samles
til internationalt anvendte og validerede scorer for mental sundhed og vitalitet.
Figur 30. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Mentalt helbred’ inden for de seneste fire uger
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
På en skala fra 0-100, hvor 100 er allerbedste mentale sundhed, viser figur 30, at
lønmodtagerne i 2018 har scorer på henholdsvis 79 og 62 for mental sundhed og vitalitet.
Der er ikke sket ændringer mellem 2016 og 2018.
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste score for mental sundhed ses
herunder. Det er medarbejdere i Beskæftigede i servicefag i øvrigt, Ledere samt
Dagplejere og børneomsorgsbeskæftigede, der har den højeste score for mental sundhed,
mens Køkkenmedhjælpere, Passagerservicemedarbejdere samt Rengøringsassistenter
har den laveste score.
58
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0059.png
Jobgrupper med højest score for
mental sundhed:
•
•
•
•
•
Beskæftigede i servicefag i
øvrigt
Ledere
Dagplejere og børneomsorgs-
beskæftigede
Tømrere og snedkere
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Jobgrupper med lavest score for mental
sundhed:
•
•
•
•
•
Køkkenmedhjælpere
Passagerservicemedarbejdere
Rengøringsassistenter
Kasseassistenter
Bude og kurérer
Depressive symptomer
Depressive symptomer har stor betydning for sygefraværet og for muligheden for at
fastholde medarbejderne på arbejdspladsen. Det er ikke kun mennesker med diagnosen
’klinisk depression’, som har en forhøjet risiko for sygefravær og førtidig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også mennesker, som har depressive symptomer i
forhøjet grad, men ikke en egentlig diagnose, har en høj risiko for langtidssygefravær.
Depressive symptomer måles ved spørgsmål om, hvor stor en del af tiden i de seneste to
uger, man har følt sig trist til mode, har manglet interesse for daglige gøremål, har følt, at
man manglede tid og kræfter, har haft mindre selvtillid, har haft dårlig samvittighed
eller skyldfølelse, følt at, livet ikke var værd at leve, har haft problemer med at
koncentrere sig, har følt sig rastløs, har følt sig stille og fåmælt, har haft besvær med at
sove, har haft nedsat appetit eller haft øget appetit. Spørgsmålene er samlet til en
internationalt anvendt og valideret score til måling af depression, Major Depression
Inventory (MDI), som går fra 0 til 50.
59
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0060.png
Figur 31. Gennemsnitlig score for variablen ’Depressive symptomer’ inden for de seneste to uger
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Tal for 2018 viser, at på MDI-skalaen for depressive symptomer har lønmodtagerne en
score på 9,0, og der er ikke sket ændringer siden 2016.
De fem jobgrupper, der har den højeste score for depressive symptomer, ses herunder.
Det er især Passagerservicemedarbejdere, Kokke og tjenere samt Socialrådgivere, der har
en høj score for depressive symptomer, mens Tømrere og snedkere, Lastbilchauffører
samt Ledere har den laveste score.
Jobgrupper med højest score for
depressive symptomer inden for de
seneste to uger:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Kokke og tjenere
Socialrådgivere
Beskæftigede med andet manuelt
arbejde
Køkkenmedhjælpere
Jobgrupper med lavest score for
depressive symptomer inden for de
seneste to uger:
•
•
•
•
•
Tømrere og snedkere
Lastbilchauffører
Ledere
Elektrikere
Beskæftigede i servicefag i
øvrigt
60
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0061.png
Symptomer på angst
At være urolig, bange, nervøs, bekymret eller føle rædsel eller panik er naturlige
reaktioner på situationer, som man oplever som ’farlige’. Angstsymptomer i dagligdagen
kan skyldes forskellige sygdomme, eller de kan afspejle, at man har øget fokus på
kropslige reaktioner. Symptomer på angst kan i nogle tilfælde både genere og belaste os.
I visse tilfælde er symptomerne så alvorlige, at man har brug for hjælp.
Symptomer på angst måles ved spørgsmål om, hvor meget, man inden for de seneste fire
uger har været generet af pludselig at blive bange uden grund, nervøsitet eller indre uro,
anfald af panik eller rædsel eller at bekymre sig for meget.
Figur 32. Gennemsnitlig score for variablen ’Angstsymptomer’ inden for de seneste fire uger (Arbejdsmiljø
og Helbred 2012-2018)
Tal for 2018 viser, at lønmodtagerne gennemsnitligt er lidt generet af forskellige
angstsymptomer. På en skala fra 0-4, svarende til antallet af forskellige angstsymptomer,
har lønmodtagerne et gennemsnitligt antal angstsymptomer 1,2, og dette har ikke
ændret sig siden 2016.
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste score for angstsymptomer
inden for de seneste fire uger ses herunder. Det er især Passagerservicemedarbejdere,
Pædagogmedhjælpere samt Socialrådgivere, der scorer højt på angstsymptomer, mens
de laveste scorer findes hos Tømrere og snedkere, Lastbilchauffører samt Malere.
61
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0062.png
Jobgrupper med højest score for
forskellige angstsymptomer inden for
de seneste fire uger:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Pædagogmedhjælpere
Socialrådgivere
Specialundervisere
Gymnasielærere
Jobgrupper med lavest score for
forskellige angstsymptomer inden for
de seneste fire uger:
•
•
•
•
•
Tømrere og snedkere
Lastbilchauffører
Malere
Elektrikere
Ledere
Uoverskuelighed og stress
Når man har overblik og kontrol, føler man, at man er i stand til at håndtere
vanskeligheder på arbejdet og i privatlivet. Man føler, at livet er forudsigeligt og til at
kontrollere. Resultater af tidligere undersøgelser viser, at personer, der for nylig har
været udsat for negative begivenheder, i lavere grad føler overblik og kontrol end andre.
Undersøgelser viser også, at en lav følelse af overblik og kontrol hænger sammen med
personlighedstræk som tendens til at føle bekymring og ængstelse. En lav følelse af
overblik og kontrol hænger også sammen med depressive symptomer.
Når stress afdækkes ved hjælp af spørgeskemaer, kan det gøres på flere måder. Enten
indirekte ved at spørge til symptomer eller reaktioner, som ofte – men ikke altid – ses,
når man er stresset. Eller direkte ved som her at anvende ordet ’stress’ i spørgsmålet.
Når man spørger om stress, afhænger svaret af, hvad svarpersonen forstår ved stress. De
fleste tillægger umiddelbart stress en negativ betydning, altså noget, der skal undgås.
Undersøgelser tyder også på, at arbejdsforhold tillægges relativ stor betydning for stress.
Uoverskuelighed måles ved spørgsmål om, hvor ofte inden for den seneste måned, man
har følt, at man var ude af stand til at styre vigtige ting i ens liv, følt at vanskelighederne
hobede sig sådan op, at man ikke kunne klare dem, følt sig sikker på egne evner til at
klare vanskeligheder på arbejdet eller følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som man
ønskede det. Spørgsmålene er samlet til en let modificeret, men international anvendt og
valideret score (0-4), der måler oplevet stress eller uoverskuelighed.
Stress måles ved spørgsmål om, hvor ofte, man har følt sig stresset inden for de seneste
to uger.
62
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0063.png
Figur 33. Gennemsnitlige scorer for variable under emnet ’Uoverskuelighed og stress’ inden for den
seneste måned (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Tal for 2018 viser, at lønmodtagerne gennemsnitligt kun er lidt plaget af
uoverskuelighed og stress. På en skala fra 0-4 har de en gennemsnitlig score for
uoverskuelighed på 1,2. Dette tal repræsenterer et lille, men statistisk signifikant fald
siden 2016 (score 1,3). For stress de seneste to uger er scoren ligeledes 1,2 i 2018, hvilket
repræsenterer et fald siden 2016 (scoren her var 1,4).
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste score for uoverskuelighed
ses herunder. Det er Socialrådgivere, Bude og kurérer samt Køkkenmedhjælpere, der har
de højeste scorer for uoverskuelighed, mens Tømrere og snedkere, Ledere samt Murere,
VVS’ere m.fl. har de laveste scorer.
63
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0064.png
Jobgrupper med højest score for
uoverskuelighed inden for den seneste
måned:
•
•
•
•
•
Socialrådgivere
Bude og kurérer
Køkkenmedhjælpere
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Passagerservicemedarbejdere
Jobgrupper med lavest score for
uoverskuelighed inden for den seneste
måned:
•
•
•
•
•
Tømrere og snedkere
Ledere
Murere, VVS’ere m.fl.
Dagplejere og børneomsorgs-
beskæftigede
Bygge- og anlægsarbejdere
De fem jobgrupper med henholdsvis mest og mindst stress inden for de seneste to uger
ses herunder. Det er især Socialrådgivere, Læger samt Gymnasielærere, der har været
mest stressede, mens Bygge- og Anlægsarbejdere, Militærpersonale samt Tømrere og
snedkere har været mindst stressede.
Jobgrupper med mest stress inden for
de seneste to uger:
•
•
•
•
•
Socialrådgivere
Læger
Gymnasielærere
Passagerservicemedarbejdere
Undervisere og forskere ved
universiteter
Jobgrupper med mindst stress inden
for de seneste to uger:
•
•
•
•
•
Bygge- og anlægsarbejdere
Militærpersonale
Tømrere og snedkere
Jord- og betonarbejdere
Lastbilchauffører
Arbejdsrelateret sygdom
Arbejdsrelateret sygdom er sygdom, som er forårsaget af særlige påvirkninger, som
bestemte persongrupper i deres arbejde er udsat for i højere grad end andre. Den
såkaldte ’Erhvervssygdomsfortegnelse’ angiver, hvilke sygdomme, der ved
specificerede arbejdsmiljøpåvirkninger, anses for arbejdsrelaterede sygdomme. Det er
eksempelvis bevægeapparatsbesvær, hudlidelser, høreskader, hjertekarsygdomme,
luftvejslidelser, kræft, reproduktionsskader eller mavesår. Arbejdsrelaterede sygdomme
er som arbejdsulykker anmeldepligtige.
Arbejdsrelateret sygdom måles ved spørgsmål om, hvorvidt lønmodtageren inden for de
seneste 12 måneder har haft en sygdom, som kan relateres til arbejdet.
64
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0065.png
Figur 34. Andelen af lønmodtagere, der svarer, at de har haft arbejdsrelateret sygdom inden for de
seneste 12 måneder (Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018). Samme andel ses også i den lille figur med
tilpasset y-akse
Tal for 2018 viser, at 10,9 % af lønmodtagerne angiver at have haft en arbejdsrelateret
sygdom inden for de seneste 12 måneder. Dette tal repræsenterer et statistisk signifikant
fald fra 2016 (13,2 %).
De fem jobgrupper med henholdsvis den højeste og laveste andel af lønmodtagere, der
angiver en arbejdsrelateret sygdom, ses herunder. Passagerservicemedarbejdere,
Gartnere og landmænd samt Maskinførere har den højeste andel af lønmodtagere med
en selvvurderet arbejdsrelateret sygdom, mens Revisorer, rådgivere og analytikere,
Jurister samt Naturvidenskabelige akademikere har den mindste andel.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere med arbejdsrelateret
sygdom inden for det seneste år:
•
•
•
•
•
Passagerservicemedarbejdere
Gartnere og landmænd
Maskinførere
Bygge- og anlægsarbejdere
Pædagoger
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere med arbejdsrelateret
sygdom inden for det seneste år:
•
•
•
•
•
65
Revisorer, rådgivere og
analytikere
Jurister
Naturvidenskabelige
akademikere
IT-teknikere
Regnskabsmedarbejdere
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0066.png
Sundhedsfremmetilbud
Begrebet sundhedsfremme er tæt forbundet med Ottawa Charteret, der blev publiceret i
1986 af verdenssundhedsorganisationen (WHO), som ’den
proces, som gør mennesker i
stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand.’
Sundhed ses ikke
som et mål i sig selv, men snarere som en ressource i dagligdagen, og arbejdspladsen er
en oplagt arena til at gøre sundhedsfremme tilgængelig for en stor befolkningsgruppe.
Sundhedsfremmetilbud
muliggør
positive ændringer i sundhedsadfærden blandt
medarbejderne, og på mange danske arbejdspladser tilbydes medarbejderne derfor
sundhedsfremme som fx motionstilbud, sund kost, rygestop og sundhedstjek.
Sundhedsfremmetilbud måles ved spørgsmål om, hvorvidt man inden for det seneste år
har fået tilbudt behandlingsordning, sund kost eller kostvejledning, små
motionsaktiviteter i dagligdagen, motionsfaciliteter eller ugentlig motion, rygestop, eller
sundhedstjek via sin arbejdsplads.
Figur 35. Andelen af lønmodtagere, der har fået sundhedsfremmetilbud inden for det seneste år
(Arbejdsmiljø og Helbred 2012-2018)
Andelen af lønmodtagere, der har fået tilbudt forskellige former for sundhedsfremme-
tilbud inden for det seneste år, varierer en del. Således viser tal for 2018, at 40,2 % har
fået tilbudt behandlingsordning, 12,4 % har fået tilbudt sund kost/kostvejledning, 21,7 %
har fået tilbudt små motionsaktiviteter, 30,5 % har fået tilbudt motionsfaciliteter, 12,3 %
har fået tilbudt rygestop og 17,5 % sundhedstjek. Især tilbud om små motionsaktiviteter i
hverdagen er steget.
