BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 194: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedag-penge og forskellige andre love (ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæs-sige konsekvenser), fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 194
Offentligt

J.nr. 18/03048

UDKAST

Fremsat den xx. februar af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love

(Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i lov nr.

701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 21 a

affattes således:

»§

21 a.

Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret ved § 4 i

lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018 og

senest ved § 1 i lov nr. 1526 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 69

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation,

lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke

tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i

ressourceforløb.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 194: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om sygedag-penge og forskellige andre love (ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæs-sige konsekvenser), fra beskæftigelsesministeren

J.nr. 18/03048

§ 69 k

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller

lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke

tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i

jobafklaringsforløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 110 a

ophæves.

§3

I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 2,

ophæves.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som senest ændret

ved § 2 i lov nr. 1526 af 18. december 2018 og § 5 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages

følgende ændringer:

§ 18 a

affattes således:

»§

18 a.

Hvis en person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation,

lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke

tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension.«

§ 43 a, stk. 2,

ændres »§§ 43 b og 43 c« til: »§ 43 b«.

§ 43 b

affattes således:

»§

43 b.

Hvis en pensionist afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation,

lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke

tillægges betydning ved vurderingen af, om personen fortsat har ret til førtidspension.«

§ 43 c

ophæves.

§5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november 2017, som senest ændret ved §

3 i lov nr. 1526 af 18.

december 2018 og

§ 6 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

J.nr. 18/03048

§ 54, stk. 3,

indsættes efter »forbedre erhvervsevnen væsentligt«: », jf. dog stk. 4«.

§ 54

indsættes som

stk. 4.:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation,

lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke

tillægges betydning ved vurderingen af, om der kan ske ændring af pensionen.«

§6

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som

senest ændret ved § 4 i lov nr. 1526 af 18. december 2018 og § 1 i lov nr. 1527 af 18. december

2018, foretages følgende ændring:

§ 70 a, stk. 2- 4,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation,

lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke

tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.«

§7

Loven træder i kraft den 1. juli 2019.

J.nr. 18/03048

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.1.5.

2.1.6.

2.1.7.

Indledning

Lovforslagets indhold

Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

De to forsøgsordninger om ret til at afvise lægebehandling

Gældende ret om sygedagpenge

Gældende ret om retssikkerhedslovens § 11 m.v.

Gældende ret om ressourceforløbsydelse

Gældende ret om førtidspension

Gældende ret om fleksjob

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

J.nr. 18/03048

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),

Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18.

december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet

–

Økonomisk sikkerhed for

sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.

Med reformen, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der blandt andet indført en

toårig forsøgsordning, hvor borgere kan afvise at tage imod lægebehandling, uden at det kan få

betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering

af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension. Forsøgsordningen er

senere blevet forlænget til den 30. juni 2019.

Formålet med dette lovforslag er at gøre forsøgsordningen

–

hvorefter en borger har ret til at afvise

lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

–

permanent fra den 1. juli 2019.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

2.1.1. De to forsøgsordninger om ret til at afvise lægebehandling

Intentionen med den eksisterende forsøgsordning

–

hvorefter en borger har ret til at afvise

lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

–

er at sikre, at borgere ikke skal føle sig

tvunget til at tage imod behandling, som de er utrygge ved, samtidig med at det i sådanne tilfælde

kan blive afdækket, om der er andre behandlingsmuligheder.

En evaluering af den første forsøgsordning

–

der blev indført med sygedagpengereformen

–

viste, at

ordningen blev anvendt i et begrænset omfang. Det samlede antal sager på landsplan blev estimeret

til at udgøre 150-200 sager i perioden fra den 1. juli 2014 til den 1. november 2015.

I den første toårige forsøgsordning havde den enkelte borger ret til at afvise at tage imod

lægebehandling, uden det fik betydning for retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse

eller for kommunens vurdering af, om der var grundlag for at bevilge fleksjob eller tilkende

førtidspension, så længe borgeren medvirkede til, at kommunen kunne indhente en ekstra

lægefaglig vurdering af, om der kunne anbefales anden behandling.

Hvis borgeren afviste at tage imod lægebehandling, skulle sagen forelægges regionens kliniske

funktion til en vurdering af, om der kunne anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som

borgeren var blevet tilbudt. Ønskede borgeren ikke at deltage i den anden lægebehandling, som

regionens kliniske funktion anbefalede, fik det ikke betydning for borgerens ret til ydelse eller

mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Ved lov nr. 625 af 8. juni 2016 blev den toårige forsøgsordning justeret og forlænget i en treårig

forsøgsperiode (fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019), idet en treårig forlængelse skulle

J.nr. 18/03048

give mulighed for at afprøve den justerede model i praksis samt medvirke til at fastslå, om den

begrænsede anvendelse af den første forsøgsordning var udtryk for et stabilt niveau forud for en

eventuel beslutning om at gøre ordningen permanent.

Den nuværende treårige forsøgsperiode blev justeret således, at kommunen ikke længere skulle

indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion om, hvorvidt en anden behandling kunne

anbefales. I den nuværende forsøgsperiode er det alene sundhedskoordinator fra regionens kliniske

funktion, der skal komme med en udtalelse om, hvorvidt der kan anbefales en anden behandling.

Hvis der kan anbefales en anden behandling, men borgeren heller ikke ønsker denne, kan borgeren

fortsat afvise lægebehandling, uden det får betydning for borgerens ret til ydelse eller mulighed for

at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Den justerede treårige forsøgsordning udløber den 30. juni 2019.

I efteråret 2018 er der foretaget en høring i 13 af landets kommuner samt regionernes kliniske

funktioner. Høringen viser, at også den nuværende ordning anvendes i et begrænset omfang, og at

anvendelsen af ordningen ikke synes at være steget, siden den første forsøgsordning blev indført.

Høringen viser endvidere, at kommunernes praksis for at inddrage en sundhedskoordinator varierer.

Nogle kommuner inddrager en sundhedskoordinator i alle eller de fleste sager, hvor en borger

afviser lægebehandling, mens andre kun i mindre omfang inddrager en sundhedskoordinator.

