Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2001326_0001.png
Kemi, ulykker og internationalt
Postboks 1228
Notat
0900 København C
Tlf. 70 12 12 88
Fax 70 12 12 89
[email protected]
www.at.dk
CVR nr. 21481815
REGULERING AF ARBEJDE MED MINERALULD
23-05-2018
Vores sag
1. Baggrund
Arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af
syntetiske mineralfibre er i dag reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen.
Det gælder også de syntetiske mineralfibre, som EU i 1997 klassificerede som muligt
kræftfremkaldende, og som i dette notat herefter betegnes som
”gammel mineraluld”.
I september 2017 fremlagde Arbejdstilsynet et forslag for Kræftrevisionsudvalget om,
at reguleringen af arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld
fremover skulle ske i kræftbekendtgørelsen.
Forslaget lagde op til ændringer i kræftbekendtgørelsens bilag 1A og blev sendt til
Kræftrevisionsudvalget forud for udvalgets møder i efteråret 2017.
Efter udvalgets første drøftelse af forslaget blev Arbejdstilsynet gjort opmærksom på,
at der internationalt er uoverensstemmelse i vurderingen af gammel mineraluld som
kræftfremkaldende.
På den baggrund foreslår Arbejdstilsynet, at montage og nedrivning af gammel
mineraluld fortsat reguleres efter reglerne i mineraluldsbekendtgørelsen. Samtidig
udbygges bekendtgørelsen med nye bestemmelser om risikovurdering og udvidet
instruktionspligt, sådan at reguleringen i det store hele vil svare til, at montage og
nedrivning af gammel mineraluld var reguleret i kræftbekendtgørelsen.
Den eneste forskel, der juridisk vil være mellem at regulere montage og nedrivning af
gammel mineraluld i mineraluldsbekendtgørelsen frem for i kræftbekendtgørelsen er,
at håndtering af affald ikke reguleres i mineraluldsbekendtgørelsen.
Imidlertid vil den virksomhed, som håndterer affald efter nedrivning af gammel
mineraluld, som EU har klassificeret som muligt kræftfremkaldende, være omfattet af
reglerne for affaldshåndtering efter kræftbekendtgørelsen. For øvrige syntetiske
1
20175000550
20175000551
Vores ref.
lp/njf
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Henvendelse fra Mineraluldsindustriens Brancheråd til Arbejdstilsynet om besvarelse af BEU spm. 169-172 alm. del, fra beskæftigelsesministeren
2001326_0002.png
mineralfibre, vil virksomheden være omfattet reglerne om affaldshåndtering i
bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.
Dette notat beskriver baggrunden for Arbejdstilsynets vurdering af, at regulering af
arbejde med montering og nedrivning af gammel mineraluld, som EU har klassificeret
som muligt kræftfremkaldende, for nærværende fortsat bør ske i
mineraluldsbekendtgørelsen udbygget med krav om risikovurdering og
instruktionspligt.
Ved reference til mineralfibres kræftfremkaldende egenskaber forstås i dette notat de
kræftfremkaldende egenskaber i mennesker.
Notatet består af følgende afsnit:
I afsnit 2 forklares, hvad der forstås ved syntetiske mineralfibre.
I afsnit 3 gennemgås udviklingen i dansk og EU-regulering af syntetisk mineralfibre
og den internationale vurdering af fibrenes kræftrisiko.
I afsnit 4 beskrives baggrunden for og indholdet af Arbejdstilsynets første forslag fra
september 2017 til regulering af arbejde med montering og nedrivning af gammel
mineraluld, som EU har klassificeret som muligt kræftfremkaldende.
I afsnit 5 bliver baggrund for og indhold af Arbejdstilsynets nye forslag beskrevet.
I afsnit 6 besvares spørgsmålet om, hvornår CLP-forordningen om klassificering og
mærkning af stoffer og blandinger gælder i forhold til gammel mineraluld.
I afsnit 7 omtales Miljøstyrelsens klassificering af mineraluld produceret før 1997 som
farligt affald.
I afsnit 8 gennemgås Miljøstyrelsens anbefalinger i forhold til genbrug af mineraluld.
2. Syntetiske mineralfibre
Syntetiske mineralfibre bruges som betegnelse for fibre, som er fremstillet ud fra sten,
glas eller slagger. Dette i modsætning til naturligt forekommende mineralske fibre, fx
asbestfibre.
