BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Ministerredegørelse vedr. beretning om jobcentrenes effektivitet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 190
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

Beskæftigelsesministerens redegørelse vedr. Beretning om job-

centrenes effektivitet (nr. 5/2018)

CVR 10172748

Statsrevisorerne har den 14. november 2018 afgivet bemærkninger til Rigsrevisio-

nens beretning om jobcentrenes effektivitet og har i brev af 22. november 2018

bedt om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen

har givet anledning til.

Jeg noterer mig indledningsvis med tilfredshed, at Rigsrevisionen vurderer, at Be-

skæftigelsesministeriet generelt i tilstrækkelig grad overvåger, analyserer og følger

op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Samtidig hæfter jeg mig ved og kvitterer for, at Rigsrevisionen finder det positivt,

at Beskæftigelsesministeriet stiller blandt andet data om jobcentrenes indsatser og

resultater til rådighed for kommunerne, så et jobcenter kan sammenligne sine resul-

tater med andre jobcentre.

Rigsrevisionen konkluderer desuden, at ministeriet i sine analyser og opfølgning

ikke tager højde for forskelle i jobcentrenes effektivitet, idet udgifterne til beskæf-

tigelsesindsatsen ikke inddrages. Hertil kommer at det ikke er de samme jobcentre,

der får de bedste resultater, når analysen laves med og uden udgifter.

Statsrevisorerne gør på den baggrund opmærksom på, at Rigsrevisionens undersø-

gelse af jobcentrenes effektivitet tilvejebringer ny viden om, at jobcentrenes kan få

flere ledige i beskæftigelse

–

uden at øge de statslige og kommunale udgifter.

Rigsrevisionen vurderer i den forbindelse, at jobcentrene kan reducere antallet af

ledige på overførselsindkomst med cirka 18.000 fuldtidspersoner, hvis de mindre

effektive jobcentre løfter sig op på niveau med de jobcentre, som leverer de bedste

resultater. Alternativt har Rigsrevisionen teknisk beregnet, at udgifterne til beskæf-

tigelsesindsatsen kan nedbringes med 1,45 mia. kr., samtidig med at jobcentrene

får det samme antal ledige i job eller uddannelse.

For at realisere effektiviseringspotentialet finder Statsrevisorerne det hensigtsmæs-

sigt, at Beskæftigelsesministeriet skaber grundlag for, at de mindst effektive job-

centre kan lære af de jobcentre, der opnår de bedste og varige resultater med de

samme udgifter.

22. januar 2019

J.nr.

2017 - 6107

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Ministerredegørelse vedr. beretning om jobcentrenes effektivitet, fra beskæftigelsesministeren

Jeg må indledningsvis bemærke, at undersøgelsens analysemetode giver nogle

uforholdsmæssige og urealistiske forbedringspotentialer. Det forbedringspotentiale

som Rigsrevisionens analyse finder frem til, forudsætter, at alle jobcentre som har

et potentiale for at forbedre deres indsats, præsterer på niveau med de jobcentre,

som leverer de bedste resultater. Beskæftigelsesministeriets benchmarkinganalyse

ser på forbedringspotentialet, såfremt kommunerne præsterer som forventet.

Herudover kan Rigsrevisionens analysemodel føre til en uhensigtsmæssig økono-

misk prioritering i kommunerne. Det skyldes, at der ikke tages højde for udgifterne

til offentlig forsørgelse. Besparelser i den aktive beskæftigelsesindsats kan derfor

komme til at fremstå mere attraktive, end hvad de burde, da man ikke tager højde

for de økonomiske besparelser ved færre ledige.

Som Rigsrevisionen også bemærker i beretningen, ligger ansvaret for de udgifts-

mæssige prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen hos kommunerne. Det er således

kommunalbestyrelsen, som tilrettelægger og prioriterer ressourcerne, og det er der-

for kommunerne, der har ansvaret for at tilrettelægge en effektiv beskæftigelses-

indsats.

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at kommunerne får mest muligt ud af de afsatte

ressourcer på beskæftigelsesområdet. Det er i den forbindelse også vigtigt, at job-

centrene løbende optimerer deres drift.

Derfor er jeg særdeles optaget af at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats gennem

blandt andet rammerne for indsatsen og ved at etablere viden, så kommunerne har

de bedste informationer til rådighed for at fremme effektivitet i beskæftigelsesind-

satsen.

I Beskæftigelsesministeriet har vi allerede igangsat eller gennemført en række re-

form- og benchmarkinginitiativer, der understøtter en effektiv beskæftigelsesind-

sats, hvilket også fremgår nedenfor.

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de foranstaltninger og overvejelser,

som beretningens indhold og konklusioner samt Statsrevisorernes bemærkninger

har givet mig anledning til.

Inddragelse af udgifter til analyse- og opfølgningsformål

Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at Beskæftigelsesministeriet fremadret-

tet har fokus på at inddrage udgifter i den løbende opfølgning på beskæftigelsesom-

rådet.

Beskæftigelsesministeriet har allerede en indsats herfor, som vi vil udbygge yderli-

gere med henblik på at adressere Rigsrevisionens og Statsrevisorernes anbefalin-

ger.

Ministeriet følger i dag allerede op på udgifter til beskæftigelsesindsatsen, hvor

kommunerne afholder udgifter, som staten refunderer. Beskæftigelsesministeriet

indsamler således oplysninger om refusionsberettigende udgifter, som indgår i mi-

nisteriets kvartalsvise udgiftsopfølgninger.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Ministerredegørelse vedr. beretning om jobcentrenes effektivitet, fra beskæftigelsesministeren

Derudover indsamler ministeriet også de oplysninger om de samlede kommunale

udgifter til den aktive indsats til brug for beregning af særligt budgetgaran-

ti/beskæftigelsestilskuddet til kommunerne mv.

Beskæftigelsesministeriet vil fremadrettet i relevante analyser inddrage udgiftsop-

lysninger i analyser af kommuners beskæftigelsesindsats med inddragelse af de da-

ta, der er adgang til.

Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) offentliggør løbende kommunale nøgletal

om kommunernes udgifter indenfor bl.a. kultur, undervisning og ældreområdet.

Det er min intention at udnytte disse nøgletal bedre. I løbet af foråret vil jeg derfor

undersøge mulighederne for at oprette nye opgørelser af nøgletal om kommunernes

udgifter til beskæftigelsesindsatsen på baggrund af den eksisterende registrerings-

ramme.

Initiativerne skal styrke Beskæftigelsesministeriets indsigt i data og viden om

kommunernes beskæftigelsesudgifter, idet opgørelserne vil skabe et bedre grundlag

for nærmere at undersøge jobcentrenes udgifter.

Understøttelse af en effektiv kommunal beskæftigelsesindsats

Rigsrevisionens undersøgelse peger på, at jobcentrene har et væsentligt potentiale

for at få flere ledige i job og uden uddannelse, uden at det kræver flere statslige el-

ler kommunale udgifter.

Som nævnt ovenfor er der i Beskæftigelsesministeriet allerede igangsat eller gen-

nemført en lang række initiativer, som understøtter en effektiv beskæftigelsesind-

sats i kommunerne.

Jeg bemærker i den forbindelse, at regeringen i august 2018 har indgået en bred po-

litisk aftale om at gennemføre en gennemgribende forenkling af den aktive beskæf-

tigelsesindsats. Med færre proceskrav er det forventningen, at kommunerne aflastes

for administrative opgaver svarende til omkring 0,5 milliarder kroner, jf. aftalefor-

udsætningerne bag aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

Med aftalen får udvalgte A-kasser forsøgsvis ansvaret for en stor andel af dagpen-

gemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. A-

kasserne skal dokumentere deres aktiviteter og forsøget skal evalueres ved sin af-

slutning. Derved kan kommunernes indsats sammenholdes med A-kassernes resul-

tater og på den måde øge gennemsigtigheden i forhold til kommunernes effektivi-

tet. Et nyt initiativ i aftalen er desuden, at vi skærper opfølgningen på kommuner-

nes indsats, så der i højere grad skrides ind for de kommuner, der ikke lever op til

deres ansvar i beskæftigelsesindsatsen og den frihed, de får med regelforenklingen.

Derudover tilskynder refusionsreformen fra 2015 kommunerne til at arbejde mål-

rettet med at få de ledige hurtigst muligt i job. Ligeledes er der som led i udmønt-

ningen af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer sket en væsentlig forenk-

ling den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Ministerredegørelse vedr. beretning om jobcentrenes effektivitet, fra beskæftigelsesministeren

På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet allerede iværksat en række initiati-

ver, der skal sikre en effektiv kommunal beskæftigelsesindsats. Initiativernes vil

således styrke en effektiv beskæftigelsesindsats i kommunerne i takt med at re-

forminitiativerne udmøntes som forudsat.

Benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet med fordel kan arbejde vide-

re med resultaterne af jobcenterberetningen, særligt i forhold til at afdække årsa-

gerne til forskellene mellem jobcentrene og for at lære af de jobcentre, der opnår

bedre resultater med de samme udgifter.

Jeg er enig i, at det er væsentligt at styrke grundlaget for, at jobcentrene kan lære af

hinanden til gavn for den samlede beskæftigelsesindsats, og blandt andet derfor har

Beskæftigelsesministeriet i november 2018 offentliggjort en omfattende bench-

markingmodel, hvor vi sammenligner kommunernes resultater på tværs af deres

forskellige rammevilkår. Det skaber større gennemsigtighed og indsigt i, hvilke

kommuner der gør det godt, og hvilke der gør det mindre godt, og som derfor kan

have gavn af at lære af andre kommuner.

Listen vil blive opdateret halvårligt med henblik på at kommunerne løbende kan

sammenligne sig på baggrund af nyeste tal.

Jeg vil på den baggrund fortsætte arbejdet med at understøtte og benchmarke

kommunernes beskæftigelsesindsats.

Sammenfattende bemærkninger

Afslutningsvis vil jeg bemærke, at det er vigtigt, at kommunerne inddrages i drøf-

telser om, hvordan der skal ske opfølgning på analyseresultater om jobcentrenes

beskæftigelsesindsats.

Det gælder i forhold til Beskæftigelsesministeriets benchmarking, Rigsrevisionens

analyse af jobcentrenes effektivitet og andre udgiftsoplysninger om jobcentrenes

ressourceforbrug.

Jeg vil derfor lægge op til, at det i forbindelse med aftalen om kommunernes øko-

nomi for 2020 drøftes, hvordan Beskæftigelsesministeriet bedst muligt kan samar-

bejde med kommunerne om blandt andet at følge op på de ovenfor skitserede ini-

tiativer og Rigsrevisionens analyse af jobcentrenes effektivitet.

Med inddragelse af KL vil Beskæftigelsesministeriet således arbejde for at igang-

sætte fælles analyser med henblik på at styrke jobcentrenes beskæftigelsesindsats.

Samlet er det min vurdering, at videreførelsen af Beskæftigelsesministeriets omfat-

tende arbejde med at overvåge, analysere og følge op på beskæftigelsesindsatsen,

suppleret af de ovenfor skitserede initiativer, vil bidrage til en virksom og effektiv

indsats i landets jobcentre.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 190: Ministerredegørelse vedr. beretning om jobcentrenes effektivitet, fra beskæftigelsesministeren

Samtidig vil ministeriet fortsat have fokus på at udarbejde analyser og udforme til-

tag, der kan forbedre effektiviteten af beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre.

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at ministeriet har sendt en kopi af ovenstående til

Rigsrevisionen på

[email protected].

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen