BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt

NOTAT

8. januar 2019

Erstatningsretlige regler på arbejdsskadeom-

rådet

J.nr. 20185200571

ABS

LEZV

Med nærværende notat redegøres for de erstatningsretlige regler på arbejdsskade-

området, som opfølgning på samråd om anvendelse af chrom-6 den 21. november

2018.

Resumé

Personer, der er kommet til skade eller blevet syge som følge af deres arbejde og

har varige følger af arbejdsskaden, er berettiget til kompensation efter reglerne i

arbejdsskadesikringsloven, uanset om der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Det

skyldes, at arbejdsgiverne har et objektivt arbejdsskadeansvar. Det er Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet, godt-

gørelse og erstatning. Endvidere er der mulighed for at opnå kompensation efter

dansk rets almindelige regler om erstatning. Efterladte til personer, der er døde som

følge af arbejdsskader, har ligeledes mulighed for kompensation.

Arbejdsskadesystemet

Arbejdsskadesystemets primære formål er at sikre, at mennesker med en arbejds-

skade får en økonomisk erstatning som følge af skaden. Fundamentet for arbejds-

skadelovgivningen er arbejdsgivernes objektive arbejdsskadeansvar, som indebæ-

rer, at arbejdsgiver er ansvarlig for skader opstået i forbindelse med arbejdet, uan-

set om der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Private arbejdsgivere har pligt til at

tegne en forsikring i et forsikringsselskab mod de økonomiske følger af arbejds-

ulykker, mens offentlige arbejdsgivere har mulighed for at være selvforsikrede. For

erhvervssygdomme har både private og offentlige arbejdsgivere pligt til at betale

bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er herefter forsikringsselskabet

eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der udbetaler erstatningen til den tilskade-

komne (og i nogle tilfælde de efterladte), når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

udmåler erstatning m.v. i en arbejdsskadesag.

En arbejdsskade omfatter arbejdsulykker og erhvervssygdomme:



En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en

påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.



En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.

Sygdommen kan være forårsaget af påvirkninger gennem kortere eller længere

tid.

Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, mens læger og tandlæger har

pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Tilskadekomne, fagforeninger m.fl. kan

også selv anmelde arbejdsskader.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse i arbejdsskadesa-

ger. I tilfælde af, at ulykken eller sygdommen kan anerkendes som en arbejdsska-

de, vurderes det, om skaden har medført varige følger, og om der derfor skal udbe-

tales godtgørelse og/eller erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal som

udgangspunkt træffe én samlet afgørelse af alle spørgsmål inden for et år efter, at

de har modtaget sagen.

Særligt om sagsbehandlingen af kræft

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har særlige procedurer for at hastebehandle

alvorlige tilfælde af kræft. Der er tidligere taget flere initiativer for at få anmeldt

kræftsygdomme, hvor der er mistanke om, at sygdommen skyldes arbejdsmæssige

påvirkninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrettes af Sundhedsdata-

styrelsen om anmeldelser af særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må antages

at være erhvervsbetinget kræft.

Erstatningstyper

Såfremt en ulykke eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejds-

skadesikringsloven, er det muligt at opnå:



Godtgørelse for varigt mén



Erstatning for tab af erhvervsevne



Refusion af behandlingsudgifter



Overgangsbeløb ved dødsfald



Erstatning for tab af forsørger



Godtgørelse til efterladte

Nedenfor beskrives de mest almindelige erstatningstyper, der kompenserer tilska-

dekomnes økonomiske tab efter en arbejdsskade.

Varigt mén

Godtgørelse for varigt mén gives for de ikke-økonomiske gener, som arbejdsska-

den medfører for tilskadekomne i hverdagen. Ulemperne ved en skade vurderes

stort set ens, uanset erhverv, alder, køn, indtægt m.v. Det skyldes, at ulempen ved

en bestemt skade grundlæggende anses for at være den samme for forskellige men-

nesker.

For at være berettiget til godtgørelse for varigt mén, skal den tilskadekomne have

et varigt mén på mindst 5 procent.

Når

ménprocenten er fastsat, beregnes godtgø-

relsen med udgangspunkt i beløbet for 100 procent varigt mén, der er fastsat i lo-

ven. Beløbet bliver reguleret hvert år og udgør i 2018 879.000 kr. Det betyder, at et

varigt mén på 10 pct. udløser en godtgørelse på 87.900 kr. Hertil kommer en ned-

sættelse af godtgørelsen på grund af alder for personer, der er over 39 år på skade-

tidspunktet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretager vurderingen på baggrund af lægelige

akter i sagen og med inddragelse af en, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til-

knyttet lægekonsulent. Som udgangspunkt fastsættes det varige mén efter en vejle-

dende méntabel.

