BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 193: Lovudkast: Udkast til lovforslag om en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v., fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 193
Offentligt

Fremsat den xx. måned 2019 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område

(En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenk-

ling af arbejdsskadesystemet mv.)

Beskæftigelsesministeriet

§1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som ændret ved § 6

i lov nr. 285 af 29. marts 2017, § 8 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 17 i lov nr. 706 af 8.

juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 6

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående.

Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling eller at personskaden er blevet

behandlet.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 9, stk. 3,

udgår »1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-

råd,«, og »2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »3 med-

lemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation«.

§ 16, stk. 1 og 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om en anmeldt skade er omfattet af lo-

ven, er:

1) 3 måneder for afgørelse om en anmeldt ulykke er omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, er omfattet

af loven.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af med-

lemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar, EU-Tidende 1985, nr. L 210, side

29.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 193: Lovudkast: Udkast til lovforslag om en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v., fra beskæftigelsesministeren

3) 2 år for afgørelse om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2, er

omfattet af loven.

Stk. 2.

Fristen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om tilskadekomne har ret til ydelser

efter loven, jf. § 11, nr. 1–3, er 1 år. Fristen er dog 2 år for sager omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Fristerne i stk. 1 og 2 regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modta-

get anmeldelsen.

Stk. 4.

Samme frister som i stk. 1 og 2 gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om

efterladte har ret til ydelser efter loven, jf. § 11, nr. 4–6, når arbejdsskaden har medført døden. Fri-

sterne regnes fra den dag, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen af

dødsfaldet.

Stk. 5.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring underretter sagens parter, når afgørelserne ikke kan træf-

fes inden for fristerne i stk. 1, 2 og 4. Underretningen skal indeholde en begrundelse om, hvorfor

fristerne ikke kan overholdes og oplysning om, hvornår afgørelsen forventes truffet. Underretningen

er ikke en afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 24, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »SKAT« til: »skatteforvaltningen«.

§ 24, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Satserne for værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren, svarer til de

satser, der offentliggøres af Skatterådet for det pågældende år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

offentliggør satserne på www.virk.dk.«

§ 25, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beregner og offentliggør reguleringerne, jf. stk. 1, hvert år

inden udgangen af oktober måned på www.virk.dk.«

§ 26, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »4 uger« til: »5 uger« og »4-ugers-fristen« til: »5-ugers-fristen«.

§ 27, stk. 4, 5. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggør årligt inden udgangen af oktober måned faktorerne

for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det følgende år på

www.virk.dk.«

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 17« til: »§§ 17-17 a«.

10.

§ 31, stk. 1

ændres »arbejdsskade« til: »arbejdsulykke« og »skadens« ændres til: »ulyk-

kens«.

11.

§ 31, stk. 2,

ændres »skaden« til: »ulykken«.

12.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 7, honoreres med fast takst, der fastsættes på baggrund

af aftaler mellem henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Lægeforeningen samt Moder-

niseringsstyrelsen og Lægeforeningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggør størrelsen af

taksterne årligt inden udgangen af marts måned på www.virk.dk. Ændringer af taksterne har virk-

ning fra 1. april det pågældende år.«

13.

§ 35, stk. 7,

affattes således:

»Forsikringsselskabet afholder alle udgifter til sagsoplysning i ulykkessager. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring afholder alle udgifter til sagsoplysning i sager vedrørende erhvervssygdomme. Det

drejer sig blandt andet om udgifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduk-

tionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsop-

gørelser og til oversættelser.«

14.

§ 37 a,

affattes således:

»Inden Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger efter § 37, skal

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skriftligt orientere tilskadekomne eller efter-

ladte, om hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring eller Ankestyrelsen skal samtidig give tilskadekomne eller efterladte en frist til even-

tuelt at gøre indsigelse mod dette og orientere tilskadekomne eller efterladte om de mulige proces-

suelle skadevirkninger heraf.«

15.

§ 38, stk. 5,

affattes således:

»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betaling af udgifter efter stk. 2 og 3, herunder om

satser for betalingen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggør satserne for betaling af udgif-

ter efter stk. 2 og 3 på www.virk.dk.«

16.

§ 39

ophæves.

17.

§ 44, stk. 2, 2. og 3. pkt.,

ophæves.

18.

§ 44, stk. 7,

indsættes som 3. pkt.:

»Ved vurderingen kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til faktiske og retlige såvel

som skønsmæssige elementer i afgørelsen.«

19.

§ 46

ændres »og § 52« til: »§ 52 og § 54«.

20.

§ 48, stk. 6, 2. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår medhjælp, jf. 1. pkt., betales af Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring. Finansiering af udgiften efter 2. pkt. opkræves aconto primo det år, hvor udgifterne

afholdes, hos alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikringer, med efterfølgende

regulering i det efterfølgende år.«

–

6. pkt. bliver herefter 5.

–

7. pkt.

21.

§ 48, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver 4. pkt., indsættes efter »fordeling«: », acontobetalingen og den

efterfølgende regulering«.

22.

I § 52, stk. 4, ændres »§ 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.« til: »§ 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.«.

23.

§ 54

affattes således:

»§

54.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et forsikringsselskabs bestand af arbejdsulyk-

kesforsikringer, som er omfattet af denne lov, når Finanstilsynet tilbagekalder forsikringsselskabets

tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle det i stk. 1 nævnte forsikringsselskabs

rettigheder og forpligtelser vedrørende forsikringstagerne og de forsikrede arbejdstagere i bestanden

af arbejdsulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, og dækker alle udækkede erstatnings-

krav vedrørende skader der er sket før Finanstilsynets tilbagekaldelse af tilladelsen, jf. stk. 1, og

som sker indtil 4 uger efter, at forsikringsselskabet, likvidator eller kurator har orienteret forsik-

ringstagerne om, at forsikringsselskabet ikke længere har tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsik-

ring.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager det i stk. 1 nævnte forsikringsselskabs for-

pligtelser efter arbejdsskadesikringsloven for så vidt angår behandling af konkrete skadesager, her-

under behandling af anmeldelser og stillingtagen til spørgsmål efter lovens § 15 og betaling for ud-

gifter efter lovens § 11, § 35, stk. 7, og § 38 og 59. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan overlade

den i 1. pkt. nævnte behandling til et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udbyde arbejdsulyk-

kesforsikring.

Stk. 4.

Udgifterne som følge af overtagelsen af arbejdsulykkespolicer efter stk. 1 finansieres af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af aktiver, herunder tilgodehavender fra genforsikringsaftaler,

der overføres fra det i stk. 1 nævnte forsikringsselskab eller fra boet efter dette selskab. Arbejds-

markedets Erhvervssikring forvalter de modtagne aktiver efter de principper, som følger af § 158 i

lov om finansiel virksomhed. I det omfang forsikringsselskaberne har finansieret udgifter efter stk.

5, fordeles aktiverne forholdsmæssigt til de enkelte selskaber i overensstemmelse med selskabernes

samlede bidrag til finansieringen.

Stk. 5.

Er der ikke overført aktiver eller er der ikke overført tilstrækkelige aktiver fra det i stk. 1

nævnte forsikringsselskab eller fra boet efter dette selskab på det tidspunkt, hvor udgifterne efter

stk. 4 skal afholdes, udlægger Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udgifterne, indtil Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring modtager de fornødne aktiver fra forsikringsselskabet. Udgifter afholdt af Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring efter 1. pkt. finansieres af alle forsikringsselskaber, der driver ar-

bejdsulykkesforsikring, og efter fordelingen i § 48, stk. 6, 3. og 4. pkt.

Stk. 6.

Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sit krav

efter arbejdsskadesikringsloven i konkursboet. Beløb, der indgår i boet fra dækning ved genforsik-

ring vedrørende bestanden af arbejdsulykkesforsikringer, som er omfattet af denne lov, anvendes

forlods til dækning af krav fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring har betalt erstatninger eller godtgørelser, som udløser betaling fra genforsikringsselskaber.

Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse fordrin-

ger ikke kan dækkes af boets øvrige midler. Genforsikringskontrakter og registrerede aktiver, der

udelukkende eller overvejende vedrører forpligtelser nævnt i stk. 2, overføres til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og forvaltes efter stk. 4.«

24.

§ 56, stk. 4,

ændres »skattemyndigheder« til: »skatteforvaltningen«.

25.

§ 57, stk. 4,

ændres »§ 48, stk. 6, 4. og 5. pkt.« til: »§ 48, stk. 6, 5. og 6. pkt.«.

26.

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »betalingen«, og »og opkrævningen heraf« ændres til: », acontoop-

krævning og efterfølgende regulering«.

27.

§ 60, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 52, stk. 1 og 5,«: »§ 54, stk. 5,«.

28.

§ 77

indsættes som nyt stykke:

»Stk.

I det omfang der er erstatningsansvar efter reglerne i lov om produktansvar, gælder reglerne

i stk. 1, 1. og 2. pkt. ikke.«

§2

I lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 394 af 2. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 2, nr. 4,

affattes således:

»Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 4 medlemmer.«

§ 7, stk. 2, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån til mellemfinansiering af Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikrings økonomiske forpligtelser i forbindelse med varetagelsen af opgaver efter §

2.«

Økonomi- og Indenrigsministeriet

§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af

21. august 2018, foretages følgende ændringer:

§ 52 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når der ikke

er tvivl om afgørelsen.«

§ 52 a, stk. 4,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3«.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, finder anvendelse i alle sager om ulykker, der indtræder den 1. juli 2019 eller sene-

re.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3 og 16, finder anvendelse i sager om ulykker, der indtræder den 1. juli 2019 eller

senere, og i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2019 eller senere.

Stk. 4.

§ 1, nr. 5, 7 og 17, finder anvendelse på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i alle

sager om arbejdsskader, der træffes den 1. juli 2019 eller senere.

Stk. 5.

§ 1, nr. 20, 21 og 26, har virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 7.

Stk. 6.

Opkrævning af beløb efter §§ 48, 52 og 54 vedrørende 2019 sker fra den 1. juli 2019 efter §

48, stk. 6, 3. og 4. pkt., og regler fastsat i medfør af § 48, stk. 6. Opkrævning af takster for sagsbe-

handlingen vedrørende 2019, sker fra den 1. juli 2019 efter regler fastsat i medfør af § 59, stk. 5, 1.

pkt.

Stk. 7.

§ 54, stk. 4, 3. pkt., anvendes ved den endelige fordeling af aktiver, som Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har modtaget fra et forsikringsselskab til dækning af udgifter i forbindelse med

forpligtelser efter § 54, uanset om udgifterne er afholdt før denne lovs ikrafttræden.

Territorial gyldighed

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1 Indledning

1.1 Baggrund

2 Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Lempet vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2 Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområdet

2.3.1 Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgørelser

2.3.1.1 Gældende ret

2.3.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2 Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen

2.3.2.1 Gældende ret

2.3.2.2 Beskæftigelsesministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.3.3 Ensretning af ankefrister uanset opholdssted

2.3.3.1 Gældende ret

2.3.3.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4 Forholdet til produktansvarsloven

2.4.1 Gældende ret

2.4.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5 Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel

2.5.1 Gældende ret

2.5.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6 Præcisering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings rettigheder og pligter ved overtagelse af en

bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter § 54

2.6.1 Gældende ret

2.6.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7 Øvrige bestemmelser

2.7.1 Gældende ret

2.7.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6 Administrative konsekvenser for borgerne

7 Miljømæssige konsekvenser

8 Forholdet til EU-retten

9 Hørte myndigheder og organisationer mv.

10 Sammenfattende skema

1. Indledning

Arbejdsskadesikringsloven er ikke grundlæggende blevet ændret siden 2003. Regeringen finder det

derfor nødvendigt at opdatere og forenkle en række bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven, som

er utidssvarende, eller hvor praksis har udviklet sig imod lovens intention. Lovforslaget er et første

skridt på vejen mod et mere nutidigt arbejdsskadesystem, uden at rettigheder og pligter forringes for

arbejdsskadesagens parter.

Det har stor betydning for tilskadekomne, at skader, der er sket på arbejde og skyldes arbejdet, bli-

ver anerkendt. Regeringen tilstræber derfor at øge muligheden for, at alle mennesker, der er udsat

for en ulykke på grund af arbejdet, skal kunne få anerkendt skaden som en arbejdsulykke. Det inde-

bærer, at også forbigående skader skal kunne anerkendes. Det vil fortsat være et krav, at ulykken er

sket på arbejdet og skyldes arbejdets forhold, ligesom der skal være medicinsk årsagssammenhæng

mellem arbejdsulykken og skaden. Det er i overensstemmelse med lovens intention og vil også un-

derstøtte en smidigere og hurtigere sagsbehandling hos arbejdsskademyndighederne.

Derudover foreslås en række primært tekniske ændringer, som har til formål at understøtte forenklet

sagsbehandling hos arbejdsskademyndighederne, og øvrige forslag som opdaterer arbejdsskadesy-

stemet. Det drejer sig fx om at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at genvurdere

den skønsmæssige del af en afgørelse i forbindelse med en anke. Det indebærer, at tilskadekomne,

hvor der er truffet en afgørelse på baggrund af et fejlbehæftet skøn, undgår at skulle igennem et

langt ankeforløb.

Lovforslaget kræver ændringer i lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadesikringsloven), lov om

den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring samt lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

1.1 Baggrund

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker et nyt og mere moderne arbejdsskade-

system. Formålet er at skabe et tidssvarende system, hvor opfølgningen på arbejdsskader sker i

overensstemmelse med principperne om at fastholde flest mulige på arbejdsmarkedet, som er

grundlæggende for beskæftigelsespolitikken i øvrigt.

I starten af marts 2017 besluttede regeringen at nedsætte et ekspertudvalg om arbejdsmiljø, der har

haft til opgave at gentænke indsatsen på arbejdsmiljøområdet. Ekspertudvalget skulle blandt andet

kortlægge de alvorligste udfordringer med arbejdsmiljøet og undersøge effekterne af virkemidlerne.

Herudover skulle udvalget se på arbejdsmiljøsystemets organisering og belyse de væsentligste ud-

fordringer med at efterleve lovgivningen.

Regeringen finder, at det er afgørende, at den samlede arbejdsmiljøindsats bliver styrket, så indsat-

sen bygger på sammenhæng og koordinering. Det skal skabe et samlet fagligt afsæt for indsatsen i

relation til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og opfølgningen på arbejdsskader, som bl.a. inde-

bærer, at der skal sættes yderligere fokus på at udnytte og anvende viden og erfaringer om arbejds-

skader i arbejdsmiljøindsatsen

–

både i forhold til konkrete virksomheder og som grundlag for ud-

vikling af effektive virkemidler i den samlede arbejdsmiljøindsats.

Regeringen forventer, at opfølgningen på ekspertudvalgets rapport vil kunne danne grundlag for en

ny og forbedret arbejdsmiljøindsats. Regeringen mener samtidig, at omlægninger på arbejdsskade-

området bør koordineres med det øvrige arbejde på arbejdsmiljøområdet. Det betyder også, at en

større omlægning af arbejdsskadesystemet bør ses og tilrettelægges i sammenhæng med opfølgnin-

gen på ekspertudvalgets anbefalinger.

I det perspektiv vil regeringen med dette lovforslag tage det første spadestik til et mere nutidigt ar-

bejdsskadesystem. Lovforslaget gennemfører nødvendige forenklinger og opdateringer af arbejds-

skadesikringsloven, hvor reglerne er utidssvarende, eller hvor praksis har udviklet sig imod lovens

intention. Lovforslaget bidrager samtidig til et smidigere system, hvor håndtering af sagerne er i

bedre overensstemmelse med den virkelighed, som kendetegner arbejdsmarkedet og samfundet i

dag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker

2.1.1 Gældende ret

Det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i lovens § 6 ved lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejds-

skadesikring. Formålet med det nuværende ulykkesbegreb var blandt andet en forenkling, idet der i

lovens forarbejder blev præciseret, at:

”Ligesom efter gældende praksis stilles der beskedne lægeli-

ge krav til en anmeldt skade. Forbigående smerter, psykiske symptomer med videre vil opfylde den-

ne betingelse.”

Det nuværende ulykkesbegreb var endvidere en udvidelse af det tidligere ulykkes-

begreb fra før 2004, da det tidligere ulykkesbegreb havde givet anledning til kritik, idet ulykker,

der efter en almindelig opfattelse var ulykker, ikke var omfattet af ulykkesbegrebet. Det nuværende

ulykkesbegreb skulle samle og tillige omfatte alle skader, der var omfattet af det tidligere ulykkes-

begreb samt to yderligere skadebegreber; kortvarig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed og

pludselige løfteskader. Det nuværende ulykkesbegreb skulle endvidere give mulighed for at aner-

kende visse skader, der ikke kunne anerkendes efter den tidligere praksis. Samtidig blev det slået

fast, at der fortsat skulle foretages en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger samt

en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen

eller påvirkningen og personskaden, herunder om hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forår-

sage den pågældende personskade.

Det var således klart lovgivers intention, at der skulle stilles beskedne krav til vurderingen af, om

der forelå en arbejdsulykke, hvis der kunne påvises en årsagssammenhæng mellem hændelsen eller

påvirkningen og skaden.

Højesteret fastslog i en dom af 8. november 2013 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2014,

side 452 H), at ulykkesbegrebet skal ses i sammenhæng med de erstatningsformer, som tilskade-

komne har ret til efter arbejdsskadesikringsloven. Af dommen fremgår blandt andet, at ulykkesbe-

grebet skal ses i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Det medfører, at

forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil kunne

anses for en personskade. Dommen har dermed medført en opstramning i forhold til tidligere prak-

sis, hvor også forbigående smerter i overensstemmelse med intentionerne i lovændringen i 2003

kunne anerkendes, typisk uden at udløse ret til erstatning eller godtgørelse.

Ankestyrelsen har efterfølgende præciseret rækkevidden af dommen i en række principafgørelser.

Praksis er derfor nu, at hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående skader, kan ulyk-

ken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis tilskadekomne kan godtgøre, at følgerne kræver be-

handling for at forsvinde eller mindskes. Det afgørende er i den forbindelse, om behandlingen ud

fra en lægelig vurdering er relevant og helbredende for den type skade, der er sket. Dette gælder

uanset, om man reelt har fået behandling.

Det fremgår således af Ankestyrelsens principafgørelse PA 32-17, at der normalt ikke være tale om

en arbejdsskade i lovens forstand, hvis skaden uanset behandling vil gå over af sig selv. Ved vurde-

ringen af, om personskadebegrebet er opfyldt, skal behandlinger, der er givet efter en skade, være

relevant og helbredende, og behandlingen skal være lægeligt begrundet som behandling for den

type skade, der er sket. Det er ikke afgørende for vurderingen, om den tilskadekomne har fået be-

handlinger eller ej, ligesom det heller ikke er en betingelse, at skaden skal berettige til ydelser efter

loven

–

som for eksempel behandlingsudgifter

–

for, at skaden kan anerkendes. Det centrale er der-

imod, om tilstanden, uanset om der er tale om større eller mindre gener/smerter, går i sig selv igen

uanset behandling, inden for den tidshorisont, den type skade typisk vil have. Hvis en behandling

hverken er relevant eller har helbredende effekt for skadens følger, vil behandlingen ikke i sig selv

kunne føre til, at personskadebegrebet er opfyldt. En stivkrampevaccination er ikke en behandling

af en skade, men gives for at forebygge fremtidige infektioner.

Højesteret har i 2 domme fra 9. november 2016 (offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side

516H og 531H) yderligere fortolket ulykkesbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven.

2.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Siden det nuværende ulykkesbegreb blev indsat i loven i 2003, er der sket en grundlæggende æn-

dring af fortolkningen af ulykkesbegrebet. Dette er sket på baggrund af Højesterets domme i 2013

og 2016 samt principafgørelser fra Ankestyrelsen. Fortolkningen har medført en nedgang i aner-

kendelsesprocenten for arbejdsulykker fra ca. 76 pct. i 2013 til lidt under 60 pct. i 2017. Endvidere

har den nye forståelse af ulykkesbegrebet medført en forlængelse af sagsbehandlingstiden for så

vidt angår afklaring af anerkendelsesspørgsmålet, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i mange

sager skal afvente den lægelige udredning, inden der kan tages stilling til, om der er tale om forbi-

gående eller varige følger og dermed, om ulykken kan anerkendes eller skal afvises.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at udviklingen i fortolkningen af ulykkesbegrebet og

den nyeste praksis på området ikke længere afspejler de intentioner, et stort set enigt Folketing hav-

de, da det nuværende ulykkesbegreb blev indført i 2003, og hvor ønsket var, at flere mennesker,

som kommer ud for en ulykke under udførelse af arbejde, får ulykken anerkendt som en arbejdsska-

de.

En genopretning af ulykkesbegrebet svarende til retstilstanden inden Højesteretsdommen i 2013 vil

indfri regeringens ønske om, at flere mennesker, der er kommet til skade på arbejde, får anerkendt

skaden som en arbejdsulykke, og at spørgsmålet om anerkendelse generelt afgøres hurtigere end i

dag.

Det foreslås på denne baggrund, at det af loven eksplicit kommer til at fremgå, at også forbigående

personskader kan anerkendes som arbejdsulykker, uanset om de kræver behandling for at gå over,

og uanset om der konkret er foretaget en behandling af ulykkens følger.