Høringen viser, at den type behandling, borgeren typisk afviser, er medicinsk behandling mod

psykiske lidelser, rygoperationer og smertestillende medicinsk behandling. Høringen viser desuden,

at sundhedskoordinatoren i et begrænset omfang kan pege på en alternativ behandling.

Forligspartierne bag sygedagpengereformen har derfor aftalt, at ordningen skal gøres permanent,

men at den skal justeres således, at kommunen efter den 30. juni 2019 ikke skal inddrage

sundhedskoordinatoren, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling.

2.1.2. Gældende ret om sygedagpenge

Efter § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge bortfalder retten til sygedagpenge, så længe den

sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage

nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at

deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.

Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en

forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde

nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor

den ordinerede behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, f.eks. behandling ved

fysioterapeut.

Med reformen af sygedagpengesystemet, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der

pr. 1. juli 2014 bl.a. indført en toårig forsøgsordning, hvor borgere kunne afvise at tage imod

lægebehandling, uden at det kunne få betydning for retten til sygedagpenge.

J.nr. 18/03048

I den treårige forsøgsperiode indhenter kommunen

–

hvis den sygemeldte afviser at modtage

lægebehandling

–

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt anden behandling kan

anbefales. Har kommunen indhentet en udtalelse, kan det efter gældende regler ikke tillægges

betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte har afvist at modtage

lægebehandling.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen

trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion. Borgeren har således

ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

I modsætning til § 21, stk. 1, nr. 2, omfatter forsøgsordningen alene lægebehandling i snæver

forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge, eksempelvis operationer og behandling

med lægeordineret medicin. Forsøget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller

behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet

borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøgsordningen ikke

samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som

lægebehandling i snæver forstand.

Hvis borgeren i forsøgsperioden ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller

ikke ønsker at medvirke til, at kommunen indhenter en udtalelse fra en sundhedskoordinator, vil

dette kunne få betydning for retten til sygedagpenge.

Den treårige forsøgsordning skal sikre, at borgeren ikke føler sig tvunget til at deltage i

lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke

er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og

ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Ordningen er indført som et treårigt forsøg. I efteråret 2018 er der foretaget en høring i 13

kommuner samt regionernes kliniske funktioner med henblik på tilvejebringelse af et

vurderingsgrundlag for, om ordningen bør gøres permanent.

2.1.3. Gældende ret om retssikkerhedslovens § 11 m.v.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, følger det,

at myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en

læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række af de sociale ydelser, f.eks. sygedagpenge,

førtidspension og fleksjob. For eksempel kan kommunalbestyrelsen efter pensionslovgivningen som

udgangspunkt ikke tilkende førtidspension, før det er dokumenteret, at den pågældendes

arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-, revaliderings-,

J.nr. 18/03048

behandlingsmæssige foranstaltninger eller andre foranstaltninger, herunder deltagelse i lægeligt

anbefalet behandling. Hvis en borger afviser at tage imod den lægebehandling, som lægen

anbefaler, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes førtidspension. Behandlingen skal efter al

erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller

arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og

førlighed.

Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse er i disse tilfælde således afgørende for,

om hjælpen kan gives til borgeren og i givet fald omfanget af hjælpen, idet der i disse sager skal

indhentes oplysninger fra borgerens læge, inden sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Øvrige lægelige oplysninger og vurderinger altid skal indhentes via klinisk funktion i regionen.

Efter § 11 b i retssikkerhedsloven følger det, at hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1

og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal

myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan

indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

Hvis en borger i en konkret sag ikke ønsker at medvirke, f.eks. ikke vil tillade, at der indhentes

fortrolige oplysninger fra andre myndigheder efter § 11 a, stk. 1, eller nægter at lade sig undersøge

af en læge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, er udgangspunktet, at borgerens ønsker skal respekteres.

Dette gælder også, selv om myndigheden skønner, at det vil kunne være til borgerens fordel, at

myndigheden får de ønskede oplysninger. En myndighed må således ikke

–

heller ikke i

ansøgningssager

–

af egen drift forsøge at skaffe nødvendige fortrolige oplysninger, medmindre

oplysningerne kan indhentes uden samtykke efter § 11 a eller § 11 c. Når borgerens ønske skal

respekteres, skal myndigheden gøre borgeren opmærksom på, hvilken konsekvens den manglende

medvirken kan få. Konsekvensen er, at sagen må afgøres på det grundlag, som foreligger, det vil

sige ud fra de oplysninger, som nu er i sagen. Dette princip kaldes princippet om den processuelle

skadevirkning og er lovfæstet i § 11 b.

Det er en forudsætning for, at myndigheden kan tillægge borgerens manglende medvirken

betydning, at de manglende oplysninger er relevante i forhold til den hjælp, som der skal træffes

afgørelse om.

Konsekvenserne af manglende medvirken vil afhænge af, hvilke oplysninger som mangler, og

hvilken form for hjælp der er tale om. Drejer det sig f.eks. om oplysninger om økonomiske forhold,

som er afgørende for, om hjælpen kan bevilges, kan resultatet være et afslag. Konsekvensen kan

også være, at hjælpen tildeles med et mindre beløb end det, der er søgt om.

2.1.4. Gældende ret om ressourceforløbsydelse

Det følger af §§ 69 e og 69 p i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden

rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet,

J.nr. 18/03048

som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan

kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Efter §§ 69 e og 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at

ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb ophører, hvis

personen uden rimelig grund gentagne gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis

ikke medvirker i jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet.

Den toårige forsøgsperiode fra 2014 blev videreført i den gældende bestemmelse i § 110 a i lov om

aktiv socialpolitik, hvorefter jobcenteret i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med

den 30. juni 2019 skal indhente udtalelse fra en sundhedskoordinator, hvis en person i forbindelse

med en afgørelse om ressourceforløbsydelse afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr.

2, i retssikkerhedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren

anbefaler, kan jobcenteret i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge det betydning for en afgørelse om

ret til ressourceforløbsydelse.

Endvidere kan det, når jobcenteret har indhentet en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, ikke

tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ressourceforløbsydelse, at personen afviser at

modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren måtte have

anbefalet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 110 a.

Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, kan jobcenteret

træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelser for ressourceforløbsydelse. Det fremgår

af den gældende bestemmelse i § 110 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om de to forsøgsordninger om ret til at afvise lægebehandling

og afsnit 2.1.3. om retssikkerhedsloven.

2.1.5. Gældende ret om førtidspension

Det følger af reglerne i § 18, stk. 1, i lov om social pension, at en sag overgår til behandling efter

reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt

åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante

jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller

andre foranstaltninger.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at hvis en borger afviser at tage imod relevante

behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling, kan det få betydning

for, om der kan tilkendes førtidspension.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige udgangspunkt. Med den aktuelle

forsøgsordning, som gælder fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er retsstillingen, at der

J.nr. 18/03048

indhentes en udtalelse fra en sundhedskoordinator om, hvorvidt anden behandling kan anbefales, og

at borgere kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillægges betydning ved behandlingen af

deres sag om førtidspension.

Det følger således af § 18 a, stk. 1, i lov om social pension, at i en forsøgsperiode fra den 1. juli

2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis en person afviser at

modtage lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den

pågældendes arbejdsevne, en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden

behandling kan anbefales.

Det følger videre af § 18 a, i lov om social pension, at hvis kommunalbestyrelsen har indhentet en

udtalelse i sagen, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved vurderingen af

personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, herunder

den lægebehandling som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.

For så vidt angår frakendelse af førtidspension, er det lovens almindelige udgangspunkt, at hvis en

borger afviser at tage imod relevante behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt

anbefalet behandling, kan det få betydning for, om der kan ske frakendelse af førtidspension.

Dette følger af § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de

nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre

arbejdsevnen væsentligt.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige udgangspunkt. Med den aktuelle

forsøgsordning, som gælder fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er retsstillingen, at der

indhentes en udtalelse fra en sundhedskoordinator om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

men at førtidspensionister kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillægges betydning ved

vurderingen af deres fortsatte ret til førtidspension. Dette følger af § 43 b, stk. 1, i lov om social

pension, sammenholdt med § 43 b, stk. 2.

Af § 43 b, stk. 1, fremgår det, at i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni

2019 indhenter kommunalbestyrelsen, hvis en pensionist afviser at modtage lægebehandling, der ud

fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales.

Det følger videre af § 43 b, stk. 2, at har kommunalbestyrelsen indhentet en udtalelse, jf. stk. 1, kan

det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at den

pågældende afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være

anbefalet af sundhedskoordinatoren.

J.nr. 18/03048

For personer, der er tilkendt førtidspension efter gammel ordning (før 2003), er det reglerne i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., der finder

anvendelse. Der kan ikke længere ske tilkendelse efter denne lov, og frakendelse kan kun ske,

såfremt pensionisten selv ønsker det.

Det følger af reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af førtidspension, jf. hertil § 54, stk.

1, nr. 2. Der kan således fortsat behandles ansøgninger om forhøjelse af den tilkendte pension efter

denne lov.

Det følger af § 54, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at førtidspensionen ikke kan forhøjes i

de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der

må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at hvis en borger afviser at tage imod relevante

behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling, kan det få betydning

for, om der kan ske forhøjelse af førtidspensionen.

2.1.6. Gældende ret om fleksjob

Efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan en person først blive visiteret til fleksjob, når

der er dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre

foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet

for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

Helbredsmæssige forhold har

fleksjob. Behandling kan også

efter al erfaring med rimelig

og/eller arbejdsevnen, og den

personens liv og førlighed.

betydning for tilkendelse af en række sociale ydelser, herunder

være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen

sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden

må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for

Da det er en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at en persons arbejdsevne er varigt og

væsentlig nedsat, kunne der efter reglerne før den 1. juli 2014 stilles krav om, at en person forud for

visitation til fleksjob skulle lade sig undersøge og eventuelt tage imod behandling for, at jobcenteret

kunne vurdere, om personen opfyldte betingelserne for visitation til fleksjob.

Med reformen af sygedagpengesystemet, som udmøntet ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, blev der

pr. 1. juli 2014 bl.a. indført en toårig forsøgsordning, hvor borgere kunne afvise at tage imod

lægebehandling, uden at det kunne få betydning for kommunens vurdering af, om der er grundlag

for at bevilge fleksjob.

J.nr. 18/03048

Den toårige forsøgsperiode fra 2014 blev videreført i den gældende bestemmelse i § 70 a, stk. 2, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter jobcenteret i en treårig forsøgsperiode fra den 1.

juli 2016 til og med den 30. juni 2019 skal indhente udtalelse fra sundhedskoordinatoren, hvis en

person i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at modtage lægebehandling,

jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15,

stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Hvis personen heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren

anbefaler, kan jobcenteret i forsøgsperioden fortsat ikke tillægge det betydning for en afgørelse om

visitation til fleksjob.

Endvidere kan det, når jobcenteret har indhentet en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, ikke

tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage

lægebehandling, herunder den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren måtte have anbefalet.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 70 a, stk. 3.

Hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, kan jobcenteret

træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelser for visitation til fleksjob. Det fremgår af

den gældende bestemmelse i § 70 a, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. om de to forsøgsordninger om ret til at afvise lægebehandling

og til afsnit 2.1.3. om retssikkerhedslovens § 11 m.v.

2.1.7. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En høring i 13 kommuner og regionernes kliniske funktioner har vist, at den treårige forsøgsordning

anvendes i et begrænset omfang. Kommunerne og de kliniske funktioner peger på, at det varierer

efter den behandlingstype, der afvises, om der kan peges på anden behandling.

Det foreslås derfor, at ordningen gøres permanent men justeres, så en borger får ret til at afvise

lægebehandling, men uden sagen skal forelægges en sundhedskoordinator. Manglende deltagelse i

lægebehandling kan således ikke føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller afviser ikke at

bevilge fleksjob ligesom manglende deltagelse i lægebehandling ikke kan tillægges betydning ved

vurderingen af, om en person skal tilkendes eller frakendes førtidspension.

Formålet med at gøre ordningen permanent er at sikre, at borgere ikke skal føle sig tvunget til at

deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som

borgeren ikke er tryg ved.

Forslaget om retten til at afvise lægebehandling omfatter, som i det nuværende forsøg, alene

lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge i form af operation

eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter. Forslaget

omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut,

uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til

J.nr. 18/03048

egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da

disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes alene at indebære offentlige udgifter for personer på sygedagpenge. Det beror på,

at det typisk vil dreje sig om behandlingsforslag forud for f.eks. visitation til fleksjob eller

tilkendelse af førtidspension, hvor borgeren typisk vil være sygedagpengemodtager.

På baggrund af en høring foretaget i 13 kommuner af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

skønnes antallet af sager til ca. 150 sager årligt på landsplan. Det skønnes, at forslaget vil betyde, at

der i gennemsnit udbetales 3 ugers sygedagpenge til personer, der er berørt af forslaget.

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på

0,8 mio. kr. i 2019 og 1,5 mio. kr. i 2020 og frem. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på

0,3 mio. kr. i 2019 og 0,6 mio. kr. årligt i 2020 og frem, og kommunerne vil samlet set have

merudgifter på 0,5 mio. kr. i 2019 og 0,9 mio. kr. i 2020 og frem. Merudgifterne vedrører ydelser til

sygedagpenge.

De samlede økonomiske konsekvenser fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2019 pl

Stat

Sygedagpenge

Kommune

Udgifter til sygedagpenge (øvrige

indkomstoverførsler)

I alt (før skat og tilbageløb)

I alt (efter skat og tilbageløb)

Der er foretaget afrundinger

2019

0,3

0,5

0,8

0,4

2020

0,6

0,9

1,5

0,7

2021

0,6

0,9

1,5

0,7

2022

0,6

0,9

1,5

0,7

2023

0,6

0,9

1,5

0,7

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

J.nr. 18/03048

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. januar 2019 til den 13. februar 2019 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets

Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danske

Advokater, Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,

Danske Seniorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det

Faglige Hus, DUKH, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-,

sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,

Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister,

LEV, Lægeforeningen, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Pension Danmark,

Producentforeningen, Rigsrevisionen, Rødovre Kommune SAND

–

De hjemløses

landsorganisation, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg

Kommune og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Stat:

2019: 0,3 mio. kr.

2020: 0,6 mio. kr.

2021: 0,6 mio. kr.

2022: 0,6 mio. kr.

2023: 0,6 mio. kr.

Kommuner:

2019: 0,5 mio. kr.

2020: 0,9 mio. kr.

2021: 0,9 mio. kr.

2022: 0,9 mio. kr.

2023: 0,9 mio. kr.

Regioner: Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen af betydning

J.nr. 18/03048

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering /-

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

J.nr. 18/03048

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 21, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge, bortfalder retten til

sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at modtage nødvendig

lægebehandling, jf. dog § 21 a. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor den ordinerede

behandling ikke er lægebehandling i snæver forstand, f.eks. behandling ved fysioterapeut.

Kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at deltage i

behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste retten til

sygedagpenge.

Efter de gældende regler i § 21 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, indhenter kommunen

–

i en treårig

forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019

–

en udtalelse fra en

sundhedskoordinator, hvis en sygemeldt afviser at modtage lægebehandling.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise lægebehandling i snæver forstand og omfatter

eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det

er en læge, der har anbefalet eller ordineret behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage og

medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis den sygemeldte heller ikke ønsker at modtage den lægebehandling, som

sundhedskoordinatoren anbefaler, får det i forsøgsperioden ikke konsekvenser for den sygemeldtes

ret til sygedagpenge.

Hvis den sygemeldte ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra en sundhedskoordinator på

baggrund af sygemeldtes afvisning af lægebehandling, får dette betydning for sygemeldtes ret til

sygedagpenge. Kommunen træffer på denne baggrund afgørelse om, at den sygemeldtes ret til

sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling efter § 21,

stk. 1, nr. 2.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen

trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion. Borgeren har således

ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Hvis en sygemeldt i forsøgsperioden, som løber til og med den 30. juni 2019, afviser at tage imod

lægebehandling, kan det få konsekvenser for retten til sygedagpenge i de tilfælde, hvor en af

forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27

–

på grund af afvisning af lægebehandling

–

ikke er opfyldt.

J.nr. 18/03048

Hvis der f.eks. ikke kan ske en afklaring af pågældendes arbejdsevne inden for 69 uger efter

sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges efter denne

bestemmelse. Det gælder uanset årsagen til, at afklaringen ikke kan ske og derfor også, hvis det er

fordi, den sygemeldte ikke ønsker lægelig behandling. Tilsvarende kan sygedagpengeperioden ikke

forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, om, at den sygemeldte er under lægelig

behandling og skønnes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet inden for 134 uger, hvis den

sygemeldte ikke er under lægelig behandling, eller den sygemeldte ikke skønnes at ville kunne

genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. Hvis det vurderes, at pågældende i de

omhandlede tilfælde ikke opfylder betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlænget, vil den

sygemeldte skulle overgå til jobafklaringsforløb, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 24,

stk. 2.

Det følger af den forslåede bestemmelse, at retten til sygedagpenge ikke bortfalder, hvis den

sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller

lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling,

herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning permanent, men justeres dog, således at det ikke

længere er et krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt

sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling. Borgeren får derfor ret til at afvise

lægebehandling, uden det får ydelsesmæssige konsekvenser.

Forslaget omfatter

–

som i den nuværende forsøgsordning

–

alene lægebehandling i snæver

forstand. Forslaget omfatter derfor operationer og behandling med lægeordineret medicin samt

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling

(elektrochokbehandling).

Derimod omfatter forslaget eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en

fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren har fortsat pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig

undersøge, jf. sygedagpengelovens § 21 og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Borgeren har ligeledes fortsat pligt til at medvirke til, at borgerens egen læge udarbejder en

lægeattest til brug for den første opfølgning, hvis kommunen beder om dette. Manglende medvirken

til udarbejdelse af øvrige lægeattester kan sanktioneres i henhold til sygedagpengelovens regler

herom.

