BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 164
Offentligt

Gældende

Mi isteriu :

My dighed vises her

Jour al u

er: Beskæftigelses i . Styrelse for Arbejds arked og Rekrutte‐

ri g j.r. 8/ 6

Udskriftsdato: 6. januar

Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på

beskæftigelsesområdet

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.4.

2.2.

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.1.4.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

4.1.

4.1.1.

4.1.2.

4.2.

4.2.1.

4.2.2.

5.1.

5.2.

6.1.

Indledning

Sygedagpengesager

Helbredsoplysninger i sygedagpengesager

Helbredsoplysninger ved vurdering af uarbejdsdygtighed

Helbredsoplysninger ved opstarten af en sygedagpengesag

Helbredsoplysninger til brug ved første opfølgningssamtale (LÆ 285)

Helbredsoplysninger på revurderingstidspunktet

Sundhedsfaglig rådgivning

Sager, der skalbehandles i rehabiliteringsteamet

Revidering af helbredsoplysninger

Hvilken helbredsdokumentation skal typisk med i sagen

Særligt om rekvirering af journaloplysninger og statusattester fra sygehus eller speciallæ‐ 10

ger

Særligt om helbredsoplysninger i sager om jobafklaringsforløb og sager om sygedagpen‐ 11

ge i kategori

Særligt om helbredsoplysninger fra psykolog

Sundhedsfaglig rådgivning

Sundhedskoordinators rolle og opgaver i rehabiliteringsteam sager

Sundhedskoordinators adgang til helbredsoplysning i sundhedsvæsnet

Løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Rekvirering af helbredsoplysninger

Særligt om rekvirering af journaloplysninger og statusattester fra sygehus eller speciallæ‐ 16

ger og helbredsoplysninger fra psykolog

Særlig vedrørende sygeopfølgning i løbende sager

Sundhedsfaglig rådgivning

Sundhedskoordinators rolle og opgaver

Samtal inden 4 år i jobafklaringsforløb

Særligt om sager om førtidspension, der behandles uden forelæggelse for rehabiliterings‐ 19

teamet

Dokumentation for, at det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne

Sundhedsfaglig rådgivning

Sager om revalidering

Helbredsoplysninger i revalideringssager

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

6.2.

7.1.

7.2.

10.

10.1

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Sundhedsfaglig rådgivning i revalideringsteamsager

Sager om kontanthjælp, som ikke er rehabiliteringsteamsager

Helbredsoplysninger i kontanthjælpssager

Sundhedsfaglig rådgivning i kontanthjælpssager

Sager, hvor borgeren afviser lægebehandling

Samarbejdet med den praktiserende læge

Klageadgang

Klageadgang i relation til sundhedspersoner, herunder sundhedskoordinatorer

Uddrag af relevante lovtekster

Relevante bekendtgørelser:

Relevant vejledning:

Skema til brug for sundhedskoordinators udtalelse i forbindelse med, at kommunen be‐

handler en sag uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Sundhedskoordinatoren ud‐

fylder skemaet.

Bilag 5: Oversigt over de mest anvendte lægeattester

Bilag 6: Oversigt over de mest anvendte udtalelser fra psykolog

1. Indledning

Kommunerne er efter § 10 i retssikkerhedsloven ansvarlige for, at sager på beskæftigelsesområdet er til‐

strækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen, herunder at der er den nødvendige helbredsmæssi‐

ge dokumentation.

Kommunerne har derfor i en række sager behov for at rekvirere helbredsoplysninger i form af lægeatte‐

ster fra praktiserende læger, speciallæger og fra sygehuse. Derudover har kommunerne i en række sager

behov for sundhedsfaglig rådgivning f.eks. til afklaring af betydningen af helbredsoplysningerne i sager‐

ne.

Med reformen af førtidspension og fleksjob er der fra den 1. juli 2013 etableret en ny samarbejdsmodel

mellem kommuner og regioner om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, hvormed der er skabt en klar

og entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen.

I forbindelse med denne reform og senere også i forbindelse med reformen af sygedagpengesystemet er

der derfor fastsat regler om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet.

Det er således fastsat i § 15, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., at kommunen i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet (sager om jobafklaringsforløb, res‐

sourceforløb, fleksjob og førtidspension samt sygedagpengesager visteret til kategori 3), alene kan rekvi‐

rere sundhedsfaglig vurdering i form af lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra

klinisk funktion. Det betyder, at helbredsoplysninger, der ikke kan rekvireres fra den praktiserende læge,

skal rekvireres fra klinisk funktion. De kliniske funktioner er således ansvarlige for at levere de relevante

speciallægeattester på alle områder. Hvis der er brug for en bestemt type speciallægeerklæring (hvor be‐

hovet vurderes af klinisk funktion) - så kan den indhentes.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det er endvidere fastsat, at kommunerne i disse sager alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning fra

sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion.

I øvrige sager på beskæftigelsesområdet (sygedagpengesager visteret til kategori 1 og 2, sager om kon‐

tanthjælp, revalidering m.v.) kan kommunen rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og fra det

øvrige sundhedsvæsen, dvs. fra sygehuse og privatpraktiserende speciallæger. Kommunen kan også ind‐

hente speciallægeattester fra regionens kliniske funktion efter aftale med regionen. Kommunen kan endvi‐

dere i disse sager som hidtil benytte sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedspersoner ansat i kommunen.

Af hensyn til borgerens retssikkerhed er det vigtigt, at borgerens sag er velbelyst i forhold til borgerens

helbredsmæssige situation. Kommunen skal derfor rekvirere nødvendig og tilstrækkelig helbredsmæssig

dokumentation, herunder specialllægeattester. Det er imidlertid vigtigt, at kommunen, inden der rekvire‐

res yderligere dokumentation, altid vurderer, om sagen allerede er tilstrækkelig helbredsmæssigt doku‐

menteret. Hvis det er tilfældet, bør der ikke indhentes yderligere dokumentation.

Eksempelvis vil der som udgangspunkt ikke være grundlag for at indhente speciallægeattester, hvis bor‐

gerens helbredsmæssige forhold er velbelyste herunder at vurderingen af konsekvenserne for arbejdsev‐

nen er i overensstemmese med sagens øvrige oplysninger. Det kan omvendt være relevant at indhente

speciallægeattester hvis vurderingen af borgerens helbredsmæssige tilstand og konsekvenserne for ar‐

bejdsevnen ikke er i overensstemmelse med sagens øvrige oplysninger.

Ved sundhedsfaglig

rådgivning

forstås i denne sammenhæng typisk den rådgivning om borgerens mulig‐

heder for at arbejde, som sundhedspersoner yder på baggrund af sagens oplysninger.

Ved sundhedsfaglig

vurdering

forstås typisk den vurdering af borgerens helbredssituation, som kommu‐

nen rekvirerer i form af lægeattester og speciallægeattester.

Denne vejledning giver en nærmere beskrivelse af regelgrundlaget om sundhedsfaglig rådgivning og vur‐

dering til brug for kommunernes sagsbehandling i sager på beskæftigelsesområdet.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9057 af 15. januar 2019 om sundhedsfaglig rådgivning og vur‐

dering i sager på beskæftigelsesområdet.

2. Sygedagpengesager

Det er en betingelse for at være berettiget til sygedagpenge, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom, jf. § 7 i sygedagpengeloven. Det er kommunen, som løbende under hele sygedagpengefor‐

løbet skal vurdere, om denne betingelse er opfyldt.

Kommunen har derfor behov for undervejs i et sygedagpengeforløb at rekvirere helbredsoplysninger til

brug for sagsbehandling. I afsnit 2.1. er der givet en nærmere beskrivelse af, hvordan helbredsoplysninger

og lægeattester indgår i sagsbehandlingen.

