BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 167
Offentligt

NOTAT

Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske ar-

bejdsmiljø

8. januar 2019

J.nr. 20185200571

KUI

BLO

Indledning

Det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at arbejde med farlige stoffer og materialer kan

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at unødig påvirkning

af de ansatte undgås. Arbejde med kræftfremkaldende stoffer er reguleret på det

strengeste niveau i arbejdsmiljølovgivningen på kemiområdet, og der udløses såle-

des endnu strengere krav til beskyttelsesniveauet, når der er tale om stoffer og ma-

terialer, der er kræftfremkaldende. Dette gælder bl.a. i forhold til chrom 6.

Arbejdstilsynets tilsyn er som hovedregel risikobaseret. Det vil sige, at tilsynet er

målrettet de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet forventer, at der er de største pro-

blemer med arbejdsmiljøet. Ved risikobaseret tilsyn bliver hele virksomhedens

arbejdsmiljø gennemgået med fokus på de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der

er relevante for branchen.

Arbejdstilsynets tilsyn med farlig kemi går på to ben: dels håndhævelse af formelle

arbejdsmiljøregler, dels af materielle arbejdsmiljøregler.

I praksis foregår et tilsyn på det kemiske område normalt på den måde, at den til-

synsførende vurderer det materielle arbejdsmiljø og i forbindelse hermed spørger

ind til de formelle krav, der følger af arbejdsmiljøreglerne. Det materielle arbejds-

miljø på kemiområdet er fx at kontrollere, om der er tilstrækkelig ventilation, om

der bruges effektive værnemidler og om kemihåndteringen foregår sikkert.

Risikovurdering

Et væsentligt redskab for virksomhederne i forhold til farlig kemi er den kemiske

APV, som virksomheder, hvor der er ansatte, der arbejder med eller kan blive udsat

for farlige stoffer og materialer, skal lave og løbende forholde sig til, se figuren

nedenfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 167: Oversendelse af notater om Arbejdstilsynets tilsyn med det kemiske arbejdsmiljø, de erstatningsretlige reger på arbejdsskadeområdet og den historiske udvikling i viden om sammenhængen mellem kræft og chrom, i forlængelse af samråd V-X om chrom 6 den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren

Den kemiske APV er et sæt ekstra vurderingskriterier

til den ”generelle APV”,

som

virksomheden skal forholde sig til, når der er farlig kemi på arbejdspladsen. De 7

vurderingselementer i den kemiske APV er:

1. stofferne og materialernes farlige egenskaber,

2. eksponeringsgraden, -typen og varigheden,

3. omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder

mængden,

4. virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal

træffes,

5. hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejds-

medicinske undersøgelser,

6. grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet, og

7. leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

I risikovurderingen skal også indgå substitutionsovervejelser, dvs. om der er stoffer

og materialer eller arbejdsprocesser, der kan erstattes med mindre farlige. På tilsyn

spørges der derfor typisk ind til virksomhedernes substitutionsovervejelser, og der

kan gives påbud om substitution. Hvis virksomheden ikke er enig i, at der eksiste-

rer et alternativ, kan der afgives et undersøgelsespåbud om substitution, som under

visse betingelser kan kombineres med et rådgivningspåbud.

Som reglerne er i dag, tages der på tilsyn i forhold til den formelle del udgangs-

punkt i arbejdspladsbrugsanvisningerne for stoffer og materialer, som skal laves

efter § 23 i bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer. Virksomhederne

kan i dag henvise til, at de skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger udgør dokumen-

tationen af virksomhedens kemiske APV (risikovurdering).

Udover arbejdspladsbrugsanvisningerne fokuseres der på tilsyn på de materielle

problemer med kemi i alle brancher, hvor det er relevant. Der er i perioden 1. janu-

ar 2010 til 31. oktober 2018 givet ca. 20.000 reaktioner om kemisk arbejdsmiljø.

Det kan f.eks. være påbud om ventilation, værnemidler, substitution og lignende.

Ventilation og værnemidler

I alle brancher på faste arbejdssteder, hvor der findes ansatte, der kan blive udsat

for sundhedsskadelig påvirkning fra kemi, kan der efter bekendtgørelse om ar-

bejdsstedets indretning § 35, stk. 1, stilles krav om effektiv procesventilation, og

der gives påbud med frist (ca. 3-4 måneder), hvis der er manglende/utilstrækkelig

ventilation.

Som midlertidige foranstaltninger afgives der strakspåbud om anvendelse af egne-

de personlige værnemidler (såsom egnet åndedrætsværn), indtil der er etableret en

permanent løsning i form af procesventilation med afkast til det fri.

Oplæring og instruktion

På kemiområdet er der særlige krav til oplæring og instruktion af medarbejderne i

forhold til farlig kemi. I dag er instruktionen koblet op på arbejdspladsbrugsanvis-

ningerne, som skal anvise de ansatte, hvordan de arbejder sikkert og beskytter sig. I

dag håndhæves det med påbud om manglende arbejdspladsbrugsanvisninger.

I forhold til håndhævelsen af instruktionskravet er der også i dag mulighed for, at

Arbejdstilsynet kan ledsage et materielt påbud med et påbud om manglende in-

struktion efter bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, såfremt det vurderes, at de

pågældende ansatte ikke har modtaget tilstrækkelig instruktion.

Arbejdsgiveren skal løbende føre tilsyn med, at instruktionen er så effektiv, at ar-

bejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. figuren

ovenfor.