Særligt i forhold til kræftsygdomme

Kræftsygdomme har så forskellige følger, hvorfor fastsættelsen af det varige mén

ofte er præget af en høj grad af skøn. Kræftsygdom, som ikke kan helbredes og

med beskedne yderligere behandlingsmuligheder kompenseres som udgangspunkt

med 100 procent. Derudover vil der ligeledes kunne tilkendes méngodtgørelse for

følgeskader efter kræftbehandling. Det vurderes ligeledes i overensstemmelse med

méntabellen.

Tab af erhvervsevne

Erhvervsevnetabet er et udtryk for den nedgang i indtægt, som den tilskadekomne

får som følge af arbejdsskaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, hvad

den enkelte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, og det beløb bliver herefter

sammenholdt med den enkeltes mulighed for indtjening og erhverv, efter skaden er

sket.

For at være berettiget til erstatning for erhvervsevnetab skal den tilskadekomne

have et erhvervsevnetab på mindst 15 procent.

Erstatning for tab af erhvervsevne dækker 83 pct. af indtægtstabet op til et maksi-

malt årslønsniveau på 527.000 kr. (2018-niveau). Erstatningen for tab af erhvervs-

evne fastsættes som en løbende erstatning.

Behandlingsudgifter

Hvis en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, kan tilskadekomne i et vist

omfang få dækket egenbetalingen til behandling og/eller genoptræning samt hjæl-

pemidler.

Arbejdsskadesikringen dækker i dag udgifter til:



Nødvendig behandling, der sikrer bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens

følger fx fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Lindrende behandling er ikke

omfattet af loven.



Nødvendige, individuelt tilpassede hjælpemidler.

Det er et krav, at behandlingen/hjælpemidlet er

nødvendig

for at sikre bedst mulig

helbredelse og/eller de bedste resultater af behandlingen, mindske skadens følger

eller afklare omfanget af varigt mén/tab af erhvervsevne. Derudover skal behand-

lingen være tilskudsberettiget fra den offentlige sygesikring.

Kompensation til efterladte

Har arbejdsskaden medført døden har efterladte mulighed for at få tilkendt:



et overgangsbeløb, der i 2018 udgør 165.500 kr. Overgangsbeløbet har til for-

mål at dække udgifter i umiddelbar tilknytning til dødsfaldet.



erstatning for tab af forsøger til ægtefælle/samlever og børn. Størrelsen af er-

statningen afhænger af afdødes indtjening før dødsfaldet.



særlig godtgørelse ved dødsfald i visse situationer. Den særlige godtgørelse kan

normalt ikke overstige 100.000 kr.

Erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler

Det en forudsætning for at få erstatning efter erstatningsansvarsloven m.v., at der er

en ansvarlig skadevolder. Der er flere betingelser, der skal være opfyldt for, at et

erstatningsansvar kan gøres gældende:

Der skal være et ansvarsgrundlag. Det betyder som udgangspunkt, at skadevol-

deren har handlet ansvarspådragende (culpøst - forsætligt eller uagtsomt). Der

er dog områder, hvor der er et objektivt ansvarsgrundlag og dermed ikke et krav

om culpaansvar, fx trafikskader og andre områder, hvor der kan være en særlig

risiko for skader.



Tilskadekomne skal have et lidt et tab.



Der skal være årsagssammenhæng mellem skadevolderens handling og tilska-

dekomnes tab.



Tabet skal være påregneligt (skadevolder ville kunne forvente, at handlingen

eller undladelsen af at handle ville resultere i den konkrete skade).

Efter dansk rets almindelige regler om erstatning udmåles erstatningen efter regler-

ne i erstatningsansvarsloven, der udover de erstatningsposter, der er omfattet af

arbejdsskadesikringsloven, også giver mulighed for



erstatning for tabt arbejdsfortjeneste



godtgørelse for svie og smerte.



godtgørelse for tort

Arbejdsskadesikringsloven er primær, når en skade er omfattet af både arbejdsska-

desikringsloven og dansk rets almindelige regler om erstatning. Det betyder, at der

skal være truffet afgørelse i arbejdsskadesagen, før der kan rejses krav efter erstat-

ningsansvarsloven, for så vidt angår de erstatningsposter, der er omfattet af begge

regelsæt. Kravet efter erstatningsansvarsloven udgør i disse situationer forskellen

mellem kravet efter erstatningsansvarsloven og kravet efter arbejdsskadesikrings-

loven (differencekrav).

Sager om ansvar efter dansk rets almindelige regler kan anlægges ved domstolene,

som civilretlige sager, hvis der ikke er enighed om ansvaret eller om kompensatio-

nens størrelse. Sagsøger bærer omkostninger forbundet med retssagen, men får

typisk disse refunderet, hvis sagsøgeren får medhold i retten. Arbejdsskadesager

behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsgiver bærer via sin ar-

bejdsskadesikring omkostningerne til sagsbehandlingen.