Kommunen har herudover i en række sager behov for sundhedsfaglig rådgivning som led i vurdering af

den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 2.2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

2.1. Helbredsoplysninger i sygedagpengesager

Kommunen rekvirerer helbredsoplysninger i form af lægeattester til brug for sagsbehandlingen

– ved vurdering af uarbejdsdygtighed (afsnit 2.1.1.),

– ved opstart af en sygedagpengesag (afsnit 2.1.2.),

– ved første opfølgningssamtale (afsnit 2.1.3.) og

– ved revurderingstidspunktet (2.1.4.).

2.1.1 Helbredsoplysninger ved vurdering af uarbejdsdygtighed

Vurderingen af, om en borger er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, sker på grundlag af en samlet vurde‐

ring af sygdommen og dens indvirkning på borgerens arbejdsevne. Således vil både sygdommens karak‐

ter, borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, resultater af eventuelle afklarende foranstaltnin‐

ger og borgerens egne oplysninger være forhold, der indgår i helhedsvurderingen af uarbejdsdygtighed.

Selvom de helbredsmæssige oplysninger er af stor betydning i forhold til vurderingen af uarbejdsdygtig‐

hed, er der altså tale om en helhedsvurdering, hvori alle relevante elementer må indgå.

Det er borgerens tilstand på standsningstidspunktet, der er afgørende i forhold til vurderingen. De hel‐

bredsmæssige oplysninger bør derfor beskrive tilstanden på standsningstidspunktet.

Det vil afhænge af de øvrige oplysninger i sagen, om der er behov for at rekvirere en aktuel lægelig vur‐

dering af borgerens helbredsmæssige tilstand, eller eksempelvis lægeattesten til brug for den første op‐

følgningssamtale kan anvendes. I den forbindelse vil bl.a. den udviste arbejdsevne og borgerens egne op‐

lysninger have betydning.

Det vil ikke være nødvendigt at rekvirere en ny aktuel lægelig vurdering, hvis tilstanden er velbeskrevet

og stationær ifølge de foreliggende lægelige akter, og det i øvrigt ikke er oplyst, at der skulle være sket en

ændring i de helbredsmæssige forhold.

Men oplyser borgeren f.eks. i forbindelse med partshøringen om en forværring af tilstanden, skal kommu‐

nen rekvirere oplysninger om denne forværring til brug for vurderingen.

Det er vigtigt, at der i de helbredsmæssige oplysninger er fokus på at få belyst den helbredsbetingede

funktionsevne og funktionsprognose.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der ud over lægeattesten, der blev rekvireret til

brug for den første opfølgningssamtale, er brug for at rekvirere yderligere helbredsmæssig dokumenta‐

tion, herunder hvilken dokumentation, der skal rekvireres.

Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at en statusattest fra egen læge eller journaloplys‐

ninger fra sygehuset ikke altid vil give en tilstrækkelig beskrivelse af borgerens aktuelle helbredstilstand,

hvis lægen f.eks. ikke har set den sygemeldte i konsultation i længere tid, eller borgeren ikke har gået til

kontrol på sygehuset.

Kommunen kan eventuelt tage telefonisk kontakt til den praktiserende læge i forbindelse med attestsam‐

arbejdet for at få besvaret opklarende spørgsmål. Kommunen skal i denne forbindelse være opmærksom

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

på at notere oplysningerne, jf. notatpligten. Se mere om samarbejdet mellem de praktiserende læger og

kommunen under afsnit 9.

Vurderer kommunen, at der er behov for at rekvirere en speciallægeattest til brug for vurderingen af den

sygemeldtes uarbejdsdygtighed, rekvirerer kommunen for sygemeldte visiteret til kategori 2 speciallæge‐

attest fra relevant speciallæge. Hvis den sygemeldte er visiteret til kategori 3, kan kommunen alene rekvi‐

rere speciallægeattest fra regionens kliniske funktion.

Se mere om den konkrete vurdering af uarbejdsdygtighed i vejledning om vurdering af uarbejdsdygtighed

i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb.

2.1.2. Helbredsoplysninger ved opstarten af en sygedagpengesag

Som udgangspunkt skal kommunen påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når det er konstateret, at

de grundlæggende betingelser for sygedagpengeudbetaling – herunder beskæftigelseskravet – er opfyldte.

Det vil sige, at kommunen normalt ikke kan udsætte udbetalingen, indtil der er indhentet oplysninger, der

bekræfter, at borgeren er uarbejdsdygtig.

Når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion, udsendes automatisk et oplysningsskema til borgeren. I

oplysningsskemaet skal den sygemeldte svare på en række spørgsmål om sygdommens betydning for ar‐

bejdet, herunder om behandling, forventet tilbagevenden til arbejde og eventuel forventet delvis raskmel‐

ding.

Der skal være en særlig årsag til ikke at udbetale sygedagpenge fra første fraværsdag eksempelvis, hvis

borgeren ved ansøgningen har afgivet oplysninger, som kan give anledning til væsentlig tvivl om, hvor‐

vidt vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

I tilfælde af, at kommunen ikke har påbegyndt udbetalingen på grund af særlige omstændigheder, må

kommunen vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig og berettiget til sygedagpenge, når den nødvendige

dokumentation er modtaget.

Der kan dog også være situationer, hvor kommunen allerede på baggrund af oplysningerne i oplysnings‐

skemaet kan give afslag fra første fraværsdag, og hvor der dermed ikke er behov for at indhente flere op‐

lysninger med henblik på at vurdere, om borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil

f.eks. være tilfældet, hvis borgeren har oplyst, at fraværet skyldes barnets første sygedag.

2.1.3. Helbredsoplysninger til brug ved første opfølgningssamtale (LÆ 285)

Kommunen anmoder til brug for den første opfølgningssamtale om en lægeattest (LÆ 285) fra den syge‐

meldtes egen læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for otte uger reg‐

net fra første fraværsdag. Lægeattesten skal på baggrund af en konsultation indeholde lægens vurdering af

den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn.

Det er bl.a. i § 15 i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager fastsat, at lægens vurdering skal

indeholde følgende:

1) Diagnose eller årsag til sygefraværet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

2) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om sygdomsbilledet vurderes at væ‐

re klart eller uklart, og om der er en behandlingsplan, behov for yderligere behandling, eller om der ikke

er yderligere behandlingsmuligheder.

3) Vurdering af skånebehov, der kan fremme, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet eller påtage sig

et nyt arbejde.

4) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at genoptage arbejdet eller påbegynde et nyt arbejde,

herunder hvornår og om det kan ske helt eller delvist.

5) Lægens eventuelle øvrige oplysninger om den sygemeldtes muligheder for at arbejde.

Kommunen afholder udgiften til lægeattesten, som rekvireres på en blanket udarbejdet efter forhandling

med KL og Lægeforeningens Attestudvalg – LÆ 285.

Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale kan anvendes i det senere opfølgningsforløb, jf. §

16 i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager. Der rekvireres dog en ny lægeattest, hvis der i

forløbet sker væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold af betydning for arbejdsevnen.

2.1.4. Helbredsoplysninger på revurderingstidspunktet

Kommunen skal på revurderingstidspunktet (dvs. efter der er udbetalt sygedagpenge i 22 uger i de 9 for‐

udgående kalendermåneder) træffe afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at forlænge den sygemeld‐

tes sygedagpengeperiode.

På revurderingstidspunktet skal kommunen sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til, at

kommunen kan træffe en afgørelse, jf. retssikkerhedslovens § 10. Sagen er tilstrækkeligt helbredsmæssigt

oplyst, når den sygemeldtes lidelse og aktuelle helbredstilstand, samt behandlingsmuligheder og prognose

på afgørelsestidspunktet er velbelyst.

Det afhænger af en konkret vurdering, om der er behov for at rekvirere yderligere helbredsmæssig doku‐

mentation i forbindelse med revurderingen.

Kommunen anvender - som udgangspunkt - de foreliggende helbredsoplysninger, herunder attesten LÆ

285, jf. § 16 i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager. Der rekvireres dog ny helbredsdoku‐

mentation, hvis det er relevant for kommunens vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de

helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen.

Hvis en læge f.eks. har givet en prognose om raskmelding om f.eks. 1-2 måneder, skal kommunen følge

op på, om tilstanden har udviklet sig som forventet, inden der træffes afgørelse i sagen.

Hvis der er en udvikling i sygdomsbillede frem mod revurderingstidspunktet, skal oplysningerne være af

nyere dato, ligesom det bør undersøges, hvis den sygemeldte kommer med nye oplysninger/indvendinger

til det oplyste om helbredet.

De helbredsmæssige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive tilstanden på revurderingstidspunktet.

Ældre helbredsmæssige oplysninger kan inddrages, hvis der ikke har været en udvikling i helbredstilstan‐

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

den, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden har været som forventet. Hvis ældre helbredsmæssige op‐

lysninger lægges til grund for kommunens afgørelse, skal der være dokumentation i sagen i øvrigt for, at

der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller at tilstanden har udviklet sig som forventet. Se i

øvrigt afsnit 2.1.1.

I vurderingen af, om der skal rekvireres nye helbredsoplysninger, kan kommunen eksempelvis benytte

sundhedsfaglig rådgivning fra kommunens sundhedsperson, eller fra sundhedskoordinatoren, hvis der er

tale om en sag visiteret til kategori 3, jf. afsnit 2.2.

2.2. Sundhedsfaglig rådgivning

Kommunerne har i forbindelse med sagsbehandlingen i en række sygedagpengesager behov for sundheds‐

faglig rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse.

Der er i tilknytning til reformen om førtidspension og fleksjob fastsat regler om sundhedsfaglig rådgiv‐

ning dels i rehabiliteringsteamsager, dvs. bl.a. sygedagpengesager visiteret til kategori 3 dels i øvrige sag‐

er på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. sygedagpengesager visiteret til kategori 1 og 2.

For så vidt angår sundhedsfaglig rådgivning i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 henvises til punk‐

ter 3.2 og 4.2.

For så vist angår sygedagpengesager visiteret til kategori 1 og 2 er reglerne fastsat i bekendtgørelse om

sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revali‐

dering m.v.

Her er det i § 3 fastsat, at kommunen selv tilrettelægger, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning tilveje‐

bringes. Disse sager er således ikke omfattet af reglen i organiseringslovens § 15 om, at kommunerne ale‐

ne må benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion. Kommunen kan derfor vælge at anvende

sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedspersoner ansat i kommunen eller eksempelvis at købe sundheds‐

faglig rådgivning hos regionens kliniske funktion eller en privat leverandør.

Det er vigtigt, at kommunen etablerer den sundhedsfaglige rådgivning, så den ligger inden for rammerne

af den gældende lovgivning. Det er blandt andet helt centralt, at kommunen er opmærksom på, at lægelig

undersøgelse og behandling ikke må indgå i den sundhedsfaglige rådgivning, men skal foregå i sundheds‐

systemet, fx hos borgerens egen læge.

I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, er det fastsat, at den sundhedsfaglige rådgivning alene kan gives i forhold

til borgerens mulighed for arbejde eller uddannelse. Sundhedspersonen kan som led i sin sundhedsfaglige

rådgivning eksempelvis:

1) klarlægge betydningen af indholdet i lægeattester, journaloplysninger eller andre sundhedsfaglige op‐

lysninger i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse,

2) vurdere, om der i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse er sammenhæng mel‐

lem dokumentationen i lægeattester m.v. og sagens øvrige oplysninger om borgerens mulighed for arbej‐

de eller uddannelse, herunder borgerens egne oplysninger og vurdering af egne muligheder,

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

3) vurdere, om der eventuelt er andre relevante sundhedsfaglige aspekter, som vil kunne bidrage til at be‐

lyse sagen, fx en speciallægeattest, eller om der er en behandlingsmulighed, som borgeren skal henvises

til at drøfte med den praktiserende læge, eller

4) vurdere eventuelt skånebehov i forhold til, at borgeren kan vende tilbage i arbejde.

Det følger herudover af § 5, stk. 3, at kommunen ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag kan an‐

mode den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, om at drøfte de sundhedsmæssige aspek‐

ter i en sag med borgeren. Der kan eksempelvis være behov for at drøfte skånehensyn med borgeren i

forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik.

Kommunen kan desuden med borgerens skriftlige samtykke anmode sundhedspersonen om at informere

borgerens praktiserende læge om den sundhedsfaglige rådgivning om borgerens muligheder for at arbej‐

de.

Det er kommunen, der rekvirerer de nødvendige helbredsoplysninger og træffer afgørelse i den konkrete

sag.

Den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning,

– kan ikke selv rekvirere yderligere oplysninger i sagen, jf. § 5, stk. 1,

– må ikke foretage undersøgelse eller behandling og kan derfor ikke ændre eller stille nye diagnoser, jf.

§ 5, stk. 2,

– må ikke rådgive om, hvilken ydelse en borger skal tilkendes, jf. § 4, stk. 2.

Det er endvidere i § 6 fastsat, at den sundhedsperson, der yder sundhedsfaglig rådgivning, ikke via en

anden funktion må have kendskab til den borger, som sagen vedrører. Personen kan således eksempelvis

ikke yde sundhedsfaglig rådgivning, hvis personen aktuelt er eller tidligere har været borgerens praktise‐

rende læge, aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsnet i øvrigt eller varetager andre

behandlings- eller genoptræningsopgaver i forhold til borgeren.

Den sundhedsfaglige rådgivning dokumenteres i form af et notat til sagen, jf. § 7.

Kommunen bør som hovedregel altid sikre (med borgerens samtykke), at borgerens praktiserende læge

informeres om sundhedspersonens rådgivning af kommunen om borgerens muligheder for at arbejde.

Dette kan ske ved kopi af notat, der lægges på borgerens sag.

3. Sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet

Sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension samt sygedagpengesager visite‐

ret til kategori 3 skal som udgangspunkt behandles i rehabiliteringsteamet, inden kommunen kan træffe

afgørelse i sagerne (rehabiliteringsteamsager). Der vil typisk være tale om en rehabiliteringsteamsag, når

der er påbegyndt udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del.

3.1. Rekvirering af helbredsoplysninger

I rehabiliteringsteamsager kan kommunerne kun rekvirere sundhedsfaglig vurdering i form af lægeattester

fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funktion, jf. organiseringslovens § 15. Det

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

betyder, at helbredsoplysninger, der ikke kan rekvireres fra den praktiserende læge, som udgangspunkt

skal rekvireres fra klinisk funktion. For så vidt angår rekvirering af helbredsoplysninger i løbende sager

se punkt 4.1. For så vidt angår sundhedsfaglig rådgivning se punkt 3.2.

3.1.1. Hvilken helbredsdokumentation skal typisk med i sagen

Når kommunen forbereder en sag til behandling i rehabiliteringsteamet, skal kommunen som led i udar‐

bejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del rekvirere den praktiserende læges vurdering af bor‐

gerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265), jf. § 30, a, stk. 3, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises dog til punkt 3.1.3. for så vidt angår sager om det første jobaf‐

klaringsforløb.

Formålet med LÆ 265 er at få den praktiserende læges vurderingen af, hvilken betydning helbredsforhol‐

dene har i forhold til borgerens muligheder for at komme i job eller uddannelse. Se § 4 i bekendtgørelse

om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension

m.v. om indhold i LÆ 265.

LÆ 265 ”Lægeattest til rehabiliteringsteam” er det centrale helbredsdokument i sagen. LÆ 285 ”Lægeat‐

test til sygedagpengeopfølgning” kan dog være det centrale dokument i sager om det første jobafklarings‐

forløb, se eventuelt punkt 3.1.3.

