Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt
2002107_0001.png
NOTAT
8. januar 2019
Erstatningsretlige regler på arbejdsskadeom-
rådet
J.nr. 20185200571
ABS
LEZV
Med nærværende notat redegøres for de erstatningsretlige regler på arbejdsskade-
området, som opfølgning på samråd om anvendelse af chrom-6 den 21. november
2018.
Resumé
Personer, der er kommet til skade eller blevet syge som følge af deres arbejde og
har varige følger af arbejdsskaden, er berettiget til kompensation efter reglerne i
arbejdsskadesikringsloven, uanset om der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Det
skyldes, at arbejdsgiverne har et objektivt arbejdsskadeansvar. Det er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet, godt-
gørelse og erstatning. Endvidere er der mulighed for at opnå kompensation efter
dansk rets almindelige regler om erstatning. Efterladte til personer, der er døde som
følge af arbejdsskader, har ligeledes mulighed for kompensation.
Arbejdsskadesystemet
Arbejdsskadesystemets primære formål er at sikre, at mennesker med en arbejds-
skade får en økonomisk erstatning som følge af skaden. Fundamentet for arbejds-
skadelovgivningen er arbejdsgivernes objektive arbejdsskadeansvar, som indebæ-
rer, at arbejdsgiver er ansvarlig for skader opstået i forbindelse med arbejdet, uan-
set om der er en ansvarlig skadevolder eller ej. Private arbejdsgivere har pligt til at
tegne en forsikring i et forsikringsselskab mod de økonomiske følger af arbejds-
ulykker, mens offentlige arbejdsgivere har mulighed for at være selvforsikrede. For
erhvervssygdomme har både private og offentlige arbejdsgivere pligt til at betale
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er herefter forsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der udbetaler erstatningen til den tilskade-
komne (og i nogle tilfælde de efterladte), når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
udmåler erstatning m.v. i en arbejdsskadesag.
En arbejdsskade omfatter arbejdsulykker og erhvervssygdomme:
En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en
påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.
En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.
Sygdommen kan være forårsaget af påvirkninger gennem kortere eller længere
tid.
Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, mens læger og tandlæger har
pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Tilskadekomne, fagforeninger m.fl. kan
også selv anmelde arbejdsskader.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse i arbejdsskadesa-
ger. I tilfælde af, at ulykken eller sygdommen kan anerkendes som en arbejdsska-
de, vurderes det, om skaden har medført varige følger, og om der derfor skal udbe-
tales godtgørelse og/eller erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal som
udgangspunkt træffe én samlet afgørelse af alle spørgsmål inden for et år efter, at
de har modtaget sagen.
Særligt om sagsbehandlingen af kræft
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har særlige procedurer for at hastebehandle
alvorlige tilfælde af kræft. Der er tidligere taget flere initiativer for at få anmeldt
kræftsygdomme, hvor der er mistanke om, at sygdommen skyldes arbejdsmæssige
påvirkninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrettes af Sundhedsdata-
styrelsen om anmeldelser af særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må antages
at være erhvervsbetinget kræft.
Erstatningstyper
Såfremt en ulykke eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejds-
skadesikringsloven, er det muligt at opnå:
Godtgørelse for varigt mén
Erstatning for tab af erhvervsevne
Refusion af behandlingsudgifter
Overgangsbeløb ved dødsfald
Erstatning for tab af forsørger
Godtgørelse til efterladte
Nedenfor beskrives de mest almindelige erstatningstyper, der kompenserer tilska-
dekomnes økonomiske tab efter en arbejdsskade.
Varigt mén
Godtgørelse for varigt mén gives for de ikke-økonomiske gener, som arbejdsska-
den medfører for tilskadekomne i hverdagen. Ulemperne ved en skade vurderes
stort set ens, uanset erhverv, alder, køn, indtægt m.v. Det skyldes, at ulempen ved
en bestemt skade grundlæggende anses for at være den samme for forskellige men-
nesker.
For at være berettiget til godtgørelse for varigt mén, skal den tilskadekomne have
et varigt mén på mindst 5 procent.
Når
ménprocenten er fastsat, beregnes godtgø-
relsen med udgangspunkt i beløbet for 100 procent varigt mén, der er fastsat i lo-
ven. Beløbet bliver reguleret hvert år og udgør i 2018 879.000 kr. Det betyder, at et
varigt mén på 10 pct. udløser en godtgørelse på 87.900 kr. Hertil kommer en ned-
sættelse af godtgørelsen på grund af alder for personer, der er over 39 år på skade-
tidspunktet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foretager vurderingen på baggrund af lægelige
akter i sagen og med inddragelse af en, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til-
knyttet lægekonsulent. Som udgangspunkt fastsættes det varige mén efter en vejle-
dende méntabel.
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Særligt i forhold til kræftsygdomme
Kræftsygdomme har så forskellige følger, hvorfor fastsættelsen af det varige mén
ofte er præget af en høj grad af skøn. Kræftsygdom, som ikke kan helbredes og
med beskedne yderligere behandlingsmuligheder kompenseres som udgangspunkt
med 100 procent. Derudover vil der ligeledes kunne tilkendes méngodtgørelse for
følgeskader efter kræftbehandling. Det vurderes ligeledes i overensstemmelse med
méntabellen.
Tab af erhvervsevne
Erhvervsevnetabet er et udtryk for den nedgang i indtægt, som den tilskadekomne
får som følge af arbejdsskaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, hvad
den enkelte ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, og det beløb bliver herefter
sammenholdt med den enkeltes mulighed for indtjening og erhverv, efter skaden er
sket.
For at være berettiget til erstatning for erhvervsevnetab skal den tilskadekomne
have et erhvervsevnetab på mindst 15 procent.
Erstatning for tab af erhvervsevne dækker 83 pct. af indtægtstabet op til et maksi-
malt årslønsniveau på 527.000 kr. (2018-niveau). Erstatningen for tab af erhvervs-
evne fastsættes som en løbende erstatning.
Behandlingsudgifter
Hvis en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, kan tilskadekomne i et vist
omfang få dækket egenbetalingen til behandling og/eller genoptræning samt hjæl-
pemidler.
Arbejdsskadesikringen dækker i dag udgifter til:
Nødvendig behandling, der sikrer bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens
følger fx fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog. Lindrende behandling er ikke
omfattet af loven.
Nødvendige, individuelt tilpassede hjælpemidler.
Det er et krav, at behandlingen/hjælpemidlet er
nødvendig
for at sikre bedst mulig
helbredelse og/eller de bedste resultater af behandlingen, mindske skadens følger
eller afklare omfanget af varigt mén/tab af erhvervsevne. Derudover skal behand-
lingen være tilskudsberettiget fra den offentlige sygesikring.
Kompensation til efterladte
Har arbejdsskaden medført døden har efterladte mulighed for at få tilkendt:
et overgangsbeløb, der i 2018 udgør 165.500 kr. Overgangsbeløbet har til for-
mål at dække udgifter i umiddelbar tilknytning til dødsfaldet.
erstatning for tab af forsøger til ægtefælle/samlever og børn. Størrelsen af er-
statningen afhænger af afdødes indtjening før dødsfaldet.
særlig godtgørelse ved dødsfald i visse situationer. Den særlige godtgørelse kan
normalt ikke overstige 100.000 kr.
3
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler
Det en forudsætning for at få erstatning efter erstatningsansvarsloven m.v., at der er
en ansvarlig skadevolder. Der er flere betingelser, der skal være opfyldt for, at et
erstatningsansvar kan gøres gældende:
Der skal være et ansvarsgrundlag. Det betyder som udgangspunkt, at skadevol-
deren har handlet ansvarspådragende (culpøst - forsætligt eller uagtsomt). Der
er dog områder, hvor der er et objektivt ansvarsgrundlag og dermed ikke et krav
om culpaansvar, fx trafikskader og andre områder, hvor der kan være en særlig
risiko for skader.
Tilskadekomne skal have et lidt et tab.
Der skal være årsagssammenhæng mellem skadevolderens handling og tilska-
dekomnes tab.
Tabet skal være påregneligt (skadevolder ville kunne forvente, at handlingen
eller undladelsen af at handle ville resultere i den konkrete skade).
Efter dansk rets almindelige regler om erstatning udmåles erstatningen efter regler-
ne i erstatningsansvarsloven, der udover de erstatningsposter, der er omfattet af
arbejdsskadesikringsloven, også giver mulighed for
erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
godtgørelse for svie og smerte.
godtgørelse for tort
Arbejdsskadesikringsloven er primær, når en skade er omfattet af både arbejdsska-
desikringsloven og dansk rets almindelige regler om erstatning. Det betyder, at der
skal være truffet afgørelse i arbejdsskadesagen, før der kan rejses krav efter erstat-
ningsansvarsloven, for så vidt angår de erstatningsposter, der er omfattet af begge
regelsæt. Kravet efter erstatningsansvarsloven udgør i disse situationer forskellen
mellem kravet efter erstatningsansvarsloven og kravet efter arbejdsskadesikrings-
loven (differencekrav).
Sager om ansvar efter dansk rets almindelige regler kan anlægges ved domstolene,
som civilretlige sager, hvis der ikke er enighed om ansvaret eller om kompensatio-
nens størrelse. Sagsøger bærer omkostninger forbundet med retssagen, men får
typisk disse refunderet, hvis sagsøgeren får medhold i retten. Arbejdsskadesager
behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsgiver bærer via sin ar-
bejdsskadesikring omkostningerne til sagsbehandlingen.
4