Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Beskæftigelsesudvalget har under teknisk gennemgang af FFL19 den 11. septem-
ber 2018 stillet følgende spørgsmål, som hermed besvares.
Spørgsmål:
Der ønskes en beskrivelse af, hvordan skattefri præmie budgetteres på FFL19.
Svar:
Indledningsvist skal det bemærkes, at den skattefri præmie udbetales, når med-
lemmet når folkepensionsalderen eller dør.
Udgifterne til skattefri præmie har de seneste år ligget nogenlunde konstant på ca.
2,4 mia. kr.
Udgifterne er således ikke steget som følge af, at antallet af efterlønsmodtagere har
været faldende eller af, at seniorerne generelt bliver længere på arbejdsmarkedet.
Det skyldes, at der i samme periode har været en faldende andel af seniorerne, der
er tilmeldt efterlønsordningen, og dermed færre, der potentielt har mulighed for at
få den skattefrie præmie.
Udgifterne til skattefri præmie er på den baggrund budgetteret fladt i BO-årene.
I perioden 2019-2022 stiger folkepensionsalderen med et halvt år hvert år. Det be-
tyder i praksis, at man først når folkepensionsalderen i 2. halvår i den betragtede
periode. Eksempelvis har medlemmer født 1. halvår 1954 en folkepensionsalder på
65�½ år og kan derfor først få udbetalt skattefri præmie i 2. halvår 2019. Ligeledes
har medlemmer født 2. halvår 1954 en folkepensionsalder på 66 år og kan derfor få
udbetalt skattefri præmie i 2. halvår 2020.
Der er således kun en halv fødselsårgang, der når folkepensionsalderen hvert år i
budgetteringsperioden, hvorfor udgifterne til skattefri præmie er halveret i forhold
til en normalsituation.
Det skal pointeres, at forhøjelsen af folkepensionsalderen udelukkende har betyd-
ning for medlemmets alder på udbetalingstidspunktet for den skattefri præmie, men
ikke for længden af den periode hvori vedkommende kan optjene skattefri præmie.
Den er stadig tre år.
Set over en længere tidshorisont vil den stigende tilbagetrækningsalder derfor ikke
have betydning for de samlede udgifter til skattefri præmie.
CVR 10172748
J.nr.
2018 - 5256