En forbigående personskade vil for eksempel kunne være et sår, en let forstuvning eller forstræk-

ning, en hjernerystelse, der går over af sig selv efter kort tid, eller en forbigående belastningsreakti-

on/tilpasningsreaktion udløst af en pludselig opstået truende situation, uanset om disse helbreds-

mæssige forringelser kræver medicinsk behandling for at gå over eller ej. Modsat vil for eksempel

et mindre blåt mærke, en overfladisk rift eller en forskrækkelse fortsat ikke umiddelbart kunne an-

ses for en skade. Det afgørende for sondringen er, at de sidstnævnte følger ikke har nogen betydning

for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende helbredsmæssige tilstand.

Det forudsættes, at der ved vurderingen af, om en hændelse kan anerkendes som en arbejdsulykke

fortsat skal lægges vægt på, om hændelsen eller påvirkningen har medført en fysisk eller psykisk

skade af varig eller forbigående karakter, samt om hændelsen eller påvirkningen er egnet til at med-

føre den anmeldte personskade hos den konkrete tilskadekomne. Tilskadekomne vil også kunne få

anerkendt skaden som en arbejdsulykke, når skaden har haft alvorligere følger end normalt for den-

ne type skade for tilskadekomne på grund af ikke-arbejdsrelaterede forhold. Skader, der er opstået

som følge af stik fra urene kanyler (stikskader), vil uanset ovenstående kunne anerkendes, uanset

om de ikke umiddelbart har betydning for tilskadekomnes helbredsmæssige tilstand.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Mulighed for selvstændig afgørelse om anerkendelse

2.2.1 Gældende ret

I dag træffes der som udgangspunkt alene én samlet afgørelse i en sag. Afgørelsen angår derfor bå-

de anerkendelse af arbejdsskaden efter lovens §§ 6 og 7, behandlingsudgifter efter § 15, varigt mén

efter § 18 og tab af erhvervsevne efter § 17. For at kunne træffe en samlet, endelig afgørelse er det

en forudsætning, at tilskadekomnes helbredsmæssige og erhvervsmæssige situation er endeligt af-

klaret. Dette indebærer, at der først kan træffes afgørelse, når alle ovenstående elementer er afklaret

endeligt eller midlertidigt.

I situationer hvor den tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsmæssige tilstand ikke er

stationær og afklaret, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at træffe afgørelse om

selve anerkendelsen i forbindelse med en afgørelse om enten behandlingsudgifter eller varigt mén

og/eller træffe en samlet afgørelse, der fastsætter en midlertidig erstatning for erhvervsevnetab. Det

gælder fx, hvis tilskadekomne modtager sygedagpenge eller kontanthjælp, men også hvis tilskade-

komne overgår til et ressourceforløb eller tilkendes et midlertidigt fleksjob.

Fristen er et år for den samlede afgørelse om anerkendelse, godtgørelse og erstatning efter lovens §

16. Dette gælder både for anmeldte arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme. Fristen på et år

anses også som opfyldt, såfremt der træffes en midlertidig afgørelse. For anmeldte erhvervssyg-

domme der skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, er fristen dog to år.

Har arbejdsskaden medført døden, regnes fristen på et år fra anmeldelsen af dødsfaldet, jf. § 16, stk.

2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe afgørelse om, hvorvidt de efterladte er berettigede

til overgangsbeløb ved dødsfald efter § 19, erstatning for tab af forsørger efter §§ 20-22 og godtgø-

relse til efterladte efter § 23.

Der er i lovens § 39 fastsat frister for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelsen af sager der

ikke kan anerkendes som arbejdsskader. For sager der behandles efter § 6 om ulykker, skal afgørel-

sen træffes senest 3 måneder efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget anmeldelsen.

For sager der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om erhvervssygdomme på fortegnelsen, er fristen

seks måneder. For sager om erhvervssygdomme, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2,

der skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget, gælder alene den i § 16, stk. 1, angivne frist på to år.

2.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelsen om den samlede afgørelse blev indført som en del af arbejdsskadereformen i 2003.

Formålet var at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid for de anmeldte arbejdsskader. Den sam-

lede afgørelse blev således indført ud fra en betragtning om, at det ville medføre færre partshørings-

frister, ligesom det som udgangspunkt ikke længere var nødvendigt at afvente udløbet af en klage-

frist, inden sagen kunne viderebehandles.

Bestemmelsen har ikke haft den ønskede effekt i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden. I

arbejdsskadesager hvor tilskadekomnes helbredsmæssige eller erhvervsmæssige situation først er

afklaret på et relativt sent tidspunkt i sagsforløbet, venter tilskadekomne ofte alt for længe på at få

en afklaring af, om skaden overhovedet kan anerkendes som en arbejdsbetinget arbejdsskade. Det

skaber usikkerhed for mange tilskadekomne, hvilket kan gøre det vanskeligt for tilskadekomne at

fokusere på helbredelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet fremfor selve arbejdsskadesagen.

I kombination med fortolkningen af ulykkesbegrebet efter Højesteretsdommen fra 2013 og Anke-

styrelsens efterfølgende principafgørelser har praksis desuden udviklet sig således, at tilskadekomne

i en række sager har ventet unødigt længe på at få betalt udgifter til sygebehandling og hjælpemidler

m.v., fordi forsikringsselskaberne har afventet den samlede afgørelse fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring. Dette er især sket i sager, hvor forsikringsselskaberne har været i tvivl om, hvorvidt

den anmeldte ulykke kunne anerkendes som en arbejdsulykke.

Beskæftigelsesministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse om, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring kan træffe en selvstændig afgørelse om anerkendelse af anmeldte

arbejdsskader. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i fremtiden som udgangspunkt skulle træffe

afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet senest 3 måneder efter anmeldelsen for arbejdsulykker og

senest 6 måneder efter anmeldelsen for erhvervssygdomme. Det svarer til de gældende frister for

ulykker og sygdomme, der skal afvises.

Muligheden for at træffe selvstændig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet vil understøtte, at

tilskadekomne, der har anmeldt en arbejdsskade, på et tidligere tidspunkt end i dag får vished om, at

det er en arbejdsskade i juridisk forstand. Forslaget forventes at få størst effekt i forhold til anmeldte

arbejdsulykker, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med det nye ulykkesbegreb vil kunne vur-

dere, om en ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade indenfor relativt kort tid. En vurdering af,

om en sygdom er erhvervsbetinget kræver derimod ofte en medicinsk udredning, hvor der skal ind-

hentes lægelige dokumenter og udførlige beskrivelser af de påvirkninger, tilskadekomne har været

udsat for, hvorfor afgørelsen om anerkendelse af erhvervssygdomme ikke vil kunne træffes lige så

hurtigt.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat skulle træffe afgørelse om godtgørelses- og erstat-

ningsspørgsmålene inden for et år. For sygdomme, der forelægges for Erhvervssygdomsudvalget er

fristen dog 2 år. Fristen svarer til gældende ret. Der indføres endvidere en begrundet underretnings-

pligt til sagens parter, når afgørelserne ikke kan træffes inden for fristerne. Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring skal i så fald også oplyse sagens parter om, hvornår de kan forvente, at der træffes

afgørelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil fortsat kunne træffe en samlet afgørelse om anerkendelse og

erstatning m.v. i de sager, hvor sagen er tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes en samlet afgø-

relse inden for fristerne. Det foreslås at indarbejde reglerne og fristerne for sager, der ikke kan aner-

kendes som arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven i forslaget til ny § 16. Herefter findes alle

frister om anerkendelse og afvisning af arbejdsskadesager i § 16. Som det fremgår ovenfor, indebæ-

rer forslaget således, at fristerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af, om en anmeldt

skade er omfattet af loven, vil blive:

1) 3 måneder for afgørelse af, om en anmeldt ulykke er omfattet af loven.

2) 6 måneder for afgørelse af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 1, om er-

hvervssygdomme på fortegnelsen, er omfattet af loven.

3) 2 år for afgørelsen af, om en anmeldt sygdom, der behandles efter § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 2,

og skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, er omfattet af loven.

Endelig vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 2 år skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en

sygdom, der ikke er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan anerkendes som er-

hvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven.

Den nye selvstændige afgørelse af anerkendelsesspørgsmålet er en afgørelse efter lovens § 40, der

kan indbringes for Ankestyrelsen af sagens parter og af arbejdsgiveren. Forslaget vil derfor ikke

have retssikkerhedsmæssige konsekvenser for sagens parter.

Det foreslås videre som noget nyt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bliver forpligtet til at un-

derrette sagens parter, det vil sige tilskadekomne/efterladte (eventuelt partsrepræsentanter) og for-

sikringsselskaberne m.fl., når afgørelserne ikke kan træffes inden for de foreslåede frister. Under-

retningen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor fristerne ikke kan overholdes samt oplysning

om, hvornår afgørelsen forventes truffet. Underretningen er ikke en afgørelse, der kan indbringes

for Ankestyrelsen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forpligte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at

sikre, at sagens parter holdes orienteret om sagens status, herunder om begrundelsen for, at sagsbe-

handlingen trækker ud, og at afgørelsen ikke kan træffes inden for fristerne. Dette er i overens-

stemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper. Som led i underretningen skal Arbejds-

markedets Erhvervssikring tillige underrette sagens parter om, hvornår afgørelsen herefter kan for-

ventes at blive truffet.

At fristerne ikke kan overholdes, kan både skyldes interne forhold i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og eksterne forhold, herunder at sagsbehandlingen trækker ud. Sidstnævnte kan for eksempel

være, når der er ventetid på at indhente de nødvendige lægelige oplysninger fra læge eller hospital.

Manglende mulighed for at overholde fristen kan også skyldes, at en af sagens parter har påklaget

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse, og at Ankestyrelsen derfor skal tage

stilling til afgørelsen herom. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i de situationer ikke træffe af-

gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt mén og betaling af udgifter til

sygebehandling m.v. (afgørelse om erstatning for tab af forsørger og særlig godtgørelse for efter-

ladt), før der foreligger en endelig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet. Fristen vil i sådanne

sager være suspenderet under sagens behandling i Ankestyrelsen fra sagen sendes til Ankestyrelsen

og indtil Ankestyrelsens afgørelse er modtaget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der løber såle-

des ikke en ny 1-års- eller 2-årsfrist for afgørelse af tilskadekomnes/efterladtes ret til erstatning og

godtgørelse, når Ankestyrelsens afgørelse foreligger.

Underretningen er en procesledende beslutning. Procesledende beslutninger er beslutninger, der

træffes som led i selve forberedelsen af en sag og tilrettelæggelsen af sagens behandling. Sådanne

beslutninger fastsætter ikke i sig selv, hvad der er eller skal være ret, og er derfor ikke afgørelser i

forvaltningslovens forstand.

For at undgå, at underretningen forlænger sagsbehandlingen unødigt, foreslås det at præcisere, at

underretningen ikke er en afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen. Som en yderligere kon-

sekvens af forslaget kan afgørelsen om anerkendelse ankes og ankebehandles separat. I de sager,

hvor en anerkendt arbejdsskadesag ankes, forventes Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at fortsætte

oplysningen om varigt mén og tab af erhvervsevne, mens anerkendelsesspørgsmålet vurderes i An-

kestyrelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan dog ikke træffe afgørelse om erstatning og

godtgørelse m.v., før der foreligger en endelig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet.

