Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 188
Offentligt
PRESSEMEDDELELSE
Fejl i hver anden fleksjobberegning
Det Faglige Hus har inden for kort tid sikret sig to vigtige afgørelser fra Ankestyrelsen, der begge slår
fast, at det er arbejdsgiveren og ikke kommunen, der fastsætter lønloftet i de stillinger, hvor en
borger er beskæftiget i fleksjob. Landsformand Johnny Nim vil nu have politikerne til at stoppe
kommuners bevidste fejlfortolkning af reglerne.
Tusindvis af danske fleksjobbere får ikke den indtægt, som de har krav på, fordi kommunerne enten
fejlfortolker eller fejlberegner, når de afgør, hvor meget den enkelte borger har krav på i fleksløntilskud.
På landsplan er der i dag 68.000 borgere beskæftiget i fleksjob, og i nogle kommuner går man målbevidst
efter at få lønloftet for den enkelte fleksjobber sat så langt ned som muligt for at spare skattekroner.
”Vi får konstant henvendelser fra medlemmer i fleksjob, som beder os efterprøve kommunens beregninger.
Vi finder desværre fejl i hver anden sag, og jeg er sikker på, at vi kun har set toppen af isbjerget. Vi taler vel
at mærke om fejl, der i flere tilfælde koster den enkelte borger op i mod 4.000 kr. om måneden i indtægt. Jeg
kan frygte, at der rigtig mange rundt derude over bliver snydt, uden at de er klar over det”, siger
socialrådgiver Lennard Thomsen fra Det Faglige Hus.
Nogle fejl rettes efter en konkret henvendelse til kommunen, men ikke alle. Således har hans kollegaen Line
Drachmann Haag på vegne af to medlemmer netop vundet et par klagesager i Ankestyrelsen over
henholdsvis Struer Kommune og Jammerbugt Kommune. I begge tilfælde mente kommunerne, at det var
dem og ikke fleksjobbernes arbejdsgivere, der skulle fastsætte et lønloft.
”Hvis en borger er ansat i fleksjob efter de ”nye” regler, så kan borgerens samlede udbetaling af løn og
fleksløntilskud højst udgøre den fuldtidsløn, som vedkommende ville have fået, hvis han eller hun var ansat
på helt almindelige vilkår. Lønloftet skal derfor indeholde pension og evt. tillæg, herunder også
funktionstillæg eller eksempelvis fleksibilitetstillæg, som en fleksjobber på grund af sit handicap er fritaget
for. Og her kan det altså have stor betydning, om lønloftet er på 22.000 eller 26.000 kr. om måneden. Jo
højere lønloft, jo mere får borgeren som udgangspunkt i tilskud fra kommunen”, forklarer Line Drachmann
Haag.
Ankestyrelsen slår med de afgørelser helt fast, at det er arbejdsgiverens oplysninger om ordinære lønforhold
i virksomheden og ikke fleksjobberens lønseddel, der skal lægges til grund for kommunens beregning af
fleksløntilskud. I sagen fra Struer Kommune betyder det, at 58-årige Keld Højmark Nielsen har fået
efterbetalt 86.000 kr. før skat. Det svarer til 3.600 kr. om måneden i de 2 år, han har været i fleksjob.
I sagen fra Jammerbugt Kommune har kommunen fået besked på, at lønloftet for en kantineleder på
ordinære vilkår er på 34.000 kr. om måneden plus pension og feriepenge, sådan som arbejdsgiveren har
oplyst og ikke blot de 28.731 kr. om måneden, som Jobcenter vurderede, at kantinelederen ”var værd”. Lige
nu er Jammerbugt Kommune ved at regne ud, hvor meget det pågældende medlem skal have efterbetalt
henover en periode på 3�½ år.
Den høje fejlprocent og bevidst fejlfortolkning bekymrer landsformand Johnny Nim. Han vil efter nytår rejse
problemstillingen over for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
hen henblik på at få strammet op i alle 98 kommuner.
”Det ligner ikke noget, at man nogle steder ligefrem forsøger at snyde sig til besparelser. Borgerne skal
kunne stole på, at kommunens beregninger er korrekte og i overensstemmelse med lovgivningen. Vi får
rettet fejlene i de sager, som vi har med at gøre, men hvad med alle dem, der ikke har en fagforening i
ryggen”.
”Vi ser med tilfredshed, at langt de fleste kommuner retter ind, når vi kontakter dem og påpeger deres
fejl.
Men jeg tvivler på, at de også ændrer den forkerte praksis og efterregulerer for kommunens øvrige
fleksjobbere. Så er det jo bevidst snyd, siger Johnny Nim.