Fejl i hver anden fleksjobberegning
Det Faglige Hus har inden for kort tid sikret sig to vigtige afgørelser fra Ankestyrelsen. Begge slår fast, at
det er arbejdsgiveren og ikke kommunen, der fastsætter lønloftet i de stillinger, hvor er borger er
beskæftiget i fleksjob.
Tusindvis af danske fleksjobbere får ikke den indtægt, som de har krav på, fordi kommunerne enten
fejlfortolker eller fejlberegner, når de afgør, hvor meget den enkelte borger har krav på i fleksløntilskud.
På landsplan er der i dag 68.000 borgere beskæftiget i fleksjob, og i nogle kommuner går man målbevidst
efter at få lønloftet for den enkelte fleksjobber sat så langt ned som muligt for at spare skattekroner.
”Vi får ko sta t he ve delser fra edle
er i fleksjo , so
eder os efterprøve
kommunens beregninger.
Vi finder desværre fejl i hver anden sag, og jeg er sikker på, at vi kun har set toppen af isbjerget. Vi taler vel
at mærke om fejl, der i flere tilfælde koster den enkelte borger op i mod 4.000 kr. om måneden i indtægt.
Jeg kan frygte, at der rigtig mange rundt derude over bliver snydt, uden at de er klar over det”, siger
socialrådgiver Lennard Thomsen fra Det Faglige Hus.
Kollegaen Line Drachmann Haag nikker bekræftende. Hun har på vegne af to medlemmer netop vundet et
par klagesager i Ankestyrelsen over henholdsvis Struer Kommune og Jammerbugt Kommune. I begge
tilfælde mente kommunerne, at det var dem og ikke fleksjobbernes arbejdsgivere, der skulle fastsætte et
lønloft.
”Hvis
en borger er ansat i fleksjob efter de
” ye”
regler, så beregnes fleksløntilskud ud fra den fuldtidsløn,
som vedkommende ville have fået, hvis han eller helt var ansat på helt almindelige vilkår. Altså med
funktionstillæg eller eksempelvis fleksibilitetstillæg, som en fleksjobber på grund af sit handicap er fritaget
for. Og her har det altså stor betydning, om beregningsgrundlaget er 22.000 eller 26.000 kr. om måneden.
Jo højere lønloft,
jo ere får orgere i tilskud fra ko
u e ”, forklarer hu .
Ankestyrelsen slår med de afgørelser helt fast, at det er arbejdsgiverens oplysninger om ordinære
lønforhold i virksomheden og ikke fleksjobberens lønseddel, der skal lægges til grund for kommunens
beregning af fleksløntilskud. I sagen fra Struer Kommune betyder det, at 58-årige Keld Højmark Nielsen har
fået efterbetalt 86.000 kr. før skat. Det svarer til 3.600 kr. om måneden i de 2 år, han har været i fleksjob.
I sagen fra Jammerbugt Kommune har kommunen fået besked på, at lønloftet for en kantineleder på
ordinære vilkår er på 34.000 kr. om måneden plus pension og feriepenge, sådan som arbejdsgiveren har
oplyst og ikke blot de 28.731 kr. om måneden,
so Jo e ter vurderede, at ka ti eledere ”var værd”.
Lige nu er Jammerbugt ved at regne ud, hvor meget det pågældende medlem skal have efterbetalt henover
en periode på 3�½ år.
”Lige u har vi også e sag ligge de hos Kø e hav s Ko
u es klagee hed, og her er der tale o e helt
ny problemstilling, men hvor det også handler o, at kommunen vil presse normallønsloftet så langt ned som
muligt ved kun at anerkende arbejdsgiverens pensionsbidrag på 8% i tilskudsberegningen og udelade de
4%, som medarbejderen selv bidrager med. På den måde sænker man kunstigt lønloftet i den pågældende
stilling med 4 %, og vores medlem står til at miste mange penge på den konto, siger Line Drachmann Haag.