Det foreslås samtidig at ophæve § 39 i gældende lov. Det skyldes, at reglerne og fristerne i § 39 ved

forslaget til § 1, nr. 3, er indarbejdet i forslaget til § 16, stk. 1 og 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 16, og bemærkningerne hertil.

2.3 Forenklinger af ankesystemet på arbejdsskadeområdet

Beskæftigelsesministeriet ønsker at skabe et mere forenklet ankesystem på arbejdsskadeområdet,

der bidrager til en større grad af sammenhæng og forenkling på tværs af systemet. Derfor foreslås

det at indføre adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssige afgø-

relser, adgang til at træffe administrative afgørelser i Ankestyrelsen, samt en forenklet vurdering for

Ankestyrelsen af om klagefristen på arbejdsskadeområdet er overholdt.

2.3.1. Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere skønsmæssigt afgjorte afgø-

relser

2.3.1.1 Gældende ret

Det er fastsat i loven, at klager over afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

skal sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

rings vurdering af, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring oversender klagen til Ankestyrelsen, hvis de ikke finder grundlag for at give

klageren medhold. Herefter behandler Ankestyrelsen klagen.

De gældende regler om genvurdering blev indført ved § 1 i lov nr. 488 af 7. juni 2001 om ændring

af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse

med genvurderingen af sagen alene har mulighed for at ændre en ukorrekt afgørelse, hvis der er tale

om faktuelle og retlige fejl i afgørelsen.

Formålet med lovændringen var, at afgørelser der indeholder faktuelle og retlige fejl, hurtigt kan

blive rettet for at sikre, at tilskadekomne hurtigere kan få en endelig afgørelse. Det fremgår af be-

mærkningerne, at det ikke var hensigten at give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at

ændre skønnet i den indklagede afgørelse. Reglerne er uændret videreført i gældende lov om ar-

bejdsskadesikring.

2.3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings adgang til at genvurdere egne afgørel-

ser ved klager over disse indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under genvurderingen af

sagen alene kan ændre sin tidligere afgørelse, hvis der er retlige eller faktuelle fejl ved afgørelsen.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke selv kan rette op på afgørelser, selv om Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring ved modtagelsen af klagen bliver opmærksom på, at der i første

omgang er foretaget et forkert skøn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i stedet nødt til at videre-

sende disse sager til Ankestyrelsen og afvente Ankestyrelsens afgørelse, som nogle gange er hjem-

visning til fornyet behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den gældende genvurderingsordning, som afskærer

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra at genvurdere skønsmæssige afgørelser i forbindelse med en

klage, er uhensigtsmæssig, idet den medfører unødig sagsbehandling i Ankestyrelsen og forlængede

sagstider til ugunst for borgerne. Underinstansers adgang til i forbindelse med en klage selv at rette

op på skønsmæssige fejlvurderinger er kendt fra andre retsområder, og Beskæftigelsesministeriet

kan ikke se, at der er særlige retssikkerhedsmæssige fordele med at opretholde en ordning, hvor

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er afskåret fra at kunne genvurdere skønsmæssige afgørelser.

Med lovforslaget foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med en klage til

Ankestyrelsen får adgang til at vurdere alle elementer i en afgørelse, herunder udøvelsen af skøn i

afgørelsen. Det vil sige, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan genvurdere, om der er faktuelle

eller retlige fejl i afgørelsen, eller om der er udøvet et forkert skøn, da afgørelsen blev truffet. Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring har herefter mulighed for at træffe en ny afgørelse, uden at videre-

sende sagen til Ankestyrelsen. Den nye afgørelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, hvis modta-

geren af afgørelsen er uenig i denne.

Et eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved beregningen af

årsløn ikke har medregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten fordi Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har overset oplysninger herom i sagens akter, eller fordi Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring ved afgørelsen har anvendt reglen om årslønsberegning i arbejdsskadesikringsloven

forkert.

Som eksempel på et skøn i en afgørelse kan nævnes den situation, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring ved afgørelsen af méngrad skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af de nuværende gener i

venstre knæ overvejende sandsynligt skyldes forudbestående gener i knæet og dermed andre forhold

end arbejdsskaden.

Forslaget indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke vil skulle videresende kla-

ger til behandling i Ankestyrelsen, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med kla-

gen bliver opmærksom på, at den påklagede afgørelse hviler på et skøn, der er baseret på forkerte

oplysninger, eller hvor der af andre årsager er behov for at revurdere skønnet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Indførelse af administrative afgørelser i Ankestyrelsen

2.3.2.1. Gældende ret

I alle sager, hvor der klages over afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

træffes Ankestyrelsens afgørelse af to beskikkede medlemmer og en ankechef, der er formand, jf.

retssikkerhedslovens § 53, stk. 1. Ankechefen kan delegere ansvaret til sagsbehandlere i styrelsen.

Som udgangspunkt træffes afgørelserne på møder, jf. retssikkerhedslovens § 52 b. På møderne del-

tager de to beskikkede medlemmer og en ankechef.

Som en undtagelse til mødekravet gælder det efter retssikkerhedslovens § 53, stk. 2, at en sag kan

afgøres på skriftligt grundlag efter indstilling, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er egnet til at

blive afgjort uden afholdelse af et møde (skriftlig votering). De to beskikkede medlemmer forholder

sig i disse tilfælde til sagen ud fra en skriftlig indstilling, men de kan også bede om, at sagen be-

handles på et møde.

I praksis anvendes skriftlig votering, når der skønnes ikke at være tvivl om sagens udfald. Dette

svarer til en andel på ca. 60 % af klagesagerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Uanset om sager afgøres på møde eller ved skriftlig votering, forberedes sagerne på samme måde i

Ankestyrelsen, f.eks. i forhold til indhentelse af lægefaglige vurderinger. Ved behov for mundtlig

uddybning af de lægelige vurderinger, behandles sagen på et ankemøde med deltagelse af læge.

2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Da en stor del af klagesagerne på arbejdsskadeområdet i Ankestyrelsen, behandles og afgøres ved

skriftlig votering, vurderes det hensigtsmæssigt at forenkle proceduren for de mere åbenbare sager,

hvor der ikke er tvivl om afgørelsen.

Med den foreslåede lovændring skabes mulighed for at træffe administrative afgørelser, hvor mø-

debehandling eller skriftlig votering synes unødvendig. I disse tilfælde vurderes det, at afgørelsen

kan træffes uden medvirken af beskikkede medlemmer, uden at dette vil få retssikkerhedsmæssig

betydning for borgeren. Forslaget forventes dermed at indebære en forenkling af den eksisterende

ankeprocedure på arbejdsskadeområdet og vil bringe proceduren i overensstemmelse med de anke-

procedurer, som i øvrigt gælder på det sociale område.

På samme måde som det gælder for skriftlig votering efter gældende ret, påvirkes hverken den juri-

diske forberedelse og vurdering af sagen eller den nødvendige inddragelse af lægefaglig viden i

sagsoplysningen trods den foreslåede forenkling af afgørelseskompetencen.

Den administrative sagsbehandling og afgørelse tænkes anvendt i de tilfælde, hvor der i dag anven-

des skriftlig votering. Kriterierne for udvælgelse af de sager, der i dag afgøres ved skriftlig votering,

er derfor følgende:

1. sager, hvor der ikke er et stort element af skøn,

2. sager, hvor Ankestyrelsen tiltræder Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse med sam-

me begrundelse,

3. sager, som kan afgøres i overensstemmelse med eksisterende kendt praksis, og hvor der ikke

er et hensyn til at give de beskikkede medlemmer et generelt indblik i praksis på det pågæl-

dende område,

4. sager, hvor Ankestyrelsens lægelige vurdering er i overensstemmelse med vurderingen fra

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

5. sager, som kan afgøres med hjemvisning fx hvis sagen er utilstrækkeligt oplyst eller hvis

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har vurderet sagen på et forkert grundlag, eller

6. sager, hvor sagens karakter og omfang i øvrigt gør, at der ikke er tvivl om afgørelsen

7. Hvis en sag indstilles til stadfæstelse kan det tale for, at der ikke er tvivl om afgørelsen, men

det kræver en konkret vurdering, hvor ovenstående elementer inddrages.

Det foreslås, at de komplicerede sager fortsat forelægges for de beskikkede medlemmer på anke-

møder. De beskikkede medlemmers særlige indsigt i og indflydelse på behandlingen af arbejdsska-

desager bevares derfor i disse sager. Det vil fx være tilfældet i sager, hvor der er et stort element af

skøn i afgørelsen. Sager, der anses for principielle, vil fortsat skulle behandles med medvirken af

beskikkede medlemmer på et møde med udvidet votering, jf. retssikkerhedslovens § 55, stk. 2, nr. 6.

I møder med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er

formand.

Forslaget forventes at forkorte den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ankesager på arbejdsska-

deområdet uden at påvirke tilskadekomnes retssikkerhed.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Ensretning af ankefrister uanset opholdssted

2.3.3.1. Gældende ret

Fristen for at klage over en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på arbejdsskadeområdet

er som udgangspunkt fire uger.

For tilskadekomne eller efterladte, der på afgørelsens tidspunkt opholder sig på Færøerne eller i det

øvrige Europa uden for Danmark, er klagefristen dog 6 uger. Hvis tilskadekomne eller efterladte

opholder sig uden for Europa, er klagefristen tre måneder.

Reglerne om de forlængede klagefrister stammer fra de første love om arbejdsskadesikring.

2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dengang afgørelser og klager blev sendt med fysisk post, havde tilskadekomne og efterladtes op-

holdssted betydning for, hvornår de modtog Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Det hav-

de også betydning for, hvor lang tid en klage over afgørelsen var om at nå frem til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring. I dag har tilskadekomne og efterladte dog mulighed for at modtage afgørelser

fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring digitalt samt at klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

rings afgørelser digitalt. Tilskadekomne og efterladte skal derfor hverken vente på at modtage en

fysisk afgørelse, hvis de befinder sig uden for Danmark, eller have ekstra tid til, at en klage over en

afgørelse sendt med fysisk post skal nå frem til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Digitaliseringen

af samfundet og kommunikationen i den offentlige sektor, har derfor overflødiggjort behovet for de

ovennævnte forlængede klagefrister.

Beskæftigelsesministeriet foreslår derfor, at klagefristerne i arbejdsskadesager ensrettes uanset op-

holdssted, således at der ikke i hver enkelt sag skal tages stilling til klagefristens længde. Det vil

betyde en forenkling af klagefristerne på Ankestyrelsens område. Ændringen vil være en harmoni-

sering og i overensstemmelse med regeringens principper for en mere sammenhængende offentlig

sektor, da der på det sociale område i øvrigt ikke er regler om forlængede klagefrister. Ophævelsen

vil endvidere være en generel forenkling og harmonisering i forhold til Ankestyrelsens vurdering af,

om klagefristen på arbejdsskadeområdet er overholdt, da fx § 67, stk. 1, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, kun hjemler en fire ugers klagefrist generelt.

Ankestyrelsen vil fortsat have mulighed for at dispensere fra klagefristerne i særlige tilfælde. Be-

skæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der ikke vil være retssikkerhedsmæssige be-

tænkeligheder forbundet med forslaget. I forlængelse heraf fremgår det af Justitsministeriets vejled-

ning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister, at myndigheden må foretage et konkret

skøn over, hvornår en afgørelse kan anses for at være kommet frem til en modtager, hvis et fysisk

brev sendes til udlandet, Færøerne eller Grønland.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

2.4 Forholdet til produktansvarsloven

2.4.1 Gældende ret

Arbejdsskadesikringsloven er efter gældende regler primær i forhold til erstatningsansvar efter

dansk rets almindelige regler om erstatning m.v., når der kan rejses erstatningskrav efter både ar-

bejdsskadesikringsloven og en ansvarlig skadevolder. Det betyder, at skadelidte skal afvente den

endelige administrative afgørelse om erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, inden pågældende

kan opgøre og rejse et eventuelt krav efter dansk rets almindelige regler om erstatning. Endvidere

fremgår det af § 77, at ydelser efter loven ikke kan danne grundlag for regreskrav mod en skadevol-

der, der har pådraget sig erstatningsansvar over for tilskadekomne eller efterladte, jf. dog lovens §

10 a om regreskrav ved skader som følge af terror.

Dette fremgår direkte af § 77 i arbejdsskadesikringsloven og § 30 i erstatningsansvarsloven samt af

højesteretspraksis, herunder dommen offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1995, side 843.

Ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar, der implementerer EU-direktiv 85/374/EØF af

25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmel-

ser om produktansvar, er der indført et objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af defekte pro-

dukter, jf. § 6 i produktansvarsloven. Efter denne bestemmelse påhviler det objektive ansvar produ-

centen af det defekte produkt. Efter produktansvarslovens § 10 hæfter en mellemhandler umiddel-

bart over for skadelidte og senere mellemhandlere i omsætningskæden. Dette blev også fastslået ved

EU-domstolens dom af 21. december 2011 (C-495/10), hvor det fremgik, at skadelidte skal kunne

gøre et ansvar gældende overfor producenten af et defekt apparat eller produkt i overensstemmelse

med produktansvarsdirektivet.

Dette betyder, at skadelidte efter produktansvarsloven kan vælge at rette sit krav mod producenten

(producenterne), mod mellemhandleren (mellemhandlerne) eller mod alle disse, idet de alle over for

skadelidte hæfter solidarisk, jf. lovens § 11. Af lovens § 13 fremgår det, at loven ikke begrænser

skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller

i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning. Det indebærer, at skadelidtes

adgang til erstatning efter dansk rets almindelige regler om produktansvar, som er udviklet i rets-

praksis, gælder ved siden af reglerne i produktansvarsloven.

Der er således en regelkonflikt mellem reglerne i arbejdsskadesikringsloven og produktansvarsreg-

lerne, idet § 77 i arbejdsskadesikringsloven indebærer, at producenter ikke bliver ramt fuldt ud af

det produktansvarsretlige erstatningskrav, der er forudsætningen for reglerne i produktansvarsloven

og produktansvarsdirektivet, når kravet er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Regelkonflikten

er samtidig mellem national regulering på den ene side og EU-retlig regulering på den anden side.

Medlemslandene er efter princippet om fællesskabsrettens forrang for national ret forpligtede til at

sikre, at den nationale ret ikke strider mod fælleskabsretten.

Når producenter (og eventuelle mellemhandlere) ikke rammes af det produktansvarsretlige erstat-

ningskrav fuldt ud, men kun af et eventuelt krav på differenceerstatning, får produktansvarsreglerne

ikke den fulde virkning. Dette kan blive aktuelt for så vidt angår skader, der er omfattet af både

produktansvarsreglerne og arbejdsskadesikringsloven.

Det bemærkes, at spørgsmålet kun har betydning i forhold til afgørelsen af, hvem der skal betale

erstatning m.v. Spørgsmålet har ingen betydning i forhold til størrelsen af tilskadekomnes og efter-

ladtes ret til erstatning.

Det er imidlertid ikke tanken med arbejdsskadesikringsloven at afskære tilskadekomne fra at søge

sit tab dækket direkte efter reglerne i produktansvarsloven.

2.4.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og forslagets indhold

Regeringen finder, at produktansvarsreglerne i overensstemmelse med formålet med produktan-

svarsloven og produktansvarsdirektivet skal have fuld virkning for producenterne og mellemhand-

lerne for så vidt angår skader, der er omfattet af både produktansvarsreglerne og arbejdsskadesik-

ringsloven.

Det forudsætter, at producentens ansvar efter produktansvarsreglerne bliver primært i forhold til

arbejdsgivernes ansvar efter arbejdsskadesikringsloven, når der kan rejses et krav mod en producent

eller en mellemhandler.

Regeringen vil derfor med forslaget præcisere samspillet mellem ansvaret efter arbejdsskadesik-

ringsloven og ansvaret efter produktansvarsreglerne. Den foreslåede ændring svarer til reglen i § 28

i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Forslaget indebærer, at udgifter ved skader, der er omfattet af produktansvarsreglerne, vil blive af-

holdt af producenterne/mellemhandlerne eller deres forsikringsselskaber og ikke som efter gælden-

de regler af arbejdsgiverens arbejdsulykkesforsikringsselskab (ulykker)/Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (erhvervssygdomme).

Forslaget har ingen betydning i forhold til tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning eller stør-

relsen heraf.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, og bemærkningerne hertil.

2.5 Omlægning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansieringsmodel

2.5.1 Gældende ret

Behandlingen af arbejdsskadesager finansieres af takster, der betales per behandlet sag. Taksterne

fastsættes årligt og opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring opkræver årligt i oktober en foreløbig betaling af taksterne for drifts- og udviklingsopgaver.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver taksterne for behandlingen af ulykkessager hos forsik-

ringsselskaberne, herunder taksterne og fordelingen af udlagte erstatninger m.v. Forsikringsselska-

berne fastsætter selv terminerne for opkrævning af forsikringspræmier. Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring opkræver selv bidrag vedrørende behandlingen af sager om erhvervssygdomme hos arbejds-

giverne, jf. § 55 og § 3 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

sammen med en række andre arbejdsgiverbidrag.

Det beløb, som hvert enkelt forsikringsselskab og som arbejdsgiverne betaler via bidraget til Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, fastsættes på baggrund af an-

meldte sager indtil opkrævningen den 30. september i det indeværende år. Beløbet skal indbetales

senest den 31. oktober samme år.

I slutningen af september det efterfølgende år efterregulerer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den

foreløbige betaling ud fra det eksakte antal behandlede sager fra hvert forsikringsselskab og ar-

bejdsgiverne, der i form af bidrag betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesik-

ringslovens § 55.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til forskudsvist at lægge ud for alle udgifter i ar-

bejdsskadesager. Det drejer sig både om udgifter til takster, godtgørelse og erstatning. Dette gælder

bl.a. for udgifter, som er udlagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget arbejdsulykkespolicerne fra et forsikringsselskab,

hvis tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringer er blevet tilbagekaldt.

Hvert kalenderår fordeles Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forskudsvist udlagte udgifter solida-

risk på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikringer. Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring opkræver i marts betaling for udlæg fra året før.

Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oppebærer i medfør af lov om

arbejdsskadesikring svare til de budgetterede omkostninger, ligesom bestyrelsen skal sikre, at der til

enhver tid er tilstrækkelige midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan varetage sine for-

pligtelser efter lov om arbejdsskadesikring.

Opstår uforudsete udgifter til sagsbehandling eller erstatning m.v., lægger Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring forskudsvist ud for disse udgifter, indtil udgifterne opkræves ved efterregulering hos

forsikringsselskaberne og via bidraget, som arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55. Der opstår derfor et likviditetsbehov fra det tidspunkt,

hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvist har udlagt udgifter i henhold til lov om ar-

bejdsskadesikring, og indtil taksterne samt de udlagte udgifter til erstatning m.v. opkræves.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har efter lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring mulighed for at optage korte lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter samt

optage langfristede lån til dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-

kontrakter og til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af opga-

verne. Lånene kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har imidlertid ikke adgang til at lånefinansiere udgifterne udlagt i henhold til fx lov

om arbejdsskadesikring samt lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-

ring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

2.5.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende model for finansiering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings drift og beløb, som

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udlægger til erstatninger m.v. indebærer, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring har en likviditetsudfordring. Opkrævningen af takster og udlæg for erstatninger

m.v. samt begrænsningerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for at optage kortfriste-

de lån betyder således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal lægge ud for udgifter i op til mere

end et år ad gangen, uden at kunne finansiere udgifterne via lån eller på anden måde. Senest har

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings manglende mulighed for at optage korte lån ved forskudsvist

udlagte udgifter efter § 54 i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S i

2018 medført betydelige likviditetsudfordringer.

Beskæftigelsesministeriet finder det på den baggrund nødvendigt at give Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring mulighed for at opkræve takster og udlæg for erstatninger m.v. på en måde, som sik-

rer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får en mere stabil likviditet.

Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan opkræve

taksterne aconto primo det år (år 1), hvor sagerne anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

og primo i det efterfølgende år (år 2) regulere det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringssel-

skab, baseret på det faktiske antal anmeldte sager i år 1.

Det forudsættes, at fastsættelsen af takstopkrævningens størrelse sker på baggrund af et realistisk

skøn over det forventede antal anmeldelser af arbejdsulykker i relation til det enkelte forsikringssel-

skabs og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anmeldelser af erhvervssygdomme i år 1. Den årlige

efterregulering af for meget eller for lidt takstbetaling fra forsikringsselskaberne og fra arbejdsgi-

verne i form af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55, vil

blive foretaget primo år 2. Det forudsættes endvidere, at opkrævningen og reguleringen sker i januar

eller februar måned.

Tilsvarende foreslås det, at der skabes hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ud fra et

realistisk skøn over de forventede udgifter kan opkræve betaling for udlæg til erstatninger aconto

primo år 1, og efterfølgende regulere det opkrævede beløb fra det enkelte forsikringsselskab og ar-

bejdsgiverne, der betaler bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslo-

vens § 55, primo år 2. Fremrykningen af betalingen vedrører ordninger, hvor de af Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring udlagte erstatninger m.v. efter gældende regler finansieres solidarisk af de be-

rørte forsikringsselskaber, og hvor opkrævningen i dag sker i det efterfølgende kalenderår.

Ændringerne vil medvirke til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring over året har den fornødne li-

kviditet til at afholde lovpålagte udgifter.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler for taksternes

størrelse, acontoopkrævning og efterfølgende regulering for drifts- og udviklingsopgaver i Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring og udlagte beløb til erstatninger m.v., så disse kan ske samtidigt.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 48, stk. 6, og § 59, stk. 5, præciseres således.

