Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 162
Offentligt
Til Finans- og Beskæftigelsesudvalget
Den obligatoriske opsparing bør også kunne indskydes i pensi-
onsselskaberne
Regeringen
og Dansk Folkeparti har indgået ”Aftale om ny regulering
af folkepen-
sionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsindkomstmodtagere”.
De øvrige partier i satsreguleringsforliget har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.
Det indgår blandt andet i aftalen, at der indføres obligatorisk opsparing for mod-
tagere af indkomsterstattende overførselsindkomster. Den obligatoriske opspa-
ring sker ved, at bidragene til satspuljen fra og med 2020 i stedet for indsættes
på pensionsopsparing. I 2020 udgør bidraget 0,3 pct., og det stiger gradvist til at
udgøre 3,3 pct. i 2029. Det fremgår af aftalen, at pengene skal sættes ind på ATP
Livslang Pension.
Forsikring & Pension mener, at det er glædeligt, at der er fundet en løsning på det
såkaldte restgruppeproblem, der ikke vil skade de unikke danske aftalebestemte
arbejdsmarkedspensioner.
Forsikring & Pension mener dog, at den obligatoriske opsparing også bør kunne
placeres på en eksisterende ordning i et pensionsselskab i stedet for udelukkende
hos ATP. Det er der flere gode grunde til.
Den obligatoriske opsparing bør kunne foretages i en aldersopsparingsordning for
at undgå samspilsproblemet. Hermed undgås det, at pensionsudbetalingerne
brandbeskattes, og pensionsopsparerne får dermed så meget ud af den obligato-
riske opsparing som muligt:
Aldersopsparing giver størst gevinst for lav- og mellemindkomstgrupper,
fordi de på den måde kan undgå modregning i folkepensionens tillæg,
boligydelse m.v. Det gælder ikke for ATP Livslang pension, der modregnes
i de offentlige ydelser. Aldersopsparing tilbydes ikke hos ATP.
Belastningen af de offentlige finanser her-og-nu bliver mindre ved alders-
opsparing, da det offentlige ikke skal vente med at få skatteindtægterne
til udbetalingstidspunktet.
Aldersopsparing er et kompliceret produkt, der skal rådgives om. Det kan
pensionsselskaberne.
15.01.2019
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
www.forsikringogpension.dk
Peter Foxman
Cheføkonom
Dir.
41 91 91 28
Sagsnr.
DokID
GES-2018-00354
374852
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser