BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt

NOTAT

Sammenhæng mellem kræft som følge af

påvirkning fra chrom - et historisk rids

20. december 2018

J.nr. 20185200571

ABS

LP/LEZV

Med nærværende notat redegøres kort for den historiske udvikling i viden om

sammenhængen mellem kræft og chrom i

WHO’s kræftforskningsinstitut (IARC),

som har ført til reguleringer i arbejdsmiljøreglerne. Derudover redegøres kort for

erhvervssygdomsfortegnelsens optagelse af kræft som følge af chrom.

Historisk rids af viden om sammenhængen mellem kræft og

chrom-6 i IARC

IARC gennemgik forskellige chromforbindelser i 1980 og vurderede, at chrom-6

forbindelserne calciumchromat, blychromat, strontiumchromat, chromtrioxid og

zinkchromat er kræftfremkaldende.

Som følge heraf blev de nævnte stoffer i 1984 opført på Arbejdstilsynets liste over

stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende.

IARC fulgte udviklingen og vurderede i 1987, at chrom-6 forbindelser er kræft-

fremkaldende ud fra bl.a. en overhyppighed af lungekræft tilfælde ved chromat

pigment fremstilling, bichromat produktion, forchromning og chromatering. End-

videre blev en overhyppighed af lungekræft hos svejsere af rustfrit stål også omtalt.

Arbejdstilsynets kræftliste blev opdateret med de øvrige chrom-6 forbindelser i

1992, og chrom-6 forbindelserne blev omfattet af Arbejdstilsynets kræftbekendtgø-

relse i 1993, hvor strontiumchromat og zinkchromat endvidere blev omfattet af en

særregulering for at mindske kræftrisikoen for personer, der arbejdede med disse to

stoffer.

I 1997 blev blychromat omfattet af en særregulering i kræftreglerne. I 1999 blev

der indført en arbejdsmiljøuddannelse i forbindelse med svejsning i rustfrit stål. I

2002 blev særreguleringen udstrakt til flere chrom-6 forbindelser, herunder chro-

matering og andre galvaniske processer, og alle, der svejsede i metaller, skulle nu

have svejseuddannelsen.

I 2012 har IARC revurderet chrom-6 forbindelserne med samme konklusion som

tidligere. Samtidig tilføjedes, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at det ho-

vedsagelig er lungekræft og evt. kræft i næse og bihuler, som chrom-6 forbindelser

forårsager.

IARC har i maj 2017 klassificeret risikoen for lungekræft hos personer, der gen-

nem arbejde med svejsning er udsat for svejserøg, (som kan indeholde chrom), i

risikogruppe 1 (kræftfremkaldende

i mennesker).

IARC ”opkvalificerede” således

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren

vurderingen af svejserøg til den højeste risikogruppe. På møder i kræftrevisionsud-

valget i efteråret 2017 og primo 2018 i regi af Arbejdsmiljørådet orienterede Ar-

bejdstilsynet arbejdsmarkedets parter om IARCs vurdering. Hertil skal det bemær-

kes, at svejserøg siden 17. februar 1997 har været omfattet af reglerne i kræftbe-

kendtgørelsen og således længe har været reguleret på det strengeste niveau i Dan-

mark.

IARCs klassificering har også givet erhvervssygdomsudvalget anledning til at

igangsætte en proces i udvalget om revision af erhvervssygdomsfortegnelsen. I dag

er det praksis, at lungekræft som følge af svejserøg anerkendes i erhvervssygdoms-

udvalget.

Kræft som følge af chrompåvirkninger på erhvervssygdomsfor-

tegnelsen

Chrom og dets forbindelser har stået på fortegnelsen over erhvervssygdomme siden

den første fortegnelse blev udstedt i 1976. Det skal bemærkes, at sygdomme som

følge af chrompåvirkninger også kunne anerkendes, inden der blev udarbejdet en

egentlig fortegnelse over erhvervssygdomme. Fx fremgår det af § 1 A nr., 11, i

lovbekendtgørelse af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde fra 1968, at

ondartede svulster og disses forstadier ved påvirkning fra arsen-, chrom- eller or-

ganiske forbindelser berettiger til erstatning, såfremt påvirkningerne med rimelig

sandsynlighed skyldes arbejdet.

På den første erhvervssygdomsfortegnelse fra 1976 var påvirkning af chrom og

dets forbindelser placeret under gruppen

”sygdomme

forårsaget af kemiske stof-

fer”. Det fremgår af fortegnelsen, at metal- og farveindustrien, cementstøbning og

anvendelse af chromgarvede produkter er typiske eksempler på risikoområder. Det

fremgår ikke specifikt af fortegnelsen, hvilke sygdomme der kunne anerkendes

som følge af chrompåvirkninger i 1976.

Erhvervssygdomsfortegnelsen har udviklet sig siden og opdateres i takt med, at der

kommer ny viden om sammenhængen mellem sygdomme og arbejdsmæssige på-

virkninger. Det er Erhvervssygdomsudvalgets opgave at indstille til beskæftigel-

sesministeren, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på er-

hvervssygdomsfortegnelsen. Det skal sikre, at erhvervssygdomsfortegnelsen altid

tager udgangspunkt i den nyeste forskning. For at en sygdom kommer på listen

over erhvervssygdomme, skal der være medicinsk dokumentation for en sammen-

hæng mellem sygdommen og arbejdet.

Chrom og chromforbindelser indgår i dag i forskellige grupper på erhvervssyg-

domsfortegnelsen. I dag kan lungekræft, næsehule og bihulekræft, allergisk eksem,

astma, betændelse i slimhinder i øjne og øvre luftveje samt perforation af næseskil-

levægge anerkendes efter fortegnelsen. For at få anerkendt en chromrelateret syg-

dom efter fortegnelsen, er der visse kriterier, der skal være opfyldt. Kriterierne

varierer, alt efter hvilket punkt på fortegnelsen, der er tale om. Det er også muligt

at få anerkendt chromrelaterede sygdomme i erhvervssygdomsudvalget, såfremt

eksempelvis tilskadekomne ikke opfylder fortegnelsens kriterier for anerkendelse,

men der er særlige forhold, der taler for anerkendelse.