Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 159
Offentligt
2000522_0001.png
Januar 2019
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love.
(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
§1
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 707 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 5,
ændres »§§ 68 c og 68 g« til: »§ 36, stk. 3,«.
2.
I
§ 6, stk.6,
ændres »§ 18 a« til: »§ 36, stk. 1,«, og »§ 2, nr. 3 og 13« ændres til: »§ 6, nr. 3 og 5«.
3.
I
§ 9, stk. 1,
ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel 18«.
4.
I
§ 11, stk. 3,
ændres »§ 68 d« til: »§ 107«.
5.
Efter
§ 17
indsættes efter overskriften før § 18:
Ȥ
17 a.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge,
jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen påhviler forsat kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade til anden aktør at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge. Kommunen kan dog overlade til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis
uarbejdsdygtig. Anden aktør kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i
vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Stk. 3.
Andre aktører, der har fået overladt opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse efter stk. 1 og 2,
forpligter personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen.
Stk. 4.
Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for jobcenteret i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0002.png
Januar 2019
§ 17 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan opgaverne efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge kan
varetages af andre aktører, herunder om personens mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om
frister, underretninger til kommunen, procedurer og klagefrister i forbindelse med sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret
de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om sygedagpenge, til brug for administrationen af
lovgivningen m.v.«
6.
I
§ 18
ændres »kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§ 17 a og regler fastsat i medfør af
§ 17 b«.
7.
Efter § 22 indsættes før »Afsnit III« som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats
§ 22 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og mål for kommunernes beskæftigelsesindsats
(fokusmål) som led i sit tilsyn med kommunerne efter dette kapitel.
§ 22 b.
Hvis en kommune ikke lever op til de af beskæftigelsesministeren fastsatte resultatmål og i et
gennemsnit over de sidste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte fokusmål, jf. § 22 a, bliver den
pågældende kommune omfattet af et skærpet tilsyn.
§ 22 c.
En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal tilsende beskæftigelsesministeren en
redegørelse for, hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at leve op til de for
kommunen fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået. Redegørelsen skal indeholde
resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene.
Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 d.
En kommune, der er omfattet af et skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9 måneder efter
afgivelse af redegørelsen efter § 22 c til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fastsatte fokusmål.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at en kommune, som har forbedret
indsatsen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperioden på 9 måneder,
kan få genopretningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måneder.
§ 22 e.
En kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12 måneder efter
udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget periode efter § 22 d, stk. 2, skal leve op til
særlige minimumskrav til indsatsen, fastsat af beskæftigelsesministeren. Kommunen skal endvidere foretage
en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op til de fastsatte
fokusmål. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
§ 22 f.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0003.png
Januar 2019
2)
3)
4)
5)
Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf. § 22 c.
Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen efter udløbet af genopretningsperioden, jf. § 22 e.«
8.
I
overskriften
før kapitel 4 indsættes efter »Beskæftigelsesrådets«: », Tilsynsrådets«.
9.
I
§ 24, stk. 2, nr. 2,
ændres »8 fra Landsorganisationen i Danmark« til: »9 fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation«, og
nr. 3
ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
10.
I
§ 24, stk. 5,
ændres »Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold« til:
»Udlændinge- og Integrationsministeriet«.
11.
§ 25, stk. 2,
ophæves.
12.
Efter
§ 26
indsættes før kapitel 5 som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Tilsynsrådet
Formål
§ 26 a.
Tilsynsrådet er rådgivende for Beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, arbejdsløshedskassernes
deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, kommunernes
rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige
tilsyn herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye
udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
Sammensætning
§ 26 b.
Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem udpeges af beskæftigelsesministeren.
Desuden udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1
medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelses
Hovedorganisation, 1 medlem efter indstilling fra Danske A-kasser og 1 medlem efter indstilling fra
Skattestyrelsen.
Stk. 2.
Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for
Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har
ingen stemmeret.
Stk. 3.
Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges for en 4-årig periode. Finder
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 4.
Tilsynsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets sekretariatsfunktion.
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0004.png
Januar 2019
Opgaver
§ 26 c.
Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. §
88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og resultaterne af tilsynet med kommunernes
rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Tilsynsrådet er endvidere det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskassernes
kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring, og skal på baggrund af afrapporteringer rådgive Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at
fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
Stk. 3. Tilsynsrådet har indseende med og rådgiver ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn herunder med kommunerne, Udbetaling
Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.«
13.
I
§ 28, stk. 2, nr. 2,
ændres »5 fra Landsorganisationen i Danmark« til: »6 fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation«, og
nr. 3
ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
14.
I
§ 29, nr. 5
ændres »§ 33 b« til: »§ 97«.
15.
I
§ 29
indsættes som
nr.7:
»7) Iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats
i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde
jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
16.
§ 30
ophæves.
17.
I
§ 31, stk. 1,
ændres »og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12« til: »,
ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13«.
18.
I
§ 31, stk. 2,
ændres »kapitel 11« til: »kapitel 13«.
19.
I
§ 34, stk. 3,
ændres »cv'er« til: »cv-oplysninger«, og »§ 5« ændres til: »kapitel 4«.
20.
I
§ 36, stk. 1,
ændres »§ 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at
indlægge et cv i Jobnet« til: »§ 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at registrere cv-
oplysninger på Jobnet«.
21.
Efter § 38 indsættes før overskriften før § 39:
Ȥ
38 a.
Jobindsats.dk skal udstille et samlet overblik bestående af generelle målinger, der kan give
kommuner og andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, og
særlige målinger, som anvendes til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. § 22 b.«
22.
I
§ 52, nr. 1,
ændres »cv'er« til: »cv-oplysninger«.
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0005.png
Januar 2019
23.
I
§ 54, stk. 1,
udgår »eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik«.
§2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 8 i lov
nr. 674 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 320 af 25. april 2018, og senest ved § 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, § 5, stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3, § 8, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og stk. 4, 1. pkt., §
13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1
og
3, § 40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41,
stk. 1, nr. 1
og
2, § 68 a, stk. 3, 1. pkt., § 69, stk. 2, nr. 1
og
4, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69
j, stk. 10, 1. pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1
og
4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, § 74 g, stk. 1, nr. 3,
og
stk. 4, § 75, stk. 1, nr. 5, § 77 a, stk. 2, § 93, stk. 1, nr. 2,
og
stk. 3,
og
§ 94, stk. 2,
indsættes efter »tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.«.
2.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter» denne lov«: », jf. dog stk. 2 og 3«.
3.
I
§ 5,
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark
inden for hvert døgn. Et ophold i udlandet efter 1. pkt. kan højst ske én gang pr. kalendermåned med
samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov og må ikke ske i forbindelse med påbegyndelse eller
afslutning af en ferieperiode. Personerne skal oplyse kommunen om udlandsopholdet, jf. § 11, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
4.
I
§ 5, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven.«
5.
I
§ 8, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 4 a, stk. 1,« til: »§ 8«.
6.
I
§ 8, stk. 3,
ændres »§ 4 a, stk. 1 og 3,« til: »§ 8«.
7.
§ 8 a, stk. 3,
ophæves.
8.
I
§ 10 a, stk. 1
og
2,
ændres » kapitel 4, 6 eller 7« til: »kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c eller 7«.
9.
I
§ 10 e, 1 pkt.,
ændres »§§ 70 h og 70 i« til: »§§ 128 og 129«.
10.
I
§ 10 f, stk. 1,
ændres »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til: »kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c eller 7«.
11.
I
§ 10 f, stk. 1, nr. 8,
ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125, og § 127«.
12.
I
§ 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt.,
og
§ 74 a, stk. 5,
ændres »§ 70 g« til: »§§ 126 og 127«.
13.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 37 og 38« til: »§§ 95 og 98«.
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0006.png
Januar 2019
14.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4)
er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt
selv at booke en jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
15.
I
§ 13, stk. 3,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for digitalt selv at booke en jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 3-7.
16.
I
§ 13, stk. 3, nr. 2,
som bliver nr. 3 og
nr. 5,
som bliver nr. 6, ændres »individuel samtale« til:
»jobsamtale«.
17.
I
§ 13, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger«.
18.
I
§ 13, stk. 5, 1. pkt.,
og
§ 75, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 21 f« til: »§ 106«.
19.
I
§ 13, stk. 6
og
13,
og
§ 39, nr. 6,
ændres »§ 21 b« til: »§ 30«.
20.
I
§ 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., og stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt.
og
stk. 11, 2. pkt.,
ændres
»barsellovens« til: »barselslovens«.
21.
I
§ 13, stk. 7, nr.
6, og i
§ 74 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel« til:
»barselsloven«.
22.
§ 13, stk. 16,
affattes således:
»Stk.
16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder
med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og
perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af
særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov.«
23.
I
§ 13 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »skal hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold«
til: »skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at
registrere cv-oplysninger, som skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold«, og »lægge sit cv« ændres til: »registrere cv-oplysninger«.
24.
I
§ 13 a, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal
hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp sørge for at registrere cv-
oplysninger på Jobnet, som skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold.«
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0007.png
Januar 2019
25.
I
§ 24, stk. 5, 1.
og
2. pkt.,
og
§ 25, stk. 11, 1,
og
2. pkt.,
ændres » første samtale« til: »første jobsamtale«.
26.
I
§ 24, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »§ 20 a, stk. 1« til: »§ 31, stk. 3«.
27.
I
§ 24, stk. 6,
og
§ 25, stk. 12,
ændres »kapitel 6« til: »kapitel 6 c og kapitel 21 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«.
28.
I
§ 25, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »§ 20, stk. 1« til: »§ 31, stk. 3«.
29.
I
§ 33, stk. 1, nr. 2,
ændres »§§ 82 og 83« til: »§§ 175 og 176«.
30.
I
§ 35, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§§ 37 og 38« til: »§§ 37, 37 a og 38«.
31.
I
§ 36, stk. 3,
ændres »§ 83« til: »§ 176«.
32.
I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »eller en individuel samtale«, og »en samtale som led i sygeopfølgning«
ændres til: »en jobsamtale som led i sygeopfølgning«,
33.
I
§ 37 stk. 2, 1. pkt.,
udgår »eller individuelle samtaler«.
34.
I
§ 37, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Har« til: »Når«, og »af jobcenteret fået mulighed for digitalt selv at booke
jobsamtaler« ændres til: »booker en jobsamtale digitalt«.
35.
Efter § 37 indsættes:
Ȥ
37 a.
For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har
undladt digitalt selv at booke en jobsamtale inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen
skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale, eller til
personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Hvis personen booker samtalen dagen efter, at fristen er
udløbet, foretages der ikke fradrag i hjælpen.«
36.
I
§ 38, stk. 1,
ændres »lægge sit cv ind i« til: »registrere cv-oplysninger
på«, »cv’et ikke har været lagt
ind« ændres til: »cv-oplysningerne ikke har været registreret«, og »indlæggelse af cv« ændres til:
»registrering af cv-oplysninger«.
37.
§ 38, stk. 2,
ophæves.
38.
Kapitel 6
ophæves.
39.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 69 e
ændres »kapitel 12 a« til: »kapitel 19«.
40.
I
§ 68 a, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses fortsat for at
modtage ressourceforløbsydelse.«
41.
I
§ 69, stk. 2, nr. 3,
ændres »samtale« til: »jobsamtale«.
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0008.png
Januar 2019
42.
I
§ 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5,
og
§ 74 a, stk. 2, nr. 3,
ændres »§ 30 b« til: »§ 46«.
43.
I
§ 69 a, stk. 3,
udgår »eller § 69 c«.
44.
I
§ 69 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »opfølgningssamtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16, stk. 5,« ændres til:
»kapitel 7«.
45.
I
§ 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 69 n, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »samtaler« til:
»jobsamtaler«.
46.
I
§ 69 j, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 69 p
ændres »kapitel 12 b« til: »kapitel 18«.
47.
I
§ 69 j, stk. 5,
indsættes som
4. pkt.:
»En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses fortsat for at
modtage ressourceforløbsydelse.«
48.
I
§ 69 j, stk. 6, 7,
og
14,
ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
49.
I
§ 69 j, stk. 7,
ændres »§ 70 f, stk. 5« til: »§ 124, stk. 2 og 3,«.
50.
I
§ 69 k, stk. 2, nr. 3,
ændres »samtale« til: »jobsamtale«, og » rådighedsvurdering i kommunen eller«
ændres til: »rådighedsvurdering i kommunen,«
51.
I
§ 69 k, stk. 2, nr. 4,
ændres »plan.« til: »plan, eller«.
52.
I
§ 69 k, stk. 2,
indsættes som
nr. 5:
»5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt selv at booke en jobsamtale, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«.
53.
I
§ 69 n, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »individuel opfølgningssamtale« til: »jobsamtale«, og »§ 16, stk. 8,«
ændres til: »kapitel 7«.
54.
I
§ 69 n
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket.
Stk. 4.
For en person, som uden rimelig grund har undladt digitalt selv at booke en jobsamtale inden for den
frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen
fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket samtalen digitalt, og indtil personen
digitalt har booket en samtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Hvis personen
booker samtalen dagen efter, at fristen er udløbet, foretages der ikke fradrag i hjælpen.«
55.
Efter § 69 u indsættes:
»Kapitel 6 c
Revalideringsydelse m.v.
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0009.png
Januar 2019
§ 70.
Personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
modtager hjælp i form af
1) revalideringsydelse efter § 71,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at modtage hjælp efter stk. 1, at revalideringen sker i overensstemmelse med
de tilbud, som er afgivet, og som fremgår af »Min Plan«, jf. § 41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i samme lov. For revalidender, der har fået udarbejdet en
helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, er det en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp
som anført i stk. 1, nr. 1-3, at beskrivelsen af revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for
endelig erhvervsmæssig placering fremgår af den helhedsorienterede plan.
Stk. 3.
En revalidend modtager hjælp uden hensyn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.
Stk. 4.
Hvis den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end den konkrete sats for
revalideringsydelse, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.
Stk. 5.
En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få
revalideringsydelse.
Stk. 6.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale
støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få
revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde
har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.
§ 71.
For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-
niveau)
Stk. 2.
For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende
børn,
3) 11.243 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en
dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Stk. 3.
En person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager
revalideringsydelse efter satserne i stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte
bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp,
benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned højst
udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Stk. 4.
Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned,
hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennemsnitligt overstiger
18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned, udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau).
Stk. 5.
For revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse
revalideringsydelsen.
Stk. 6.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.
§ 72.
Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0010.png
Januar 2019
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter barselsloven,
voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan
dokumenteres.
Stk. 3.
Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan medregnes,
når revalidenden kan dokumentere indtægten.
Stk. 4.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for
opgørelsen af indkomster m.v., jf. stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem
der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.
§ 73.
Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig
erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§
4 og 5.
Stk. 2.
Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der
dækker perioden nævnt i § 71, stk. 4. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der
træffes en foreløbig afgørelse efter § 71, stk. 4, på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om,
hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
§ 73 a.
Opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72 og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på
det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71, stk. 4.
Stk. 2.
En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i
gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til
revalideringsydelse efter § 71, stk. 4.
Stk. 3.
Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har været mindre end 18.878 kr. (2019-niveau)
i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2.
2.
§ 73 b.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der
ikke har betydning for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan
med hensyn til mål og indhold, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 73 c.
En revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt
tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og
13 i samme lov, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal
afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal
denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 2.
Der er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens
placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens
afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker tilbud efter kapitel 11 og 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter
efter kapitel 14 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal
afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
§ 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0011.png
Januar 2019
Arbejde under revalidering
§ 73 e.
Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med
revalideringsforløbet herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41
og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Indtægter, der medfører nedsættelse af revalideringsydelsen
§ 73 f.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse
overstiger 12.000 kr. pr. år.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i
medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 73 g.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer
og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om
arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra
i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og
reguleres m.v.
Særlig støtte under revalidering
§ 73 h.
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr. 2-8.
§ 73 i.
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, der deltager forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og
aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal:
1) personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering ikke antages at kunne bringe personen i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Stk. 2.
Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive
el og varme. Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende
måneder. Støtten udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23
og 24. Støtten udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er
blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.
Stk. 3.
Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed
§ 73 j.
Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilskud til forsørgelse kan alene ydes i en kortere periode, der normalt ikke overstiger mere end 6 måneder.
Stk. 2.
Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for den
selvstændige etablering, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, løbende følge sagen for at
sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.«
56.
I
§ 74, stk. 1,
og
74 a, stk. 1,
ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0012.png
Januar 2019
57.
I
§ 74 a, stk. 2, nr. 3,
ændres »efter en »Min plan« efter § 27 og § 28, stk. 2,« til: », hvor tilbuddet om
revalidering fremgår af en »Min Plan« efter §§ 41 og 46«.
58.
I
§ 74 a, stk. 5,
ændres »§ 70 a« til: »§ 117«.
59.
I
§ 74 c, stk. 2
og
3, nr. 1,
og
§ 74 g, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel 11 eller 14«.
60.
I
§ 74 f, stk. 4,
ændres »§ 16, stk. 2« til: »kapitel 7«.
61.
I
§ 75, stk. 1, nr. 2,
ændres »individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler)« til: »jobsamtaler«, og »§ 73 a«
ændres til: »kapitel 7«.
62.
I
§ 75, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.
63.
I
§ 75, stk. 1, nr. 6,
ændres »lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet
efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« udgår.
64.
I
§ 75, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »kapitel 10 eller 11« til: »kapitel 11 eller 14«.
65.
I
§ 75, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »lægge sit cv i Jobnet« til: »registrere cv-oplysninger på Jobnet«, og », og
jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6« udgår.
66.
§ 77, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på
Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv-
oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger
ikke skyldes personens forhold.«
67.
§ 77, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
68.
I
§ 77, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
69.
I
§ 109, stk. 2,
ændres »§ 127, stk. 1, nr. 3« til: »§ 191, stk. 1, nr. 3«.
§3
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 2,
og
stk. 6,
ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
2.
I
§ 13, 1. pkt.,
udgår », herunder form og hyppighed«.
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0013.png
Januar 2019
3.
I
§ 13 a, stk. 3,
ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel 11 og 14«.
4.
I
§ 13 a, stk. 4,
ændres »kapitel 7 og 9 b-12« til: »kapitel 7, 11, 12, 14 og 26«.
5.
§ 13 b, stk. 1,
affattes således:
»I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst 4 gange
inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af
ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første seks måneder aftales opfølgningen
mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov
herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen sker ved en
individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5.«
6.
I
§ 13 b
indsættes efter stk. 5 som
stk. 6-8:
»Stk.
6.
Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal efter den første opfølgningssamtale digitalt selv
booke samtaler, jf. § 13, b, stk. 1.
Stk. 7.
Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der
konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes
at kunne booke samtalen.
Stk. 8.
Sygemeldte er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering
af cv-oplysninger på Jobnet.«
7.
I
§ 13 c, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
8.
I
§ 13 c, stk. 5,
ændres »kapitel 10« til: »kapitel 14«, og »§ 30 b, stk. 2« ændres til: »§ 46, stk. 1«.
9.
I
§ 13 d, stk. 2,
og
§ 15, stk. 5,
ændres »kapitel 9 b-12« til: »kapitel 11, 12, 14 og 26«.
10.
I §
13 d, stk. 3,
ændres »§ 30 a, stk. 2 og 3,« til: »§§ 43, stk. 1, og 44, stk. 1,«.
11.
I
§ 13 d, stk. 5,
ændres »§ 30 b, stk. 2,« til: »§ 46, stk. 1,«.
12.
I
§ 14
indsættes efter »jf. § 12«: », og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter 13 b, stk. 6 og 7«.
13.
I
§ 15, stk. 7, nr. 2,
ændres »kapitel 9 b-11« til: »kapitel 11, 14 og 26«.
14.
§§ 19
og
20
ophæves.
15.
I
§ 21, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 30 a« til: »§ 44«.
16.
I
§ 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1
og
2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 27, stk. 3,
ændres »kapitel 12 b«
til: »kapitel 18«.
17.
I
§ 32, stk. 1, nr. 6,
og
§ 49
ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
18.
I
§ 42, stk. 3,
og
§ 71 b, stk. 1, nr. 8,
ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0014.png
Januar 2019
19.
I
§ 51, stk. 2,
ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
20.
Efter
§ 69 a
indsættes:
Ȥ
69 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om selvbooking af opfølgningssamtaler, jf. § 13
b, stk. 6, og om fravigelse af kravet om at selvbooking skal ske digitalt, jf. § 13 b, stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger og om
fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer.«
21.
I §
71 b, stk. 1, nr. 8,
ændres »§ 70 f« til: »§ 123«.
§4
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. september 2015, som ændret ved § 10 i lov nr. 395
af 2. maj 2016 og § 3 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 5, stk. 1, nr. 2« til: »§ 11, stk. 2, nr. 3«.
§5
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 20. juni 2018, som ændret ved § 2, i lov nr. 701 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 27, stk. 1, nr. 6,
ændres »§ 70 c« til: »§ 120«.
2.
I
§ 28, stk. 3,
og
§ 49 b, stk. 1, nr. 8,
ændres »§ 70 g« til: »§ 126«.
3.
I
§ 34
ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
4.
I
§ 36, stk. 2,
ændres »§ 33 a« til: »§ 96«.
5.
I
§ 49 b, stk. 1, nr. 8,
ændres »§ 70 f« til: »§123«.
§6
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som
ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 15 i lov nr. 493 af 21.
maj 2013 og § 60 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Der kan ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i samme lov, hvis assistancen er
en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.«
2.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter »Personlig assistance«: »efter § 4, stk. 1,«
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0015.png
Januar 2019
3.
I
§ 5, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »efter«: »kapitel 5 eller efter«.
4.
I
§ 6, stk. 4,
ændres »Ministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.
5.
I
§ 11
og
§ 14 a, stk. 5,
ændres »Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen» til: »Beskæftigelsesministeren«.
6.
§ 14, nr. 2, litra a,
affattes således:
»a) der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om
vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov, eller«.
7.
I
§ 14, nr. 3,
ændres »§ 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§ 15 d og efter §
161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«
8.
Kapitel 5
ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 5
Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap
§ 15.
Jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere til
personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse
i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2
år efter uddannelsens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen
kvalificerer til.
Stk. 2.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
§ 15 a.
§§ 77-79 om drøftelse af ansættelsen, merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt regler herom udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov, finder tilsvarende
anvendelse ved tilbud efter § 15.
Løn- og arbejdsvilkår samt tilskud
§ 15 b.
Ved tilbud efter § 15 skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende
arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 2.
Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for
lønmodtagere.
Stk. 3.
Tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Stk. 4.
Løntilskuddet kan pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere udgøre (pr. 1. januar 2019):
1) 28,56 kr.,
2) 50,01 kr.,
3) 79,68 kr.,
4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Stk.5.
Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0016.png
Januar 2019
§ 15 c.
Personer, der deltager i tilbud efter § 15, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og oplysningerne
skal gøres tilgængelige for søgning.
Stk. 2.
Har personen en plan efter kapitel 8 om planer m.v. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal
tilbud efter § 15 indgå heri.
Stk. 3.
Tilbuddet kan gøre det ud for et ret- og pligttilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller
integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 5 a
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
§ 15 d.
Jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden
løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter § 15.
§ 15 e.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter ved
opkvalificering, herunder betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere.
Kapitel 6
Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om løntilskud efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
§ 15 f.
Til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud efter § 15 eller kapitel 11-14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan
deltage i tilbuddet.
Stk. 2.
For at give tilskud til et hjælpemiddel skal hjælpemidlet være af afgørende betydning for, at
personen kan deltage i tilbuddet eller kompensere for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og
undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
§ 15 g.
Til personer omfattet af § 2, der tillige er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i
uddannelse efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
§ 15 h.
For at give tilskud efter §§ 15 f og § 15 g er det en betingelse, at udgiften ligger ud over, hvad
arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og
hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Stk. 2.
Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne
tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte
uddannelsesinstitution.
Stk. 3.
Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0017.png
Januar 2019
§ 15 i.
Jobcenteret kan for at fremme, at personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder ordinær ansættelse
eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, give tilskud til
hjælpemidler, når hjælpemidlet:
1) er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller
2) kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen
Stk. 2.
For at yde tilskud til et hjælpemiddel er det en betingelse, at hjælpemidlet
1) ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og
2) ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Stk. 5.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser
behovet.
Stk. 6.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
§ 15 j.
Jobcenteret kan give en person, der er omfattet af § 2, og som er ansat, eller som skal ansættes i
fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet:
1) er af afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og
2) kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen
Stk. 2.
Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for
personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til hjælpemidler både
efter § 15 j og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter § 15 j.
Stk. 3.
Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en
virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
Stk. 4.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Sagsbehandlingsfrist
§ 16.
Jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for jobcenterets
modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel. «
9.
Overskriften
til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Administration, oplysningspligt, tilbagebetaling, digital kommunikation, andre aktører og underretning«.
10.
§ 16 a stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk.
3.
§ 188 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af §§ 184 - 187 i samme
lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende ansøgning om personlig assistance, jf. stk. 2, ved ansøgning om
oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, jf. § 15, ved ansøgning om
tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d, ved ansøgning om
hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance, udbetaling af
tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, udbetaling af tilskud til hjælpemidler
og ved udbetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen herunder om, hvilke
oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere kan ministeren
fastsætte regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision og tilsyn m.v. Beskæftigelsesministeren kan
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0018.png
Januar 2019
desuden fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om
udbetaling af tilskud efter denne lov.«
11.
I
§ 16 b, stk. 2,
tilføjes efter »få tilskud«: »til ordningerne efter denne lov«.
12.
Efter § 16 b indsættes i
kapitel 6 a:
Ȥ
16 c.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov
jf. §§ 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og regler udstedt i medfør af §
17 b i samme lov. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om personlig
assistance efter § 4, stk. 1.
§ 16 d.
§§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af § 182 i samme
lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger om personer, der deltager i tilbud efter § 15
eller opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som ved påbegyndelsen af henholdsvis
tilbuddet eller opkvalificeringen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
13.
§ 17 a, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
1.
Klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2.
Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b kan tillige indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
14.
I
§ 17 b
ændres »og 4« til: », 4, 5 a og 6«.
15.
I
§ 17 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Det er den kommune, som borgeren har som opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal hjemtage refusion efter stk. 1, medmindre
andet er aftalt med en anden kommune.«
§7
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.1213 af 11. oktober 2018, som ændret ved
§ 29 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018 og § 29 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 7,
og
§ 75 i, stk. 1,
ændres »§ 33 a « til: »§ 96«.
2.
I
§ 48 a, stk. 2,
ændres »§ 33 a« til: »§ 95«, og »§ 33 a, stk. 5,« ændres til: »§ 96, stk. 4,«.
3.
I
§ 52 a, stk. 3, 4, 5
og
6,
ændres »kapitel 10« til: »kapitel 14«.
4.
I
§ 55, stk. 3,
ændres »kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11« til: »kapitel 9 og tilbud efter kapitel
11,13 og 14 «.
5.
I
§ 55, stk. 4, nr. 2,
ændres »kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 « til: »kapitel 9 og tilbud efter kapitel
11-14«.
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0019.png
Januar 2019
6.
I
§ 55, stk. 4,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private
arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,«.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 4-8.
7.
§ 57, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos
jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med
jobcenteret i hele ledighedsperioden.«
8.
I
§ 62, stk. 1, nr. 4,
og
§ 63, stk. 1, nr. 4
og
5,
indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«:
»eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
9.
I
§ 62 a, stk. 2,
4. pkt., ændres »kapitel 8 a« til: »kapitel 9«.
10.
I
§ 63, stk. 1,nr. 1,
ændres »kapitel 3« til: »kapitel 4«.
11.
I
§ 74 c, stk. 5,
ændres »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
12.
I
§ 79, stk. 1,
og
§ 81, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 82« til: »§ 175«.
13.
I
§ 85 c, stk. 5,
ændres »kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10
eller 11« ændres til: »kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11, 13 eller
14«.
14.
I
§ 87 a, stk. 1, nr. 8,
ændres »§ 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g« til: »§§ 123 og
124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126«.
15.
I
§ 88, stk. 7,
ændres ”jf. § 92 a” til: ”jf. § 26 c, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.”
16.
§ 92 a
affattes således:
Ȥ
92 a.
Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., er rådgivende for Beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om
arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn.«
17.
I
§ 100 c
ændres »§ 10 a« til: »§ 184«.
§8
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015, som senest ændret ved lov nr.
1671 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
ændres »jf. kapitel 13« til: »jf. kapitel 20«.
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0020.png
Januar 2019
2.
I
§ 4 a, stk. 1,
ændres »jf. § 70 g« til: »jf. § 126«.
3.
I
§ 4 a, stk. 2,
ændres »§ 70« til: » § 116«.
4.
I
§ 4 b
ændres »§§ 68 a og 68 b« til: »§ 112«.
5.
I
§ 17, stk. 13,
ændres »§ 70 g eller § 75« til: » §§ 126 og 127, stk. 2, eller § 136«.
§9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 3 i lov nr. 626 af 8.
juni 2016, § 10 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, § 12 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 2 i lov nr.
442 af 8. maj 2018 og § 15 i lov nr. 76 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2 a, stk. 4,
ændres »§ 70 f« til: »§§ 122-124 og 126, stk. 1,«.
§ 10
I lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 19. september 2017, som ændret ved §
1 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 1, nr. 12,
ændres »§§ 70 f og 70 g« til: »§§ 123-127«.
2.
I
§ 3, stk. 1, nr. 13,
indsættes efter
»§ 23 c og § 24 f, jf. § 23 c,
«: »kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«
3.
I
§ 7, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres »§ 70 f, stk. 1« til: »§ 123, stk. 1«.
4.
I
§ 7, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§70 f, stk. 2 og 11« til: »§ 123, stk. 2, og § 125«.
5.
I
§ 30, stk. 3, nr. 1
og
2,
ændres »§ 70 c« til: »§120«, og i
nr. 3,
ændres »§70 g« til: »§§ 126 og 127, stk.
2,«.
§ 11
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. februar 2017, som senest ændret ved § 6 i lov
nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 46 d, stk. 1 nr. 8,
ændres »§ 70 f« til: »§§ 123-125 og 127, stk. 1,«, og »§ 70 g« ændres til: »§§ 126 og
127, stk. 2,«.
§ 12
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0021.png
Januar 2019
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse af 1507 af 6. december 2016, som bl.a. ændret ved § 16
i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12 i, stk. 1,
ændres »§ 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat
i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »§ 125, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«
§ 13
I lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1.
§
1, nr. 25,
ophæves.
Børne- og Socialministeriet
§ 14
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21.
august 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 1, 2. pkt.,
ændres » kapitel 7« til: [»kapitel 7«].
2.
I
§ 60, stk. 2,
ændres »konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65« til:
[»konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65, samt § 15 b i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.«].
§ 15
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 112 a indsættes:
Ȥ 112 b.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse inden for fire uger i de tilfælde, hvor en person
tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov
om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov
om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, og som følge af ophøret af denne støtte ansøger
om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.
Stk. 2.
Fristen på 4 uger, jf. stk. 1, regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager
ansøgningen.«
Økonomi- og Indenrigsministeriet
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0022.png
Januar 2019
§ 16
I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9
ændres »§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere« til: »[§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2,
nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere
]
«.
2.
I
§ 9 d
ændres »§ 73 a « til: »[§ 73 a]«.
3.
I
§ 9 e
ændres »§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse for befordring for
personens deltagelse i ret og pligt om mentorstøtte efter § 96 c« til: »[§ 2, nr. 13, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse for befordring for personens deltagelse i ret og pligt om mentorstøtte
efter § 96 c]«.
4.
I
§ 30
ændres »§ 48, stk. 1,« til: »[§48, stk. 1,]«.
5.
I
§ 30, stk. 2,
ændres »§ 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50« til: »[§48, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af §
50]«.
6.
I
§ 30 b, stk. 1,
ændres »§ 2, nr. 13« til: »§ 6, nr. 5«, og »kapitel 17 a« ændres til: »kapitel 16«, og »§ 116«
ændres til: »§ 194«.
Skatteministeriet
§ 17
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret senest ved § 5 i lov nr.
1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, nr. 24
og
25,
ophæves.
Nr. 26-29 bliver herefter nr. 24-27.
2.
I
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 48 E, stk. 3, nr. 1,
ændres »9-29« til: »9-27«.
3.
I
§ 2, stk. 9, 1. pkt.,
og
nr. 2, 2. pkt.,
ændres »10-29« til: »10-27«.
4.
I
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i,
udgår »og aktiveringsydelse«.
5.
I
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra j,
ændres »efteruddannelse,« til: »efteruddannelse og«.
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0023.png
Januar 2019
6.
I
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k,
ændres »m.v.,« til: »m.v.«
7.
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l
og
m,
ophæves.
§ 18
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af
17. maj 2017 og § 4 i lov nr. 320 af 25. april 2018 og senest ved § 6 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, nr. 9,
ændres »ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter
§ 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »ydelser efter §§ 175, 177 og 180 [og § 180 a] i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«.
2.
I
§ 9 C, stk. 7,
udgår »staten i«.
3.
I
§ 31, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »staten i«, og i
5.
og
8. pkt.
ændres »§ 73 b « til: »[§ 47]«.
§ 19
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som ændret senest ved § 10 i lov nr.
1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8 c, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »9-27« til: »9-25«.
Undervisningsministeriet
§ 20
I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 2, nr. 1-3« til: »[§ 6, nr. 1-3]«.
2.
I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres »§ 2, nr. 4« til: »[§ 6, nr. 10]«.
3.
I
§ 1, stk. 2, nr. 3,
ændres »§ 2, nr. 5« til: »[§ 6, nr. 6]«.
4.
I
§ 1, stk. 2, nr. 4,
ændres »§ 2, nr. 7« til: »[§ 6, nr. 9]«, og »§ 73 b« ændres til: »[§ 47]«.
5.
I
§ 1, stk. 2, nr. 5,
ændres »§ 2, nr. 11-14« til: »[§ 6, nr. 4-5, 7 og 8]«.
6.
§ 1, stk. 2, nr. 6
og
7,
ophæves.
§ 21
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0024.png
Januar 2019
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr.
1692 af 26. december 2017,§ 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, og § 9 i lov nr. xx af xx [L 105], foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 29 b indsættes:
Ȥ 29 c.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler,
der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til
ledighed eller beskæftigelse.«
2.
I
§ 66 k, stk. 3,
ændres »§§ 98 c-98 g« til: »
[
kapitel 23]«.
§ 22
I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015,
som ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5 b
ændres »§ 32, stk. 1, nr. 2« til »[§ 32, stk. 1, nr. 2]«.
§ 23
I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25.
april 2018, § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 10 i lov nr. xx af xx [L 105], foretages følgende ændring:
1.
Efter § 61 a indsættes:
Ȥ 61 b.
Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov kan anvende de
bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens
eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.«
§ 24
I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse, som ændret ved § 13 i lov nr. xx af xx [L
105], foretages følgende ændring:
1.
Efter § 34 indsættes:
Ȥ 34 a.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler,
der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud
om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til
ledighed eller beskæftigelse.«
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 25
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0025.png
Januar 2019
I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj
2015, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »stk. 1.« til: »stk. 1, jf. dog § 2 a.«
2.
Efter
§ 2
indsættes i kapitel 2:
»Fortsat
støtte efter endt uddannelse
§ 2 a.
Studerende, der har fået bevilget specialpædagogisk støtte i form af hjælpemidler efter § 2, kan
beholde de tildelte hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået tildelt støtte efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, dog i maksimalt 3 måneder
efter endt uddannelse.
Stk. 2.
Fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt uddannelse medregnes ikke i opgørelsen af det antal
måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke hjælpemidler der er
omfattet af stk. 1.«
3.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Kravet om studieaktivitet gælder ikke for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget
hjælpemidler efter § 2, kan beholde de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. § 2
a.«
Udlændinge- og Integrationsministeriet
§ 26
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11.
oktober 2017, som ændret senest ved lov nr. 739 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 16, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 21 f« til: »[§ 106]«.
2.
I
§ 16, stk. 9,
ændres »kapitel 6« til: »[kapitel 6 c]«, og »kapitel 13« ændres til: »[kapitel 20]«.
3.
I
§ 17, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 4 a, stk. 1« til: »[§ 8]«.
4.
I
§ 19, stk. 9, 3. pkt.,
udgår: »eller aktiveringsydelse«, og »§ 31 a« ændres til: »[§ 31 a]«.
5.
I
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »12 kalendermåneder« til: »de første 6 måneder«.
6.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Herefter skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning efter behov.«
7.
§ 20, stk. 1, 8. pkt.,
ophæves.
8.
I
§ 20
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0026.png
Januar 2019
»Stk.
4.
Jobparate udlændinge skal selv booke jobsamtaler digitalt.
Stk. 5.
Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis
udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde,
som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.
Stk. 6.
De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af [§ 39, stk. 2], i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv
booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10.
9.
I
§ 23, stk. 8,
ændres »§ 113« til: »[§ 191]«.
10.
I
§ 23 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 33, stk. 2« til: »[§ 99, stk. 2]«.
11.
§ 23 a, stk. 6, 1. pkt.
ændres »Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år« til: »Til
udlændinge, der er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år«.
12.
I
§ 23 a, stk. 7,
ændres »§ 108« til: »[§ 183]«.
13.
I §
23 b, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således: »Tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afklare
eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare og bringe personen tættere
på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.«
14.
I
§ 23 b, stk. 7,
ændres »§§ 48 og 49« til: »[§§ 63 og 64]«, og »§ 50« ændres til: »[§ 65]«.
15.
I
§ 23 c, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§§ 54, 55 og 59« til: »[§§ 70-72]«, og »§§ 60 og 61« ændres til: »[§§ 77
og 78]«, og »§§ 63-65« ændres til: »[§§ 75, 76 og 80]«.
16.
I
§ 23 c, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 68« til: »[§ 81]«.
17.
I
§ 23 c, stk. 4,
ændres »75 a, stk. 5 og 6« til: » [§ 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5]«.
18.
I
§ 23 d, stk. 3,
ændres »§§ 31 d og 31 e« til: »[§ 169]«, og »§ 31 f« ændres til: »[§ 171]«.
19.
§ 24 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne
tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte
uddannelsesinstitution. Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over,
hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke
er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.«
20.
§ 26, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Undtages en jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i
joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1,
eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-
oplysninger skal være registreret i Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0027.png
Januar 2019
uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende jf. § 26 b, stk. 11,
skal jobcenteret og udlændingen aftale,
hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.«
21.
§ 26 a,
affattes således:
Ȥ
26 a.
En jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende. Udlændingen skal overholde de aftaler, der
fremgår af »Min Side« på Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke
fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal endvidere løbende registrere alle
jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Stk. 2.
En jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse, skal ved første
henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt
til at sikre dette. De regler, som fastsættes i medfør af [§ 20] i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder
tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
Stk. 3.
Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af samtaler efter § 20, stk. 4, sikre, at de oplysninger,
som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Stk. 4.
Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i
joblog på »Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er
tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Stk. 5.
Udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område.
Udlændingen skal endvidere søge ledige job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 6.
Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplysninger i Jobnet, hvis
den pågældende anmoder herom.
Stk. 7.
Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet
«
22.
Efter
§ 26 a
indsættes:
Ȥ 26 b.
Jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 2.
Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold.
Stk. 3.
Jobparate udlændinge skal angive mindst ét jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.
Stk. 4.
For jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være registreret i Jobnet og gjort tilgængelige for
arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende. Jobcenteret kan inden
for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.
Stk. 5.
Arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate udlændinge begynder i forbindelse med
kontaktforløbet og registrering af oplysningerne i Jobnet sker hurtigst muligt.
Stk. 6.
For aktivitetsparate udlændinge kan cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og
udlændingen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.
Stk. 7.
Udlændingen skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at
oplysningerne er fyldestgørende.
Stk. 8.
Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks på ny gøres
tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som arbejdssøgende eller henvender
sig til kommunen om hjælp.
Stk. 9.
Jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-oplysninger, hvis vedkommende
anmoder herom.
Stk. 10.
Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet.
Arbejdsløshedskassen har adgang for egne medlemmer.
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0028.png
Januar 2019
Stk. 11.
Jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af cv-oplysninger på
Jobnet og om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige
relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for
arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende, jf. stk. 3 og 4, hvis
udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Stk. 12.
De nærmere regler som beskæftigelsesministeren, i medfør af [§ 25] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler,
finder tilsvarende anvendelse.
23.§
27 a
ophæves.
Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser
§ 27
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 15 i i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som affattet efter denne lovs § 6, nr.
8, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 3.
§ 16 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som affattet efter denne lovs § 6, nr. 8,
§ 112 b i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 15, nr. 1, § 29 c i lov om erhvervsydelser, som
affattet efter denne lovs § 21, nr. 1, § 61 b, i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet efter denne lovs
§ 23, nr. 1, § 34 a i lov om forberedende grunduddannelser, som affattet efter denne lovs § 24, nr. 1, og § 2 a
i lov om socialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, som affattet ved denne lovs § 25, træder i
kraft den 1. januar 2020.
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0029.png
Januar 2019
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
1.2.
Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Konsekvensændringer i en række love, der henviser til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
2.2.
Lov om organisering og understøttelse af den aktive beskæftigelsesindsats
m.v.
2.2.1.
Reglerne om andre aktører flyttes til lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen
2.2.1.1
Gældende ret
2.2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.
Lovophænget til puljen til indsats ved større afskedigelser flyttes til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats
2.2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3.
Konsekvensændring af tidligere lovteknisk fejl om samboende
2.2.3.1.
Gældende ret
2.2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4.
Ændringer i Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd
2.2.4.1.
Gældende ret
2.2.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.5.
Styrket monitorering og skærpet tilsyn
2.2.5.1.
Gældende ret
2.2.5.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.6.
Tilsynsrådets opgaver og sammensætning
2.2.6.1.
Gældende ret
2.2.6.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Lov om aktiv socialpolitik
2.3.1.
Flytning af målgruppen for nyuddannede i erhverv fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
2.3.1.1.
Gældende ret
2.3.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.2.
Registreringskrav til ledige lempes
2.3.2.1.
Gældende ret
2.3.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.3.
Målgruppe for cv-oplysninger
2.3.3.1.
Gældende ret
2.3.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.4.
Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
2.3.4.1.
Gældende ret
2.3.4.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.5.
Jobsamtaler som led i det individuelle kontaktforløb
2.3.5.1.
Gældende ret
2.3.5.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.6.
Revalidering
29
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0030.png
Januar 2019
2.3.6.1.
2.3.6.2.
2.3.7
2.3.7.1.
2.3.7.2.
2.4.
2.4.1.
2.4.1.1.
2.4.1.2.
2.4.2.
2.4.2.1.
2.4.2.2.
2.4.3.
2.4.3.1.
2.4.3.2.
2.5.
2.5.1.
2.5.1.1.
2.5.1.2.
2.5.2.
2.5.2.1.
2.5.2.2.
2.5.3.
2.5.3.1.
2.5.3.2.
2.5.4.
2.5.4.1.
2.5.4.2.
2.5.5.
2.5.5.1.
2.5.5.2.
2.5.6.
2.5.6.1.
2.5.6.2.
2.5.7.
2.5.7.1.
2.5.7.2.
2.5.8.
2.5.8.1.
2.5.8.2.
2.5.9.
2.5.9.1.
2.5.9.2.
2.6.
2.6.1.
2.6.1.1.
2.6.1.2.
2.7.
2.7.1.
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ret til ophold i udlandet af kortere varighed
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om sygedagpenge
Fastlæggelse af opfølgningsforløbet
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Selvbooking
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Cv-oplysninger
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Flytning af reglerne om personlig assistance i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til kompensationsloven
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Løntilskud for nyuddannede personer med handicap
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med
handicap
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Andre aktører
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Hjælpemidler til personer med handicap
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Administration, refusion og tilbagemelding
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Øget digitalisering
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Klageregler
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den lediges tjek af jobforslag på Jobnet
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Undtagelser for personer i kontaktforløb
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0031.png
Januar 2019
2.7.1.1.
2.7.1.2.
2.7.2.
2.7.2.1.
2.7.2.2.
2.8.
2.8.1.
2.8.1.1.
2.8.1.2.
2.9.
2.9.1.
2.9.2.
2.10.
2.10.1.
2.10.2.
2.11.
2.11.1.
2.11.2.
2.12.
2.12.1.
2.12.1.1.
2.12.1.2.
2.12.2.
2.12.2.1.
2.12.2.2.
2.13.
2.13.1.
2.13.2.
2.14.
2.14.1.
2.14.1.1.
2.14.1.2.
2.15.
2.15.1.
2.15.1.1.
2.15.1.2.
2.16.
2.16.1.
2.16.1.1.
2.16.1.2.
2.17.
2.17.1.
Gældende ret
Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Klageberettigede spørgsmål om konkurrenceforvridning
Gældende ret
Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om social service
Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Lov om frikommunenetværk
Gældende ret
Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ligningsloven og kildeskatteloven
Gældende ret
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Gældende ret
Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om erhvervsuddannelser
Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Justeringer som følge af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
Gældende ret
Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov
Gældende ret
Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om de gymnasiale uddannelser
Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Lov om forberedende grunduddannelse
Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og
Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Integrationsloven
Færre og enklere proceskrav til samtaleforløb
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0032.png
Januar 2019
2.17.1.1.
2.17.1.2.
2.17.2.
2.17.2.1.
2.17.2.2.
2.17.3.
2.17.3.1.
2.17.3.2.
2.17.4.
2.17.4.1.
2.17.4.2.
2.17.5.
2.17.5.1.
2.17.5.2.
2.17.6.
2.17.6.1.
2.17.6.2.
3.
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Afskaffelse af regler om systematiske henvisningsforløb
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Klarere jobsigte med virksomhedspraktik
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Forenkling af mulighed for at tilbyde studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse for unge under 30 år
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Krav om cv på Jobnet til alle målgrupper
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordning og
databeskyttelsesloven
Generelt om løsningernes indretning
Digitalisering af personlig assistance set i forhold til
databeskyttelsesforordning og databeskyttelsesloven
Underretninger
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik d. 24. august 2018 Aftale om forenklingen
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal understøtte, at Danmark har et velfungerende
arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Det skal
være til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed.
Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen
for en effektiv beskæftigelsesindsats.
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0033.png
Januar 2019
Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige
regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og a-kasserne til effektivt at hjælpe ledige i job
og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer og registreringer,
som ikke giver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den enkelte borger den
indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsørgelse.
Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den
nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og a-kasser.
Samtidig skal loven skal have en mere logisk opbygning. Som følge heraf gennemskrives selve lovteksten.
Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.
En række love indeholder henvisninger til den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og disse
henvisninger skal tilpasses det samtidig fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der
skal derfor foretages en række konsekvensændringer, som fremsættes i medfør af dette lovforslag.
Sigtet med lovforslaget er således at bringe de heri omfattede love i overensstemmelse med Aftale om en
forenklet beskæftigelsesindsats og det samtidig fremsatte lovforslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Udover konsekvensændringerne udmønter lovforslaget de aftalte elementer om:
Færre og mere enkle proceskrav
Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal væk fra stive og ulogiske proceskrav, og der skal
være større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Det skal understøtte, at lediges kontakt med
jobcentret og a-kassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til hurtigst muligt at
komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenklinger til proceskrav:
Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af jobforslag ophæves
Ens regler på tværs af målgrupper
Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på
tværs af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:
-
Ens kontaktforløb for sygedagpengemodtagere og øvrige målgrupper
-
Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test
Flere digitale løsninger
Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale
løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og udvides en række digitale løsninger:
Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal ordinært ansatte
Ensretning af merbeskæftigelseskravet
Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles ud til flere områder (fleksjob, jobrotation,
mentor, hjælpemidler og personlig assistance)
Alle skal have et cv på Jobnet
Alle skal bruge Min Plan på Jobnet
Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærværende lovforslag, jf. bemærkningerne i afsnit 2.5.3,
og dels i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0034.png
Januar 2019
Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking
Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats får kommunerne større mulighed for fleksibelt at
tilrettelægge den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. Denne frihed understøtter
refusionsreformens grundtanke om, at kommunerne bærer en større del af det økonomiske ansvar for
udgifterne på området og derfor også i højere grad skal holdes op på de opnåede resultater frem for på
ufleksible proceskrav.
Aftalepartierne er enige om, at den øgede frihed bør følges af en styrket faglig monitorering og opfølgning
på kommunernes indsats for at skærpe fokus på de kommuner, der ikke lever op til intentionerne i
forenklingen, men efterlader borgere passive uden indsats og kontakt med jobcentret i længere perioder.
1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i november 2018 aftale om
udmøntning af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere
mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.
To af de initiativer kræver som konsekvens heraf en lovændring i Beskæftigelses-, Børne- og Social-,
Uddannelses- og Forsknings- og Undervisningsministeriets lovgivninger.
Der er tale om følgende to initiativer:
-
Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job
Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller driver
selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre
arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over
folkepensionsalderen.
Smidigere overgange mellem sektorer
Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler, og som ophører på en formelt
kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til 3 måneder efter endt
uddannelse.
Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet
bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved
skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
-
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konsekvensændringer i en række love, der henviser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Der foreslås en række konsekvensændringer i forskellige andre love som følge af, at regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats.
En række bestemmelser i andre love indeholder henvisninger til den gældende lov om en aktiv
beskæftigelses indsats. I de tilfælde, hvor andre love henviser til en enkelt bestemmelse eller et bestemt
kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er henvisningen ændret til den tilsvarende bestemmelse eller
kapitel i det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0035.png
Januar 2019
Lovforslaget indeholder ændringer til:
-
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
-
lov om aktiv socialpolitik,
-
lov om sygedagpenge,
-
lov om seniorjob,
-
barselsloven,
-
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
-
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
-
lov om fleksydelse,
-
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
-
lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
-
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne,
-
lov om social pension,
-
lov om Udbetaling Danmark,
-
lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse,
ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.),
-
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
-
lov om frikommunenetværk,
-
ligningsloven,
-
kildeskatteloven,
-
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.,
-
lov om erhvervsuddannelser og
-
lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Der henvises til de specielle bemærkninger til [udestår].
2.2. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.2.1. Reglerne om andre aktører samles i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
2.2.1.1. Gældende ret
De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Af de gældende regler i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke
opgaver den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter. Det fremgår bl.a., at kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltninger udøver den kommunale
beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse
kan varetages af en anden særskilt enhed.
Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i
kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af de nye regler om muligheden for at
udarbejde helhedsorienterede planer til borgere med komplekse og sammensatte problemer, jf. lov nr. 707 af
8. juni 2018.
Lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. skal
ses i sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018, om ændring af lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
hvoraf det fremgår, at den kommunale ungeindsats’
35
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0036.png
Januar 2019
opgaver i forhold til unge under 25 år pr. 1. august 2019 skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og
indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.
Den gældende lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder en
bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med
andre aktører, som kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i
integrationsloven.
Bemyndigelsesbestemmelserne om andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik og lov om sygedagpenge er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører, hvor der er fastsat
regler om inddragelse af andre aktører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for
jobcenteret, regler om andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og
kontrakter samt regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Andre aktører i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det på samme måde, at
kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det fremgår videre af stk. 2, at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel særskilt enhed i
kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl., og at begrebet jobcenter
også dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af
lovens målgrupper, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov om
sygedagpenge.
Af den gældende §§ 4 b og 4 c i samme lov fremgår det, at kommunen kan overlade det til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for indsatsen fortsat påhviler
kommunalbestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en
person, på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter
og tilbud. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,
herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret
de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven, til brug for administrationen af den
beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, hvordan
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er
omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Andre aktører i forhold til lov om sygedagpenge
Herudover fremgår det af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge, at kommunen kan overlade det til
andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om sygedagpenge. Ansvaret for indsatsen
påhviler fortsat kommunen. Kommunen kan dog ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om
retten til sygedagpenge. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller
delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige
i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige
effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem
disse aktører.
36
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0037.png
Januar 2019
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages
af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Af den gældende § 20 i lov om sygedagpenge fremgår det, at kommunen videregiver oplysninger til en
anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige
forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden
aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem,
som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
Andre aktører i forhold til lov om aktiv socialpolitik
I den gældende § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der regler om andre aktører for revalidender og
forrevalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering, herunder aktiviteter som led i
forrevalidering.
2.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det, at gældende bestemmelser om
inddragelse af andre aktører flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen fremgår. Det foreslås endvidere, at reglerne om andre aktører i lov om aktiv
socialpolitik og lov om sygedagpenge flyttes til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. Dermed samles bestemmelserne om andre aktører i denne lov som led i
forenkling af beskæftigelseslovgivningen.
Det foreslås også, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og som noget nyt efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. for så vidt angår de dele, der foreslås overflyttet til kompensationsloven fra
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunalbestyrelsen.
Det foreslås svarende til de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik og lov om sygedagpenge, at kommunen fortsat ikke kan overlade det til andre aktører at træffe
afgørelse om retten til ydelser, herunder fx kontanthjælp eller sygedagpenge. Kommunen kan dog for en
sygedagpengemodtager overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis
uarbejdsdygtig. Anden aktør kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i
vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Andre aktører, der har fået overladt opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse, forpligter med forslaget
personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller truffet afgørelsen. Det foreslås i
overensstemmelse med gældende ret, at andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for
kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og
underretninger efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. og lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til sagsbehandlingen hos andre aktører,
der udfører opgaver for jobcenteret, herunder om frister, underretninger, procedurer og klageadgang i
forbindelse med sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre
aktørers forpligtelse til at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om
sygedagpenge, til brug for administrationen af lovgivningen m.v.
37
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0038.png
Januar 2019
Det foreslås yderligere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan opgaverne efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om
sygedagpenge kan varetages af andre aktører, herunder om muligheden for, at personen kan vælge mellem
flere aktører.
Som led i forenkling af lovgivningen foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om den sygemeldtes mulighed for at vælge mellem flere aktører, hvis kommunen skønner, at flere aktører er
næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse. Det betyder, at der for alle
målgrupperne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge fastsættes fælles regler
om personens mulighed for at vælge mellem aktører, hvor reglerne i dag findes henholdsvis i § 19, stk. 4, i
lov om sygedagpenge, § 47 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om andre
aktører.
Som led i overflytningen af reglerne om anden aktør fra lov om sygedagpenge til lov om organisering og
understøtning af beskæftigelsesindsatsen m.v. foreslås det at ophæve de gældende regler i lov om
sygedagpenge § 20, om kommunens videregivelse af oplysninger til en anden aktør og om anden aktørs
anvendelse af oplysninger.
Indholdet af reglen er allerede omfattet af den tilsvarende gældende regel i § 41 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget betyder, at kommunen fx kan overlade til anden aktør at træffe afgørelse om tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgørelse om løntilskud for nyuddannede personer med
handicap efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen svarende til de gældende regler.
Som en konsekvens af ovenstående foreslås, at der i gældende § 18 i lov om organisering og understøttele af
beskæftigelsesindsatsen m.v. ændres således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav
til udbud og kontrakter med andre aktører, som inddrages efter lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. og efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.
Der henvises til almindelige bemærkninger punkt 2.5.3.2. om anvendelse af andre aktører i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.2.2. Lovophænget til puljen til indsats ved større afskedigelser flyttes til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
2.2.2.1. Gældende ret
Af den gældende § 29 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det,
hvilke opgaver det regionale arbejdsmarkedsråd varetager.
Derudover fremgår det af den gældende § 30 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en statslig bevilling
i form af en varslingspulje kan iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og
varetager administration og regnskab m.v.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud der
ydes.
Finansieringen sker fra finanslovens § 17.46.14.10 om indsats ved større afskedigelser (ordinære
varslingspulje), hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at iværksætte initiativer, der sikrer en hurtig og
38
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0039.png
Januar 2019
aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde.
Finansieringen sker endvidere fra finanslovens § 17.46.14.20 om supplerende varslingsindsats (supplerende
varslingspulje), hvorefter der er afsat en særskilt bevilling til at yde tilskud til vejledning og opkvalificering
efter opsigelsesperioden for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Hermed understøttes bl.a., at ansatte
med korte opsigelsesvarsler får en mulighed for at deltage i jobsøgningskurser og opkvalificering efter
fratræden med henblik på at forbedre deres muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
2.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at indsatsen for borgere, der
rammes af større afskedigelser, skal forenkles. Det fremgår, at de to eksisterende varslingspuljer - dels den
ordinære varslingspulje og den supplerende varslingspulje skal slås sammen
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om forenkling, herunder at lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning, foreslås det i det samtidigt fremsatte
lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hjemlen til de lovbundne puljer flyttes fra lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
således puljen og reglerne om, hvilke indsatser personer omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse
med afskedigelsen både i opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden, står samme sted. Det vil sige, at
det foreslås, at reglerne samles i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at det i overensstemmelse med de gældende regler fortsat er det regionale arbejdsmarkedsråd,
der iværksætter og yder tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats
i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde
jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås derfor, at denne opgave vil fremgå af
samme bestemmelser som oplister det regionale arbejdsmarkedsråds andre opgaver.
Der henvises til bemærkningerne til § xxxx.
2.2.3. Konsekvensændring af tidligere lovteknisk fejl om samboende
2.2.3.1. Gældende ret
Af den gældende § 54, stk. 1 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår
det, at kommunen kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov
om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrationsloven,
og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i nærmere nævnte tilfælde.
2.2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet blev med lov nr. 1522 af 27.
december 2014 ophævet med virkning fra den 1. januar 2016.
Det er en lovteknisk fejl, at henvisningen til samlevende i § 2 b i lov om aktiv socialpolitik ikke er blevet
ophævet i forbindelse med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt for samlevende.
Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en paragraf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.
Det foreslås således af ordenshensyn, at konsekvensændre, således der ikke henvises til samboende.
Der henvises til bemærkningerne til § xxxx.
2.2.4. Ændringer af beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd
2.2.4.1. Gældende ret
39
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0040.png
Januar 2019
Den gældende bestemmelse i § 24, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. medfører, at Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 medlemmer, heraf 9 fra Dansk
Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 4 fra KL og 1 fra henholdsvis, FTF, AC,
Lederne, Danske Handicaporganisationer og Danske Regioner. På tilsvarende måde fremgår det af gældende
§ 28, stk. 2, at der til de regionale arbejdsmarkedsråd udpeges 6 medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening,
5 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne
beliggende i regionen i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 24, stk. 5, at Beskæftigelsesrådet tilforordnes 3 repræsentanter for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Det fremgår af bestemmelsen i § 25, stk. 2, at Beskæftigelsesrådet hvert år skal afgive en
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen.
2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den 1. januar 2019 fusionerer Landsorganisationen i Danmark og FTF, og danner Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Det foreslås, at Landsorganisationen i Danmarks ret til at indstille 8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og
FTF’s ret til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet overtages af Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation får ret til at indstille 9 medlemmer til
Beskæftigelsesrådet. Tilsvarende foreslås i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd således, at der som
følge af sammenlægningen af LO og FTF i stedet for 5 medlemmer fra LO og 1 fra FTF udpeges 6 fra
Fagbevægelsens Hovedorganisation til de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som følge af, at Beskæftigelsesrådet drøfter spørgsmål vedrørende integration af flygtninge og indvandrere
på arbejdsmarkedet, foreslår Beskæftigelsesministeriet og rådet, at det vil være mere formålstjeneligt, at
rådet tilforordnes 1 repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet i stedet for en tilforordnet fra
Børne- og Socialministeriet.
Som følge af, at der vil ske en opfølgning med benchmark-rapporter, der løbende giver indsigt i
kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet, vurderer Beskæftigelsesministeriet og
Beskæftigelsesrådet, at det ikke er formålstjenligt og nødvendigt, at der anvendes ressourcer på, at rådet
afgiver en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse. Det foreslås derfor, at bestemmelsen om, at
Beskæftigelsesrådet skal udarbejde en årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på
arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, udgår.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. xx.
2.2.5. Styrket monitorering og skærpet tilsyn
2.2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at
Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger
op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Det er desuden fastsat i lovens § 38, at beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som et
landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til
beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for
40
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0041.png
Januar 2019
arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt
og kommunalt niveau.
Loven indeholder ikke regler om, hvordan Beskæftigelsesministeriet skal følge op på de enkelte jobcentres
beskæftigelsesindsats.
2.2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Styrket monitorering af beskæftigelsesindsatsen
Det foreslås at styrke den faglige monitorering og overvågning af beskæftigelsesindsatsen ved, at Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering udstiller en række resultatmålinger og indsatsmålinger.
Resultatmålingerne skal give indblik i opnåede resultater under hensyntagen til den enkelte kommunes
rammevilkår.
Indsatsmålingerne skal omfatte såvel den lovpligtige tidlige indsats i de første 6 måneder af
ledighedsperioden som den ikke-lovbestemte indsats efter de første 6 måneder, og målingerne skal
synliggøre, hvor mange borgere, der er hensat til passivitet.
Alle målinger skal være tilgængelige på Jobindsats.dk, og målingerne skal kunne trækkes i et samlet overblik
på Jobindsats.dk og umiddelbart kunne indgå i en mobilapplikation, der udvikles som led præsentationen af
kommunernes resultater. Derved gøres det lettere at sammenligne resultater og indsatser på tværs af alle
kommuner.
Skærpet tilsyn
Kommuner, der ikke lever op til de fastsatte resultatmål og fokusmål, underlægges et skærpet tilsyn og kan i
sidste ende sættes under administration med faste krav til indsatsen.
Målgruppen for det skærpede tilsyn er kommuner, der har flere borgere på offentlig forsørgelse end forventet
under hensyn til kommunens rammevilkår, og som samtidig ikke lever op til de fastsatte fokusmål.
Det skærpede tilsyn indebærer, at beskæftigelsesministeren beder kommunen om en redegørelse for
situationen og en genopretningsplan for, hvordan og hvornår kommunen vil sikre, at borgerne får en indsats i
overensstemmelse med lovgivningens intentioner.
Samtidig skal kommunen - i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen til beskæftigelsesministeren - få
foretaget en uvildig gennemgang af sagerne på de relevante områder. Gennemgangen skal bruges til at
vurdere omfanget af og årsagerne til kommunens udfordringer på området. Udgifterne til sagsgennemgangen
afholdes af kommunen.
Derefter har kommunen en genopretningsperiode på 9 måneder til at rette op på indsatsen.
Kommuner, der ikke på tilfredsstillende vis genopretter den aktive indsats, og som fortsat ikke lever op til de
fastsatte fokusmål, sættes under administration. Det indebærer, at kommunen skal leve op til minimumskrav
til indsatsen fastsat i bekendtgørelse.
Kommunen mister dermed den frihed, som kommunerne har fået med forenklingen af
beskæftigelsesindsatsen til fleksibelt at tilrettelægge indsatsen for borgere med mere end 6 måneder på
offentlig forsørgelse.
41
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0042.png
Januar 2019
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om udpegningen af
kommuner til skærpet tilsyn, målinger af resultatkrav og indsats, og gennemførelsen af det skærpede tilsyn.
2.2.6. Tilsynsrådets opgaver og sammensætning
2.2.6.1. Gældende ret
Efter § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. afgiver direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. lovens § 92 a.
Tilsynsvirksomheden, der henvises til i § 88, stk. 7, er tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser, som
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører efter § 88, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsynet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse,
egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Det fremgår endvidere af lovens
§ 88, stk. 2, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med
arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed i lovens §§ 62, 63
og 63 a.
Tilsynsrådet er etableret med hjemmel i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvoraf fremgår, at
rådet er rådgivende for ministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
rapporter, jf. lovens § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter § 92 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er Tilsynsrådet endvidere det centrale tilsynsorgan
i forhold til arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og skal på baggrund af afrapporteringer fra kasserne
rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes kontrolindsats. Rådet kan
også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
Tilsynsrådet er derudover med hjemmel i § 13 e i lov om aktiv socialpolitik rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med
kommunernes rådighedsvurderinger efter § 13 d i lov om aktiv socialpolitik.
Tilsynsrådet har 8 medlemmer, jf. § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og 1 medlem. Desuden udpeger beskæftigelsesministeren
1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation og Ledernes
Hovedorganisation, 1 medlem efter indstilling fra Danske A-kasser og 1 medlem efter indstilling fra told- og
skatteforvaltningen.
Derudover tilforordnes rådet i henhold til lovens § 92 a, stk. 4, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet,
1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De
tilforordnede har ingen stemmeret.
2.2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilsynsrådets opgaver
Tilsynsrådet har siden det blev oprettet i 1996 været rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål
vedrørende ministeriets tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasserne. Rådet behandler
tilsynsrapporter og følger den øvrige tilsynsvirksomhed. Rådet har dermed en meget lang erfaring med
tilsynet med arbejdsløshedskasserne.
Desuden har Tilsynsrådet siden 1. juli 2004 rådgivet beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende
tilsynet med kommunernes rådighedsvurderinger, hvor det kommunale rådighedstilsyn blev indført. Det er
fastsat i § 13 e i lov om aktiv socialpolitik
42
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0043.png
Januar 2019
Med ændringen af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. i lov 624 af 8. juni 2016 blev Tilsynsrådets
kompetence udvidet, således at rådet også er det centrale tilsynsorgan i forhold til arbejdsløshedskasserne
kontrolindsats. Rådet skal på baggrund af afrapporteringerne fra arbejdsløshedskasserne rådgive Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af arbejdsløshedskassernes kontrolindsats og kan medvirke
til at fastlægge kravene til arbejdsløshedskassernes kontroller fremadrettet. Ændringen var en naturlig følge
af, at lovgivningen på området som følge af Dagpengekommissionens anbefalinger blev langt mere baseret
på ensartet digital sagsbehandling i a-kasserne og a-kassernes indberetning af data, herunder tællerdata, til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I forhold til arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen har fokus i styrelsens
afrapporteringer til Tilsynsrådet været a-kassernes rådighedsadministration, mens andre områder af
arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen har ligget uden for Tilsynsrådets kompetence
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
I takt med udviklingen af tilsyns- og kontrolstrategierne på beskæftigelsesområdet har Tilsynsrådet de
seneste år i stigende grad haft interesse for andre områder af den samlede tilsynsvirksomhed, som Styrelsen
for Arbejdsmarked om Rekruttering udfører.
I dag rækker Beskæftigelsesministeriets sigtelinjer og strategier for kontrol- og tilsynsindsatsen langt videre
end a-kasseområdet. Beskæftigelsesministeriets tilsynsindsats følger op på og overvåger aktører, det vil sige
a-kasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark, 3. partsaktører (andre aktører og virksomheder med flere,
der medvirker i beskæftigelsesindsatsen) og private tilskudsmodtagere.
Tilsynet har fokus på både forvaltning af tilskud til beskæftigelsesindsatsen og forvaltning af
forsørgelsesydelser til brugere, der er på overførselsindkomst.
Tilsynet baseres på monitorering af områder efter risiko, væsentlighed og kompleksitet, hvor der i særlig
grad er risiko for snyd og fejladministration. Monitoreringen baseres på real-time data, registerbaserede
dataudtræk og dermed bliver det muligt at overvåge hele populationer og ikke blot foretage få manuelle
stikprøver.
Desuden er udbetalingssystemerne blevet tilpasset e-indkomstregister-modellen, der reducerer
kontrolbehovet yderligere. Blandt de seneste moderniseringsinitiativer kan f.eks. nævnes:
Det moderniserede rådighedstilsyn med ledige forsikredes og kontanthjælpsmodtageres jobsøgning
Etablering af den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark
Brug af e-indkomstregistermodellen i udbetaling af overførselsindkomster
Gennemførelse af kulegravninger (fokusrevisioner) af kommunale forvaltningsområder
Forberedelsen af ny kommunal revisionsmodel
Udmøntning af et fagligt monitorerings- og skærpet tilsynsværktøj i overvågningen af den kommunale
beskæftigelsesindsats
Nye kontrolinitiativer i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
Denne modernisering af Beskæftigelsesministeriets tilsyns- og kontrolstrategier tilsiger naturligt også at
opdatere og modernisere Tilsynsrådets opgaver til at medvirke i implementeringen af en moderne
digitaliseret kontrol og tilsynsindsats og ikke blot videreføre Tilsynsrådets virke på et mindre område af
tilsynsindsatsen baseret på forældede tilsynsmetoder.
Med ændringerne som følge Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats vil området for Tilsynsrådets
interesseområde blive udvidet yderligere. Ved gennemførelsen af ændringerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats får a-kasserne i en forsøgsordning mere ansvar for kontaktforløbet for
43
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0044.png
Januar 2019
dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Der indføres desuden
en ordning med skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats. Det vil være naturligt at udvide
Tilsynsrådets ret til indseende med og mulighed for at rådgive ministeren på disse områder.
Med den udvikling, der har været i forhold til Tilsynsrådets virkefelt sammenholdt med de nye
interesseområder i forbindelse med Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, er det efter
Beskæftigelsesministeriets vurdering naturligt og hensigtsmæssigt at styrke den samlede rådgivning af
beskæftigelsesministeren om tilsynsspørgsmål således, at Tilsynsrådets kompetence udvides til at omfatte
alle aspekter af tilsyn, som udføres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Rådet vil således kunne rådgive ministeren eksplicit i forhold til tilsynsvinklen på alle de områder, hvor
styrelsen udøver tilsyn. Det vil gælde såvel de lovbestemte tilsynsordninger som styrelsens ulovbestemte
tilsynsaktiviteter og derved give Tilsynsrådet indseende med, hvorledes beskæftigelseslovgivningen
administreres, tilskud til indsatser, ydelser og aktører forvaltes, om lovgivningen generelt overholdes og om
den fortsat er hensigtsmæssig.
Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og opgaver som konsekvens af det
udvidede virkefelt for rådet flyttes fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Videre foreslås det, at det med hensyn til Tilsynsrådets opgaver fastsættes, at Tilsynsrådet, ud over de
opgaver rådet allerede har, får indseende med og rådgiver ministeren om arbejdsløshedskassernes deltagelse
i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne, det skærpede tilsyn med
kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn herunder med kommunerne, Udbetaling
Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
De foreslåede regler om Tilsynsrådet fremgår af forslaget til nyt kapitel 4 a i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, jf. lovforslagets [§ , nr.].
Desuden foreslås det præciseret i § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at Tilsynsrådet, der er nedsat
efter lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for
Beskæftigelsesministeren og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om
styrelsens tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
beskæftigelsesindsatsen og om styrelsens øvrige tilsyn. Der henvises til lovforslagets [§ , nr.].
Tilsynsrådets sammensætning
Efter de gældende regler i § 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udpeges 1 medlem af
Tilsynsrådet efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
Med virkning fra 1. januar 2019 er de to organisationer blevet sammenlagt til Fagbevægelsens
Hovedorganisation, og som følge heraf foreslås Tilsynsrådets sammensætning ændret, således at 1 medlem
udpeges efter indstilling af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det samlede antal medlemmer ændres
derved fra de nuværende 8 medlemmer til 7 medlemmer.
Reglerne om Tilsynsrådets sammensætning foreslås i øvrigt videreført uændret i en ny § 26 b i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. §, jf. lovforslagets [§ , nr. ]
2.3. Lov om aktiv socialpolitik
Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der behov for at
foretage ændringer i lov om aktiv socialpolitik. Det drejer sig dels om materielle ændringer som følge af
44
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0045.png
Januar 2019
forslagene om færre og mere enkle proceskrav, ens regler på tværs af målgrupper og flere digitale løsninger,
herunder et ønske om at samle indsatsen for revalidender i den nye lov, dels om konsekvensændringer på
baggrund af ændringer i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De enkelte elementer er beskrevet nærmere nedenfor.
2.3.1. Flytning af målgruppen for nyuddannede i erhverv fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst
18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået
ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige
kompetencer og med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En
nyuddannet person med handicap, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse vil samtidig være i
målgruppen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere efter gældende lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der
udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås som led i
gennemskrivningen af loven, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op
til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. i nærværende
lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal gives efter kapitel
5 i den nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at der i de regler i lov om aktiv socialpolitik, der henviser til tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilføjes en henvisning til tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke
tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
2.3.2. Registreringskrav til ledige lempes
2.3.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en person, der modtager
uddannelseshjælp eller integrationsydelse som åbenlyst uddannelsesparat eller integrationsydelse eller
kontanthjælp som jobparat, løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende
45
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0046.png
Januar 2019
er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. eller
integrationsloven, medmindre personen efter integrationsloven er undtaget fra løbende at tjekke sine
jobforslag.
Personen skal således mindst hver 7. dag tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende
er aktivt arbejdssøgende.
En person, som ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som
arbejdssøgende. Dog får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7 dage til at tjekke sine
jobforslag fra jobcenteret første og anden gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker sine
jobforslag. Hvis personen ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart
efter fristens udløb. Hvis personen tredje gang inden for 12 måneder ikke tjekker sine jobforslag på Jobnet,
afmeldes personen uden påmindelse og frist.
Personen kan ikke modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 38, stk. 2, i lov om
aktiv socialpolitik, i den periode, hvor personen ikke er tilmeldt som arbejdssøgende, dvs. fra personen skulle
have tjekket sine jobforslag og dermed bekræftet, at pågældende er aktivt arbejdssøgende og frem til
pågældende igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes
personens forhold.
Der henvises til bemærkningerne i det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødige
krav til ledige.
Derfor foreslås det, at kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet afskaffes.
Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale
pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at de ledige løbende skal dokumentere
deres jobsøgning i jobloggen, og forslaget om, at åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelses- og
uddannelseshjælpsmodtagere og for jobparate integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere fremover får
pligt til selvbooking af samtaler. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.3.2. om obligatorisk
selvbooking af samtaler til flere målgrupper.
Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, forventes idriftsat allerede fra 15. juni 2019, dvs. inden
loven træder i kraft den 1. juli 2019. Fra dette tidspunkt forventes det dermed, at kravet de facto afskaffes,
idet der på Jobnet ikke vil være mulighed for eller krav om at tjekke jobforslag, og dermed heller ikke vil
kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.
Som konsekvens af forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag foreslås det at ophæve
bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik om, at en arbejdssøgende løbende skal tjekke sine jobforslag på
Jobnet.
Som konsekvens heraf foreslås det samtidig at ophæve reglen om, at en person ikke kan modtage
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i den periode, hvor personen er afmeldt som
arbejdsøgende, dvs. fra den dag, hvor personen skulle tjekke sine jobforslag og dermed bekræfte, at
pågældende var arbejdssøgende, og frem til dagen før personen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
46
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0047.png
Januar 2019
Der henvises til bemærkningerne til det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.3.3. Målgruppe for cv-oplysninger
2.3.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 13 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, skal en jobparat
integrationsydelsesmodtager eller kontanthjælpsmodtager hurtigst muligt efter tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter
de regler der er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen efter integrationsloven
er undtaget herfra.
Det har været intentionen i gældende regler, jf. § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der
modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der
modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til
kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.
2.3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv på
Jobnet. Udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de for eksempel søger småjobs og
virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borgere.
Det foreslås at videreføre de gældende regler om, at jobparate kontanthjælps- og
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere cv-
oplysninger på Jobnet.
Det foreslås endvidere videreført, at cv-oplysningerne skal indlægges hurtigst muligt for følgende
målgrupper, og at det seneste tidspunkt er
- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og
integrationsydelsesmodtagere udenfor integrationsprogrammet,
- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, og
- 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjobvisiteret.
Det foreslås herudover videreført, at hvis en person, som er omfattet af pligten til at registrere cv-oplysninger
på Jobnet, ikke overholder fristen herfor, vil der blive foretaget fradrag i personens ydelse for de dage, hvor
cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende registrering af cv-oplysninger ikke
skyldes personens forhold.
Det foreslås på baggrund af aftalen, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælps- og
integrationsydelsesmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælps-
eller integrationsydelsesmodtagere udenfor integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb og
revalidender, skal registrere cv-oplysninger. Tilsvarende foreslås for sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaring, som ikke er i et ansættelsesforhold. Der er ikke hermed tilsigtet ændringer i, hvad de forskellige
målgrupper skal stå til rådighed for eller sanktioneres for manglende opfyldelse af.
47
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0048.png
Januar 2019
Det fremgår ikke af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, om det skal have ydelsesmæssige
konsekvenser for udsatte grupper, hvis de ikke registrerer cv-oplysninger på Jobnet. For de udsatte grupper
skal cv-oplysningerne understøtte jobcenterets dialog med personen om opnåelsen af småjob og kortere
virksomhedsrettede forløb.
Det er ikke hensigten, at manglende registrering af cv-oplysninger skal medføre sanktionering for de udsatte
grupper.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 23, 24, 36, 63, 65 og 66 og til det samtidig fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.3.4. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
2.3.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en åbenlyst uddannelsesparat
integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller
kontanthjælpsmodtager mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler. Hvis en person har valgt
selv at booke en jobsamtale, sidestilles personens booking af jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale
fra jobcenteret, jf. § 37, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, som personen selv har booket, foretager
kommunen fradrag i personens integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, der går,
fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet, jf. § 37, stk.
1, i lov om aktiv socialpolitik. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Efter gældende regler er det ikke obligatorisk, at en jobparat integrationsydelses eller kontanthjælpsmodtager
eller en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager selv digitalt via Jobnet skal booke
jobsamtaler.
Der er ikke efter gældende regler mulighed for, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb, selv kan booke samtaler.
2.3.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk
for jobparate kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,
sygedagpengemodtagere, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på
dagpengeområdet.
På denne baggrund foreslås det, at jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, åbenlyst
uddannelsesparate samt personer i jobafklaringsforløb selv skal booke jobsamtaler.
Det foreslås endvidere, at hvis borgeren ikke booker en jobsamtale inden for en fastsat frist, får det betydning
for borgerens ydelse.
Det fremgår af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret efter
regler fastsat i bekendtgørelse efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at booke samtaler,
hvis jobcentret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke samtaler
48
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0049.png
Januar 2019
på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer bestående i manglende beherskelse af
dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse.
Pligt til selvbooking foreslås indført for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate samt personer i jobafklaringsforløb for at give øget
medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet og dermed give personer i
målgrupperne et større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke mulighederne for at komme i
arbejde. Hensigten er, at den enkelte skal tage ansvar for eget forløb.
Da det bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer i
jobafklaringsforløb selv at booke jobsamtaler digitalt, forslås det samtidig, at personen skal have en sanktion,
hvis pågældende ikke har booket samtalen inden for fristen fastsat af jobcenteret.
Det foreslås således, at kommunen for en person, som uden rimelig grund ikke booker en jobsamtale inden
for fristen, skal foretage fradrag i hjælpen med en sanktionssats for de dage, der går, fra personen senest
skulle have booket jobsamtalen digitalt og frem til personen booker en jobsamtale digitalt eller genopretter
kontakten til jobcenteret.
Det foreslås endvidere, at hvis personen booker samtalen dagen efter, at fristen er udløbet, foretages der ikke
fradrag i ydelsen.
Herudover foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at hvis personen uden rimelig grund udebliver
fra en jobsamtale, som personen i jobafklaringsforløb selv har booket digitalt, skal kommunen foretage
fradrag i ydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen og frem til kontakten til
jobcenteret er genoprettet. Det foreslås, at der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Dette svarer til de gældende regler for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, som selv har fået mulighed for at booke jobsamtaler digitalt på Jobnet.
Det har hidtil fremgået af loven, at selvbooking kunne eller skulle ske via Jobnet. Det foreslås, at det
fremover fremgår, at selvbooking skal ske digitalt. Forslaget er begrundet i, at det er uhensigtsmæssigt, at der
i selve loven er fastsat regler om at selvbooking skal ske fx via Jobnet, da dette kan fastlåse en arbejdsdeling
mellem digitale løsninger og aktørerne, der med tiden måtte vise sig ikke at være hensigtsmæssig.
Der vil i medfør af den foreslåede § 186 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne fastsættes
regler om, at selvbooking af samtaler i jobcentret skal ske via Jobnet.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 14, 15, 35, 52 og 54 samt til det samtidig fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.3.5. Jobsamtaler som led i det individuelle kontaktforløb
2.3.5.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal personer, der modtager ydelser efter loven deltage i
samtaler i det individuelle kontaktforløb, herunder individuelle samtaler, jobsamtaler og samtaler som led i
sygeopfølgning m.v.
49
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0050.png
Januar 2019
2.3.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det komplicerer
reglerne, at samtalerne i kontaktforløbet har forskellige betegnelser afhængig af målgruppe.
Det foreslås derfor, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb fremover skal betegnes "jobsamtaler"
uanset, hvilken målgruppe der er tale om. Betegnelsen "jobsamtaler" signalerer, at loven har en
beskæftigelsesrettet indsats, som det overordnede mål, også selv om vejen kan gå gennem uddannelse.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre betegnelserne i lov om aktiv socialpolitik således, at alle
samtaler i det individuelle kontaktforløb fremover benævnes "jobsamtaler". Konsekvensændringen medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
2.3.6. Revalidering
2.3.6.1. Gældende ret
De gældende regler om revalidering og de forsørgelsesydelser og særlig støtte, der kan ydes under
revalidering, fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af de gældende regler i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, at revalidering er erhvervsrettede
aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen,
herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet,
således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres, jf. § 46 i loven. En
person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før
det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende
eller afklarende sigte for revalidenden. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
forrevalideringen, jf. § 47, stk. 5, i loven.
Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning,
herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig
selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal
anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes
revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.
Det fremgår videre af § 46, stk. 3, i loven, at en revalidend har ret til revalidering uden hensyn til
ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende regel i § 47 i loven skal kommunen tilrettelægge revalideringen i samarbejde med
revalidenden således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne
ønsker til fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud
efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i samarbejde
med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på
normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.
Det fremgår af gældende regler i § 47, stk. 3, i loven, at økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
50
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0051.png
Januar 2019
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v.
Det fremgår af § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at for revalidender, der modtager integrationsydelse,
erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.
Efter de gældende regler i lovens § 47 a kan kommunen overlade til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering. Ansvaret for
indsatsen påhviler fortsat kommunen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i
forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om
sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter de gældende regler i lovens § 49 skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en
forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov
tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som
indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Kommunen kan efter §
56 i lov om aktiv socialpolitik i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få
revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel,
manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at
gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og revalidendens personlige forudsætninger,
interesser og evner i udpræget grad taler for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen
planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år, jf. lovens § 49, stk. 2.
Efter de gældende regler i lovens § 50 udarbejder kommunen i samarbejde med revalidenden en »Min Plan«,
jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
samme lov, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som modtager
revalideringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorienteret plan.
Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, modtager
revalidenden efter de gældende regler i § 51 i loven hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn, eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, er det en
betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp, at beskrivelsen af revalidendens mulighed for optagelse
på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af den helhedsorienterede plan, jf. § 51,
stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik, som elev eller lærling, er lavere end
revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. § 51, stk. 3, i loven.
Det fremgår videre af § 51, stk. 4, i loven, at en revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden
lovgivning, ikke samtidig kan få revalideringsydelse.
51
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0052.png
Januar 2019
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger
til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis
den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede
erhvervsmuligheder, jf. § 51, stk. 5, i loven.
Efter de gældende regler i lovens § 52 udgør revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et
månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et
månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende
børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en
dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
Det fremgår af lovens § 52, stk. 3, at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et
barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i lovens § 52, stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt
tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på
tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen
inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Har personer omfattet af lovens § 52, stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned,
hvori beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr.
måned (2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau), jf. § 52, stk. 4.
Efter de gældende regler i lovens § 52 a opgøres indtægter som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og uddannelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov,
voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Indtægter som nævnt i lovens § 52 a, stk. 1, nr. 1-3, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes,
hvis de kan dokumenteres, jf. bestemmelsens stk. 2. Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt som
i nr. 1-3, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere indtægten, jf. § 52 a, stk. 3.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen
af indkomster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen, og identiteten af den person, oplysningerne vedrører, jf. § 52 a, stk. 4.
52
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0053.png
Januar 2019
Efter den gældende regel i § 52 b i loven om opgørelse af en revalidends forudgående indtægt indgår
indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af
den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned,
hvori beslutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet,
kan der træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke
indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter den gældende regel i lovens § 52 c sker opgørelse af en revalidends indtægter ud fra de oplysninger,
der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En revalidend har krav på
efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr.
(2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, hvis
revalidenden har haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned(2019-niveau), udgør
revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau). Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har
været mindre end 18.878 kr. i gennemsnit pr. måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen fremover
nedsættes til den sats, der følger af hovedreglen for revalideringsydelsens størrelse for personer under 30 år.
Efter de gældende regler i lovens §§ 53 og 54 har revalidenden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den
pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan, og revalidenden bevarer revalideringsydelsen
ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller
en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold.
Efter de gældende regler i lovens § 54 a har en revalidend, jf. § 2, nr. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt
tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i
samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes
inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at
modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne
ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens
placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens
afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form
af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter
kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes,
træffer kommunen afgørelse herom.
Revalidenden bevarer efter de gældende regler revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselloven, jf. lovens § 55.
Det fremgår af den gældende regel i lovens § 57, at revalidenden ikke må have andet arbejde, når »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset
omfang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen nedsætter
efter de gældende regler revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i loven. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes
de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter de gældende regler i § 59 i lov om aktiv socialpolitik nedsætter kommunen revalideringsydelsen med
indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af
erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
53
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0054.png
Januar 2019
Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger
revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres
m.v. i bekendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006 om hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres
m.v. efter § 59 i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende regel i lovens § 63 kan kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og når
revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen giver endvidere
støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
revalidenden får revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år og ikke er forsørger,
jf. lovens § 64.
Efter de gældende regler i § 64 a i loven giver kommunen støtte til nødvendige merudgifter til bolig til
personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter lovens kapitel 6,
og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr.
5 eller 6, i loven, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og
varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende
måneder. Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§
23 og 24. Tilskuddet udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned efter, at
personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.
Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Kommunen kan efter den gældende § 65 i loven give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån
til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige
forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne
bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie. Kommunen giver støtten som rentefrit
lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til modtagerens fremtidige
erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Kommunen kan endvidere give
tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Kommunen skal efter de
gældende regler i lovens § 66 påse, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den
selvstændige etablering, og kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge
sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.
Kommunen kan efter gældende regler eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at
betale det tilbage.
2.3.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå. En flytning af reglerne om tilbud
og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de indsatser, som kan gives i forbindelse med revalideringen,
herunder varighed og selvstændig virksomhed, foreslås derfor flyttet fra lov om aktiv socialpolitik til et
særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
54
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0055.png
Januar 2019
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil fortsat fremgå af
lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen
i form af lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik ophæves, og
at reglerne om ydelser m.v. efter forslagets indhold flyttes til et nyt kapitel 6 c i loven. Det er primært tale
om en lovteknisk manøvre, og med nyaffattelsen af reglerne sker der derfor ikke nogen materielle ændringer
af reglerne om ydelser m.v. under revalidering.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 38 og 55.
2.3.7. Ret til ophold i udlandet af kortere varighed
2.3.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, kan personer, der opholder sig i udlandet, ikke få
hjælp efter denne lov.
Baggrunden for dette er, at det gælder helt grundlæggende i kontanthjælpssystemet, at ydelsen er bestemt til
at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som en forsorgsydelse og udgør det underste
økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har været udsat for en social begivenhed og ikke kan
forsørge sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at borgeren ikke kan få hjælp til forsørgelsen
gennem andre ydelser. Dette betyder, at der kan stilles krav om ophold i Danmark som betingelse for at
modtage kontanthjælp, og at kontanthjælpen dermed ikke er omfattet af EF forordning 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til øvrige EU/EØS-lande.
I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb er det i Aftale om en reform
af førtidspension og fleksjob af 30. juni 2012 og Forlig om en reform af sygedagpengesystemet af 18.
december 2013 fastsat, at ydelsen så vidt mulig skulle ligne kontanthjælpsreglerne.
Ressourceforløbsydelsen er i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse. Dette afspejles også i, at ydelsen i
stort omfang følger samme regler som kontanthjælp. På denne baggrund er ressourceforløbsydelse ligesom
kontanthjælp karakteriseret som en social fordel efter forordning 492/2011 af 5. april 2011, hvilket betyder,
at ydelsen ikke er eksportabel svarende til, hvad der gælder for hjælp i kontanthjælpssystemet.
Ressourceforløbsydelsen er således ikke omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2009 om koordinering
af de sociale sikringsordninger.
Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb udbetales normalt bagud for en måned af gangen for alle
kalenderdage i måneden, og dermed udbetales ydelsen for alle kalenderdage i en kalenderuge, dvs. 7
kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales dog for
5 dage om ugen.
Udgangspunktet for de fleste ydelser er derfor, at når en person modtager ydelser for alle ugens
kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlandet. Dette gælder dog ikke, hvis kommunen har givet
tilladelse til, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, om muligheden for ophold i udlandet i særlige tilfælde eller at personen holder ferie med
ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven.
Udgangspunktet gælder hele tiden - også i weekender, og uanset om en person har opfyldt sin
rådighedsforpligtigelse på alle ugens hverdage eller ej.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 2, i loven kan kommunen i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp
bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis
55
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0056.png
Januar 2019
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18
år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Efter de gældende regler er det en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at
modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod
tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Efter gældende regler kan modtageren dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie, jf. § 5,
stk. 4, i loven. En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse samt
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med ydelsen,
når de har modtaget ydelsen i 12 sammenhængende måneder.
En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4
uger med ydelse, dog højt 2 uger af gangen. Personer på ressourceforløbsydelserne kan holde ferie i op til 5
uger med ydelse. Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannelses- eller kontanthjælp eller
ressourceforløbsydelse, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placeringen
af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, med
mindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.
Efter de gældende regler har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, ret til
ledighedsydelse under ferie. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det
efterfølgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den
31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med
ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30.
april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det
efterfølgende ferieår.
Efter de gældende regler skal ferie med ledighedsydelse afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april.
Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
2.3.7.2. Ministeriets overvejelser og forslagets indhold
Det kan opleves som uforståeligt, at en person, der i øvrigt gør, som han/hun skal, og opfylder alle
betingelserne for at modtage en forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, ikke kan opholde sig
kortvarigt i udlandet, samtidig med at ydelsen bevares under opholdet.
Med lovændringen vil en person kunne opholde sig kortvarigt i udlandet i enkeltstående tilfælde og bevare
sin ydelse under opholdet under forudsætning af, at personen står til rådighed for tilbud og møder op i tilbud
mv., således at personer på kontanthjælp mv. i deres fritid på lige fod med andre kan tage et kortvarigt
ophold i udlandet i de omkringliggende lande til Danmark.
56
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0057.png
Januar 2019
Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende ophold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv
socialpolitik er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet. Der er således ikke tale om mulighed
for lange ophold og/eller hyppige ophold. Forslaget giver alene mulighed for, at modtagere af
integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og
revalideringsydelse kan tage kortvarigt ophold i udlandet, dog således at de skal befinde sig i Danmark inden
for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i udlandet én gang på en kalendermåned fx i forbindelse med
en indkøbs- eller teatertur til fx Malmø eller en kort tur til Tyskland.
Det foreslås således, at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller
ledighedsydelse, kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark
inden for hvert døgn. Det foreslås endvidere, at personen under opholdet i udlandet kan overnatte i udlandet,
så længe personen har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Det kan f.eks. være, at en person tager
til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før midnat. I denne situation har personen have
befundet sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. både lørdag og søndag..
Det foreslås endvidere, at en person højst kan opholde sig kortvarigt i udlandet én gang per kalendermåned
for at imødegå, at personen flere gange i løbet af en måned benytter sig af retten til kortvarigt ophold i
udlandet.
Det foreslås videre, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse
eller afslutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer, som modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse kan holde ferie med ydelsen, når de har
modtaget ydelser i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp
eller revalideringsydelse har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også
holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse har ret til 5 ugers ferie med
ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage.
Da ophold i udlandet mere end én gang per kalendermåned kan få betydning for personens ret til hjælp, skal
personen efter de gældende regler i retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, orientere kommunen om, at personen
tager kortvarigt ophold i udlandet. Kommunen skal dog ikke give en egentlig tilladelse til opholdet i
udlandet.
Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet bliver omfattet af bestemmelsen om, at personen under
opholdet skal kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det bliver således en forudsætning for, at en person
kan opholde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde eller skal deltage i
tilbud under perioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen skal således fortsat leve op til sin
rådighedsforpligtelse. Det er derved også personens eget ansvar at sikre sig, at det vil være muligt at vende
tilbage til Danmark, således at den pågældende dermed vil kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 2, nr. 2 og 3.
2.4. Lov om sygedagpenge
2.4.1. Fastlæggelse af opfølgningsforløbet
2.4.1.1. Gældende ret
Reglerne om opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere blev indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014,
som udmøntede ”Forlig om en reform af sygedagpengesystemet –
Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt
en tidligere
og bedre indsats” fra 18. december 2013.
Efter gældende § 8, stk. 1, skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget
en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til
57
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0058.png
Januar 2019
sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i
opfølgningen.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3,
følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Det gælder dog efter
§ 13 b, stk. 2, at har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig
opfølgning efter §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte
senest 2 uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig
opfølgning. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af
arbejdsgiverens anmodning herom, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden
udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag.
Efter gældende § 13 b, stk. 1, skal der efter første opfølgningssamtale følges op mindst hver fjerde uge.
Opfølgningen sker ved en individuel samtale, det vil sige, at opfølgningen sker ved personligt fremmøde.
Opfølgningen kan dog efter § 13 b, stk. 4 og 5, i visse situationer ske telefonisk, digitalt eller skriftligt eller i
tilfælde med alvorlig sygdom som hidtil sættes på standby.
Efter gældende § 13 a, stk. 2, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde
sted, og hvad indholdet skal være for sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1.
2.4.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet
(opfølgningsforløbet for sygedagpengemodtagere) ensrettes på tværs af målgrupper. Baggrunden for
forslaget er, at de gældende regler er komplicerede og varierer meget. Der stilles krav om 4 samtaler de
første 6 måneder. Sygedagpengemodtagere skal fortsat have første samtale tidligt i forløbet og senest inden
udgangen af 8. sygefraværsuge for at understøtte tidlig tilbagevenden til job.
Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at opfølgningen efter 6 måneder aftales individuelt mellem
kommunen og den sygemeldte. Den sygemeldte har ret til samtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig
skal kommunen holde samtaler med den sygemeldte, når denne vurderer, at der er behov for det.
Udgangspunktet er, at samtaler holdes, når det giver mening.
Ved ydelsesskift, fx fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb eller til a-dagpenge, skal der igen afholdes fire
samtaler inden for det første halve år på den nye ydelse.
Det foreslås, at kommunen i sager, der efter § 12, stk. 1, er visiteret til henholdsvis kategori 2 (sager, hvori
en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag) og kategori 3 (sager, hvori en
fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de
helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage
til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig
indsats, jf. § 13 d), skal der følges op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første
fraværsdag.
Det foreslås endvidere, at der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første
fraværsdag. Dog skal kommunen fortsat afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2
uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig
opfølgning.
Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at opfølgningen efter de første seks måneder
aftales mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover foreslås, at kommunen følger op, når der vurderes
at være behov herfor. Desuden foreslås det, at den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den
sygemeldte ønsker det. Dermed vil der ikke længere være fastsat regler om en fast 4 ugers
opfølgningskadence ved længerevarende sygedagpengeforløb. Opfølgningen kan ske efter behov.
58
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0059.png
Januar 2019
Det foreslås, at opfølgningen som hidtil sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde.
Opfølgningen kan dog i visse situationer som hidtil ske telefonisk, digitalt eller skriftligt. I tilfælde med
alvorlig sygdom kan opfølgningen som hidtil sættes på standby.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 5.
2.4.2. Selvbooking
2.4.2.1. Gældende ret
Der er ikke efter gældende regler en pligt for sygemeldte til at selvbooke opfølgningssamtaler. Med reformen
af sygedagpengesystemet blev der givet adgang til at fastsætte regler om selvbooking for sygemeldte efter §
10 a, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er fastsat regler om selvbooking i bekendtgørelse nr.
790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager.
Det er i denne bekendtgørelse i § 17 fastsat, at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3, efter første
opfølgningssamtale har mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke eller ombooke opfølgningssamtaler.
Når den sygemeldte selv har booket en samtale, sidestilles den sygemeldtes booking med en indkaldelse til
samtale fra kommunen. Det er endvidere fastsat, at kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke samtaler.
Bestemmelserne om selvbooking er indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og
indholdet i opfølgningen dermed give sygedagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats, som i
sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at vende tilbage til arbejde.
2.4.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk
for sygedagpengemodtagere. Sygemeldtes pligt til at selvbooke omfatter ikke den første opfølgningssamtale i
sygedagpengeforløbet ud fra hensynet til at sikre kommunerne tilstrækkeligt tid til at indhente lægelige
oplysninger mv. Det er dog muligt at blive fritaget for selvbooking, hvis man fx har meget ringe it-
kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse.
I overensstemmelse med den politiske aftale foreslås det, at sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3,
efter den første opfølgningssamtale selv skal booke opfølgningssamtaler digitalt.
Det foreslås endvidere, at kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis
kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at
den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.
Kommunen yder inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse hjælp til sygemeldte, der
kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet.
Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i § 10, stk. 2, kan fastsættes nærmere regler om,
at jobcenteret efter anmodning kan fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcentret
vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at booke samtaler, fordi den
sygemeldte har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende
beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis
afholdelsen af samtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.4.3. Cv-oplysninger
2.4.3.1. Gældende ret
59
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0060.png
Januar 2019
Der er ikke gældende regler i lov om sygedagpenge om, at sygemeldte skal registrere cv-oplysninger som led
i opfølgningen.
2.4.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at sygedagpengemodtagere, der ikke er i et
ansættelsesforhold, fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Det foreslås, at sygemeldte bliver omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold, skal have registreret cv-oplysninger efter
samme regler, som gælder for andre målgrupper, der får en indsats i kommunen.
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 6.
2.5. Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.5.1. Flytning af reglerne om personlig assistance i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
kompensationsloven
2.5.1.1. Gældende ret
Efter gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der forbindelse med deltagelse i
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ydes tilskud til
hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Det fremgår af § 76 stk. 4, at til revalidender, personer i ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb
kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 3 i samme lov, er det en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at
assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning og være lettere at forstå og administrere efter
foreslås det, at bestemmelserne om personlig assistance flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås således, at der kan ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel
11-14 i den samtidigt fremsatte lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer i jobafklaringsforløb,
ressourceforløb og revalidender, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og
opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2.5.2. Løntilskud for nyuddannede personer med handicap
2.5.2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1254 af 20. december 2000 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. blev forsøg med
personlig assistance til personer med handicap under efter- og videreuddannelse og forsøg med en
isbryderordning for nyuddannede personer med et handicap gjort permanente.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den barriere, personer med handicap kan have i forbindelse
med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået erhvervserfaring under studiet, og dermed
ikke kan dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads.
60
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0061.png
Januar 2019
I forbindelse med vedtagelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra juni 2003 var det hensigten at
samle al beskæftigelsesrettet indsats i en lov. Af denne grund blev den særlige ordning om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede personer med handicap flyttet over i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
ordningen blev harmoniseret med andre løntilskudsordninger således, at reglerne blev mere ens på tværs af
målgrupper.
Efter gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. gælder således, at nyuddannede
personer med handicap kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i § 51 og § 52 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ikke yderligere beskrivelse af ordningen i denne lov. Reglerne fremgår i
stedet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I forbindelse med flytningen af ordningen for løntilskud for personer med handicap blev der til brug herfor
oprettet en målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Løntilskudsordningen er således efter gældende regler rettet mod personer med handicap, der har gennemført
en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og
som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, samt mangler erhvervserfaring
inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud er, at personen dermed indsluses på arbejdsmarkedet.
Personer i målgruppen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år. Lønnen skal være
overenskomstmæssig uanset, om ansættelsen sker inden for det private eller det offentlige arbejdsmarked.
Der kan gives op til den højeste løntilskudssats, jf. gældende lovs § 63, stk. 2. Løntilskudssatsen afhænger af
den overenskomstmæssige løn, idet løntilskudssatsen ikke kan overstige lønnens størrelse. Personer med
handicap, der opfylder betingelserne, er en selvstændig målgruppe i loven, når de som nyuddannede får
tilbud om ansættelse med løntilskud, og der er fx ikke krav om forudgående ledighed for, at der kan gives
tilbud om ansættelse med løntilskud for denne målgruppe.
Nyuddannede personer med handicap kan ved etableringen af tilbud om ansættelse med løntilskud efter
reglerne om tilbud om løntilskud for nyuddannede personer med handicap samtidig være en målgruppe efter
en anden bestemmelse i loven, fx fordi de modtager dagpenge eller kontanthjælp. Gives et tilbud om
ansættelse med løntilskud til en person i målgruppen, der var dagpengemodtager ved modtagelse af
tilbuddet, kan tilbuddet række ud over perioden med ret til dagpenge, det vil sige, at det ikke er en betingelse,
at der er dagpengeret under hele tilbuddets varighed.
For en nyuddannet person med handicap, der ansættes med løntilskud på fuld tid, er der uanset, om personen
kommer fra en ydelse og dermed er omfattet af en anden målgruppe i loven ved afgivelse af tilbuddet ikke
krav om, at denne under tilbuddet skal være tilmeldt jobcenteret, og personen er ikke omfattet af
kontaktforløbet under deltagelse i tilbuddet. Personen skal have en »Min Plan« for tilbuddet.
Er personen ansat i tilbud om løntilskud for personer med handicap på nedsat tid, kan vedkommende
samtidig være dagpengemodtager og modtage supplerende dagpenge og er således omfattet af reglerne for
dagpengemodtagere samtidig med, at personen er ansat med løntilskud.
En person, der er registreret som dagpengemodtager, fordi personen er i tilbud om ansættelse med løntilskud
efter ordningen for nyuddannede med handicap på nedsat tid, og som samtidig modtager supplerende
dagpenge, kan være fritaget for rådighed efter de regler, der er fastsat herom på bekendtgørelsesniveau i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ved ansættelse i tilbud med løntilskud for nyuddannede personer med handicap hos private arbejdsgivere
gælder et merbeskæftigelseskrav. Europa-Kommissionens forordning 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 finder således anvendelse ved
61
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0062.png
Januar 2019
ansættelse med løntilskud af nyuddannede personer med handicap. Det betyder, at ansættelsen med
løntilskud enten skal udgøre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden, eller stillingen skal være
blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller
afskedigelse på grund af forseelse. Regler om merbeskæftigelse fremgår af kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør heraf.
Der kan bevilges personlig assistance og hjælpemidler efter reglerne herom under ansættelse i tilbud med
løntilskud for nyuddannede personer med handicap.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter
til hjælpemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119, stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og
i § 120, stk. 1, nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Der er i kapitel 6 a om administration, oplysningspligt og tilbagebetaling en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om,
at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om administrationen herunder om,
hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere
fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en bemyndigelse til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om
tilbagebetaling af ydelser efter lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag herunder hjælpemidler til
nyuddannede personer med handicap.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er efter gældende regler omfattet af
refusionsomlægningen fra 1. januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19/09/2017 om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
-
-
Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de
første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet
beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap ikke omfattet af
budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige herunder nyuddannede personer med handicap omfattet af
beskæftigelsestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
ikke henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løntilskud til
arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelsestilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af
25/06/2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017, midtvejsregulering af det
kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgørelsen af
det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løntilskud til private og
offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der skal
udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for
62
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0063.png
Januar 2019
borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Loven skal have en
mere logisk opbygning.
Det foreslås som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at målgruppen for
nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har
gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og
som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Dermed vil der ikke være målgrupper i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som kan være
omfattet af mere end en målgruppe ad gangen, hvilket gør loven lettere at forstå, og det antages, at samlingen
af særlige regler for personer med handicap i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vil
medvirke til at give borgere og sagsbehandlere et bedre overblik over reglerne for personer med handicap.
Flytningen af målgruppen betyder, at der vil være en mere klar adskillelse i forhold til, hvornår der er krav
om, at en person under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal stå tilmeldt
jobcenteret, deltage i kontaktforløbet og være aktivt jobsøgende samtidig med ansættelse med løntilskud.
En person, der får tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap skal ikke
deltage i kontaktforløb under forløbet, og der er heller ikke krav om, at vedkommende skal være aktivt
jobsøgende.
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om målgruppe,
varighed af tilbud, løntilskuddets størrelse, løn- og ansættelsesforhold, cv og planer. I forhold til
hjælpemidler, merbeskæftigelseskrav, forholdstalskrav samt forholdet til ret- og pligttilbud, foreslås således
at reglerne i den samtidigt foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler udstedt med hjemmel
heri finder anvendelse.
Det foreslåede om cv og planer betyder, at der vil være krav om, at personen får udarbejdet en plan senest
samtidig med tilbuddet, og at personen under tilbuddet skal have et aktivt cv. Tilbud om ansættelse med
løntilskud efter forslaget kan gøre det ud for et ret og pligttilbud i henhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller integrationsydelse.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at tilbuddet følger de regler, der med hjemmel i den foreslåede lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau om blandt andet påseelse af
overholdelse af betingelserne om merbeskæftigelseskravet i forbindelse med tilbud om ansættelse med
løntilskud, ændringer i løntilskuddet, udelukkelse af visse virksomheder, om udbetaling og
udbetalingsgrundlag, annullering af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug mv.
De gældende regler for ordningen videreføres uændret, og det vil således fx fortsat være muligt at være ansat
på nedsat tid i tilbud om løntilskud for nyuddannede med handicap og samtidig modtage supplerende
dagpenge, få bevilget hjælpemidler, ligesom der fortsat vil kunne bevilges personlig assistance under
deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap.
2.5.3. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med handicap
2.5.3.1. Gældende regler
Efter den gældende ret i § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der i forbindelse med
ansættelse af en person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen.
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse,
herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse. Udgifterne kan
vedrøre alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.
63
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0064.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende § 99, stk. 2, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer med
handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har
opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for
det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Det fremgår, at § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give
tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren
forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den
enkelte arbejdsgiver.
Der er ingen krav til forudgående ledighed for disse personer.
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der
udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Den nye lov skal være lettere for
borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og arbejdsløshedskasser. Loven skal have en
mere logisk opbygning.
I det samtidigt fremsatte lovforslag som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
foreslås det, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan
berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter
uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen
kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.
Dermed vil der ikke være målgrupper i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som kan være
omfattet af mere end en målgruppe ad gangen, og det antages, at ordningen dermed vil være lettere at forstå
for borgere og for sagsbehandlere.
Det foreslås i den forbindelse, at jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med
ansættelse uden løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter det foreslåede
om løntilskud til personer med handicap.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til
udgifter ved opkvalificering, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for tilskud ved
ansættelse hos private arbejdsgivere.
Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsen vil blive fastsat regler om, at det er en betingelse for at
give tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren
forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner.
Det foreslås, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver efter denne lov.
Som formuleringen er i forslaget til bestemmelsen om andre aktører, har det den virkning, at jobcenteret kan
overlade det til andre aktører at træffe afgørelser om bevilling af personlig assistance til personer med
handicap efter reglerne i loven. Dette er ikke muligt efter de gældende regler, men vil medføre en
harmonisering, idet anden aktør herefter både vil kunne træffe afgørelse om opkvalificering i forbindelse
med ansættelse og personlig assistance.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. xxx.
64
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0065.png
Januar 2019
Om forholdet til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring henvises til forslaget til § 7, nr. 8, i nærværende
lovforslag og bemærkningerne hertil.
2.5.4. Andre aktører
2.5.4.1. Gældende regler
Lov om kompensation til handicappede i erhverv indeholder ikke regler om anvendelse af andre aktører ved
administrationen af loven. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om, at det er muligt at
anvende andre aktører til løsning af opgaver vedrørende tilbud om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede med handicap og opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med
handicap samt til afgørelser om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og
personer i revalidering.
2.5.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at det som led i flytningen af de særlige regler for personer med handicap herunder regler om
personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering, tilbud om
ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og regler om opkvalificering i forbindelse med
ansættelse gøres muligt at anvende andre aktører efter de regler, der foreslås overflyttet fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen ved
administrationen af reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget svarer til de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at løntilskud for nyuddannede personer med handicap og
opkvalificering i forbindelse med ansættelse af personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og
som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes til lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det tilsvarende gør sig gældende for de særlige regler om
personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering, som tillige
foreslås overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v..
Det er således efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats muligt at anvende andre aktører
til løsning af opgaver vedrørende tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og
opkvalificering i forbindelse med ansættelse af nyuddannede personer med handicap og personlig assistance
til særlige målgrupper. Den foreslåede flytning af disse regler til lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. vil have den konsekvens, at det ikke længere vil være muligt at anvende andre aktører til
løsning af disse opgaver, med mindre der fastsættes regler herom.
Forslaget betyder således, at det fortsat vil være muligt for jobcentrene at overlade opgaven til andre aktører
med at udføre opgaver og træffe afgørelser om personlig assistance til personer i jobafklaringsforløb,
ressourceforløb og personer i revalidering, ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap
og opkvalificering i forbindelse med ansættelse, som er opgaver, der som følge af lovforslaget flyttes fra lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises til bemærkningerne til punkt 2.1.2. og § 1, nr. 1.
2.5.5. Hjælpemidler til personer med handicap
2.5.5.1. Gældende ret
Lov om kompensation til handicappede i erhverv indeholder ikke regler om tilskud til hjælpemidler til
personer med handicap.
65
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0066.png
Januar 2019
Hjælpemidler i forbindelse med tilbud om løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at der i forbindelse med
deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud
efter kapitel 10-12 kan ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og
deltage i tilbuddet.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det
udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb, kan der gives støtte til særlige udgifter,
der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme
gælder for sygedagpengemodtagere som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne
efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det kan fx være til dækning af udgifter til dobbelthusførelse, børnepasning for enlige forsørgere,
indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under revalidering. Fx. giver det personer bosiddende på
Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland, men som ikke kan flytte fra deres bopæl pga.
ægtefælle og børns forhold, mulighed for at få dækket udgifter til dobbelt husførelse.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives
som tilskud til personlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 1, er det en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at
materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Det er en betingelse efter den gældende § 77, stk. 2, at for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller
at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at
assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler
m.v., til en ledig selvforsørgende person, der deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats eller løntilskudsansættelse. Efter gældende § 75 b og 75 c kan
jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler m.v., når en ung under 18 år,
deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Med hjemmel i gældende § 77, stk. 5 har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 121 fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede
udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige
udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt
forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.
66
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0067.png
Januar 2019
Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Efter den gældende § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret med henblik på at fremme,
at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer
kan drive selvstændig virksomhed, yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger.
Det er en betingelse for at give tilskud, at det er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen,
herunder i egen virksomhed eller, at redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens
eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang
tilgodeser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat, at tilskud til
hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
Efter den gældende § 74 kan jobcenteret give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har
afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob.
Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den
pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den
pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan fx være efter arbejdsmiljølovgivningen.
Jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
2.5.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er efter gældende lovgivning ikke muligt at fastholde eller blive bevilget hjælpemidler til erhverv efter
folkepensionsalderen. Dette er ikke i tråd med regeringens intention om, at det skal være muligt at fastholde
sin plads på arbejdsmarkedet længere, og at 13.000 flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
Hjælpemidler og andre kompenserende ordninger bevilges til borgere med funktionsnedsættelse efter flere
forskellige regelsæt, alt efter hvilken sektor, den pågældende borger befinder sig i (fx uddannelsessektoren,
beskæftigelsessektoren osv.). Hver sektor har egne tildelingskriterier og standarder for tildelingen, fordi et
hjælpemiddel bevilliges i tilknytning til et konkret behov ved at deltage i en uddannelse eller et arbejde. Som
reglerne er i beskæftigelsessektoren mister personer med handicap, der har brug for et hjælpemiddel i
arbejdssammenhæng og gerne vil arbejde efter folkepensionsalderen, bevillingen af hjælpemidlet, når
pensionsalderen er nået.
Det foreslås på den baggrund, at personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, men er i ordinær
ansættelse, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler i arbejdssammenhæng, hvis de
ønsker at arbejde udover folkepensionsalderen. Det foreslås derfor, at hjælpemidler til personer med
handicap overflyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. En overflytning vil betyde, at
der kan bevilges hjælpemidler til beskæftigelse ud over folkepensionsalderen. Derudover vil en overflytning
af regler til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. understøtte, at regler om kompensation til
personer med handicap i erhverv på beskæftigelsesområdet samles i en lov.
67
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0068.png
Januar 2019
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse
uden kompensation, og som deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud af nyuddannede personer med
handicap efter den foreslåede ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsansættelse efter de
foreslåede kapitler 11-14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der
gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbuddet.
Det foreslås endvidere, at for at yde tilskud til et hjælpemiddel skal hjælpemidlet være af afgørende
betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet eller, at hjælpemidlet kan kompensere for personens
begrænsning i arbejdsevnen.
Det foreslås derudover, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til
arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor at virksomheden er
indstillet på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Derfor foreslås det, at det fremgår af loven, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Det foreslås, at til personer i jobafklarings- og ressourceforløb samt revalidender, der på grund af handicap
kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, kan der gives støtte til de særlige
udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i uddannelse efter kapitel 14 om vejledning og
opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det foreslås desuden, at for at give tilskud til et hjælpemiddel er det en betingelse, at hjælpemidlet ligger ud
over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller uddannelsesinstitutionen forudsættes at
afholde, og hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis
uddannelsesinstitutionen.
Det foreslås, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog
beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den
enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås desuden, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet
og at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Forslaget medfører blandt andet, at reglerne om hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have
vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation, samles i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Hjælp til udgifter til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Det foreslås, at jobcenteret med henblik på at fremme, at personer, der på grund af handicap kan have
vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation efter lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v. opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at disse
personer kan drive selvstændig virksomhed, kan yde tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af
afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller hjælpemidlet kompenserer
for personens begrænsning i arbejdsevnen.
68
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0069.png
Januar 2019
Der vil således kunne ydes udgifter til hjælpemidler i form af fx IT-rygsæk, specialværktøj, bøger med
blindskrift og lignende, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås yderligere, at for at yde tilskud til et hjælpemiddel er det en betingelse, at hjælmemidlet ligger
ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at
hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Det foreslås desuden, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber
og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortolkes således, at mindre
arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på
virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af
arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger
bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen
Det foreslås, at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet og at
tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Det foreslås desuden, at reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at tilskud til
hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, fastsættes i loven. Med forslaget samles reglerne
om hjælpemidler dermed på lovniveau.
Forslaget er udover ovenstående og sproglige justering en videreførelse af gældende rets § 100 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og § 121 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der på
grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation.
Hjælp til personer, der er ansat eller skal ansættes i fleksjob
Det foreslås, at jobcenteret kan give en person, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation, og som er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til
hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, når hjælpemidlet er afgørende
betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og hjælpemidlet kompenserer
for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det foreslås, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere
for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til hjælpemidler
både efter § 15 j og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter § 15 j.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan bevilges tilskud til hjælpemidler til at fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivningen er
tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i
arbejdsskadesikringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan erstatte tabet af eller bedre
funktionen af en legemsdel, der er beskadiget ved en arbejdsskade.
Forslaget medfører blandt andet, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt
ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til
69
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0070.png
Januar 2019
handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at hvis en
person opfylder betingelserne for at blive bevilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemidlet efter § [Æ] i lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v.
Det foreslås endvidere, at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til
arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortolkes således, at mindre
arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre arbejdspladsindretninger installeres oftest på
virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet på, at der foretages mindre indretninger af
arbejdspladsen.
Derfor foreslås det at ændre formuleringen, så det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger
bevilges til virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Derudover foreslås det, at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige justeringer en videreførelse af gældende rets § 74 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation.
Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation samles i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.5.6. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.5.6.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til
rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig
for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan
bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et
erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Hjælpemidler efter beskæftigelsesministeriets lovgivning
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 74, 76, 77 og 100 kan jobcenteret
bevilge hjælpemidler til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælpemidler i
forbindelse med ansættelse og beskæftigelse og hjælpemidler til personer der er ansat eller skal ansættes i
fleksjob. Hjælpemidler kan bestå af arbejdspladsindretninger, undervisningsmateriale og mindre
arbejdspladsindretninger.
Der henvises til de almindlige bemærkninger til nr. XXX om ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.
Der er i dag ikke på beskæftigelsesministeriets område fastsat nærmere regler om jobcenterets
sagsbehandlingsfrist på ansøgning til hjælpemidler.
Det er derfor myndighedens opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse som led i lokale
prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes.
70
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0071.png
Januar 2019
Fristerne kan afhænge af de enkelte sagstyper. Det vil fx sige, at det på Beskæftigelsesministeriet område er
kommunalbestyrelsen, herunder jobcenteret, der fastsætter sagsbehandlingsfrister.
2.5.6.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og
Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om ”Smidigere overgange mellem sektorer”, at ”Personer med handicap, som
har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet
bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte
mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.”
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden,
aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-,
ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de f.eks. ophører en
uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår
tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de kommunale
myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, f.eks. en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for
uanset, om de skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være
sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller
beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres
hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en
periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter
retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne
sektorskift.
Beskæftigelsesministeriets foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes, at jobcenteret skal
træffe afgørelse senest 4 uger efter tidspunktet for jobcenterets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler
eller udskiftning af hjælpemidler efter dette kapitel.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel inden for beskæftigelsesområdet, og personen
søger om, at hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller andet hjælpemiddel, skal jobcenteret
inden 4 uger fra ansøgningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan udskiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil
afgørelsen er truffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Børne og Socialministeriets område,
Undervisningsministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt [XYZ]
2.5.7. Administration, refusion og tilbagebetaling
2.5.7.1. Gældende regler
71
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0072.png
Januar 2019
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. refusion af kommunens udgifter
til hjælpemidler til nyuddannede personer med handicap i § 119, stk. 1, nr. 2, om undervisningsmaterialer, og
§ 120, stk. 1, nr. 1, om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Der er efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en bemyndigelse til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn, hvilket omfatter løntilskud og hjælpemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om
tilbagebetaling af ydelser efter lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag herunder hjælpemidler til
nyuddannede personer med handicap.
Der er i kapitel 6 a om administration, oplysningspligt og tilbagebetaling i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. en bestemmelse i § 16 a, stk. 3, om, at direktøren for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan fastsætte nærmere regler om administrationen herunder om, hvilke oplysninger en
ansøgning om støtte skal indeholde og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision m.v.
Løntilskud til nyuddannede personer med handicap er efter gældende regler omfattet af
refusionsomlægningen fra 1. januar 2016 i bekendtgørelse af lov nr. 1086 af 19. september 2017 om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne. Det indebærer, at:
-
-
Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes udgifter aftrappes over tid fra 80 pct. de
første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra efter uge 52.
Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet
beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år.
Efter gældende regler er løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap ikke omfattet af
budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud.
Derimod er løntilskud til forsikrede ledige herunder nyuddannede personer med handicap omfattet af
beskæftigelsestilskud. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
ikke henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løntilskud til
arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige med løntilskud.
Der udstedes årligt en bekendtgørelse om beskæftigelsestilskuddet. Den seneste bekendtgørelse er nr. 925 af
25. juni 2018 om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017, midtvejsregulering af det
kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgørelsen af
det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for 2019. Der henvises i § 5 til løntilskud til private og
offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.5.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om 50 pct.
refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler. Det svarer til gældende regler i § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1, nr. 1, vedrørende
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger og § 123, stk. 3
vedrørende
en kommunes udgifter til
hjælpemidler m.v. efter § 100..
Videre foreslås, at det er den kommune, som personen har som opholdskommune efter reglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal hjemtage refusion, medmindre andet er aftalt
med en anden kommune.
72
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0073.png
Januar 2019
Derudover foreslås, at der fastsættes regler om pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et
urigtigt grundlag, når personen med handicap, virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig
assistance mod bedre vidende har afgivet urigtige erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for
udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få tilskud. Med omtalen af
”vikarbureau, der
har ydet personlig assistance” kan man tro, at bestemmelsen kun vedrører ordningen med personlig
assistance. Det foreslås, at reglen præciseres til at omfatte ordningerne efter kompensationsloven, herunder
tilskud til hjælpemidler, der i dag er omfattet af en bestemmelse om tilbagebetalingspligt i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
De gældende regler om refusionstrappen videreføres uændret. Det foreslås, at refusion af kommunernes
udgifter til løntilskud til nyuddannede personer med handicap videreføres i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne således, at der i denne lov indsættes en henvisning til løntilskudsordningen i lov om
kompensation til personer med handicap m.v.
Desuden foreslås det, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse om administration herunder om, hvilke
oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, om udbetaling af tilskuddet, om udbetaling af refusion,
regnskab og revision udvides således, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn. Udvidelsen af
bemyndigelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesministeren skal være i stand til hurtigt at kunne
reagere forebyggende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer uhensigtsmæssig anvendelse af
lovens bestemmelser, herunder hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet.
Derudover indeholder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud.
Det foreslås, at bemyndigelsen i kompensationsloven får samme indhold.
Bemyndigelsen er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., herunder om udbetaling af tilskud.
Løntilskud til ikke-forsikrede nyuddannede personer med handicap omfattes med lovforslaget fortsat ikke af
budgetgaranti eller beskæftigelsestilskud.
Det foreslås, at løntilskud til forsikrede ledige er omfattet af beskæftigelsestilskud svarende til gældende
regler. Der er i § 23 a, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ikke
henvisning til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men alene en omtale af løntilskud til
arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob. Der er derfor ikke behov for at tilrette lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, selv om løntilskud til nyuddannede personer med
handicap flyttes til kompensationsloven.
Der vil i den kommende bekendtgørelse om beskæftigelsestilskud blive behov for at foretage tilpasning. Den
seneste bekendtgørelse er nr. 925 af 25. juni 2018 om efterregulering af det kommunale
beskæftigelsestilskud for 2017, midtvejsregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud samt opgørelsen
af den særlige tilskudsordning for 2018 og opgørelsen af det foreløbige kommunale beskæftigelsestilskud for
2019. Der henvises i bekendtgørelsens § 5 til løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter
forsikrede ledige efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Her vil der være behov for at tilføje
løntilskud til private og offentlige arbejdsgivere, som ansætter forsikrede ledige efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. xxx.
2.5.8. Øget digitalisering
2.5.8.1. Gældende regler
73
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0074.png
Januar 2019
Der er efter de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om
digital kommunikation, herunder pligt til digital kommunikation, ved ansøgning om personlig assistance til
personer med handicap i erhverv eller ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig til personer med
handicap i erhverv.
Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap er
omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fastsat regler om digital kommunikation, herunder
pligt til digital kommunikation, ved ansøgning om oprettelse af tilbuddet og ved anmodning om udbetaling
af tilskud i forbindelse med tilbuddet. Reglerne fremgår i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
§§ 102 og 156.
2.5.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at en effektiv
beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og
virksomheder. Det skal blive nemmere for virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Med det
digitale ansøgningssystem VITAS ansøger mange af landets virksomheder allerede i dag om
virksomhedsrettede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen og virksomhedspraktik).
Det fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge gennem VITAS udvides, så virksomheder også
kan søge om jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig assistance.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker dels i nærværende lovforslag for så vidt angår personlig
assistance, tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, hjælpemidler i tilknytning
hertil og tilskud til opkvalificering ved ansættelse, og dels for de øvrige nævnte ordninger i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler
om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder om
pligt til at anvende digital kommunikation, ved ansøgning om personlig assistance, ved ansøgning om
oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og hjælpemidler i
tilknytning hertil, tilskud ved opkvalificering ved ansættelse og ved anmodning om udbetaling af tilskud til
personlig assistance, tilskud til ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, tilskud til
opkvalificering ved ansættelse.
Det foreslås, at ministeren herunder kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte digitale systemer og om
fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer.
Folketingets Ombudsmand har i de senere år udtalt sig om spørgsmål vedrørende underskriftskrav i
forbindelse med statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve, blandt andet i en udtalelse, som er
gengivet i Folketingets Ombudsmands Beretning, FOB 2008, side 79 ff.
I udtalelsen har ombudsmanden blandt andet peget på, at retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og
ordensmæssige hensyn indebærer, at en forvaltningsmyndigheds udgående fysiske papirbreve
–
det vil sige
breve, der sendes med postvæsenet
–
skal være forsynet med en personlig underskrift.
Der skal således kunne placeres et tjenstligt ansvar, man skal kunne se, at afgørelsen er truffet af en
kompetent medarbejder, og at der er tale om et færdigt dokument og ikke et udkast. Underskriften modvirker
forfalskning, og modtageren af brevet skal have mulighed for at vurdere, om underskriveren er inhabil.
I den forbindelse har ombudsmanden givet udtryk for, at den personlige underskrift kan påføres ved en
håndskrevet underskrift, en manuel faksimileunderskrift (dvs. ved at anvende et fysisk faksimilestempel)
eller ved, at en faksimileunderskrift indsættes elektronisk i det fysiske (papirbaserede) brev.
74
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0075.png
Januar 2019
I udtalelsen anføres det i øvrigt, at kravet om en personlig underskrift efter ombudsmandens opfattelse beror
på en retssædvane, der gælder med lovskraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige den.
Ombudsmanden har blandt andet i et brev af 1. november 2010 til Kommunernes Landsforening, KL, anført,
at den omhandlede ombudsmandsudtalelse vedrører en forvaltningsmyndigheds udgående breve i
afgørelsessager, og i øvrigt alene vedrører spørgsmålet om, hvordan fysiske papirbreve skal underskrives.
Ombudsmanden tog således kun udtrykkeligt stilling til, hvad der gælder for breve, som bliver sendt i
papirform. De samme hensyn og krav gælder ifølge ombudsmanden i relation til breve, som fx sendes per e-
mail, men ombudsmanden har ikke taget stilling til, hvordan en rent digital løsning mere præcist kan
udformes, så den opfylder de juridiske krav.
Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at spørgsmålet om blandt andet at fravige
underskriftskravet
–
hvad enten der er tale om fysiske papirbreve eller breve, der sendes elektronisk
–
bør
reguleres i lovgivningen.
Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at jobcenteret kan sende digitale
meddelelser til personer, der søger om personlig assistance, om oprettelse af tilbud om ansættelse med
løntilskud og om hjælpemidler i tilknytning hertil eller anmoder om udbetaling af tilskud til personlig
assistance eller udbetaling af tilskud til ansættelse med løntilskud, og udstede afgørelser og andre
dokumenter uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller
dokumentet. Det foreslås, at sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter
med personlig underskrift.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, meddelelser og andre
dokumenter, der udelukkende er sendt eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling i medfør af
regler udstedt på baggrund af de foreslåede bemyndigelser, kan udstedes alene med angivelse af kommunen
eller jobcenteret som afsender. Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
De foreslåede bestemmelser henviser til bestemmelserne i det samtidigt fremsatte lovforslag om lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats afsnittet om digital kommunikation mellem på den ene side personer omfattet af
beskæftigelsesindsatsen og arbejdsgivere og på den anden side jobcentret og kommunen.
De digitale løsninger skal indrettes således, at de også er tilgængelige for personer med handicap. De digitale
løsninger fra offentlige og offentligretlige organer, vil derfor skulle opfylde kravene i lov om tilgængelighed
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, og de regler, der
udstedes i medfør heraf. Loven, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af
26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer, EU-Tidende
2016, nr. L 327, side 1, trådte i kraft den 23. september 2018.
Loven finder anvendelse fra den 23. september 2020 på offentlige organers websteder, der er offentliggjort
før lovens ikrafttræden. VITAS og Jobnet er eksempler på portaler, der allerede er i drift og dermed
offentliggjort før lovens ikrafttræden. Tilgængelighedskravene vil derfor gælde fra 23. september 2020 for
disse portaler. Hvis portalerne imidlertid bliver ændret væsentligt med for eksempel nyt design, ny arkitektur
eller nyt indholdsstyringssystem, vil de være omfattet af loven krav fra 23. september 2019. Udvikles de
nævnte portaler helt eller delvis som mobil applikationer, vil tilgængelighedskravene for disse være
gældende fra 23. juni 2021.
Der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. xxx.
75
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0076.png
Januar 2019
2.5.9. Klageregler
2.5.9.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 17 a, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan klage over
afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv og om personlig
assistance under efter- og videreuddannelse af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
2.5.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at klagereglerne ændres som følge af, at der indsættes bestemmelser om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede personer med handicap, om opkvalificering i forbindelse med ansættelse og om
hjælpemidler.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning
efter § 15 b tillige kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig
interesse i afgørelsen.
Baggrunden for forslaget er flytningen af løntilskudsreglerne for nyuddannede personer med handicap,
opkvalificering i forbindelse med ansættelse og flytning af reglerne om hjælpemidler.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen
vedrører, der er klageberettiget. For så vidt angår klager over konkurrenceforvridning, giver den foreslåede
bestemmelse mulighed for, at også andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen, kan klage. Det kan fx
være fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer.
2.6. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, en nyaffattelse af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og ændringer af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., har betydning
for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Udover nedennævnte forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås gennemført en
række sproglige og tekniske konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er med disse
ændringer ikke tilsigtet en ændring af den gældende retstilstand.
2.6.1. Den lediges tjek af jobforslag på Jobnet
2.6.1.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at et ledigt medlem
af en arbejdsløshedskasse skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få
arbejdsløshedsdagpenge. Medlemmet skal desuden løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende.
Det sker ved, at medlemmet mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende. Medlemmet skal også opretholde kontakten med jobcenteret i hele
ledighedsperioden
Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får
medlemmet en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag første og
anden gang inden for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for 7-dages-fristen.
Hvis medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes medlemmet umiddelbart efter
fristens udløb. Hvis medlemme tredje gang eller mere inden for 12 måneder undlader at tjekke sine
jobforslag inden for 7-dages-fristen, afmeldes medlemmet uden påmindelse og frist. Visse midlertidige
76
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0077.png
Januar 2019
forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. sygdom, ferie og 14 dages barsel
(fædreorlov).
2.6.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der ikke skal
stilles unødvendige krav til ledige, og derfor afskaffes reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå
på Jobnet for at tjekke jobforslag, da lediges jobsøgning i forvejen dokumenteres gennem Joblog.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, nr. 7, medfører, at et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse ikke længere skal tjekke sine jobforslag mindst hver 7. dag for ikke at blive afmeldt som
arbejdssøgende hos jobcenteret.
Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, forventes idriftsat allerede fra 15. juni 2019, dvs. inden
loven træder i kraft den 1. juli 2019. Fra dette tidspunkt forventes det dermed, at kravet de facto afskaffes,
idet der på Jobnet ikke vil være mulighed for eller krav om at tjekke jobforslag, og dermed heller ikke vil
kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.
Medlemmet skal fortsat være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få
arbejdsløshedsdagpenge, og medlemmet skal også fortsat opretholde kontakten med jobcenteret i hele
ledighedsperioden.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og til § 7, nr. 7, i nærværende lovforslag og bemærkningerne hertil.
2.7. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.7.1. Undtagelser for personer i kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.7.1.1. Gældende ret
Retssikkerhedslovens § 7 om en samlet vurdering senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til
forsørgelse gælder ikke for personer, der er omfattet af kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfatter dagpengemodtagere, job- og
aktivitetsparate personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse bortset fra
integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, førtidspensionister, personer i
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, der modtager ressourceforløbsydelse, uddannelses- og
aktivitetsparate personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse udenfor
integrationsprogrammet.
2.7.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås en forenkling og effektivisering af
lovens regler om kontaktforløb. Forslag til nye bestemmelser findes i lovforslagets [kapitel 7] Det er
hensigten, at personer, der er omfattet af kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat
ikke skal være omfattet af retssikkerhedslovens § 7 om en samlet vurdering indenfor 8 uger.
I konsekvens heraf foreslås en ændring af henvisningen i retssikkerhedslovens § 7, så der heri henvises til de
nye regler om kontaktforløb, der foreslås i [kapitel 7] i forslaget til en ny lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.7.2. Klageberettigede i spørgsmål om konkurrenceforvridning
2.7.2.1. Gældende ret
77
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0078.png
Januar 2019
Klager over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kan udover af den person, som afgørelsen vedrører, tillige indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Det er fastsat i
retssikkerhedslovens § 60, stk. 2.
I § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse
med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, ikke må være
konkurrenceforvridende. Lovens § 49 fastsætter, at etablering af virksomhedspraktik, jf. §§ 42 og 42 a, ikke
må være konkurrenceforvridende. Endelig er fastsat i lovens § 65, at udbetaling af tilskud ikke må være
konkurrenceforvridende.
2.7.2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil lovens gældende regler i § 33, stk. 1, og §§
49 og 65 om forbud mod konkurrenceforvridende virksomhed blive videreført uændret i [§ 33, stk. 1, og §§
49 og 65.]
Det er hensigten, at der fortsat uændret skal være klageadgang i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også for andre en den person, afgørelsen vedrører, hvis disse har en
væsentlig interesse i afgørelsen.
I konsekvens heraf foreslås en ændring af henvisningen i retssikkerhedslovens § 60, stk. 2, så der heri
henvises til de regler om konkurrenceforvridning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der efter forslaget
til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive videreført i lovens [§ 33, stk. 1, og §§ 49 og 65].
Det foreslås tillige at tilføje »samt § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.« i
bestemmelsen. Det skyldes, at reglerne om løntilskud for nyuddannede personer i handicap foreslås flyttet til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. forslaget til § 15 b i § 6, nr. 8.
2.8. Lov om social service
2.8.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.8.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til
rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig
for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan
bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et
erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Det fremgår af § 112, stk. 1, i lov om social service (herefter serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den
nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller når hjælpemidlet er nødvendigt for,
at de pågældende kan udøve et erhverv.
Formålet med servicelovens hjælpemiddelbestemmelse er, at borgeren får mulighed for at føre en så normal
og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andre
personers assistance, og at borgeren, som ønsker det, kan få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er nogle grundlæggende betingelser for, at der kan ydes støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
For det første skal ansøgeren af et hjælpemiddel have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
78
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0079.png
Januar 2019
Dernæst er det en betingelse, at den pågældende har et væsentligt behov for hjælpemidlet eller, at
hjælpemidlet er en forudsætning for, at den pågældende kan få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunalbestyrelsen er i hvert enkelt tilfælde forpligtet til at foretage en skønsmæssig vurdering af en
borgerens konkrete og individuelle behov for et hjælpemiddel på baggrund af sagens oplysninger. Der må i
vurderingen kun inddrages saglige hensyn, som skal ses i sammenhæng med bestemmelsens og
servicelovens indhold og formål.
Kommunalbestyrelsen skal desuden yde støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
For en nærmere angivelse og beskrivelse af betingelserne for støtte efter servicelovens § 112 henvises til
bekendtgørelse om anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven nr. 1247 af 13. november
2017 (herefter hjælpemiddelbekendtgørelsen) og Børne- og Socialministeriets vejledning om støtte til
hjælpemidler og forbrugsgoder nr. 10324 af 14. december 2017.
Det er desuden kun, når et hjælpemiddel ikke kan henføres til anden lovgivning, herunder fx beskæftigelses-
og uddannelseslovgivningen, at hjælpemidlet kan tildeles efter servicelovens § 112. Det vil sige, at hvis en
borger har behov for fx et arbejdsredskab for at udføre sit arbejde eller tekniske hjælpemidler i forbindelse
med undervisning, så er ansvaret for at tildele hjælpemidlet beskæftigelsessektoren hhv.
uddannelsessektoren, jf. det grundlæggende sektoransvarsprincip.
Hvis der er tale om et generelt kompensationsbehov, som er uafhængig af, hvilket erhverv personen
bestrider, kan der bevilges hjælpemidler efter servicelovens § 112, hvis personen opfylder betingelserne
herfor. Det vil sige, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 63-11.
Regler om sagsbehandlingens tilrettelæggelse og sagsbehandlingstider
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter retssikkerhedsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018, fastlægger de overordnede rammer for sagsbehandlingen i
sager efter den sociale lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på
Beskæftigelsesministeriets område og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v..
Det følger af retssikkerhedslovens § 3, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt
som muligt med henblik på at afgøre, om en person har ret til hjælp og i så fald hvilken, og skal på de enkelte
sagsområder fastsætte sagsbehandlingsfrister.
Disse sagsbehandlingsfrister skal for afgørelser, der er truffet efter serviceloven, offentliggøres på og fremgå
tydeligt af kommunens hjemmeside, jf. retssikkerhedslovens § 3 a.
Retssikkerhedsloven regulerer ikke, hvor korte eller lange sagsbehandlingstiderne må være
–
heller ikke i
sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Kommunalbestyrelserne har derfor efter gældende regler ret til at beslutte, hvilke sagsbehandlingsfrister der
skal gælde på de enkelte sagsområder som led i kommunalbestyrelsens lokale prioriteringer.
Selvom retssikkerhedslovens og forvaltningslovens regler samt forvaltningsretlige grundsætninger og
hensynet til god forvaltningsskik altid skal iagttages under sagsbehandlingen af sager efter den sociale
lovgivning, er der intet til hinder for, at der ved lov fastsættes særlige regler om tilrettelæggelse af
sagsbehandlingen og sagsbehandlingstider på det sociale område, herunder på hjælpemiddelområdet.
79
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0080.png
Januar 2019
Som led i den politiske aftale af 4. november 2016 om revision af servicelovens voksenbestemmelser er der
allerede med virkning fra 1. januar 2018 gennemført forenklings- og afbureaukratiseringstiltag på
hjælpemiddelområdet, der skal medvirke til en hurtigere og mere smidig sagsbehandling i sager om støtte til
hjælpemidler efter servicelovens § 112. Der blev indført hjemmel i servicelovens § 113 a for kommunerne til
at vælge at benytte en forenklet sagsbehandlingsprocedure ved brug af tro- og loverklæringer i enkle og
entydige sager om støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112. Og der blev også foretaget en ændring i
hjælpemiddelbekendtgørelsen således, at der i sager om genbevilling og reparation af hjælpemidler efter
servicelovens § 112, kan anvendes tro- og loveerklæringer.
2.8.1.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets og
Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om ”Smidigere overgange mellem sektorer”, at ”Personer med handicap,
som
har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet
bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte
mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.”
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden,
aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-,
ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de f.eks. ophører en
uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår
tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de kommunale
myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, f.eks. en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for
uanset, om de skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være
sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller
beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres
hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en
periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter
retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne
sektorskift.
Børne- og Socialministeriets foreslåede ordning
Det foreslås endvidere, at der indføres en ny bestemmelse i serviceloven, der fastsætter en
sagsbehandlingsfrist på fire uger i sager, hvor personer, som tidligere har fået bevilget støtte til et
hjælpemiddel efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende
grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et
tilsvarende hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslås herved, at der i serviceloven indsættes en ny bestemmelse § 112 b, som i det foreslåede stk. 1
fastsætter en sagsbehandlingsfrist på fire uger.
Det foreslåede § 112 b, stk. 2, vil fastlægge, at sagsbehandlingsfristen på fire uger regnes fra det tidspunkt,
hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen.
80
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0081.png
Januar 2019
Retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen skal behandle en sag så hurtigt som muligt, vil
fortsat skulle gælde i alle sager, hvor der ikke er tale om et sektorskift efter den foreslåede § 112 b i
serviceloven, herunder også i sager hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til genbevilling og
reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Det foreslåede nye § 112 b i serviceloven indeholder ingen materielle ændringer af de gældende regler om
støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område,
Undervisningsministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
2.9. Lov om frikommunenetværk
2.9.1. Gældende ret
Lov om frikommunenetværk indeholder regelfritagelser og ændret regelgrundlag for en række frikommuner,
der på baggrund af fritagelserne og de ændrede regler på forsøgsbasis indtil den 31. december 2021 kan
afprøve andre metoder
–
frikommuneforsøg - at løse opgaver på, herunder forsøg med opgaver inden for lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 i lov om frikommunenetværk, at beskæftigelsesministeren kan
godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, kan give
støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse, ved
at reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet
af målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 9 d, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at
beskæftigelsesministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune
i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af
integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov om aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betingelserne
for fleksjob fortsat er opfyldt, gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle
kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger herudover af den gældende bestemmelse i § 9 e, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at
kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource kan
yde godtgørelse for befordring for en persons deltagelse i ret og pligt til tilbud om mentorstøtte, for personer
som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge-
og integrationsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder
nytænkning af integrationsområdet, for aktivitetsparate udlændinge som tilbydes virksomhedspraktik som
led i et integrationsprogram efter integrationsloven, kan fravige kravet om, at der i såvel private som
offentlige virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af
personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.
Det følger desuden af den gældende bestemmelse i § 30, stk. 2, i lov om frikommunenetværk, at udlændinge-
og integrationsministeren ved godkendelsen af forsøg efter bestemmelsens stk. 1 kan give dispensation fra
reglerne i integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
81
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0082.png
Januar 2019
Det følger endelig af den gældende bestemmelse i § 30 b i lov om frikommunenetværk, at
kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource kan
yde godtgørelse til personer, som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for
befordring til og fra tilbud og behandlingssteder efter lov om social service og sundhedsloven. Det er en
betingelse, at personen er fritaget fra reglerne om ret og pligt til tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, efter regler udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
2.9.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lov om frikommunenetværk giver frikommunerne muligheder for at udføre frikommuneforsøg inden for
bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indtil den 31. december 2021.
Formålet med forsøg efter lov om frikommunenetværk er at etablere ny viden og praktiske erfaringer, der
kan bane vejen for en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenklinger
og bedre styring i alle kommuner. På baggrund af den samlede opfølgning på frikommuneforsøget, vil
resultater og erfaringer fra forsøgene blive vurderet med sigte på generelle regelændringer.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse bør frikommunerne også efter ændringen af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kunne fortsætte med at udføre de frikommuneforsøg inden for lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som de har mulighed for at udføre indtil den 31. december 2021 efter de gældende
regler i lov om frikommunenetværk.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 16 vil medføre, at frikommunerne også efter ændringen af lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udføre de frikommuneforsøg vedrørende lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som frikommunerne har mulighed for at udføre efter den gældende lov om
frikommuneforsøg.
Ændringerne er rene konsekvensændringer, som ikke indebærer ændringer i de materielle rammer for de
omhandlede frikommuneforsøg. Ændringerne sikrer således, at frikommuneforsøgene kan fortsættes inden
for de rammer, som hidtil har været fastlagt i lov om frikommunenetværk.
2.10. Ligningsloven og kildeskatteloven
2.10.1. Gældende ret
Der henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en række gældende regler på skatteområdet.
Efter gældende regler i ligningslovens § 7, nr. 9, er de i bestemmelsen nævnte ydelser undtaget fra
beskatning. Ydelser efter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af denne
bestemmelse og således fritaget for beskatning.
Reglerne i §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler hjælp til arbejdsredskaber
mv. til personer, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler og
befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, og tilskud til hjælpemidler
med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om
seniorjob, eller at personen kan drive selvstændig virksomhed.
Efter gældende regler i ligningsloven § 9 C kan personer få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl
og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvorledes sammenspillet er mellem
bl.a. arbejdsgiverbetalt befordring og personens fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads. Denne regulering omfatter også de tilfælde, hvor personer modtager befordringstilskud fra
staten i jobcenteret.
82
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0083.png
Januar 2019
Efter gældende regler i ligningsloven § 31, stk. 1, er nærmere angivne ydelser til dækning af udgifter i
forbindelse med uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver
som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde, hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens
stk. 3, når de bl.a.
modtages fra staten i jobcenteret
ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 2 er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte
indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det følger af
kildeskattelovens § 2, stk. 2, nr. 24, at det gælder, når en person erhverver indkomst her fra landet i form af
støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Endvidere følger det af bestemmelsens nr. 25, at det gælder, når en person erhverver
indkomst her fra landet i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og aktiveringsydelse m.v.,
der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk.
4, og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for
hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Herudover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter
kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l og m, omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller
aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og jobrotationsydelse efter
§ 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 17, 18 og 19 er konsekvensændringer i ligningsloven,
kildeskatteloven og personskatteloven som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret,
og at visse bestemmelser heri er udfaset og derfor ikke længere relevante i forhold til de nævnte love. De
foreslåede ændringer medfører ikke ændringer af bestemmelserne i øvrigt.
2.11. Lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
2.11.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den
persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
83
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0084.png
Januar 2019
beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) §
2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr.
11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset
tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19 er konsekvensændringer i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som følge af, at lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret, og at visse bestemmelser heri er udfaset og derfor ikke
længere relevante i forhold til de nævnte love. De foreslåede ændringer medfører ikke ændringer af
bestemmelserne i øvrigt.
2.12. Lov om erhvervsuddannelser
2.12.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.12.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til
rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig
for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan
bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et
erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Undervisningsministeriets område
Der er med lov nr. xx af xx [L 105] indført adgang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang
til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende uddannelse
kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand, indtil der i den nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der
gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev kan med medbringe og anvende i overgangen
mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (blandt andet ungdomsuddannelser) specialpædagogiske
støtteordninger en sondring, således at elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgange alene
omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
84
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0085.png
Januar 2019
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk bistand i form af
hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning på 3 måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler mulighed for, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om
mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en sådan
beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering kan fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning, om eleven kan medtage
og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i
den forbindelse tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder.
2.12.1.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets
og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om ”Smidigere overgange mellem sektorer”, at ”Personer med handicap, som
har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet
bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte
mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.”
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden,
aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-,
ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de f.eks. ophører en
uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår
tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de kommunale
myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, f.eks. en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for
uanset, om de skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være
sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller
beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres
hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en
periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter
retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne
sektorskift.
Undervisningsministeriets foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om
forberedende grunduddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddannelser, der har fået bevilget
hjælpemidler efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
85
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0086.png
Januar 2019
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for
gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder
efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de
3 måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de
3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
3 måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om
erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede 3 måneders periode være
uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås således ikke at
undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles
inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende
uddannelsesinstitution.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne-
og Socialministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
2.12.2. Justeringer som følge af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
2.12.2.2.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af
18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017 og § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
medfører, at staten yder et tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der
uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på
finansloven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i
henhold til §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til dagpenge
ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om
sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af
ordningen i øvrigt.
2.12.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20 er en konsekvensændring i lov om erhvervsuddannelser
som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret. De foreslåede ændringer medfører
ikke ændringer af bestemmelserne i øvrigt.
2.13. Lov om ungdomsuddannelser for unge med særlige behov
2.13.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 5 b, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, medfører, at
kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret for
driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og at
kommunerne er fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Bestemmelsen sikrer således, at
86
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0087.png
Januar 2019
ungdomsuddannelsesforløb, der iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan udløse
statslig refusion og budgetgaranti.
2.13.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21 er en konsekvensændring i lov om ungdomsuddannelse for
unge med særlige behov som følge af, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ændret. De
foreslåede ændringer medfører ikke ændringer af bestemmelserne i øvrigt.
2.14. Lov om de gymnasiale uddannelser
2.14.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.14.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til
rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig
for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan
bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et
erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Undervisningsministeriets område
Der er med lov nr. xx af xx [L 105] indført adgang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang
til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende uddannelse
kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand, indtil der i den nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der
gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev kan med medbringe og anvende i overgangen
mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (blandt andet ungdomsuddannelser) specialpædagogiske
støtteordninger en sondring, således at elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgange alene
omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk bistand i form af
hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning på 3 måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler mulighed for, at
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om
mulighed for at medtage og anvende andre bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en sådan
beslutning ud fra en konkret og individuel vurdering kan fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder. I
forhold til elever i folkeskolen er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning, om eleven kan medtage
87
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0088.png
Januar 2019
og anvende dette hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i
den forbindelse tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder.
2.14.1.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets
og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om ”Smidigere overgange mellem sektorer”, at ”Personer med handicap, som
har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet
bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte
mellem uddannelse, fritid, job og ledighed
samt ved flytning mellem kommuner.”
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden,
aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-,
ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de f.eks. ophører en
uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår
tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de kommunale
myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, f.eks. en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for
uanset, om de skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være
sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller
beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres
hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en
periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter
retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne
sektorskift.
Undervisningsministeriets foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om
forberedende grunduddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddannelser, der har fået bevilget
hjælpemidler efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for
gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder
efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de
3 måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de
3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
3 måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om
erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede 3 måneders periode være
uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås således ikke at
88
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0089.png
Januar 2019
undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles
inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende
uddannelsesinstitution.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne-
og Socialministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
2.15. Lov om forberedende grunduddannelse2.15.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte
efter endt uddannelse
2.15.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til
rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig
for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan
bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et
erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Undervisningsministeriets område
Der er med lov nr. xx af xx [L 105] indført adgang til, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. elevens skift
mellem eller inden for skoleformerne folkeskolen, fri grundskole, efterskole, fri fagskole, eller ved overgang
til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Det følger endvidere heraf, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende uddannelse kan
anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning, ved fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes specialpædagogisk bistand, indtil der i den nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der
gælder den pågældende uddannelse.
Der er i forhold til de bevilgede hjælpemidler, som en elev kan med medbringe og anvende i overgangen
mellem kommunale (folkeskolen) og statslige (blandt andet ungdomsuddannelser) specialpædagogiske
støtteordninger en sondring, således at elevens ret til at medtage et bevilgede hjælpemiddel i overgange alene
omfatter it-hjælpemidler. Elevens ret omfatter således ikke andre bevilgede hjælpemidler, der ikke er it-
hjælpemidler, for eksempel ergonomiske hjælpemidler.
Tilsvarende afgrænsning til it-hjælpemidler gør sig gældende for elever, kursister og deltagere i fortsat
uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og
efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der er bevilget specialpædagogisk bistand i form af
hjælpemidler.
Denne mulighed er underlagt en tidsmæssig begrænsning på 3 måneder.
Der er i forhold til andre hjælpemidler, der ikke er it-hjælpemidler mulighed for, at undervisningsministeren
(efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om mulighed for at medtage
89
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0090.png
Januar 2019
og anvende andre bevilgede hjælpemidler, og hvor der i forbindelse med en sådan beslutning ud fra en
konkret og individuel vurdering kan fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder. I forhold til elever i
folkeskolen er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning, om eleven kan medtage og anvende dette
hjælpemiddel ved fortsat skolegang eller uddannelse på en ny uddannelsesinstitution og i den forbindelse
tillige fastsætte en tidsfrist, der er kortere end 3 måneder.
2.15.1.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets
og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om ”Smidigere overgange mellem sektorer”, at ”Personer med handicap, som
har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet
bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte
mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.”
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden,
aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-,
ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de f.eks. ophører en
uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår
tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de kommunale
myndigheder.
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, f.eks. en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for
uanset, om de skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være
sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller
beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres
hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en
periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter
retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne
sektorskift.
Undervisningsministeriets foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om
forberedende grunduddannelse gives mulighed for, at elever på ungdomsuddannelser, der har fået bevilget
hjælpemidler efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om
erhvervsuddannelser, eller § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, skal kunne beholde
disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for
gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder
efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de
3 måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de
3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
3 måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om
erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede 3 måneders periode være
uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås således ikke at
90
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0091.png
Januar 2019
undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles
inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende
uddannelsesinstitution.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne-
og Socialministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt [XYZ]
2.16. Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
2.16.1. Smidigere overgange mellem sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse
2.16.1.1. Gældende ret
Det grundlæggende princip om sektoransvar indebærer, at den sektor, der stiller en støtteforanstaltning til
rådighed for borgerne i almindelighed, har ansvaret for at sikre, at denne foranstaltning også er tilgængelig
for borgere med handicap.
Det vil således sige, at hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren under undervisning, kan
bevilges i uddannelsessektoren, mens hjælpemidler, der f.eks. har til formål at støtte borgeren i udøvelse af et
erhvervsarbejde, kan bevilges i beskæftigelsessektoren.
Uddannelses og Forskningsministeriets område
specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende på en videregående uddannelse tildeles efter reglerne i lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015
(herefter SPS-loven). SPS-loven hører under uddannelses- og forskningsministeren. Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, der hører under Undervisningsministeriet, administrerer ordningen efter
bemyndigelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Formålet med SPS er at kompensere de studerende for en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ved at
fjerne de barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af funktionsnedsættelsen, således at den
studerende kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende, jf. SPS-lovens § 1, stk. 1. Der findes
forskellige former for SPS, som bevilges på baggrund af den studerendes konkrete funktionsnedsættelse og
på baggrund af en faglig vurdering af den enkeltes behov. Der kan f.eks. tildeles hjælpemidler i form af it-
hjælpemidler, studiestøttetimer, tegnsprogs- og skrivetolkning, særligt tilrettelagte studiematerialer og
personlig assistance.
For at kunne få tildelt SPS skal den studerende
–
på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
–
have behov for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende uddannelser, som følger af SPS-
lovens § 4. Derudover er det et krav, at den studerende har dansk statsborgerskab eller er ligestillet med
danske statsborgere. Den studerende må ikke overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§ 5-9,
og den studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1.
Det er endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den studerende løbende opfylder betingelserne i
SPS-lovens § 2, stk. 1, jf. SPS-lovens § 2, stk. 3.
Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at
kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen, 2)
funktionsnedsættelsen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 3, stk. 2, fastætte regler om bl.a. støtteformer.
91
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0092.png
Januar 2019
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 819 af 2. juli 2007 om specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelse (herefter SPS-bekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk.
2, nr. 1, at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende grupper; 1) rådgivning og
vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannelsen, 2) hjælpemidler og
instruktion i brugen heraf, 3) sekretærhjælp og praktisk hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning, 5)
særligt udformede undervisningsmaterialer, og 6) støttetimer med henblik på kompensation for
funktionsnedsættelsen.
SPS ydes til studerende, som er indskrevet på og gennemgår en offentligt anerkendt videregående
uddannelse, der berettiger til SU, teoretisk og praktisk pædagogikum, studieophold i udlandet, som er
godkendt som en del af en dansk videregående uddannelse, der berettiger til SU, og til hele videregående
uddannelser i udlandet, som berettiger til SU. Dette følger af SPS-lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og
forskningsministeren kan efter anmodning fra en anden minister bestemme, at videregående uddannelser, der
henhører under vedkommende minister, henføres til loven, jf. SPS-lovens § 4, stk. 2.
SPS kan som udgangspunkt ydes inden for en støtteramme på i alt 70 måneder, jf. SPS-lovens § 5, stk. 1, 1.
pkt. Inden for denne ramme kan SPS ydes til den enkelte uddannelse i det antal måneder, der svarer til den
normerede uddannelsestid, med et tillæg på 12 måneder. Dette kaldes støttetiden og følger af SPS-lovens § 6.
Hvis den studerende bliver forsinket, skal uddannelsesstedet oplyse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
om den studerendes nye forventede slutdato.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens
stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om studieaktiviteten.
Det følger herefter af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere
end 12 måneder forsinket i uddannelsen i forhold til den normerede uddannelsestid.
Det følger bl.a. af SPS-lovens § 12, stk. 1, at den studerende indgiver ansøgning til den
uddannelsesinstitution, hvor den pågældende er optaget, om tildeling af SPS til de uddannelser, der er
omfattet af SPS-lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3.
Det fremgår af SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren efter ophør af
uddannelsen kan bestemme, at støtte i form af hjælpemidler m.v. overdrages den studerende til ejendom.
2.16.1.2. Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets, Uddannelses- og Forskningsministeriets
og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår bl.a. om initiativet om ”Smidigere overgange mellem sektorer”, at ”Personer med handicap, som
har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse. Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet
bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte
mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem
kommuner.”
Personer med handicap, som bevilges et hjælpemiddel, skal, når de overgår fra en sektor til en anden,
aflevere hjælpemidlet. Det følger af sektoransvarsprincippet, der sammen med kompensations-,
ligebehandlings- og solidaritetsprincippet er et grundlæggende princip på handicapområdet.
Det betyder konkret, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemidler, når de f.eks. ophører en
uddannelse og overgår til enten ledighed eller beskæftigelse. Ansvaret for at tildele et hjælpemiddel overgår
tilsvarende fra de statslige myndigheder (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til de kommunale
myndigheder.
92
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0093.png
Januar 2019
Det er særligt kommunikationshjælpemidler, f.eks. en IT-rygsæk, som personer med handicap har behov for
uanset, om de skal benyttes under uddannelse, beskæftigelse eller i fritiden. Og det vil derfor typisk være
sådanne hjælpemidler, som en person med handicap, der har fået det bevilget til brug under uddannelse eller
beskæftigelse, ved et senere ophør heraf fortsat vil have behov for i sin fritid.
Når personer med handicap overgår fra en sektor til en anden sektor og således skal aflevere deres
hjælpemidler til en sektor for dernæst at ansøge om hjælpemidlet i en anden sektor, kan der i praksis opstå en
periode, hvor de pågældende personer ikke har et hjælpemiddel til rådighed, fordi der efter
retssikkerhedsloven og forvaltningsloven m.v. ikke stilles krav om sagsbehandlingstider ved sådanne
sektorskift.
Uddannelses- og Forskningsministeriets foreslåede ordning
Det foreslås derudover, at der i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven)
gives mulighed for, at studerende på videregående uddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler efter SPS-
loven, kan beholde disse hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået tildelt støtte efter
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, dog i maksimalt 3 måneder
efter endt uddannelse.
Med den foreslåede ordning opnås det, at studerende med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget
hjælpemidler til brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, får ret til at beholde disse
hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt støtte, herunder nye
hjælpemidler, ved kommunen inden udløbet af de 3 måneder, skal hjælpemidler, som er tildelt med hjemmel
i SPS-loven, leveres tilbage umiddelbart efter, at den pågældende har modtaget den nye støtte. Det er
hensigten, at de 3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis den studerende ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet
uddannelsen, regnes de 3 måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Senest ved udløbet af de 3 måneder, skal den studerende levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med
mindre der er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdrages til den studerendes ejendom, jf. SPS-lovens
§ 12, stk. 3, 2. pkt.
Det er ikke hensigten, at den studerende skal indgive ny ansøgning i henhold til SPS-lovens § 12, stk. 1, hvis
den studerende ønsker at beholde de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse. Retten
hertil følger af den foreslåede § 2 a.
Det foreslås endvidere, at de op til 3 måneder efter endt uddannelse, hvor den studerende kan beholde de
tildelte hjælpemidler efter SPS-loven, ikke skal medregnes i opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til
uddannelsen (støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. Derved sikres det, at der i beregningen af støttetiden alene
indgår måneder med støtte, som kan henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.
Det foreslås videre, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
hjælpemidler studerende har ret til at beholde i op til 3 måneder efter endt uddannelse. Bemyndigelsen
forventes anvendt til at fastsætte regler om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op til 3 måneder
efter endt uddannelse f.eks. omfatter fysiske hjælpemidler og it-hjælpemidler som f.eks. programpakker og
it-startpakker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemidler, der er omfattet af bestemmelsen, vil
blive fastsat under hensyntagen til, hvilke hjælpemidler, der ikke kun er relevante for den studerende at have
med henblik på at gennemføre den pågældende uddannelse, men som også kan komme den studerende til
gavn i forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet afgørelse om, hvilke
hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadrettet.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ordning skal gælde for assistanceordningerne.
93
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0094.png
Januar 2019
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer på Beskæftigelsesministeriets område, Børne
og Socialministeriets område og Undervisningsministeriets område.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt [XYZ]
2.17. Integrationsloven
2.17.1. Færre og enklere proceskrav til samtaleforløb
2.17.1.1. Gældende ret
Det følger af § 20, stk. 1, i integrationsloven bl.a., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en
udlændings integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat i
integrationskontrakten, skal opfølgning finde sted mindst 4 gange inden for 12 kalendermåneder.
Kommunen kan placere samtalerne fleksibelt efter en konkret vurdering af behovet. Kravet om mindst 4
samtaler inden for 12 kalendermåneder gælder, når visitationen af den pågældende udlænding som enten
jobparat eller aktivitetsparat jf. integrationslovens § 17 er gennemført. Kravet om mindst 4 samtaler inden for
12 kalendermåneder gælder herefter for både job- og aktivitetsparate udlændinge.
Opfølgning skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk,
digitalt eller på tilsvarende måde. Opfølgningen har til formål at danne grundlag for kommunens vurdering
af, om udlændingens integrationsprogram skrider frem som planlagt, herunder om aktiviteterne følges, og
om de opstillede mål nås. I forbindelse med opfølgningen skal der således tages stilling til, om der er behov
for at ændre i integrationsprogrammets indhold, sammensætning og mål, fx som følge af ændringer i
udlændingens situation.
For udlændinge, som modtager integrationsydelse, skal der ved opfølgningen være fokus på konkrete job og
jobsøgning. Det indgår ligeledes i opfølgningssamtalen, at der skal foretages en rådighedsvurdering, så det
vurderes, hvorvidt en ydelsesmodtager har opfyldt sin rådighedsforpligtelse og dermed fortsat er berettiget til
at modtage integrationsydelse. Opfølgningssamtalen skal således kunne danne grundlag for kommunens
beslutning om at pålægge udlændingen en sanktion for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
2.17.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ensrettes på
tværs af målgrupper. Det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
at der stilles krav om 4 samtaler i kommunen de første 6 måneder, og at der herefter ikke vil være proceskrav
for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Endelig fremgår det, at efter 6 måneders ledighed aftales
kontaktforløbet individuelt mellem jobcenteret og borgeren samt at borgeren har ret til samtaler, hvis den
pågældende ønsker det, og at kommunen skal holde samtaler med borgeren, når den vurderer, at der er behov
for det.
Med det formål at sikre overensstemmelse mellem reglerne om kontaktforløb og opfølgningssamtaler på
tværs af målgrupper foreslås det, at initiativet også gennemføres i integrationsloven for både job- og
aktivitetsparate udlændinge. Dette indebærer, at det nuværende krav i integrationsloven om 4 samtaler inden
for 12 kalendermåneder ændres til et krav om 4 samtaler inden for 6 måneder. Herefter vil der ikke være
proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Det bemærkes dog, at integrationslovens §
20, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen har en overordnet pligt til løbende at følge op på
integrationskontrakten, hvis der er behov derfor, fortsat vil være gældende.
94
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0095.png
Januar 2019
Forslaget medvirker til, at reglerne forenkles for jobsamtaler på tværs af målgrupper, fordi ledige får det
samme antal jobsamtaler med kommunen i begyndelsen af ledighedsperioden.
Historisk har samtalefrekvensen efter den indledende fase i kontanthjælpssystemet og
integrationsprogrammet været ensartet, og denne ensartethed vurderes væsentlig at opretholde. Ensartede
regler på tværs af ydelsesgrupper understøtter endvidere administrativ forenkling for kommunerne.
Kravene i § 17 i integrationsloven om at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal anse en udlænding
omfattet af § 16, stk. 2, for at være jobparat i de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret for den
pågældende og efter 3 måneder visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat, opretholdes. Det
betyder, at opfølgning skal finde sted mindst fire gange inden for de første 6 måneder fra det tidspunkt, hvor
visitationen efter integrationslovens § 17 er gennemført. Herefter vil der ikke være proceskrav for
kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Der vil således fortsat kunne afholdes samtaler efter
integrationsprogrammets 6. måned. Hertil kommer at kommunalbestyrelsen efter integrationslovens § 20,
stk.1, 1. pkt. har en overordnet pligt til løbende at følge op på integrationskontrakten.
2.17.2. Afskaffelse af regler om systematiske henvisningsforløb
2.17.2.1. Gældende ret
Det følger af integrationslovens § 27 a, at når kommunalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding, der
modtager integrationsydelse til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet, skal der
igangsættes et systematisk henvisningsforløb.
Kommunalbestyrelsen skal således hurtigst muligt henvise udlændingen til endnu et job og skal løbende
fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning, hvis udlændingen ikke kommer i beskæftigelse.
Hvis der ikke er et job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen pålægge udlændingen
at søge et nærmere antal angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet (systematisk
henvisningsforløb).
Efter bestemmelsen kan en udlænding, der er omfattet af et systematisk henvisningsforløb, ikke henvises til
en anden aktør, som kommunalbestyrelsen måtte have overladt varetagelsen af integrationsprogrammet til.
Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen hurtigst muligt og efterfølgende i en periode på 3
måneder skal formidle til et job, hvor der foreligger ordinære jobordrer, dvs. job som en virksomhed har
anmodet kommunalbestyrelsen om at få besat med en eller flere kvalificerede ledige. Udlændingen skal
fortsat deltage i tilbud som led i integrationsprogrammet sideløbende med den systematiske formidlings- og
henvisningsindsats, dog således at indsatsen tilrettelægges, så udlændingen har mulighed for at deltage i
jobsamtaler.
Integrationslovens § 27 a, er i alt væsentligt en spejling af §§ 21c
–
21e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.17.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder, i overensstemmelse med
den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, ikke en videreførelse af §§ 21c
–
21e i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om systematiske henvisningsforløb videreføres således ikke.
95
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0096.png
Januar 2019
Det fremgår af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats bl.a., at baggrunden for forslaget er, at de nugældende regler om systematisk
henvisningsforløb indebærer, at ledige, der ikke får et job, som de er blevet henvist til af jobcenteret, hurtigst
muligt og løbende skal henvises til andre job de næste tre måneder. Hvis personen herefter ikke er kommet i
job, skal jobcenteret give et aktivt tilbud til den ledige. Selv om reglerne om systematisk henvisningsforløb
ikke videreføres, har jobcenteret fortsat mulighed for at give en intensiveret indsats, hvis der er tvivl om den
lediges rådighed.
Med det formål at skabe ensartethed mellem persongrupperne omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og integrationsloven foreslås det, at reglerne om systematisk henvisningsforløb i
integrationslovens § 27 a, ophæves.
Det bemærkes yderligere, at jobparate udlændinge, jf. § 17 a, stk. 1, i integrationsloven, er omfattet af
reglerne om intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er tale om minimumskrav, som giver
jobcentrene mulighed for yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af kravet om systematiske
henvisningsforløb ikke at slække på kommunernes mulighed for at iværksætte en intensiv
beskæftigelsesindsats for denne målgruppe.
2.17.3. Klarere jobsigte med virksomhedspraktik
2.17.3.1. Gældende ret
Integrationslovens § 23 fastslår, at til udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til
integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrelsen give tilbud om 1) vejledning
og opkvalificering, herunder forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, jf. lovens § 23 a, 2)
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. lovens § 23 b, eller 3) ansættelse med løntilskud, jf. lovens §
23 c.
Kommunalbestyrelsen har således en forpligtelse til i samarbejde med udlændingen at tilrettelægge et samlet
integrationsprogram, som hurtigst muligt kan bringe udlændingen i beskæftigelse og selvforsørgelse. Heri
ligger, at kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelse af integrationsprogrammet skal sikre den fornødne
sammenhæng mellem de enkelte tilbud, så udlændingen gradvis kommer tættere på arbejdsmarkedet.
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 1, gælder, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har
behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale
kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud,
tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. For udlændinge, der modtager
integrationsydelse, kan tilbud om virksomhedspraktik gives i form af nytteindsats, som består af
samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.
Integrationslovens § 23 b, stk. 2, fastslår, at tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække
og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens
beskæftigelsesmål, samt at tilbud om nytteindsats dog gives med det formål, at udlændingen skal arbejde for
sin integrationsydelse.
2.17.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at der sker en
tydeliggørelse af formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik, så der stilles mere direkte krav til indholdet
96
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0097.png
Januar 2019
af og sigtet med virksomhedspraktikken. En virksomhedspraktik skal herefter tilrettelægges, så den får en
retning og et indhold, der hjælper borgeren tættere på sit beskæftigelsesmål, og så vidt muligt giver mulighed
for opnåelse af ordinære løntimer.
Konkret foreslås det i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at virksomhedspraktik skal gives
med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare
personens jobmål, således at det tydeliggøres, at der skal være et udviklende sigte for den enkelte.
Som noget nyt foreslås det videre, at tilbuddet tillige skal bringe personen tættere på sit jobmål, ved at
personen under praktikken deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.
Med det formål at skabe ensartethed vedrørende formålet med virksomhedspraktik på tværs af målgrupper
foreslås det, at der gennemføres en tilsvarende ændring af formålet med virksomhedspraktik i
integrationsloven, således at denne ændring af formålet med virksomhedspraktik også vil gælde for
udlændinge omfattet af integrationsloven.
Med den foreslåede ændring af integrationsloven præciseres det, at der skal aftales et klart indhold og mål
for virksomhedspraktikken, så personen så vidt muligt deltager og optrænes i konkrete arbejdsopgaver i
samarbejde med erfarne kolleger og på denne måde bedst muligt udvikler sig og får styrket sine muligheder
for at få et ordinært job. Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken
tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger. Med den foreslåede ændring
understøttes tillige regeringens målsætning om en mere jobrettet, virksomhedsnær integrationsindsats.
Forslaget indebærer ikke, at der i større omfang end hidtil skal udføres konkrete arbejdsopgaver, men at der
skal være øget fokus på, at de arbejdsmæssige sammenhænge, som personen indgår i under praktikken, skal
være relevante i forhold til at kunne bringe personen tættere på ordinære løntimer og varig
arbejdsmarkedstilknytning.
2.17.4. Forenkling af mulighed for at tilbyde studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse for unge
under 30 år
2.17.4.1 Gældende ret
Udgangspunktet for integrationsindsatsen er, at den skal rettes mod, at nyankomne udlændinge hurtigst
muligt opnår ordinær beskæftigelse med udgangspunkt i en jobrettet, virksomhedsnær integrationsindsats
ved hjælp af tidlig og intensiv indsats med virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik og
løntilskud.
Det følger dog af integrationslovens § 23 a, stk. 6, at til udlændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under
25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret
vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende
uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgørelsen skal
kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens
uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
Kommunen kan således jf. § 23 a, stk. 6, i integrationsloven, som led i integrationsprogrammet
–
ud fra en
konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe den konkrete person hurtigst muligt ind på
arbejdsmarkedet
–
tilbyde et kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud. Et sådant tilbud kan
97
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0098.png
Januar 2019
eventuelt kombineres med virksomhedsrettede tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med
løntilskud mv.
Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger
vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
I vurderingen af relevante uddannelsestilbud skal også indgå, om det er muligt at formidle den pågældende
til et varigt job efter et kortere uddannelsesforløb. Det er således en betingelse, at kommunen vurderer, at
tilbud om et ordinært uddannelsesforløb vil medvirke til, at den ledige hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Ved vurderingen af om en udlænding i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, forudsættes
det, at der er tale om en uddannelse, som i dansk sammenhæng anses for erhvervskompetencegivende. Har
en udlænding for eksempel en uddannelse med fra hjemlandet, som efter et kompetenceafklaringsforløb ikke
vurderes at kunne bringe den pågældende i beskæftigelse, vil den pågældende ikke være udelukket fra tilbud
om ordinær uddannelse.
Det er endvidere en betingelse, at kommunen tager udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger
samt vurderer, hvorvidt uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er behov for
arbejdskraft.
2.17.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at tilbud om en studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelse som en del af beskæftigelsesindsatsen harmoniseres, således at
tilbud herom kan gives til ledige under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis de har
forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn eller har opbrugt retten til SU til en videregående uddannelse.
På den baggrund foreslås det at gennemføre en ændring af integrationslovens regler om tilbud om en studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelse for udlændinge omfattet af integrationsloven. Forslaget
medvirker til, at kriterierne for hvornår jobcenteret undtagelsesvist kan give tilbud om en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse til personer under 30 år, bliver mere ens. Det forudsættes fortsat, at
udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
Den foreslåede ændring af integrationsloven indebærer følgende ændringer i adgangen til studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse:
For 18-24 årige svarer initiativet til gældende regler
For de 25-29-årige vil tilbuddet blive forholdt personer med forsørgelsespligt over for hjemmeboende
børn og
Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For denne gruppe bibeholdes gældende regler uden
yderligere kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fortsat gælder forskellige regler for personer
under integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den foreslåede ændring kan der i medfør af integrationsloven, som tilfældet også er efter de gældende
regler, alene gives tilbud om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i
forvejen har en sådan uddannelse.
98
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0099.png
Januar 2019
De gældende regler om, at jobcenteret ved afgørelse af, om tilbud til en erhvervskompetencegivende
uddannelse skal gives, skal vurdere, om uddannelsen kvalificerer til arbejde inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft, og at der ikke må være tale om en uddannelse med længere varighed end en
professionsbacheloruddannelse, videreføres uændret.
Dermed vil der ikke kunne gives tilbud om uddannelse af længere
professionsbacheloruddannelse til de målgrupper, som er omfattet af bestemmelsen.
varighed
end
en
Sammenfattende skal unge, der vil uddanne sig, som udgangspunkt gøre dette på ordinære vilkår. Kun
undtagelsesvist kan jobcenteret give tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser til
personer under 30 år.
2.17.5. Krav om cv på Jobnet til alle målgrupper
2.17.5.1. Gældende ret
Integrationslovens § 26 a omfatter en række konkrete pligter for en udlænding, som er jobparat.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at en jobparat udlænding hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcentret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse,
uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i
Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for den
nævnte frist på 3 uger fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at en jobparat udlænding løbende skal opdatere sine
oplysninger i Jobnet, samt at foreligger der oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer eller øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde, jf. ovenfor, fra
en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet, hvis
udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Integrationslovens § 26 a, stk. 6, indeholder en bestemmelse, hvorefter Jobcenteret kan beslutte, at
udlændingen undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse
at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. bestemmelsens stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal
(dog) efter bestemmelsen sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
En jobparat udlænding er således som udgangspunkt forpligtet til at lægge et cv, indeholdende oplysninger
om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets
bistand til at finde arbejde, ind i Jobnet. Oplysningerne skal indlægges hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét
beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen på de 3 uger fastsætte, hvornår oplysningerne skal være
indlagt i Jobnet.
En jobparat udlænding er forpligtet til, at oplysningerne i cv’et
løbende opdateres, og
jobparate udlændinge,
som tidligere har oprettet et cv, som tilmelder sig efter at have været afmeldt, eller som henvender sig til
kommunen om hjælp, skal straks gøre cv’et
tilgængeligt igen.
Integrationsloven indeholder ikke tilsvarende regler for aktivitetsparate udlændinge.
99
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0100.png
Januar 2019
2.17.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og i
overensstemmelse med den politiske Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle ledige fremover
skal udarbejde et cv, som skal lægges på Jobnet.
Baggrunden herfor er, at udsatte borgere kan have gavn af et cv på Jobnet, hvis de fx søger småjobs og
virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere ved selv at rekruttere disse borgere. I den
forbindelse udarbejdes der en skabelon for et cv, som er målrettet udsatte grupper
–
dog er der ikke krav om,
hvornår det skal være udfyldt for de mest udsatte.
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i integrationsprogrammets forløb samt sikre
ensartethed mellem udlændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde og personer omfattet af
anvendelsesområdet for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b, at gennemføre et
lignende krav i integrationsloven om, at alle integrationsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet
fremover skal udarbejde et cv på Jobnet.
I den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 26 b fastsættes det, at jobparate og aktivitetsparate
udlændinge, skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om
kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.
Det foreslås også, at de gældende regler om jobparate udlændinge, hvorefter disse skal angive mindst ét
jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger, videreføres. Også reglen om, at der for disse
udlændinge gælder, at cv-oplysningerne skal være registreret i Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende, videreføres, med henblik på at
jobparate udlændinge hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det, at også disse udlændinge skal registrere cv-oplysninger.
Som noget nyt foreslås også, at cv-oplysningerne efter aftale mellem jobcenteret og udlændingen kan gøres
tilgængelige for søgning for arbejdsgivere, og at arbejdet med cv-oplysninger for aktivitetsparate udlændinge
begynder i forbindelse med kontaktforløbet, samt at registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt.
Det foreslås endvidere, at udlændingen løbende skal opdatere cv-oplysningerne, og at jobcenteret løbende
skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herudover vil det efter de foreslåede bestemmelser gælde, at
cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, straks på ny skal gøres
tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som arbejdssøgende eller henvender
sig til kommunen om hjælp.
Cv-oplysninger skal registreres for dels at understøtte jobcenterets bistand til udlændingen med at finde
arbejde, dels for at virksomheder har mulighed for at finde egnede kandidater til en stilling.
Den foreslåede bestemmelse indebærer også, at jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal
registrere cv-oplysninger, hvis vedkommende anmoder herom, samt at staten og kommunen har adgang til de
oplysninger, som udlændinge har oplyst på Jobnet. En a-kasse har adgang til cv-oplysninger for egne
medlemmer.
100
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0101.png
Januar 2019
Efter den foreslåede bestemmelse kan jobcenteret beslutte, at udlændingen kan undtages fra kravet om at
lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive jobmål på Jobnet, hvis
udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene. Er dette tilfældet, skal jobcenteret sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand hertil.
Endelig foreslås det, at de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren, i medfør af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler,
finder tilsvarende anvendelse.
Sammenfattende betyder forslaget, at alle udlændinge, som modtager integrationsydelse, skal have et cv på
Jobnet. Dette vil som udgangspunkt ensarte reglerne og understøtte målsætningen om en jobrettet indsats til
alle.
Forslaget indebærer således, at aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere under integrationsprogrammet
som noget nyt som udgangspunkt vil blive omfattet af kravene til at lægge cv på Jobnet. Bestemmelsen i den
foreslåede § 26 b, stk. 11 giver dog mulighed for at undtage en udlænding fra kravet om registrering af cv-
oplysninger på Jobnet og om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og
øvrige relevante forhold, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort tilgængelige for arbejdsgivere
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal
sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Jobcentrene får dermed mulighed for at undtage udlændinge, der af de nævnte grunde ikke kan opfylde
kravet om at lægge cv på Jobnet. Jobcenteret får i givet fald pligt til at sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Endvidere er det indeholdt i forslaget, at de grupper, der ikke hidtil har været omfattet af krav om cv på
Jobnet, ikke omfattes af samme tids- og proceskrav, men at der tages individuelle hensyn.
For jobparate udlændinge, der allerede i dag har pligt til at registrere cv-oplysninger, er der ikke tilsigtet
ændringer i indholdet. For disse udlændinge vil det fortsat gælde, at indholdet i cv-oplysningerne skal
omhandle beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning samt mindst ét jobmål,
som er realistisk og kan bestrides af den pågældende ledige udlænding.
Da aktivitetsparate udlændinge også kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet foreslås det, at
også disse personer omfattes af forpligtelsen til at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Arbejdet med et
personligt cv kan bidrage til at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i den enkelte persons forløb. For nogle
aktivitetsparate udlændinge kan det således være relevant, at cv-oplysningerne gøres søgbare, fordi de søger
småjobs, mens cv-oplysningerne for andre kan fungere som et effektivt dialogredskab i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen, for eksempel som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at
cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den
enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i job eller uddannelse
.
For aktivitetsparate udlændinge er cv-oplysningerne endvidere et dialogværktøj, der fungerer som et skridt
på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere.
101
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0102.png
Januar 2019
Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til
mulighederne for at komme i job eller uddannelse.
Det foreslås videreført, at cv-oplysningerne løbende skal opdateres, og som noget nyt foreslås, at jobcenteret
løbende skal påse, at oplysningerne i cv’et
er fyldestgørende. Det foreslås videreført,
at en jobparat
udlænding straks skal gøre sine cv-oplysninger søgbare på ny.
Aktivitetsparate udlændinge, hvor der ikke er fastsat frister for registrering af cv-oplysninger på Jobnet, skal
ikke underlægges de samme proces- og tidskrav for registrering af cv-oplysninger. Det foreslås, at arbejdet
med cv-oplysninger begyndes i forbindelse med iværksættelse af kontaktforløb eller lignende. Baggrunden
herfor er, at arbejdet med cv-oplysninger kan medvirke til at etablere en god dialog i kontaktforløbet med
fokus på personens kompetencer og erfaringer og muligheder for at komme i arbejde. Oplysningerne kan
endvidere bidrage til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at
komme i arbejde eller uddannelse.
2.17.6. Obligatorisk selvbooking af samtaler til flere målgrupper
2.17.6.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 20, er det kommunalbestyrelsen, der som udgangspunkt indkalder udlændinge i
integrationsprogrammet til opfølgningssamtaler. Dog er der ikke noget til hinder for, at udlændinge kan
vælge selv at booke samtaler, og i givet fald sidestilles bookingen med en indkaldelse fra kommunen i
forhold til bl.a. konsekvenser ved udeblivelse m.v.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fælles system til selvbooking til rådighed for
jobcentrene, som jobcentrene har pligt til at bruge og understøtte, hvis jobcentret ikke anvender et andet
system, der understøtter selvbooking,
således at borgere via ”Min side” på Jobnet selv kan booke samtaler og
arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Inden for Beskæftigelsesministeriets område gælder, at en dagpengemodtager i medfør af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som udgangspunkt har pligt til selv at booke jobsamtaler. De nærmere regler om
selvbooking for dagpengemodtagere, herunder om afmelding, hvis vedkommende ikke booker en jobsamtale
og om fritagelse fra selvbooking, er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret kan efter § 16 a, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i særlige tilfælde fratage en
person retten til selv at booke samtaler, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er
uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Derudover kan jobcenteret efter regler fastsat i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats efter anmodning fritage en person fra pligten til selv at
booke samtaler, hvis jobcentret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at
booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer bestående i manglende
beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse. Endelig kan
jobcenteret fritage en person fra pligten til at booke samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er betinget af
særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget.
2.17.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at selvbooking
fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af
102
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0103.png
Januar 2019
integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt
sygemeldte i jobafklaringsforløb. Reglerne gælder allerede på dagpengeområdet.
Med det formål at skabe ensartethed på tværs af målgrupper foreslås det, at der fastsættes regler om
selvbooking i integrationsloven, svarende til de regler som er fastsat i det samtidigt fremsatte forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobparate udlændinge får herefter som udgangspunkt samme pligt til selv
digitalt at booke samtaler i jobcenteret, herunder f.eks. dato og tidspunkt.
Det foreslås videre, at jobcenteret som en undtagelse til udgangspunktet kan beslutte, at udlændingen
undtages fra kravet om at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at
udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret har
mulighed for på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige
kompetencer og andre forudsætninger, kan beslutte at undtage en udlænding fra kravet om selvbooking.
Konsekvensen af at jobcenteret undtager en udlænding er, at jobcenteret fastsætter de konkrete tidspunkter
for udlændingens jobsamtaler.
Herudover kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på en anden måde end aftalt eller på en
måde, som kommunalbestyrelsen vurderer, vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter
hensigten. Det foreslås endvidere, at de regler som beskæftigelsesministeren i medfør af [§ 38, stk. 2], i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter om selvbooking og afmelding som arbejdssøgende finder
tilsvarende anvendelse.
Udgangspunktet efter den foreslåede ordning er således, at jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler
digitalt inden for en frist som fastsættes af jobcenteret.
Kommunalbestyrelsen har dog efter en konkret vurdering mulighed for at fravige udgangspunktet, hvis der
fx foreligger misbrug af ordningen, eller udlændingen ikke har de fornødne kompetencer til at selvbooke
jobsamtaler. Det betyder, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering fx kan beslutte, at selvbooking
ikke skal være gældende i tilfælde, hvor en person booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere
samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler
Forslaget understøtter endvidere regelforenkling, og betyder at den enkelte udlænding har medindflydelse på
tilrettelæggelsen af og indholdet i sit kontaktforløb og dermed et større ansvar for egen indsats. Derved
styrkes tillige den pågældendes muligheder for at komme i arbejde.
Det bemærkes, at som for de øvrige målgrupper, der i medfør af den politiske aftale om en forenklet
beskæftigelsesindsats omfattes af pligt til selvbooking, er konsekvensen, hvis en jobparat udlænding ikke
booker en jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som udlændingen har fået af kommunen, at
kommunen skal tage stilling til, om der er grundlag for en sanktion. For de øvrige målgrupper, som foreslås
omfattet af pligt til selvbooking, det vil sige jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden
for integrationsprogrammet og personer i jobafklaring gælder, at hvis vedkommende ikke booker en
jobsamtale til afholdelse inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at
jobcenteret skal tage stilling til, om der er grundlag for sanktion. Dvs. at jobcenteret bl.a. skal partshøre
103
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0104.png
Januar 2019
vedkommende. Der henvises til de foreslåede ændringer i bl.a. lov om aktiv socialpolitik for så vidt angår
sanktioner i forbindelse med selvbooking.
Det bemærkes videre, at kommunen inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse skal yde
hjælp til personer, der har vanskeligt ved at anvende selvbooking-systemet, med henblik på at sikre, at de
jobparate udlændinge ikke bliver afmeldt på grund af fx manglende it-kundskaber.
Endelig bemærkes, at de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af [§ 38, stk. 2], lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges til at fastsætte om selvbooking og afmelding som arbejdssøgende,
hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke
jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse for jobparate udlændinge under integrationsloven jf. den
foreslåede ændring af integrationsloven. Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil udmønte
bemyndigelsen således, at reglerne for fritagelse vil svare til reglerne for fritagelse af dagpengemodtagere fra
selvbooking, jf. de nuværende bestemmelser i § 40, stk. 5 og 6, i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det betyder, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en person fra pligten til selv at
booke jobsamtaler, hvis jobcentret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv
at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk
funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse
af en tolk.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3.1. Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
3.1.1. Generelt om løsningernes indretning
De digitale løsninger til understøttelse af den digitale kommunikation, som forslaget omhandler, vil blive
indrettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve op til de krav om de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger, som følger af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven med
tilhørende bestemmelser.
Ligesom anden kommunikation mellem på den ene side borgere og arbejdsgivere og på den anden side det
fælles datagrundlag, VITAS og de kommunale jobcenterløsninger m.v. vil fx kommunikationslinjerne være
krypterede.
Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere. Borgerne
vil alene kunne tilgå egne oplysninger.
3.1.2. Digitalisering af personlig assistance m.v. set i forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), herefter benævnt
databeskyttelsesforordningen, er der fastsat nye regler om databeskyttelse. Forordningen finder anvendelse
fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningens behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. juli 2019, hvor
jobcentrene og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 6, nr. 6, i nærværende lovforslag skal
behandle ansøgninger indgivet digitalt om personlig assistance, tilbud om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede med handicap, ansøgninger om hjælpemidler, ansøgninger om tilskud til udgifter ved
104
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0105.png
Januar 2019
opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud. Særligt ved ansøgning om personlig assistance og om
hjælpemidler vil der som en del af sagens oplysning ofte blive behandlet oplysninger om helbredsmæssige
forhold. Efter lovens § 4 kan personlig assistance således ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende, der på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig
personlig bistand.
Det fremgår bl.a. af forordningens artikel 5, stk. 1, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og
på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål
og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, kan der som udgangspunkt ikke behandles
personoplysninger om blandt andet helbredsoplysninger. Der er i forordningens artikel 9, stk. 2, litra a-j, en
række undtagelser hertil.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra a, finde sted, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke
til behandling af sådanne personoplysninger til et eller flere specifikke formål, medmindre det i EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret er fastsat, at det i stk. 1 omhandlede forbud ikke kan hæves ved den
registreredes samtykke.
Behandlingen kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Medlemsstaterne kan efter artikel 9, stk. 4, opretholde eller indføre yderligere betingelser, herunder
begrænsninger, for behandling af genetiske data, biometriske data eller helbredsoplysninger.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, at forbuddet mod behandling af følsomme
personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder i tilfælde, hvor
betingelserne for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c,
d, e eller f, er opfyldt.
Da de berørte personer ikke vurderes at have et retskrav på personlig assistance, vurderes det, at
behandlingshjemlen vil skulle være samtykke efter forordningens artikel 9, stk. 2, litra a.
Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Det betyder bl.a., at
den dataansvarlige skal kunne påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandling af sine
personoplysninger. Det betyder endvidere, at hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring,
der også vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan
skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.
Samtykket vil skulle gives i forbindelse med personens ansøgning om personlig assistance.
Forslaget regulerer jobcentrenes og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til behandling af
oplysninger om helbredsmæssige forhold, men fastsætter ikke betingelserne for indsamling og behandling af
disse personoplysninger, der vil skulle ske under iagttagelse af blandt andet databeskyttelsesforordningens
artikel 5, 7 og 9.
Datatilsynet vil blive hørt, når de foreslåede bemyndigelser udmøntes i bekendtgørelsesform.
3.1.3. Underretninger
Det foreslås, jf. forslaget til § 16 d i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at reglerne om
underretninger i kapitel 29 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse
ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
105
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0106.png
Januar 2019
Jobcentret vil dermed skulle underrette de berørte personers respektive arbejdsløshedskasser om, at personen
ansættes med løntilskud. Underretningen vil ikke indeholde oplysninger om, at der er tale om en person med
handicap, der ansættes, men hvis løntilskudsperioden rækker ud over personens dagpengeperiode vil
arbejdsløshedskassen kunne udlede, at der er tale om løntilskud efter § 15 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Personoplysninger skal efter databeskyttelsesforordningen behandles i overensstemmelse med god
databehandlingsskik, jf. principperne for behandling af personoplysninger, der fremgår af forordningens
artikel 5. Det fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt,
rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, og være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det er endvidere en betingelse for behandling af almindelige personoplysninger, at en af betingelserne i
forordningens artikel 6 er opfyldt.
Det kan f.eks. være samtykke fra den registrerede til behandling af sine personoplysninger til et eller flere
specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a, at behandlingen er nødvendig af hensyn til
opfyldelse af en kontrakt, som den registrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger,
der træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt, jf. artikel 6, stk. 1, litra b, at
behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede videregivelse af oplysninger mellem
jobcenter/kommune og arbejdsløshedskassen om løntilskudsansættelsen vil kunne finde sted i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, da videregivelsen af
oplysninger fastsættes i loven eller i bekendtgørelse udstedt i medfør af bemyndigelser i loven.
Oplysningerne vil dermed kunne videregives mellem de nævnte aktører uden samtykke fra den person,
oplysningerne vedrører.
Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes i bekendtgørelsesform.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Da dette lovforslag omfatter konsekvensændringer med tilretning af henvisninger som følge af lovforslaget
om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der ikke selvstændige økonomiske konsekvenser af nærværende
lovforslag for så vidt angår udmøntningen af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.
Eventuelle økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer i integrationsloven, der skal sikre ensartet
regulering i forhold til sammenlignelige bestemmelser eller processer i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er ikke vurderet.
For så vidt angår udmøntningen af aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet
skønnes det, at forslaget samlet vil medføre offentlige merudgifter på i alt 9,6 mio. kr. før skat og tilbageløb i
2020, 11,6 mio. kr. i 2021 og 12,6 mio. kr. i 2022. Herefter medfører forslaget permanente udgifter på 12,8
mio. kr. årligt.
Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job
Initiativet om at ophæve aldersgrænse for hjælpemidler til job vil omfatte ca. 500 personer. Dette er beregnet
på baggrund af antal beskæftigede med handicap i alderen 60-64 år, som ifølge en undersøgelse fra SFI
forventer at arbejde, efter de er fyldt 65 år, af disse antages det, at ca. halvdelen reelt vil være i arbejde, efter
106
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0107.png
Januar 2019
de er fyldt 65 år, og at de berørte personer vil blive på arbejdsmarkedet i op til 5 år efter pensionsalderen er
nået. Heri er der medregnet et løbende frafald pr. år i takt med, at de berørte personer går på pension.
På baggrund af ovenstående medfører forslaget øgede udgifter til hjælpemidler på 4,6 mio. kr. i 2020, 6,1
mio. kr. i 2021, 7,6 mio. kr. i 2022 og derefter 7,8 mio. kr. fuldt indfaset fra 2023. Staten refunderer 50 pct.
af en kommunes udgifter til hjælpemidler.
Smidigere overgange mellem sektorer
Det vurderes, at forslaget om smidigere overgange mellem sektorer på Beskæftigelsesministeriets område
ikke giver anledning til offentlige merudgifter, da kommunerne allerede i dag er forpligtet til at træffe
afgørelse om bevilling til handicapkompenserende ordninger. Forslaget forventes ikke at medføre, at der skal
træffes flere afgørelser, eller at afgørelserne vil have længere varighed end i dag. Det skønnes alene, at
forslaget vil fremrykke tildelingstidspunktet for hjælpemidlerne. Der afsættes 0,5 mio. kr. til en analyse af
sagsbehandlingstider 1 år efter, at lovændringen er trådt i kraft.
Det vurderes, at forslaget om smidige overgange mellem sektorer på Undervisningsministeriets område vil
medføre statslige merudgifter på 5,0 mio. kr. årligt fra og med 2020.
I nedenstående tabel fremgår de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på stat, regioner
og kommuner. Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2019 pl
Stat
Ingen aldersgrænse for
hjælpemidler til job
Smidigere overgange mellem
sektorer,
Beskæftigelsesministeriet
Smidigere overgange mellem
sektorer,
Undervisningsministeriet
Regioner
Kommune
Ingen aldersgrænse for
hjælpemidler til job
Smidigere overgange mellem
sektorer
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT (IT og
administrative konsekvenser)
I alt
2019
0,0
0,0
0,0
2020
7,3
2,3
0,0
2021
8,6
3,1
0,5
2022
8,8
3,8
0,0
5,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2,3
2,3
0,0
0,5
1,8
0,0
9,6
5,0
0,0
0,0
3,0
3,0
0,0
0,6
2,4
0,0
11,6
5,0
0,0
0,0
3,8
3,8
0,0
0,8
3,0
0,0
12,6
Forslaget om ingen aldersgrænse for hjælpemidler vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser af
betydning, da det vurderes, at de berørte borgere i overvejende grad vil få forlænget et allerede eksisterende
hjælpemiddel.
Lovforslaget om kravet om, at sagsbehandlingen af ansøgninger om en fornyet afgørelse om allerede
bevilligede hjælpemidler højest må tage 4 uger vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for
kommunerne, da kommunerne allerede i dag skal behandle ansøgningen. Med forslaget vil kommunerne evt.
skulle behandle en ansøgning på et tidligere tidspunkt, hvor der i dag ikke er noget krav til
sagsbehandlingstiden.
107
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0108.png
Januar 2019
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets dele, der udmønter aftale om udmøntning af satspuljen for
2019 på beskæftigelsesområdet for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
[Lovforslaget lever op til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning jf. aftale om digitaliseringsklar
lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets ovennævnte indhold understøtter
muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så
loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så
lovgivningen er digitaliseringsklar og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk udvikling og med
lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.
Videre er der sket en harmonisering på tværs af de beskæftigelsesrettede ordninger fx vil
merbeskæftigelseskravet for offentlige virksomheder fremover opgøres på samme måde som for private
virksomheder.
Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget højde for, at anvende den eksisterende offentlige it-
infrastruktur, herunder fx VITAS og Jobnet, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted
inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
Hensigten er, at de mange data på beskæftigelsesområdet bringes bedre i spil til gavn for kommuner, borgere
og virksomheder.
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget er
udformet under hensyntagen til ambitionen i Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst af 26. februar
2018, herunder principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at principperne 1-4 for agil erhvervsrettet regulering ikke
relevante for nærværende lovforslag.
Det er tillige Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget efterlever princip fem om at sikre
brugervenlig digitalisering. Det femte princip adskiller sig fra de øvrige fire principper, da det retter sig mod
det offentliges implementering af regulering gennem erhvervsrettede digitale løsninger.
Lovforslaget udvider den eksisterende digitale selvbetjeningsløsning VITAS.
VITAS anvendes i dag ved arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes ansøgning om oprettelse af
virksomhedspraktikpladser, ansættelse med løntilskud og tilskud til voksenlærlinge. Som led i udviklingen af
VITAS har der været inddraget arbejdsgivere og sagsbehandlere fra jobcentre således, at løsningen bliver
brugervenlig og let at anvende for både arbejdsgivere og sagsbehandlere. Løsningen følger Virk.dk’s
designguide og bør i sin opbygning og menustruktur m.v. derfor understøtte den navigation, designprincipper
m.v., der kendes fra andre virksomhedsrettede selvbetjeningsløsninger.
108
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0109.png
Januar 2019
Lovforslaget og det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats muliggør, at
ministeren kan fastsætte regler om, at flere områder omfattes af det digitale ansøgningssystem VITAS. Det
betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere og selvstændigt
erhvervsdrivende digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser,
løntilskudspladser, tilskud til voksenelever, tilskud til jobrotation, tilskud til mentor, fleksjob, tilskud til
personlig assistance og tilskud til hjælpemidler.
Det skal bemærkes, at det ligesom i gældende ret foreslås, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelser
i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes regler om, at det er
obligatorisk for virksomhederne at benytte det digitale ansøgningssystem VITAS.
Der henvises i det hele til det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Registreringskrav til ledige lempes. Det sker ved at afskaffe reglen om, at ledige mindst hver syvende dag
skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunernes og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold i forbindelse med ansøgning om
personlig assistance til personer med handicap i erhverv og ansøgninger om ansættelse med løntilskud,
ansøgning om tilskud til opkvalificering ved ansættelse og ansøgning om hjælpemidler kan finde sted inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2,
litra a, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1. Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
jobcentrets videregivelse af oplysninger til personens arbejdsløshedskasse om løntilskudsansættelsen vil
kunne finde sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
De digitale løsninger vil skulle opfylde kravene i lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3 og 2.5.3.2
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den XX. YY 2018 til og med den XX. YY 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
......
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/-
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Staten:
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 7,3 mio. kr.
2021: 8.6 mio. kr.
109
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0110.png
Januar 2019
2022: 8,8 mio. kr.
Kommunerne:
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 2,3 mio. kr.
2021: 3,0 mio. kr.
2022: 3,8 mio. kr.
Regionerne:
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at kommunernes og
Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af
oplysninger om helbredsmæssige forhold i forbindelse med ansøgning
om personlig assistance til personer med handicap i erhverv og
ansøgninger om ansættelse med løntilskud, ansøgning om tilskud til
opkvalificering ved ansættelse og ansøgning om hjælpemidler kan
finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra a, jf.
databeskyttelseslovens § 7, stk. 1. Det er ligeledes
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at jobcentrets videregivelse af
oplysninger til personens arbejdsløshedskasse om
løntilskudsansættelsen vil kunne finde sted i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
De digitale løsninger vil skulle opfylde kravene i lov om
tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer,
jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018, der gennemfører Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelighed
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
JA
NEJ
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering /Går
videre end minimumskrav i EU-
regulering
110
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0111.png
Januar 2019
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for
borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen
end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan
ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
Efter gældende § 68 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen udpege en gennemgående og
koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b.
Efter gældende § 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen udpege en gennemgående og
koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb.
Det foreslås i
§ 6, stk. 5,
at ændre »§§ 68 c og 68 g« til: »§ 36, stk. 3«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor bestemmelserne om gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer i ressourceforløb og
jobafklaringsforløb foreslås flyttet til §§ 36, stk. 3.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter gældende § 6, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, for aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, herunder også
aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, dvs. personer omfattet af
målgrupperne 2.3 og 2.13, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den
koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelse efter
beskæftigelseslovgivningen.
Efter gældende § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har aktivitetsparate kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere, herunder aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, dvs. personer omfattet af målgrupperne 2.3 og 2.13, ret til en koordinerende
sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret
på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Det foreslås i
§ 6, stk.6,
at ændre »§ 18 a« til: »§ 36, stk. 1,«, og at ændre »§ 2, nr. 3 og 13« til: »§ 6, nr. 3 og
5«.
111
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0112.png
Januar 2019
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor bestemmelsen om den koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere, herunder aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet, foreslås flyttet til § 35, stk. 1. og bestemmelsen om målgrupper foreslås ændret og
flyttet til § 6.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 6, stk. 6, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter gældende § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal
kommunalbestyrelsen oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og
koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension., jf. dog § 17, stk. 4, og
§ 18, stk. 2, i lov om social pension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold
til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet
indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog
stk. 2, og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i
§ 9, stk. 1,
at ændre »kapitel 12 b« til: »kapitel 18«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor reglerne om jobafklaringsforløb foreslås flyttet til kapitel 18.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 9, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslaget almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter gældende § 11 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal
rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den enkelte
borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at
fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for
mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
112
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0113.png
Januar 2019
Det fremgår af § 11, stk. 3, at rehabiliteringsteamet ikke skal drøfte og afgive indstilling om
jobafklaringsforløb i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4.pkt.
Efter gældende § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har en sygedagpengemodtager, som er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget
sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til et jobafklaringsforløb ved ophør af
sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge. En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter § 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at få et
jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge.
Det foreslås i
§ 11, stk. 3,
at ændre »§ 68 d« til: »§ 107«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor reglen i § 68 d om retten til jobafklaringsforløb foreslås flyttet til § 106.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at regler om andre aktører i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om sygedagpenge samles i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Af den gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen kan
overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for indsatsen
fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.
Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en
person, på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter
og tilbud. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.
Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,
herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret
de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven, til brug for administrationen af den
beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, hvordan
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er
omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
113
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0114.png
Januar 2019
Af den gældende § 19 i lov om sygedagpenge kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre
opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Kommunen
kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig.
Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af
hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold
til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.
Det fremgår endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages
af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Herudover fremgår det af gældende § 20 i lov om sygedagpenge, at kommunen videregiver oplysninger til en
anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige
forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden
aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem,
som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.
Bestemmelserne i gældende § 4 c, stk. 3 og 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i § 19, stk. 5, i lov
om sygedagpenge er udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører, hvor der er fastsat regler om inddragelse
af andre aktører, krav til sagsbehandlingen hos andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, andre
aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen og regler for rammeaftaler og kontrakter og regler om
klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
I den gældende bestemmelse i § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der regler om andre aktører for
revalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe
afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering.
Det foreslås, at reglerne om anden aktør flyttes til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås således at indsætte nye bestemmelser i
§§ 17 a
og
§ 17 b.
Det foreslås i § 17 a,
stk. 1,
at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe
afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen påhviler forsat kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunen ikke kan overlade til anden aktør at træffe afgørelse om retten til
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Kommunen kan dog overlade til andre aktører at vurdere, om en
person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den
sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed.
Det foreslås i
stk. 3,
at andre aktører, der har fået overladt opgaver og kompetencer til at træffe afgørelse
efter stk. 1 og 2, forpligter personen på samme måde, som hvis jobcenteret havde udført opgaven eller truffet
afgørelsen.
114
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0115.png
Januar 2019
Det foreslås i
stk. 4,
at andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse
med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Det foreslås i § 17 b,
stk. 1,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan opgaverne efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om
sygedagpenge kan varetages af andre aktører, herunder om personens mulighed for at vælge mellem flere
aktører.
Det foreslås i
stk. 2,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,
herunder om frister, underretninger til kommunen og procedurer og klageadgang i forbindelse med
sagsbehandlingen. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til
at give jobcenteret de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge, til
brug for administrationen af lovgivningen m.v.
Forslaget svarer til de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget svarer endvidere til de gældende regler i lov om sygedagpenge om kommunens adgang til at
overlade opgaver til anden aktør.
Som led i forenkling af lovgivningen foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
mulighed for at vælge mellem flere aktører, hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive
i forhold til at bringe personen i ordinær også at omfatte sygedagpengemodtagere. Det betyder, at der for alle
målgrupperne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge kan fastsættes fælles
regler om personens mulighed for at vælge mellem aktører, hvor reglerne i dag findes henholdsvis i § 19, stk.
4, i lov om sygedagpenge og i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om andre aktører.
Derudover udvides muligheden for inddragelse af andre aktører til også at omfatte opgaver og afgørelser
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det foreslås, at det som led i flytningen af de
særlige regler for personer med handicap herunder regler om personlig assistance til personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering, tilbud om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede med handicap og regler om opkvalificering i forbindelse med ansættelse gøres muligt at
anvende andre aktører efter de regler, der foreslås overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til i
stedet at blive fastsat i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen ved administrationen
af reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Baggrunden for forslaget er at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning.
Baggrunden for forslaget er yderligere, at reglerne om løntilskud for nyuddannede personer med handicap og
opkvalificering i forbindelse med ansættelse af personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning og
som mangler erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til, foreslås overflyttet til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. De særlige regler om personlig assistance til personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
115
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0116.png
Januar 2019
foreslås tillige overflyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v..
I forslaget henvises således til opgaver og afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om sygedagpenge.
Virkningen af forslaget er, at reglerne fremover foreslås fastsat i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. Det betyder, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver
og træffe afgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. og lov om sygedagpenge
Forslaget betyder, at andre aktører kan forpligte personer på samme måde, som hvis det er jobcenteret, der
varetager opgaven, og andre aktører skal overholde de samme regler, som gælder for jobcenteret i
forbindelse med fx bevilling af tilbud om virksomhedspraktik, bevilling af personlig assistance, afgivelse af
tilbud og underretninger. Det vil fx sige, at andre aktører skal overholde forvaltningsloven.
Forslaget betyder, at bestemmelser om inddragelse af andre aktører flyttes fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de
overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Forslaget betyder endvidere, at reglerne om andre aktører i lov om aktiv socialpolitik og lov om
sygedagpenge flyttes til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Dermed
samles bestemmelserne om andre aktører i denne lov som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningen.
Forslaget betyder fx, at kommunen kan overlade til anden aktør at træffe afgørelse om tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11-14 eller afgørelse om løntilskud for nyuddannede personer med
handicap efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v..
Der forudsættes en udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen svarende til de gældende regler. Det betyder,
at reglerne også vil finde anvendelse i forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede
med handicap, opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud af en nyuddannet person med
handicap og hjælpemidler til personer med handicap. Det forudsættes, at der fastsættes blandt andet regler
om krav til andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse
med sagsbehandlingen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1., afsnit 2.5.2. og afsnit 2.53. i lovforslagets almindelige bemærkninger .
Til nr. 6
Af den gældende § 18 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen fremgår det, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som
kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20
i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
Det foreslås, at lovens
§ 18
ændres således at henvisningen til kapitel 2 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitikkapitel 2 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 17 a og regler fastsat i medfør af § 17 b.
116
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0117.png
Januar 2019
Ændringen er en konsekvens af, at det i forslagets § 1, nr. 1 foreslås, at samle bestemmelserne om anden
aktør i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. som led i forenkling af
beskæftigelseslovgivningen.
Virkningen af forslaget er, at beskæftigelsesministeren ligesom i gældende ret kan fastsætte landsdækkende
krav til udbud og kontrakter med andre aktører.
Til nr. 7
Det foreslås, at reglerne, som udmønter aftalens punkt om skærpet tilsyn med kommunernes
beskæftigelsesindsats, indsættes i et nyt kapitel 3 a i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til § 22 a
Det foreslås i § 22 a, at beskæftigelsesministeren fastsætter resultatmål og mål for kommunernes
beskæftigelsesindsats (fokusmål) som led i sit skærpede tilsyn med kommunerne.
Resultatmål er udtryk for kommunens forventede andel borgere på offentlig forsørgelse på baggrund af
kommunens rammevilkår. Fokusmål er mål om andelen af borgere, der ikke modtager en aktiv indsats
og/eller samtaler over en længere periode efter de første 6 måneders ledighed.
Kommunernes resultater og indsatser vil løbende blive monitoreret og vist på Jobindsats.dk, jf. forslaget til §
38 a, således at kommunerne kan følge med i, om udviklingen er tilfredsstillende, eller om kommunen er i
risiko for at komme under skærpet tilsyn, jf. forslaget til § 22 b.
De nærmere regler om kommunernes resultatmål og fokusmål vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede
§ 22 f, nr. 1.
Til § 22 b
Det foreslås i § 22 b, at hvis en kommune ikke lever op til de af beskæftigelsesministeren fastsatte
resultatmål og desuden i et gennemsnit over de seneste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte fokusmål, jf.
§ 22 a, er den pågældende kommune omfattet af skærpet tilsyn.
Kommuner med en andel borgere på offentlig forsørgelse svarende til det statistisk forventede eller lavere er
således uden for målgruppen til skærpet tilsyn.
Hvis en kommune har en større andel borgere på offentlig forsørgelse end forventet og dermed ikke lever op
til det fastsatte resultatmål, er det afgørende, om kommunens indsats ligger på et tilfredsstillende niveau i
forhold til fokusmålene. Viser de løbende indsatsmålinger, der offentliggøres på Jobindsats.dk, jf. forslaget
til § 38 a, at en kommunes indsats gennemsnitligt over de seneste 12 måneder ikke lever op til de fastsatte
fokusmål, bliver kommunen omfattet af skærpet tilsyn, som bl.a. indebærer en forpligtelse for kommunen til
at indsende en redegørelse til beskæftigelsesministeren, jf. forslaget til § 22 c.
117
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0118.png
Januar 2019
De nærmere kriterier for udpegningen af kommuner til skærpet tilsyn og de administrative procedurer i den
forbindelse vil blive fastsat af beskæftigelsesministeren med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 22 f.
Til § 22 c
Det foreslås i § 22 c, at en kommune, der er omfattet af skærpet tilsyn, jf. § 22 b, skal tilsende
beskæftigelsesministeren en redegørelse for, hvilke initiativer, kommunen har iværksat eller vil iværksætte
for at leve op til de for kommunen fastsatte fokusmål, og en plan for, hvornår målene vil være nået.
Redegørelsen skal indeholde resultatet af en uvildig sagsgennemgang for målgrupper, hvor kommunen ikke
lever op til fokusmålene.
Bestemmelsen fastslår, at kommuner, der kommer under skærpet tilsyn, er forpligtet til skriftligt at redegøre
for, hvordan kommunen vil sikre, at kommunen fremadrettet lever op til kravene i beskæftigelsesindsatsen
og at udarbejde en plan for genopretningen. Genopretningsplanen forudsættes at indeholde centrale milepæle
for, hvordan kommunen vil sikre, at borgerne får en indsats i overensstemmelse med lovgivningens
intentioner.
Som led i udarbejdelse af redegørelsen og genopretningsplanen til ministeren skal kommunen indgå aftale
med et eksternt konsulent-/revisionsfirma om at få foretaget en gennemgang af sagerne for de målgrupper,
hvor kommunen ikke lever op til fokusmålene. Gennemgangen af sagerne skal belyse de kommunale
organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kravene til
kommunernes redegørelser og genopretningsplaner og om gennemgangen af sager på området, jf. forslaget
til § 22 f, nr. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 22 d
Det foreslås i § 22 d, at en kommune, der omfattes af skærpet tilsyn, har en genopretningsperiode på 9
måneder efter afgivelse af redegørelsen efter § 22 c til at få rettet op på indsatsen og leve op til de fastsatte
fokusmål.
Kommuner, der omfattes af det skærpede tilsyn, har således en genopretningsperiode på 9 måneder efter
indsendelse af genopretningsplanen til at rette op på indsatsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
følger løbende udviklingen i kommunens indsats via data i [x], der holdes op mod kommunens milepælsplan.
Efter bestemmelsens
stk. 2
kan beskæftigelsesministeren i særlige tilfælde bestemme, at en kommune, som
har forbedret indsatsen, men uden fuldt ud at have opfyldt fokusmålene inden for genopretningsperioden på
9 måneder, kan få genopretningsperioden forlænget, dog højst med yderligere 12 måneder. Det betyder, at
kommunen får mulighed for at koncentrere indsatsen på at nå helt i mål med planen for genopretning, uden
at blive pålagt bestemte proceskrav fra centralt hold.
Beskæftigelsesministeren vil i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 22 f, nr. 5, kunne fastsætte nærmere
regler om genopretningsperioden, herunder muligheder og kriterier for forlængelse.
118
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0119.png
Januar 2019
Til § 22 e
Det foreslås i § 22 e, at en kommune, som ikke har opfyldt fokusmålene i et gennemsnit over de seneste 12
måneder efter udløbet af genopretningsperioden, herunder en eventuel forlænget periode efter § 22 d, stk. 2,
skal leve op til særlige minimumskrav til indsatsen, fastsat af beskæftigelsesministeren. Kommunen skal
endvidere foretage en uvildig gennemgang af sager for de målgrupper, hvor kommunen fortsat ikke lever op
til de fastsatte fokusmål. Kommunen afholder udgifterne til sagsgennemgangen.
Bestemmelsen regulerer den sidste fase i den gradvise skærpelse af opfølgningen over for kommuner med
utilfredsstillende resultater og indsats. Det betyder for det første, at beskæftigelsesministeren kan pålægge
kommunen minimumskrav til beskæftigelsesindsatsen, fx krav til antal samtaler i kontaktforløbet, og derved
mister kommunen friheden til selv at tilrettelægge den aktive indsats efter den enkelte borgers behov. For det
andet skal kommunen for egen regning sørge for at få foretaget en gennemgang af sager for alle målgrupper,
hvor kommunens fokusmål ikke er opfyldt.
Sagsgennemgangen foretages af en revisor eller lignende med særligt kendskab til kommunale
organisatoriske, ledelsesmæssige og administrative forhold.
De nærmere regler om fastsættelsen af minimumskrav til indsatsen, når en kommune ikke opfylder
fokusmålet efter udløbet af en genopretningsperiode, og om gennemgangen af kommunens passivsager,
foreslås fastsat administrativt, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 22 f, nr. 4 og 6.
Til § 22 f
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
1)
2)
3)
4)
5)
Resultatmål og indsatsmål (fokusmål) for skærpet tilsyn, jf. § 22 b.
Kommunernes redegørelser og genopretningsplaner, jf. § 22 c.
Sagsgennemgangen, jf. §§ 22 c og 22 e.
Genopretningsperioden, jf. § 22 d.
Fastsættelse af minimumskrav til indsatsen, jf. § 22 e.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til at fastsætte regler om kriterier for udvælgelse af kommuner til
skærpet tilsyn, og at fastlægge administrative procedurer og retningslinjer for gennemførelsen af tilsynet,
herunder afgrænsning af genopretningsperioder og fastsættelsen af de minimumskrav for indsatsen, der skal
gælde i perioden med skærpet tilsyn, f.eks. krav til antal samtaler.
Det forudsættes, at de administrativt fastsatte regler om omfanget af stikprøvegennemgang efter § 22 c som
udgangspunkt vil stille krav om, at der bliver gennemgået mindst 15 pct. af sagerne for de målgrupper, hvor
kommunen ikke lever op til de fastsatte fokusmål.
Til nr. 8
Det foreslås, at der i overskriften før kapitel 4 indsættes ordet ”Tilsynsrådets”, således at overskriften bliver
”Beskæftigelsesrådets, Tilsynsrådets
og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om
beskæftigelsesindsatsen”.
119
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0120.png
Januar 2019
Forslaget skal ses på baggrund af, at reglerne om Tilsynsrådet foreslås overført fra lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 a.
Til nr. 9
Efter gældende regler udpeger Beskæftigelsesministeren bortset fra formanden, medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der
udpeges således 8 fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.
Det foreslås, at lovens
§ 24, stk. 2,
ændres således, at retten for Landsorganisationen i Danmark til at indstille
8 medlemmer til Beskæftigelsesrådet og FTF’s ret til at indstille 1 medlem til Beskæftigelsesrådet overtages
af Fagbevægelsens Hovedorganisation, således at den nye fælles hovedorganisation indstiller 9 medlemmer
til Beskæftigelsesrådet. Det foreslås tillige, at § 24, stk. 2,
nr. 3,
ophæves.
Baggrunden for ændringerne er, at LO og FTF på de to hovedorganisationers ekstraordinære kongresser den
13. april 2018 har truffet en beslutning om at fusionere og danne Fagbevægelses Hovedorganisation den 1.
januar 2019. Som følge heraf ophører Landsorganisationen i Danmark og FTF som selvstændige
organisationer den 1. januar 2019.
Det betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil indstille 9 medlemmer til Beskæftigelsesrådet.
Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer som udpeges til Beskæftigelsesrådet, ligesom
lønmodtager organisationerne og arbejdsgiver organisationerne forsat vil indstille lige mange medlemmer til
Beskæftigelsesrådet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit x.x.
Til nr. 10
Efter gældende regler tilforordnes Beskæftigelsesrådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1
repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale forhold og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet.
Det foreslås, at lovens § 24, stk. 5, ændres således, at Beskæftigelsesrådet tilforordnes 1 repræsentant for
Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det skyldes, at rådet drøfter spørgsmål vedrørende integration af
flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet har således tilkendegivet, at det vil være
formålstjeneligt, at de tilforordnes 1 repræsentant fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som kan bistå
rådet fagligt i forhold til integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
Som følge af at Beskæftigelsesrådet drøfter spørgsmål vedrørende integration af flygtninge og indvandrere
på arbejdsmarkedet vurderer Beskæftigelsesministeriet og rådet, at det vil være mere formålstjeneligt, at
foreslås det, at rådet tilforordnes 1 repræsentant for Udlændinge- og Integrationsministeriet i stedet for en
tilforordnet fra Børne- og Socialministeriet.
Som konsekvens af forslaget vil der ikke være en tilforordnet repræsentant for Børne- og Socialministeriet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit x.x.
120
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0121.png
Januar 2019
Til nr. 11
Efter gældende regler afgiver Beskæftigelsesrådet hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om
udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at lovens
§ 25, stk. 2,
ophæves således, at Beskæftigelsesrådet ikke skal udarbejde en årlig
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen.
Det følger af Aftale om forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra august 2018, at
kommunernes øgede frihedsgrader skal følges op af gennemsigtighed og åbenhed omkring kommunernes
resultater. Der skal derfor ske en opfølgning med benchmark-rapporter, der løbende giver indsigt i
kommunernes resultater og indsatser på beskæftigelsesområdet.
Beskæftigelsesrådet har tilkendegivet, at rådet ikke finder det formålstjeneligt og nødvendigt at skulle
anvende ressourcer på at afgive en særskilt årlig beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på
arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesrådet vil
forsat rådgive ministeren om beskæftigelsesindsatsen jf. § 25, stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit x.x.
Til nr.12
Til § 26 a
§ 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastlægger, at Tilsynsrådet er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet behandler Direktøren for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. §
88, stk, 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Det foreslås, at reglerne om Tilsynsrådets formål, sammensætning og opgaver overføres fra § 92 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til et
nyt kapitel 4 a
i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen.
Som ny
§ 26 a
foreslås fastsat, at Tilsynsrådet er rådgivende for Beskæftigelsesministeren i spørgsmål
vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed om arbejdsløshedsforsikringen,
arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne,
kommunernes rådighedsadministration, det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats,
styrelsens øvrige tilsyn herunder med kommunerne, Udbetaling Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye
udviklingsinitiativer på tilsynsområdet.
Den foreslåede bestemmelse udvider Tilsynsrådets kompetence til også at rådgive ministeren i forhold til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsaktiviteter vedrørende arbejdsløshedskassernes
deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, det nye skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats i
aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn med kommunerne, Udbetaling
Danmark, styrelsens puljeforvaltning og nye udviklingsinitiativer, som styrelsen arbejder med.
121
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0122.png
Januar 2019
Tilsynsrådet får dermed mulighed for at have indseende med og rådgive beskæftigelsesministeren eksplicit i
forhold til tilsynsvinklen på alle de områder, inden for hvilke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
bedriver tilsyn.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit [2.2.6.]
Til § 26 b
§ 92 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter, at Tilsynsrådet har 8 medlemmer og
hvorledes rådet sammensættes og udpeges, herunder at 1 medlem udpeges efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd.
Som ny
26 b, stk. 1,
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen foreslås fastsat, at
Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1 medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren. Desuden
udpeger beskæftigelsesministeren 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens
Hovedorganisation, 1 medlem efter indstilling fra Danske A-kasser og 1 medlem efter indstilling fra
Skattestyrelsen.
Den foreslåede § 26 b, stk. 1, er en videreførelse af indholdet af § 92 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog således, at antallet af medlemmer i Tilsynsrådet er reduceret med 1
medlem. Det skyldes, at Landsorganisationen i Danmark og Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd er blevet sammenlagt med virkning fra 1. januar 2019 til Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det
foreslås, at Fagbevægelsens Hovedorganisation kan indstille 1 medlem til Tilsynsrådet i lighed med de
øvrige organisationer, der er repræsenteret i rådet.
Videre er navneændringer siden sidste lovændring rettet til. Det gælder Danske A-kasser og Skattestyrelsen.
Det foreslås fastsat som ny
§ 26 b, stk. 2,
at der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet og 1 repræsentant for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. De tilforordnede har ingen stemmeret.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af indholdet af § 92 a, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat som ny
§ 26 b, stk. 3,
at medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede, udpeges
for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Som ny
§ 24 b, stk.4,
foreslås fastsat, at Tilsynsrådet selv fastsætter sin forretningsorden. De foreslåede bestemmelser
er en videreførelse af indholdet i § 92 a, stk. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat som ny
§ 26 b, stk. 5,
at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager rådets
sekretariatsfunktion. Dermed lovfæstes den hidtidige praksis.
Til § 26 c
Efter § 92 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er Tilsynsrådet rådgivende for ministeren i
spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet
behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i
øvrigt tilsynsvirksomheden.
122
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0123.png
Januar 2019
Det fremgår endvidere af § 13 e i lov om aktiv socialpolitik, at Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d, som er tilsynet med kommunernes
rådighedsvurderinger.
Det foreslås fastsat som ny
§ 26 c, stk. 1,
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., at Tilsynsrådet behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. §
88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og resultaterne af tilsynet med kommunernes
rådighedsadministration, jf. § 13 e i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen viderefører således
Tilsynsrådets nuværende opgaver efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
aktiv socialpolitik.
Som
§ 26 c, stk. 2,
foreslås fastsat, at Tilsynsrådet endvidere er det centrale tilsynsorgan i forhold til
arbejdsløshedskassernes kontrolindsats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring, og skal på baggrund af
afrapporteringer rådgive Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om kvaliteten af kassernes
kontrolindsats. Rådet kan også medvirke til at fastlægge kravene til kassernes kontroller fremadrettet.
Den foreslåede § 26 c, stk. 2, er sprogligt justeret men svarer til med den gældende § 92 a, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås fastsat i
§ 26 c, stk. 3,
at Tilsynsrådet har indseende med og rådgiver ministeren om
arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen, revisionen og fokusrevision af kommunerne,
det skærpede tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats, styrelsens øvrige tilsyn herunder med
kommunerne, Udbetaling Danmark, styrelsens puljeadministration og nye udviklingsinitiativer på
tilsynsområdet.
Med bestemmelsen udvides Tilsynsrådets rådgivende funktion til at omfatte ikke alene de lovbestemte
tilsynsordninger med arbejdsløshedskasser og kommuner, men Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed på beskæftigelsesområdet.
Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis, hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på
grundlag af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange årligt. Der henvises til lovforslagets
almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.6.
Til nr. 13
Efter gældende regler udpeger beskæftigelsesministeren bortset fra formanden medlemmerne af de regionale
arbejdsmarkedsråd efter indstilling fra de i rådene repræsenterede organisationer og myndigheder. Der
udpeges således 5 fra Landsorganisationen i Danmark og 1 fra FTF.
Det foreslås, at lovens
§ 28, stk. 2,
ændres således, at retten for Landsorganisationen i Danmark til at indstille
5 medlemmer til de regionale arbejdsmarkedsråd og FTF’s ret til at indstille 1 medlem overtages af den nye
fælles hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation således, at denne indstiller 6 medlemmer.
Baggrunden for ændringen er, at LO og FTF på de to hovedorganisationers ekstraordinære kongresser den
13. april 2018 har truffet en beslutning om at oprette en ny, fælles hovedorganisation, Fagbevægelsens
123
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0124.png
Januar 2019
Hovedorganisation den 1. januar 2019. Som følge heraf ophører Landsorganisationen i Danmark og FTF
som selvstændige organisationer den 1. januar 2019.
Det betyder, at Fagbevægelsens Hovedorganisation vil indstille 6 medlemmer til de regionale
arbejdsmarkedsråd. Forslaget ændrer ikke ved det samlede antal medlemmer, som udpeges, ligesom
lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiver organisationerne fortsat vil indstille lige mange medlemmer
rådene.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.4.
Til nr. 14
Efter den gældende § 29 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. varetager
det regionale arbejdsmarkedsråd bl.a. godkendelse af den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 29, nr. 5,
til § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 97 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om den regionale uddannelsespulje foreslås at
fremgå af § 97 i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats. Som en konsekvens
heraf foreslås henvisningen ændret.
Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i det fælles it-baserede datagrundlag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15 og 16
Efter den gældende § 30 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår det,
at det regionale arbejdsmarkedsråd inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje kan
iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større
virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
Det fremgår af stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn
m.v. for tilskud, der ydes efter stk. 1.
Det foreslås, at der i
§ 29
indsættes som
nr. 7,
at det regionale arbejdsmarkedsråd varetager opgaver med at
iværksætte og yde tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv indsats i
forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde
jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i den forbindelse, at § 30 ophæves.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Forslaget skal således ses i sammenhæng med, at det
124
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0125.png
Januar 2019
fremgår af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at indsatsen for borgere, der
rammes af større afskedigelser, skal forenkles. Det fremgår, at de to eksisterende varslingspuljer - dels den
ordinære varslingspulje og den supplerende varslingspulje - slås sammen.
Virkningen af forslaget er, sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at hjemlen til de lovbundne puljer flyttes fra lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at puljen står sammen med
reglerne om, hvilke indsatser personer omfattet af større afskedigelser kan få i forbindelse med afskedigelsen
både i opsigelsesperioden og efter opsigelsesperioden.
Virkningen af forslaget er endvidere, at det stadig er det regionale arbejdsmarkedsråd, som varetaget opgave
med at iværksætte og yde tilskud til initiativer inden for en statslig ramme til at sikre en hurtig og aktiv
indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde jf. kapitel 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til det
samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 17 og 18
Efter den gældende § 31, stk. 1 skal kommunen løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om
anvendelsen af virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 31, stk. 2, skal De regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kommunerne én gang
årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter
kapitel 11.
Det foreslå, at henvisningen i
§ 31, stk. 1,
og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og
12 ændres til at være ansættelse med løntilskud og nytteindsats efter kapitel 11-13.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i § 31,
stk. 2,
til nytteindsats efter kapitel 11 ændres til nytteindsats
efter kapitel 13.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse
med løntilskud og nytteindsats foreslås at fremgå af hhv. kapitel 11-13 i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 31, stk. 1 og 2,i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til det samtidigt fremsatte
lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 19
125
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0126.png
Januar 2019
Efter de gældende regler, jf. 34, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. kan jobcentrene
og andre aktører kan søge i cv’er på Jobnet på tværs af kommuner og
arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser.
Det foreslås, at »cv'er« ændres til: »cv-oplysninger«, og at henvisningen i
§ 34, stk. 3,
til »§ 5« i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ændres til »kapitel 4« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Det foreslås, at cv'er fremover omtales som cv-
oplysninger og at reglerne om jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft fremgår af kapitel 4 i
forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at jobcentrene og andre aktører fortsat vil kunne søge i cv-oplysninger på Jobnet på tværs af
kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf.
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne vil endvidere fortsat have
adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser.
Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-oplysninger og henvisningen i § 34, stk. 3, i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 20
Efter de gældende regler, jf. § 36, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. indgår oplysninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding,
cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i den gældende lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af
jobsøgning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og
arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen, i det fælles it-baserede datagrundlag.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 36, stk. 1,
til »§ 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om, at personen har pligt til at indlægge et cv i Jobnet« ændres til: »§ 22 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om, at personen har pligt til at registrere cv-oplysninger på Jobnet«.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Reglerne om indlæggelse af cv-oplysninger i jobnettet
foreslås i den forbindelse samlet i § 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at de nævnte oplysninger fortsat vil indgå i det fælles it-baserede datagrundlag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
126
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0127.png
Januar 2019
Efter § 21 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen overvåger og analyserer
Beskæftigelsesministeriet udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Loven indeholder ingen nærmere regler om
Beskæftigelsesministeriets opfølgning. Det er endvidere fastsat i lovens § 38, at beskæftigelsesministeren
etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater og effekter til at opgøre, om
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Det foreslås fastsat som ny bestemmelse i lovens
§ 38 a,
at Jobindsats.dk skal udstille et samlet overblik
bestående af dels generelle målinger, der kan give kommuner og andre interessenter i
beskæftigelsesindsatsen indblik i kommunernes resultater og indsatser, dels særlige målinger, som anvendes
til udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn, jf. den foreslåede § 22 b.
Resultatmålingerne, der skal indgå i det samlede overblik, vil tage afsæt i kommunernes rammevilkår, og det
vil være indsatsen i hele landet og for alle kommuner, der monitoreres. Herved sikres transparens om
centrale målinger på beskæftigelsesområdet, således at alle kan følge med i kommunernes indsats. Det vil
være muligt at tilgå målingerne via en kommende Jobindsats mobilapplikation. Målingerne opdateres
løbende.
Målingerne vil på Jobindsats.dk vil kunne findes samlet for alle ydelsesgrupper aggregeret samt på de
enkelte ydelsesgrupper.
Forslaget skal bidrage til udmøntning af aftalepartiernes ønske om en styrket monitorering og opfølgning på
kommunernes beskæftigelsesindsats fra centralt hold.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.5.2.
Til nr. 22
Efter de gældende regler, jf. § 52, nr. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. kan beskæftigelsesministeren blandt andet fastsætte nærmere regler om registrering af cv'er på Jobnet.
Det foreslås, at »cv'er« i
§ 52, nr. 1,
ændres til: »cv-oplysninger«.
Baggrunden for ændringen er det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny. Det foreslås, at cv'er fremover omtales som cv-
oplysninger.
Med den foreslåede ændring bringes beskrivelsen af cv-oplysninger i § 52, nr. 1, i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Af den gældende § 54, stk. 1 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fremgår
det, at kommunen kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov
127
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0128.png
Januar 2019
om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrationsloven,
og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i nærmere nævnte tilfælde.
Det foreslås, at henvisningen
i § 54, stk. 1,
til samboende, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik udgår af
bestemmelsen.
Baggrunden for forslaget er, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet med
lov nr. 1522 af 27. december 2014 blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2016.
Det er en lovteknisk fejl, at henvisningen til samlevende i lov om aktiv socialpolitik § 2 b ikke er blevet
ophævet i forbindelse med, at man ophævede den gensidige forsørgelsespligt.
Henvisningen er en nullitet, idet den henviser til en paragraf, som er ophævet pr. 1. januar 2016.
Virkningen af forslaget er, at der ikke længere henvises til den ophævede § 2 b i lov om aktiv socialpolitik.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og §§ 51 og 52 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18
måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået
ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige
kompetencer og med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. §
2, nr. 8. En nyuddannet person med handicap, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse vil
samtidig være i målgruppen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere efter gældende lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der
udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås som led i
gennemskrivningen af loven, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op
til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. [§ 6] i
nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal
gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
128
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0129.png
Januar 2019
Det foreslås derfor, at der i
§ 1, stk. 2, § 5, stk. 2, nr. 1,
og
stk. 3, § 8, stk. 2,1. pkt., § 11, stk. 1, § 13, stk. 2,
nr. 4
og
stk. 4, 1. pkt., § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, 1. pkt.,§ 31, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 1
og
3, §
40 a, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 1
og
2, § 68 a, stk. 3, 1.pkt., § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, § 69 b, stk. 1, § 69 d,
stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 10, 1. pkt., § 69 k, stk. 2, nr. 1
og
4, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p,
§ 74 g, stk. 1, nr. 3
og
stk. 4, § 75, stk. 1, nr. 5, § 77 a, stk. 2, § 93, stk. 1, nr. 2
og
stk. 3,
og
§ 94, stk. 2,
efter
»tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« tilføjes en henvisning til: », tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke
tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1.
Til nr. 2
Efter den gældende § 5, stk. 1, i loven henvises der ikke til stk. 2.
Da der med forslaget til nr. 3 foreslås indsat et nyt stykke 3 i § 5, foreslås det samtidigt, at der i § 5, stk. 1,
efter ”denne lov”: indsættes ”, jf. dog stk. 2 og 3”.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 3..
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der opholder sig i udlandet,
ikke kan få hjælp efter loven. Baggrunden for dette er, at det gælder helt grundlæggende i
kontanthjælpssystemet, at ydelsen er bestemt til at opfylde behov her i landet. Kontanthjælpen betragtes som
en forsorgsydelse og udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet i Danmark for personer, der har været
udsat for en social begivenhed og ikke kan forsørge sig selv eller sin familie. Det er ligeledes et kriterium, at
borgeren ikke kan få hjælp til forsørgelsen gennem andre ydelser. Dette er blandt andet med til at sikre, at
kravet om ophold i Danmark som betingelse for at modtage kontanthjælp kan opretholdes, og at
kontanthjælpen dermed ikke er eksportabel efter EU-retten, da kontanthjælp m.v. ikke er omfattet af EF
forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, hvorfor den ikke kan medtages til
øvrige EU/EØS-lande.
I forhold til ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb er det i aftalen om en
reform af førtidspension og fleksjob og sygedagpengereformen fastsat, at ydelsen så vidt mulig skulle ligne
kontanthjælpsreglerne.
Ressourceforløbsydelsen er i høj grad en kontanthjælpslignende ydelse. Dette afspejles også i, at ydelsen i
stort omfang følger samme regler som kontanthjælp. På denne baggrund må ressourceforløbsydelsen ligesom
kontanthjælp karakteriseres som en social fordel efter forordning 492/2011 af 5. april 2011, hvilket betyder,
at ydelsen ikke er eksportabel svarende til, hvad der gælder for hjælp i kontanthjælpssystemet.
Ressourceforløbsydelsen er således ikke omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2009 om koordinering
af de sociale sikringsordninger.
129
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0130.png
Januar 2019
Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse og ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb udbetales for alle kalenderdage i en kalenderuge, dvs. 7
kalenderdage. Ledighedsydelse, der er en slags dagpenge for personer visiteret til fleksjob, udbetales dog for
5 dage om ugen.
Udgangspunktet for de fleste ydelser er derfor, at når en person modtager ydelser for alle ugens
kalenderdage, må personen ikke opholde sig i udlandet, medmindre kommunen har givet tilladelse til, at
retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet, jf. § 5, stk. 2, i loven om muligheden herfor i
særlige tilfælde eller at personen holder ferie med ydelse, jf. § 5, stk. 4, i loven. Dette udgangspunkt gælder
hele tiden - også i weekender, og uanset om en person har opfyldt sin rådighedsforpligtigelse i alle ugens
hverdage eller ej.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 2, i loven kan kommunen i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp
bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis
1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov,
2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18
år,
3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Fra Ankestyrelsens praksis kan nævnes:
Ankestyrelsen har i A-14-08 truffet afgørelse om, at kontanthjælpsmodtagere undtagelsesvist kan bevare
retten til hjælp under kortvarige ophold i udlandet, hvis der foreligger ganske særlige forhold, fx besøg hos
en nær pårørende, der er alvorligt syg. I den konkrete sag var der ikke lægelig dokumentation for, at en nær
pårørende aktuelt skulle have været alvorligt syg. Der var ikke oplyst om et sådant særligt tilfælde, at retten
til hjælp kunne bevares under kortvarigt ophold i udlandet.
I principafgørelse 139-10 kunne en kontanthjælpsmodtager ikke bevare retten til kontanthjælp under besøg
hos sin psykisk syge voksne søn i udlandet. Kontanthjælpsmodtagerens situation var ikke omfattet af
undtagelsesbestemmelsen, hvor kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at kontanthjælpen bevares under et
kortvarigt ophold i udlandet. Da Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg antog, at sønnens psykiske lidelse var
varig, ville en kortvarig hjælp fra faderen på grund af sygdommen hverken kunne ændre sønnens eller
faderens vilkår.
Ankestyrelsen traf i principafgørelse 72-12 afgørelse om, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, at
man opholder sig i Danmark. Personer, der opholdet sig i udlandet, kan som hovedregel ikke få
kontanthjælp. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige
ophold i udlandet, hvis der foreligger ganske særlige forhold. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgt fandt, at
der ikke forelå ganske særlige forhold, da et ægtepar på kontanthjælp ønskede at bevare kontanthjælpen
under et udlandsophold for at deltage i begravelsen af den ene ægtefælles mor. Beskæftigelsesudvalget lagde
vægt på, at moderen havde boet i Danmark i mange år frem til dødsfaldet i Danmark, og at udlandsopholdet
ikke skulle finde sted i en aktiveringsfri periode, hvorfor ansøgerne skulle stå til rådighed for arbejde.
Efter de gældende regler i § 5, stk. 3, i loven er det en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet
ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende
130
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0131.png
Januar 2019
kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Efter gældende regler i bestemmelsens stk. 4, kan modtageren dog opholde sig i udlandet, mens pågældende
har ret til ferie.
En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, revalideringsydelse samt ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie med ydelsen, når de har modtaget ydelsen i
12 sammenhængende måneder, jf. § 13, stk. 11 og 12 (uddannelses- og kontanthjælp), § 54 a
(revalideringsydelse), § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under ressourceforløb) og § 69 j, stk.
11 og § 69 k, stk. 4 (ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb).
En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager eller en revalideringsydelsesmodtager kan holde ferie i op til 4
uger med ydelse, dog højt 2 uger af gangen. Personer på ressourceforløbsydelserne kan holde ferie i op til 5
uger med ydelse.
Det er en forudsætning for at holde ferie med uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse, at
personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placeringen af ferien skal der tages
hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, med mindre det i væsentlig grad
modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen.
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1 og 2, i loven har personer, der er ansat i fleksjob eller modtager
ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse under ferie. Efter de gældende regler i bestemmelsens stk. 3,
gælder retten til ledighedsydelse under ferie for følgende dage og perioder:
1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31.
juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det
efterfølgende ferieår.
2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den
31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med
ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med
ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.
3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30.
april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse
i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det
efterfølgende ferieår.
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 4, skal ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 afholdes i ferieåret, der
går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.
Det foreslås, at der i
§ 5
indsættes et nyt
stk. 3,
om, at personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog
således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Et ophold i udlandet efter 1. pkt. kan
højst ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse hjælp efter denne lov og må ikke ske i
forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personerne skal oplyse kommunen om
udlandsopholdet, jf. § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
131
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0132.png
Januar 2019
Det foreslås således, at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, revalideringsydelse eller
ledighedsydelse, kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark
inden for hvert døgn. Det betyder, at personen under opholdet i udlandet kan overnatte det pågældende sted,
så længe personen har befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Det kan f.eks. være, at en person tager
til Tyskland lørdag morgen og kommer tilbage søndag lige før midnat. I denne situation har personen
befundet sig i Danmark inden for hvert døgn, dvs. lørdag og søndag.
Det foreslås derfor, at der ved enkeltstående tilfælde forstås, at en person højst kan opholde sig kortvarigt i
udlandet én gang pr. kalendermåned. På den måde sikres det, at en person ikke kan opholde sig kortvarigt i
udlandet flere gange i løbet af en måned.
Det foreslås endvidere, at ophold i udlandet af kortere varighed ikke må ske i forbindelse med påbegyndelse
eller afslutning af en ferieperiode. Baggrunden for dette er, at personer, som modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller revalideringsydelse kan holde ferie med ydelsen, når de har
modtaget ydelser i sammenhængende 12 måneder. Personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp
eller revalideringsydelse har ret til 4 ugers ferie, som kan holdes i højst 2 uger ad gangen. Ferien kan også
holdes på enkelte dage. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse har ret til 5 ugers ferie med
ressourceforløbsydelse. Ferien kan holdes samlet, som enkelte uger eller enkelte dage.
Ankestyrelsen har i Principafgørelse 37-18 truffet afgørelse om, at retten til ferie betyder, at personen ikke
har pligt til at stå til rådighed i sammenlagt 4 uger, hvilket svarer til 28 dage. Det betyder, at hvis en person
holder ferie på 5 hverdage, og ikke ønsker at holde ferie i weekenden, vil personen fortsat have ret til 23
yderligere dage med ferie. Personen kan herved holde ferie på yderligere 4 x 5 hverdage samt på 3 hverdage
eller 3 enkeltdage, således at den samlede ferieperiode kommer til at dække ca. 5�½ uge.
I aftalen om “Et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I” indgik, at
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere og visse revalidender, fik begrænset deres ret til ferie fra 5 til 4
uger. Baggrunden for at ændre ferieretten for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere samt visse
revalidender var et ønske om at skærpe rådighedsforpligtelsen for disse grupper. Dette betyder, at
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed i et større omfang end tidligere. Det vil derfor
være i modstrid med intentionen af aftalen om Jobreform fase I, hvis en person vil kunne opholde sig
kortvarigt i udlandet i forlængelse af en ferie. F.eks. ville en person, der vælger at holde 5 dages ferie på
hverdage derved kunne opholde sig i udlandet med en overnatning før og efter ferien, således at personen i
realiteten opholder sig i udlandet fra søndag frem til lørdag ugen efter.
Da ophold i udlandet mere end én gang per kalendermåned kan få betydning for personens ret til hjælp, skal
personen efter de gældende regler i retssikkerhedslovens § 11 orientere kommunen om, at personen tager
kortvarigt ophold i udlandet. Kommunen skal dog ikke give en egentlig tilladelse til opholdet i udlandet.
Det foreslås, at reglerne om ophold i udlandet bliver omfattet af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, om,
at personen under opholdet skal kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Det bliver således en forudsætning
for, at en person kan opholde sig i udlandet, at personen ikke er indkaldt til samtaler, er henvist til arbejde
eller skal deltage i tilbud under perioden, hvor personen befinder sig i udlandet. Personen skal således fortsat
132
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0133.png
Januar 2019
leve op til sin rådighedsforpligtelse. Det er derved også personens eget ansvar at sikre sig, at det vil være
muligt at vende tilbage og kunne opfylde sin rådighedsforpligtelse. Konsekvensen af ikke at komme frem til
f.eks. et tilbud vil således følge de almindelige regler om sanktioner for udeblivelse fra tilbud mv.
Med forslaget åbnes der ikke op for længerevarende ophold i udlandet, da hjælpen efter lov om aktiv
socialpolitik er bestemt til at opfylde behov for forsørgelse her i landet. Der er således ikke tale om mulighed
for lange ophold og/eller hyppige ophold. Forslaget giver alene mulighed for, at modtagere af
integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og
revalideringsydelse kortvarigt kan tage ophold i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark
inden for hvert døgn. De vil dermed kunne overnatte i forbindelse med en indkøbstur eller en anden kort tur
til fx Tyskland.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit. 2.3.7.
Til nr. 4
Det fremgår af gældende regler i § 6, 1. pkt., i lov nr. 739 af 8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven,
integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at uanset bestemmelserne i
§ 5 i lov om aktiv socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse
efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller
arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager
i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland
med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Efter gældende regler i § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opholder sig i udlandet, som
udgangspunkt ikke modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan dog i visse
særlige tilfælde, jf. § 5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. . Disse
særlige tilfælde, jf. lovens § 5, stk. 2, omfatter imidlertid ikke ophold i hjemlandet i tilknytning til
repatriering, idet dette følger af § 6 i repatrieringsloven.
Efter gældende regler i § 5, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det i givet fald en betingelse, at opholdet i
udlandet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den
pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås, at der i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, indsættes i stk. 3 som
2. pkt.
: »Dette gælder dog ikke
for personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven,«.
Ved den foreslåede ændring præciseres det, at personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
under ophold i udlandet som led i repatriering efter § 6 i repatrieringsloven og dermed kan modtage ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik, ikke skal opfylde de almindelige betingelser for hjælp herunder opfylde
rådighedsforpligtelsen ved tage imod tilbud om arbejde m.v.
Til nr. 5
133
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0134.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende regler i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen behandler
sager efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
integrationslovens § 20 c.
Af gældende regler i § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurdering af, hvilke
aktiviteter eller tilbud, der skal gives (visitation). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller
aktivitetsparat.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 8, stk. 2, 2. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 4 a, stk. 1,« til: »§
8«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 6
Det fremgår af gældende regler i § 8, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen behandler
sager efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
integrationslovens § 20 c.
Af gældende regler i § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at når en person er aktivitetsparat,
behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Af gældende regler i § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurdering af, hvilke
aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitation). Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller
aktivitetsparat.
Af gældende regler i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om vurderingen af behovet for tilbud efter § 22, stk. 6, om
virksomhedspraktik og vejledning og opkvalificering mv. med henblik på, at den enkelte opnår
samfundsmæssig forståelse. Disse regler er fastsat i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor det defineres, hvornår en person er jobparat, uddannelsesparat eller
aktivitetsparat.
Det foreslås, at ændre henvisningen i
§ 8, stk. 3,
i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 4 a, stk. 1, og 3,« til: »§
8«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
134
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0135.png
Januar 2019
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 8, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 7
Det fremgår af gældende regler i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der er jobparat eller
åbenlyst uddannelsesparat, løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende
er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler
fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrationslovens §
26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
aktivt arbejdssøgende.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lovens
§ 8 a, stk. 3,
om, at en arbejdssøgende løbende skal tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke
skal stilles unødige krav til ledige, og at ledige derfor ikke skal tjekke jobforslag hver 7. dag. Derfor foreslås
det, at kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, afskaffes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.
Til nr. 8
Det fremgår af gældende regler i § 10 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som
følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov.
Det fremgår af gældende regler i § 10 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter
kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis
1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) den pågældende er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
I kapitel 4 indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp m.v. Kapitel 6
indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om ledighedsydelse.
Det foreslås, at i
§ 10 a, stk. 1
og
2,
i loven ændres »kapitel 4, 6 eller 7« til: »kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c eller 7.
Den foreslåede ændring, hvorefter der ikke længere henvises til kapitel 6 i bestemmelsen, sker som følge af
at kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik er ophævet som følge af, at det med forslaget om lov om en aktiv
135
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0136.png
Januar 2019
beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Bestemmelser om ydelsen under revalidering flyttes samtidig til et nyt kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik
med indeværende lovforslag.
Endvidere er der med henvisningen i bestemmelsen til kapitel 6 a, 6 b og 6c blevet præciseret, at
kriminalforsorgens underretningspligt også gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og for personer der modtager revalideringsydelse under
revalidering.
Til nr. 9
Det fremgår af gældende regler i § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at opholdskommunen kan
forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt §§ 70 h
og 70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp.
Af gældende regler i § 70 h i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at retten til tilskud efter
samme lovs §§ 70 f og 70 g ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk.
1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet
deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på
tidspunktet for politiets afgørelse. Omgøres afgørelsen, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet
udbetalt under ophøret, hvis de øvrige betingelser for udbetaling var opfyldt i perioden.
Af gældende regler i § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at en person ikke har ret til
tilskud efter samme lovs §§ 70 f og 70 g for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at
have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v.
Det foreslås at ændre henvisningerne i
§ 10 e, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik fra »§§ 70 h og 70 i« til:
»§§ 128 og 129«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 e, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 10
Det fremgår af gældende regler i § 10 f, stk. 1, at en person alene kan modtage ydelser efter denne lovs
kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode
på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,
§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
136
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0137.png
Januar 2019
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som
dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter lov om social pension.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i
ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
I kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik indgår bestemmelserne om integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp m.v. Kapitel 6 indeholder bestemmelser om revalidering, kapitel 6 a indeholder bestemmelser
om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, mens kapitel 6 b indeholder bestemmelser om
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Endelig indeholder kapitel 7 bestemmelser om
ledighedsydelse.
Det foreslås i §
10 f, stk. 1,
at ændre »kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7« til: »kapitel 4, 6 a, 6 b, 6 c eller 7«.
Den foreslåede ændring, hvorefter der ikke længere henvises til kapitel 6 i bestemmelsen, sker som følge af,
at kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik er ophævet på baggrund af, at det med forslaget om lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er besluttet, at tilbud og aktiviteter for revalidender fremover skal fremgå af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelser om ydelsen under revalidering flyttes samtidig til et nyt kapitel 6
c i loven.
Til nr. 11
Det fremgår af gældende regler i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan
modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse
efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter §
70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår bl.a. af de gældende regler i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er
kommunen, som udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af
arbejdsgiver efter § 70 e. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen
udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud.
Fleksløntilskuddet nedsættes efter § 70 f, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med 30 pct. dels af
lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686
137
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0138.png
Januar 2019
kr. (2019-niveau), og herefter med 55 pct. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget
og arbejdsgiverens pensionsbidrag og fleksløntilskud og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 70 e kan
tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den
pågældende stilling, jf. § 70 f, stk. 3, i samme lov.
Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer, der under
ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, berettiget til fleksløntilskud under ferien. Beregningen i forhold til
lønindtægt finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.
Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller
barselperioden. Beregning i forhold til lønindtægt finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er
berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barseldagpenge efter de regler, der
fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barseldagpengene eller
ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barseldagpenge eller
ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste
beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i
lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for
fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barseldagpenge.
Det foreslås, at ændre henvisningerne i
§ 10 f, stk. 1, nr. 8,
i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 70 f« til: »§§
123-125 og 127«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 12
Det fremgår af gældende regler i § 10 f, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person alene kan
modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse
efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter §
70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af gældende regler i § 69 j, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved
påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af
nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i
ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Det fremgår af gældende regler i § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager tilbud
om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv
138
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0139.png
Januar 2019
beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den
pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler i § 70 g, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår bl.a., at jobcenteret
kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse her i landet, og som
1) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og
5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang
i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Tilskuddet er efter de gældende regler i § 70 g, stk. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsat til
141.206 kr. (2012-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i
virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede
tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår
inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med
baggrund i seneste hele regnskabsår.
Det foreslås at i
§ 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt.,
og
§ 74 a, stk. 5,
ændres »§ 70 g« til: »§§ 126 og
127.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 10 f, stk. 1, nr. 8, § 69 j, stk. 8, 1. pkt., og § 74 a, stk.
5, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 13
Det fremgår af gældende regler i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp
til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
efter integrationslovens § 23 a, stk. 6.
Det fremgår af de gældende regler i § 37, stk. 1-3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer under
30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, ikke kan modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for
personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som
1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som efter afslutningen af deres ret og pligt-tilbud, jf. § 85, har
haft 6 måneders sammenlagt ledighed, eller
3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregående
uddannelse.
139
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0140.png
Januar 2019
Ved afgørelse om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til
arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse
med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.
Det fremgår af § 38, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, modtager under tilbud om vejledning og opkvalificering dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11-14, modtager under tilbuddet
den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om
sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.
Det foreslås, at ændre henvisningen i
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik fra »§§ 37 og 38« til:
»§§ 95 og 98«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 14
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra
en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en
jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås, at der i lovens
§ 13, stk. 2,
indsættes en
nyt nr. 4,
hvorefter kommunen har pligt til at vurdere,
om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen
ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen er vurderet til at være jobparat og undlader at
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt selv at booke jobsamtale, jf. kapitel 8 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person i visse
situationer kan blive frataget retten til selvbooking, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke
jobsamtaler, er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret vurderer, at retten til selv at booke jobsamtaler vil
medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres.
140
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0141.png
Januar 2019
Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget
til § 17, at det på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om, at jobcenteret efter anmodning
kan fritage en person fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis jobcentret vurderer, at det er
uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi personen har meget ringe
it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har
betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af jobsamtalen er
betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af
jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.
Hvis personen uden rimelig grund undlader digitalt at en booke en jobsamtale inden for den fastsatte frist,
foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med jobcenteret.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 28.
Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af nyt nr. 4, i § 13, stk. 2, i loven, at nr. 4-7, herefter bliver nr.
5-8. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.4.
Til nr. 15
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne
for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en
individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Det foreslås, at der i lovens § 13, stk. 3, indsættes et nyt
nr. 2,
hvorefter kommunen har pligt til at vurdere,
om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for
hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen er
vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat
for digitalt selv at booke jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret kan
dog fritage personen fra kravet om selv at booke jobsamtale, hvis personen efter kommunens vurdering har
meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til
at opfylde kravet.
141
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0142.png
Januar 2019
Baggrund for ændringen er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af
jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere,
samt for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.
Hvis personen uden rimelig grund undlader digitalt selv at en booke en jobsamtale inden for den fastsatte
frist, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket
jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller har genoprettet kontakten med
jobcenteret. Der henvises til bemærkningerne til nr. § 2, nr.35.
Det foreslås som konsekvens af indsættelsen af nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, i loven, nr. 2-6 herefter bliver nr. 3-7.
Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.4.
Til nr. 16
Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 2 5, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at kommunen har
pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis
personen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, eller
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel
samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
På baggrund af forslaget til indsættelse af et nyt nr. 2, i § 13, stk. 3, bliver nr. 2 til nr. 3 og nr. 5 til nr. 6. Der
er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i
§ 13, stk. 3, nr. 3,
og
nr. 6,
at »individuel samtale« ændres til: »jobsamtale«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 7 at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler.
Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.5..
Til nr. 17
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at
få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i
integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Det foreslås, at det i lovens
§ 13, stk. 5, 1. pkt.
efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til-
føjes: », tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger«.
142
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0143.png
Januar 2019
Baggrunden for ændringen er, at bestemmelsen dermed bringes i overensstemmelse med § 13, stk. 7,
hvorefter en uddannelses- eller jobparat person ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, eller tilbud eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis tilbuddet ikke kan anses for rimeligt mv.
Henvisningen i § 13, stk. 7, til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5 bliver herefter
fyldestgørende.
Baggrunden for ændringen i bestemmelsen, hvorefter der henvises til kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., er, at med forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal tilbud om
ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover gives efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke
tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1, og de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1..
Til nr. 18
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at
få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i
integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Det fremgår af gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager
ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal tage imod
rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller
andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
Det fremgår af de gældende regler i § 21 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en person, som
er omfattet af § 2, nr. 1-3 eller 7, ikke er omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om
personens cv efter § 14 eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af pligten til tilbud efter kapitlerne 16
og 17 eller § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 3, hvis personen
1) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld
tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller
2) er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af
vejrlig eller materialemangel.
I stedet for samtaler ved personligt fremmøde holdes kontakten efter stk. 1 telefonisk, digitalt eller ved brev,
jf. den gældende § 21, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
143
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0144.png
Januar 2019
Jobcenteret kan efter den gældende § 21, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ud fra en konkret
vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler om
personens cv eller til jobsamtaler og af pligten til at deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at
1) der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til
samtaler og deltage i tilbud,
2) der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde eller
3) det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler
og deltage i tilbud.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 5, 1. pkt.,
og
§ 75, stk. 1, nr. 4,
i loven ændres »§ 21 f« til: »§ 106.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring, bringes henvisningen i § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 75, stk. 1, nr. 4, i loven, i
overensstemmelse, med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 19
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at det for ansøgere, der modtager
uddannelseshjælp efter § 23, er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 13, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der modtager
integrationsydelse og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-10 tilsvarende anvendelse.
Det fremgår endvidere af gældende regler i § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter
§ 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et
uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.
Efter de gældende regler i § 21 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det bl.a., at
jobcenteret ved første samtale, jf. § 20 a, skal pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden
for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på
almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe
personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for en
nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser. Hvis en person optages på en
uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, jf. gældende § 21 b,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
144
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0145.png
Januar 2019
For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og prøveresultater vedrørende Forberedende
Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for at personen når
sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5, jf. gældende § 21 b, stk. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 13, stk. 6
og
13
samt
§ 39, nr. 6,
i loven fra »§ 21 b« til: »§ 30«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 6 og 13, samt § 39, nr. 6, i lov om aktiv
socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 20
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller
dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller
jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et
tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
efter stk. 5, hvis den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
Det fremgår af gældende regler i § 24, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder et
barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som
uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Efter gældende regler i § 24, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret
personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra
første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1
og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,
yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Det fremgår af gældende regler i § 25, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder et barselstillæg
med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som
jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter
bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Kommunen yder endvidere barselstillæg til
kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen
for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.
145
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0146.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende regler i § 25, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en
person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og
kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis
betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen
om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg
efter stk. 8.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 2, 1. pkt., stk. 5, 2. pkt., § 25 stk. 8, 1. pkt.
og
stk. 11, 2. pkt.,
i
loven, ændres: "barsellovens" til: "barselslovens".
Forslaget til ændringen er en konsekvens af, at "barselloven" nu benævnes "barselsloven". Der er ikke tale
om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 21
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at ønsker ansøgeren eller
dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller
jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et
tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
efter stk. 5, hvis den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn,
handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til
pasning af alvorligt sygt barn.
Det fremgår af § 74 a, stk. 2, nr. 1, i loven, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til
fleksjob ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel.
Det foreslås at i
§ 13, stk. 7, nr.
6, og i
§ 74 a, stk. 2, nr. 1,
i lov om aktiv socialpolitik, ændres »lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel« til: »barselsloven«.
Forslaget til ændringen er en konsekvens af, at "lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel" i gældende
regler benævnes "barselsloven". Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 22
Det fremgår af gældende regler i § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller
kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med revalidering i
form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter
kapitel 11 i samme lov og kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen.
Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrører tilbud om vejledning og opkvalificering,
herunder tilbud om særligt tilrettelagte projekter, mens kapitel 11 i samme lov vedrører tilbud om
virksomhedspraktik.
146
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0147.png
Januar 2019
Det foreslås, at
§ 13, stk. 16,
affattes således: »Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11,
herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov. »
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt
at muligheden for at få kontantydelse efter lov om kontantydelse ophørte med udgangen af 2017.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 13, stk. 16, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 23
Det fremgår af gældende regler i § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som
modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt efter tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret skal sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter
de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i
integrationslovens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra
at lægge sit cv på Jobnet.
Det foreslås i
§ 13 a, stk. 2, 1. pkt.,
at ændre »skal hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i
jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold« til: »senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at registrere cv-
oplysninger, som skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold«, og
»lægge sit cv« ændres til: »registrere cv-oplysninger«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring sker som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
det fremgår, at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet, skal registrere cv-oplysninger på
Jobnet. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.3..
Til nr. 24
Det fremgår af gældende regler i § 13 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som
modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, hurtigst muligt efter tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret skal sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter
de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i
integrationslovens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra
at lægge sit cv på Jobnet.
147
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0148.png
Januar 2019
Det foreslås, at som nyt
2. pkt.
i
§ 13 a, stk. 2,
indsættes: "En person, der modtager integrationsydelse eller
uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første
henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet, som skal indeholde oplysninger
om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.«
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
hvorefter cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante
forhold, og at personer fremover i stedet for at lægge cv ind i Jobnet, skal registrere cv-oplysninger på
Jobnet. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Det fremgår endvidere af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at aktivitetsparate
modtagere af kontanthjælp ikke skal registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 2, nr. 23 og de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.3..
Til nr. 25
Det fremgår af gældende regler i § 24, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en
person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen
har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i
perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til
fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens
§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Det fremgår af gældende regler i § 25, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde, hvor en
person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og
kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis
betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen
om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det
omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og §
14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg
efter stk. 8.
Det foreslås at ændre »første samtale« til: »første jobsamtale« i
§ 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.
og i
§ 25, stk. 11, 1.
og
2. pkt.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er
ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5
Til nr. 26
148
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0149.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende regler i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde,
hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og
kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det fremgår af de gældende regler i § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for en person,
der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første
henvendelse til kommunen om hjælp.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 24, stk. 5, 1. pkt.,
i loven ændres fra »§ 20 a, stk. 1« til: »§ 31, stk. 3«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 24, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 27
Det fremgår af de gældende regler i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, at
forrevalidender efter kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når de deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det betyder, at en forrevalidend kan modtage aktivitetstillæg fra tidspunktet for
visitation som forrevalidend.
Det foreslås at ændre henvisningerne i
§ 24, stk. 6,
og
§ 25, stk. 12,
i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel
6« til: » kapitel 6 c og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats «.
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for
hvilke indsatser, som kan gives i forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig
virksomhed foreslås flyttet til et særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydelser
m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om
aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed
med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen i form
af lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget til konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik ophæves det gældende kapitel 6 om
revalidering m.v., og reglerne om ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel 6 c i loven. Det
er primært tale om en lovteknisk manøvre.
Ændringerne i § 24, stk. 6, og § 25, stk. 12, i loven foreslås som følge af forslagene om flytning af reglerne
om revalidering m.v. til et nyt kapitel 6 c i loven og kapitel 21 i det samtidig fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i begge bestemmelser i lov
om aktiv socialpolitik dermed i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om aktiv socialpolitik og i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke materielle
ændringer.
149
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0150.png
Januar 2019
Til nr. 28
Det fremgår af gældende regler i § 25, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at i helt særlige tilfælde,
hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale
barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge,
jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt,
hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.
Det fremgår af de gældende regler i § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der
er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal første jobsamtale efter § 16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til
kommunen om hjælp.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 25, stk. 11, 1. pkt.
i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 20, stk. 1« til: »§
31, stk. 3«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 25, stk. 11, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 29
Efter gældende regler i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik foretages der ikke fradrag i hjælpen for
godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23
f.
Det følger af de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der er tale om
befordringsgodtgørelse og godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud for så vidt angår lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats efter de gældende regler i §§ 82 og 83. For så vidt angår integrationslovens § 23
er der tale om hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes
udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne, samt hjælp til dokumenterede og rimelige transportudgifter,
som skyldes udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet eller tilbud om offentlig ansættelse med
løntilskud.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 33, stk. 1, nr. 2,
i lov om aktiv socialpolitik fra »§§ 82 og 83« til: »§§
175 og 176«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 30
150
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0151.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende regler i § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at der sker fradrag i hjælpen efter §
36, stk. 2, og §§ 37 og 38 i loven med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v.
Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.
Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på
grundlag af en 5-dages-uge.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 35, stk. 3, 1 pkt.,
ændres fra »§§ 37 og 38« til: »§§ 37, 37 a og 38«, hvorved
reglerne om beregning af fradrag i hjælpen i § 35, stk. 3, i loven udvides til også at omfatte personer, der
ikke selv digitalt har foretaget booking af jobsamtaler inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.
Baggrunden for forslaget til ændringen i § 35, stk. 3, 1. pkt., i loven er, at det ifølge aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats fremover bliver obligatorisk for åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere samt for jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate
integrationsydelsesmodtagere, selv at booke jobsamtaler digitalt, og at personen skal have en sanktion, hvis
pågældende ikke selv har booket samtalen digitalt inden for fristen fastsat af jobcenteret, jf. forslaget til § 37
a.
Beregningen af fradraget for undladelse af opfyldelse af pligten til selv digitalt at booke jobsamtaler sker
med forslaget efter reglerne i § 35, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.4.
Til nr. 31
Det fremgår af gældende regler i § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan foretage et
forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter
integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Der er tale om godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud for så vidt angår lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter de gældende regler i § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 36, stk. 3,
i lov om aktiv socialpolitik fra »§ 83« til: »§ 176«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 32
Det fremgår af gældende regler i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden
rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en
sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager
kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen,
rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet
151
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0152.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende regler § 37, stk. 2, i loven, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer
afgørelse om fradrag i hjælpen.
Det foreslås, at i
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
i loven udgår »eller en individuel samtale«, og, at »en samtale som led i
sygeopfølgning« ændres til: »en jobsamtale som led i sygeopfølgning «.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvorefter alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler. Der er ikke tale om
indholdsmæssige ændringer.
Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i § 37, stk. 1, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5.
Til nr. 33
Det fremgår af gældende regler i § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden
rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en
sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager
kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen,
rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet
Det fremgår af gældende regler § 37, stk. 2, i loven, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer
afgørelse om fradrag i hjælpen.
Det foreslås, at i
§ 37, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik, udgår »eller individuelle samtaler«.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af det fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor det foreslås, at alle samtaler i det individuelle kontaktforløb ændres til jobsamtaler. Der er ikke tale om
indholdsmæssige ændringer.
Med den foreslåede ændring bringes bestemmelserne i § 37, stk. 2, 1. pkt., i loven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5..
Til nr. 34
Det fremgår af gældende regler i § 37, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at har en åbenlyst
uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses-
eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en
indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i § 37, stk. 1, om fradrag i hjælpen finder
tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler.
152
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0153.png
Januar 2019
På baggrund af, at det med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, bliver obligatorisk for åbenlyst
uddannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og for jobparate integrationsydelses-
og kontanthjælpsmodtagere selv at booke jobsamtaler digitalt, skal der foretages ændringer i § 37, stk. 3, i
loven.
Med forslaget til ændring af
§ 37, stk. 3, 1. pkt.,
i loven, ændres »Har« til: »Når« og »af jobcenteret fået
mulighed for digitalt selv at booke jobsamtaler, « ændres til: » booker en jobsamtale digitalt«.
Kapitel 7 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om
kontaktforløbet, herunder regler om at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at personer selv
booker en jobsamtale digitalt.
I forhold til fradrag i hjælpen efter § 37, stk. 1, i loven, hvis personen udebliver fra en selvbooket samtale,
foretages der ikke ændringer. For en person, som uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder
en jobsamtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i
jobcenteret, skal kommunen således fortsat foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er
genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle
have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.4..
Til nr. 35
Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at kommunen skal foretage
fradrag i hjælpen til en person, der ikke selv har booket en samtale digitalt på Jobnet inden for den frist, som
jobcenteret har givet personen.
Det foreslås at indsætte en ny
§ 37 a
i lov om aktiv socialpolitik, hvoraf det fremgår, at for en person
omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, som uden rimelig grund har undladt digitalt selv at booke en
jobsamtale inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går fra personen skulle have
booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har booket en jobsamtale eller til personen har
genoprettet kontakten med jobcenteret. Hvis personen booker samtalen dagen efter fristen er udløbet,
foretages der ikke fradrag i hjælpen.
Den foreslåede § 37 a i loven svarer stort set til de gældende regler i § 37, stk. 1, i loven. Hvis kommunen
anser det for godtgjort, at en person på grund af sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale
digitalt, har personen haft en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede
§ 37 a.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage
hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage,
frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan
fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved
telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.
153
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0154.png
Januar 2019
Ankestyrelsen slog i principafgørelse A-28-08 slog fast, at en meddelelse pr. fax er tilstrækkelig til, at
ansøgeren havde genoprettet kontakten til jobcenteret. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at fax og mail
var almindelige kommunikationsformer, og at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven
for, at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.
Det formodes, at Ankestyrelsens afgørelse vil finde tilsvarende anvendelse, hvis en person ikke har booket
en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet.
Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter
kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og
uanset hvordan personen genopretter kontakten.
Det foreslås, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter
fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37, 37 a og 38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er
udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med
samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr.
dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen skal
–
som efter de gældende regler - være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det
betyder, at der senest skal foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et
tilbud i maj.
Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på
hændelsestidspunktet. Hvis en person under 30 år f.eks. udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt
30 år, inden kommunen træffer afgørelse, skal fradraget således beregnes på baggrund af den hjælp, som
personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.4.
Til nr. 36
Det fremgår af gældende regler i § 38, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der ansøger om
eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2,
eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen
fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor
cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes
personens forhold.
Det foreslås, at i
§ 38, stk. 1,
i loven, ændres »lægge sit cv ind i« til: »registrere cv-oplysninger
på«, »cv’et
ikke har været lagt ind« ændres til: »cv-oplysninger ikke har været registeret«, og »indlæggelse af cv«
ændres til: »registrere cv-oplysninger«.
Ændringen er en følge af de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at personerne fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Der
er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
154
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0155.png
Januar 2019
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.3.
Til nr. 37
Det fremgår af gældende regler i § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person har undladt at
tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og
den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11,
stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2, foretager kommunen
fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den
manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at
§ 38, stk. 2,
i loven, ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke
skal stilles unødige krav til ledige, og at reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for
at tjekke jobforslag, afskaffes. Bestemmelsen i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om, at en
arbejdssøgende løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt
arbejdssøgende, foreslås på den baggrund ophævet.
Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen i § 38, stk. 2, i loven om, at kommunen foretager fradrag i
hjælpen, hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende, også afskaffes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2. samt bemærkningerne til § 2, nr. 4.
Til nr. 38 (Revalidering
–
kapitel 6 ophæves)
De gældende regler om revalidering og de forsørgelsesydelser og særlig støtte, der kan ydes under
revalidering fremgår af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det fremgår af de gældende regler, at revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan
bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til
ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for
at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.
Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering.
Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. Revalidenden bevarer sit
hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.
Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter lov om aktiv socialpolitik eller
anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den
pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den
pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for
rehabiliteringsteamet.
Det fremgår videre af gældende regler, at en revalidend har ret til revalidering uden hensyn til ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
155
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0156.png
Januar 2019
Efter de gældende regler skal kommunen tilrettelægge revalideringen i samarbejde med revalidenden
således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til
fremtidig beskæftigelse, jf. § 47 i loven. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for
»Min Plan« eller en helhedsorienteret plan så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig
gode beskæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i
samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig
ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
En revalidering kan efter § 47, stk. 2, i loven bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65 i loven.
Det fremgår af § 47, stk. 3, i loven, at økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v.
For revalidender, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.
Efter de gældende regler i lovens § 47 a kan kommunen overlade til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i forrevalidering. Ansvaret for
indsatsen påhviler fortsat kommunen. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i
forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse aktører.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om
sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter de gældende regler i lovens § 49 skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en
forrevalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov
tilgodeses. Kommunen kan højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som
indgår i en revalidering, forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Kommunen kan efter
lovens § 56 i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel,
manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at
gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige
forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan
kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år, jf. § 49, stk.
2, i loven.
156
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0157.png
Januar 2019
Efter de gældende regler i lovens § 50 udarbejder kommunen i samarbejde med revalidenden en »Min Plan«,
jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i
samme lov, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. For personer, som modtager
revalideringsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstattes personens »Min Plan« af en helhedsorienteret plan.
Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, modtager
revalidenden efter de gældende regler i § 51 hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fremgår det af §
51, stk. 2, i loven, at det er en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp, at beskrivelsen af
revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering fremgår af
den helhedsorienterede plan.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik som elev eller lærling, er lavere end
revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen, jf. § 51, stk. 3, i loven.
En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få
revalideringsydelse, jf. § 51, stk. 4, i loven.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger
til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis
den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede
erhvervsmuligheder, jf. § 51, stk. 5, i loven.
Efter de gældende regler i lovens § 52 udgør revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, et
månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau). For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et
månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende
børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en
dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
157
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0158.png
Januar 2019
Det fremgår af lovens § 52, stk. 3, at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et
barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til
det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af
hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan pr. måned
højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Har personer omfattet af lovens § 52, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori
beslutningen om revalidering er truffet, haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned
(2019-niveau), udgør revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau), jf. § 52, stk. 4, i loven. Efter de
gældende regler i § 52 a i loven opgøres indtægter som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og uddannelsesydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, børnepasningsorlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov,
voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik som indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Indtægter som nævnt i nr. 1-3, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan
dokumenteres. Udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i nr. 1-3, kan medregnes, når
revalidenden kan dokumentere indtægten.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen
af indkomster m.v., jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.
Efter de gældende regler i lovens § 52 b om opgørelse af en revalidends forudgående indtægt indgår
indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af
den eller de årsopgørelser, der dækker perioden i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned,
hvori beslutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet,
kan der træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke
indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter den gældende regel i § 52 c i loven sker opgørelse af en revalidends indtægter ud fra de oplysninger,
der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering. En revalidend har krav på
efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr.
(2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse på baggrund af indtægten i de 6
kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, hvis
revalidenden har haft indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. pr. måned(2019-niveau), udgør
revalideringsydelsen 16.597 kr. Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har været mindre end
158
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0159.png
Januar 2019
18.878 kr. i gennemsnit pr. måned (2019-niveau), skal revalideringsydelsen fremover nedsættes til den sats,
der følger af hovedreglen for revalideringsydelsens størrelse for personer under 30 år.
Efter den gældende regel i § 53 i loven har revalidenden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den
pågældende følger »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen
ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller
en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold, jf. § 54 i loven.
Efter de gældende regler i § 54 a i loven har en revalidend, der har været i revalidering i 12
sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan
modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at
personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent
ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger.
En ferieperiode må højst vare 2 uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået
aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens
øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det tilbud,
som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive
enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Revalidenden bevarer efter de gældende regler revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven, jf. § 55 i loven.
Det fremgår af den gældende regel i § 57 i loven, at revalidenden ikke må have andet arbejde, når »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset
omfang, hvis arbejdet kan forenes med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen nedsætter
efter de gældende regler revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger
12.000 kr. pr. år, jf. § 58 i loven. Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes
de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter de gældende regler i lovens § 59 nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende
udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af
erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger
revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler om, hvorledes hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres
m.v. i bekendtgørelse nr. 740 af 29. juni 2006.
Efter den gældende regel i § 63 i loven kan kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og når
revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen giver støtte til
159
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0160.png
Januar 2019
nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden
får revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år, jf. § 64.
Efter den gældende regel i § 64 a i loven giver kommunen støtte til nødvendige merudgifter til bolig til
personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6, og som
har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller
6, i lov om aktiv socialpolitik, i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Kommunen kan efter den gældende regel i lovens § 65 give en revalidend støtte i form af tilskud eller
rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige
forudsætninger for at drive virksomheden og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne
bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.
Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til
modtagerens fremtidige erhvervsmuligheder. Lånet sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt. Kommunen
kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder.
Kommunen skal efter de gældende regler påse, at der foreligger en forretningsmæssig forsvarlig plan for den
selvstændige etablering, og kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, følge
sagen for at sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt. Kommunen kan efter gældende
regler eftergive et lån, hvis revalidenden ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lettere at læse og forstå.
En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som kan gives i
forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed foreslås derfor flyttet til et
særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til
revalidering, vil efter forslaget fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover
fremgå af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser
under revalidering forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik, og reglerne
om ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel 6 c i loven. Det er primært tale om en
lovteknisk manøvre, og med nyaffattelsen af reglerne sker der derfor ikke nogen materielle ændringer af
reglerne om ydelser m.v. under revalidering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.6. og lovforslagets § 2, nr. 55 og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 39
160
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0161.png
Januar 2019
Det fremgår af § 68, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter
kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5.
Det fremgår af gældende regler i § 69 e i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden
rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller
en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe
afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 68, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 69 e
i lov om aktiv socialpolitik, fra »kapitel 12
a« til: »kapitel 19«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 68, stk. 1, 1. pkt., og § 69 e i lov om aktiv
socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 40
Det fremgår af gældende regler i § 68 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at har modtageren af
ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der udbetales for
en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører
ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der
ligger efter tidspunktet for ophør i et ressourceforløb.
Efter de gældende regler i § 2, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at personer, der som
led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv
socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på
grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Det foreslås, at det indsættes som nyt
4. pkt.
i
§ 68 a, stk. 1,
i loven, at en person, der ikke får udbetalt
ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, fortsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Præciseringen er indsat som følge af, at det i forslaget til § 6, stk. 8, i det i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås, at målgruppen for ressourceforløb i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ændres, således at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt
ressourceforløbsydelsen under ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter fortsat er en del af
målgruppen. Der er derfor behov for at præcisere dette i fradragsbestemmelser i § 68 a i lov om aktiv
socialpolitik, således at det tydeligt fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i
ressourceforløbsydelsen for indtægter under ressourceforløb, således at personen ikke får udbetalt
ressourceforløbsydelse, forsat anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke
aktuelt får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet af de øvrige regler om samtaler og
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb.
161
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0162.png
Januar 2019
Til nr. 41
Det fremgår af den gældende § 69, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at
modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen
aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb. Kommunen har pligt til at vurdere, om en
person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet
et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen.
Det foreslås, at i
§ 69, stk. 2, nr. 3,
i loven, ændres »samtale« til: »jobsamtale«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er
ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5..
Til nr. 42
Det fremgår af gældende regler i § 69, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager
ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår af gældende regler i § 69 k, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som modtager
ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Det fremgår af gældende regler i § 74 a, stk. 2, nr. 3, at ledighedsydelsen udgør 89 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på
tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og § 28, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov.
Efter de gældende regler i § 30 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at for personer
omfattet af § 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere
planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens
samtykke i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens
indsatsdel udarbejdes en helhedsorienteret plan. Den helhedsorienterede plan indeholder personens
beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.
Udarbejdes der en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges §§ 27-30. Udarbejdes der en
helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 30 a, stk. 1 og 5, for så vidt
angår rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. §§ 68 c og
162
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0163.png
Januar 2019
68 g, udarbejder den helhedsorienterede plan for de personer, der deltager i ressourceforløb eller
jobafklaringsforløb.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 69, stk. 5,
§
69 k, stk. 5,
og
§ 74 a, stk. 2, nr. 3,
i lov om aktiv
socialpolitik, fra »§ 30 b« til: »§ 46«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69, stk. 5, § 69 k, stk. 5, og § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov
om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 43
Det fremgår af gældende regler i § 69 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7,
finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 eller § 69 c.
Det fremgår af gældende regler i § 35, stk. 2, i loven, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker
med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at
opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen
skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse
fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med
den samlede månedlige opgørelse. Ifølge § 35, stk. 3, sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en
gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er
nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den
årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.
Det foreslås at i
§ 69 a, stk. 3,
i loven udgår »eller § 69 c«.
Med den foreslåede ændring tilvejebringes der overensstemmelse til de tilsvarende regler, der gælder for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse i ressourceforløb. Der er tale om præcisering af reglerne der
ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 44
Det fremgår af gældende regler i § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig
grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag
i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller
rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for
den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
jobcenteret samme dag.
I den gældende § 69 c, stk. 2, i loven fremgår, at
reglerne
i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler,
der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det foreslås at i
§ 69 c, stk. 1 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik, ændres »opfølgningssamtale« til:
»jobsamtale« og »§ 16, stk. 5« ændres til: »kapitel 7«.
163
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0164.png
Januar 2019
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 8,at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er
ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Samtidigt ændres henvisningerne som følge af det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 c, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 45
Det fremgår af gældende regler i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at reglerne i stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør.
Det fremgår af gældende regler i 69 k, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at
modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager
sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som
kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.
Det fremgår af gældende regler i § 69 n, stk. 2, 1. pkt., at stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder
sted hos en anden aktør.
Det foreslås, at i
§ 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 69 n, stk. 2, 1. pkt.,
i loven, ændres
»samtaler« til: »jobsamtaler«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er
ikke tale om indholdsmæssige ændringer. Samtidigt ændres henvisningerne som følge af det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 c, stk. 2, 1. pkt., § 69 k, stk. 1, 1. pkt., og § 69 n,
stk. 2, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5.
Til nr. 46
Det fremgår af gældende regler i § 69 j, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der har ret til et
jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel
ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Det fremgår af gældende regler i § 69 p i lov om aktiv socialpolitik, at hvis personen gentagne gange uden
rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden
lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af
164
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0165.png
Januar 2019
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 69 j, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 69 p,
i lov om aktiv socialpolitik, fra »kapitel
12 b« til: »kaptitel 21«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 1, og § 69 p i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 47
Det fremgår af gældende regler i § 69 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at har modtageren af
ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12. Indtægter, der udbetales for
en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører
ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der
ligger efter tidspunktet for ophør i et jobafklaringsforløb.
Efter de gældende regler i § 2, nr. 14, fremgår det, at personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter
kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer,
der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.
Det foreslås, at der § 69 j, stk. 5, som nyt
4. pkt.
indsættes: »En person, der ikke får udbetalt
ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses fortsat for at modtage
ressourceforløbsydelse.«
Præciseringen er indsat som følge af, at forslaget til § 6, stk. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om målgruppen for jobafklaringsforløb i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
ændres, således at det ikke længere fremgår, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under
jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter fortsat er en del af målgruppen. Der er derfor behov for
at præcisere dette i fradragsbestemmelser i § 68 j, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, således at det tydeligt
fremgår, at personer, der får foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter under
jobafklaringsforløb, således at personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse, forsat anses for at modtage
ressourceforløbsydelse.
En person, der således er berettiget til ressourceforløbsydelse, men som på grund af fradragsreglerne ikke
aktuelt får udbetalt et beløb i ressourceforløbsydelse, vil være omfattet af de regler der gælder i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Til nr. 48
Det fremgår af gældende regler i § 69 j, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, der ved
påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. §
70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud,
medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
165
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0166.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende regler i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved
påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til
ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i
ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Det fremgår af gældende regler i § 69 j, stk. 14, i lov om aktiv socialpolitik, at en person ikke længere er
berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ophører.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 69 j, stk. 6, 7,
og
13,
i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 c« til: »§
120«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 6, 7 og 13, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 49
Det fremgår af gældende regler i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer, som ved
påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til
ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i
ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at personer, der
modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk.
2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager
syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv
socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud,
således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98
pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om
mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller
barselsdagpenge.
Det foreslås at ændre henvisningen i
§ 69 j, stk.
7, i lov om aktiv socialpolitik, fra »§ 70 f, stk. 5« til: »§ 124,
stk. 2 og 3«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 j, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
166
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0167.png
Januar 2019
Til nr. 50
Det fremgår af gældende regler i § 69 k, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en
rådighedsvurdering i kommunen.
Det foreslås i
§ 69 k, stk. 2, nr. 3,
i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »samtale« til: »jobsamtale«, og
»rådighedsvurdering i kommunen eller« ændres til: »rådighedsvurdering i kommunen,«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændre alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er
ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5..
Til nr. 51
Det fremgår af gældende regler i § 69 k, stk. 2, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde,
hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
Det foreslås, at i
§ 69 k, stk. 2, nr. 4,
i loven, ændres »plan.» til: »plan, eller«.
Der er tale om en sproglig ændring som følge af at der indsættes et nyt nr. 5 i § 69 k, stk. 2. Forslaget
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 41 og de almindelige bemærkninger til afsnit 2.3.4..
Til nr. 52
Det fremgår af gældende regler i § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen har pligt til at
vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen
eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er
givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan.
167
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0168.png
Januar 2019
Der er i de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ikke fastsat regler om, at personer, der modtager
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, selv digitalt via Jobnet skal booke en individuel
opfølgningssamtale.
Det foreslås, at der i
§ 69 k, stk. 2,
som
nr. 5,
i lov om aktiv socialpolitik indsættes en bestemmelse om,
at kommunen har pligt til at vurdere, om en person fortsat opfylder betingelserne for at modtage
ressourceforløbsydelse, hvis personen undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for digitalt
selv at booke en jobsamtale, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at dette dog ikke gælder, hvis jobcenteret har
fritaget personen fra kravet om selv at booke en samtale, fordi personen efter kommunens vurdering har
meget ringe it-kundskaber, betydelige sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse og dermed ikke er i stand til
at opfylde kravet om at selvbooke samtaler.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking af
jobsamtaler fremover bliver obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere jobparate integrationsydelsesmodtagere, og personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, mens de deltager i et jobafklaringsforløb.
Det bliver derfor fastsat, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for hjælp fortsat er opfyldt, hvis en
person ikke booker en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren ikke
har booket inden for fristen, og der ikke er en rimelig grund til dette, kan borgeren ikke få hjælp for de dage,
der går fra personen skulle have booket samtalen og frem til det sker eller personen kontakter jobcenteret.
Det henvises til forslaget til § 69 n, stk. 3 og 4.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.4..
Til nr. 53
Det fremgår af gældende regler i § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig
grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen
foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen
eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen
for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Det foreslås i
§ 69 n, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik, at ændre »individuel opfølgningssamtale« til:
»jobsamtale«, og at ændre»§ 16, stk. 8« til: »kapitel 7«.
Baggrunden for forslaget er, at det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 7, at ændres alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er
ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
168
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0169.png
Januar 2019
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.5..
Til nr. 54
Det fremgår af gældende regler i § 69 n, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person uden rimelig
grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen
foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen
eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen
for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter
kommunen samme dag.
Det fremgår af gældende regler i § 69 n, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at stk. 1 finder anvendelse ved
samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.
Det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det bliver obligatorisk for åbenlyst
uddannelsesparate integrationsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere og for jobparate integrationsydelses-
og kontanthjælpsmodtagere samt personer i jobafklaringsforløb selv at booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås, at der i § 69 n i lov om aktiv socialpolitik indsættes et
nyt stk. 3,
hvorefter stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket.
Det betyder, at hvis personen udebliver fra en selvbooket jobsamtale uden rimelig grund, skal kommunen
således foretage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, og
indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen
skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Det foreslås endvidere, at der i § 69 n i lov om aktiv socialpolitik indsættes et
nyt stk. 4,
hvorefter kommunen
for en person, som uden rimelig grund har undladt digitalt selv at booke en jobsamtale inden for den frist,
som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager fradrag i hjælpen
for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen digitalt har
booket en jobsamtale, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Hvis personen booker
jobsamtalen dagen efter, at fristen er udløbet, foretages der ikke fradrag i hjælpen.
Den foreslåede § 69 n, stk. 4, svarer stort set til de gældende regler i § 69 n, stk. 1, i loven. Hvis kommunen
anser det for godtgjort, at en person på grund af sygdom har været forhindret i at booke en jobsamtale
digitalt, har personen en rimelig grund til undladelsen, og der skal ikke sanktioneres efter den foreslåede § 69
n, stk. 4.
Det foreslås, at opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages således, at personen ikke kan modtage
hjælp for den dag, hvor fristen for digitalt booking af samtalen skulle være sket og de efterfølgende dage,
frem til den pågældende booker en samtale digitalt eller genopretter kontakten til jobcenteret. Kontakten kan
169
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0170.png
Januar 2019
fx genoprettes ved, at den pågældende møder op på jobcenteret. Kontakten kan også genoprettes ved
telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.
”Ankestyrelsen
slog i principafgørelse A-28-08 fast, at en meddelelse pr. fax er tilstrækkelig til, at ansøgeren
havde genoprettet kontakten til jobcenteret. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at fax og mail var
almindelige kommunikationsformer, og at der ikke var holdepunkter i loven eller forarbejderne til loven for,
at kontakten kun kunne genoprettes, hvis henvendelsen skete på en bestemt måde.”
Det formodes, at Ankestyrelsens afgørelse vil finde tilsvarende anvendelse, hvis en person ikke har booket
en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har givet.
Det foreslås, at der udbetales hjælp for den dag, personen digitalt selv booker en samtale eller genopretter
kontakten til jobcenteret, uanset hvilket tidspunkt - inden jobcenteret lukker - personen henvender sig, og
uanset hvordan personen genopretter kontakten.
Det følger af § 69 l, stk. 3, at fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,
hvorefter fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37, 37 a og 38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen
er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag
med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes
pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 3.
Fradraget i hjælpen skal
–
som efter de gældende regler - være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter
hændelsestidspunktet, da sanktionen ellers bortfalder, jf. § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Det
betyder, at der senest skal foretages fradrag i hjælpen for august måned, hvis personen er udeblevet fra et
tilbud i maj.
Fradrag i hjælpen beregnes i lighed med de gældende regler på baggrund af hjælpens størrelse på
hændelsestidspunktet. Hvis en person under 25 år f.eks. udebliver fra et tilbud, og den pågældende er fyldt
26 år, inden kommunen træffer afgørelse, skal fradraget således beregnes på baggrund af den hjælp, som
personen var berettiget til på hændelsestidspunktet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2. 3.5.
Til nr. 55 (Revalideringsydelse m.v. - nyt kapitel 6 c)
De gældende regler om revalidering og de forsørgelsesydelser og særlig støtte, der kan ydes under
revalidering, fremgår af kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler er revalidering erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til,
at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse,
fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig
selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend.
Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering.
Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden.
170
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0171.png
Januar 2019
Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning,
herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig
selv. Det fremgår videre af gældende regler, at en revalidend har ret til revalidering uden hensyn til
ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Efter de gældende regler skal kommunen tilrettelægge revalideringen i samarbejde med revalidenden
således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til
fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, således at beskæftigelsesmålet for »Min Plan« eller
en helhedsorienteret plan så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder.
En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.
Det fremgår af gældende regler, at økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:
1) Revalideringsydelse, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v.
2) Helt eller delvist løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
3) Særlig støtte til nødvendige merudgifter til bolig.
4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed.
5) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Integrationsydelse, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v.
For revalidender, der modtager integrationsydelse, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.
Kommunen kan efter de gældende regler overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse
om erhvervsrettede aktiviteter, dog således, at ansvaret fortsat påhviler kommunen. Hvis kommunen
skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i beskæftigelse, skal personen
kunne vælge mellem disse aktører. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indsatsens varetagelse
af andre aktører m.v.
Efter de gældende regler skal kommunen tilrettelægge en revalidering, herunder en forrevalidering, således
at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og så revalidendens behov tilgodeses. Kommunen kan
højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år. Uddannelse, som indgår i en revalidering,
forudsættes gennemført på den normerede uddannelsestid. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid
forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre
helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel,
manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at
gennemføre ”Min plan” eller en helhedsorienteret plan.
Hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og taler revalidendens personlige
forudsætninger, interesser og evner i udpræget grad for en længerevarende videregående uddannelse, kan
kommunen planlægge en revalidering, hvor revalidenden får revalideringsydelse i mere end 5 år.
171
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0172.png
Januar 2019
Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt »Min Plan«, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov, modtager
revalidenden efter de gældende regler hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Hvis den løn, som revalidenden modtager under praktik, som elev eller lærling, er lavere end
revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.
En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få
revalideringsydelse. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de
normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få
revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde
har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.
Efter de gældende regler har revalidenden kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger »Min
Plan« eller en helhedsorienteret plan. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i
revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan
med hensyn til mål og indhold.
Efter de gældende regler har en revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i
form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter
kapitel 11 i samme lov, ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien
skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder
betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode
må højst vare 2 uger. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med
kommunen om feriens placering.
Revalidenden bevarer efter de gældende regler revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær
ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.
Efter de gældende regler må revalidenden ikke have andet arbejde, når »Min Plan« eller en helhedsorienteret
plan gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes
med »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan. Kommunen nedsætter efter de gældende regler
revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.
Efter de gældende regler nedsætter kommunen revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger
fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov
om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Disse indtægter trækkes dog kun fra
i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Efter de gældende regler kan kommunen under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden
modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter,
172
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0173.png
Januar 2019
der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i
kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til
bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter
reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år og ikke forsørger eget barn i hjemmet.
Efter de gældende regler giver kommunen støtte til nødvendige merudgifter til bolig til personer med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering, og som har modtaget uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder.
Herudover skal følgende betingelser være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og
varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende
måneder.
Kommunen kan efter de gældende regler give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at
etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for
at drive virksomheden, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende
i stand til at forsørge sig selv og sin familie.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.6.
Som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, foreslås det i det samtidigt fremsatte forslag til
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at alle tilbud og aktiviteter fremover skal fremgå af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats med henblik på at gøre lov om en aktiv beskæftigelsesindsats lettere at læse og forstå.
En flytning af reglerne om tilbud og aktiviteter i form af revalidering vil bidrage hertil.
Reglerne om visitation til revalidering og de overordnede regler for hvilke indsatser, som kan gives i
forbindelse med revalideringen, herunder varighed og selvstændig virksomhed foreslås derfor flyttet til et
særskilt kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Reglerne om ydelser m.v., som kan modtages, når en person er visiteret til revalidering, vil efter forslaget
fortsat fremgå af lov om aktiv socialpolitik. Således vil indsatsen fremover fremgå af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i lighed med de øvrige indsatser, mens reglerne om ydelser under revalidering
forbliver i ydelseslovgivningen i form af lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget ophæves det gældende kapitel 6 om revalidering m.v. i lov om aktiv socialpolitik, og reglerne
om ydelser m.v. flyttes efter forslagets indhold til et nyt kapitel 6 c i loven. Det er primært tale om en
lovteknisk manøvre, og med nyaffattelsen af reglerne sker der derfor ikke nogen materielle ændringer af
reglerne om ydelser m.v. under revalidering.
173
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0174.png
Januar 2019
På den baggrund foreslås det i
§ 70,
at under forudsætning af, at revalideringen sker i overensstemmelse med
en fastlagt »Min Plan«, jf. § 41, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en helhedsorienteret plan, jf. §
46 i samme lov, modtager revalidenden hjælp i form af
1) revalideringsydelse,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
For revalidender, der har fået udarbejdet en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, er det efter
forslagets indhold fortsat en betingelse for, at revalidenden kan modtage hjælp som anført ovenfor i nr. 1-3,
at beskrivelsen af revalidendens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig
placering fremgår af den helhedsorienterede plan. En revalidend vil fortsat modtage hjælp uden hensyn til
ægtefællens indtægt- eller formueforhold.
Med forslaget til
§ 70, stk. 4,
videreføres reglen om, at hvis den mindste overenskomstmæssige praktik-,
elev- eller lærlingeløn, som revalidenden modtager, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen
tilskud op til det konkrete niveau for revalideringsydelsen.
Reglen om, at en revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, ikke samtidig kan
få revalideringsydelse, videreføres ligeledes med forslaget til
§ 70, stk. 5.
Det foreslås ligeledes, at reglen om, at en ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan
klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens
Uddannelsesstøtte, kun kan få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i
arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder, videreføres, jf. forslaget til
§
70, stk. 6.
I
§ 71, stk. 1,
foreslås det, at revalideringsydelsen for personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb
på 18.878 kr. (2019-niveau)
Det foreslås videre i forslaget til
§ 71, stk. 2,
at revalideringsydelsen for personer under 30 år udgør et
månedligt beløb på
1) 18.878 kr. (2019-niveau), når personen er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet,
2) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende
børn,
3) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,
4) 7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
5) 3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
6) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
7) 15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn, og
8) 11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en
dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 7.
174
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0175.png
Januar 2019
Det foreslås i
§ 71, stk. 3,
at en person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og
som modtager revalideringsydelse efter satserne som nævnt ovenfor i nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der
svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for
udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen inklusive tillæg kan
pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau)
Efter forslagets indhold vil personer omfattet af målgrupperne i § 71, stk. 2, nr. 2-8 som nævnt ovenfor, i de
6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om revalidering er truffet, har haft
indtægter, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned, udgør revalideringsydelsen
18.878 kr. (2019-niveau).
Det foreslås i
§ 71, stk. 5,
at for revalidender, der modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv
socialpolitik, erstatter integrationsydelsen revalideringsydelsen.
Videre foreslås det i
§ 71, stk. 6,
at revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under
forrevalideringen. En hidtidig ydelse, som bevares under forrevalidering, ydes efter de regler, der gælder for
de enkelte ydelser.
Det foreslås i
§ 72, stk. 1,
at indtægter for personer omfattet af forslaget til § 71, stk. 2, nr. 2-8, jf.
ovenstående forslag til § 71, stk. 4, opgøres som summen af
1) arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
2) ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
dagpenge ved sygdom efter lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel efter barselsloven,
voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, SU efter SU-loven og
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, og
3) lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås videre i
§ 72, stk. 2
og
3,
at disse indtægter som nævnt ovenfor, som ikke fremgår af
indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres, og at udenlandsk indtægt, som svarer til
indtægter nævnt i forslaget til § 72, stk. 1, nr. 1-3, kan medregnes, når revalidenden kan dokumentere
indtægten.
Med forslaget til § 72,
stk. 4,
bevarer kommunen muligheden til at kunne få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v., jf. stk. 1, jf. lov om
et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen og identiteten af den,
oplysningerne vedrører.
Det foreslås med forslaget til
§ 73,
at ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt indgår indtægter
fra selvstændig erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5. Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af
den eller de årsopgørelser, der dækker perioden for de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned,
hvori beslutningen om revalidering er truffet. Hvis der ikke foreligger årsopgørelser på afgørelsestidspunktet,
175
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0176.png
Januar 2019
kan der træffes en foreløbig afgørelse på baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke
indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Det foreslås i
§ 73 a, stk. 1,
at reglen om, at opgørelse af en revalidends indtægter sker ud fra de oplysninger,
der foreligger på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om revalidering, videreføres.
Det foreslås videre i samme bestemmelses
stk. 2,
at en revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere
viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878 kr. (2019-niveau), således at
revalidenden er berettiget til revalideringsydelse. Hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden har
været mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen fremover
nedsættes til den sats, der følger af de almindelige regler for revalideringsydelse, jf. forslaget til § 73 a, stk.
3.
Den gældende regel om, at revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i
revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan
med hensyn til mål og indhold, foreslås videreført, jf. forslaget til
§ 73 b.
Reglen om ferie for revalidender foreslås ligeledes videreført med forslaget til
§ 73 c, stk. 1,
således vil en
revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af særligt tilrettelagte
projekter efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og 13 i samme
lov, efter forslagets indhold fortsat have ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige
ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det vil fortsat være en betingelse, at personen
i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie
med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En
ferieperiode må højst vare 2 uger.
Som efter de gældende regler foreslås det i § 73 c,
stk. 2,
at det er en betingelse for afholdelse af ferie, at
personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages
hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad
modvirker det tilbud, som den pågældende har fået i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 og 13 i samme lov. Kan revalidenden og
kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Det foreslås videre i
§ 73 d
svarende til den gældende regel, at revalidenden bevarer revalideringsydelsen,
når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter reglerne i barselsloven.
Det foreslås videre i
§ 73 e,
at kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan
forenes med revalideringsforløbet, herunder de tilbud, som fremgår af »Min Plan« eller en helhedsorienteret
plan.
Reglen om, at kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis
disse overstiger 12.000 kr. pr. år, foreslås videreført med forslaget til
§ 73 f.
Ved afgørelsen af, hvad der kan
betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
176
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0177.png
Januar 2019
Kommunen kan efter forslaget til
§ 73 g
nedsætte revalideringsydelsen med indtægter fra løbende
udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger, herunder løbende udbetaling af
erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og godtgørelse til
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
Disse indtægter trækkes dog kun fra i det omfang, de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger
revalidendens hidtidige arbejdsindtægter.
Bemyndigelsesbestemmelsen om, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes hidtidige
arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v., foreslås ligeledes videreført med forslaget til § 73 g,
stk. 2.
Det foreslås endvidere, at reglen om, at kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund
af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når revalidenden får revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr.
2-8, det vil sige, at personen modtager revalideringsydelse efter reglerne for personer, der ikke er fyldt 30 år
og ikke forsørger eget barn i hjemmet, videreføres med forslaget til
§ 73 h.
Det foreslås i
§ 73 i
svarende til den gældende regel, at kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til
bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 6
c og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23,
stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder. Følgende
betingelser skal herudover være opfyldt:
1) personen vil ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Det foreslås i samme bestemmelses
stk. 2,
at tilskud ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring
overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Tilskuddet kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og
kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Tilskuddet udbetales i forbindelse med udbetaling af
uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Tilskuddet udbetales første gang sammen med
hjælpen for første hele kalendermåned efter, at personen er blevet berettiget til tilskud efter stk. 1. Tilskuddet
bortfalder, hvis forrevalideringen ophører. Inden kommunen giver tilskud, skal det undersøges, om der kan
skaffes en rimelig, billigere bolig, jf. forslaget til
§ 73 i, stk.3.
Endelige foreslås en videreførelse af reglen om tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig
virksomhed. Efter forslaget til
§ 73 j,
kan kommunen give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der
modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, jf. forslaget til §§
147 og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter forslagets indhold kan tilskud til forsørgelse kan ydes i en kortere periode, normalt ikke mere end 6
måneder. Det foreslås videre i bestemmelsen
stk. 2,
at behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en
forretningsmæssig forsvarlig plan for den selvstændige etablering. Der er tale om den forretningsmæssige
forsvarlige plan for den selvstændige etablering, som kommunen skal påse foreligger, jf. forslaget til §§ 147
og 148 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås videre i
§ 73 j,
stk. 3,
at kommunen i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, skal følge sagen løbende for at
sikre sig, at forudsætningerne for hjælpen fortsat er opfyldt.
177
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0178.png
Januar 2019
Såfremt borgeren har arbejde ved siden af, der ikke interfererer med borgerens drift af den selvstændige
virksomhed, vil indtægterne fra dette arbejde eventuelt kunne bevirke, at der ikke længere bør gives tilskud
til forsørgelse efter forslaget til § 73 j, idet behovet for forsørgelse således dækkes af egne arbejdsindtægter.
Hjælpen er skattepligtig, og der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af støtte til forsørgelse. Støtte til
forsørgelse kan alene ydes samtidig med støtte til etablering af selvstændig virksomhed. Udmålingen beror
på en konkret vurdering foretaget på baggrund af behovet for støtte efter forretningsplanen i den enkelte sag.
Således kan støtten til forsørgelse ikke fastsættes efter faste takster, f.eks. svarende til den konkrete sats for
revalideringsydelse eller kontanthjælp.
Støtteværdien af rentefrit lån samt eventuelt tilskud til forsørgelse skal opgøres efter retningslinjerne for
beregning af bløde lån i henhold til den EU-retlige de minimis-regel. Efter EU´s de minimis-regel kan der
ydes statsstøtte til virksomheder inden for et mindre maksimumsbeløb pr. virksomhed på 200.000 EUR over
en tre-årig periode. Når der ydes støtte, herunder støtte til etablering af selvstændig virksomhed som led i
revalidering, må den samlede støtte ikke overstige EU´s de minimis-regel. Virksomheden har pligt til selv at
påse, at de minimis-reglen overholdes.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.6.
Til nr. 56
Det fremgår af gældende regler i § 74 i lov om aktiv socialpolitik, at ledighedsydelse udbetales af kommunen
til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Videre følger det af gældende regler i § 74 a i loven, at personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.
Reglerne om visitation til fleksjob, ansættelse i fleksjob og fleksløntilskud fremgår af det gældende kapitel
13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningerne i
§ 74, stk. 1,
og
§ 74 a, stk. 1,
i lov om aktiv socialpolitik fra »kapitel
13« til: »kapitel 20«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 74, stk. 1, og § 74 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik
i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 57
Det fremgår af gældende regler i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at ledighedsydelsen udgør
89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb efter § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob deltager i revalidering efter en »Min Plan« efter § 27 og §
28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b i samme lov.
Det fremgår af den gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer omfattet af § 2, der
kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes.
»Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked
178
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0179.png
Januar 2019
kan forbedres. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelses-
eller uddannelsesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft. I »Min Plan« angives, hvilke tilbud der efter §§ 22 og 23 kan
gives. Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal
»Min Plan« ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.
Det fremgår af den gældende § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats at for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal »Min
Plan« tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig
erhvervsmæssig placering. Hvis »Min Plan« indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse
med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt jobcenterets
bistand til virksomheden.
Det foreslås i
§ 74 a, stk. 2, nr. 3,
i loven at ændre »efter en »Min plan« efter § 27 og § 28, stk. 2,« til: »,
hvor tilbuddet om revalidering fremgår af en »Min plan« efter §§ 41 og 46«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 74 a, stk. 2, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 58
Det fremgår af gældende regler i § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der modtager tilbud
om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, alene har ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den
pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af de gældende regler i § 70 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at grundlaget for en
afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et
rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:
1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og
beskæftigelse,
2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været
afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,
3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan
anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og
4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst
12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.
Det foreslås i lovens
§ 74 a, stk. 5,
at ændre »§ 70 a« til: »§ 117«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
179
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0180.png
Januar 2019
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 59
Det fremgår af gældende regler i § 74 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen ved vurderingen af,
om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, skal anvende tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Grundlaget for vurderingen skal ifølge § 74 c, stk. 3, nr. 1, i loven, bestå af en redegørelse for, at der er
anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår endvidere af § 74 g, stk. 3, i loven, at hvis der opstår tvivl om modtagerens rådighed, skal
kommunen ifølge § 74 g, stk. 3, afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og virksomhedspraktik efter kapitel 11 i samme lov.
Det foreslås i
§ 74 c, stk. 2
og
stk. 3, nr. 1,
og
§ 74 g, stk. 3, 2. pkt.,
at ændre »kapitel 10 og 11« til: »kapitel
11 eller 14«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 74 c, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, § 74 g, stk. 3, 2. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 60
Det fremgår af gældende regler i § 74 f i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der er omfattet af § 74, stk.
2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse, når
personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de 78 uger kan
ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse
for optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.
Videre følger det af § 74 f, stk. 2, at § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d i loven finder tilsvarende anvendelse. Hvis
en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør
af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.
Ifølge § 74 f, stk. 4, i loven bevarer personer, der modtager ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1 og 2,
ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Under sygdom sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår reglerne om kontaktforløbet i kapitel
7. efter den gældende § 16, stk. 2, i samme lov, fremgår det, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3,
180
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0181.png
Januar 2019
og som er helt eller delvis sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den
nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og
opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.
Det foreslås i lovens
§ 74 f, stk. 4,
at ændre »§ 16, stk. 2« til: »kapitel 7«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 f, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 61
Det fremgår af gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager
ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal bl.a. deltage i
opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler
(jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår reglerne om kontaktforløbet i kapitel
7. efter den gældende § 16, stk. 2, i samme lov, fremgår det, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3,
og som er helt eller delvis sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den
nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og
opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.
Det foreslås i lovens
§ 75, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
at ændre »individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler)« til:
»jobsamtaler« og »§ 73 a« ændres til: »kapitel 7«.
Baggrunden for forslaget er, at med det samtidigt fremsatte forslag til lov en aktiv beskæftigelsesindsats
kapitel 8, ændres alle samtaler i det individuelle kontaktforløb til jobsamtaler. Der er ikke tale om
indholdsmæssige ændringer. Ændringen af henvisningen til kapitel 7 foreslås ligeledes som følge af det
samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 75, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.5.
Til nr. 62
Det fremgår af gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager
ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal tage imod
rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller
andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde.
181
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0182.png
Januar 2019
Det foreslås, at der i lovens
§ 75, stk. 1, nr. 4,
efter »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«
indsættes: »eller tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
Baggrunden for forslaget er, at det som led i gennemskrivningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
foreslået, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til
optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens
afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. [§ X] i
nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal
gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der er med flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke
tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om aktiv socialpolitik om rådighed og sanktioner m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2..3.1. samt bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Til nr. 63
Det fremgår af gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager
ledighedsydelse, aktivt skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal bl.a. lægge sit
cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til
ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af den gældende § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at for personer, der er visiteret
til fleksjob, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det
sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen holdes ved
personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan
understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.
Det foreslås i lovens
§ 75, stk. 1, nr. 6,
at ændre »lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d« til: »registrere cv-
oplysninger på Jobnet efter kapitel 6«, og », og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats« udgår.
Forslaget om, at personer der modtager ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-samtaler foreslås som
konsekvens af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for
ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere skal personer i stedet for at lægge sit cv i Jobnet fremover registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Der er tale om en sproglig rettelse som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring af henvisningen i § 75, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, bringes
henvisningen i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
182
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0183.png
Januar 2019
De foreslåede konsekvensændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.
Til nr. 64
Efter de gældende regler i § 75, stk. 2, skal kommunen, hvis der opstår tvivl om en persons rådighed, afprøve
denne. Dette kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og til om virksomhedspraktik efter kapitel 11 i samme lov.
Det foreslås i
§ 75, stk. 2, 2. pkt.,
at ændre »kapitel 10 eller 11« til: »kapitel 12 eller 15«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 75, stk. 2, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 65
Det fremgår af gældende regler i § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at når personen igen står til
rådighed for et fleksjob, skal den pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, lægge sit cv i Jobnet, og
jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6.
Det foreslås, at lovens
§ 75, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »lægge sit cv i Jobnet i« til: »registrere cv-oplysninger på
Jobnet«, og »og jobcenteret skal have afholdt en cv-samtale, jf. stk. 1, nr. 6.« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-
samtaler. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter
pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere skal personer fremover registrere cv-oplysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændringer i § 75, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.
Til nr. 66
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager
ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en jobsamtale, et møde i
rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til
samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
183
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0184.png
Januar 2019
Af § 77, stk. 2, i loven, fremgår det, at hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit
cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage,
hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens
forhold.
Det foreslås, at § 77, stk. 2, affattes således: »Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at
registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage
ledighedsydelse for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre den
manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.«
Forslaget er en konsekvens af, at personer, der modtager ledighedsydelse, ikke længere skal deltage i cv-
samtaler. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter
pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-samtaler ophører.
Endvidere skal personer fremover registrere cv-oplysninger på Jobnet i stedet for at lægge cv i Jobnet. Der er
tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede bestemmelse i § 77 stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bringes ordlyden i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.
Til nr. 67
Det fremgår af gældende regler i § 77, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der modtager
ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen
fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil
kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen
skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 77, stk. 3, i loven, ophæves. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag
til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten for ledighedsydelsesmodtagere til at deltage i cv-
samtaler ophører og dermed adgangen til sanktionering.
Det foreslås som konsekvens af at stk. 3 i lovens § 77 foreslås ophævet, at stk. 4 og 5 i § 77 i loven herefter
bliver stk. 3. og 4. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.3.
Til nr. 68
Det fremgår af gældende regler i § 77, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at nedsættelsen af hjælpen
efter stk. 1-3 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund
af en 5-dages-uge.
Det foreslås som konsekvens af ophævelsen af § 77, stk. 3, i loven, at henvisningen i § 77, stk. 4, ændres fra
»stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
184
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0185.png
Januar 2019
Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 69
Det fremgår af gældende regler i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at niveauet for det beløb, som
fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i
§ 109, stk. 2,
i loven at ændre henvisningen fra »§ 127, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 191, stk.1, nr. 3«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
Til § 3
Til nr. 1
I § 7, stk. 2 og stk. 6, i lov om sygedagpenge, henvises til § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. §
70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om jobcenterets bevilling af midlertidige
fleksjob.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at en lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af
sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere
behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en
betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved
ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er
ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 7, stk. 6, i lov om sygedagpenge, at sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et
fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.
Det foreslås at ændre bestemmelsernes henvisning til »§ 70 c« til »§ 120«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 70 c ændres til § 120.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 7, stk. 2 og 6, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med den foreslåede regel i § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede
ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 2
185
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0186.png
Januar 2019
Det fremgår af § 13, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at kommunen ved visitationen og revisitationen efter §
12 fastlægger opfølgningen, herunder form og hyppighed, jf. §§ 13 a -13 d.
Det foreslås i
§ 13, 1. pkt.,
at »herunder form og hyppighed« udgår.
Ændringen foreslås som en konsekvens af den foreslåede ændring til § 13 b, stk. 1, om at hyppigheden af
opfølgningen efter forslaget ikke vil være fastlagt ud fra visitationskategorien. Herudover indebærer forslaget
en sproglig forenkling ved at foreslå, at der ikke specielt nævnes opfølgningens form, men alene henvises
bl.a. til lovens § 13 b, stk. 4 og 5, hvor opfølgningens form er fastsat uændret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 3
I § 13 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om vejledning og opkvalificering.
Kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om virksomhedspraktik.
Det fremgår af § 13 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud
efter kapitel 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det
frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »kapitel 10 og 11«til »kapitel 11 og 14 «.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor kapitel 10 og 11 ændres til kapitel 11 og 14.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med de foreslåede kapitler 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 4
I § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 7 og 9 b
–
12, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge, at en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12,
stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, fortsat skal deltage i kontaktforløb og
tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b
–
12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige,
der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn
til den sygemeldtes helbredssituation.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »kapitel 7 og 9 b
–
12« til »kapitel 7, 11, 12, 14 og 26«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor kapitel 7 og 9 b-12 ændres til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.
186
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0187.png
Januar 2019
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med de foreslåede kapitler 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 5
Det fremgår af § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at i sager, hvor der er visiteret til kategori 2 og 3 efter §
12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal kommunen følge op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra
første fraværsdag, jf. dog stk. 2.
Herefter skal kommunen følge op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf.
dog stk. 4 og 5.
Det foreslås, at
§ 13 b, stk. 1,
affattes således, at i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1,
nr. 2 og 3, skal kommunen følge op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag.
Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2.
Herefter aftales opfølgningen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Opfølgningen sker ved en
individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5. Kommunen skal holde samtale med borgeren, når der vurderes at være
behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale.
Baggrunden for ændringen er, at det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at
kontaktforløbet skal ensrettes på tværs af målgrupper.
Formålet med forslaget er at forenkle reglerne for samtaler på tværs af målgrupper. Begrundelsen for
forslaget er, at der er evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får personer i arbejde. Samtidig gøres der
op med proceskrav, fordi der bortset fra første samtale for nogle målgrupper ikke længere stilles præcise krav
til, hvornår samtalerne skal foregå, men alene at de skal foregå løbende. Dermed bliver det i højere grad op
til den enkelte sagsbehandler og personen at fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med
jobcenteret er meningsfuld og tilpasset personens behov.
Forslaget betyder, at sygemeldte skal have mindst 4 samtaler i løbet af de første 6 måneder regnet fra første
fraværsdag og herefter samtaler efter behov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.
Til nr. 6
Der er ikke i gældende regler i sygedagpengeloven en pligt for sygemeldte til at selvbooke
opfølgningssamtaler. Med sygedagpengereformen blev der givet adgang til at fastsætte regler om
selvbooking for sygemeldte efter bemyndigelsen i § 10 a, stk. 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med
den bemyndigelse er der i § 17 i bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 fastsat, at sygemeldte, der er
visiteret til kategori 2 og 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge, efter første opfølgningssamtale har mulighed for
digitalt via Jobnet selv at booke eller ombooke samtaler, jf. § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. §§ 12
og 13 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og statistiske datavarehus for
beskæftigelsesindsatsen.
187
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0188.png
Januar 2019
Kommunen kan i særlige tilfælde fratage den sygemeldte muligheden for selv at booke samtaler,
eksempelvis hvis den sygemeldtes adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis
kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan gennemføres efter
hensigten.
Når den sygemeldte selv har booket en samtale, sidestilles den sygemeldtes booking med en indkaldelse til
samtale fra kommunen, og orienteringen på Jobnet til den sygemeldte om konsekvenserne ved at undlade at
medvirke ved samtalen, sidestilles med en skriftlig orientering modtaget fra kommunen, jf. § 21, stk. 2, i lov
om sygedagpenge.
Det foreslås i
§ 13 b, stk. 6,
at sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, efter den første
opfølgningssamtale selv skal booke samtaler digitalt, jf. § 13, b, stk. 1. I tilfælde af at den sygemeldte
undlader at selvbooke, indkalder jobcentret den sygemeldte til samtale. Undladelsen har ingen
ydelsesmæssige konsekvenser.
Det foreslås endvidere i
§ 13 b, stk. 7,
at kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt,
hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker,
at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.
Der er ikke i sygedagpengeloven regler om, at sygemeldte skal udarbejde et CV som led i opfølgningen.
Det foreslås i
§ 13 b, stk. 8,
at sygemeldte bliver omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om registrering af CV-oplysninger på Jobnet.
Det betyder, at alle sygemeldte, der ikke er i et ansættelsesforhold, skal registrere CV-oplysninger efter
samme regler, som gælder for andre målgrupper, der får en indsats i jobcentret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2. og 2.4.3.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge skal kommunen ved første opfølgning indgå en
aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.
Det foreslås, at der i
§ 13 c, stk. 2,
indsættes et 2.
pkt.,
hvor det fremgår, at kommunens aftale med den
sygemeldte skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for forslaget er, at det følger af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det skal være
obligatorisk for alle at få »Min Plan« som led i at understøtte den sygemeldtes aktive deltagelse i egen sag.
Planen skal være nem og overskuelig for den sygemeldte, som umiddelbart i oversigtsform kan danne sig et
samlet overblik over egen situation, herunder de planer, aktiviteter og tilbud, som den sygemeldte har aftalt
sammen med sagsbehandleren.
Den foreslåede ændring betyder, at det bliver præciseret, at den sygemeldte skal kunne se sine aftaler,
beskæftigelsesmål og indsats i »Min Plan« ligesom andre personer, der får en indsats i jobcentret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 8
I § 13 c, stk. 5, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 10, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
188
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0189.png
Januar 2019
Det fremgår af § 13 c, stk. 5, i lov om sygedagpenge, at kommunen som et supplement til den
arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 kan give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattet
af en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »kapitel 10« til: »kapitel 14«, og »§ 30 b, stk. 2« til »§46,
stk. 1«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor kapitel 10 foreslås flyttet til kapitel 14, og § 30 b, stk. 2, foreslås flyttet til § 46, stk. 1.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 13 c, stk. 5, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med det foreslåede kapitel 14 samt de foreslåede regler i § 46 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 9
I § 13 d, stk. 2 og § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 9 b
–
12, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om mentorstøtte.
Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om vejledning og opkvalificering.
Kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om virksomhedspraktik. Kapitel 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om ansættelse med løntilskud.
Det fremgår af § 13 d, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at indsatsen i § 13 d, stk. 1, kan bestå af tilbud efter
kapitel 9 b
–
12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.
Det fremgår af § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge, at hvis der er planlagt eller iværksat en indsats efter
kapitel 9 b -12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for en sygemeldt, der er omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2
eller § 12, stk. 1, nr. 3, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter
§§ 13 c eller 13 d.
Det foreslås at ændre bestemmelsernes henvisning til »kapitel 9 b- 12« til »kapitel 11, 12, 14 og 26«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor kapitel 9 b-12 foreslås flyttet til kapitel 11, 12, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med de foreslåede kapitler 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 10
189
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0190.png
Januar 2019
I § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge, henvises til § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge, at kommunen til brug for rehabiliteringsteamets
behandling af sagen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf.
§ 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsernes henvisning til »§ 30 a, stk. 2 og 3« til»§§ 43, stk. 1, og 44, stk. 1«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 30 a, stk. 2 og 3 ændres til §§ 43, stk. 1, og 44, stk. 1.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med de foreslåede regler i §§ 43, stk. 1, og 44, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 11
I § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge, henvises til § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 13 d, stk. 5, i lov om sygedagpenge, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende
opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den
sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen,
herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens
indsatsdel erstattet af en helhedsorienteret plan, jf. § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 30 b, stk. 2« til »§ 46, stk. 1«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 30 b, stk. 2, foreslås flyttet til § 46, stk. 1.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med de foreslåede regler i § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 12
Efter den gældende regel i § 14 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om de tre kategorier
og om visitation og revisitation efter sygedagpengelovens § 12. Der er i dag ikke fastsat nærmere regler efter
denne bestemmelse.
Det foreslås, at der i
§ 14
efter »jf. § 12« indsættes: », og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter §
13, stk. 6 og 7.«
190
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0191.png
Januar 2019
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at
selvbooking bliver obligatorisk for sygedagpengemodtagere.
Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking af samtaler efter lov
om sygedagpenge § 13 stk. 6 og 7, således, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler
om, at jobcenteret efter anmodning kan fritage en sygemeldt fra pligten til selv at booke jobsamtaler, hvis
jobcentret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for den sygemeldte selv at booke
jobsamtaler, fordi den sygemeldte har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer
bestående i manglende beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk
funktionsnedsættelse, eller hvis afholdelsen af opfølgningssamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller
deltagelse af en tolk.
Det betyder, at der kan fastsættes nærmere regler på samme måde som for øvrige målgrupper, der skal
selvbooke.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2.
Til nr. 13
I § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 9 b
–
11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kapitel 9 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om mentorstøtte.
Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om vejledning og opkvalificering.
Kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om virksomhedspraktik.
Det fremgår af § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge, at kommunen i forbindelse med den første samtale
med den sygemeldte tager kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for,
at den sygemeldte helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at
kontakte arbejdspladsen, hvis sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte
ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 9b-11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »kapitel 9 b-11« til »kapitel 11, 14 og 26«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor kapitel 9 b-11 ændres til kapitel 11, 14 og 26.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 15, stk. 7, nr. 2, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med de foreslåede kapitler 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De
foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 14
Efter gældende § 19 i lov om sygedagpenge kan kommunen overlade det til andre aktører at udføre opgaver
og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Kommunen kan ikke
overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov. Kommunen kan
overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan
dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis
uarbejdsdygtighed. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe
personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører.
191
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0192.png
Januar 2019
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om
sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v.
Efter gældende § 20 i lov om sygedagpenge videregiver kommunen oplysninger til en anden aktør om en
persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er
nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke
benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved
opgaveoverdragelsen.
For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning foreslås det, at bestemmelserne om inddragelse af
anden aktør flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen, hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Samtidig foreslås det at flytte bestemmelserne om anden aktør fra lov om sygedagpenge til lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og dermed samle bestemmelserne om anden aktør i
denne lov som led i forenkling af beskæftigelseslovgivningens bestemmelser om anden aktør.
Det foreslås at ophæve § 19 som led i, at de gældende regler om kommunens adgang til at overlade opgaver
til anden aktør til flyttes til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås endvidere som led i forenkling af lovgivningen at ophæve de gældende regler i lov om
sygedagpenge § 20 Reglen erstattes af den tilsvarende gældende regel i § 41 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Baggrunden for forslaget er forenkling og samling af beskæftigelseslovens regler om anden aktør. Forslaget
vil ikke medføre en ændret retstilstand.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.
Til nr. 15
I § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, henvises til § 30 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den
sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med
undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så længe den
sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens
forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde i
rehabiliteringsteamet, § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås, at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 30 a« til »§ 44«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 30 a ændres til § 44.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med de foreslåede regler i § 44 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede
ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
192
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0193.png
Januar 2019
Til nr. 16
I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1 og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge, henvises
til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
indeholder regler om jobafklaringsforløb.
Efter reglerne i lov om sygedagpenge har personer, der er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, ret til at
få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i følgende situationer:
Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, og fortsat
er uarbejdsdygtig på grund af sygdom (§ 24, stk. 2)
Hvis den sygemeldte på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er
omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1 (§ 24 a, stk. 1). Det præciseres (i § 24 a, stk. 2), at for
lønmodtagere er der ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter
udløbet af arbejdsgiverperioden
Hvis en læge har vurderet, at den sygemeldte ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, og den
sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom (§ 24 c, stk. 1)
Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af
bestemmelserne i § 27, stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, og den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig
på grund af sygdom (§ 27, stk. 3).
Omvendt kan personer, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats vælge at overgå til at modtage sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at personen
har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. § 24 b, stk.1, i lov om sygedagpenge.
Det fremgår således af § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en person, der er i jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå til at
modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig
sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge på det tidspunkt, hvor det
vurderes, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Det foreslås at ændre henvisningen til »kapitel 12 b« til »kapitel 18«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor reglerne i kapitel 12 b foreslås flyttet til kapitel 18.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk.
1 og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med det foreslåede kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 17
I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.
193
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0194.png
Januar 2019
Det fremgår af § 32, stk. 1, nr. 6, i lov om sygedagpenge, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra
kommunen, når den pågældende er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 49, i lov om sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af
sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen til kapitel 13 til kapitel 20.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor reglerne i kapitel 13 er flyttet til kapitel 20.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med det foreslåede kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede
ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 18
I § 42, stk. 3 og i § 71 b, stk.1, nr. 8, i lov om sygedagpenge henvises til § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013.
Det fremgår af § 42, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at en selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til
bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til
sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende, uanset at beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 1
ikke er opfyldt.
Det fremgår af § 71 b, stk. 1, nr. 8, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d. 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., ikke
har ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 70 g« til »§ 126«.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 70 g ændres til § 126.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om
sygedagpenge i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
194
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0195.png
Januar 2019
Til nr. 19
I § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge henvises til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 33 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om, at der kan gives tilbud om en erhvervsuddannelse til
ledige personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det fremgår af § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på
samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 33 a« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til »§
96«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 33 a ændres til § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse
med den foreslåede regel i § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 20
Efter gældende regler fastsat med hjemmel i § 10, stk. 2, og § 69 i lov om sygedagpenge og § 10 a, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 og 3, jf. § 12 i lov om
sygedagpenge, mulighed for efter første opfølgningssamtale selv at booke opfølgningssamtaler digitalt via
Jobnet.
Den sygemeldte har også mulighed for at ombooke en opfølgningssamtale inden for en af kommunen fastsat
frist, hvis der er ledige tider. Kommunen kan i særlige tilfælde fratage den sygemeldte muligheden for selv at
booke opfølgningssamtaler, fx hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig,
eller hvis kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at samtalen ikke kan
gennemføres efter hensigten. Selvbookede samtaler har samme virkning som en indkaldelse til samtale.
Reglerne fremgår i § 17 i bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager. Sygedagpengemodtagere
visiteret til kategori 2 og 3 har således i dag mulighed for, men ikke pligt til, at selvbooke
opfølgningssamtaler. Bestemmelsen er indført for at give øget medindflydelse på tilrettelæggelsen af og
indholdet i opfølgningen og dermed give sygedagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats, som i
sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at vende tilbage til arbejde.
Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at selvbooking bliver obligatorisk
for sygedagpengemodtagere. Sygemeldtes pligt til at selvbooke omfatter ikke den første opfølgningssamtale i
sygedagpengeforløbet ud fra hensynet til at sikre kommunerne tilstrækkeligt tid til at indhente lægelige
oplysninger m.v.
I tilknytning til forslaget i § 13 b, stk. 6 og 7, om pligt til at selvbooke opfølgningssamtaler og om
kommunens mulighed for at fravige kravet om at selvbooking skal ske digitalt, foreslås det, at
195
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0196.png
Januar 2019
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om selvbooking af opfølgningssamtaler, jf. § 13 b, stk. 6,
og om fravigelse af kravet om at selvbooking skal ske digitalt, jf. § 13 b, stk. 7. Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger og om fritagelse
for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer.
I det omfang kommunerne ønsker, at stille supplerende kanaler til rådighed for selvbooking, fx via
kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere, vil der kunne fastsættes regler, der muliggør dette.
Virkningen af forslaget er, at beskæftigelsesministeren fortsat vil kunne fastsætte regler om at selvbooking af
opfølgningssamtaler skal se via Jobnet, om at kommunen i særlige tilfælde kan fratage den sygemeldte
muligheden for selv at booke opfølgningssamtaler, fx hvis personens adfærd i forhold til selv at booke
samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis kommunen vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre,
at samtalen ikke kan gennemføres efter hensigten. Der vil også fortsat kunne fastsættes regler om at
selvbookede samtaler har samme virkning som en indkaldelse til samtale.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.
[Selvbooking]
Til nr. 21
I § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge, henvises til § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70
f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.
Det fremgår af § 71 b, stk. 1, nr. 8, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §
101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., ikke
har ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 70 f« i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til »§
123«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 70 f foreslås flyttet til § 123.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i
overensstemmelse med den foreslåede regel i § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende § 11,stk. 1, nr. 2, i lov om seniorjob skal ansættelsen i seniorjob ophøre, hvis personen afslår
et rimeligt ordinært arbejde, som personen er henvist til af jobcenteret efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
196
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0197.png
Januar 2019
Det foreslås, at henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 11, stk.
2, nr. 3, på baggrund af det samtidigt fremsatte forslag til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ændringen foreslås således som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 11, stk. 1, nr. 2, i overensstemmelse med de foreslåede
regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at indholdet i bestemmelsen videreføres således,
at ansættelse i seniorjob skal ophøre, hvis personen afslår et rimeligt ordinært arbejde, som personen er
henvist til af jobcenteret.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit xxx.
Til § 5
Til nr. 1
I § 27, stk. 1, nr. 6, i barselsloven, henvises til § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 c i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om midlertidige fleksjob.
Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 6, i barselsloven, at en lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling
Danmark, når den pågældende er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 70 c« til: »120«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 70 c foreslås videreført som § 120.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 6, i barselsloven i overensstemmelse
med den foreslåede regel i § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører
ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 2
I § 28, stk. 3, og i § 49 b, stk. 1, nr. 8, i barselsloven henvises til § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013.
Det fremgår af § 28, stk. 3, i barselsloven, at en selvstændig erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til
barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende, uanset at beskæftigelseskravet i bestemmelsens stk. 1
ikke er opfyldt.
197
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0198.png
Januar 2019
Det fremgår af § 49 b, stk. 1, nr. 8, i barselsloven, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., ikke har ret til dagpenge efter loven i en periode på 3 år, hvis personen for den periode,
som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter
§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 70 g« til: »§ 126«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 70 g foreslås videreført som § 126.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 28, stk. 3, og § 49 b, stk. 1, nr. 8, i barselsloven i
overensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 3
I § 34 i barselsloven henvises til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.
Det fremgår af § 34 i barselsloven, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge
efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af
beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »kapitel 13« til: »kapitel 20«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor kapitel 13 foreslås videreført som kapitel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 34 i barselsloven i overensstemmelse med det
foreslåede kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 4
I § 36, stk. 2, i barselsloven henvises til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 33 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om, at der kan gives tilbud om en erhvervsuddannelse til ledige
personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det fremgår af § 36, stk. 2, i barselsloven, at barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på
samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.
198
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0199.png
Januar 2019
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 33 a« til: »§ 96«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor reglen i § 33 a foreslås flyttet til § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 36, stk. 2, i barselsloven i overensstemmelse med den
foreslåede § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 5
I § 49 b, stk. 1, nr. 8, i barselsloven, henvises til § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 f i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksløntilskud.
Det fremgår af § 49 b, stk. 1, nr. 8, i barselsloven, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., ikke har ret til dagpenge efter loven i en periode på 3 år, hvis personen for den periode,
som dommen omfatter, har modtaget fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter
§ 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning til »§ 70 f« til: »§ 123«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor § 70 f foreslås videreført som § 123.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 49 b, stk. 1, nr. 8, i barselsloven i overensstemmelse
med den foreslåede § 123 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Efter gældende § 4 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan der ydes personlig assistance
til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.
Efter gældende § 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan personlig assistance ydes
under
1) beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår,
2) beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
199
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0200.png
Januar 2019
4) deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
5) beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob.
Det fremgår endvidere af gældende § 5, stk. 2, at ledige personer med en varig og betydelig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse kan få tilskud til personlig assistance under efteruddannelse forud for
påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold.
Efter gældende § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan jobcenteret til de i § 4
nævnte personer yde støtte til personlig assistance, medmindre den pågældende er berettiget til
specialpædagogisk støtte i form af personlig assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende
uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes støtte
til beskæftigede, der uden for normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden for
det pågældende erhverv, og ledige, der henholdsvis deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b
samt tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
som er på dagpenge efter § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og personer, der i forbindelse med
ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter gældende § 76, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan der forbindelse med deltagelse i
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud ydes tilskud til
hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.
Det fremgår af § 76 stk. 4, at revalidender, personer i ressourceforløb og personer i jobafklaringsforløb, kan
tilskud til hjælpemidler gives som tilskud til personlig assistance.
Efter den gældende § 77, stk. 3 i samme lov, er det en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at
assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i
§ 4:
»Stk.
2.
Der kan ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsat, hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering
eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.«
Det foreslås endvidere at der i
§ 5, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »efter«: »kapitel 5 eller efter«.
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning og være lettere at forstå og administrere efter
foreslås det, at bestemmelserne om personlig assistance flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Der henvises til forslaget til kapitel 27 til det samtidigt
fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats
Virkningen af forslaget er, at indholdet af reglerne om personlig assistance i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Det vil sige, at der kan
ydes personlig assistance i forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 11-14 i den samtidigt fremsatte
200
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0201.png
Januar 2019
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender,
hvis assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
Det vil sige, at med forslaget kan personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidender få personlig
assistance på samme vilkår som efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
Efter gældende § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan personlig
assistance ydes under beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at der ændres i bestemmelsen således, at personlig assistance kan ydes under beskæftigelse i job
med løntilskud efter kapitel 5 eller efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dermed vil der kunne ydes personlig assistance under ansættelse i løntilskud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne om løntilskud for nyuddannede personer med
handicap fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicap i erhverv m.v.
Det foreslåede er en videreførelse af de gældende regler om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med
handicap.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.5.1.2. og til de specielle bemærkninger til § 6, nr. 8.
Til nr. 4
Efter gældende § 6, stk. 4, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsætter ministeren
nærmere regler om tilskuddets størrelse.
Det foreslås, at det præciseres, at det er beskæftigelsesministeren, der fastsætter nærmere regler om
tilskuddets størrelse, og som følge heraf foreslås, at »ministeren« ændres til »beskæftigelsesministeren«.
Det foreslåede er en sproglig præcisering af de gældende regler.
Til nr. 5
Efter gældende § 11 og § 14 a, stk. 5, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fremgår det, at
Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler.
Det foreslås, at det er beskæftigelsesministeren, der i loven bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, og
som følge heraf foreslås, at »Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen« ændres til
»beskæftigelsesministeren«.
Det foreslåede svarer med denne ændring til de gældende regler.
Til nr. 6
201
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0202.png
Januar 2019
Efter gældende § 14, nr. 2, litra a, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan der ydes støtte
til ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b samt tilbud om vejledning og
opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at det i gældende lovs
§ 14, nr. 2, litra a,
affattes således, at der kan ydes støtte til ledige, der
deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud om vejledning
og opkvalificering efter kapitel 14 i samme lov.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
foreslåede bestemmelse er således med sproglige justeringer en videreførelse af gældende regler. I den
foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats benævnes selvvalgt uddannelse således jobrettet uddannelse
og findes i kapitel 9 og vejledning og opkvalificering findes i kapitel 14.
Det videreføres, at den foreslåede bestemmelse er sekundær i forhold til reglerne om specialpædagogisk
støtte i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse.
Til nr. 7
Efter gældende § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om kompensations til handicappede i erhverv m.v., kan der ydes
støtte til personer, der i forbindelse med ansættelse uden løntilskud får tilskud til opkvalificering efter § 99,
stk. 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at det i gældende lovs § 14, stk. 1, nr. 3, ændres, således henvisningen til § 99, stk. 2, nr. 6, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til § 15 d og efter § 161, stk. 2, nr. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslåede er en konsekvens af flytningen af reglerne om opkvalificering i forbindelse med ansættelse for
nyuddannede personer med handicap fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til
handicap i erhverv m.v.
Virkningen af forslaget er, at der på samme måde som i dag kan bevilges personlig assistance til
opkvalificering i forbindelse med ansættelse, når dette bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det gældende kapitel 5 om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. indeholder § 15 og kapitel 6 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., som tidligere indeholdt regler om arbejdsredskaber, værktøj,
arbejdspladsindretning m.v., er ophævet.
202
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0203.png
Januar 2019
Det foreslås, at kapitel 5 ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt kapitel 5, 5 a og 6. Det foreslås således,
at der i kapitel 5 med overskriften »Løntilskud
ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap«
fastsættes regler om løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap, mens kapitel 5 a med
overskriften »Opkvalificering
i forbindelse med ansættelse«
anvendes til at fastætte regler om
opkvalificering i forbindelse med ansættelse og kapitel 6 med overskriften
»Hjælpemidler i forbindelse med
tilbud om løntilskud efter denne lov eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
det foreslås at flytte målgruppen, som i gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vedrører
personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en
uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring
inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til. Forslaget er endvidere en konsekvens af aftale
om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet.
Til § 15
Efter gældende § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., kan nyuddannede personer med
handicap få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i § 51 og § 52 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer med handicap, jf. lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op
til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til, er omfattet af loven.
Efter gældende § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og
11-14, få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.
Efter gældende § 52, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives tilbud om ansættelse med løntilskud
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.
Det foreslås som en ny
§ 15, stk. 1,
at jobcenteret kan give tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige eller private arbejdsgivere til personer, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
og som ikke har opnået ansættelse op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring
inden for det område, som uddannelsen kvalificerer til.
Ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den barriere handicappede kan have i forbindelse med
nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået erhvervserfaring under studiet, og dermed ikke
kan dokumentere, at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads. Det er ikke en
betingelse, at tilbuddet om ansættelse med løntilskud er inden for et ansættelsesområde, som uddannelsen
kvalificerer til. Det er jobcenteret, der vurderer, hvorvidt en person skal have tilbud om ansættelse med
løntilskud efter bestemmelsen.
203
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0204.png
Januar 2019
Det betyder, at en person, der fx er dagpengemodtager efter endt uddannelse, vil kunne have mulighed for at
påbegynde et tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede personer med handicap i hele den 2-årige
dagpengeperiode. En sådan person er ikke begrænset af udløb af dagpengeperioden.
Denne målgruppe kan efter forslaget få tilbud om ansættelse med løntilskud efter de regler, der gælder i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget er en videreførelse af den gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af
reglerne for tilbud om løntilskud i § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås som en ny § 15,
stk. 2,
at tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på indslusning
på arbejdsmarkedet.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 52, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
betyder, at det fortsat er formålet med at give tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer
med handicap, at de dermed får en bedre mulighed for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.
Til § 15 a
Efter gældende § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal spørgsmålet om ansættelse med løntilskud
have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte forud for ansættelsen.
Efter gældende § 61, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats påses betingelsen om merbeskæftigelse
af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de
gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet
af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse
er opfyldt.
Efter gældende § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der i såvel private som offentlige
virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt
personer i virksomhedspraktik.
Det fremgår af gældende § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler efter dette kapitel herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for
ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.
Med hjemmel i bestemmelsen er der på bekendtgørelsesniveau fastsat nærmere regler om løntilskud
herunder om merbeskæftigelseskravet i forhold til tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede
personer med handicap. For denne målgruppe skal ansættelse med løntilskud enten udgøre en nettoudvidelse,
eller stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig
reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af forseelse.
Det foreslås i
§ 15 a,
at §§ 77-79 om drøftelse af ansættelse, merbeskæftigelse og forholdstalskrav i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af §§ 81 og 182 i samme lov finder tilsvarende
anvendelse ved tilbud efter § 15.
204
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0205.png
Januar 2019
Det foreslåede vil betyde, at de regler, der gælder for at påse, om merbeskæftigelseskravet og
forholdstalskravet er overholdt, og de regler, der er fastsat for ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller med hjemmel i samme lov, også finder
anvendelse for løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicap. Det omfatter bl.a. regler
om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud, at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse
af kravet om nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren, hvordan uenighed afgøres på private
ansættelsesområder, regler om krav til indhold af arbejdsgiverens tilbud, ændringer i løntilskuddet,
udelukkelse af visse virksomheder, udbetaling af løntilskud og udbetalingsgrundlag m.v.
Dermed videreføres, at det er de samme regler, der gælder for personer, der ansættes med løntilskud efter
den foreslåede bestemmelse, som gælder for personer, der ansættes med løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at hvis der fx uberettiget er udbetalt løntilskud til en virksomhed for en
person med handicap, vil de med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsatte regler finde
anvendelse herunder i forhold til, om der kan ske tilbagebetaling i den konkrete situation.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende §§ 60-62, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
foreslås videreført i §§ 77-70 i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Derudover er det en indholdsmæssig videreførelse af den gældende bemyndigelse i § 68 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som er en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler
herunder om nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og som i det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås videreført i forslaget til §§ 80
og 182.
For nyuddannede personer med handicap betyder videreførelsen, at ansættelse med løntilskud enten skal
udgøre en nettoudvidelse, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på
grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af forseelse.
Til § 15 b
Det fremgår af gældende § 58 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ved ansættelse med løntilskud af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Det fremgår af gældende § 59 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der ansættes med
løntilskud i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Det fremgår af gældende § 53, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at et tilbud om ansættelse med
løntilskud kan gives i op til 1 år for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og 14.
Det fremgår af gældende § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ved ansættelse efter dette
kapitel udbetales et løntilskud til arbejdsgiveren. Løntilskuddet pr. time kan udgøre (pr. 1. januar 2015): 1)
26,54 kr., 2) 46,48 kr., 3) 74,05 kr., 4) 107,55 kr. eller 5) 143,14 kr.
Det foreslås, at overskriften til den foreslåede
§ 15 b
er »Løn-
og arbejdsvilkår samt tilskud«.
205
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0206.png
Januar 2019
Det foreslås i
§ 15 b, stk. 1,
at ved tilbud efter § 15, skal løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud
af personer i målgruppen være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Det betyder, at lønnen skal være overenskomstmæssig, og at der ikke er forskel på ansættelse hos private og
offentlige arbejdsgivere. Der er således ikke noget til hinder for, at en nyuddannet person med handicap kan
få tilbud om ansættelse op til fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos en offentlig arbejdsgiver med fuld løn,
hvis handicappet tillader det.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende § 58 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås
videreført i forslaget til § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer, der ansættes med løntilskud i øvrigt er omfattet af den lovgivning, der
gælder for lønmodtagere.
Det betyder, at fx funktionærloven, arbejdsmiljøloven og arbejdsskadeloven finder anvendelse. Derudover
gælder samme regler herunder overenskomstmæssige regler for graviditet for personer ansat med løntilskud
som for ordinært ansatte.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 59 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås
videreført i forslaget til § 69 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Nyuddannede personer med handicap kan således ved etableringen af tilbud om ansættelse med løntilskud
efter reglerne om tilbud om løntilskud for nyuddannede personer med handicap samtidig være en målgruppe
efter en anden bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx fordi de modtager dagpenge eller
kontanthjælp. Gives et tilbud om ansættelse med løntilskud til en person i målgruppen, der var
dagpengemodtager ved afgivelse af tilbuddet, betyder det ikke noget i forhold til dagpengeperioden. Det vil
sige, at tilbuddet kan række ud over perioden med ret til dagpenge. Der er således ikke krav om, at der er
dagpengeret under hele tilbuddets varighed.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 53, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold
til målgruppen for tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap.
Om forbrug af retten til dagpenge under deltagelse i tilbud henvises til [x].
Det foreslås i
stk. 4,
at løntilskuddet til personer i målgruppen pr. time til såvel private som offentlige
arbejdsgivere kan højst udgøre (pr. 1. januar 2019): 1) 28,56 kr., 2) 50,01 kr., 3) 79,68 kr., 4) 115,73 kr. eller
5) 154,02 kr.
Det betyder, at der ved tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede personer med handicap kan ydes
tilskud med den høje sats på [154,02 kr. (pr. 1. januar 2019)] til både offentlige og private arbejdsgivere.
Tilskuddet kan ikke overstige den samlede timeløn, som personen modtager.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 63 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås
videreført i forslaget til § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
206
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0207.png
Januar 2019
Det foreslås i
stk. 5,
at udbetaling af tilskud ikke må være konkurrenceforvridende.
Baggrunden for forslaget er, at løntilskudsansættelser ikke må forvride konkurrencen på markedet.
En række regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har som formål at modvirke konkurrenceforvridning.
Det gælder bl.a. reglerne om formålet med løntilskudsansættelse, kravene om merbeskæftigelse og om et
rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af løntilskudsansatte og personer i
virksomhedspraktik herunder nytteindsats samt regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede bestemmelse svarer til gældende § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som foreslås
videreført i forslaget til § 80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til § 15 c
Efter gældende § 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indlægges oplysninger om job og om
arbejdssøgendes arbejds-
og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministeriets
database (Jobnet).
Efter gældende § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal personer omfattet af § 2, der kan få en
indsats efter denne lov, have en plan for indsatsen, »Min Plan«, inden indsatsen iværksættes. »Min Plan«
beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked kan forbedres.
Efter gældende § 85 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere under 30 år senest efter
sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.
Efter gældende § 87 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år,
senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. I
tilfælde, hvor en person skal deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det dog tilstrækkeligt, at tilbuddet er
afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen.
Efter gældende § 88 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år,
senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitel 10-12.
Efter gældende § 92 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder
integrationsydelsesmodtagere udenfor integrationsprogrammet senest efter en sammenhængende periode på
3 måneder med kontanthjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og
pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11 og 12, jf. dog § 94.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere udenfor
integrationsprogrammet har senest efter en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp eller
integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp ret og pligt til at påbegynde tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12, jf. dog § 94.
Det foreslås i
stk. 1,
at personer, der deltager i tilbud efter § 15 skal registrere cv-oplysninger på Jobnet, og
oplysningerne skal gøres tilgængelige for søgning.
207
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0208.png
Januar 2019
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det kun dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate
uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere i målgruppen og fleksjobvisiterede
ledige, som modtager ledighedsydelse, der skal registrere cv-oplysninger og gøre dem søgbare for
arbejdsgivere. For disse målgrupper har det konsekvenser for deres ydelse, hvis deres cv-oplysninger ikke er
søgbare.
I det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås i forslaget til kapitel 6,
at alle i målgruppen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som udgangspunkt skal registrere cv-oplysninger
og alle, der får en indsats skal registrere cv-oplysninger, bortset fra visse personer, der er i et
beskæftigelsesforhold, eller som skal tilbage til egen virksomhed. For de målgrupper, der efter gældende
regler ikke har pligt til at registrere cv-oplysninger, men som får pligt til at registrere cv-oplysninger, skal
jobcenteret vurdere, om oplysningerne skal gøres søgbare. Det foreslåede følger forslaget til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvorefter der er krav om, at en person, der får en indsats, skal registrere cv-
oplysninger.
Der henvises til almindelige bemærkninger til punkt 2.6.2.1. om målgruppe mv. for cv.
Det foreslås i
stk. 2,
at har en person en plan efter kapitel 8 om planer m.v. i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, skal tilbud efter § 15 indgå heri.
Det betyder, at personer, der får tilbud efter § 15 om ansættelse med løntilskud, skal have en »Min Plan« på
Jobnet eller en helhedsorienteret plan, hvoraf tilbuddet fremgår. »Min Plan« er en oversigt over de aftaler,
aktiviteter og øvrig indsats, som den enkelte person skal deltage i. Det er således ikke i »Min Plan«, at tilbud
efter § 15 afgives, idet »Min Plan« ikke opfylder kravene til en afgørelse, men alene fungerer som et
overblik. Jobcenteret skal udarbejde »Min Plan« senest samtidig med tilbuddet, og den skal gøres tilgængelig
digitalt på Jobnet for personen.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilbuddet kan gøre det ud for et ret og pligt til tilbud efter kapitel 15 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp eller
integrationsydelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det betyder, at en person, der fx modtager dagpenge og får tilbud om ansættelse med løntilskud for
nyuddannede med handicap efter § 15, stk. 1, og som ikke forud herfor har fået et ret og pligt tilbud, ikke
skal have et ret og pligt tilbud, hvis vedkommende efter løntilskudsansættelsen tilmelder sig jobcenteret på
ny for at modtage dagpenge. Det skyldes, at personen i medfør af den foreslåede bestemmelse allerede har
fået et tilbud om ret og pligt. Dermed videreføres de gældende regler om, hvordan tilbud om ansættelse med
løntilskud tæller i forhold til ret og pligt tilbud.
Det betyder også, at en person, der fx får supplerende dagpenge samtidig med ansættelse på nedsat tid med
løntilskud for nyuddannede med handicap ikke oveni skal have et ret og pligt tilbud.
Til § 15 d
Efter den gældende ret § 99, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der i forbindelse med
ansættelse af en person uden løntilskud ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen.
208
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0209.png
Januar 2019
Formålet med tilskuddet til opkvalificering er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse,
herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse. Udgifterne kan
vedrøre alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.
Det fremgår af gældende § 99, stk. 2, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af personer med
handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har
opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for
det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Der er ingen krav til forudgående ledighed for disse personer.
Det foreslås i
§ 15 d,
at jobcenteret kan yde tilskud til udgifter til opkvalificering i forbindelse med
ansættelse uden løntilskud til samme personkreds, som kan få ansættelse med løntilskud efter den foreslåede
§ 15.
Baggrunden for ændringen er af tale om en forenklet beskæftigelsesindsats. For at understøtte intentionen i
aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal have en mere
logisk opbygning foreslås det, at bestemmelserne om inddragelse af anden aktør flyttes fra lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvor de
overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.
Ændringen skal således ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats affattes på ny.
Dermed vil der ikke være målgrupper i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som kan være
omfattet af mere end en målgruppe ad gangen, og det antages, at ordningen dermed vil være lettere at forstå
for borgere og for sagsbehandlere.
Virkningen af forslaget er, at jobcenteret i overensstemmelse med de gældende regler kan yde tilskud til
udgifter til opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud til handicappede i erhverv m.v., der
har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og
som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til
Til § 15 e
Af den gældende § 99, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter ved
opkvalificering, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private
arbejdsgivere.
Det fremgår af § 135 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for at give
tilskud til opkvalificering, at opkvalificeringen ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren
forudsættes at give, fx i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den
enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter
ved opkvalificering, herunder betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere.
209
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0210.png
Januar 2019
Virkningen af forslaget er, at beskæftigelsesministeren blandt andet kan fastsætte regler med samme indhold
som i den gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit xxx.
Til § 15 f
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv fremgår det, at loven omfatter
personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation
efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med
tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen
opfylder betingelserne herfor.
Efter den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter
kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og
deltage i tilbuddet.
Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger.
Til revalidender og personer i ressource- eller jobafklaringsforløb, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives
som tilskud til personlig assistance. Bestemmelsen indebærer, at der fx kan ydes sekretærbistand til blinde og
svagtsynede, tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til personer med fysisk handicap
Efter den gældende § 77, stk. 1, er det en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at
materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Efter den gældende § 77, stk. 2, er det en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller
at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 77, stk. 3, at det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at
assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter
til hjælpemidler.
Efter den gældende § 75 a kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler
m.v., til en ledig selvforsørgende, når personen deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik, herunder nytteindsats eller løntilskudsansættelse.
Efter gældende § 75 b kan jobcenteret efter en konkret vurdering give tilskud til udgifter til hjælpemidler
m.v., når en ung under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats,
deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.-
210
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0211.png
Januar 2019
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 121 fastsat regler om, at
det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt
forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen. Det vil sige, at der ved bevillingen
af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes som et sædvanligt inventar hos
arbejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen.
Der kan således fx ikke gives hjælp til kontorinventar og arbejdspladsindretning, som arbejdsgiveren normalt
afholder for at opfylde kravene i arbejdsmiljølovgivningen.
Derudover har beskæftigelsesministeren fastsat regler om, at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af
dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.
Det foreslås i §
15 f, stk. 1,
at til personer omfattet af § 2, der deltager i tilbud efter § 15 (det vil sige om
løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med handicapløntilskud), eller kapitel 11-14 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats (det vil sige tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats eller
vejledning og opkvalificering), kan der gives tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at
personen kan deltage i tilbuddet.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter denne lov og som deltager i enten tilbud om løntilskud ved ansættelse
af nyuddannede personer med handicapløntilskud eller tilbud om løntilskud, virksomhedspraktik,
nytteindsats eller vejledning og opkvalificering.
Det foreslås i
stk. 2,
at for at give tilskud til et hjælpemiddel skal hjælpemidlet være af afgørende betydning
for, at personen kan deltage i tilbuddet eller kompensere for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Som eksempel på udgifter, der er en afgørende følge af personens nedsatte fysiske eller psykiske
funktionsevne, kan nævnes bøger med blindskrift eller særligt store bogstaver.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber
og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre
arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet
på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det at virksomheden er part i sagen.
Det er hensigten, at arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger gives i forbindelse med tilbud om
løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. Undervisningsmaterialer vil typisk blive givet i forbindelse
med tilbud om vejledning og opkvalificering.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre arbejdsmaskiner, særlige
arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, diktafon, læseapparat, ergonomisk stol, talesyntese, læseprogrammer,
ordbank, specielle ordbøger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
211
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0212.png
Januar 2019
Som eksempler på undervisningsmaterialer kan nævnes it-rygsæk, specielle ordbøger, ordbank og
læseprogrammer.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person med
handicap komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en
person i kørestol kan komme igennem døren.
Til § 15 g
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter
personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation
efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med
tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen
opfylder betingelserne herfor.
Efter den gældende § 76, stk. 3, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne til revalidender og til personer, der deltager
i jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. Det samme gælder sygedagpengemodtagere, som deltager i tilbud
som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. gældende kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 15 g,
at til personer, der er omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan der gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af deltagelse i
uddannelse efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om vejledning og opkvalificering eller af
en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter denne lov og som er i jobafklarings- eller ressourceforløb samt
personer i revalidering.
Forslaget er en videreførelse af indholdet af gældende § 76, stk. 3, med sproglige justeringer.
For at støtten kan gives, skal der være tale om, at hjælpemidlet er en forudsætning for at kunne gennemføre
uddannelsen eller er nødvendigt for at gennemføre specielle funktioner.
Det betyder bl.a., at personer i revalidering kan få dækket udgifter til dobbelthusførelse, udgifter til
børnepasning for enlige forsørgere, udgifter til indkvartering samt ekstraordinære kostudgifter under
revalidering. Fx vil personer bosiddende på Bornholm, som skal følge en uddannelse på Sjælland, men som
ikke kan flytte fra deres bopæl pga. ægtefælle og børns forhold, få mulighed for at få dækket udgifter til
dobbelt husførelse.
Til § 15 h
Efter den gældende § 76, stk. 2, 2. pkt. kan hjælpemidler i stedet for tilskud gives som udlån under
forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Efter den gældende § 77, stk. 4, kan tilskud til hjælpemidler gives uden hensyn til personens og ægtefællens
indtægts- og formueforhold.
Efter den gældende § 77, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter
til hjælpemidler.
212
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0213.png
Januar 2019
Med hjemmel i den gældende § 77, stk. 5, har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betingelse for at give tilskud til
hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen
forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen
henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud
til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til
undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte
uddannelsesinstitution.
Det foreslås i § 15 h,
stk. 1,
at for at give tilskud efter den foreslåede §§ 15 f og 15 h, er det en betingelse, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren, den selvstændige erhvervsdrivende eller
uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på
arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes
som et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen.
Efter de gældende regler fremgår dette i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, men det foreslås,
at disse regler fastsættes i loven. Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på lovniveau.
Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som
arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan
dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på
den enkelte uddannelsesinstitution.
Efter de gældende regler fremgår dele af dette i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, men det
foreslås, at disse regler fastsættes i loven. Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på
lovniveau
Det foreslås i
stk. 3,
at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjælpemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos
personen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyanskaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som
udlån.
For en borger, der flytter bopæl til en anden kommune men fx beholder sin løntilskudsansættelse, vil det
kunne aftales med fraflytter-kommunen, at borgeren bibeholder det hjælpemiddel, som fraflytterkommunen
har givet som udlån.
Det foreslås i
stk. 4,
at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts-
og formueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller
formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler.
Som en konsekvens af, at de nuværende regler om hjælpemidler i bekendtgørelsen om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsættes i loven, foreslås det, at de gældende regler om, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler ophæves.
213
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0214.png
Januar 2019
Til § 15 i
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter
personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation
efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med
tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen
opfylder betingelserne herfor.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, at jobcenteret med henblik på at fremme, at personer opnår eller
fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed, kan yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Det fremgår af gældende lovs § 100, stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud, at tilskuddet er af
afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller at redskabet eller
arbejdspladsindretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.
Af den gældende § 100, stk. 3, fremgår det, at hjælpemidler i stedet for tilskud kan gives som udlån under
forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden
hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Med hjemmel i den gældende § 100, stk. 4, har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 121, stk. 1, fastsat regler om, at det er en betingelse for at give tilskud til
hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Efter den gældende § 121, stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at tilskud
til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Det foreslås i § 15 i,
stk. 1,
at jobcenteret for at fremme, at personer omfattet af § 2 opnår eller fastholder
ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed, kan give tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen
eller beskæftigelsen i egen virksomhed eller kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter denne lov.
Det foreslås i
stk. 2,
at for at give tilskud til et hjælpemiddel er det en betingelse, at hjælmemidlet ligger ud
over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet
ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Efter de gældende regler fremgår dele af dette i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, men det
foreslås, at disse regler fastsættes i loven. Med forslaget samles reglerne om hjælpemidler dermed på
lovniveau.
Det vil fx sige, at der ved bevillingen af tilskuddet skal tages stilling til, hvorvidt et hjælpemiddel betragtes
som et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren.
214
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0215.png
Januar 2019
Derudover betyder forslaget, at der ikke ydes hjælp til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som
arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i fx arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber,
og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre
arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet
på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det at virksomheden er part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre arbejdsmaskiner, særlige
arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, diktafon, læseapparat, ergonomisk stol, talesyntese, læseprogrammer,
ordbank og ordbøger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person med
handicap komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en
person i kørestol kan komme igennem døren.
Det foreslås i
stk. 4,
at tilskud til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter.
Efter de gældende regler fremgår dele af dette i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, men for at
gøre reglerne om hjælpemidler lettere at forstå og administrere efter, foreslås det, at disse betingelser
fastsættes i loven.
Det foreslås i
stk. 5,
at hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.
Det betyder, at hvis jobcenteret er i besiddelse af et hjælpemiddel, som i fuldt omfang tilgodeser behovet hos
personen, kan jobcenteret i stedet for at give et tilskud til et nyanskaffet hjælpemiddel give hjælpemidlet som
udlån.
For en borger, der flytter bopæl til en anden kommune men fx beholder ansættelse i det samme virksomhed,
vil det kunne aftales med fraflytter-kommunen, at borgeren beholder det hjælpemiddel, som
fraflytterkommunen har givet som udlån.
Det foreslås i
stk. 6,
at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts-
og formueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller
formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan dermed gives uanset om personen har en
høj indtægt eller om personen har en større opsparing.
Som en konsekvens af, at de nuværende regler om hjælpemidler i bekendtgørelsen om en aktiv
beskæftigelsesindsats fastsættes i loven, foreslås det, at de gældende regler om, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler ikke videreføres.
Forslaget er en overflytning af gældende ret i § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer med
handicap til lov om kompensation til handicappede i erhverv.
215
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0216.png
Januar 2019
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse N-16-06, at en folkepensionist ikke er omfattet af
muligheden for at få tilskud til udgifter til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
skyldes, at folkepensionister ikke er omfattet af målgruppen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Overflytningen af bestemmelsen fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. medfører foruden ovenstående ændringer, at der kan bevilges hjælpemidler til
personer, der er over folkepensionsalderen, hvis de opfylder betingelserne for hjælpemidlet.
Til § 15 j
Efter den gældende § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fremgår det, at loven omfatter
personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation
efter denne lov.
Der er ikke i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. regler om hjælpemidler i forbindelse med
tilbud. Det vil sige, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen
opfylder betingelserne herfor.
Efter den gældende § 74, stk. 1, kan jobcenteret give en person, der er ansat eller som skal ansættes i
fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når
hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er
endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den
pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af den gældende § 74, stk. 2, at jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden lovgivning ikke
er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.
Af den gældende § 74, stk. 3, fremgår det, at jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og
ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Det foreslås i § 15 j,
stk. 1,
at jobcenteret kan give en person, der er omfattet af § 2, og som er ansat eller som
skal ansættes i fleksjob, tilskud til hjælpemidler, når hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at den
pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob og hjælpemidlet kompenserer for personens
begrænsninger i arbejdsevnen.
Det vil sige, at målgruppen er personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare
beskæftigelse uden kompensation efter denne lov og som er ansat eller skal ansættes i fleksjob.
Det foreslås i
stk. 2,
at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at
kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Opfylder personen betingelserne for tilskud til
hjælpemidler både efter § 15 j og efter § 179 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, gives hjælpen efter §
15 j.
Bestemmelsen medfører, at der ikke kan bevilges tilskud til hjælpemidler til at fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob, hvis hjælp efter anden lovgivning er tilstrækkelig til at kompensere for personens
begrænsninger i arbejdsevnen. Det kan fx være, hvis hjælpemidler efter arbejdsmiljølovgivningen er
tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen. Efter § 15 i
arbejdsskadesikringsloven kan der betales for visse hjælpemidler, der kan erstatte tabet af eller bedre
funktionen af en legemsdel, der er beskadiget ved en arbejdsskade.
216
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0217.png
Januar 2019
Forslaget medfører blandt andet, at hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt
ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at hvis en
person opfylder betingelserne for at blive bevilget hjælpemidler efter denne bestemmelse og efter § 179 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, bevilges hjælpemidlet efter § 15 j i lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v.
Dette gøres for at undgå dobbeltlovgivning, hvor der fra forskellige love kan bevilges hjælpemidler med det
formål at dække samme behov. Forslaget medfører blandt andet, at hjælpemidler til personer, der på grund af
handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden kompensation bevilges hjælpemidler
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og ikke efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber,
og til en virksomhed i form af mindre arbejdspladsindretninger.
De gældende regler fortolkes således, at mindre arbejdspladsindretninger bevilges til borgeren. Mindre
arbejdspladsindretninger installeres oftest på virksomheden og kræver derfor at virksomheden er indstillet
på, at der foretages mindre indretninger af arbejdspladsen.
Virkningen af forslaget er, at det tydeliggøres, at tilskud til mindre arbejdspladsindretninger bevilges til
virksomheden. På den måde sikres det, at virksomheden er part i sagen.
Som eksempler på arbejdsredskaber kan nævnes specialværktøj og mindre arbejdsmaskiner, særlige
arbejdsstole, specialtelefon, teleslynge, diktafon, læseapparat, ergonomisk stol, talesyntese, læseprogrammer,
ordbank og ordbøger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.
Som eksempler på mindre arbejdspladsindretninger kan nævnes indretninger, der medfører, at en person med
handicap komme rundt i virksomheden, fx en rampe eller hvor en døråbning skal gøres bredere, for at en
person i kørestol kan komme igennem døren.
Det foreslås i
stk. 4,
at tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts-
og formueforhold.
Det betyder, at jobcenteret ikke vil skulle tage højde for personens eller ægtefællens eventuelle indtægt eller
formue, når der bevilges tilskud til hjælpemidler. Tilskuddet kan dermed gives uanset om personen har en
høj indtægt eller om personen har en større opsparing.
Forslaget er med ovennævnte ændringer og sproglige justeringer en videreførelse af gældende rets § 74 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og
bevare beskæftigelse uden kompensation, og som er ansat eller skal ansættes i fleksjob.
Det betyder, at regler om hjælpemidler til personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få
og bevare beskæftigelse uden kompensation samles i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Til § 16
Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 74, 76, 77 og 100 kan jobcenteret
bevilge hjælpemidler til personer, der skal i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hjælpemidler i
forbindelse med ansættelse og beskæftigelse og hjælpemidler til personer der er ansat eller skal ansættes i
fleksjob. Hjælpemidler kan bestå af arbejdspladsindretninger, undervisningsmateriale og mindre
arbejdspladsindretninger.
217
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0218.png
Januar 2019
Der er ikke i de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastsat nærmere regler om jobcenterets frist for
sagsbehandling af sager om ansøgning om hjælpemidler.
Der er heller ikke i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller dens forarbejder givet
anvisninger på, hvor korte eller hvor lange sagsbehandlingsfristerne kan være.
Det er derfor inden for de gældende regler myndighedens opgave at fastsætte fristerne for at træffe afgørelse
som led i lokale prioriteringer af, hvordan kommunens samlede ressourcer bedst anvendes. Fristerne kan
afhænge af de enkelte sagstyper. Det betyder fx, at det på Beskæftigelsesministeriet område er
kommunalbestyrelsen, herunder jobcenteret, der fastsætter sagsbehandlingsfristerne.
Det foreslås, at jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler senest fire uger efter tidspunktet for
jobcenterets modtagelse af ansøgning om hjælpemidler efter dette kapitel.
Virkningen af forslaget er, at jobcenteret skal træffe afgørelse om hjælpemidler efter lov om kompensation
til handicappede i erhverv senest fire uger, at personen med handicap har ansøgt om hjælpemidlet.
I de tilfælde, hvor der allerede er bevilget et hjælpemiddel inden for beskæftigelsesområdet, og personen
søger om, at hjælpemidlet udskiftes eller erstattes fx med et nyere eller andet hjælpemiddel, skal jobcenteret
inden 4 uger fra ansøgningstidspunktet tage stilling til, om hjælpemidlet kan udskiftes.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor jobcenteret har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden indtil
afgørelsen er truffet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer som led i smidigere overgange mellem
sektorer og fortsat støtte efter endt uddannelse på Børne og Socialministeriets område,
Undervisningsministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om, at hjælpemidler til personer med handicap
flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv. Der
henvises til de almindelige bemærkninger pkt. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Den gældende overskrift til kapitel 6 a er administration, oplysningspligt og tilbagebetaling.
Det foreslås, at
overskriften
til kapitel 6 a affattes således, at den hedder »Administration, oplysningspligt,
tilbagebetaling, digital kommunikation, andre aktører og underretning«.
Ændringen foreslås som følge af, at der indsættes nye bestemmelser om henholdsvis:
-
-
-
Digital kommunikation, se specielle bemærkninger til § 6, nr. 10.
Andre aktører, se specielle bemærkninger til § 1, nr. 1 og 2.
Underretning, se specielle bemærkninger til § 6, nr. 12.
Ændringen er en konsekvens af, at indholdet af kapitlet foreslås udvidet til også at omfatte digital
kommunikation, andre aktører og underretning.
Der henvises i øvrigt til afsnit de ovennævnte specielle bemærkninger.
218
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0219.png
Januar 2019
Til nr. 10
Der er i de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ikke fastsat regler om
digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digital kommunikation, ved ansøgning om personlig
assistance eller ved anmodning om udbetaling af tilskud.
Efter de gældende regler, hvor tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap er
omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er der fastsat regler om digital kommunikation, herunder
pligt til digital kommunikation, ved ansøgning om oprettelse af tilbuddet og ved anmodning om udbetaling
af tilskud i forbindelse med tilbuddet. Reglerne fremgår i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats,
§§ 102 og 156.
Det fremgår af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at en effektiv
beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale løsninger for borgere, jobcentre og
virksomheder. Med det digitale ansøgningssystem VITAS ansøger mange af landets virksomheder allerede i
dag om virksomhedsrettede tilbud (løntilskud, voksenlærlingeordningen og virksomhedspraktik). Det
fremgår videre af aftalen, at muligheden for at ansøge gennem VITAS udvides, så virksomheder også kan
søge om jobrotation, fleksjob samt mentor, hjælpemidler og personlig assistance.
Udmøntningen af denne del af aftalen sker i nærværende lovforslag for så vidt angår personlig assistance og
tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap og hjælpemidler.
Efter gældende § 16 a, stk. 3, kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
administrationen, herunder om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, og om udbetaling
af tilskuddet. Endvidere fastsætter direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion,
regnskab, revision m.v.
Det foreslås på denne baggrund, at den gældende stk. 3 ophæves og at det fastsættes i § 16 a, stk. 3 og 4, at
bestemmelserne om digital kommunikation i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 190 samt regler fastsat i
medfør af bemyndigelser i §§ 184-187 finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås således i
stk. 3,
at § 188 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af
§§ 184 - 187 i samme lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende ansøgning om personlig assistance, jf.
stk. 2, ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap,
jf. § 15, ved ansøgning om tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud, jf. § 15 d,
ved ansøgning om hjælpemidler efter kapitel 6, ved anmodning om udbetaling af tilskud til personlig
assistance, udbetaling af tilskud ved ansættelse med løntilskud for nyuddannede med handicap, udbetaling af
tilskud til hjælpemidler og ved udbetaling af tilskud til udgifter ved opkvalificering ved ansættelse uden
løntilskud.
Den foreslåede bemyndigelse agtes i første omgang anvendt til at fastsætte regler om, at det er obligatorisk at
anvende VITAS ved ansøgning om oprettelse af tilbud om ansættelse med løntilskud og at anvende
Nemrefusion ved anmodning om udbetaling af tilskud ved ansættelse med løntilskud. Der vil være tale om
en videreførelse af gældende regler.
Den foreslåede bemyndigelse agtes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at den nuværende manuelle
proces mellem personen, der ansøger personlig assistance eller anmoder om udbetaling af tilskud til
personlig assistance og kommunen, afløses af en obligatorisk digital proces. Bemyndigelsen ved også kunne
219
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0220.png
Januar 2019
anvendes til at fastsætte regler om at ansøgning om tilskud til opkvalificering ved ansættelse og ansøgning
om hjælpemidler og om udbetaling af tilskud hertil skal ske digitalt.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om fritagelse for obligatorisk
anvendelse for visse grupper af personer. Personer og juridiske personer vil fx kunne fritages for obligatorisk
anvendelse, hvis de bor i et område uden internetdækning eller har en funktionsnedsættelse, der vanskeliggør
eller umuliggør brug af digitale selvbetjeningsløsninger.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren også bemyndiges til at fastsætte regler om obligatorisk anvendelse
af bestemte digitale systemer. Denne bemyndigelse vil fx kunne anvendes til at fastsætte regler om, at den
digitale indberetningsløsning i forhold til ansøgning om personlig assistance skal være baseret på VITAS og
i forhold til anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance skal være baseret på Nemrefusion,
således at arbejdsgiverne m.fl. ikke på anden vis end via Nemrefusion vil kunne anmode om udbetaling af
tilskud til personlig assistance.
Nemrefusion anvendes i dag som en obligatorisk digital indberetningsløsning i forbindelse med
virksomheders anmodning om refusion af sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven og tilskud til
ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
VITAS anvendes i dag som obligatorisk digital ansøgningsløsning, når arbejdsgivere søger om oprettelse af
virksomhedspraktikpladser, løntilskudspladser og tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med
voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser (voksenlærlingepladser).
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler for digital kommunikation i
forbindelse med jobcenterets fremsendelse af afgørelser og andre dokumenter eller beskeder herunder om, at
det kan ske uden underskrift. Dette gælder, hvad enten der er tale om et papirbrev, digital fremsendelse eller
en ren digital meddelelse.
Det er en forudsætning, at de hensyn, der ligger bag formkrav herunder personlig underskrift, også tilgodeses
i forhold til denne type af dokumenter, når de sendes digitalt. Det vil sige, at de relevante teknologiske
løsninger, der skal erstatte den personlige underskrift, skal tilgodese de hensyn, der ligger bag kravet herom.
Den foreslåede bestemmelse vil yderligere finde anvendelse både på dokumenter, som sendes som et
papirbrev, ved digital fremsendelse eller som en ren digital meddelelse.
Bestemmelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1,
hvorefter den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk
behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den
pågældende.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet
frem til adressaten, det vil sige til modtageren af meddelelsen. For meddelelser, som sendes til myndigheden,
er myndigheden adressat for meddelelsen. For meddelelser, som myndigheden sender til en person, er
personen adressat meddelelsen.
220
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0221.png
Januar 2019
Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at
gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten
gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Bestemmelsen vil have betydning for beregning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe, fx
fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen, frister for ansøgning
om personlig assistance eller starttidspunktet for beregning af klagefristen.
For så vidt angår personer vil digitale meddelelser blive sendt til personen i den anvendte
selvbetjeningsløsning eller til Offentlig Digital Post. Det vil sige, at den digitale meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for personen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan
behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en
modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses
normalt først for modtaget ved normal kontortids begyndelse den pågældende dag, meddelelsen er
tilgængelig.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på
det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om
afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme personen til skade, at en digital meddelelse m.v.
modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.1.3 og 2.4 samt til bemærkningerne
til samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i
stk. 4,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen herunder
om, hvilke oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, og om udbetaling af tilskuddet. Endvidere
kan ministeren fastsætte regler om udbetaling af refusion, regnskab, revision og tilsyn m.v. og kan herunder
bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til anden offentlig myndighed.
Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt
erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af tilskud efter denne lov.
Dermed udvides bemyndigelsesbestemmelsen således, at der kan fastsættes regler om tilsyn. Udvidelsen af
bemyndigelsen har sin begrundelse i, at beskæftigelsesministeren skal være i stand til hurtigt at kunne
reagere forebyggende og præciserende i tilfælde af, at der forekommer uhensigtsmæssig anvendelse af
lovens bestemmelser, herunder hvis bestemmelserne ikke bruges efter formålet.
Derudover foreslås det at udvide bemyndigelsen således, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at
administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed, samt at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt
erhvervsdrivendes anmodning om udbetaling af tilskud.
221
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0222.png
Januar 2019
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder en tilsvarende
bemyndigelsesbestemmelse.
§ 16 a, stk. 3, er anvendt til bekendtgørelse nr. 817 af 26. juni 2013 om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., herunder om udbetaling af tilskud.
Der henvises til afsnit 2.5.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter gældende § 16 b, stk. 2, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er der en pligt til at
tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt på et urigtigt grundlag, når en person med handicap, en
virksomhed eller et vikarbureau, der har ydet personlig assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige
erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt
betingelserne for at få tilskud.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres således, at det fremgår af bestemmelsen, at der er tale om tilskud
»til ordningerne efter denne lov« således, at bestemmelsen ikke kan opfattes som om, at den kun gælder for
ordningen med personlig assistance. Med tilføjelsen om, at det gælder for ordningerne efter denne lov, er de
øvrige ordninger, det vil sige hjælpemidler, opkvalificering i forbindelse med ansættelse og tilbud om
ansættelse med løntilskud også omfattet af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Til § 16 c
Efter gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er personer med handicap, jf. lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op
til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til en målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan nyuddannede personer med
handicap få tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne i §§ 51 og 52 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter gældende §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der ydes tilskud til hjælpemidler og
arbejdsredskaber i forbindelse med deltagelse i tilbud og efter gældende § 100 kan der gives tilskud til
hjælpemidler og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme, at personer opnår eller
fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed.
Efter gældende § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der ydes tilskud til opkvalificering i
forbindelse med ansættelse uden løntilskud til personer omfattet af § 2, nr. 8.
222
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0223.png
Januar 2019
Efter gældende § 4 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunen overlade det til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat
kommunalbestyrelsen.
Efter gældende § 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forpligter andre aktører, der har fået overladt
opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en person, på samme måde som jobcenteret personen til
at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12. Andre aktører skal overholde
samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter,
afgivelse af tilbud og underretninger efter loven.
Beskæftigelsesministeren kan efter gældende § 4 c fastsætte regler om krav til andre aktørers
sagsbehandling, herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret
de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af § 2 i loven, til brug for administrationen af den
beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører herunder om, hvordan personer, der er
omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.
I den gældende bestemmelse i § 47 a i lov om aktiv socialpolitik er der regler om andre aktører for
revalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe
afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering.
Det foreslås, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter
denne lov, jf. §§ 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og regler udstedt i
medfør af § 17 b i samme lov. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om
personlig assistance efter § 4, stk. 1.
Baggrunden for forslaget er, at indholdet i de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og § 47 a i lov om aktiv socialpolitik flyttes til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. Det fremgår af § 1 nr. 1 og 2 i dette lovforslag.
Forslaget skal læses i sammenhæng med reglerne om tilbud om ansættelse med løntilskud til nyuddannede
personer med handicap, tilskud i forbindelse med opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud og
hjælpemidler foreslås flyttet.
Forslaget er delvist en konsekvens af flytning af reglerne om tilbud om ansættelse med løntilskud til
nyuddannede med handicap, tilskud i forbindelse med opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud og
hjælpemidler og betyder, at kommunen får mulighed for at overlade det til andre aktører at udføre opgaver
og træffe afgørelse indenfor de nævnte områder samt de særlige regler om personlig assistance til personer i
jobafklaringsforløb, ressourceforløb og personer i revalidering.
2. pkt. i forslaget betyder, at afgørelser efter de gældende regler om, at der kan ydes personlig assistance til
ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af en varig og betydelig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand fortsat ikke kan overlades til anden
aktør. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
223
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0224.png
Januar 2019
Forslaget svarer efter overflytningen til kompensationsloven til de gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at andre aktører kan forpligte personer på samme måde, som hvis det er jobcenteret, der
varetager opgaven, og andre aktører skal overholde de samme regler, som gælder for jobcenteret i
forbindelse med afgivelse af tilbud, tilskud til opkvalificering og hjælpemidler og underretninger. Det vil fx
sige, at andre aktører skal overholde forvaltningsloven.
Til § 16 d
Efter gældende § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret give arbejdsløshedskassen de
nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om dagpengemodtagere. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen herunder om omfanget af oplysningerne og måden,
tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
Efter gældende § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal arbejdsløshedskassen give jobcenteret de
nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for jobcenterets administration af reglerne i denne lov.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne og
måden, tidspunktet og formen for afgivelse af oplysningerne.
Indholdet i de gældende §§ 104 og 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås videreført i §§ 182-
184 i det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at §§ 180 og 181 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler udstedt i medfør af § 182 i
samme lov finder tilsvarende anvendelse vedrørende underretninger om personer, der deltager i tilbud efter §
15 eller opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 5 a, og som ved påbegyndelsen af
henholdsvis tilbuddet eller opkvalificeringen har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det betyder, at jobcenteret for dagpengemodtagere skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige
oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring,
og arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for
jobcenterets administration.
Disse bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om underretninger mellem jobcenter og
arbejdsløshedskasse finder også anvendelse, når en nyuddannet person med handicap får tilbud om
ansættelse med løntilskud efter den foreslåede § 15 eller om opkvalificering i forbindelse med ansættelse
efter det foreslåede kapitel 6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Efter gældende § 17 a, stk. 1, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan klage over
afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om
224
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0225.png
Januar 2019
personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 af den, som afgørelsen vedrører,
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Det foreslås, at klage over afgørelser efter kapitel 3-6 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der indsættes bestemmelser om ansættelse med
løntilskud for nyuddannede personer med handicap, om opkvalificering i forbindelse med ansættelse og
reglerne om hjælpemidler i forslaget til § 6, nr. 8, som vedrører kapitel 5, 5 a og kapitel 6 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Virkningen af forslaget er, at der kan klages over afgørelser om løntilskud til nyuddannede personer med
handicap, om opkvalificering i forbindelse med ansættelse og hjælpemidler.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stykke 2 i bestemmelsen som følge af forslaget til § 15 b.
Det foreslås således som,
stk. 2,
at klage over afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 15 b
tillige kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen.
Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at det som hovedregel fortsat alene er den, som afgørelsen
vedrører, der er klageberettiget. For så vidt angår klager over konkurrenceforvridning, giver den foreslåede
bestemmelse mulighed for, at også andre, der har en væsentlig interesse i afgørelsen, kan klage. Det kan fx
være fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.9. og de specielle bemærkninger til forslaget
i § 6, nr. 8.
Til nr. 14
Efter gældende § 17 b refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med tilskud efter kapitel
3 og 4. Efter gældende § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende
undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretning er der 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler efter lovens §§ 76-77
og efter § 123, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100
Det foreslås, at § 17 b ændres således, at det fremgår, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i
forbindelse med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.
Forslaget er en konsekvens af, at regler om bevilling af hjælpemidler i forbindelse med ansættelse af en
nyuddannet med handicap, regler om opkvalificering i forbindelse med ansættelse af en nyuddannet med
handicap og hjælpemidler flyttes til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
225
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0226.png
Januar 2019
Virkningen af forslaget er, at staten ligesom i dag refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse
med tilskud efter kapitel 3, 4, 5 a og kapitel 6.
Det vil sige, at staten på samme måde som i dag refunderer udgifterne. Der er således alene tale om en
konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 15
Efter gældende § 119, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende
undervisningsmaterialer, og § 120, stk. 1, nr. 1, vedrørende arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretning er der 50 pct. refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler efter lovens §§ 76-77
og efter § 123, stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100..
Det foreslås, at der i
§ 17 b
indsættes et
stk. 2
om, at det er den kommune, som borgeren har som
opholdskommune efter reglerne i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
der skal hjemtage refusion efter stk. 1, medmindre andet er aftalt med en anden kommune.
Det foreslås, at der i § 17 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. fastsættes regler om 50
pct. refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
foreslåede bestemmelse er således med sproglige justeringer en videreførelse af gældende regler, hvorefter
der kan ydes refusion af kommunens udgifter til hjælpemidler.
Til § 7
Til nr. 1
Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager et medlem, der deltager i
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge med et
beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige
dagpengesats.
Efter den gældende § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er hovedreglen, at et medlem, som
modtager arbejdsløshedsdagpenge, får nedsat dagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1
dags dagpenge for medlemmet, medmindre medlemmet for perioden på de 4 måneder som fuldtidsforsikret
lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller som
deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister. Efter § 56 a, stk. 7, forlænges perioden på 4 måneder med antallet af måneder, hvor
medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, der deltager i tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ret til at låne et beløb svarende til
forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37
pct.
226
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0227.png
Januar 2019
Det foreslås, at henvisningen til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 6,
og § 75 i, stk. 1, ændres til § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om tilbud om en erhvervsuddannelse foreslås placeret i § 96.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 48 a, stk. 1, § 56 a, stk. 7, og § 75 i, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 2
Efter den gældende § 48 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er udgangspunktet, at et medlem,
der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats. Efter den gældende § 48 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. modtager et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019, dog dagpenge med
et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet
efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 33 a og til § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 48 a,
stk. 2, ændres til henholdsvis § 96 og § 96, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om tilbud om en erhvervsuddannelse foreslås placeret i § 96, og adgangen til at udarbejde en liste
over uddannelser foreslås placeret i § 96, stk. 4.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 48 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 3
I den gældende § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat særlige regler om dagpenge for
unge under 25 år. I § 52 a, stk. 3, 4, 5 og 6, er fastsat regler om dagpengesatsen for unge under 25 år i
forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 52 a, stk. 3, 4, 5 og 6,
ændres til kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14.
227
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0228.png
Januar 2019
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 52 a, stk. 3, 4, 5 og 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 4
I den gældende § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat, at et medlem modtager
dagpenge med sin sædvanlige sats under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter
kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik og nytteindsats) i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 3,
ændres til kapitel 9, 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og
opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås
placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 5
I den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat, at perioder, hvor et
medlem deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, forbruger af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel
periode med ret til forlængede dagpenge, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel 10
indeholder regler om vejledning og opkvalificering, kapitel 11 indeholder regler om virksomhedspraktik og
nytteindsats og kapitel 12 indeholder regler om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55,
stk. 4, nr. 2, ændres til kapitel 9, og kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og
opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås
placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13, og reglerne om ansættelse med løntilskud foreslås placeret i kapitel
12.
228
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0229.png
Januar 2019
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
Til nr. 6
Det følger bl.a. af § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioder, hvor et medlem
deltager i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af
perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel periode med ret til forlængede dagpenge,
jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bestemmelsen omfatter dermed også situationer, hvor tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
eller private arbejdsgivere tildeles en person omfattet af målgruppe 2.8. i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og pågældende har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som
kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som
ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring
inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.
Det følger af forslaget til § 6, nr. 4, i nærværende lovforslag, at målgruppen for nyuddannede personer med
handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af
mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har
opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for
det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Som følge heraf foreslås, at der i
§ 55, stk. 4,
indsættes et nyt nr. 2, hvorefter personer med handicap, der
deltager i et offentligt elle privat løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., fremadrettet stadig forbruger af dagpengeperioden. Der er således ikke tilsigtet en ændring af den
nugældende retstilstand.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1 og de specielle bemærkninger til § 6, nr. 4.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få
arbejdsløshedsdagpenge. Medlemmet skal tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret den første
ledighedsdag.
Medlemmet skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet mindst
hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende.
Medlemmet skal også opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden
Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får
medlemmet en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag første og
anden gang inden for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for 7-dages-fristen.
229
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0230.png
Januar 2019
Hvis medlemme ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes medlemmet umiddelbart efter
fristens udløb. Hvis medlemme tredje gang eller mere inden for 12 måneder undlader at tjekke sine
jobforslag inden for 7-dages-fristen, afmeldes medlemmet uden påmindelse og frist. Visse midlertidige
forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. sygdom, ferie og 14 dages barsel
(fædreorlov).
Et medlem, der bliver afmeldt som arbejdssøgende på grund af manglende tjek af jobforslag, mister således
retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil medlemmet igen tilmelder sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Det følger af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødvendige
krav til ledige.
Det foreslås derfor, at
§ 57, stk. 4,
affattes således at kravet om, at ledige arbejdsløshedskassemedlemmer,
der er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcentret, skal tjekke deres jobforslag på Jobnet mindst hver 7. dag,
afskaffes, da lediges jobsøgning i forvejen dokumenteres gennem Joblog.
Forslaget indebærer, at udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge fortsat kun kan finde sted, hvis det ledige
medlem er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og
den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Forslaget indebærer endvidere, at det ikke længere er en forudsætning for at være tilmeldt som
arbejdssøgende og dermed for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet løbende bekræfter sin
tilmelding som arbejdssøgende ved løbende at tjekke jobforslag på Jobnet.
Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, forventes idriftsat allerede fra 15. juni 2019, dvs. inden
loven træder i kraft den 1. juli 2019. Fra dette tidspunkt forventes det dermed, at pligten de facto afskaffes,
idet der på Jobnet ikke vil være mulighed for eller krav om at tjekke jobforslag, og dermed heller ikke vil
kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.
Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og til pkt. 2.6. i nærværende lovforslags almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter reglerne i gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 15 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18
måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået
ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det
arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Tilbuddet skal gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige
kompetencer og med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.
Personer i målgruppen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år. Lønnen skal være
overenskomstmæssig uanset, om ansættelsen sker inden for det private eller det offentlige arbejdsmarked.
230
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0231.png
Januar 2019
Der kan gives op til den højeste løntilskudssats, jf. § 63, stk. 2 i gældende lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En
nyuddannet person med handicap, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, vil samtidig være i målgruppen
dagpengemodtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For en nyuddannet person med handicap, der ansættes med løntilskud på fuld tid, er der uanset, om personen
forud for tilbuddet har fået arbejdsløshedsdagpenge og dermed også er omfattet målgruppen
dagpengemodtagere, ikke krav om, at pågældende under tilbuddet skal være tilmeldt jobcenteret, og
pågældende er ikke omfattet af kontaktforløbet under deltagelse i tilbuddet. Personen skal have en Min Plan
for tilbuddet.
Efter gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en del af
rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.
I overensstemmelse hermed følger det af gældende § 63, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden
fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Et medlem af en arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til dagpenge efter § 63, stk. 1, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anses for selvforskyldt ledig.
Efter gældende § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bliver et medlem af en
arbejdsløshedskasse ved selvforskyldt ledighed pålagt en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet bliver
selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder, bortfalder retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil
medlemmet har opfyldt et i loven nærmere fastsat krav til beskæftigelse.
De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere, som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter
reglerne for personer med handicap.
Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der
udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås som led i
gennemskrivningen af loven, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op
til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som
uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i
nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal
gives efter kapitel 5 i den nævnte lov, og at tilbuddet skal følge reglerne i forslaget til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i forhold til planer og cv. Det betyder, at der vil være krav om, at personen får
udarbejdet en Min Plan senest samtidig med tilbuddet, og at personen under tilbuddet skal have et aktivt cv.
231
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0232.png
Januar 2019
Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med
handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring om rådighed og
selvforskyldt ledighed.
Det foreslås derfor, at der i
§ 62, stk. 1, nr. 4,
og
§ 63, stk. 1, nr. 4 og 5,
i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. indsættes en henvisning til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil
deltage i aftalte tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor.
Forslaget indebærer endvidere, at en dagpengemodtager bliver selvforskyldt ledig, hvis pågældende uden
fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud om ansættelse med løntilskud eller
udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v.
En dagpengemodtager, der bliver selvforskyldt ledig i forbindelse med et tilbud om ansættelse med
løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vil således i
overensstemmelse med gældende regler blive pålagt en karantæne på 3 uger eller miste retten til
arbejdsløshedsdagpenge, indtil medlemmet har opfyldt et i loven nærmere fastsat krav til beskæftigelse, hvis
pågældende er blevet selvforskyldt ledig to gange inden for 12 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af gældende § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hovedreglen er, at et medlem, som
deltager i uddannelse, ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge, men at der også er nogle undtagelser fra
hovedreglen. Det følger af § 62 a, stk. 2, at et medlem bl.a. kan få arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i
jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 62 a, stk. 2, ændres til
kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 62 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 2.1.
Til nr. 10
Det følger af gældende § 63, stk.1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke må udbetales
arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som
232
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0233.png
Januar 2019
pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 63, stk.1, nr. 1, ændres
til kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om henvisning af ledige til arbejde foreslås placeret i kapitel 4.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 63, stk.1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger 2.1.
Til nr. 11
Det følger af gældende § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som er omfattet
af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke samtidig kan modtage
efterløn.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 74 c, stk. 5, ændres til
kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om fleksjob foreslås placeret i kapitel 20.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 12
Det følger af gældende § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at staten yder hver kasse
refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt bl.a. § 82 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det følger af gældende § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at hver kasse inden 15.
marts skal tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som
direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter bl.a. § 82 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omhandler befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge.
233
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0234.png
Januar 2019
Det foreslås, at henvisningen til § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
§ 79, stk. 1,
og
§ 81, stk. 1, nr.
3,
ændres til § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om befordringsgodtgørelse m.v. til bl.a. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge foreslås placeret i §
1757.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 13
I gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat regler for bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension for medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Det følger af § 85 c, stk. 5, at for
medlemmer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 (om vejledning og opkvalificering) eller 11
(om virksomhedspraktik og nytteindsats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler medlemmet 1/3 og
staten 2/3 af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
§ 85
c, stk. 5,
ændres til kapitel 9, og kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og
opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås
placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 14
Der er i gældende § 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat regler om, at et medlem udelukkes fra
at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om
pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af
10 udtrykkeligt anførte ydelser. Det følger af § 87 a, stk. 1, nr. 8, at en af disse ydelser er fleksløntilskud efter
§ 70 f og tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 70 f og § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
§ 87 a, stk. 1, nr. 8,
ændres til §§ 123 og 124 og § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
234
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0235.png
Januar 2019
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om fleksløntilskud foreslås placeret i §§ 123 og 124, og reglerne om tilskud til selvstændig
virksomhed foreslås placeret i § 126.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 87 a, stk. 1, nr. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede
ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 15
Det fremgår af § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året afgiver rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet,
jf. § 92 a. Efter § 92 a, stk. 1, behandler Tilsynsrådet direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt tilsynsvirksomheden.
Efter lovforslagets § 1, nr. 12, flyttes reglerne om Tilsynsrådet fra lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til et
nyt kapitel 4 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, hvorefter det vil fremgå af
§ 26 c, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at Tilsynsrådet
behandler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings rapporter, jf. § 88, stk. 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
På den baggrund foreslås henvisningen til § 92 a i § 88, stk. 7, ændret til en henvisning til § 26 c i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Der tilsigtes ikke ændringer i den nuværende praksis, hvorefter Tilsynsrådets rådgivning primært sker på
grundlag af de rapporter, som styrelsen afgiver til rådet to gange årligt.
Til nr. 16
§ 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder de gældende regler om Tilsynsrådet, herunder om
rådets sammensætning og opgaver.
Efter lovforslagets § 1, nr. 12, udvides Tilsynsrådets opgaver og reglerne om Tilsynsrådets formål,
sammensætning og opgaver flyttes fra § 92 a til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen.
Som følge heraf foreslås det, at § 92 a nyaffattes, så det fremgår, at Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren
og direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed
om arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om
styrelsens øvrige tilsyn.
Bestemmelsen fastslår, at Tilsynsrådets rådgivende funktion omfatter beskæftigelsesministerens og Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede tilsynsvirksomhed i forhold til arbejdsløshedskasserne, dvs.
såvel tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskasser efter reglerne i kapitel 14 i lov om
235
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0236.png
Januar 2019
arbejdsløshedsforsikring m.v. som tilsynet med arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og styrelsens øvrige tilsynsaktiviteter rettet mod
arbejdsløshedskasserne
Tilsynsrådets rådgivning vil som hidtil ske med udgangspunkt i direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings rapporter til rådet, jf. § 88, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til
den foreslåede § 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.
lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 17
Det følger af gældende § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem
ved manglende digital kommunikation med jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når
der er fastsat regler om pligt til at anvende digital kommunikation i medfør af § 10 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen til § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
§ 100 c
ændres til § 184 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital kommunikation foreslås placerets i § 184.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 100 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til § 8
Til nr. 1
Efter den gældende § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om fleksydelse er retten til fleksydelse blandt andet betinget af, at
personen før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b i lov om fleksydelse. Hvis personen før overgangen
til fleksydelse modtager støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, har personen også ret til at gå på fleksydelse, selv om personen efter reglerne i
kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke anses for at være visiteret til fleksjob.
Det foreslås, at henvisningen i § 2, stk. 1, nr. 2, ændres således, at retten til fleksydelse blandt andet bliver
betinget af, at modtageren før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af §§ 4 a eller 4 b i lov om fleksydelse,
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om fleksjob, herunder visitation til fleksjob, placeres i kapitel 20. Der er med forslaget ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
236
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0237.png
Januar 2019
Til nr. 2
En person, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan, selv om personen ikke
anses for visiteret til fleksjob, være tilmeldt fleksydelsesordningen i perioden, hvor der gives støtte til drift af
selvstændig virksomhed. Efter den gældende § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan en person, der ophører
med drift af selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen. Personen kan fortsætte tilmeldingen til fleksydelsesordningen indtil 3 år efter
ophøret, jf. § 4 a, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen i § 4 a, stk. 1, ændres til § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende placeres i § 126. Der er med forslaget
ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.
Til nr. 3
Efter § 4 a, stk. 1, i lov om fleksydelse kan en person, der ophører med drift af selvstændig virksomhed,
hvortil der udbetales støtte efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være
tilmeldt fleksydelsesordningen. Efter § 4 a, stk. 2, ophører tilmeldingen til fleksydelsesordningen, hvis
personen ikke visiteret til fleksjob efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats inden for 3 år efter
ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Det foreslås, at henvisningen i § 4 a, stk. 2, ændres til § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om visitation til fleksjob foreslås placeret i § 116. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den
gældende retstilstand.
Til nr. 4
Efter den gældende § 4 b i lov om fleksydelse kan en person, som visiteres til ressourceforløb efter §§ 68 a
og 68 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fortsætte med at være tilmeldt fleksydelsesordningen. Dette
gælder for personer, der inden visitationen til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse har været visteret
til fleksjob.
Det foreslås, at henvisningen i § 4 b ændres til § 1121 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse placeres i § 112. Der er med forslaget ikke tilsigtet
ændringer i den gældende retstilstand.
Til nr. 5
Efter den gældende § 17, stk. 13, i lov om fleksydelse fastsætter beskæftigelsesministeren regler om
beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter
§ 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
237
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0238.png
Januar 2019
Det foreslås, at henvisningen i § 17, stk. 13, ændres til § 126, § 127, stk. 2, og § 136 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013 og
støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013 placeres i § 126, §
127, stk. 2, og § 136. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den gældende § 2 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattes personer, der er
visiteret til fleksjob og får udbetalt fleksløntilskud efter § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, af
ATP-ordningen. Det betyder, at der kan indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension af
fleksløntilskuddet. Der er fastsat særlige regler om indbetalingen af ATP-bidraget i §§114-115 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 2 a, stk. 4,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ændres til § X i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
reglerne om fleksløntilskud placeres i § X. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i den gældende
retstilstand.
Til § 10
Til nr. 1
Det fremgår af gældende regler i § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at fleksløntilskud og
tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. dog § 30, stk. 3, er omfattet af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.
De gældende regler i §§ 70 f og 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om
fleksløntilskud, herunder beregning af dette og visitation til tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændige
erhvervsdrivende med en varigt og væsentligt nedsats arbejdsevne i den konkrete virksomhed, herunder
regler for beregning af tilskud.
Det foreslås, at der i
§ 3, stk. 1, nr. 12,
ændres »§§ 70 f og 70 g« til: »123-127«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne i
238
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0239.png
Januar 2019
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2
Efter gældende regler ydes der refusion af kommunens udgifter til løntilskud til nyuddannede personer i
løntilskud efter lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 19. september 2017, som
ændret ved § 11 i lov nr. 503 af 23. maj 2018.
Det foreslås, at refusion af kommunens udgifter til løntilskud til nyuddannede personer med handicap efter
overflytning til kompensationsloven fortsat sker efter refusionstrappeloven.
Det betyder, at der skal foretages en tilretning af refusionstrappeloven, så der foruden henvisning til kapital
12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også henvises til kapitel 5 i kompensationsloven.
Til nr. 3
Det fremgår af gældende regler i § 7 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt
af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kommunen har ret til et særligt
fleksbidrag fra staten, når kommunen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf. § 5, stk. 2,
nr. 4.
Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bidraget kan pr. måned maksimalt udgøre 30 pct. af det beløb,
som er nævnt i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter fradrag af det beløb, kommunen er
berettiget til i refusion. Bidraget efter 2. pkt. kan højst udgøre 4.437 kr. (2019-niveau). Bidraget afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og af anden lønindtægt.
Nedsættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fradrag for lønindtægt ved beregning af
fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf, dog således, at den fleksjobansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning ikke
indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige fleksbidrag.
Det foreslås, at der i
§ 7, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
ændres »§ 70 f, stk. 1,« til: »§ 123, stk. 1,«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes
finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
239
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0240.png
Januar 2019
Det fremgår af gældende regler i § 7 i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt
af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, at kommunen har ret til et særligt
fleksbidrag fra staten, når kommunen modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf. § 5, stk. 2,
nr. 4.
Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bidraget kan pr. måned maksimalt udgøre 30 pct. af det beløb,
som er nævnt i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter fradrag af det beløb, kommunen er
berettiget til i refusion. Bidraget efter 2. pkt. kan højst udgøre 4.437 kr. (2019-niveau). Bidraget afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og af anden lønindtægt.
Nedsættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fradrag for lønindtægt ved beregning af
fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf, dog således, at den fleksjobansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning ikke
indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige fleksbidrag.
Det foreslås, at der
i § 7, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »jf. § 70 f, stk. 2 og 11« til: »§ 123, stk. 2 og § 125«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 7, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Det fremgår af gældende regler i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne om opgørelsen af refusions- eller
medfinansieringsprocenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter § 6 for en person indgår
ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014.
§§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til
fleksjob eller har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller
senere.
For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har
fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til og med
den 30. juni 2014, har stk. 1 og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller
senere
1) bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
2) bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme
arbejdsgiver eller
3) på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler fastsættes refusion og medfinansiering som en procentdel af udgifterne med de
procentsatser.
For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 4-10 og 12-14, fastsættes refusionsprocenten til:
1) 80 pct. i de første 4 uger med ydelser.
240
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0241.png
Januar 2019
2) 40 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 30 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 20 pct. fra den 53. uge med ydelser.
For ydelser omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15, fastsættes medfinansieringsprocenten til:
1) 20 pct. i de første 4 uger med ydelser.
2) 60 pct. fra den 5. til og med den 26. uge med ydelser.
3) 70 pct. fra den 27. til og med den 52. uge med ydelser.
4) 80 pct. fra den 53. uge med ydelser.
Efter de gældende regler i § 6, starter opgørelsen efter § 5 forfra, når personen efter den første uge med
ydelser på ny har haft sammenlagt 52 hele kalenderuger med selvforsørgelse inden for de seneste 3 år. Ved
selvforsørgelse forstås perioder, hvori en person ikke har modtaget offentlig forsørgelse eller ikke har været
ansat i beskæftigelse, hvortil der er ydet støtte til løn.
Efter de gældende regler i§ 7 har kommunen har ret til et særligt fleksbidrag fra staten, når kommunen
modtager refusion på 20 pct. af udbetalt fleksløntilskud, jf. § 5, stk. 2, nr. 4.
Det særlige fleksbidrag beregnes på baggrund af det beløb, som fleksløntilskuddet beregnes af, jf. § 70 f, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bidraget kan pr. måned maksimalt udgøre 30 pct. af det beløb,
som er nævnt i § 70 f, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter fradrag af det beløb, kommunen er
berettiget til i refusion. Bidraget efter 2. pkt. kan højst udgøre 4.437 kr. (2019-niveau). Bidraget afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Det særlige fleksbidrag nedsættes med 20 pct. af en persons lønindtægt i fleksjobbet og af anden lønindtægt.
Nedsættelse af bidraget foretages på samme måde som ved fradrag for lønindtægt ved beregning af
fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 2 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf, dog således, at den fleksjobansattes og arbejdsgiverens samlede bidrag til en pensionsordning ikke
indgår i beregningen af nedsættelsen af det særlige fleksbidrag.
Det foreslås, at der i
§ 30, stk. 1, nr. 1
og
2,
ændres »jf. § 70 c« til: »§ 120«, og i
nr. 3,
ændres »§ 70 g« til:
»§§ 126 og 127«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 30, stk. 3, i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 11
Til nr. 1
Det fremågr af gældende regler i § 46, stk. 1 nr. 8, i lov om social pension, at pensionen efter § 31, eller § 32
c højst kan udbetales med et beløb svarende til integrationsydelsesniveau efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
241
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0242.png
Januar 2019
aktiv socialpolitik, når pensionisten ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omhandler, modtog fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig
virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at ændre henvisningerne i
§ 46, stk. 1 nr. 8,
fra »§ 70 f« til: »§§ 123-125 og § 127, stk. 1« og fra
»§ 70 g« til: »§§ 126 og 127, stk. 2«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 46, stk. 1 nr. 8, i lov om social pension i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 12
Til nr. 1
Det fremgår af de gældende regler i § 12 i, stk. 1, at Udbetaling Danmark skal samkøre eller sammenstille
oplysninger om personer, der har modtaget en afgørelse om tilbagebetaling efter § 46 c, stk. 2, i lov om
social pension, § 45 c, stk. 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., § 62, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 49 a, stk. 2, i barselsloven, § 71 a, stk. 2, i lov om
sygedagpenge, § 22, stk. 7, i lov om fleksydelse, § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, § 70 f, stk.
11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, § 2 f i SU-loven og § 14 c i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, med
oplysninger fra indkomstregisteret og med nødvendige indtægtsoplysninger fra andre registre, herunder fra
andre myndigheder, med henblik på kontrol af, om personerne uberettiget har fået udbetalt en offentlig
ydelse i den 3-årige periode, hvor de som følge af afgørelsen om tilbagebetaling er udelukket fra at modtage
eller har en begrænset ret til at modtage offentlige ydelser.
Det foreslås, at i
§ 12 i, stk. 1,
ændres »§ 70 f, stk. 11, 2. og 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
regler fastsat i medfør af § 70 g, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »§ 125, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, regler fastsat i medfør af § 139, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,«.
Ændringen er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12 i, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede
konsekvensændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til § 13
Det fremgår af gældende regler i § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der modtager
integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager
242
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0243.png
Januar 2019
kontanthjælp som aktivitetsparat, hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om
hjælp skal lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen i § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, blev indsat med lov nr. 1000 af 30. august 2015
om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og
forskellige andre love. Det fremgik af lovforslaget vedr. kontanthjælpsreformen (L 224 Folketinget 2012-
13), at bestemmelsen herom først skulle have virkning, når it-understøttelsen på Jobnet mv. var på plads.
Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.
Det forslås, at § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love, ophæves, idet det følger af
aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at det kun er personer, der modtager integrationsydelse eller
kontanthjælp som jobparate, og personer der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som
åbenlyst uddannelsesparate, der skal registrere cv-oplysninger på Jobnet og skal kunne sanktioneres, hvis de
uden rimelig grund undlader at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Personer, der modtager kontanthjælp
som aktivitetsparate, skal således ikke registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Til § 14 (retssikkerhedsloven)
Til nr. 1
Efter retssikkerhedslovens § 6 gælder, at hvis en borger har brug for at få hjælp i en længere tid, skal
kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af
pågældendes situation og behov på længere sigt.
Den gældende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 7 fastsætter, at senest 8 uger efter første henvendelse
om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering efter § 6. Dette gælder dog
efter § 7, stk. 1, 2. pkt. ikke for personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Det foreslås, at henvisningen i retssikkerhedslovens § 7, stk. 1, 2. pkt. ændres fra kontaktforløb efter kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kontaktforløb efter kapitel [7] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
Baggrunden for ændringen er, at der ved det samtidig fremsatte lovforslag til en ny lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats foreslås en gennemskrivning af loven. Denne gennemskrivning vil betyde, at kapitler
og bestemmelser får nye numre. Reglerne om kontaktforløb foreslås forenklet ved forslaget til en ny lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og de nye regler foreslås placeret i lovens [kapitel 7].
Undtagelsen i retssikkerhedslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., fra 8-ugersreglen i bestemmelsens 1. pkt. skal fortsat
gælde for personer, der er omfattet af kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Henvisningen i retssikkerhedsloven foreslås derfor ændret, så der henvises til det nye [kapitel7] i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, der efter forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil indeholde
denne lovs regler om kontaktforløb.
243
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0244.png
Januar 2019
Det betyder, at personer, der er omfattet af de regler om kontaktforløb, der foreslås ved lovforslaget til en ny
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke tillige vil være omfattet af reglen i retssikkerhedslovens § 7, stk.
1, 1. pkt. om en samlet vurdering senest 8 uger efter første henvendelse om løbende forsørgelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.2.
Til nr. 2
Efter retssikkerhedslovens § 60 gælder den hovedregel, at når det fremgår af lovgivningen, kan
kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Det er som udgangspunkt kun den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage
over afgørelsen.
Som en undtagelse til reglen om, hvem der er klageberettiget, er i § 60, stk. 2, 2. pkt. fastsat, at klager over
afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tillige indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af andre, som har en
væsentlig interesse i afgørelsen.
Efter § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må produktion og afsætning af produkter i forbindelse med
særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, ikke være
konkurrenceforvridende.
Efter § 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må etablering af virksomhedspraktik, jf. §§ 42 og 42 a,
ikke være konkurrenceforvridende.
Efter § 65 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats må udbetaling af tilskud ikke være
konkurrenceforvridende.
Det foreslås, at retssikkerhedslovens henvisning til reglerne om konkurrenceforvridning i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ændres fra konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til konkurrenceforvridning efter [§ 33, stk. 1, og §§ 49 og 65] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt § 15 b i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Baggrunden for ændringen er at der ved det samtidig fremsatte lovforslag til en ny lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats foreslås en gennemskrivning af loven. Denne gennemskrivning vil udover materielle
ændringer betyde ændringer i den strukturelle opbygning af loven, hvorved også kapitler og bestemmelser,
der ikke ændres indholdsmæssigt, får nye numre.
Bestemmelserne i § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65 i den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil efter
forslaget til en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive videreført i den nye lovs [§ 33, stk. 1, og §§ 49
og 65] med uændret indhold. Der er ikke ved de foreslåede strukturelle ændringer af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet for klagereglen i retssikkerhedslovens § 60,
stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås derfor, at henvisningen i retssikkerhedsloven konsekvensændres, så der henvises til
bestemmelserne om konkurrenceforvridning i [§ 33, stk. 1, og §§ 49 og 65] i den foreslåede nye lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil hermed fortsat blive klageadgang i spørgsmål om
244
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0245.png
Januar 2019
konkurrenceforvridning efter disse bestemmelser for andre en den, afgørelsen vedrører, når sådanne andre
har en væsentlig interesse i afgørelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.2.2.
Til § 15 (Lov om social service)
Til nr. 1.
Gældende ret regulerer ikke, hvor korte eller lange sagsbehandlingstider må være i sager om støtte til
hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Med det i lovforslagets § x, nr. x, foreslåede nye § 112 b, stk. 1, foreslås det, at der indføres et krav om en
maksimal sagsbehandlingstid på fire uger i de sager, hvor personer, som tidligere har fået bevilget støtte til et
hjælpemiddel efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende
grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et
tilsvarende hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Den foreslåede ændring har til formål at understøtte, at ingen personer med handicap som udgangspunkt står
uden hjælpemidler i overgangen mellem forskellige sektorer.
De kommunale myndigheder vil herefter være forpligtede til at foretage en konkret og individuel vurdering
af, om en person opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112, herunder
om bl.a. bestemmelsens varigheds- og væsentlighedskrav er opfyldt, og træffe en afgørelse om støtte til det
bedst egnede og billigste hjælpemiddel inden for fire uger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i x om betingelserne for at yde støtte til et
hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Sagsbehandlingsfristen på de fire uger gælder ikke ved nye ansøgninger om støtte til et hjælpemiddel efter
servicelovens § 112, hvor der ikke pågår et sektorskift, og heller ikke ved sager om genbevilling eller
reparation af et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Sagsbehandlingsfristen gælder heller ikke, når en person, der har fået bevilget et hjælpemiddel efter
servicelovens § 112, flytter til en ny kommune, da hjælpemidlet kan medtages til tilflytningskommunen, hvis
borgeren fortsat har et behov for det. Når den pågældende person har behov for et nyt hjælpemiddel, så skal
der ansøges om et hos tilflytningskommunen, og her vil tilflytningskommunen vurdere, om den pågældende
person fortsat har ret til et hjælpemiddel efter servicelovens § 112.
Med det foreslåede nye § 112 b, stk. 2, foreslås det, at sagsbehandlingsfristen på fire uger vil skulle regnes
fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen modtager ansøgningen, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er
truffet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i x.
Det foreslåede nye § 112 b i serviceloven indeholder ingen materielle ændringer af de gældende regler om
støtte til hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Til § 16 (Frikommuneloven)
Til nr. 1
245
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0246.png
Januar 2019
Efter gældende regler i § 9 i lov om frikommunenetværk, kan beskæftigelsesministeren godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, kan give støtte i
form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed og tilskud til forsørgelse, ved at
reglerne i §§ 65-67 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af
målgrupperne i § 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningerne i § 9 ændres således, at »§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere,
§ 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere« ændres til: »[§ 2, nr. 2, bortset fra
integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere
]
«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9 i lov om frikommunenetværk i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket
vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x1.
Til nr. 2
Efter gældende regler i § 9 d, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, kan beskæftigelsesministeren godkende
frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om en mere
fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, fraviger § 74 c i lov
om aktiv socialpolitik, således at vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt,
gennemføres i forbindelse med den løbende opfølgning i det individuelle kontaktforløb, jf. § 73 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningerne i § 9 d, stk. 1, ændres således, at »§ 2, nr. 13« ændres til: [»§ 2, nr. 13«], og
»§ 96 c« ændres til: [»§ 96 c«].
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9 d, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket
vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x1.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 9 e, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, kan kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource til personer, som er omfattet af §
246
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0247.png
Januar 2019
2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yde godtgørelse for befordring for personens deltagelse i
ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter § 96 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningerne i § 9 e, stk. 1, ændres således, at »§ 2, nr. 13« ændres til: [»§ 2, nr. 13«], og
»§ 96 c« ændres til: [»§ 96 c«].
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 9 e, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket
vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x1.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 30, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, kan udlændinge- og integrationsministeren
godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om
en mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder nytænkning af integrationsområdet, for
aktivitetsparate udlændinge, jf. integrationslovens § 17, som tilbydes virksomhedspraktik som led i et
integrationsprogram efter integrationsloven, kan fravige kravet om, at der i såvel private som offentlige
virksomheder skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i
virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud, jf. integrationslovens § 23 b, stk. 7, jf. § 48, stk. 1, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningerne i § 30, stk. 1, ændres således, at »§ 48, stk. 1« ændres til: [»§ 48, stk. 1«].
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket
vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x1.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 30, stk. 2, i lov om frikommunenetværk, kan udlændinge- og integrationsministeren
ved godkendelsen af forsøg efter § 30, stk. 1, give dispensation fra reglerne i integrationslovens § 23 b, stk.
7, jf. § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 73 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som fastsat i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at henvisningerne i § 30, stk. 2, ændres således, at »§ 48, stk. 1« ændres til: [»§ 48, stk. 1«], »§
73« ændres til: [»§ 73«], og »§ 50« ændres til: [»§ 50«].
247
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0248.png
Januar 2019
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30, stk. 2, i lov om frikommunenetværk i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket
vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x1
Til nr. 6
Efter gældende regler i § 30 b, stk. 1, i lov om frikommunenetværk, kan kommunalbestyrelsen i en
frikommune i frikommunenetværket om børn som vores vigtigste ressource yde godtgørelse til personer,
som er omfattet af § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for befordring til og fra tilbud og
behandlingssteder efter lov om social service og sundhedsloven. Det er en betingelse, at personen er fritaget
fra reglerne om ret og pligt til tilbud, jf. kapitel 17 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, efter regler
udstedt i medfør af § 116 i samme lov.
Det foreslås, at henvisningerne i
§ 30 b, stk. 1
ændres, således, at »§ 2, nr. 13« ændres til: »§ 6, nr. 5«,
»kapitel 17 a« ændres til: »kapitel 16«, og »§ 116« ændres til: »§ 194«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 30 b, stk. 1, i lov om frikommunenetværk i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer, og frikommuner i frikommunenetværket
vil fortsat kunne udføre forsøget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x1.
Til § 17 (kildeskatteloven)
Til nr. 1
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 2 er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte
indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Det følger af
kildeskattelovens § 2, stk. 2, nr. 24, at det gælder, når en person erhverver indkomst her fra landet i form af
støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Endvidere følger det af bestemmelsens nr. 25, at det gælder, når en person erhverver indkomst her fra landet
i form af uddannelsesgodtgørelse m.v., jobrotationsydelse og aktiveringsydelse m.v., der udbetales til ledige i
henhold til §§ 40 og 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17, § 20, stk. 4, og § 21 i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 134 i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
248
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0249.png
Januar 2019
Det følger af § 134, stk. 2, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, at beskæftigede, der inden den 1. september
2003 modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler. Efter dagældende § 20, stk.
4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om
forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse
som led i jobrotationsordninger.
Det følger tillige af den gældende § 98 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at private og offentlige
arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt
deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede. Det
vil sige, at jobrotationsydelsen udbetales til arbejdsgiveren.
§§ 40 og 41 i dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik omhandler arbejdsløshedskassens
udbetaling af uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse m.v. til ledige dagpengemodtagere samt
arbejdsformidlingen eller (amts)kommunens udbetaling af løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud
i forbindelse med individuel jobtræning.
Det foreslås, at kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 24
og
25,
ophæves.
Som følge af, at de nævnte bestemmelser i den dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er udfaset
siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 419 af 10. juni 2003, er ydelser
omfattet af bestemmelserne ikke længere relevante for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.
Til nr. 2.
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 2 er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte
indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
Det foreslås at ændre ”9-29” til: ”9-27” i kildeskattelovens
§ 2, stk. 4.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 1, hvorved to numre ophæves.
Til nr. 3
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 2 er der fastsat skattepligt af de i bestemmelsen nævnte
indkomster for bl.a. personer, der ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 48 E kan personer, som bliver skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en
arbejdsgiver, som er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2,
stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, vælge at blive beskattet af
vederlag i penge, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, efter § 48 F.
Det foreslås at ændre ”9-29” til: ”9-27” i kildeskattelovens
§ 2, stk. 4, 1. pkt.,
og
§ 48 E, stk. 3, nr. 1.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af nr. 1, hvorved to numre ophæves.
249
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0250.png
Januar 2019
Til nr. 4
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for
hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Herudover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter
kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i, omfattes dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at »og aktiveringsydelse« i kildeskattelovens
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra i,
udgår.
Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009, med virkning fra 1. januar
2010.
Aktiveringsydelse er derfor ikke længere relevant for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.
Til nr. 5
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for
hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Det foreslås at ændre »efteruddannelse,« til: ”efteruddannelse, og« i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2,
litra j.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8, hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk.
3, nr. 2, udgår.
Til nr. 6
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for
hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Det foreslås at ændre »m.v., ” til: »m.v.« i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra k.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 8, hvorved litra l og m i kildeskattelovens § 49 A, stk.
3, nr. 2, udgår.
Til nr. 7
Efter gældende regler i kildeskattelovens § 49 A omfatter den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for
hvilken der foretages indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, vederlag m.v. som nævnt i lovens § 43, stk. 1.
Herudover omfattes en række indkomster, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 2 og 3. Efter
kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra l, omfattes uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller
aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter § 49 A, stk. 3, nr. 2,
litra m, omfattes jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den gældende § 134 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en overgangsbestemmelse, der havde til
formål at sikre overgangen fra den dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som blev ophævet
den 1. juli 2003 med ikrafttrædelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
250
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0251.png
Januar 2019
Bestemmelsen i § 134, stk. 1, sikrede, at de personer, der havde fået tilsagn om eller havde påbegyndt et
tilbud før den 1. juli 2013 og efter den dagældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kunne påbegynde
eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler.
Det følger endvidere af stk. 2 i samme bestemmelse, at beskæftigede, der inden den 1. september 2003
modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler. Efter dagældende § 20, stk. 4, i
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om forsøg
med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som
led i jobrotationsordninger.
Endelig følger det af § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at private eller offentlige arbejdsgivere i
forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær kan aftale jobrotationsordninger med jobcenteret, hvor
ledige erstatter beskæftigede.
Det foreslås at ophæve
litra l
og
m
i kildeskattelovens
§ 49 A, stk. 3, nr. 2.
Ordningerne om uddannelsesgodtgørelse og jobrotationsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er udfaset siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 419 af
10. juni 2003, så ydelser omfattet af disse bestemmelser er ikke længere relevante for opgørelsen af en
persons skattepligtige indkomst.
Reglerne om aktiveringsydelse blev ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009, med virkning fra 1. januar
2010. Aktiveringsydelsen er således ikke længere relevant for opgørelsen af en persons skattepligtige
indkomst.
Jobrotationsordningen blev forenklet og gjort permanent ved lov nr. 176 af 27. februar 2007.
Ændringsloven indebærer bl.a., at offentlige og private arbejdsgivere får ret til en jobrotationsydelse, når en
beskæftiget, der ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der
kan sidestilles hermed, deltager i uddannelse, og der ansættes en vikar. Jobrotationsydelsen er således ikke
længere relevant for opgørelsen af en persons skattepligtige indkomst.
Til § 18 (ligningsloven)
Til nr. 1
Efter gældende regler i ligningslovens § 7, nr. 9, er de i bestemmelsen nævnte ydelser undtaget fra
beskatning. Ydelser efter §§ 74, 76, 82 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af denne
bestemmelse og således fritaget for beskatning.
Efter den gældende § 74 kan jobcenteret give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp
til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har
afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere
en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes
begrænsninger i arbejdsevnen. Det fremgår af stk. 2, at jobcenteret giver hjælpen, når hjælp efter anden
251
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0252.png
Januar 2019
lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Det
fremgår af stk. 3, at jobcenteret giver hjælpen uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold.
Af den gældende § 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at i forbindelse med deltagelse i
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats og løntilskud efter
kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og
deltage i tilbuddet.
Det fremgår af den gældende § 82, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender,
sygedagpengemodtagere, personer i ressourceforløb, uddannelseshjælpsmodtagere og personer i
jobafklaringsforløb, som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder
nytteindsats og løntilskud efter kapitel 10-12, dagpengemodtagere som deltager i jobrettet erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og fleksjobvisiterede som deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering og virksomhedspraktik, herunder nytteindsats efter kapitel 10 og 11, har ret til
befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen
gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der
ligger ud over de første 24 km. Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ansættes
med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 2, at ved deltagelse i tilbud og jobrettet erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, godtgøres 0,99 kr. pr. kilometer (1,98 kr. i udkantskommuner) over 120 km. (2019-niveau).
Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens §
9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
Det fremgår af den gældende § 82, stk. 3, at ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste
hele kronebeløb.
Det fremgår af den gældende § 100, stk. 1, at jobcenteret med henblik på at fremme, at personer opnår eller
fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed, kan yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Det foreslås at ændre »ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter §
82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,« til: »ydelser efter §§ 175, 177 og 180 [og 180 a,] i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats« i ligningslovens § 7, nr. 9.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
hvor den gældende § 74 foreslås videreført i forslaget som § 180 a, at den gældende § 76 foreslås videreført
som § 175, at den gældende § 100 foreslås videreført som § 180, og at den gældende, og at den gældende
bestemmelse i § 82 foreslås videreført i forslaget som § 177.
Den foreslåede ændring skal sikre, at henvisningen i ligningslovens § 7, nr. 9, er i overensstemmelse med de
foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
252
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0253.png
Januar 2019
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit x.x.
Til nr. 2
Efter gældende regler i ligningsloven § 9 C kan personer få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl
og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. I § 9 C, stk. 7, reguleres, hvorledes sammenspillet er mellem
bl.a. arbejdsgiverbetalt befordring og personens fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads. Denne regulering omfatter også de tilfælde, hvor personer modtager befordringstilskud fra
staten i jobcenteret.
Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i ordlyden i § 9 C, stk. 7, da staten i jobcenteret fra og med 1. august
2009 blev ændret til betegnelsen ”jobcenteret”, jf. lov nr. 483 af 12. juni 2009.
Den foreslåede ændring har udelukkende redaktionel karakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer
af bestemmelsen.
Til nr. 3
Efter gældende regler i ligningsloven § 31, stk. 1, er nærmere angivne ydelser til dækning af udgifter i
forbindelse med uddannelser og kurser fritaget for beskatning, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver
som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Der er i § 31 endvidere fastsat en række andre tilfælde, hvor ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser er fritaget for beskatning. Det gælder ydelser, der er nærmere angivet i bestemmelsens
stk. 3, når de bl.a.
modtages fra
staten i jobcenteret
ydes i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse
efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Skattefriheden gælder endvidere bl.a. for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Det foreslås, at ”staten i” skal udgå i
§ 31, stk. 1, 4. pkt.,
da staten i jobcenteret fra og med 1. august 2009
blev ændret til betegnelsen jobcenteret, jf. lov nr. 483 af 12. juni 2009. Den foreslåede ændring har
udelukkende redaktionel karakter og medfører ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Det foreslås endvidere i ligningslovens
§ 31, stk. 1, 5.
og
8. pkt.,
at ændre »§ 73 b« til: »§ 47«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
følger af L xxx, FT 2018-19, at den gældende § 73 b foreslås videreført i som § 47.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i ligningslovens § 31, stk. 1, 5. og 8. pkt. i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til§ 19 (personskatteloven)
253
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0254.png
Januar 2019
Til nr. 1
Efter gældende regler i personskattelovens § 8 C, beregnes en skat svarende til kommunal indkomstskat af
den skattepligtige almindelige indkomst for de i bestemmelsen nævnte personer, bl.a. personer, der omfattes
af nærmere angivne numre i kildeskattelovens § 2, stk. 1.
Det foreslås at ændre ”9-27” til: ”9-25” i personskattelovens
§ 8 C, stk. 1, 1. pkt.
Der er tale om ændring af en henvisning til nærmere angivne numre i kildeskattelovens § 2, stk. 1.
Ændringen er en konsekvens som følge af ændringen i § 17, nr. 1.
Til§ 20 (betalingsloven)
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den
persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) §
2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr.
11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset
tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2, nr. 1,
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., ændres »§ 2, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-3«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., i overensstemmelse
254
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0255.png
Januar 2019
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.01.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den
persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) §
2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr.
11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset
tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2, nr. 2,
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., ændres » § 2, nr. 4« til: »§ 6, nr. 10«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.01.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den
persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på
255
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0256.png
Januar 2019
uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) §
2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr.
11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset
tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2, nr. 3,
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., ændres »§ 2, nr. 5« til: »§ 6, nr. 6«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 1, stk. 2, nr. 3, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.01.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den
persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) §
256
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0257.png
Januar 2019
2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr.
11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset
tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2, nr. 4,
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., ændres »§ 2, nr. 7« til: »§ 6, nr. 9«, og »§ 73 b« ændres til: »§ 47«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 1, stk. 2, nr. 4, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.01.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den
persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) §
2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr.
11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset
257
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0258.png
Januar 2019
tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2, nr. 5,
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., ændres »§ 2, nr. 11-14« til: »§ 6, nr. 4-5, 7 og 8«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.01.
Til nr. 6
Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 3. februar 2017, afgrænser den
persongruppe, som kommunen efter bestemmelserne i samme lov afholder udgifter til uddannelse af på
uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at
modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet, jf. § 1, stk. 1, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., at loven gælder for uddannelse af personer, der i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats er omfattet af 1) § 2, nr. 1-3, 2) § 2, nr. 4, og som under revalidering modtager
revalideringsydelse eller integrationsydelse, eller som under forrevalidering modtager kontanthjælp,
integrationsydelse, uddannelseshjælp eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, 3) § 2, nr. 5, 4) §
2, nr. 7, og som i medfør af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse, 5) § 2, nr.
11-14, 6) kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller 7) kapitel 13 e i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er omfattet af lov om kontantydelse. Loven gælder dog ikke for
ordblindeundervisning i henhold til lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne eller for specialundervisning for voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne.
Endelig følger det af § 1, stk. 3, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., at de uddannelsesinstitutioner m.fl., som loven gælder for, uanset
tilskudsbestemmelserne i Undervisningsministeriets lovgivning ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud
eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af de i stk. 2 nævnte personer.
Det følger af § 1, nr. 22, jf. § 14, stk. 2, i lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til
arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og
indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.), at kapitel 9 b om midlertidig
arbejdsmarkedsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring ophæves den 1. juli 2017.
258
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0259.png
Januar 2019
§ 2 i lov om kontantydelse omhandler, hvornår og hvor længe en person, der er omfattet af § 1, har ret til at
modtage kontantydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og
arbejdsløshedsdagpenge. Personer, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed
for kontantydelse. De har mulighed for at modtage kontantydelse i ét kvartal.
Det foreslås, at
§ 1, stk. 2, nr. 6
og
7,
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at der ikke længere findes personer, som modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelser eller kontantydelse. Dette indebærer, at der ikke længere er behov for regler om
afholdelsen af udgifter til uddannelse for disse personer. Det betyder, at der ikke længere vil være regler om,
hvornår kommunen afholder udgifterne til uddannelse for personer, der modtager midlertidig
arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.01.
Til § 21 (Erhvervsuddannelsesloven)
Til nr. 1
Det følger af § 29 a,
stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at elever med funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
Det følger af § 29 b i lov om erhvervsuddannelser,
at en elev kan i fortsættelse af undervisning efter denne
lov anvende et it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud
om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er endvidere mulighed for undervisningsministeren til
at bestemme, at eleven eller kursisten kan medtage og anvende et andet end et it-hjælpemiddel for en
kortere periode.
Det følger af den foreslåede
§ 29 c,
at e
leven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende
de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens
eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1, hvorefter eleven eller kursisten i
overgangen til en anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel, betyde, at eleven eller
kursisten vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens
eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 2, hvorefter
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om
elevens eller kursistens mulighed for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde, at Styrelsen for
259
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0260.png
Januar 2019
Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om eleven eller kursisten vil kunne medtage og anvende
det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller
beskæftigelse. Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte anvendelse vil give mening
for eleven eller kursisten efter uddannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for eksempel
ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.
Med forslaget udmøntes ét af de initiativer i Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet, som skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i arbejde. Det
fremgår bl.a. af aftaleinitiativet vedrørende smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap,
som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpemidler, når de overgår fra en sektor til en anden.
Dette følger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handicapområdet, hvorefter følger, at den
sektor i samfundet, som tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og
finansiere støtten til mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at personer med
handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigelse, og
ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel til privat brug (socialsektoren), eller når
vedkommende kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessektorerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer
med handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre overgangen mellem sektorer, særligt i
forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængige af særlige hjælpemidler,
men må afvente sagsbehandlingen af deres ansøgninger.
Det foreslås med derfor med bestemmelsen i § 29 c, elever eller kursister på erhvervsuddannelser, der har
fået bevilget hjælpemidler, efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal kunne beholde disse
hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for
gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder
efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de
3 måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de
3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
3 måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om
erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede 3 måneders periode være
uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås således ikke at
undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles
260
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0261.png
Januar 2019
inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende
uddannelsesinstitution.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af
18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017 og § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
medfører, at staten yder et tilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev, der
uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf. § 66 a, stk. 2, 1. pkt. Tilskuddets størrelse fastsættes på
finansloven. Tilskud ydes ikke for elever, der er fyldt 25 år, og som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i
henhold til §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for elever, der er berettiget til dagpenge
ved sygdom eller barsel, og hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om
sygedagpenge og § 39, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af
ordningen i øvrigt.
Det foreslås, at i
§ 66 k, stk. 3,
i lov om erhvervsuddannelser ændres »§§ 98 c-98 g« til: »kapitel 23«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 66 k, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.02.
Til § 22
Til nr. 1
Den gældende bestemmelse i § 5 b, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, medfører, at
kommunalbestyrelsens udgifter til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der gives som et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at kommunerne har hele finansieringsansvaret for
driftsudgifterne til uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, og at
kommunerne er fuldt ud kompenseret herfor via bloktilskuddet. Bestemmelsen sikrer således, at
ungdomsuddannelsesforløb, der iværksættes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke kan udløse
statslig refusion og budgetgaranti.
Det foreslås, at i
§ 5 b
i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ændres »§ 32, stk. 1, nr. 2«
til »[§ 32, stk. 1, nr. 2]«.
Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
261
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0262.png
Januar 2019
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 5 b, i lov om ungdomsuddannelse for unge med
særlige behov, i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den
foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.03.
Til § 23
Til nr. 1
Det følger af § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at elever og kursister med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og
instruktion i brug heraf.
Det følger af § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser, at en elev eller kursist kan i fortsættelse af
undervisning efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er endvidere mulighed for undervisningsministeren til at
bestemme, at eleven eller kursisten kan medtage og anvende et andet end et it-hjælpemiddel for en kortere
periode.
Det følger af den foreslåede
§ 61 b,
at eleven eller kursisten kan i fortsættelse af undervisningen efter denne
lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed
eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter
elevens eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1, hvorefter eleven eller kursisten i
overgangen til en anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel, betyde, at eleven eller
kursisten vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens
eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 2, hvorefter
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om
elevens eller kursistens mulighed for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde, at Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om eleven eller kursisten vil kunne medtage og anvende
det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller
beskæftigelse. Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte anvendelse vil give mening
for eleven eller kursisten efter uddannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for eksempel
ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.
Med forslaget udmøntes ét af de initiativer i Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet, som skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i arbejde. Det
fremgår bl.a. af aftaleinitiativet vedrørende smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap,
som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
262
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0263.png
Januar 2019
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpemidler, når de overgår fra en sektor til en anden.
Dette følger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handicapområdet, hvorefter følger, at den
sektor i samfundet, som tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og
finansiere støtten til mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at personer med
handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigelse, og
ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel til privat brug (socialsektoren), eller når
vedkommende kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessektorerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer
med handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre overgangen mellem sektorer, særligt i
forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængige af særlige hjælpemidler,
men må afvente sagsbehandlingen af deres ansøgninger.
Det foreslås med derfor med bestemmelsen i § 61 b, elever eller kursister på de gymnasiale uddannelser, der
har fået bevilget hjælpemidler, efter § 61, stk. 1, nr. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, skal kunne
beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for
gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder
efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de
3 måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de
3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
3 måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om
erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede 3 måneders periode være
uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås således ikke at
undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles
inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende
uddannelsesinstitution.
Til § 24
Til nr. 1
Det følger af § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at elever med funktionsnedsættelse
eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
263
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0264.png
Januar 2019
Det følger af § 34 i lov om forberedende grunduddannelse, at en elev kan i fortsættelse af undervisning efter
denne lov anvende et it-hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en
ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Muligheden er tidsbegrænset til tre måneder. Der er endvidere mulighed for undervisningsministeren til at
bestemme, at eleven eller kursisten kan medtage og anvende et andet end et it-hjælpemiddel for en kortere
periode.
Det følger af den foreslåede
§ 34 a,
at eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de
bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens
eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil i forhold til it-hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 1, hvorefter eleven eller kursisten i
overgangen til en anden uddannelse har ret til at medtage et bevilget it-hjælpemiddel, betyde, at eleven eller
kursisten vil kunne medtage og anvende det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller
beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens
eller kursistens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
Det vil endvidere i forhold til andre hjælpemidler, der er omfattet af § 61 a, stk. 2, hvorefter
undervisningsministeren (efter delegation Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) kan træffe beslutning om
elevens eller kursistens mulighed for at medtage og anvende bevilgede hjælpemidler, betyde, at Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet vil skulle tage stilling til, om eleven eller kursisten vil kunne medtage og anvende
det bevilgede hjælpemiddel ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den
fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller lov om social service, og op til tre måneder efter elevens eller kursistens overgang til ledighed eller
beskæftigelse. Der vil her skulle foretages en afvejning af, hvorvidt den fortsatte anvendelse vil give mening
for eleven eller kursisten efter uddannelsesophør, og hvorvidt det vil være praktisk muligt, for eksempel
ergonomiske hjælpemidler, hvor medtagelse vil indebære uforholdsmæssige store omkostninger.
Med forslaget udmøntes ét af de initiativer i Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på
beskæftigelsesområdet, som skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i arbejde. Det
fremgår bl.a. af aftaleinitiativet vedrørende smidigere overgange mellem sektorer, at personer med handicap,
som har fået bevilget udlån af fysiske hjælpemidler, og som ophører på en formelt kompetencegivende
uddannelse af en vis varighed, skal kunne beholde deres fysiske hjælpemiddel i op til tre måneder efter endt
uddannelse.
Personer med handicap skal i dag aflevere deres hjælpemidler, når de overgår fra en sektor til en anden.
Dette følger af sektoransvarsprincippet, der gælder generelt på handicapområdet, hvorefter følger, at den
sektor i samfundet, som tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og
finansiere støtten til mennesker med funktionsnedsættelser. Sektoransvarsprincippet betyder, at personer med
handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de overgår fra uddannelse til ledighed eller beskæftigelse, og
ansvaret for deres hjælpemidler overgår fra staten (Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet) til kommunen.
Borgeren kan efterfølgende få bevilget et nyt hjælpemiddel til privat brug (socialsektoren), eller når
vedkommende kommer i job eller i aktiv indsats (beskæftigelsessektoren).
Skift mellem uddannelses-, social- og beskæftigelsessektorerne kan betyde, at der er perioder, hvor personer
med handicap er uden hjælpemidler. Det kan vanskeliggøre overgangen mellem sektorer, særligt i
264
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0265.png
Januar 2019
forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, hvor mange fortsat er afhængige af særlige hjælpemidler,
men må afvente sagsbehandlingen af deres ansøgninger.
Det foreslås med derfor med bestemmelsen i § 34 a, at elever eller kursister på de forberedende
grunduddannelser, der har fået bevilget hjælpemidler, efter § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om forberedende
grunduddannelse, skal kunne beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Det foreslås, at elever med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget hjælpemidler til brug for
gennemførslen af en ungdomsuddannelse, skal have ret til at beholde disse hjælpemidler i op til 3 måneder
efter endt uddannelse. Hvis den pågældende får tildelt nye hjælpemidler ved kommunen inden udløbet af de
3 måneder, skal de tidligere tildelte hjælpemidler leveres tilbage umiddelbart herefter. Det er hensigten, at de
3 måneder regnes fra uddannelsens forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Hvis eleven ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de
3 måneder fra den dato, hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Der vil i modsætning til de gældende bestemmelser i lov om de gymnasiale uddannelser, lov om
erhvervsuddannelser og lov om forberedende grunduddannelse med den foreslåede 3 måneders periode være
uden en diskretionær forkortelsesmulighed. I denne henseende foreslås således ikke at
undervisningsministeren skal kunne bestemme, at elevens anvendelsesperiode af det bevilgede hjælpemiddel
skal være kortere end 3 måneder.
Sagsbehandlingen vedrørende et tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service vil derfor skulle færdigbehandles
inden for tre måneder, idet et bevilget hjælpemiddel herefter vil skulle tilbageleveres til den afgivende
uddannelsesinstitution.
Til § 25
Til nr. 1
Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, at en af betingelserne for at få SPS er, at den studerende skal
være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11.
Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at
den studerende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen medfører, at den studerende løbende skal
opfylde betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.
Med lovforslagets § 25, nr. 1, foreslås det, at der i
§ 2, stk. 3,
indsættes ”jf. dog § 2 a”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med den foreslåede § 2 a vil blive indført mulighed for,
at den studerende kan beholde hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse. I de måneder vil der
ikke blive stillet krav om fortsat studieaktivitet, jf. også den foreslåede ændring af § 10, jf. lovforslagets § 1,
nr. 3.
Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 3, tages der højde for, at der med den foreslåede § 2 a vil blive
indført en undtagelse til kravet om fortsat studieaktivitet for at kunne beholde de bevilgede hjælpemidler.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. […].
Til nr. 2
265
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0266.png
Januar 2019
For at kunne få tildelt SPS skal den studerende
–
på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
–
have behov for støtte til at kunne gennemføre en af de støtteberettigende uddannelser, som følger af SPS-
lovens § 4. Den studerende skal derudover have dansk statsborgerskab eller være ligestillet med danske
statsborgere. Den studerende må ikke overskride støtterammen og støttetiden, jf. SPS-lovens §§ 5-9, og den
studerende skal være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11. Dette følger af SPS-lovens § 2, stk. 1. Det er
endvidere en betingelse for fortsat at modtage SPS, at den studerende opfylder betingelserne i SPS-lovens §
2, stk. 1, jf. SPS-lovens § 2, stk. 3. Bestemmelsen medfører, at den studerende løbende skal opfylde
betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.
Det fremgår af SPS-lovens § 3, at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer, hvis 1) støtte er nødvendig for at
kompensere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen, 2)
funktionsnedsættelsen kan kompenseres og 3) det er praktisk muligt at tilvejebringe den nødvendige støtte.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter § 3, stk. 2, fastætte regler om bl.a. støtteformer.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i SPS-bekendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i bl.a. lovens § 3, stk. 2, nr. 1,
at SPS kan ydes i en eller flere støtteformer inden for bl.a. følgende grupper; 1) rådgivning og vejledning om
funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannelsen, 2) hjælpemidler og instruktion i brugen
heraf, 3) sekretærhjælp og praktisk hjælp, 4) tegnsprogstolkning og skrivetolkning, 5) særligt udformede
undervisningsmaterialer, og 6) støttetimer med henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen.
SPS ydes til studerende, som er indskrevet på og gennemgår en offentligt anerkendt videregående
uddannelse, der berettiger til SU, teoretisk og praktisk pædagogikum, studieophold i udlandet, som er
godkendt som en del af en dansk videregående uddannelse, der berettiger til SU, og til hele videregående
uddannelser i udlandet, som berettiger til SU. Dette følger af SPS-lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og
forskningsministeren kan efter anmodning fra en anden minister bestemme, at videregående uddannelser, der
henhører under vedkommende minister, henføres til loven, jf. SPS-lovens § 4, stk. 2.
SPS kan som udgangspunkt ydes inden for en støtteramme på i alt 70 måneder, jf. SPS-lovens § 5, stk. 1, 1.
pkt. Inden for denne ramme kan SPS ydes til den enkelte uddannelse i det antal måneder, der svarer til den
normerede uddannelsestid, med et tillæg på 12 måneder. Dette kaldes støttetiden og følger af SPS-lovens § 6.
Hvis den studerende bliver forsinket, skal uddannelsesstedet oplyse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
om den studerendes nye forventede slutdato.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens
stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om studieaktiviteten.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere end 12
måneder forsinket i uddannelsen i forhold til den normerede uddannelsestid.
Det fremgår af SPS-lovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at uddannelses- og forskningsministeren efter ophør af
uddannelsen kan bestemme, at støtte i form af hjælpemidler m.v. overdrages den studerende til ejendom.
Med lovforslagets § 25, nr. 2, indsættes en ny
§ 2 a
i SPS-loven vedrørende muligheden for at beholde
hjælpemidler efter endt uddannelse.
Med det foreslåede
§ 2 a, stk. 1,
kan studerende, der har fået bevilget specialpædagogisk støtte i form af
hjælpemidler efter § 2, beholde de tildelte hjælpemidler efter endt uddannelse, indtil vedkommende har fået
tildelt støtte efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service, dog i
maksimalt 3 måneder efter endt uddannelse.
Med den foreslåede bestemmelse får studerende med en funktionsnedsættelse, som har fået bevilget
hjælpemidler til brug for gennemførslen af en videregående uddannelse, ret til at beholde de hjælpemidler i
op til 3 måneder efter endt uddannelse.
266
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0267.png
Januar 2019
Ved kommunens afgørelse om tildeling af støtte, herunder nye hjælpemidler inden udløbet af de 3 måneder,
skal hjælpemidler, som er tildelt med hjemmel i SPS-loven, leveres tilbage umiddelbart efter, at den
pågældende har modtaget den nye støtte. Det er hensigten, at de 3 måneder regnes fra uddannelsens
forventede slutdato, som uddannelsesstedet har oplyst til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis den
studerende ophører på uddannelsen, uden at have afsluttet uddannelsen, regnes de 3 måneder fra den dato,
hvor den studerende er udskrevet fra uddannelsen.
Senest ved udløbet af de 3 måneder, skal den studerende levere de udleverede hjælpemidler tilbage, med
mindre der er truffet afgørelse om, at hjælpemidlerne overdrages til den studerendes ejendom, jf. SPS-lovens
§ 12, stk. 3, 2. pkt.
Med det foreslåede
§ 2 a, stk. 2,
medregnes fortsat støtte i form af hjælpemidler efter endt uddannelse ikke i
opgørelsen af det antal måneder, der er brugt til uddannelsen, jf. § 6.
Med den foreslåede bestemmelse kan den studerende i op til 3 måneder efter endt uddannelse beholde de
tildelte hjælpemidler efter SPS-loven, uden at det skal medregnes i opgørelsen af det antal måneder, der er
brugt til uddannelsen (støttetiden), jf. SPS-lovens § 6. I beregningen af støttetiden indgår dermed alene
måneder med støtte, som kan henregnes til den egentlige uddannelsesperiode.
Med det foreslåede
§ 2 a, stk. 3,
kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om,
hvilke hjælpemidler der er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren kan med den foreslåede bemyndigelse fastsætte nærmere regler om,
hvilke hjælpemidler studerende har ret til at beholde i op til 3 måneder efter endt uddannelse.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at muligheden for at beholde hjælpemidler i op
til 3 måneder efter endt uddannelse f.eks. omfatter fysiske hjælpemidler og it-hjælpemidler som f.eks.
programpakker og it-startpakker. De nærmere regler om, hvilke konkrete hjælpemidler, der er omfattet af
bestemmelsen, vil blive fastsat under hensyntagen til, hvilke hjælpemidler, der er relevante for den
studerende fortsat at have i forbindelse med jobsøgning eller opstart af nyt job, indtil kommunen har truffet
afgørelse om, hvilke hjælpemidler den pågældende kan tildeles fremadrettet.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ordning skal gælde for assistanceordningerne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. […].
Til nr. 3
Det fremgår af SPS-lovens § 2, stk. 1, nr. 5, at en af betingelserne for at få SPS er, at den studerende skal
være studieaktiv, jf. SPS-lovens §§ 10 og 11.
Det følger af SPS-lovens § 10, stk. 1, at SPS kan ydes til studerende, som er studieaktive, jf. bestemmelsens
stk. 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om studieaktiviteten.
Det følger videre af SPS-lovens § 10, stk. 2, at en studerende er studieaktiv, indtil vedkommende er mere en
12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem det antal måneder, der er brugt til
uddannelsen og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder.
Det fremgår endvidere af SPS-lovens § 2, stk. 3, at det er en forudsætning for fortsat at modtage støtten, at
den studerende opfylder betingelserne i § 2, stk. 1. Bestemmelsen medfører, at den studerende løbende skal
opfylde betingelserne i SPS-lovens § 2, stk. 1, for at kunne beholde den tildelte SPS.
267
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0268.png
Januar 2019
Med lovforslagets § 25, nr. 3, foreslås det i SPS-lovens § 10, stk. 1, at indsætte et nyt
2. pkt.,
hvorefter kravet
om studieaktivitet ikke gælder for den periode, hvor studerende, der har fået bevilget hjælpemidler efter § 2,
kan beholde de tildelte hjælpemidler i op til 3 måneder efter endt uddannelse, jf. den foreslåede § 2 a.
Med forslaget stilles der således ikke krav om fortsat studieaktivitet i de op til 3 måneder efter endt
uddannelse, hvor studerende efter den foreslåede § 2 a har ret til at beholde deres hjælpemidler. Den
foreslåede undtagelse til kravet om studieaktivitet vil alene gælde for de studerende, som har fået bevilget
hjælpemidler, og som er omfattet af den foreslåede § 2 a. Ændringen berører således ikke krav om løbende
studieaktivitet under hele støtteperioden for de studerende, som har fået bevilget anden form for støtte, som
f.eks. assistanceordningerne.
Det vil med den foreslåede bestemmelse fortsat være en betingelse, at den studerende er studieaktiv på
tidspunktet for behandlingen af en ansøgning om tildeling af hjælpemidler efter SPS-lovens § 2, stk. 1 nr. 5,
og §§ 10 og 11.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. […].
Til § 26
Til nr. 1
Det fremgår af § 16, stk. 4, 1. pkt. i integrationsloven, at udlændinge, som får tilbudt et integrationsprogram,
har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om en mindre intensiv indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlændingens pligt til at
deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.
Det foreslås, at henvisningen i integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt. ændres til [§ 106] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Ændringen foreslås som følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 16, stk. 4, 1. pkt., i
integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det bemærkes i den forbindelse, at der i det foreslåede [§ 106] om en mindre intensiv indsats i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indholdsmæssigt foreslås gennemført ændringer i
den hidtidigt gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af det forslag til lov bl.a.,
at det i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er aftalt at udvide målgruppen for mindre intensiv
indsats til alle relevante målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at personer omfattet af en
mindre intensiv indsats også skal fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende.
Det fremgår videre af det forslag, at dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og
integrationsydelsesmodtagere som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, uddannelses- og
aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, ledige fleksjobvisiterede, personer i revalidering, personer i jobafklaringsforløb og
ressourceforløb ikke er omfattet af pligten til at være aktivt jobsøgende, at møde til samtaler eller at deltage i
tilbud, hvis personen er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller kan dokumentere, at pågældende er
hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, eller at pågældende inden for de næste 6 uger skal
påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller
folkepension.
Til nr. 2
268
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0269.png
Januar 2019
Det fremgår af § 16, stk. 9, i integrationsloven, at udlændinge, som opfylder betingelserne for hjælp efter
kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal have
tilbudt et integrationsprogram, men have tilbud om danskuddannelse, jf. § 21.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 16, stk. 9, således at bestemmelsens henvisning til kapitel 6 i lov
om en aktiv socialpolitik ændres til [kapitel 6 c], og at bestemmelsens henvisning til kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ændres til [kapitel 20].
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
den foreslåede ændring af lov om en aktiv socialpolitik jf. dette lovforslags [§ x]
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningerne i § 16, stk. 9, i integrationsloven i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og med ændringen af lov om en aktiv
socialpolitik. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17, stk. 2, i integrationsloven, at kommunalbestyrelsen 3 måneder efter at have overtaget
ansvaret for udlændingen skal visitere den pågældende som jobparat eller aktivitetsparat. Ved visitationen
efter 1. pkt. finder de regler om visitation, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 4 a, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 17, stk. 2, således at bestemmelsens henvisning til § 4 a, stk. 1 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til [§ 8].
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 17, stk. 2, 2. pkt., i integrationsloven i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Det fremgår af § 19, stk. 9, 3. pkt., i integrationsloven, at udlændinge, der efter udløbet af
introduktionsperioden modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller
arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 31
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås at ændre integrationslovens § 19, stk. 9, 3. pkt., således at bestemmelsens henvisning til § 31 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til [§ 31 a].
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 19, stk. 9, 3. pkt., i integrationsloven i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
269
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0270.png
Januar 2019
Det foreslås samtidig,
at ordet ”aktiveringsydelse” udgår af bestemmelsen, da ydelsen er ophævet ved lov
nr.
482 af 12/06/2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige andre love.
Til nr. 5
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt., at kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op
på en udlændings integrationskontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i
integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., og at når visitationen efter § 17 er gennemført, skal opfølgning
finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.
Det foreslås, at integrationslovens
§ 20, stk. 1, 2. pkt.,
ændres, så opfølgning skal finde sted mindst fire gange
inden for de første 6 måneder. De 6 måneder beregnes fra tidspunktet for gennemførelse af visitation efter
integrationslovens § 17.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes integrationsloven i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring sikres større ensartethed i kontaktforløbet
mellem forskellige ydelsesgrupper i beskæftigelsessystemet.
Det indebærer en afkortning af kravet om 4 samtaler fra de nuværende 12 kalendermåneder til 6 måneder.
Herefter vil der ikke være proceskrav for kommunens tilrettelæggelse af samtaleforløbet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x.1. og til bemærkningerne til nr. 7.
Til nr. 6
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen
har pligt til at følge op på en
udlændings integrationskontrakt, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i
integrationskontrakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt.
Det fremgår videre af integrationslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., at når visitationen efter integrationslovens § 17
er gennemført, skal opfølgning finde sted mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.
Af integrationslovens § 20, stk. 1, 3.-5. pkt., at for udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær
uddannelse, og som ikke modtager integrationsydelse, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned,
medmindre der er behov for hyppigere opfølgning. For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i
medfør af barselsloven, skal opfølgning på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets
fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for
hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen
alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det.
Endelig fremgår det af integrationslovens § 20, stk. 1, 6.-8. pkt., at opfølgningen skal ske ved en individuel
samtale, og at hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende
måde. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefonisk, digitalt eller på anden
tilsvarende måde, finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre
omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen
møder personligt frem
270
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0271.png
Januar 2019
Det foreslås, at der efter 2. pkt., i integrationslovens 20, stk. 1, indsættes et
nyt punktum,
hvori det fastslås, at
kommunalbestyrelsen, efter gennemførelse af opfølgning mindst fire gange inden for de første 6 måneder,
skal foretage opfølgning efter behov.
Med den foreslåede ændring fastslås det, at det efter udløbet af de første 6 måneder er op til
kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår og hvordan der skal ske opfølgning på integrationskontrakten.
Selvom der således ikke gælder egentlige proceskrav til kommunen efter udløbet af perioden på 6 måneder,
medfører ændringen ikke, at kommunalbestyrelsen kan undlade at foretage opfølgning på
integrationskontrakten. Kommunalbestyrelsen vil fortsat således i det omfang, det er nødvendigt, skulle
foretage opfølgning på integrationskontrakten jf. også forpligtelsen i integrationslovens § 20, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at følge op på en udlændings integrationskontrakt, indtil
udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten.
Til nr. 7
Det fremgår af integrationslovens § 20, stk. 1, 8. pkt., at § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder
anvendelse ved kommunalbestyrelsens vurdering af, om det er hensigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning
på integrationskontrakten sker telefonisk, digitalt eller på anden måde, medmindre omstændigheder
vedrørende udlændingens deltagelse i dansk uddannelse jf. integrationslovens § 21, tilsiger, at udlændingen
møder personligt frem.
Ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres lovens nugældende § 21
f, indholdsmæssigt, og vil ikke længere kunne indgå i kommunalbestyrelsens vurdering af, om det er
hensigtsmæssigt, at samtaler om opfølgning sker telefonisk, digitalt eller på anden måde.
På den baggrund foreslås det, at integrationslovens § 20, stk. 1, 8.pkt. ophæves.
Uanset den foreslåede ændring vil kommunalbestyrelsen ved sin vurdering af, om opfølgningssamtalen kan
ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, fortsat kunne lægge vægt på forhold som er omfattet
af den nugældende bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at
kommunalbestyrelsen ved vurderingen af om opfølgning skal ske ved en individuel samtale eller om det er
hensigtsmæssigt, at samtalen sker telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde fx kan lægge vægt på,
om der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at møde personligt op til
samtaler og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis en person gentagne gange dokumenterer at
være ansat i et job, som ikke bliver til noget, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift med
indlagte ledighedsperioder. Kommunalbestyrelsen kan endvidere lægge vægt på, om der er gode muligheder
for beskæftigelse inden for personens fagområde og om det fortsat vil være til fordel for personen at være
omfattet af pligten til at møde personligt op til samtaler og deltage i tilbud. Dette kan fx være tilfældet, hvis
den pågældende skal begynde et meget kortvarigt job, eller der er usikkerhed om vedkommendes fremtidige
jobsituation.
Til nr. 8
Integrationsloven indeholder i § 20 bestemmelser om opfølgning på integrationskontrakter. Efter
bestemmelsen har kommunalbestyrelsen en overordnet pligt til løbende at følge op på integrationskontrakten,
hvis der er behov derfor, og efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen som hovedregel følge op på
271
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0272.png
Januar 2019
integrationskontrakten mindst hver 3. måned, indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er aftalt eller
fastsat i integrationskontrakten. Integrationsloven indeholder ikke regler om, at personer selv skal booke
samtaler til opfølgning.
Som noget nyt foreslås det i et nyt
stk. 4,
at jobparate udlændinge selv skal booke jobsamtaler digitalt.
Det foreslås, at det fremgår af bestemmelsen, at selvbooking skal ske digitalt, men ikke at selvbooking skal
være på Jobnet. Forslaget medfører, at selvbooking fortsat kan foregå via Jobnet, men at det også kan være
muligt via andre løsninger. Det vil således være muligt for kommuner at tilbyde mulighed for at selvbooke
møder i jobcenteret fx via kommunens egen hjemmeside eller fremmødestandere.
Det foreslås videre i et nyt
stk. 5, 1. pkt.,
at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om
at booke jobsamtaler digitalt, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er
tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
I et nyt
stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering kan fratage en person
retten til selvbooking, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at personen booker jobsamtaler på en anden måde
end aftalt eller på en måde, som kommunalbestyrelsen vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan
gennemføres efter hensigten.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at jobcenteret har mulighed for på
baggrund af en konkret vurdering af den enkelte udlændings danskkundskaber, it-mæssige kompetencer og
andre forudsætninger, kan beslutte at undtage en udlænding fra kravet om selvbooking. Konsekvensen af at
jobcenteret undtager en udlænding er, at jobcenteret fastsætter de konkrete tidspunkter for udlændingens
jobsamtaler.
Endelig foreslås det i et nyt
stk. 6,
at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af det
samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om selvbooking og afmelding som
arbejdssøgende, finder tilsvarende anvendelse.
Baggrunden for forslagene er, at der ønskes en ensretning med det samtidigt fremsatte forslag om lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Med ændringen af integrationsloven ensrettes reglerne om selvbooking med, hvad der gælder for
dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate modtagere af integrationsydelse, som ikke
er omfattet af integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere samt sygemeldte i jobafklaringsforløb, om
at der for persongrupperne gælder et udgangspunkt om en forpligtelse til selvbooking af samtaler i
jobcentret.
Den foreslåede ordning om selvbooking giver dog kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret
vurdering at fravige udgangspunktet, hvis der f.eks. foreligger misbrug af ordningen eller udlændingen ikke
har de fornødne kompetencer til selv at booke jobsamtaler. Det betyder, at kommunalbestyrelsen efter en
konkret vurdering f.eks. kan beslutte, at selvbooking ikke skal være gældende i tilfælde, hvor en person
booker mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt
ombooker samtaler. Fravigelse af udgangspunktet kan endvidere ske, hvis kommunen (i praksis jobcentret)
f.eks. vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen selv at booke jobsamtaler, fordi
personen har meget ringe it-kundskaber, har betydelige sproglige barrierer bestående i manglende
272
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0273.png
Januar 2019
beherskelse af dansk, eller har betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsnedsættelse, eller hvis
afholdelsen af jobsamtalen er betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk.
Det foreslås, at de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren i medfør af [§ 39, stk. 2], i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges til at fastsætte om selvbooking og om
afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra
pligten til selv at skulle booke jobsamtaler, finder tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af det nævnte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at bemyndigelsen vil blive
anvendt til at fastsætte regler om, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en jobsamtale til afholdelse inden
for den frist, som pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver pågældende
automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som
arbejdssøgende er, at pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal
–
før den
trækker pågældende i dagpengene
–
partshøre personen om den manglende tilmelding. Jobcenteret og
arbejdsløshedskassen for egne medlemmer skal inden for rammerne af den almindelige
vejledningsforpligtelse yde hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så
de ikke bliver afmeldt, fordi de ikke får booket jobsamtalerne på grund af manglende it-kundskaber. Det
foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at hvis de øvrige målgrupper ikke booker en jobsamtale til
afholdelse inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret, er konsekvensen, at kommunen skal tage
stilling til, om personen fortsat har ret til at modtage den ydelse, som personen modtager eksempelvis efter
lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpengeloven. Jobcenteret skal også for disse grupper yde hjælp til
personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.x.6.
Til nr. 9
Det fremgår af integrationslovens § 23, stk. 8, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør
af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved
skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud
om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningen i integrationslovens § 23, stk. 8, ændres fra § 113 til [§ 191] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23, stk. 8, i integrationsloven i overensstemmelse med
de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 10
Det fremgår af integrationslovens § 23 a, stk. 4, at produktion og afsætning af produkter i forbindelse med
særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under
uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning ikke må være konkurrenceforvridende, og at de
retningslinjer, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
273
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0274.png
Januar 2019
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningen i integrationslovens § 23 a, stk. 4, ændres fra § 33, stk. 2, til [§ 99, stk. 2], i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i
§ 23 a, stk. 4, 2. pkt.,
i integrationsloven i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 11
Efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, 1, pkt., kan kommunalbestyrelsen til udlændinge, der er fyldt 25 år, og
udlændinge under 25 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn efter en konkret vurdering give
tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis
udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
Det foreslås, at §
23 a, stk. 6, 1. pkt.,
i integrationsloven ændres således, at kommunalbestyrelsen til
udlændinge, der er fyldt 30 år, og udlændinge under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmeboende
børn efter en konkret vurdering kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis udlændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
For udlændinge under integrationsloven indebærer forslaget følgende ændringer i adgangen til studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse som led i integrationslovens tilbud om vejledning og
opkvalificering:
For 18-24 årige bibeholdes gældende adgang.
For de 25-29-årige vil tilbuddet fremover blive forbeholdt personer med forsørgelsespligt over for
hjemmeboende børn.
Personer over 30 år er ikke omfattet af ændringerne. For denne gruppe bibeholdes gældende regler uden
yderligere kriterier for adgangen til tilbuddet, ligesom der fortsat gælder forskellige regler for personer
under integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For alle aldersgrupperne fastholdes i øvrigt det allerede gældende krav om, at udlændingen ikke i forvejen
har en sådan uddannelse, og at kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og
forudsætninger skal vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov
for arbejdskraft ved afgørelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x.4.
Til nr. 12
Det fremgår af § 23 a, stk. 7, i integrationsloven, at de regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 108 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder
tilsvarende anvendelse.
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningen i integrationslovens § 23 a, stk. 7, ændres fra § 108 til [§ 183] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
274
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0275.png
Januar 2019
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 a, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 13
Efter integrationslovens § 23 b, stk. 2, 1. pkt., gælder, at integrationslovens tilbud om virksomhedspraktik
gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt
for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål.
Det foreslås, at bestemmelsens
første punktum
affattes således, at tilbud om virksomhedspraktik gives med
henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare
beskæftigelsesmål og bringe personen tættere på sit beskæftigelsesmål, ved at personen deltager i konkrete
arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. Formålet med den foreslåede ændring er en
tydeliggørelse af formålet med en virksomhedspraktik så der stilles direkte krav til indhold og sigte med
virksomhedspraktikken.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at der skal aftales et klart indhold og mål for
virksomhedspraktikken, så personen så vidt muligt deltager og optrænes i konkrete arbejdsopgaver i
samarbejde med erfarne kolleger, og på denne måde bedst muligt udvikler sig og får styrket sine muligheder
for at få et ordinært job. Det forudsættes, at arbejdsopgavernes omfang og indhold under praktikken
tilrettelægges under hensyntagen til personens muligheder og forudsætninger. Med den foreslåede ændring
understøttes tillige regeringens målsætning om en mere jobrettet, virksomhedsnær integrationsindsats.
Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x.3.
Til nr. 14
Det fremgår af § 23 b, stk. 7, i integrationsloven, at reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder
tilsvarende anvendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningerne i integrationslovens § 23 b, stk. 7, ændres fra §§ 48, 49 og 50 til [§§ 63, 64 og 65] i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 b, stk. 7, i integrationsloven i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 15
Det følger af integrationslovens § 23 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere, og at tilbud om ansættelse med
løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 2, at et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
275
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0276.png
Januar 2019
Det fremgår videre af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 1. pkt., at §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf.
dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats over for personer, der modtager integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik,
finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningerne i integrationslovens § 23 c, stk. 1, ændres fra §§ 54, 55 og 59 til [§§ 70-72], og at
henvisningerne til §§ 60 og 61 ændres til [§§ 77 og 78], og endelig at henvisningerne til§§ 63-64 ændres til
[§§ 75, 76 og 80] i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 23 c, stk. 7, stk. 3, 1. pkt. i integrationsloven i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 16
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt., at udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om
ansættelse med løntilskud.
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningen i integrationslovens § 23 c, stk. 3, 2. pkt. ændres fra § 68 til [§ 81] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 c, stk. 3, 2. pkt., i integrationsloven i
overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring
medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 17
Det fremgår af integrationslovens § 23 c, stk. 4, at § 75 a, stk. 5 og 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om løn under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere finder tilsvarende anvendelse
for personer, der er omfattet af integrationslovens § 23, stk. 6.
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningen i integrationslovens § 23 c, stk. 4, ændres fra § 75 a, stk. 5 og 6 til [§ 72, stk. 3, nr. 3, og stk. 5]
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 c, stk. 4, i integrationsloven i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 18
Det fremgår af integrationslovens § 23 d, stk. 3, at §§ 31 d og 31 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 31 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
om tilbud om mentorstøtte og tilskud til køb af uddannelse til mentoren, finder tilsvarende anvendelse.
276
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0277.png
Januar 2019
Som en følge af det samtidigt fremsatte forslag om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at
henvisningerne i integrationslovens § 23 d, stk. 3, ændres fra § 31 d og 31 e til [§ 169] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at henvisningen i integrationslovens § 23 d, stk. 3, til [§ 31 f] i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ændres til § 171.
Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 23 d, stk. 3, i integrationsloven i overensstemmelse
med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 19
Det fremgår af integrationslovens § 24 a, stk. 3, at de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i
medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder
tilsvarende anvendelse.
Bemyndigelsen i § 100, stk. 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er udnyttet til i § 121 i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats at fastsætte, at tilskud
til hjælpemidler ydes på baggrund af
dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution. Det er endvidere fastsat, at
det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt
forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen.
Som følge af reglen i integrationslovens § 24 a, stk. 3, har reglerne om tilskud til hjælpemidler i
bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats fundet tilsvarende anvendelse for integrationsloven.
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats videreføres bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere regler om tilskud til hjælpemidler ikke. I stedet indeholder forslaget til lov m en aktiv
beskæftigelsesindsats et kapitel om hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v., som
indeholder en række forskellige bestemmelser.
Det foreslås derfor, at der, som noget nyt, direkte i integrationsloven fastsættes regler om
tilskud til
hjælpemidler. Det foreslås således, at det af integrationslovens
§ 24 a, stk. 3,
kommer til at fremgå, at tilskud
til hjælpemidler ydes på baggrund af dokumenterede udgifter, og at jobcenteret dog kan beregne tilskud til
undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte
uddannelsesinstitution. Det foreslås endvidere, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler, at
udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde, og
at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen henholdsvis uddannelsesinstitutionen
Med den foreslåede ændring er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden for integrationslovens område.
Til nr. 20
Efter integrationslovens § 26, stk. 3, gælder, at hvis en udlænding undtages fra kravet om registrering af sin
jobsøgning i joblog på ”Min Side” på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle
tjekke sine jobforslag, jf. § 26 a, eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i
277
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0278.png
Januar 2019
den forbindelse at angive beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. § 26 a, stk. 3 og 4, skal jobcenteret og
udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Det gælder således efter bestemmelsen, at det for jobparate udlændinge, som undtages fra nogle af kravene
til anvendelse af Jobnet grundet manglende sproglige eller it-mæssige kompetencer, desuden fastsættes, at
jobcenteret skal aftale med udlændingen, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter. Dette kan være i form af dokumentation fra arbejdsgivere om, at udlændingen har
søgt job hos arbejdsgiveren, eller kopi af ansøgningen. Det kan også være ved, at det dokumenteres i
journalen, at den pågældende sammen med en jobkonsulent søger job aktivt.
Det foreslås, at integrationslovens
§ 26, stk. 3,
ændres således, at det kommer til at fremgå, at
undtages en
jobparat udlænding, jf. § 26 a, stk. 4, fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på »Min Side« på
Jobnet, jf. § 26 a, stk. 1,
eller undtages en udlænding fra kravet om, at cv-oplysninger skal være registreret i
Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som
arbejdssøgende jf. § 26 b, stk. 11,
skal jobcenteret og udlændingen aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændret affattelse af integrationslovens § 26 a, herunder at de
nugældende § 26 a, stk. 3 og 4, der henvises til i den gældende § 26, stk. 3, udgår, og en konsekvens af
forslaget til § 26 b, stk. 11. Der henvises endvidere til indholdet af bemærkningerne til forslagets nr. 21
nedenfor samt til de almindelige bemærkninger punkt 2.x.5.
Til nr. 21
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 1, at en
jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende, og
at udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Side« på Jobnet, og som er indgået med
kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal
endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
I integrationslovens § 26 a, stk. 2, er det fastsat, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager
integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, og at kommunen har pligt til at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke
sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fastsættes i
medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for
udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere beskæftigelse,
uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde ind i
Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan inden for fristen i
1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.
Det følger endvidere af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at udlændingen løbende skal opdatere sine
oplysninger som nævnt i stk. 3 i Jobnet, samt at foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere
tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet, hvis
udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
278
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0279.png
Januar 2019
Af integrationslovens § 26 a, stk. 5 og 6 følger, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter §
20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende, og at
jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering af sin jobsøgning i joblog på
»Min Side« på Jobnet, jf. stk. 1, fra kravet om hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag, jf. stk. 2,
eller fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive
beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke
er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Det følger af integrationslovens § 26 a, stk. 7 og 8, at udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er
sædvanlig inden for det pågældende område, at udlændingen endvidere skal søge ledige job, når jobcenteret
forlanger det samt at jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding indlægger oplysninger i
Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og at staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som
udlændingen har indlagt i Jobnet.
Endelig følger det af integrationslovens § 26 a, stk. 9, at staten og kommunerne har adgang til de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes.
I den foreslåede
§ 26 a, stk. 1,
foreslås det,
at en
jobparat udlænding skal være aktivt arbejdssøgende, og at
udlændingen skal overholde de aftaler, der fremgår af »Min Side« på Jobnet, og som er indgået med
kommunen om, hvordan og inden for hvilke fagområder den pågældende skal søge job. Udlændingen skal
endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Den foreslåede bestemmelse er
indholdsmæssigt enslydende med den hidtil gældende.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de konkrete pligter for en jobparat udlænding, og det følger heraf, at
jobparate udlændinge skal sørge for at søge job inden for et bredt ansættelsesområde. Den jobparate
udlænding skal således aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende
følge op på udlændingens jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på Min Side på Jobnet, herunder om
den enkelte jobparate udlænding søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk. Hvis jobcenteret vurderer,
at den jobparate udlænding ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den
enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate og jobcenteret skal fremgå af Min Side på Jobnet. Kommune
kan altid iværksætte et tilbud om virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant, herunder
hvis der opstår tvivl om personens rådighed.
I den foreslåede
§ 26 a, stk. 2,
foreslås det, at en jobparat udlænding, der har ansøgt om eller modtager
integrationsydelse, ved første henvendelse til kommunen om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, at kommunen har pligt til at sikre dette, og at de regler som beskæftigelsesministeren fastsætte i
medfør af [§ 20] i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering og tilmelding som arbejdssøgende,
jobsøgning og joblog m.v. og om afmelding som arbejdssøgende, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring betyder, at den nugældende regel om, at
jobparate udlændinge mindst hver syvende
dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende ikke længere
vil være gældende. Baggrunden herfor er, at det hermed sikres, at bestemmelsen bliver enslydende med
279
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0280.png
Januar 2019
reglerne herom i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en
forslaget sikres det således, at integrationslovens regler bliver ensartet
ydelsesgrupper. Baggrunden for forslaget er endvidere, at kravet om at
syvende dag skaber unødvendige byrder for borgere og kommuner,
forpligtelser om f.eks. dokumentation af aktiv jobsøgning.
aktiv beskæftigelsesindsats. Med
med, hvad der gælder for andre
tjekke jobforslag på Jobnet hver
idet det overlapper med andre
I den foreslåede
§ 26 a, stk. 3,
foreslås det, at jobcenteret i forbindelse med afholdelse af samtaler efter
integrationslovens 20, stk. 4, skal sikre, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er
fyldestgørende. Den foreslåede bestemmelse, er en videreførelse af den hidtidigt gældende § 26 a, stk. 5, i
integrationsloven, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
I den foreslåede
§ 26 a, stk. 4,
foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet
om registrering af sin jobsøgning i joblog på ”Min Side” på
Jobnet, hvis udlændingens sproglige og it-
mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene samt at jobcenteret
skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette. Den foreslåede bestemmelse har til
formål at sikre kommunernes mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud fra en konkret vurdering af
den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglende danskkundskaber og it-mæssige kompetencer,
som kan gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale løsninger i Jobnet, ikke kommer til at stå
i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Beslutning om at undtage
udlændingen fra kravene skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte udlændings
kompetencer. Kommunen skal således understøtte, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at
anvende de digitale løsninger, og målet er, at udlændingen på sigt bliver i stand til at gøre brug af de digitale
løsninger på lige fod med andre ledige. Den foreslåede bestemmelse, er en videreførelse af den hidtidigt
gældende § 26 a, stk. 6, i integrationsloven, for så vidt angår registrering af jobsøgning i joblog på ”Min
Side” i Jobnet, og der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Det foreslås i
26 a, stk. 5,
at udlændingen skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det
pågældende område, og at udlændingen endvidere skal søge ledige job, når jobcenteret forlanger det. I
§ 26
a, stk. 6,
foreslås det, at jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse med at en udlænding indlægger
oplysninger i Jobnet, hvis den pågældende anmoder herom, og endelig foreslås det i
§ 26 a, stk. 7,
at staten
og kommunerne har adgang til de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet. De foreslåede
bestemmelser, er en videreførelse af de hidtidigt gældende § 26 a, stk. 7-9, i integrationsloven, og der er ikke
tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x.5.
Til nr. 22
Integrationslovens § 26 a omfatter de konkrete pligter for en udlænding, som er jobparat, herunder de regler
om udarbejdelse af cv m.v. som en jobparat udlænding skal iagttage.
Det følger således af integrationslovens § 26 a, stk. 3, at den jobparate udlænding hurtigst muligt og senest 3
uger efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde
arbejde ind i Jobnet. Den jobparate udlænding skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte, hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.
280
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0281.png
Januar 2019
Det fremgår videre af integrationslovens § 26 a, stk. 4, at udlændingen løbende skal opdatere sine
oplysninger som nævnt i stk. 3 i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i stk. 3 fra en tidligere
tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige i Jobnet, hvis
udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Endvidere fremgår af integrationslovens § 26 a, stk. 6, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen bl.a. kan
undtages fra kravet om at lægge et cv på Jobnet inden for 3 uger og kravet om i den forbindelse at angive
beskæftigelsesmål på Jobnet, jf. stk. 3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke
er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst
muligt bliver i stand til dette.
Den foreslåede bestemmelse er ny.
De foreslåede bestemmelser i
§ 26 b
om cv vedrørende jobparate udlændinge er en videreførelse af de
tilsvarende bestemmelser i integrationslovens § 26 a. Som noget nyt medtages bestemmelser om cv
vedrørende aktivitetsparate udlændinge i den foreslåede § 26 b.
At også aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på Jobnet skal ses i sammenhæng med, at
det i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik foreslås, at alle ledige fremover
skal udarbejde et cv, som skal lægges på Jobnet. Baggrunden herfor er, at udsatte borgere kan have gavn af
et cv på Jobnet, hvis de fx søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få lettere
ved selv at rekruttere disse borgere
Med det formål at fremme et beskæftigelsesrettet fokus i integrationsprogrammets forløb samt sikre
ensartethed mellem udlændinge omfattet af integrationslovens anvendelsesområde og personer omfattet af
anvendelsesområdet for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det i en ny § 26 b, at gennemføre et
krav i integrationsloven om, at alle integrationsydelsesmodtagere i integrationsprogrammet fremover skal
udarbejde et cv på Jobnet.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 1,
at jobparate og aktivitetsparate udlændinge skal registrere cv-oplysninger på
Jobnet. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til [§ 21, stk. 1], i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Cv-oplysninger skal registreres for at understøtte jobcenterets bistand til
jobsøgende med at finde arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en
stilling og for øvrige målgrupper længere væk fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et
dialogværktøj, der fungerer som et skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening, at cv-
oplysningerne gøres søgbare for arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære
timer, også selv om det er få timer, men det skal være på en måde, så det giver mening for personen.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 2,
at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og
øvrige relevante forhold. Bestemmelsen, der svarer indholdsmæssigt til [§ 21, stk. 2], i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter, hvilke cv-oplysninger, der skal
registreres.
Vedrørende jobparate udlændinge foreslås det i
§ 26 b, stk. 3,
at disse skal angive mindst ét jobmål. Det eller
de angivne jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af udlændingen. På Jobnet registrerer personerne
281
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0282.png
Januar 2019
i målgruppen et eller flere jobmål. Her angives stillingsbetegnelser, som den enkelte kan bestride, og som
kan bruges til udsøgning til job.
Det foreslås videre i det foreslåede § 26 b, stk. 4, at for jobparate udlændinge skal cv-oplysningerne være
registreret i Jobnet og gjort tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen
som arbejdssøgende samt at jobcenteret inden for 3 ugers fristen kan fastsætte, hvornår oplysningerne skal
være indlagt i Jobnet. Forslaget betyder, at der er klare frister for, hvor hurtigt personer, der er jobparate, skal
registrere cv-oplysninger med henblik på, at de opnår job hurtigst muligt.
Vedrørende aktivitetsparate udlændinge foreslås det i
§ 26 b, stk. 5,
at arbejdet med cv-oplysninger begynder
i forbindelse med kontaktforløbet, og at registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt. Baggrunden for
forslaget er, at udsatte borgere kan have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet f.eks. til brug for at
søge småjobs eller virksomhedspraktik, men det kan også være som dialogværktøj i forbindelse med
kontaktforløbet.
Det foreslås videre om aktivitetsparate udlændinge i
§ 26 b, stk. 6,
at cv-oplysningerne efter aftale mellem
jobcenteret og udlændingen gøres tilgængelige for arbejdsgivere. Forslaget betyder, at jobcenteret i
forbindelse med kontaktforløbet kan aftale med udlændingen, at cv-oplysningerne skal registreres i en form,
der er søgbar for arbejdsgivere. Baggrunden herfor er, at det i mange situationer giver mening, at en
udlænding registrerer cv-oplysninger til brug for den dialog, der er mellem jobcenter og udlændingen, selv
om udlændingen endnu ikke er nået til et punkt, hvor det giver mening, at cv-oplysningerne skal være
søgbare for arbejdsgivere, fordi personen på det tidspunkt, hvor cv-oplysningerne skal registreres, er et
stykke fra arbejdsmarkedet. På den anden side giver det mening, at cv-oplysningerne er søgbare selv, hvor
det alene er småjobs en udlænding søger. Jobcenteret kan aftale et konkret tidspunkt med udlændingen for,
hvornår cv-oplysningerne gøre søgbare.
Det foreslås videre i
§ 26 b, stk. 7,
at udlændingen løbende skal opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret
løbende skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende, hvorved forstås, at jobcenteret påser, at udlændingen
har oplyst alle relevante kompetencer m.v. og i øvrigt løbende opdaterer oplysningerne om ny uddannelse,
kurser eller erhvervserfaring.
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 8,
at cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning, på Jobnet,
straks på ny skal gøres tilgængelige for søgning, hvis jobparate udlændinge på ny tilmelder sig som
arbejdssøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.
Forslaget i
§ 26 b, stk. 9,
om at jobcenteret skal yde bistand til udlændinge, der skal registrere cv-
oplysninger, hvis vedkommende anmoder herom, betyder, at jobcenteret ikke kan afvise at betjene borgere,
som mangler hjælp til at registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Forslaget i
§ 26 b, stk. 10,
hvorefter staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som udlændinge har
oplyst på Jobnet, betyder at staten og kommunen har adgang til samtlige registrerede cv-oplysninger,
herunder også oplysninger, som udlændingen har valgt ikke skal være synlige ved en søgning.
I
§ 26 b, stk. 11,
foreslås det, at jobcenteret kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om registrering
af cv-oplysninger på Jobnet og om at cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer,
erfaringer og øvrige relevante forhold jf. stk. 1 og 2, og fra kravet om at cv-oplysninger skal være gjort
282
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0283.png
Januar 2019
tilgængelige for arbejdsgivere hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som arbejdssøgende, jf. stk.
3 og 4, hvis udlændingens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen
kan opfylde kravene. Jobcenteret skal sørge for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til dette.
Forslaget har til formål at sikre kommunerne/jobcentrene mulighed for en fleksibel anvendelse af Jobnet ud
fra en konkret vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger, således at manglende danskkundskaber
og it-mæssige kompetencer, som kan gøre det vanskeligt for udlændingen at anvende de digitale løsninger i
Jobnet, ikke kommer til at stå i vejen for, at udlændingen vurderes jobparat og får en jobrettet indsats. Den
foreslåede bestemmelse, er en delvis videreførelse af den hidtidigt gældende undtagelsesbestemmelse i § 26
a, stk. 6, idet en undtagelse fortsat er relevant i forhold til bestemmelser om cv, der nu alene omfattes af § 26
b.
Endelig foreslås det i
§ 26, stk. 12,
at de nærmere regler som beskæftigelsesministeren, i medfør af [§ 25] i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsætter om registrering af cv-oplysninger herunder om indhold og
cv-samtaler, finder tilsvarende anvendelse.
Af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at bemyndigelsen til
beskæftigelsesministeren vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om indhold i cv-oplysninger for
personer, der indenfor en frist har pligt til at registrere cv-oplysninger og for målgrupper, der skal registrere
cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet. Det fremgår videre, at der derudover kan fastsættes regler
svarende til gældende om, at registrering af cv-oplysninger skal følge anvisningen på Jobnet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.x.5.2.
Til nr. 23
Efter § 27 a, stk. 1, i integrationsloven gælder, at når kommunalbestyrelsen henviser en jobparat udlænding,
der modtager integrationsydelse, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen ikke får jobbet,
igangsættes et systematisk henvisningsforløb efter stk. 2.
Bestemmelsens stk. 2, fastslår, at kommunalbestyrelsen hurtigst muligt skal henvise udlændingen til endnu et
job og løbende skal fortsætte hermed indtil 3 måneder efter første henvisning efter stk. 1, hvis udlændingen
ikke kommer i beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan henvises, skal kommunalbestyrelsen
pålægge udlændingen at søge et antal nærmere angivne job på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.
Jobbene udsøges i samarbejde med udlændingen.
Endelig fremgår af bestemmelsens stk. 3, at en udlænding, der er omfattet af et systematisk
henvisningsforløb, ikke kan henvises til en anden aktør, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen
af integrationsprogrammer.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Baggrunden for ændringen er, at der ønskes en konsekvensjustering i forhold til det samtidigt fremsatte
forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Med den foreslåede ændring om ophævelse af
integrationslovens § 27 a, sikres det, at integrationslovens regler bliver ensartet med, hvad der gælder for de
andre ydelsesgrupper. Det betyder, at kravet om systematiske henvisningsforløb afskaffes.
283
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0284.png
Januar 2019
I tilknytning hertil bemærkes, at borgere omfattet af integrationsloven i øvrigt, jf. § 17 a i integrationsloven,
omfattet af reglerne om intensiv og kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Der er tale om minimumskrav,
som giver Jobcentrene mulighed for yderligere intensivering. Derfor vurderes en afskaffelse af kravet om
systematiske henvisningsforløb efter integrationslovens § 27 a, ikke at forringe kommunernes mulighed for
at iværksætte en intensiv indsats for denne målgruppe.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.x.2
Til § 27
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Forslagets § 1 om ændringer i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovens § 69, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 2 om ændringer i lov om aktiv socialpolitik, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 3 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om sygedagpenge, jf. lovens § 83, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 4 om ændringer i lov om sygedagpenge, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om seniorjob, jf. lovens § 20, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 5 om ændringer i barselsloven, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da
barselsloven, jf. lovens § 60, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 6 om ændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., skal ikke kunne sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, da lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovens § 20,
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 7 om ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, da lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 105, ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Forslagets § 9 om ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, da lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovens § 38, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Forslagets § 10 om ændringer i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, da lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. lovens § 40, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
284
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0285.png
Januar 2019
Forslagets § 11 om ændringer i lov om social pension, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om social pension, jf. lovens § 73, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 12 om ændringer i lov om Udbetaling Danmark, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om Udbetaling Danmark, jf. lovens § 35, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 13 om ændringer i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring om af lov om aktiv socialpolitik,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love
(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.), skal
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 118, ikke
gælder for Færøerne og Grønland
Forslagets § 14 om ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovens § 90, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 16 om ændringer i lov om frikommunenetværk, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om frikommunenetværk, jf. lovens § 33, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets §§ 17, 18 og 19 om ændringer i kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven gælder ikke
for hverken Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland, og
ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
Forslagets § 20 om ændringer i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m., skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf.
lovens § 11, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 21 om ændringer i lov om erhvervsuddannelser, skal ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om erhvervsuddannelser, jf. lovens § 72, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Forslagets § 22 om ændringer i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf.
lovens § 18, ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det foreslås endvidere i
stk. 2,
at § 15 i i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som affattet
efter denne lovs § 6, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2020.
Det drejer sig om bestemmelsen om hjælpemidler i forbindelse med, at jobcenteret, med henblik på at
fremme at personer omfattet af § 2 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. opnår eller
fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig
virksomhed, giver tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsætte lovforslag om lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at hjælpemidler til personer med handicap overflyttes fra lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., således at der ikke vil
285
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren
2000522_0286.png
Januar 2019
være en aldersbegrænsning på hjælpemidler for denne målgruppe, når der bevilges hjælpemidler på
beskæftigelsesministeriets område i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v.
Reglerne er en følge af udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet, herunder initiativet om
ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job, som først skal træde i kraft 1. januar 2020.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 16 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som affattet efter denne
lovs § 6, nr. 8, § 112 b i lov om social service, som affattet ved denne lovs § 15, nr. 1, § 29 c i lov om
erhvervsydelser, som affattet efter denne lovs § 21, nr. 1, § 61 b, i lov om de gymnasiale uddannelser, som
affattet efter denne lovs § 23, nr. 1, § 34 a i lov om forberedende grunduddannelser, som affattet efter denne
lovs § 24, nr. 1, og § 2 a i lov om socialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, som affattet ved
denne lovs § 25, træder i kraft den 1. januar 2020.
Det drejer sig om ændringer i både Beskæftigelsesministeriets, Undervisningsministeriets, Børne- og
Socialministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning, som en følge af udmøntning af
satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet - initiativet om smidigere overgange, som først skal træde i
kraft den 1. januar 2020.
Det betyder, at initiativet om, at personer med handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler, og som
ophører på en formelt kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til 3
måneder efter endt uddannelse., træder i kraft den 1. januar 2020.
Samtidig får kommunerne også fra den 1. januar 2020 pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan
få en fornyet bevilling af allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning
ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.
286