J.nr. 18/03048

Hvis en sygemeldt afviser at tage imod lægebehandling, kan det fortsat få konsekvenser for retten til

sygedagpenge i de tilfælde, hvor en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27

–

på

grund af afvisning af lægebehandling

–

ikke er opfyldt.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, kan en person miste retten til

ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvis personen ikke medvirker

til at lade sig undersøge hos en læge eller at blive indlagt til observation og behandling som led i

sagsbehandlingen.

Det følger af den gældende regel i § 11 b i retssikkerhedsloven, at hvis borgeren ikke medvirker, jf.

§ 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. §

11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre

oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

Det følger af § 69 e i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden rimelig

grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af

rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe

afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Det foreslås, at der i

§ 69

indsættes et nyt stykke 2 om, at hvis en person afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for

kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Med bestemmelsen i

stk. 2,

sker der en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling,

herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning permanent, men justeres, så det ikke længere er et

krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt

sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling. Borgeren får derfor ret til at afvise

lægebehandling, uden det får ydelsesmæssige konsekvenser.

Forslaget omfatter

–

som i den nuværende forsøgsordning

–

alene lægebehandling i snæver

forstand. Forslaget omfatter derfor operationer og behandling med lægeordineret medicin samt

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling

(elektrochokbehandling).

J.nr. 18/03048

Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en

fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren har fortsat pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig

undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven.

Borgeren har ligeledes fortsat pligt til at medvirke til, at borgerens egen læge udarbejder en

lægeattest til brug for opfølgning, hvis kommunen beder om dette.

Hvis en borger afviser at tage imod lægebehandling, kan det fortsat få konsekvenser for retten til

ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, kan en person miste retten til

ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb, hvis personen ikke medvirker

til at lade sig undersøge hos en læge eller bliver indlagt til observation og behandling som led i

sagsbehandlingen.

Det følger endvidere af § 69 p i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden

rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af

rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe

afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at der i

§ 69 k

indsættes et nyt stykke 2 om, at hvis en person

afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin

eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter kan dette ikke tillægges betydning for

kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Der sker dermed med bestemmelsen i

stk. 2

en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling,

herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning permanent, men justeres, så det ikke længere er et

krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt

sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling. Borgeren får derfor ret til at afvise

lægebehandling, uden det får ydelsesmæssige konsekvenser.

Forslaget omfatter

–

som i den nuværende forsøgsordning

–

alene lægebehandling i snæver

forstand. Forslaget omfatter derfor operationer og behandling med lægeordineret medicin samt

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling

(elektrochokbehandling).

J.nr. 18/03048

Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en

fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren har fortsat pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig

undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven.

Borgeren har ligeledes fortsat pligt til at medvirke til, at borgerens egen læge udarbejder en

lægeattest til brug for opfølgning, hvis kommunen beder om dette.

Hvis en borger afviser at tage imod lægebehandling, kan det fortsat få konsekvenser for retten til

ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til nr. 3

Det følger af reglerne i § 110 a, at kommunen i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den

30. juni 2019 indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2, i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. af, om en anden behandling kan

anbefales.

Som følge af at forsøgsperioden udløber den 30. juni 2019, foreslås det, at bestemmelsen i

§ 110 a

ophæves.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af reglerne i § 15, stk. 2, at kommunen i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til den 30.

juni 2019 indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden behandling kan

anbefales i sager efter § 21 a i lov om sygedagpenge, § 110 a i lov om aktiv socialpolitik og § 70 a i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som følge af at forsøgsordningen gøres permanent, men justeres, så det ikke længere er et krav, at

kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt sundhedskoordinatoren

kan anbefale en anden behandling, foreslås det, at bestemmelsen i

§ 15, stk. 2,

ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.7. i de almindelige bemærkninger om ministeriets

overvejelser og den foreslåede ordning.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af reglerne i lov om social pension § 18, stk. 1, at en sag overgår til behandling efter

reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt

J.nr. 18/03048

åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante

jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller

andre foranstaltninger.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at hvis en borger afviser at tage imod relevante

behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling, kan det få betydning

for, om der kan tilkendes førtidspension. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe

afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan stille krav om, at den pågældende deltager i

nødvendig lægebehandling.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige udgangspunkt. Med den aktuelle

forsøgsordning, som gælder fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er retsstillingen at der

indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt anden behandling kan anbefales, og

at borgere kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillægges betydning ved behandlingen af

deres sag om førtidspension.

Det foreslås, at

§ 18 a,

fremover tilsiger, at hvis en person afviser at modtage behandling foretaget

af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende

indgribende karakter, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den

pågældendes arbejdsevne, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til

førtidspension.

Forslaget indebærer, at der nu indføres en permanent ordning, som viderefører den del af

forsøgsordningen som vedrører borgerens mulighed for at afvise lægebehandling i sager om

tilkendelse af førtidspension. Forslaget indebærer dog, at ordningen justeres, således at det

gældende krav om, at der skal indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinator, bortfalder.

Forslaget omfatter

–

som i den nuværende forsøgsordning

–

alene lægebehandling i snæver

forstand. Forslaget omfatter derfor operationer og behandling med lægeordineret medicin samt

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling

(elektrochokbehandling).

Derimod omfatter forslaget eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en

fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der

ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at

miste muligheden for at få tilkendt førtidspension.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt angår lægebehandling i snæver forstand

fraviger lovens almindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse

J.nr. 18/03048

om tilkendelse af førtidspension kan stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig

lægebehandling.

Til nr. 2

Det foreslås, at en henvisning i § 43, stk. 2, til §§ 43 b og 43 c ændres til kun at henvise til § 43 b.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 4, nr. 4, som ophæver § 43 c.

Til nr. 3

Der følger af § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse

om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige

undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen

væsentligt.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at hvis en borger afviser at tage imod relevante

behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling, kan det få betydning

for, om der kan ske frakendelse af førtidspension.

Med de to forsøgsordninger fraviges lovens almindelige udgangspunkt. Med den aktuelle

forsøgsordning, som gælder fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019, er retsstillingen at der

indhentes en udtalelse fra sundhedskoordination om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

men at førtidspensionister kan afvise lægebehandling, uden at det kan tillægges betydning ved

vurderingen af deres fortsatte ret til førtidspension. Dette følger af § 43 b, stk. 1, i lov om social

pension, sammenholdt med § 43 b, stk. 2.