66
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0067.png
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
har fået tilbudt motionsfaciliteter inden for det seneste år, ses herunder. Den største
andel af lønmodtagere, der har fået tilbudt motionsfaciliteter ses blandt
Militærpersonale, Politi- og fængselsbetjente samt Laboranter, mens den mindste andel
ses hos Frisører og kosmetologer, Kasseassistenter samt Murere, VVS’ere m.fl.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
motionsfaciliteter inden for det
seneste år:
•
•
•
•
•
Militærpersonale
Politi- og fængselsbetjente
Laboranter
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
IT-teknikere
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
motionsfaciliteter inden for det
seneste år:
•
•
•
•
•
Frisører og kosmetologer
Kasseassistenter
Murere, VVS’ere m.fl.
Tømrere og snedkere
Slagtere, bagere og
fiskehandlere
De fem jobgrupper med henholdsvis den største og mindste andel af lønmodtagere, der
har fået tilbudt sundhedstjek inden for det seneste år, ses herunder. Militærpersonale,
Nærings- og nydelsesmiddelindustrimedarbejdere samt Maskinoperatører m.fl. har den
største andel af lønmodtagere, der har fået tilbudt sundhedstjek, mens den mindste
andel findes hos Læger, Gymnasielærere samt Psykologer.
Jobgrupper med størst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
sundhedstjek inden for det seneste år:
•
•
•
•
•
Militærpersonale
Nærings- og nydelsesmiddel-
industrimedarbejdere
Maskinoperatører m.fl.
Brandmænd, reddere og
sikkerhedsvagter
Farmaceuter, tandlæger og
dyrlæger
Jobgrupper med mindst andel af
lønmodtagere, der har fået tilbudt
sundhedstjek inden for det seneste år:
•
•
•
•
•
Læger
Gymnasielærere
Psykologer
Farmakonomer og
bioanalytikere
Kasseassistenter
67
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 195: Resultaterne af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø’s (NFA) undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred 2018, fra beskæftigelsesministeren
2008231_0068.png
M
ERE OM
A
RBEJDSMILJØ OG
H
ELBRED
…
Omsætning af data fra Arbejdsmiljø og Helbred til anvendelig, tilgængelig og synlig
viden har høj prioritet i 2018. Dette resumé er blot én af mange leverancer.
Udviklingen i arbejdsmiljøbelastninger er dels beskrevet i et faktaark om de to
overordnede belastningsmål for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær og dels i et
notat om alle delelementer af de to overordnede mål. Faktaark og notat beskriver
udviklingen i perioden 2012-2018 og relaterer den til 2020-målsætningen om en 20 %
reduktion af belastede lønmodtagere i 2020.
Den internetbaserede database, Tal og fakta om arbejdsmiljøet (på
https://arbejdsmiljodata.nfa.dk), er blevet opdateret med data fra 2018. Her kan brugerne
let og sikkert navigere i data og tekst om danskernes arbejdsmiljø for 2012-2018. Der er
tal for over 100 arbejdsmiljøspørgsmål fordelt på 74 jobgrupper og 36 branchegrupper
samt køn & alder, sektor og region. Det er også muligt at se tal for én bestemt gruppe i
arbejdsmiljøprofilen (én branche, jobgruppe, sektor, region eller køn- og aldersgruppe).
Og det er muligt at udtrække data og figurer til eget brug.
I 2019 lanceres rapporten, Danskernes arbejdsmiljø 2018, med resultater for alle 100
arbejdsmiljøspørgsmål fordelt på år, køn & alder, branche, jobgruppe, sektor og region.
Der vil blive gennemført en lang række specialanalyser for at afdække sammenhænge i
datamaterialet og for at skabe nye perspektiver til arbejdsmiljødebatten. Analyserne vil
bl.a. indgå i nyhedsbreve med spændende historier fra arbejdslivet i Danmark.
Derudover indføres ’Månedens tal fra Arbejdsmiljø og Helbred’.
Leverancer fra Arbejdsmiljø og Helbred i 2018/19
Udover nærværende notat fås:
•
•
•
•
•
•
Hovedresultater i tekstform på Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljøs hjemmeside
Faktaark og notat om belastningsmål
Internetdatabasen, Tal og fakta om arbejdsmiljøet
(https://arbejdsmiljodata.nfa.dk)
Rapporten, Danskernes Arbejdsmiljø 2018
Specialanalyser, nyhedsbreve etc.
Månedens tal fra Arbejdsmiljø og Helbred
68