LÆ 265 udgør sædvanligvis den nyeste helbredsdokumentation. Indholdet i LÆ 265 vil derfor ofte kunne

fungere som indholdsfortegnelse over, hvilke helbredsforhold, der eventuelt kan belyses yderligere med

anden helbredsdokumentation, som kommunen ligger inde med. Hvis lægen i LÆ 265 eksempelvis hen‐

viser til nyligt afgivet ”Generel helbredsattest” (LÆ 145), vil det være relevant at medtage denne.

Hvis kommunen tidligere til brug for behandlingen af borgerens sag har rekvireret speciallægeattest, psy‐

kolograpport, statusattest eller journalkopi, der vedrører helbredsforhold anført i LÆ 265, eller andre hel‐

bredsforhold, der anses for at have betydning for borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kun‐

ne arbejde, vil det ofte være relevant at supplere LÆ 265 med disse relevante helbredsoplysninger.

Hvis LÆ 265, generel helbredsattest, statusattest eller speciallægeattest resumerer og vurderer tidligere

undersøgelses- og behandlingsforløb, vil der ofte ikke være behov for at vedlægge dokumentation for dis‐

se, selv om den findes i borgerens sag.

Hvis der, inden sagen behandles i rehabiliteringsteam, er udfærdiget LÆ 275 – ”Lægeattest fra Klinisk

Funktion”, medtages denne altid, fordi den rummer en aktuel, sammenfattende fremstilling af borgerens

helbredsforhold med en vurdering af mulighederne for arbejde eller uddannelse.

Ved vurderingen af, hvilke helbredsoplysninger, der skal indgå i sagen, skal der være opmærksomhed på,

at værdien af helbredoplysningerne typisk vil være aftagende jo ældre, de bliver. Der skal derfor foretages

en individuel og konkret vurdering af, om der opnås yderligere grundlag for at forstå de samlede hel‐

bredsforhold ved at medtage oplysninger, der er mere end 2-3 år gamle.

Den relevante helbredsdokumentation vil således typisk bestå i:

– LÆ 265 – Lægeattest til Rehabiliteringsteam.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

–

Seneste generelle helbredsattest, hvis der i LÆ 265 henvises hertil.

Seneste epikrise fra sygehus.

Seneste journalkopi - fx kopi af seneste ambulante kontrol.

Seneste speciallægeattest(er).

Seneste psykolograpport.

LÆ 275 – Lægeattest fra Klinisk Funktion, hvor den findes.

Sagsbehandleren kan vælge at anføre i rehabiliteringsplanens forberedende del, at der foreligger yderlige‐

re helbredsdokumentation, som ikke er bilagt sagen, fordi oplysningerne vurderes at være resumeret i se‐

nere helbredsdokumentation.

Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en sag er tilstrækkeligt helbredsmæssigt belyst til at kunne be‐

handles i rehabiliteringsteamet, kan kommunen anmode sundhedskoordinator om rådgivning, jf. § 6 i be‐

kendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. Se eventuelt punkt 3.2. om sundhedsfaglig

rådgivning.

Se eventuelt en kort oversigt over de mest anvendte lægeattester i bilag 5 eller se i vejledning om socialt-

lægeligt samarbejde på www.kl.dk.

3.1.2. Særligt om rekvirering af journaloplysninger og statusattester fra sygehus eller speciallæger

Både statusattester (LÆ 125) og de attester, som anvendes, når kommunerne rekvirerer journaloplysnin‐

ger (LÆ 105/115), er lægeattester. Da kommunerne alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende

læge, jf. § 15 i organiseringsloven, kan kommunerne som udgangspunkt ikke selv rekvirere disse oplys‐

ninger fra sygehuse og speciallæger.

I tilfælde af, at borgeren aktuelt er under behandling på sygehus eller hos speciallæge, er den praktiseren‐

de læge ikke altid i besiddelse af alle relevante oplysninger om behandlingen af borgeren på det det tids‐

punkt, hvor den praktiserende læge udfylder LÆ 265. Der kan derfor være behov for at supplere den

praktiserende læges oplysninger på LÆ 265 med journaloplysninger eller en statusattest fra enten sygehus

eller speciallæge med henblik på at sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst, inden sagen behandles i rehabi‐

literingsteamet.

Sundhedskoordinator har ikke adgang til borgerens journaloplysninger medmindre betingelserne i § 42 d,

stk. 1 i sundhedsloven er opfyldt, se eventuelt punkt 3.2.2.

Kommuner og regioner har derfor mulighed for at indgå aftale om, at kommunen på vegne af sundheds‐

koordinator/klinisk funktion rekvirerer journaloplysninger og statusattester i de tilfælde, hvor det er nød‐

vendigt at supplere den praktiserende læges oplysninger som følge af, at borgeren er i aktuel behandling

eller forløb, som den praktiserende læge ikke har fyldestgørende oplysninger om, jf. § 3, stk. 2, i bekendt‐

gørelsen om sundhedsfaglig rådgivning m.v.

Det vil sige, at når der er behov for at supplere den praktiserende læges oplysninger på LÆ 265 med jour‐

naloplysninger (LÆ 105/115) eller en statusattest (LÆ 125) fra enten sygehus eller speciallæge, kan kom‐

munen selv rekvirere disse oplysninger, når kommunen og regionen har indgået en aftale herom.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Hvis der er behov for at supplere den praktiserende læges vurdering med en speciallægeattest, kan kom‐

munen fortsat alene rekvirere en speciallægeattest fra klinisk funktion, jf. § 15 i organiseringsloven.

3.1.3. Særligt om helbredsoplysninger i sager om jobafklaringsforløb og sager om sygedagpenge i

kategori 3

Når en sygemeldt overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb i forbindelse med revurderingstids‐

punktet, jf. § 24 i lov om sygedagpenge, skal sagen senest 4 uger efter overgang til jobafklaringsforløbet

behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling om hvilken indsats, der er den rette for at

bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet, jf. § 68 d, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Behandlingen af sagen i teamet sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del. Rehabilite‐

ringsplanens forberedende del skal som udgangspunkt indeholde den praktiserende læges vurdering (LÆ

265).

I en række sager om jobafklaringsforløb vil der allerede i forbindelse med revurderingen være rekvireret

nye lægelige oplysninger, jf. pkt. 2.1.4. Det indebærer, at der foreligger nye lægelige oplysninger, der kan

supplere LÆ 285. Hertil kommer, at rehabiliteringsteamet alene skal tage stilling til den tværfaglige ind‐

sats i jobafklaringsforløbet.

Sager om det første jobafklaringsforløb kan behandles på baggrund af lægeattesten til brug for den første

opfølgningssamtale i sygedagpengeforløbet – LÆ 285 – eventuelt suppleret med de nye lægelige oplys‐

ninger fx i form af statusattest, der er rekvireret til brug for revurderingen. Det er en betingelse, at kom‐

munen vurderer, at de foreliggende helbredsoplysninger er tilstrækkelige til at danne grundlag for teamets

vurdering af hvilken tværfaglig indsats, borgeren skal have, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om rehabilite‐

ringsteam m.v.

Sygedagpengesager (kategori 3), der skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering

af hvilken tværfaglig indsats, der skal iværksættes for den sygemeldte, jf. § 13 d, stk. 3, i lov om sygedag‐

penge, kan ligeledes behandles på baggrund af lægeattesten til brug for den første opfølgning i sygedag‐

pengeforløbet (LÆ 285) - evt. suppleret med nye lægelige oplysninger.

3.1.4. Særligt om helbredsoplysninger fra psykolog

Ifølge det socialt-psykologiske samarbejde mellem Dansk Psykologforening og KL, kan kommunerne an‐

mode en psykolog om helbredsoplysninger ved hjælp af blanketterne:

Attestation

(PSYK 115)

Aktuel situation

(PSYK 125)

Vurdering

(PSYK 135)

Undersøgelse

(PSYK 145)

Ifølge § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v., følger rekvirering

af attestationer og beskrivelse af aktuel situation fra et afsluttet eller et igangværende forløb (PSYK 115

og125) de samme regler, som gælder for statusattester fra sygehus eller speciallæger i organiseringslo‐

vens § 15.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det vil sige, at kommunerne som udgangspunkt ikke selv kan rekvirere helbredsoplysninger fra psykolog

i form af attestation eller beskrivelse af aktuel situation (PSYK 115 og125) i sager, der skal behandles i

rehabiliteringsteamet, da kommunerne i disse sager alene kan rekvirere lægeattester fra praktiserende læ‐

ge, jf. § 15 i organiseringsloven.

Hvis en borger deltager i et forløb hos en psykolog, kan det være relevant for kommunen at supplere op‐

lysningerne fra borgerens praktiserende læge med helbredsoplysninger fra psykologen. På samme måde

som med journaloplysninger og statusattester kan kommunen og regionen derfor indgå aftale om, at kom‐

munen på vegne af sundhedskoordinator/klinisk funktion rekvirerer attestation eller beskrivelse af aktuel

situation (PSYK 115 og125) i disse tilfælde, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgiv‐

ning m.v.

Det vil sige, at kommunen selv kan rekvirere nødvendige supplerende attestationer og beskrivelse af aktu‐

el situation fra psykolog (PSYK 115 og 125) i de tilfælde, hvor borgeren er i et aktuelt forløb hos en psy‐

kolog, når sagen forberedes til mødet i rehabiliteringsteamet.

Herudover fremgår det af § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning m.v., at rekvirering

af psykologvurderinger og psykologundersøgelser (PSYK 135 og 145) følger samme regler som gælder

for en speciallægeattest i organiseringslovens § 15.

Det vil sige, at i tilfælde af, at der er behov for at supplere oplysninger fra den praktiserende læge med en

psykologvurdering eller en psykologundersøgelse, kan kommunen alene anmode klinisk funktion om en

speciallægeattest.

Se eventuelt vejledning om det socialt-psykologiske samarbejde på www.kl.dk.

3.2. Sundhedsfaglig rådgivning

I rehabiliteringsteamsager kan kommunerne efter de gældende regler i organiseringslovens § 15, stk. 1,

nr. 1, alene benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion og fra borgerens praktise‐

rende læge. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige

erhvervsdrivende, førtidspension og sygedagpenge (kategori 3).

Det betyder bl.a., at sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundhedspersoner end sundhedspersoner fra re‐

gionen, f.eks. kommunalt ansatte sundhedspersoner ikke må tillægges betydning i behandlingen af de ty‐

per af sager, der er nævnt i § 15, stk. 1. Det gælder også sundhedsfaglig rådgivning fra andre sundheds‐

personer, der er indhentet på et tidspunkt, hvor sagen ikke hørte til de typer af sager, der er nævnt i § 15,

stk. 1.

For så vidt angår de sundhedsfaglige vurderinger i form af eksempelvis lægeattester og psykologerklærin‐

ger, som er rekvireret inden sagen overgik til at være en af de typer sager, der er nævnt i § 15, stk.1, kan

disse indgå i behandlingen af sagen i det omfang, oplysningerne fortsat er relevante.

De nærmere regler om sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion til kommunerne er fast‐

sat i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Den kliniske funktion i regionen skal efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og

vurdering m.v. bl.a. bistå kommunerne med

– sundhedskoordinator til rehabiliteringsteamet og

– sundhedsfaglig rådgivning til forberedelsen af sager til teamet efter kommunernes konkrete behov.

Sundhedskoordinator er typisk samfunds-, arbejds- eller almenmediciner. Ved sundhedsfaglig rådgivning

forstås den rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse, som sundhedskoordinator

yder til kommunerne, jf. § 2, stk.1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Hverken sundhedskoordinator eller regionens kliniske funktion kan behandle borgeren. Den sundhedsfag‐

lige behandling af borgeren sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen, jf. § 4, stk. 2, i be‐

kendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Sundhedskoordinators rekvirering og videregivelse af personoplysninger og helbredsoplysninger skal ske

under iagttagelse af de regler, der findes om udveksling af oplysninger i sundhedslovgivningen, forvalt‐

ningsloven, persondataloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder

reglerne om samtykke fra borgeren, jf.§ 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning og vur‐

dering m.v. Se eventuelt mere herom under punkt 3.2.2.

3.2.1. Sundhedskoordinators rolle og opgaver i rehabiliteringsteamsager

Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning om en borgers mu‐

ligheder for arbejde eller uddannelse i de sager, som kommunen vurderer, skal behandles i rehabilite‐

ringsteamet. Det vil sige i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige

erhvervsdrivende, førtidspension og sygedagpenge (kategori 3), jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om sund‐

hedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

I de sager om jobafklaringsforløb, hvor rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om, hvorvidt borge‐

ren skal tilbydes endnu et jobafklaringsforløb, skal sundhedskoordinator endvidere bidrage med sund‐

hedsfaglig rådgivning i forhold til, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Sundhedskoordinatoren kan med borgerens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i en

sag med borgerens praktiserende læge. Sundhedskoordinatoren kan endvidere drøfte de sundhedsfaglige

aspekter i en sag med borgeren efter forudgående aftale med kommunen, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse

om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Sundhedskoordinator har en særlig opgave i forhold til at understøtte kommunens sagsbehandler samt

borgerens praktiserende læge i forhold til sager, der behandles i rehabiliteringsteamet. Dette gælder både

før og efter teamets behandling af sagen. Sundhedskoordinator skal have særligt fokus på sager, hvor bor‐

ger og/eller den praktiserende læges vurdering i sagen afviger fra teamets og sundhedskoordinators vurde‐

ring.

Sundhedskoordinators opgaver inden mødet i teamet

Det er sundhedskoordinators opgave at yde kommunen sundhedsfaglig rådgivning i forhold til borgerens

muligheder for arbejde eller uddannelse, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, hvis kommunen

anmoder herom, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. Kom‐

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

munen kan eksempelvis anmode om rådgivning fra sundhedskoordinator i tilfælde af, at kommunen er i

tvivl om, hvorvidt sagen er korrekt eller tilstrækkelig helbredsmæssigt belyst.

Sundhedskoordinator yder som udgangspunkt sin rådgivning på baggrund af de oplysninger, der ligger i

sagen. Hvis der er behov for det – eksempelvis fordi de lægelige oplysninger i sagen er modstridende -

kan sundhedskoordinatoren med borgerens skriftlige samtykke drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen

med borgerens praktiserende læge. Herudover kan sundhedskoordinatoren efter aftale med kommunen

drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgeren, jf. § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om sundhedsfag‐

lig rådgivning og vurdering m.v.

Som led i den sundhedsfaglige rådgivning kan sundhedskoordinator f.eks. anbefale kommunen, at sagens

sundhedsfaglige aspekter belyses yderligere, inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet. Sundheds‐

koordinator kan i denne forbindelse eksempelvis anbefale kommunen, at

1) der rekvireres journaloplysninger fra sygehus eller fra speciallægepraksis som supplement til LÆ 265,

2) kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for at få taget stilling til, om der skal

iværksættes yderligere undersøgelse eller behandling, eller at

3) kommunen sender sagen til vurdering i klinisk funktion inden mødet i teamet.

Sundhedskoordinators anbefaling skal være begrundet og indeholde konkrete forslag. Kommunen beslut‐

ter, om sundhedskoordinators anbefaling skal følges, eller om sagen eksempelvis skal behandles i rehabi‐

literingsteamet på baggrund af de helbredsoplysninger, der allerede foreligger i sagen, jf. § 6, stk. 2, i be‐

kendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

I de tilfælde, hvor kommunen følger sundhedskoordinators anbefaling om at opfordre borgeren til at gå til

borgerens praktiserende læge, orienterer sundhedskoordinator altid den praktiserende læge om baggrun‐

den for sundhedskoordinatorens anbefaling, jf. § 9 i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og

vurdering m.v.

Herudover forbereder sundhedskoordinator sig til mødet i rehabiliteringsteamet. Det sker på baggrund af

rehabiliteringsplanens forberedende del, der skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger,

der foreligger hos kommunen, herunder lægeattester m.v., jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om sundheds‐

faglig rådgivning og vurdering m.v. Se eventuelt punkt 3.1.1. om helbredsoplysninger, der typisk skal

med i sagen.

Sundhedskoordinators opgaver under mødet i rehabiliteringsteamet

Under behandling af sager på møde i teamet bidrager sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgiv‐

ning. Sundhedskoordinatoren indgår desuden sammen med de øvrige medlemmer af teamet i dialogen

med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde og uddanne sig, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Sundhedskoordinators sundhedsfaglige rådgivning i sagen indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til

kommunen, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Hvis sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen bør belyses yderligere, inden teamet afgiver en indstilling,

kan sundhedskoordinator efter § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

m.v., anbefale teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen.

Sundhedskoordinatoren kan i den forbindelse eksempelvis anbefale:

1) At kommunen anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for, at lægen kan tage stilling til,

om der skal igangsættes yderligere undersøgelse eller behandling.

2) At rehabiliteringsteamet anbefaler kommunen at sende borgerens sag til vurdering i klinisk funktion.

I anbefalingen oplyses, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler eller er modstridende.

Når kommunen følger sundhedskoordinators anbefaling om at opfordre borgeren til at gå til sin praktise‐

rende læge, skal sundhedskoordinator altid orientere den praktiserende læge om baggrunden for sund‐

hedskoordinators anbefaling, jf. § 9 i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Borgeren skal give skriftligt samtykke til, at sundhedskoordinator orienterer den praktiserende læge.

Øvrigt om sundhedskoordinatorfunktionen

Sundhedskoordinatoren kan ikke foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, når

sundhedskoordinatoren yder sundhedsfaglig rådgivning. Sundhedskoordinatoren kan således ikke ændre

eller stille nye diagnoser, jf. § 12 i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

For at sikre, at sundhedskoordinator ikke er inhabil i forhold til en konkret sag, er det i § 12 i bekendtgø‐

relsen om sundhedsfaglig rådgivning fastsat, at den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig rådgiv‐

ning, ikke kan yde sundhedsfaglig rådgivning i en sag,

– hvis sundhedskoordinator er eller tidligere har været borgerens praktiserende læge,

– hvis sundhedskoordinator aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt,

eller

– hvis sundhedskoordinator varetager andre behandlings- eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæsenet

i forhold til borgeren.

3.2.2. Sundhedskoordinators adgang til helbredsoplysninger i sundhedsvæsnet

Sundhedskoordinators rekvirering af helbredsoplysninger skal foregå under iagttagelse af reglerne i sund‐

hedslovgivningen, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning m.v.

En sundhedskoordinator kan med borgerens samtykke indhente helbredsoplysninger m.v. ved opslag i

elektroniske systemer som fx en patientjournal, selvom oplysningerne ikke indhentes til behandlingsfor‐

mål. Det følger af sundhedslovens § 42 d, stk. 1.

Det er alene autoriserede sundhedspersoner, der kan indhente oplysninger fra eksempelvis en patientjour‐

nal efter bestemmelsen i § 42 d, stk. 1. Den autoriserede sundhedsperson kan derfor ikke delegere opga‐

ven med at indhente oplysninger til andre, herunder ikke til administrativt personale.

Om borgerens samtykke

Borgerens samtykke skal være skriftligt, og det skal gives til den autoriserede sundhedsperson, fx den

sundhedskoordinator, der indhenter oplysningerne. Samtykket skal føres ind i patientjournalen, og det

bortfalder senest 1 år efter, at det er givet. Derudover er der et krav om aktualitet, der indebærer, at sam‐

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

tykket skal være givet i forbindelse med det aktuelle behov for indhentning af oplysninger, jf. § 9, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 509 af 13. maj 2018 om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved

videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.

4. Løbende sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Ved løbende sager forstås sager, hvor borgeren allerede er i et jobafklaringsforløb, et ressourceforløb eller

et fleksjob, eller modtager tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspension eller sygedagpenge

(kategori 3), jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

4.1. Rekvirering af helbredsoplysninger

Reglerne om, at kommunerne alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra klinisk funk‐

tion og alene kan rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra klinisk funk‐

tion, gælder også i forhold til de løbende sager, jf. § 15 i organiseringsloven og § 1, stk. 1, i bekendtgørel‐

sen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Jobcenteret skal eksempelvis følge op på, om en borger, der er visiteret til fleksjob, fortsat opfylder betin‐

gelserne for fleksjob, og om en borger i jobafklaringsforløb fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen

sygdom. Der kan i den forbindelse være behov for at rekvirere nye helbredsoplysninger i sagen, hvis der

er sket ændringer i borgerens helbredsforhold og arbejdsevne.

Kommunen kan i disse tilfælde alene rekvirere en lægeattest fra den praktiserende læge eller en speciallæ‐

geattest fra klinisk funktion.

4.1.1. Særligt om rekvirering af journaloplysninger og statusattester fra sygehus eller speciallæger

og helbredsoplysninger fra psykolog

I tilfælde af, at borgeren aktuelt er under behandling på sygehus eller hos speciallæge, er den praktiseren‐

de læge ikke altid i besiddelse af alle relevante oplysninger om behandlingen af borgeren på det det tids‐

punkt, hvor den praktiserende læge udfylder en lægeattest. Der kan derfor være behov for at supplere den

praktiserende læges oplysninger på lægeattesten med journaloplysninger eller en statusattest fra enten sy‐

gehus eller speciallæge med henblik på at sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst til brug for kommunens

opfølgning.

Som nævnt under punkt 3.1.2. er både statusattester og de attester, som anvendes, når kommunerne rekvi‐

rerer journaloplysninger, lægeattester. Kommunerne kan derfor som udgangspunkt ikke selv rekvirere

disse oplysninger fra sygehuse og speciallæger.

Kommuner og regioner har dog mulighed for at indgå aftale om, at kommunen på vegne af sundhedskoor‐

dinator/klinisk funktion rekvirerer journaloplysninger og statusattester i de tilfælde, hvor det er nødven‐

digt at supplere den praktiserende læges oplysninger som følge af, at borgeren er i aktuel behandling eller

forløb, som den praktiserende læge ikke har fyldestgørende oplysninger om, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørel‐

sen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Det vil sige, at når der er behov for at supplere den praktiserende læges oplysninger på eksempelvis LÆ

265 med journaloplysninger (LÆ 105/115) eller en statusattest (LÆ 125) fra enten sygehus eller special‐

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

læge, kan kommunen selv rekvirere disse oplysninger, når kommunen og regionen har indgået en aftale

herom.

Hvis der er behov for at supplere lægeattesten fra den praktiserende læge med en speciallægeattest, kan

kommunen fortsat alene rekvirere en speciallægeattest fra klinisk funktion (LÆ 275), jf. § 15 i organise‐

ringsloven.

Som beskrevet under punkt 3.1.4., følger rekvirering af attestationer og beskrivelse af aktuel situation fra

et afsluttet eller et igangværende forløb hos psykolog (PSYK 115 og 125) de samme regler, som gælder

for statusattester fra sygehus eller speciallæger i organiseringslovens § 15.

Det vil sige, at kommunerne som udgangspunkt ikke selv kan rekvirere helbredsoplysninger fra psykolog

i form af attestation eller beskrivelse af aktuel situation i løbende sager, da kommunerne i disse sager ale‐

ne kan rekvirere lægeattester fra praktiserende læger, jf. § 15 i organiseringsloven.

På samme måde som med journaloplysninger og statusattester kan kommunen og regionen indgå aftale

om, at kommunen på vegne af sundhedskoordinator/klinisk funktion rekvirerer attestation eller beskrivel‐

se af aktuel situation (PSYK 115 og 125), jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig rådgivning

m.v.

I tilfælde af, at der er behov for at supplere oplysninger fra den praktiserende læge med en psykologvur‐

dering eller en psykologundersøgelse, kan kommunen alene anmode klinisk funktion om en speciallæge‐

attest.

4.1.2. Særligt vedrørende sygeopfølgning i løbende sager

Sundhedsfaglig rådgivning i sager vedrørende sygemeldte borgere, som er i fleksjob, og som modtager

sygedagpenge under et sygeforløb følger reglerne for sygedagpengemodtager. Der henvises til afsnit om

sygedagpengesager under punkt 2.2.

Sygeopfølgningen for borgere, der modtager ledighedsydelse, følger reglerne om sygeopfølgning for kon‐

tanthjælpsmodtagere. Den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering i sygeopfølgningen for kontant‐

hjælpsmodtagere er ikke omfattet af § 15 i organiseringsloven. Det vil sige, at reglerne i bekendtgørelsen

om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. ikke finder anvendelse i sager vedrørende sygeopfølg‐

ning for borgere, der modtager ledighedsydelse. Se eventuelt også punkt 7.2.

4.2. Sundhedsfaglig rådgivning

Den kliniske funktion i regionen skal bistå kommunerne med sundhedsfaglig rådgivning i løbende sager

om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende, førtidspen‐

sion og i sygedagpengesager (kategori 3), jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering m.v.

Generelt om sundhedskoordinatorfunktionen henvises til pkt. 3.2.

4.2.1. Sundhedskoordinators rolle og opgaver

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Når der sker ændringer i en løbende sag, og kommunen har behov for sundhedsfaglig rådgivning som led

i sagsbehandlingen, er det sundhedskoordinators opgave at bidrage med den sundhedsfaglige rådgivning

om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse, jf. § 11 i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig råd‐

givning og vurdering m.v.

Sundhedskoordinators rådgivning sker i form af en udtalelse til brug for sagen, jf. § 11, stk. 6, i bekendt‐

gørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. Der er ikke krav om, at udtalelsen skal være

skriftlig. Det anbefales, at kommunen ud fra sagens karakter konkret tager stilling til, om udtalelsen skal

være skriftlig, eller den dokumenteres ved sagsbehandlers notat i sagen.

Sundhedskoordinators rådgivning efter § 11, stk. 2, i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og

vurdering kan bl.a. bestå i rådgivning om mulighederne for at:

1) Et fleksjob eller et beskæftigelsesrettet tilbud under et ressourceforløb kan etableres under tilstrække‐

lig hensyntagen til borgerens helbredsmæssige situation.

2) En borger kan fortsætte i et ressourceforløb eller et fleksjob.

3) En borger kan fortsætte i et jobafklaringsforløb, herunder om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på

grund af egen sygdom.

4) En sygemeldt borger kan genoptage arbejdet helt eller delvis, herunder om en borger fortsat er uar‐

bejdsdygtig, i sager om sygedagpenge (kategori 3).

Herudover kan sundhedskoordinators rådgivning bestå i:

1) Anbefaling om, at borgerens helbredsforhold i forhold til at kunne arbejde vurderes i klinisk funktion.

2) Anbefaling om, at borgeren skal opfordres til at opsøge den praktiserende læge for udredning/behand‐

ling efter de almindelige regler i sundhedslovgivningen.

Sundhedskoordinator yder som udgangspunkt sin rådgivning på baggrund af de oplysninger, der ligger i

sagen. Hvis der er behov for det, kan sundhedskoordinator med borgerens skriftlige samtykke drøfte de

sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgerens praktiserende læge. Herudover kan sundhedskoordinator

efter aftale med kommunen drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med borgeren, jf. § 11, stk. 5, i

bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Sundhedskoordinators sundhedsfaglige rådgivning i løbende sager må ikke indeholde rådgivning om,

hvilken forsørgelsesydelse borgeren har ret til, jf. § 11, stk. 4, i bekendtgørelsen om sundhedsfaglig råd‐

givning og vurdering m.v. Bekendtgørelsens § 12, hvorefter sundhedskoordinator blandt andet ikke kan

foretage undersøgelse efter sundhedslovgivningen, gælder også i løbende sager. Se eventuel ”Øvrigt om

sundhedskoordinatorfunktionen” under punkt 3.2.1.

4.2.2. Samtale inden 4 år i jobafklaringsforløb

I sager om jobafklaringsforløb skal sundhedskoordinator efter anmodning fra kommunen afholde en sam‐

tale med borgeren om borgerens muligheder for at udvikle arbejdsevnen, når der er risiko for, at borgeren

fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, jf. § 11, stk. 3, i be‐

kendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. Kommunen sørger for, at sundhedskoordi‐

nator inden mødet får relevant information til brug for samtalen, herunder foreliggende helbredsmæssig

dokumentation, rehabiliteringsplanens forberedende del og indsatsdel, teamets indstilling samt oplysnin‐

ger om resultatet af indsatsen i jobafklaringsforløbet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Samtalen skal bl.a. bidrage til at afklare, hvordan borgeren bedst hjælpes, herunder om der er initiativer,

der kan fremme, at borgeren vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Sundhedskoordinator rådgiver kommunen i form af en udtalelse til brug for sagen, jf. § 11, stk. 6, i be‐

kendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v.

Den koordinerede sagsbehandler kan deltage i samtalen, hvis borgeren er indforstået med det.

5. Særligt om sager om førtidspension, der behandles uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet

Kommunen kan vælge at behandle visse sager om førtidspension uden at forelægge sagerne for rehabilite‐

ringsteamet. Det gælder blandt andet sager, hvor kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personens

arbejdsevne ikke kan forbedres, og sundhedskoordinator har udtalt sig i sagen, og sager, hvor borgeren er

terminalt syg, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension.

Disse sager er ligesom de sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, omfattet af bestemmelsen i §

15, stk. 1, i organiseringsloven om, at kommunen alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning og vur‐

dering fra den praktiserende læge og fra klinisk funktion. Der henvises til bilag 4, hvoraf det fremgår,

hvad sundhedskoordinator skal lægge vægt på ved vurderingen af, om der kan tilkendes førtidspension,

uden at sagen har været forelagt rehabiliteringsteamet.

5.1. Dokumentation for, at det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne

Det karakteristiske ved åbenbare sager om førtidspension, som kan undtages forelæggelse for rehabilite‐

ringsteamet, er, at helbredsforholdene i sig selv altid er tilstrækkelige til at konstatere, at borgeren opfyl‐

der betingelserne for førtidspension. Helbredsoplysningerne er desuden entydige, og der er ikke modstri‐

dende lægelige oplysninger.

Det er en forudsætning for, at en sag kan karakteriseres som ”åbenbar”, at det kan dokumenteres, at funk‐

tionsevnen varigt er meget svært nedsat.

Det kan fx dreje sig om:

alvorlige kromosomale lidelser som fx Downs syndrom,

alvorlige fødselsskader som fx svær cerebral parese (spastisk lammelse),

følger efter alvorlige infektioner i centralnervesystemet som fx herpes encephalitis (hjernebetændelse),

svære gennemgribende udviklingsforstyrrelser som fx infantil autisme

følger af hjernetraumer,

følger efter alvorlige neuroinfektioner som fx meningitis eller encephalitis (alvorlige infektioner i hjer‐

nehinder eller i hjernen),

– følger efter svære forstyrrelser i hjernens kredsløb som fx hjerneblødning, neurodegenerative lidelser

(hurtigt fremskridende lidelser i nervesystemet) som fx amyotrofisk lateralsklerose (rygmarvslidelse

med fremskridende muskelsvind og lammelse),

– uhelbredelige kræftlidelser, hvor kun lindrende behandling er tilbage,

– svære behandlingsresistente psykiske sygdomme, fx ved vedvarende psykotiske symptomer.

–

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

De anførte tilstande er eksempler og ikke et forsøg på at opstille en udtømmende liste, og ikke alle med

sygdommen har svært nedsat funktionsevne.

Særligt vedrørende dokumentation for, at borgeren er terminalt syg

Kommunen kan vælge at behandle en sag om førtidspension uden at forelægge sagen for teamet, hvis bor‐

geren er terminalt syg, jf. § 18, stk. 2, nr. 2, i lov om social pension.

I denne sammenhæng er det en forudsætning for at definere en borger som terminalt syg, at det kan doku‐

menteres, at borgeren er uafvendeligt døende, samt at døden forventes at indtræde indenfor det næste hal‐

ve år, og at behandling med helbredende sigte er ophørt. Begrebet omfatter således personer i den sene

palliative fase og i den terminale fase, jf. Anbefalinger for den palliative indsats, Sundhedsstyrelsen,

2011.

Sundhedskoordinator skal ikke nødvendigvis udtale sig i disse sager, men kommunen kan anmode herom

eksempelvis, hvis kommunen er i tvivl om, hvordan de sundhedsmæssige oplysninger skal fortolkes.

5.2. Sundhedsfaglig rådgivning

Det er efter § 10 i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering m.v. sundhedskoordinators

opgave at udarbejde en udtalelse i sager om førtidspension, når kommunen overvejer at behandle sagen

uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet som følge af, at kommunen vurderer, at det er

helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen ikke vedrører en person, der er ter‐

minalt syg, jf. § 18, stk. 2, i lov om social pension.

Sundhedskoordinators udtalelse skal være skriftlig og indeholde en sundhedsfaglig vurdering af, om det

på baggrund af sagens oplysninger må anses for helt åbenbart, at personens arbejdsevne ikke kan forbed‐

res. Der henvises i den forbindelse til ”Vejledning om sager, hvor kommunen kan tilkende førtidspension

uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, fordi det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen”.

Sundhedskoordinator udarbejder udtalelsen på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, der

skal indeholde alle relevante helbredsmæssige oplysninger, der foreligger hos kommunen, herunder læge‐

attester m.v. Det er ikke et krav, at LÆ 265 er rekvireret i sådanne sager, hvis kommunen vurderer, at der

foreligger tilstrækkeligt helbredsmæssige oplysninger i sagen, jf. § 12 i bekendtgørelse om rehabilite‐

ringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Sund‐

hedskoordinator kan til brug for udtalelsen endvidere drøfte de sundhedsfaglige aspekter i sagen med bor‐

geren og dennes sagsbehandler efter forudgående aftale med kommunen.

Udtalelsen fra sundhedskoordinator er ikke en afgørelse. Udtalelsen indgår dog med betydelig vægt, når

kommunen vurderer, om sagen opfylder betingelserne for at overgå til behandling efter reglerne om før‐

tidspension, uden at sagen har været forelagt rehabiliteringsteamet.

Som en service for kommuner og regioner stiller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et skema

til rådighed til brug for sundhedskoordinators udtalelse. Udfyldelse af skemaet eller et tilsvarende kan si‐

destilles med en udtalelse, da sundhedskoordinatoren ved udfyldelsen af skemaet giver en udtalelse om

personens helbredsforhold og sagens oplysninger. Skemaet findes på www.star.dk og indgår i bilag 4.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Kommunen anvender de samme helbredsmæssige oplysninger som i de sager, der skal behandles i rehabi‐

literingsteamet. Sagerne er således omfattet af bestemmelsen i § 15, stk. 1 i organiseringsloven om, at

kommunen alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den praktiserende læge og fra

klinisk funktion.

6. Sager om revalidering

I sager om ret til revalidering skal kommunen beskrive og dokumentere borgerens arbejdsevne i rehabili‐

teringsplanens forberedende del, jf. § 46, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og § 14 i bekendtgørelsen om

rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

6.1. Helbredsoplysninger i revalideringssager

I sager om revalidering skal borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at

kunne arbejde indgå i rehabiliteringsplanens forberedende del i form af lægeattesten LÆ 265.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 21-14 slået fast, at udarbejdelse af rehabiliteringsplanen og opdate‐

ring af rehabiliteringsplanen ved stillingtagen til ændringer i retten til revalidering er en garantiforskrift.

Resumé af 21-14:

Principafgørelsen fastslår

Anvendelse af rehabiliteringsplanen ved afgørelser om revalidering

En rehabiliteringsplans forberedende del skal udarbejdes eller opdateres i alle

tilfælde, hvor der træffes en afgørelse, der vedrører ret til revalidering.

Det betyder, at kommunen skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende

del i forbindelse med en afgørelse om ret til revalidering, men også i forbin‐

delse med en afgørelse om ændring, forlængelse eller ophør af revaliderings‐

planen/jobplanen.

Formålet med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del er, at den

skal danne grundlag for kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne

er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Den skal såle‐

des danne grundlag for kommunens vurdering af, om der er ret til (yderligere/

fortsat) revalidering.

Reglerne om rehabiliteringsplaner bygger videre på det metodiske udgangs‐

punkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden. Beskrivel‐

sen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation – herun‐

der beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk

m.v.

Ugyldighed ved manglende anvendelse af rehabiliteringsplanen

Udarbejdelse og opdatering af rehabiliteringsplanen er en garantiforskrift.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Hvis kommunen ikke har udarbejdet eller opdateret rehabiliteringsplanen, vil

det derfor som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Rehabiliteringsplanen skal danne grundlag for kommunens vurdering af ret‐

ten til revalidering. Planens forberedende del er således afgørende for, om der

er et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse om retten til revalidering.

Ugyldighed ved mangelfuld rehabiliteringsplan – manglende indhentelse

af den praktiserende læges vurdering

Rehabiliteringsplanen skal indeholde en række forskellige oplysninger om

borgerens forhold. Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanens for‐

beredende del indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens

helbred i forhold til at kunne arbejde.

Hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det

som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig, da der er tale om en ga‐

rantiforskrift.

Kravet om, at den praktiserende læges vurdering skal indhentes, er lovbe‐

stemt og etableret for at sikre, at kommunen har et tilstrækkeligt lægeligt

grundlag til at træffe en indholdsmæssig rigtig afgørelse.

I alle sager, hvor kommunen skal anvende rehabiliteringsplanen, er der tale

om en konkret vurdering, hvor de lægelige oplysninger skal indgå i helheds‐

vurderingen af, om den pågældende har ret til f.eks. revalidering. De lægelige

oplysninger er således en vigtig del af selve oplysningsgrundlaget. Der er ik‐

ke hjemmel til at erstatte den praktiserende læges vurdering med en anden læ‐

ges vurdering.

I den konkrete sag havde kommunen ikke indhentet den praktiserende læges

vurdering, og det kunne ikke anses for udelukket, at indhentelse af den prakti‐

serende læges vurdering kunne have ført til en anden vurdering.

Afgørelsen var derfor ugyldig.

Kommunen kan i øvrigt i sager om revalidering rekvirere helbredsoplysninger fra borgerens praktiserende

læge, fra sygehus eller fra speciallæge afhængigt af det konkrete behov, jf. kapitel 3 a i lov om retssikker‐

hed og administration på det sociale område.

6.2. Sundhedsfaglig rådgivning i revalideringssager

Kommunen kan i sager om revalidering uanset, om det er under behandlingen af en sag om retten til reva‐

lidering, eller det er under et revalideringsforløb, benytte sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedsperso‐

ner, som eksempelvis er ansat i kommunen. Disse sager er således ikke omfattet af reglen i organiserings‐

lovens § 15 om, at kommunerne alene må benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 164: Orientering om opdateret vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i

sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.