Det foreslås, at det fremover følger af

§ 43 b,

at hvis en pensionist afviser at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af

tilsvarende indgribende karakter, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne

forbedre den pågældendes arbejdsevne, kan det ikke tillægges betydning ved vurderingen af, om

personen fortsat har ret til førtidspension.

Forslaget indebærer, at der nu indføres en permanent ordning, som viderefører den del af

forsøgsordningen, som vedrører borgerens mulighed for at afvise lægebehandling i sager om

frakendelse af førtidspension. Forslaget indebærer dog, at ordningen justeres, således at det

gældende krav, om at der skal indhentes en udtalelse fra en sundhedskoordinator, bortfalder.

Forslaget omfatter

–

som i den nuværende forsøgsordning

–

alene lægebehandling i snæver

forstand. Forslaget omfatter derfor operationer og behandling med lægeordineret medicin samt

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, eksempelvis ECT-behandling

(elektrochokbehandling).

J.nr. 18/03048

Derimod omfatter forslaget eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en

fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der

ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at

miste deres førtidspension.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt angår lægebehandling i snæver forstand

fraviger lovens almindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse

om frakendelse af førtidspension kan stille krav om, at pensionisten deltager i nødvendig

lægebehandling.

Til nr. 4

Det følger af reglerne i § 43 c, at en pensionist, der har fået behandlet en sag om førtidspension efter

§ 18 a, ikke efter forsøgsperiodens udløb kan få førtidspensionen inddraget efter § 43 a, stk. 2,

medmindre forholdene, der har ligget til grund for tilkendelsen, er ændret.

§ 43 c blev indført for at sikre, at personer, der i forsøgsperioden måtte blive tilkendt førtidspension

efter at have afslået lægebehandling, ikke efterfølgende mister deres forsørgelse efter § 43 a, stk. 2,

i lov om social pension, hvis de fortsat siger nej til den lægebehandling, som de sagde nej til ved

tilkendelsen.

Bestemmelsen er således tiltænkt at regulere retsstillingen efter forsøgsperiodens ophør. Som følge

af, at der samtidig med forsøgsordningens ophør indføres en ordning, hvor retten til at afvise

lægebehandling i snæver forstand gøres permanent, foreslås det, at bestemmelsen i § 43 c, ophæves.

De almindelige regler for inddragelse af førtidspension finder herefter anvendelse, også for så vidt

angår sager, hvor en førtidspensionist har afvist lægebehandling.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at der i § 54, stk. 3, indsættes en henvisning til § 54, stk. 4, sidst i bestemmelsen. Den

nye bestemmelse i § 54, stk. 4, udgør en modifikation til § 54, stk. 3, og det er derfor relevant, at der

i § 54, stk. 3, henvises til § 54, stk. 4.

Til nr. 2

J.nr. 18/03048

Det følger af reglerne i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ændring af førtidspension, jf. hertil § 54, stk.

1, nr. 2. Der kan således fortsat behandles ansøgninger om forhøjelse af den tilkendte pension efter

denne lov.

Det følger af § 54, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at førtidspensionen ikke kan

forhøjes i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre

foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

Det betyder, at lovens almindelige udgangspunkt er, at hvis en borger afviser at tage imod relevante

behandlingsmæssige foranstaltninger, herunder lægeligt anbefalet behandling, kan det få betydning

for, om der kan ske ændring af førtidspensionen.

Det foreslås, at det fremover følger af lovens § 54, stk. 4, at hvis en person afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan det ikke tillægges betydning ved

vurderingen af, om der kan ske ændring af pensionen.

Forslaget omfatter

–

som i den nuværende forsøgsordning der gælder for førtidspensionister på den

nye ordning

–

alene lægebehandling i snæver forstand. Forslaget omfatter derfor operationer og

behandling med lægeordineret medicin samt lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter

eksempelvis ECT-behandling (elektrochokbehandling).

Derimod omfatter forslaget eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en

fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Baggrunden for forslaget er, at kravet om deltagelse i lægebehandling kan medføre, at personer, der

ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen som led i, at

der behandles en sag om forhøjelse af førtidspensionen.

Der er tale om en specialbestemmelse, som for så vidt angår lægebehandling i snæver forstand

fraviger lovens almindelige udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse

om førtidspension kan stille krav om, at pensionisten deltager i nødvendig lægebehandling.

Til § 6

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan en person først blive visiteret til fleksjob, når der er dokumentation

for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Fleksjob kan først

J.nr. 18/03048

tilbydes, når alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger,

herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller

fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette følger af § 70 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats består grundlaget for en

afgørelse om fleksjob af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der kan først træffes afgørelse

om fleksjob, når rehabiliteringsteamet har afgivet en indstilling om, hvorvidt teamet vurderer, at der

er grundlag for visitation til fleksjob.

I forbindelse med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del skal der indhentes

oplysninger om personens helbred i forhold til beskæftigelse og uddannelse fra den pågældendes

praktiserende læge i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven kan jobcenteret anmode personer, der ansøger om eller

får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling

som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til

at modtage hjælpen.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge,

førtidspension og fleksjob. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse er i disse

tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til den pågældende.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al

erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller

arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv

og førlighed.

Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob, at en persons arbejdsevne er varigt og

væsentlig nedsat, kunne der efter de regler, der gjaldt forud for forsøgsordningen, stilles krav om, at

en person forud for visitation til fleksjob skulle lade sig undersøge hos en læge og eventuelt tage

imod behandling for, at jobcenteret kunne vurdere, om personen opfyldte betingelserne for

visitation til fleksjob.

Kravet om deltagelse i lægebehandling indebærer, at personer, der ikke ønskede at deltage i en

behandling, ville kunne føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste muligheden

for at få bevilget et fleksjob.

Efter gældende § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er en videreførelse af

forsøgsbestemmelsen fra 2014, indhenter jobcenteret

–

i en treårig forsøgsperiode fra den 1. juli

2016 til og med den 30. juni 2019

–

en udtalelse fra en sundhedskoordinator, hvis en person i

forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11,

stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, om, hvorvidt en anden behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2,

i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Har jobcenteret indhentet en udtalelse i sagen, jf. stk. 2, der ligeledes er en videreførelse af

forsøgsbestemmelsen fra 2014, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets

afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder den

lægebehandling, som måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren. Dette fremgår af gældende

bestemmelses stk. 3.

J.nr. 18/03048

Efter den gældende bestemmelses stk. 4 der også er en videreførelse af forsøgsbestemmelsen fra

2014, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til

fleksjob, jf. stk. 1 og § 70, hvis personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren.

Forsøgsordningen vedrører alene retten til at afvise lægebehandling i snæver forstand og omfatter

eksempelvis ikke genoptræning efter operation eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det

er en læge, der har anbefalet eller ordineret behandlingen, idet personen som hidtil skal bidrage og

medvirke til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøgsordningen ikke samtaleforløb og

behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver

forstand.

Hvis personen afviser at modtage den lægebehandling, som sundhedskoordinatoren anbefaler, kan

det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.

Det betyder, at når jobcenteret har indhentet en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt

en anden behandling kan anbefales, vil jobcenteret ikke kunne tillægge det betydning for en

afgørelse om fleksjob efter § 70, at personen afviser at modtage lægebehandling.

Hvis personen i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob afviser at modtage

lægebehandling, og personen ikke ønsker, at der indhentes en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,

kan jobcenteret træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder betingelserne for visitation til

fleksjob, jf. § 70.

Sundhedskoordinatoren er ansat i regionens kliniske funktion og kan i forbindelse med udtalelsen

trække på den lægelige ekspertise, som er til rådighed i den kliniske funktion. Personen har således

ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Det foreslås, at

§ 70 a, stk. 2 - 4,

affattes således, at hvis en person afviser at modtage behandling

foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af

tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om

visitation til fleksjob.

Med forslaget gøres den treårige forsøgsordning permanent, men justeres, så det ikke længere er et

krav, at kommunen indhenter en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om, hvorvidt

sundhedskoordinatoren kan anbefale en anden behandling. Borgeren får derfor ret til at afvise

lægebehandling, uden det får betydning for jobcentrets afgørelse om visitation til fleksjob.

Baggrunden for forslaget er, at en borger ikke skal føle sig tvunget til at modtage behandling,

herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved.

Forslaget omfatter

–

som i den nuværende forsøgsordning

–

alene lægebehandling i snæver

forstand. Det kan eksempelvis være behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling

med lægeordineret medicin.

Forslaget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en

fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal

J.nr. 18/03048

bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forslaget ikke samtaleforløb og behandling hos

psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Borgeren har fortsat pligt til at medvirke og deltage i sagens oplysning, herunder lade sig

undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven. Borgeren har ligeledes fortsat pligt til at

medvirke til, at borgerens egen læge udarbejder en lægeattest til brug for opfølgning, hvis

kommunen beder om dette.

§7

Som følge af, at forsøgsordningen om ret til at afvise lægebehandling, uden det får ydelsesmæssige

konsekvenser, ønskes gjort permanent, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.

Derved sikres, at den gældende forsøgsordning, der gælder til og med den 30. juni 2019, afløses af

den permanente ordning, og at formålet om at gøre ordningen permanent, derved opfyldes.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om sygedagpenge, lov om

aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i øvrigt ikke finder anvendelse for disse landsdele.

J.nr. 18/03048

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse

nr. 68 af 25. januar 2019, som ændret ved § 3 i

lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende

ændring:

§ 21 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter

kommunen, hvis den sygemeldte afviser at

modtage lægebehandling, en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden

behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov

om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunen indhentet en udtalelse,

jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke

tillægges betydning for den sygemeldtes ret til

sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at

modtage lægebehandling, herunder den

lægebehandling, som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker den sygemeldte ikke, at der

indhentes en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer

kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes

ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den

sygemeldte afviser at modtage

lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017,

som ændret ved § 4 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,

§ 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 743

§ 21 a

affattes således:

»§

21 a.

Retten til sygedagpenge bortfalder

ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af

operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende

karakter.«

J.nr. 18/03048

af 8. juni 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1526

af 18. december 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 69.

---

Stk. 2.

Kommunen har pligt til at vurdere, om

en person, der modtager

ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat

opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,

som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er

henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos

anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i

kommunen eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen

eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor

personen er givet et tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

lovgivning, som fremgår af

rehabiliteringsplanen.

Stk. 3.

§ 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende

anvendelse for modtagere af

ressourceforløbsydelse.

Stk. 4.

En person, der har modtaget

ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende

måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor

personen kan modtage ressourceforløbsydelse.

Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende

måneder. Det er en betingelse, at personen i

øvrigt opfylder betingelserne for at modtage

ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes.

Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens

ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie

med feriegodtgørelse, skal denne ferie

afholdes først. Den samlede ferie kan højst

udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder tilsvarende

anvendelse for personer, der er omfattet af 1.

pkt.

§ 69

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af

operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende

karakter, kan dette ikke tillægges betydning for

kommunens vurdering af, om personen har ret

til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

J.nr. 18/03048

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om opgørelsen af, hvornår

retten til ferie er opnået, herunder hvordan en

periode på uddannelses- eller kontanthjælp

kan indgå i opgørelsen.

§ 69 k.

---

Stk. 2.

Kommunen har pligt til at vurdere, om

en person, der modtager

ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat

opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning,

som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er

henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen eller

hos anden aktør eller fra en

rådighedsvurdering i kommunen eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen

eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde,

hvor personen er givet et tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden

lovgivning, som fremgår af

rehabiliteringsplanen.

Stk. 3.

§ 13, stk. 7 og 8, finder anvendelse for

modtagere af ressourceforløbsydelse i

jobafklaringsforløb.

Stk. 4.

En person, der har modtaget

ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende

måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor

personen kan modtage ressourceforløbsydelse.

Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende

måneder. Det er en betingelse, at personen i

øvrigt opfylder betingelserne for at modtage

ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes.

Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens

ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie

med feriegodtgørelse, skal denne ferie

afholdes først. Den samlede ferie kan højst

udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder tilsvarende

§ 69 k

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af

operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende

karakter kan dette ikke tillægges betydning for

kommunens vurdering af, om personen har ret

til ressourceforløbsydelse i

jobafklaringsforløb.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

J.nr. 18/03048

anvendelse for personer, der er omfattet af 1.

pkt.

§ 110 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli

2016 til og med den 30. juni 2019 indhenter

kommunen, hvis en person, der modtager

hjælp efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at

modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2,

i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2, i lov

om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., af, om en anden

behandling kan anbefales.

Stk. 2.

Har kommunen indhentet en udtalelse,

jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke

tillægges betydning for kommunens vurdering

af ret til ressourceforløbsydelse efter

kapitlerne 6 a og 6 b, at personen afviser at

modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1,

herunder den lægebehandling, som måtte være

anbefalet af sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker personen ikke, at der indhentes

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren,

træffer kommunen afgørelse i sagen om ret til

ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og

6 b.

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf.

lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017,

som ændret ved § 4 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,

§ 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, § 1 i lov nr. 743

af 8. juni 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1526

af 18. december 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 15, stk. 2,

ophæves.

§ 110 a

ophæves.

§ 15.

---

Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014

til og med den 30. juni 2016 skal kommunen

benytte regionens kliniske funktion til

vurderingen af, om der kan anbefales en anden

behandling, når

1) en person, der modtager sygedagpenge,

afviser at modtage lægebehandling,

J.nr. 18/03048

2) en person i forbindelse med en afgørelse

om fleksjob afviser at modtage

lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og 3, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk.

1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, eller

3) en person, der modtager

ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6

b i lov om aktiv socialpolitik, afviser at

modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2,

i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1208 af 17. november2017, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 1526 af 18. december

2018 og § 5 i lov nr. 1548 af 18. december

2018, foretages følgende ændringer:

§ 18 a.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter

kommunalbestyrelsen, hvis en person afviser

at modtage lægebehandling, der ud fra en

sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne

forbedre den pågældendes arbejdsevne, en

udtalelse fra sundhedskoordinatoren om,

hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en

udtalelse i sagen, jf. stk. 1, kan det i

forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved

vurderingen af personens ret til førtidspension,

at den pågældende afviser at modtage

lægebehandling, herunder den

lægebehandling, som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker den pågældende ikke, at der

indhentes en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer

kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter §

18.

§ 18 a

affattes således:

»§

18 a.

Hvis en person afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af

operation eller lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende

karakter, kan det ikke tillægges betydning ved

vurderingen af personens ret til førtidspension.«

J.nr. 18/03048

§ 43 a.

---

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i

tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til

de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i

lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, optræning eller andre

foranstaltninger, der må antages mere varigt at

kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt, jf.

dog §§ 43 b og 43 c.

§ 43 b.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter

kommunalbestyrelsen, hvis en pensionist

afviser at modtage lægebehandling, der ud fra

en sundhedsfaglig vurdering må antages at

kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne,

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren om,

hvorvidt en anden behandling kan anbefales,

jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2.

Har kommunalbestyrelsen indhentet en

udtalelse, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden

ikke tillægges betydning for pensionistens ret

til førtidspension, at den pågældende afviser at

modtage lægebehandling, herunder den

lægebehandling, som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

Stk. 3.

Ønsker pensionisten ikke, at der

indhentes en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren, jf. stk. 1, træffer

kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter §

43 a.

§ 43 a, stk. 2,

ændres »§§ 43 b og 43 c« til:

»§ 43 b«

§ 43 b

affattes således:

»§

43 b.

Hvis en pensionist afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af

operation, lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende

karakter, kan det ikke tillægges betydning ved

vurderingen af, om personen fortsat har ret til

førtidspension.«

§ 43 c.

En pensionist, der har fået behandlet en

sag om førtidspension efter § 18 a, kan ikke

efter forsøgsperiodens udløb få

førtidspensionen inddraget efter § 43 a, stk. 2,

medmindre forholdene, der har ligget til grund

for tilkendelsen, er ændret.

§ 43 c

ophæves.

§5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

J.nr. 18/03048

§ 54.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme,

at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i

de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til

de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i

lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, optræning eller andre

foranstaltninger, der må antages mere varigt at

kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

og almindelig førtidspension m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17. november

2017, som senest ændret ved §

3 i lov nr. 1526 af

18. december 2018 og

§ 6 i lov nr. 1548 af 18.

december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 54, stk. 3,

indsættes efter »forbedre

erhvervsevnen væsentligt«: », jf. dog stk. 4«.

§ 54

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af

operation, lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende

karakter, kan det ikke tillægges betydning ved

vurderingen af, om der kan ske ændring af

pensionen.«

§6

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november

2016, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1526

af 18. december 2018 og § 1 i lov nr. 1527 af

18. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 70 a.

---

Stk. 2.

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016

til og med den 30. juni 2019 indhenter

jobcenteret, hvis personen i forbindelse med

en afgørelse om fleksjob afviser at modtage

lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale

område, en udtalelse fra

sundhedskoordinatoren om, hvorvidt en anden

behandling kan anbefales, jf. § 15, stk. 2, i lov

om organisering og understøttelse af

§ 70 a, stk. 2- 4,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk.

Hvis en person afviser at modtage

behandling foretaget af en læge i form af

operation, lægeordineret medicin eller

lægebehandling af tilsvarende indgribende

karakter, kan dette ikke tillægges betydning for

jobcenterets afgørelse om visitation til

fleksjob.«

J.nr. 18/03048

beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 3.

Har jobcenteret indhentet en udtalelse i

sagen, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke

tillægges betydning for jobcenterets afgørelse

om fleksjob, at personen afviser at modtage

lægebehandling, herunder den

lægebehandling, som måtte være anbefalet af

sundhedskoordinatoren.

Stk. 4.

Ønsker personen ikke, at der indhentes

en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, jf. stk.

2, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at

personen ikke opfylder betingelserne for

visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.