Ændringen til forskudsvis opkrævning af takster og udgifter til erstatning m.v. vil i betydelig grad

medvirke til at afhjælpe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende likviditetsproblemer. Op-

står der efter, at acontoopkrævningen har fundet sted, uforudsete udgifter til sagsbehandling og til

erstatning m.v., vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring imidlertid fortsat skulle lægge forskudsvist

ud for udgifterne, indtil beløbene kan opkræves ved efterregulering. I perioden fra Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring lægger ud for udgifterne, og indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mu-

lighed for at opkræve beløbet fra forsikringsselskaberne og via arbejdsgivernes bidrag, jf. arbejds-

skadesikringslovens § 55, har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke med de nuværende regler

mulighed for at optage lån til at sikre dækning for udgifterne. Det har også i praksis blandt andet

vist sig problematisk i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S i

2018.

For at sikre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den nødvendige likviditet i forbindelse med udlæg-

gene, foreslås det derfor, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at optage korte lån

for at sikre dækning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings økonomiske forpligtelser i forbindelse

med varetagelsen af alle opgaver efter § 2 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring. Det drejer sig om opgaver i henhold til 1) lov om arbejdsskadesikring, 2) lov om

erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnostice-

ret posttraumatisk belastningsreaktion, 3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.,

4) lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg, 5) lov om erstatningsansvar, 6) lov

om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling samt 7) lov om afgift af bidraget

til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

Forslaget vil eksempelvis medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at optage

korte lån, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uforudset skal behandle flere sager end forventet

og dermed får højere driftsomkostninger end forudsat ved acontoopkrævningen. Ligeledes vil for-

slaget give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at optage korte lån for at sikre midlerti-

dig dækning af udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal udlægge i forbindelse med, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et forsikringsselskabs lovpligtige arbejdsulykkespoli-

cer, når Finanstilsynet har tilbagekaldt selskabets tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring

efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse til § 54, stk. 5,

samt til midlertidig dækning af arbejdsskadeafgiften, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beta-

ler efter § 1 i lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejds-

ulykkeserstatninger m.v.

Lånemuligheden vil gælde for perioden fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er blevet bekendt

med ekstraudgifterne, og som udgangspunkt indtil første gang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

efterfølgende har mulighed for at opkræve udgiften fra forsikringsselskaberne og via bidraget, som

arbejdsgiverne betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55.

De to forslag vedrørende henholdsvis forskudsvis opkrævning af takster og udgifter til erstatning

m.v. samt den udvidede mulighed for at optage korte lån vil samlet set bidrage til at sikre, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring, som ikke har en egenkapital, til enhver tid kan opfylde de forplig-

telser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lovgivningsmæssigt er pålagt og dermed, at Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring bliver bedre i stand til at tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksi-

bel administration.

I lovens ikrafttrædelsesbestemmelse foreslås det, at den ny model for finansiering træder i kraft så

tidligt, det er muligt. Bestemmelsen indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens

ikrafttræden den 1. juli 2019 kan opkræve beløb vedrørende forskudsvis udlagte beløb for 2019 og

for takster vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling i 2019.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, 21 og 24, § 2, nr. 3, samt § 4, stk. 6 og 7, og bemærknin-

gerne hertil.

2.6 Præcisering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings rettigheder og pligter ved overtagelse

af en bestand af arbejdsulykkesforsikringer efter § 54

2.6.1 Gældende ret

Det fremgår af § 250, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet skal påbyde et forsik-

ringsselskab, der ikke driver livsforsikringsvirksomhed, at foretage de foranstaltninger, der er nød-

vendige, såfremt selskabet 1) ikke har hensat tilstrækkelige beløb til dækning af forsikringsmæssige

forpligtelser, 2) ikke har anbragt selskabets midler betryggende eller 3) hvis selskabet ikke overhol-

der loven. Finanstilsynet fastsætter en frist herfor.

Af samme bestemmelses stk. 2 fremgår det, at Finanstilsynet kan træffe beslutning om, at selskabet

skal træde i likvidation, såfremt de påbudte foranstaltninger ikke er truffet inden den fastsatte frist,

og hvis undladelsen skønnes at medføre fare for de forsikrede. Såfremt selskabet driver arbejds-

ulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive ar-

bejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.

Det fremgår af stk. 1 i den gældende § 54 i lov om arbejdsskadesikring, at alle skader, der anmeldes

til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, skal sendes til Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring, hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter

§ 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Samtidig overdra-

ges de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om finansiel virksomhed, og som

vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet, til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring.

Det fremgår endvidere af § 54, stk. 2, at de udgifter, der følger af forsikringsbestandens administra-

tion, betales forskudsvis af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og fordeles efter reglerne i § 48, stk.

6, 2. og 3. pkt., for udgiftsåret på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring. De

overdragne kapitaler fordeles efter samme regler.

2.6.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til efter § 54 at overtage en bestand af

arbejdsulykkespolicer ved Finanstilsynets tilbagekaldelse af et forsikringsselskabs ret til at udbyde

arbejdsulykkesforsikring blev indsat i den dagældende ulykkesforsikringslov i 1959. Reglen er med

visse justeringer blevet gentaget i efterfølgende love på arbejdsskadeområdet og fik sin nuværende

formulering i § 49 i lov nr. 278 af 13. maj 1998 om forsikring mod følger af arbejdsskade.

§ 54 i lov om arbejdsskadesikring blev for første gang anvendt i forbindelse med konkursen i forsik-

ringsselskabet Alpha Insurance A/S i 2018. I forbindelse med konkursen viste det sig, at bestem-

melsen og dens forarbejder på flere områder er uklare i forhold til bestemmelsens rækkevidde, her-

under i forhold til de forpligtelser og rettigheder, som bestemmelsen indebærer for Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring.

Beskæftigelsesministeriet valgte derfor i forbindelse med konkursen i Alpha Insurance A/S i maj

2018 at udsende et fortolkningsbidrag til bestemmelsen, hvori følgende elementer indgik:

1) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i tilfælde af, at Finanstilsynet trækker et forsikrings-

selskabs tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikring tilbage, forpligtet til at overtage hele

forsikringsbestanden af arbejdsskadepolicer i forsikringsselskabet.

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke pligt til at overtage eventuelle tillægsforsikrin-

ger til arbejdsskadeforsikringen, som forsikringsselskabet måtte have solgt.

3) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager administrationen af sagerne, indtil de enkelte

policer udløber. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 54 overtager

administrationen af såvel allerede indtrufne skader som skader efter policer, som fortsat er i

kraft, uanset om skaderne først er indtruffet efter tidspunktet for Finanstilsynets tilbagekal-

delse af selskabets ret til at udbyde arbejdsulykkesforsikring.

4) Formålet med § 54 er at beskytte de sikrede mod ophør af forsikringsdækningen i tilfælde af

et forsikringsselskabs ophør. Dette svarer til formålet med § 230 i lov om finansiel virksom-

hed. Dette taler imod at begrænse overtagelsen til skader, der er opstået inden konkurstids-

punktet.

5) Ved forståelsen af forsikringsbestanden skal der lægges vægt på eventuelle specifikke afta-

ler mellem forsikringsselskabet og forsikringstagerne i de enkelte forsikringsaftaler om for-

sikringsaftalens gyldighed i tilfælde af, at selskabets tilladelse til tegning af forsikringer ef-

ter arbejdsskadesikringsloven ophører.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der på baggrund af de praktiske erfaringer og usikkerheden

om retstilstanden, som viste sig i forbindelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings overtagelse

af bestanden af arbejdsulykkesforsikringssager, er behov for en præcisering af loven. Ændringerne

skal således præcisere og tydeliggøre, hvilke rettigheder og pligter Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og de øvrige forsikringsselskaber, som udbyder arbejdsulykkesforsikring, har i forbindelse

med, at Finanstilsynet tilbagekalder et forsikringsselskabs tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesfor-

sikring, fx i forbindelse med en konkurs. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at præcise-

ringerne bør tage udgangspunkt i det fortolkningsbidrag, som Beskæftigelsesministeriet afgav i maj

2018. Beskæftigelsesministeriet vurderer dog, at der samtidig er behov for at fastsætte en tidsmæs-

sig begrænsning for, hvor længe Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal dække erstatningskrav,

som opstår efter, at Finanstilsynet har trukket et forsikringsselskabs tilladelse tilbage. Dette vurde-

res hensigtsmæssigt, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke er indrettet til at drive forsik-

ringsvirksomhed og formålet med § 54 primært er at sikre, at tilskadekomne ikke bliver nødlidende

som følge af et forsikringsselskabs konkurs m.v. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at hensynet til,

at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan sikre tilskadekomnes og efterladtes erstatning og godtgø-

relse af de midler, der er indbetalt af arbejdsgiverne til dette formål, og som efter den finansielle

lovgivning principielt er hensat til dette formål, vægter højere end hensynet til simple kreditorer i

konkursboet.

Det foreslås, at § 54 omskrives, således at det i lovbestemmelsen bl.a. tydeligt kommer til at frem-

gå, hvilke forsikringspolicer, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager, når et forsikringsselskab

mister retten til at udbyde arbejdsulykkesforsikring, varigheden af overtagelsesforpligtelsen, og

finansieringen af administrationen af og erstatningsudgifter m.v. i forhold til de overtagne policer.

Forslaget indebærer således, at:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager et forsikringsselskabs arbejdsulykkespolicer,

som er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, når Finanstilsynet trækker forsikringsselska-

bets tilladelse til at udbyde arbejdsulykkesforsikring tilbage efter § 250, stk. 2, i lov om fi-

nansiel virksomhed.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder i alle forsikringsselskabets rettigheder og for-

pligtelser vedrørende de overtagne policer og dækker alle udækkede erstatningskrav, der er

opstået før Finanstilsynets tilbagetrækning af tilladelsen og indtil 4 uger efter, at forsikrings-

tagerne er blevet gjort bekendt med, at forsikringsselskabet ikke længere har tilladelse til at

udbyde arbejdsskadeforsikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager forsikringsselskabets forpligtelser efter ar-

bejdsskadesikringsloven. Dette gælder både behandling af konkrete skadesager, herunder

behandling af anmeldelser og stillingtagen til spørgsmål om behandlingsudgifter og betaling

for sagsoplysning, erstatningsudgifter, hjælpemidler m.v.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at overlade behandlingen af de overtag-

ne arbejdsskadesager til et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udbyde arbejdsskade-

forsikring.

De udgifter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påføres i forbindelse med overtagelse

af administrationen af policerne, finansieres ved, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får

tilført aktiver, herunder hensættelser m.v., fra det ophørende forsikringsselskab.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal administrere de modtagne beløb, herunder hensæt-

telser m.v. efter almindelige forsikringsretlige principper som fastsat i medfør af § 158 i lov

om finansiel virksomhed.

Er der ikke overført beløb eller ikke overført tilstrækkelige beløb fra det ophørende forsik-

ringsselskab på det tidspunkt, hvor udgifterne skal afholdes, betaler Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring udgifterne, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager de fornødne

midler fra forsikringsselskabet. Udgifterne finansieres af alle forsikringsselskaber, der ud-

byder arbejdsskadeforsikring, og fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6 i lov om arbejdsskade-

sikring. Modtager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring senere beløb fra det ophørende forsik-

ringsselskab, fordeles aktiverne forholdsmæssigt til de enkelte selskaber i overensstemmelse

med selskabernes bidrag til finansieringen.

Ved forsikringsselskabets konkurs anmelder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sit krav efter ar-

bejdsskadesikringsloven i konkursboet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkninger-

ne hertil.

2.7 Øvrige bestemmelser

Der foreslås derudover en række mindre justeringer på arbejdsskadeområdet, som alle har til formål

at opdatere og forenkle lovgivningen.

2.7.1 Gældende ret

Beskæftigelsesministeren bekendtgør hvert år inden udgangen af oktober måned de regulerede be-

løb på arbejdsskadeområdet efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

For 2019 er reglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 1232 af 27. oktober 2018 om regulering pr. 1. janu-

ar 2019 efter lov om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I den for-

bindelse fastsætter beskæftigelsesministeren også værdien af kost og logi for personer, der har op-

hold hos arbejdsgiveren, da den værdi indgår i fastsættelsen af årslønnen. Niveauet for erstatning og

godtgørelse i arbejdsskadesager er således fastsat i arbejdsskadesikringsloven. Loven fastsætter

også regler om, hvordan beløbene årligt bliver reguleret.

Beskæftigelsesministeren foretager ligeledes inden udgangen af oktober måned og efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en regulering af kapitaliseringsfaktorerne i

det følgende år. Kapitaliseringsfaktorerne anvendes til at omregne løbende arbejdsskadeerstatninger

til engangserstatninger. Principperne for beregningen af kapitaliseringsfaktorerne er fastsat i lov-

grundlaget. For 2019 er reglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 1233 af 27. oktober 2018 om omsæt-

ning af løbende ydelser til kapitalbeløb efter lov om arbejdsskadesikring i 2019, der består af en

tekstdel, der indeholder reglerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, og en bilags-

del, der indeholder de konkrete faktorer i 2019.

Beskæftigelsesministeren er endvidere efter loven bemyndiget til at fastsætte lægers honorering i

forbindelse med udarbejdelse af lægeerklæringer og lægeattester. Det sker ved, at beskæftigelses-

ministeren udsteder en skrivelse, der indeholder de takster, som er aftalt mellem henholdsvis Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring og Lægeforeningen samt Moderniseringsstyrelsen og Lægefor-

eningen.

I forbindelse med sagsbehandling af arbejdsskadesager kan det være nødvendigt at få dækket udgif-

ter til fx transport og overnatning i forbindelse med lægebehandlinger, som Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring eller Ankestyrelsen har begæret. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter loven,

hvilke beløb der kan betales for transport m.v. Beløbene svarer til Finansministeriets cirkulære af

30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen med senere satsregulering i det år, hvor udgifterne bliver af-

holdt. Bekendtgørelse nr. 1695 af 20. december 2018 indeholder regler om betaling og satsernes

størrelse i 2019.

Udover at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling er takstfinansieret, er der en række

andre udgifter, som forsikringsselskaberne m.fl. skal betale til sagsbehandlingen. Det omfatter ud-

gifter til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og obduktionserklæringer, og til udtalel-

ser og dokumentationer i øvrigt, herunder til nødvendige revisionsopgørelser og til oversættelser.

Derudover henviser den gældende bestemmelse om kommunens og Udbetaling Danmarks refusi-

onskrav alene til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17. Det betyder, at der i loven ikke ek-

splicit står, at bestemmelsen også gælder for personer i fleksjob og personer, der er visiteret til

fleksjob, jf. § 17a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opnår i dag et stiltiende samtykke til at indhente oplysninger ved

at oplyse tilskadekomne eller efterladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modtaget

i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Tilskadekomne får samtidig en frist til eventuelt at gøre indsi-

gelse mod dette.

I dag skal forsikringsselskaberne m.fl. betale renter af godtgørelse og erstatninger, hvis beløbene

udbetales senere end 4 uger efter, at tilskadekomne eller efterladte er blevet underrettet om Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse. Dette tidspunkt er sammenfaldende med den almindeli-

ge ankefrist.

2.7.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en række ændringer af ar-

bejdsskadesikringsloven, der indebærer opdatering og justering af lovgivningen, herunder kodifice-

ring af gældende ret, så lovgivningen fremover bliver lettere at forstå og anvende for borgerne og

øvrige retsanvendere på området.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de foreslåede ændringer i de administrative regler, der er in-

deholdt i bestemmelserne ikke indebærer ændringer i tilskadekomnes og efterladtes rettigheder og

pligter efter arbejdsskadesikringsloven.

Processen for offentliggørelse af lovens satser, kapitaliseringsfaktorer og takster for betaling af ud-

gifter til transport er unødvendig ressourcetung og administrativ vanskelig.

Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover offentliggør de årlige regulerin-

ger af lovens satser og kapitaliseringsfaktorerne, når de er beregnet på grundlag af lovens princip-

per. Derudover foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggør taksterne for betaling af

udgifter til transport m.v. i forbindelse med lægebehandling.

Det foreslås endvidere, at taksterne for lægers honorering af lægeattester mv. fremover fastsættes på

baggrund af aftaler mellem henholdsvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Lægeforeningen

samt Moderniseringsstyrelsen og Lægeforeningen, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offent-

liggør størrelsen af taksterne. Der ændres med lovforslaget ikke på tidspunktet for offentliggørelsen,

jf. dog nedenfor om satserne for fri kost og logi. Lovens satser, kapitaliseringsfaktorerne samt tak-

ster for betaling af udgifter til transport vil fremover herefter ikke blive fastsat i bekendtgørelser.

Samtidig foreslås en harmonisering af satserne for fri kost og logi for personer, der har ophold hos

arbejdsgiveren. Satserne vil herefter følge satserne, som Skatterådet fastsætter på skatteområdet.

Harmoniseringen vil være i overensstemmelse med regeringens principper for en mere sammen-

hængende offentlig sektor.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 6, 8, 12 og 15, og bemærkningerne hertil.

Omfanget af forsikringsselskabernes forpligtelser til at finansiere udgifter knyttet til administratio-

nen af arbejdsskadesikringsområdet ud over de takstfinansierede udgifter fremgår ikke med til-

strækkelig tydelighed af loven. Derfor foreslås en præcisering, som har til formål at afhjælpe denne

uklarhed. Det foreslås således at præcisere, hvilke udgifter forsikringsselskaberne m.fl. skal afholde

direkte i forbindelse med sagsbehandlingen af de konkrete sager, og som ikke dækkes via taksterne

for sagsbehandlingen. Det drejer sig bl.a. om betaling for lægeerklæringer og oversættelse af afgø-

relser.

Endvidere skabes der udtrykkelig lovhjemmel til, at erstatninger for tab af erhvervsevne, der er til-

kendt til personer, der er i fleksjob eller visiteret til fleksjob efter § 17 a, også er omfattet af reglen

om kommuners og Udbetaling Danmarks krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejds-

markedets Erhvervssikring. Forslaget er en kodificering af den praksis, der følges i Arbejdsmarke-

dets Erhvervssikring og i Ankestyrelsen og har ingen betydning for tilskadekomnes ret til erstatning

for tab af erhvervsevne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 13, og bemærkningerne hertil.

Efter forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen ikke forpligtet til at få samtykke fra tilskadekomne eller

efterladte til at indhente personoplysninger, som er nødvendige for sagsbehandlingen af arbejdsska-

desager. Efter databeskyttelsesforordningen har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrel-

sen dog pligt til at give tilskadekomne og efterladte en række oplysninger om bl.a. arten af de op-

lysninger, som de indhenter og registrerer, og hos hvem dette sker. For at sikre tilskadekomne og

efterladte en yderligere beskyttelse af deres privatliv foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og Ankestyrelsen i denne forbindelse også forpligtes til skriftligt at give tilskadekomne eller

efterladte en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod indhentning og registrering af oplysningerne,

hvorefter indhentning og registrering af oplysningerne først må ske efter fristens udløb, hvis tilska-

dekomne eller efterladte ikke gør indsigelse. Det foreslås også, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring og Ankestyrelsen i den forbindelse skal gøre tydeligt opmærksom på konsekvenserne af en

indsigelse, idet det vil kunne have processuelle skadevirkninger, herunder påvirke afgørelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet har udsendt en ny vejledning, hvoraf det fremgår, at digitale klager har frist ved

midnat på sidste fristdag efter afgørelsen. Klager fra arbejdsgivere og selvforsikrede statsinstitutio-

ner har opsættende virkning i forhold til udbetaling af erstatning. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at

tidspunktet for udbetaling og klagefristens udløb er sammenfaldende, da dette medfører, at forsik-

ringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der varetager udbetalingen af erstatning m.v.

for statsinstitutioner, enten løber en risiko for at foretage en fejludbetaling eller at skulle betale ren-

ter for forsinket udbetaling. Sammenfaldet af udbetalingsfristen og ankefristen indebærer således, at

der skal beregnes bagatelagtige rentebeløb i et stort antal sager. Det foreslås derfor, at tidspunktet

for udbetaling af godtgørelse og erstatning ændres til 5 uger efter, at tilskadekomne eller efterladte

har modtaget underretning om afgørelsen. Forslaget vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til admini-

strationen i forsikringsselskaberne og for arbejdsgiverne, der via bidrag betaler til Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring, jf. arbejdsskadesikringslovens § 55.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om regulering af værdien af fri kost og logi i forbindelse med fastsættelse af tilskadekom-

nes årsløn til beregning af erstatning for erhvervsevnetab medfører meget begrænsede økonomiske

mindreudgifter for staten som selvforsikret og for de kommuner og regioner, som vælger at være

selvforsikrede. Forslaget betyder, at værdien af fri kost og logi fremadrettet følger de satser for fri

kost og logi, som Skatterådet fastsætter på skatteområdet. På arbejdsskadeområdet er værdien af fri

kost og logi i 2019 fastsat til 41.400 kr. årligt. På skatteområdet er værdien af fri kost og logi pr.

måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som omregnet svarer til 40.575 kr. på årsbasis. Der vil således

blive tale om en mindre økonomisk reduktion i udgifterne til erstatninger for tab af erhvervsevne, da

en lavere sats for fri kost og logi vil medføre en lavere udmåling af årslønnen for tilskadekomne.

Det er ikke muligt at beregne den præcise økonomiske lettelse, da der er stor usikkerhed forbundet

med opgørelse af mindreudgifternes størrelse. I den forbindelse er der tale om en mulig økonomisk

lettelse, som vurderes at ligge langt under bagatelgrænsen. Fri kost og logi anslås at indgå i under 1

pct. af alle årslønsberegninger efter arbejdsskadesikringsloven.

Forslaget om, at flere sager afgøres administrativt i Ankestyrelsen vil medføre, at møder med skrift-

lig votering erstattes med administrative afgørelser uden mødeberammelse, og der etableres mere

forenklede arbejdsgange.



Den årlige besparelse ved bortfald af møder med skriftlig votering er ca. 0,9 mio. kr.

Den årlige besparelse ved bortfald af arbejdsskridt for sagsbehandleren er ca. 1,3 mio. kr.

Den samlede besparelse ved lovændringen forventes at være ca. 2,2 mio. kr.

Flere af forslagene har mindre administrative besparelser

4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovændringen vil medføre en omstillingsomkostning vedrørende 2019, men ikke væsentlige, hver-

ken administrative eller økonomiske, konsekvenser for erhvervslivet fremadrettet. Størrelsen af om-

stillingsomkostningen i 2019 vurderes til at være i størrelsesordenen 130-150 mio. kr. Uddybning

heraf følger nedenfor.

Forslaget om omlægning af opkrævningen af takster til administration mv. og opkrævning af beløb

efter § § 48, 52 og 54, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afholdt til erstatninger mv. inde-

bærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2019 kan opkræve

beløb vedrørende forskudsvis udlagte beløb for 1. halvdel af 2019 og forventede udgifter for 2.

halvår samt for takster vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling i 2019. For-

slaget indebærer, at opkrævningen af beløb efter §§ 48, 52 og 54 vedrørende 2019 fremrykkes fra

marts 2020 til umiddelbart efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2019. Det indebærer, at der er en

betalingsmæssig fremrykning, der med stor usikkerhed kan anslås til i størrelsesordenen 130-150

mio. kr. Merudgifterne i 2019 skyldes alene fremrykningen af opkrævningen og fordeler sig med

ca. 25 mio. kr. til sædvanlige opkrævninger efter lovens § 48, stk. 6, og § 52, og anslået ca. 105-125

mio. kr. til opkrævning af beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2019 forventes at skulle

lægge ud til erstatninger mv. efter lovens § 54 som følge af konkursen i forsikringsselskabet Alpha

Insurance A/S. Fremrykningen af betalingen vedrører ordninger, hvor de af Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring udlagte erstatninger m.v. efter gældende regler finansieres solidarisk af de berørte

forsikringsselskaber, og hvor opkrævningen i dag sker i det efterfølgende kalenderår. Set i sam-

menhæng over tid vil der ikke være tale om meromkostninger, og forslaget indebærer ikke ændrin-

ger i de enkelte bidragsyderes andel af betalingen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Forslaget

indebærer således fremadrettet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra 2020 på grundlag af et

realistisk skøn over de forventede udgifter i året skal opkræve aconto beløb vedrørende beløb efter

§§ 48, 52 og 54 primo det år, hvor udgifterne afholdes, og herefter efterregulere beløbet primo året

efter. Efter gældende regler opkræver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beløbet i marts måned det

efterfølgende kalenderår.

Herudover vil der være meget begrænsede økonomiske mindreudgifter for forsikringsselskaberne

som følge af forslaget om regulering af værdien af fri kost og logi i forbindelse med fastsættelse af

tilskadekomnes årsløn til beregning af erstatning for erhvervsevnetab. Forslaget betyder, at værdien

af fri kost og logi fremadrettet følger de satser for fri kost og logi, som Skatterådet fastsætter på

skatteområdet. På arbejdsskadeområdet er værdien af fri kost og logi i 2019 fastsat til 41.400 kr.

årligt. På skatteområdet er værdien af fri kost og logi pr. måned i 2019 fastsat til 3.381,25 kr., som

omregnet svarer til 40.575 kr. på årsbasis. Der vil således blive tale om en mindre økonomisk re-

duktion i udgifterne til erstatninger for tab af erhvervsevne, da en lavere sats for fri kost og logi vil

medføre en lavere udmåling af årslønnen for tilskadekomne. Det er umuligt at beregne den præcise

økonomiske lettelse, da der er stor usikkerhed forbundet med opgørelse af mindreudgifternes stør-

relse. I den forbindelse er der tale om en mulig økonomisk lettelse, som vurderes at ligge langt un-

der bagatelgrænsen. Fri kost og logi anslås at indgå i under 1 pct. af alle årslønsberegninger efter

arbejdsskadesikringsloven.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ensretning af ankefrister uanset opholdssted har begrænsede administrative konse-

kvenser for borgerne.

Fristen foreslås ændret til 4 uger i alle situationer

–

svarende til ankefristen for tilskadekomne, der

opholder sig i Danmark. I dag er ankefristen 6 uger for tilskadekomne eller efterladte, der på afgø-

relsestidspunktet opholder sig i det øvrige Europa eller på Færøerne. Opholder tilskadekomne eller

efterladte sig uden for Europa er ankefristen på 3 måneder. Den digitale omstilling betyder, at til-

skadekomne har mulighed for at læse sine afgørelser og klage over disse elektronisk, uanset hvor

den pågældende opholder sig. Der er derfor ikke længere behov for forlængede klagefrister for til-

skadekomne, der opholder sig på Færøerne eller i udlandet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

EU-domstolen har den 21. december 2011 afsagt en dom (C-495/10), der indebærer, at skadelidte

skal kunne gøre et ansvar gældende overfor producenten af et defekt apparat eller produkt i over-

ensstemmelse med produktansvarsdirektivet (Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985). Pro-

duktansvarsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning ved produktansvarsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 261 af 20. marts 2007.

Tilskadekomne, der har været udsat for en arbejdsulykke eller fået en erhvervssygdom, som følge af

et defekt produkt, får i dag behandlet deres sag og udbetalt eventuel godtgørelse og erstatning efter

reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Dette er ikke i overensstemmelse med produktansvarsdirekti-

vet og produktansvarsloven, idet der er indført et objektivt ansvar for skade, der er forårsaget af

defekte produkter, jf. § 6 i produktansvarsloven. Efter denne bestemmelse påhviler det objektive

ansvar producenten af det defekte produkt. Efter produktansvarslovens § 10 hæfter en mellemhand-

ler umiddelbart over for tilskadekomne og senere mellemhandlere i omsætningskæden.

Når producenter (og eventuelle mellemhandlere) ikke rammes af det produktansvarsretlige erstat-

ningskrav fuldt ud, men kun af et eventuelt krav om differenceerstatning, får produktansvarsregler-

ne ikke den fulde virkning for så vidt angår skader, der både er omfattet af produktansvarsreglerne

og arbejdsskadesikringsloven.

Der er således en regelkonflikt mellem national regulering på den ene side og EU-retlig regulering

på den anden side. Medlemslandene er efter princippet om fællesskabsrettens forrang for national

ret forpligtede til at sikre, at den nationale ret ikke strider mod fællesskabsretten.

På den baggrund foreslås det, at arbejdsskadesikringsloven bliver sekundær for arbejdsskader, der

er omfattet af produktansvarsreglerne og i overensstemmelse med fortolkningen af produktansvars-

direktivet. Forslaget indebærer, at det objektive ansvar efter produktansvarsreglerne bliver primært i

forhold til arbejdsskadesikringsloven.

Forslaget indebærer, at udgifter ved skader, der er omfattet af produktansvarsreglerne, vil blive af-

holdt af producenterne/mellemhandlerne eller deres forsikringsselskaber og ikke som efter gælden-

de regler af arbejdsgiverens arbejdsulykkesforsikringsselskab for så vidt angår arbejdsulykker

/Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i relation til erhvervssygdomme.

Forslaget har ingen betydning i forhold til tilskadekomnes og efterladtes ret til erstatning eller stør-

relsen heraf.

Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. januar 2019 til den 20. februar 2019 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, Business Dan-

mark, Contea, Cunningham Lindsey Leif Hansen, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri

(DI), Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Regioner, Den danske Aktuarforening, Det Faglige

Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansforbundet, Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, HK/Danmark, Ingeniørforenin-

gen, Kommunernes Landsforening (KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadede, Leder-

ne, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentligt Ansattes Organisationer, SMVdan-

mark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Tandlægeforeningen, Udbetaling Danmark,

Willis Towers Watson.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Økonomiske kon- 2,2 mio. kr.

sekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Administrative Ingen af betydning

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for

erhvervslivet

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis ja, an-

giv omfang)

Ingen

Der anslås i implemente-

ringsåret 2019 merudgifter

for forsikringsselskaberne i

størrelsesordenen 130-150

mio. kr. som følge af frem-

rykning af betalinger.

Ingen af betydning

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

[Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering] /[Går

videre end mini-

mumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

Ingen af betydning

Ingen

Lovforslaget indeholder en konsekvensændring af § 77 i

arbejdsskadesikringsloven, således at den nationale lovgiv-

ning er i overensstemmelse med produktansvarsdirektivet.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, at der ved en ulykke efter denne lov forstås

en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5

dage.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det i

en ny § 6, stk. 2,

at der i bestemmelsen indsættes et nyt

stykke 2, hvoraf det fremgår, at personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være

varig eller forbigående. Det er ikke et krav, at personskaden medfører behov for behandling eller

om personskaden er behandlet.

Samlet vil den nuværende stk. 1 sammenholdt med forslaget til ny stk. 2 definere en personskade,

som er omfattet af loven og kan anerkendes som en arbejdsulykke.

Stk. 1 fastslår således, at der skal være en hændelse eller påvirkning samt en årsagssammenhæng

mellem hændelsen eller påvirkningen og personskaden. Personskaden skal således skyldes påvirk-

ninger fra pludselige begivenheder eller påvirkninger inden for 5 dage. Kravet i § 5 om, at skaden

skal være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, skal fortsat også være opfyldt.

Forslaget til det nye stk. 2 specificerer forståelsen af, hvad der efter loven skal forstås ved en per-

sonskade. Det præciseres således, at en personskade kan være fysisk eller psykisk helbredsskade.

Med forslaget vil det derudover eksplicit fremgå, at også forbigående personskader kan anerkendes

som en arbejdsulykke, uanset om skaden kræver behandling for at gå over, og uanset om der kon-

kret er foretaget en medicinsk behandling af skaden. En forbigående personskade vil for eksempel

kunne være et sår, en let forstuvning eller forstrækning, en hjernerystelse, der går over af sig selv

efter kort tid, eller en forbigående belastningsreaktion/tilpasningsreaktion udløst af en pludselig

opstået truende situation, uanset om disse helbredsmæssige forringelser kræver medicinsk behand-

ling for at gå over eller ej. Modsat vil for eksempel et mindre blåt mærke, en overfladisk rift eller en

forskrækkelse fortsat ikke umiddelbart kunne anses for en skade. Det afgørende for sondringen er,

at de sidstnævnte følger ikke har nogen betydning for tilskadekomnes aktuelle og efterfølgende hel-

bredsmæssige tilstand.