Syntetiske mineralfibre kan opdeles i tre grupper:
a)
Ikke-bioopløselige syntetiske mineralfibre (gammel mineraluld):
EU har på den
harmoniserede liste over klassificeringer i CLP-forordningen klassificeret disse
som muligt kræftfremkaldende (kategori 2). IARC har vurderet, at det ikke var
muligt at klassificere disse i forhold til kræftfremkaldende egenskaber. Arbejde
med montering og nedrivning af mineraluld med disse fibre er reguleret i
mineraluldsbekendtgørelsen. Andet arbejde er omfattet af kræftbekendtgørelsen.
b)
Bioopløselige mineralfibre (ny mineraluld):
EU har lavet en undtagelse til
førnævnte klassificering i de såkaldte note Q mineralfibre, dvs. at fibrene i forsøg
er bioopløselige med en halveringstid i lungerne på mindre end 10 dage eller ikke
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Henvendelse fra Mineraluldsindustriens Brancheråd til Arbejdstilsynet om besvarelse af BEU spm. 169-172 alm. del, fra beskæftigelsesministeren
2001326_0003.png
har vist relevante sygdomsfremkaldende virkning, neoplastiske forandringer eller
kræftfremkaldende effekt.
IARC har i 2001 valgt ikke at lave en samlet vurdering af disse mineralfibre i
forhold til kræftfremkaldende virkning.
Arbejde med montering og nedrivning af mineraluld med disse fibre er reguleret efter
reglerne i mineraluldsbekendtgørelsen.
c)
Ildfaste keramiske mineralfibre:
EU har på den harmoniserede liste over
klassificeringer i CLP-forordningen klassificeret denne type fibre som sandsynligt
kræftfremkaldende (kategori 1B). IARC har vurderet disse fibre som muligt
kræftfremkaldende. Arbejde med ildfaste keramiske fibre er omfattet af
kræftbekendtgørelsen.
Notatet dækker ikke de ildfaste keramiske mineralfibre.
3. Tidslinje for regulering og klassificering af syntetiske mineraluldsfibre
1988
WHO’s internationale kræftforskningsinstitut IARC vurderede
i 1988
1
, at syntetisk
mineraluld var muligt kræftfremkaldende (IARC gr. 2B).
Mineraluldsbekendtgørelsen trådte i kraft i juni 1988 og fastsatte regler for arbejde
med montering og nedrivning af syntetisk mineraluld.
I bekendtgørelsen blev der blandt andet fastsat krav til planlægning af arbejdet, valg af
produkter, der formindsker afgivelsen af støv og fibre på arbejdspladsen, og brug af
støvafvisende arbejdstøj, hovedbeklædning samt egnet åndedrætsværn ved støvende
arbejde.
Desuden blev der i bekendtgørelsen stillet krav til leverandører om at udarbejde en
brugsanvisning med oplysninger om sundhedsmæssige risici og
sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes i denne forbindelse, samt at de færdige
materialer leveres, så støvafgivelse fra materialerne modvirkes.
Syntetiske mineralfibre blev optaget med en grænseværdi på Arbejdstilsynets
daværende grænseværdiliste. Værdien var fastsat til 2 fibre/ml på stationære
arbejdspladser og til 5 mg/m3 totalstøv på ikke-stationære arbejdspladser. Samtidig
blev disse værdier varslet nedsat.
1992
I 1992 blev grænseværdien for syntetiske mineralfibre nedsat til 1 fiber/ml.
1993
Syntetiske mineralfibre blev
på baggrund af IARC’s
daværende vurdering omfattet af
kræftbekendtgørelsens bilag 1 (nuværende bilag 1A), hvor det nævntes, at
1
Monografi vol. 43
3
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Henvendelse fra Mineraluldsindustriens Brancheråd til Arbejdstilsynet om besvarelse af BEU spm. 169-172 alm. del, fra beskæftigelsesministeren
2001326_0004.png
arbejdsprocesser, hvorved der udvikles respirable syntetiske mineralfibre, er omfattet
af bekendtgørelsen. Ligeledes blev respirable syntetiske mineralfibre og støvende
materialer med indhold heraf omfattet af kræftbekendtgørelsen.
Samtidigt blev det i bekendtgørelsen fastlagt, at arbejde med montering og nedrivning
af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre var undtaget
kræftbekendtgørelsen og i stedet reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen.
1997
EU
2
klassificerede syntetiske mineraluldsfibre som muligt kræftfremkaldende, men har
lavet en undtagelse hertil i note Q, hvor note Q-fibre er undtaget for klassificering,
mens de gamle mineraluldsfibre, som blev fremstillet før 1997, fortsat skal
klassificeres som muligt kræftfremkaldende.
Note Q er videreført i
EU’s harmoniserede liste over klassificeringer i bilag VI i CLP-
forordningen og betyder, at klassificering af syntetiske mineralfibre som
kræftfremkaldende kan undlades, hvis det kan påvises, at fibrene er bioopløselige eller
ikke har vist neoplastiske forandringer eller kræftfremkaldende effekt.
2001
IARC vurderede, at der ikke var tilstrækkelig evidens for, at syntetisk mineraluld var
kræftfremkaldende
3
. Dette var en revurdering
i forhold til IARC’s vurdering fra 1988,
hvor syntetisk mineraluld blev vurderet til at være muligt kræftfremkaldende.
Samlet vurderede IARC, at det ikke var muligt at klassificere glasuldsfibre,
stenuldsfibre og slaggeuldsfibre i forhold til kræftfremkaldende virkning (IARC gr. 3).
IARC valgte ikke at lave en samlet vurdering for de nyligt udviklede bioopløselige
fibre på baggrund af manglende data og problemer med at karakterisere denne type
fibre ud fra kemisk struktur.
2002
Kræftbekendtgørelsen blev ændret sådan, at der i bilag 1A nu blev refereret til
syntetiske mineralfibre klassificeret som muligt kræftfremkaldende på baggrund af
EU’s klassificering –
dvs. i forhold til gamle mineraluldsfibre.
Den hidtidige betoning af, at arbejde med montering og nedrivning af
isoleringsmaterialer med indhold af syntetiske mineralfibre var undtaget
kræftbekendtgørelsen og i stedet reguleret i mineraluldsbekendtgørelsen, blev
videreført uændret.
SCOEL (EU’s videnskabelige komité om erhvervsbetingede
grænseværdier) foreslog
en OEL-grænseværdi for glasuldsfibre på 1 mg/m3 svarende til 10 fibre/ml
4
.
2
Direktiv 97/69/EF af 5. december 1997 om 23. tilpasning af direktiv 67/548/EØF
(stofdirektivet)
3
Monografi vol. 81
4
SUM rapport nr. 108
4
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Henvendelse fra Mineraluldsindustriens Brancheråd til Arbejdstilsynet om besvarelse af BEU spm. 169-172 alm. del, fra beskæftigelsesministeren
2001326_0005.png
2012
SCOEL anbefalede en grænseværdi på 1 fibre/ml for respirable syntetiske
mineralfibre
5
. Med respirable fibre mentes fibre med en længde større end 5
mikrometer og en diameter mindre end 3 mikrometer, hvor forholdet længde:diameter
er større end 3:1.
2016
På møde i SCOEL den 12.
14. september 2016 blev SUM088 og SUM108 trukket
tilbage med henblik på, at der udarbejdes et nyt arbejdsdokument for mulige
grænseværdier for mineralfibre.
4. Første forslag til regulering af syntetiske mineralfibre (september 2017)
A. Baggrund for forslaget
I det materiale, der i september 2017 blev sendt til kræftudvalget forud for udvalgets
møderække i andet halvår 2017, indgik et forslag til, hvordan gamle mineralfibre
kunne reguleres i kræftbekendtgørelsen.
Forslaget var en udløber af arbejdet i det regeludvalg, som i 2015 behandlede
Arbejdstilsynets forslag til justering af kræftbekendtgørelsen og andre
kemibekendtgørelser.
Da mineraluldsbekendtgørelsen ikke var den del af de bekendtgørelser, der var i spil,
udtalte regeludvalget følgende i sin indstilling til Arbejdsmiljørådet:
”Arbejde
med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske
mineralfibre er undtaget kræftbekendtgørelsen og i stedet reguleret i
mineraluldsbekendtgørelsen.
Regeludvalget finder, at nedrivning af mineraluld, der klassificeres som
kræftfremkaldende kategori 2 i bilag VI til CLP-forordningen, ikke længere bør
undtages kræftbekendtgørelsen.
Regeludvalget indstiller, at Arbejdstilsynet afklarer, hvordan gammel mineraluld i
stedet reguleres i kræftbekendtgørelsen. Regeludvalget indstiller endvidere, at
problemstillingen tages op, enten i et selvstændigt regelarbejde eller i 8.
revisionspakke. Arbejdstilsynets vejledning om mineraluld bør efterfølgende revideres,
så der informeres om beskyttelse ved hhv. gammel og ny
mineraluld.”
5
SUM rapport nr. 88
5
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Henvendelse fra Mineraluldsindustriens Brancheråd til Arbejdstilsynet om besvarelse af BEU spm. 169-172 alm. del, fra beskæftigelsesministeren
2001326_0006.png
B. Forslagets indhold
Forslaget gik konkret på at ophæve § 1, stk. 2, i mineraluldsbekendtgørelsen. Heri er
det fastsat, at syntetiske mineralfibre ikke er omfattet af farlighedsbegrebet i reglerne
for arbejde med stoffer og materialer.
Samtidig skulle § 3 i kræftbekendtgørelsen ophæves. Heri er det fastsat, at arbejde
omfattet af mineraluldsbekendtgørelsen er undtaget fra kræftbekendtgørelsen. Herved
ville arbejde med montering og nedrivning af mineraluld med de gamle mineralfibre
blive omfattet af kravet om, at den almindelige APV skal udbygges med en kemisk
APV.
Endelig blev der foreslået følgende justering af bilag 1A i forhold til syntetiske
mineralfibre:
Uddybende
Procentindhold Særlige
bemærkninger og
i materialer
bestemmelser
begrænsninger
0,1
Arbejdsprocesser,
hvorved der udvikles
respirable syntetiske
mineralfibre, er omfattet
af bekendtgørelsen.
§ 31(mærkning
af mineraluld)
Montering af i-
soleringsmaterialer
indeholdende syntetiske
mineralfibre.
CAS.nr. |
Stof
| Syntetiske mineralfibre: Mineraluld
som glasuldsfibre, slaggeuldsfibre
og stenuldsfibre klassificeret som
kræftfremkaldende kategori 2 i
bilag VI til CLP-forordningen.
§ 29 (skiltning) Nedrivning af i-
soleringsmaterialer
indeholdende syntetiske
mineralfibre
Anden udsættelse.
Forslaget fra september 2017 blev drøftet på kræftrevisionsudvalgets møde den 31.
oktober 2017, hvor DA-fællesskabet fandt, at den foreslåede særregulering er en
stramning af de nuværende regler, som ikke har afsæt i internationale
farlighedsvurderinger.
På kræftrevisionsudvalgets møde den 12. december 2017 orienterede Arbejdstilsynet
om, at forslaget fra september 2017 var erstattet med et nyt forslag for at opretholde
status quo. Dog med den tilføjelse, at mineraluldsbekendtgørelsen udbygges med krav
om kemisk APV og instruktion.
Den helt afgørende årsag var uoverensstemmelse mellem EU’s
harmoniserede liste
over klassificeringer i CLP-forordningen og IARC’s vurdering af, hvorvidt de gamle
mineralfibre kan klassificeres som muligt kræftfremkaldende. Arbejdstilsynet støtter
sig i høj grad
til EU’s og IARC’s vurderinger
af, om et stof er kræftfremkaldende og
dermed skal være omfattet af kræftbekendtgørelsen, og så længe der er
uoverensstemmelse mellem WHO’s og EU's institutioner, er det Arbejdstilsynets
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Henvendelse fra Mineraluldsindustriens Brancheråd til Arbejdstilsynet om besvarelse af BEU spm. 169-172 alm. del, fra beskæftigelsesministeren
2001326_0007.png
vurdering, at en fortsat
og udbygget
regulering i mineraluldsbekendtgørelsen er
mest hensigtsmæssig.
På mødet den 12. december 2017 fandt LO-siden fortsat, at det var vigtigt, at gammel
mineraluld bliver reguleret, og at det bør være i kræftbekendtgørelsen. LO-siden fandt
desuden, at det er en god idé også at revidere mineraluldsbekendtgørelsen og
fremførte, at ansatte ikke beskyttes tilstrækkeligt under nedrivning af gammel
mineraluld.
5. Arbejdstilsynets nye forslag til ændret regulering af syntetiske mineralfibre
Der indsættes en ny bestemmelse i mineraluldsbekendtgørelsen om, at arbejdsgiveren
skal udarbejde en kemisk APV med en vurdering af blandt andet fibrenes farlige
egenskaber, eksponeringsgrad- og varighed, omstændighederne ved arbejdet, herunder
mængde af farligt stof og materiale, samt virkningen af de forebyggende
foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes.
Der indsættes desuden en ny bestemmelse om, at arbejdsgiveren
udover den
instruktion, der skal gives efter § 18 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse
skal
sørge for at give oplysninger om risici for sikkerhed og sundhed, forholdsregler og
foranstaltninger, der skal træffes for at de ansatte kan beskytte sig selv og andre
arbejdstagere på arbejdspladsen.
I kræftbekendtgørelsen vil § 3 blive bevaret, og det vil i bilag 1A blive præciseret, at
de mineralfibre, der er omfattet af følgende bestemmelse, er de gamle mineralfibre:
CAS.nr. | Stof
Procentindhold Særlige
Uddybende bemærkninger og
i materialer bestemmelser begrænsninger
0,1
Arbejdsprocesser, hvorved der udvik-
les respirable syntetiske mineralfibre,
er omfattet af bekendtgørelsen. Arbej-
de med montering og nedrivning af i-
soleringsmaterialer indeholdende syn-
tetiske mineralfibre omfattes ikke, jf. §
3.
| Syntetiske mineralfibre:
Mineraluld som
glasuldsfibre,
slaggeuldsfibre og
stenuldsfibre klassificeret
som kræftfremkaldende
kategori 2 i bilag VI til
CLP-forordningen.
Med forslaget om nye bestemmelser om kemisk APV og instruktion i
mineraluldsbekendtgørelsen bringes reglerne for arbejde med montering og nedrivning
af mineraluld på niveau med reglerne i bekendtgørelsen for arbejde med stoffer og
materialer og kræftbekendtgørelsen.
6. Hvornår gælder CLP i forhold til gammel mineraluld?
EU har klassificeret de gamle syntetiske mineralfibre som muligt kræftfremkaldende
Carc2
og optaget denne type fibre i bilag VI i CLP-forordningen.
CLP-forordningen forpligter 1) producenter, importører og downstreambrugere at
klassificere stoffer og blandinger og 2) leverandører at mærke stoffer og blandinger,
der markedsføres.
7
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 161: Henvendelse fra Mineraluldsindustriens Brancheråd til Arbejdstilsynet om besvarelse af BEU spm. 169-172 alm. del, fra beskæftigelsesministeren
Et
stof
defineres som et grundstof og forbindelser heraf.
En
blanding
defineres som en blanding eller opløsning, der er sammensat af to eller
flere stoffer.
Derimod defineres en
artikel
som en genstand, der under fremstillingen har fået en
særlig form eller overflade eller et særligt design, der i højere grad end den kemiske
sammensætning er bestemmende for dens funktion.
Mineraluldsmåtter betegnes som artikler og er ikke omfattet af CLP’s
klassificerings-
og mærkningsregler.
Derimod er mineraluldsgranulat til fx hulmursisolering omfattet af klassificerings- og
mærkningsreglerne.
CLP gælder ikke for affald.
7. Klassificering af mineraluldsaffald
Mineraluld produceret før 1997 (med gamle mineralfibre) skal klassificeres som farligt
affald, hvorimod mineraluld produceret efter 1997 med bioopløselige mineralfibre ikke
skal klassificeres som farligt affald. En blanding af mineraluld fra før og efter 1997
skal ligeledes klassificeres som farligt affald.
8. Genbrug og deponering af mineraluld
Stenuld skal så vidt muligt genanvendes til nye produkter, og både nyt og gammelt
stenuld kan bruges til produktion af ny stenuld.
Stenuld, der ikke kan genanvendes, skal deponeres efter Miljøstyrelsens regler.
Glasuld kan ikke i samme grad genanvendes, da der i produktion af glasuld ikke må
være forureninger på grund af ovnenes følsomhed. Glasuld skal derfor som
udgangspunkt deponeres. Dog kan glasuld i mindre omfang genbruges ved produktion
af fx vintermåtter, der bruges til frostsikring ved betonarbejder.
Mineraluld med ”gamle” mineralfibre til genbrug
og deponering er omfattet af
kræftbekendtgørelsen, hvis der ved arbejdsprocesserne, udvikles respirable
mineralfibre.
8. Genudlægning af gammel mineraluld
Hvis mineraluld i forbindelse med en bygningsrenovering er taget ned og kan
genudlægges fx på samme bygning, er arbejdet omfattet af
mineraluldsbekendtgørelsen.
Nedtaget mineraluld med gamle mineralfibre, der tranporteres til lager eller til
genudlægning andetsteds, er omfattet af kræftbekendtgørelsen, hvis der ved
arbejdsprocesserne, udvikles respirable mineralfibre.
8