BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 159
Offentligt

Januar 2019

UDKAST

Forslag

til

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 6

1.1. Baggrund for lovforslaget ....................................................................................................................... 6

1.1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats ................................................................................ 6

1.1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet ..................................... 8

1.2. Strukturen i den foreslåede lov .............................................................................................................. 8

1.3. Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2003 ... 9

1.3.1. Tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

................................................................................................................................................................. 10

1.3.2. Uddannelsespålæg ........................................................................................................................ 10

1.3.3. Tilbud til ledige selvforsørgende ................................................................................................... 10

1.3.4. Ressourceforløb til personer med komplekse problemer og rehabiliteringsteams ..................... 10

1.3.5. Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen ............................................................................... 10

1.3.6. Jobafklaringsforløb ........................................................................................................................ 10

1.3.7. Flere i uddannelse og job

–

uddannelseshjælp og nyt visitationssystem ..................................... 11

1.3.8. Reformen af beskæftigelsesindsatsen........................................................................................... 11

2. Lovforslagets indhold .................................................................................................................................. 11

2.1. Formål med indsatsen .......................................................................................................................... 11

2.1.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 11

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. ........................................... 12

2.2. Ansvaret for indsatsen.......................................................................................................................... 15

2.2.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 15

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 17

2.3. Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v. .................................................................... 18

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 159: Lovudkast: Lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og lovforslag om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) sendes i ekstern høring, fra beskæftigelsesministeren

Januar 2019

2.3.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 18

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 25

2.4 Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere .................................................................... 31

2.4.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 31

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 34

2.5. Tilmelding, afmelding og brug af joblog ............................................................................................... 37

2.5.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 37

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 39

2.6. Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper............. 41

2.6.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 41

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 43

2.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb................................................................................................. 47

2.7.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 47

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 55

2.8. Planer .................................................................................................................................................... 66

2.8.1. Gældende ret ................................................................................................................................. 66

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 73

2.9. Jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede ........................................ 78

2.9.1. Gældende regler ............................................................................................................................ 78

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ............................................ 80

2.10. Tilbudsmuligheder og overordnede betingelser for tilbud ................................................................ 83

2.10.1. Gældende ret ............................................................................................................................... 83

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......................................... 87

2.11 Virksomhedspraktik ............................................................................................................................. 92

2.11.1 Gældende ret ................................................................................................................................ 92

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning .......................................... 96

2.12. Ansættelse med løntilskud ............................................................................................................... 100

2.12.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 100

2.12.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 112

2.13. Nytteindsats...................................................................................................................................... 122

2.13.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 122

2.13.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 126

2.14. Vejledning og opkvalificering ........................................................................................................... 129

Januar 2019

2.14.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 129

2.14.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 135

2.15. Ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet .......................................................... 143

2.15.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 143

2.15.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 148

2.16. Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse ....... 151

2.16.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 151

2.16.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 152

2.17. Mindre intensiv indsats .................................................................................................................... 154

2.17.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 154

2.17.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 156

2.18. Jobafklaringsforløb ........................................................................................................................... 158

2.18.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 158

2.18.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 160

2.19. Ressourceforløb ................................................................................................................................ 162

2.19.1 Gældende ret .............................................................................................................................. 162

2.19.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 166

2.20. Fleksjob ............................................................................................................................................. 169

2.20.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 169

2.20.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 198

2.21. Revalidering ...................................................................................................................................... 210

2.21.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 210

2.21.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 212

2.22. Jobrotation ....................................................................................................................................... 214

2.22.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 214

2.22.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 218

2.23 Voksenlærlingeordningen - Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne... 223

2.23.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 223

2.23.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 227

2.24. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse .................................................................................. 231

2.24.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 231

2.24.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 233

Januar 2019

2.25. Pulje til opkvalificering i forbindelse med større afskedigelser ....................................................... 234

2.25.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 234

2.25.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 236

2.26. Mentorstøtte .................................................................................................................................... 238

2.26.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 238

2.26.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 239

2.27. Hjælpemidler og befordringsgodtgørelse under tilbud ................................................................... 241

2.27.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 241

2.27.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 244

2.28. Hjælpemidler i forbindelse med ansættelse og beskæftigelse m.v. ................................................ 247

2.28.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 247

2.28.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 247

2.29. Underretninger ................................................................................................................................. 249

2.29.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 249

2.29.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 251

2.30 Digital kommunikation ...................................................................................................................... 253

2.30.1. Gældende regler ........................................................................................................................ 253

2.30. 2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ....................................... 256

2.31. Regulering, udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v. ................................ 259

2.31.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 259

2.31.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 262

2.32. Forsøg m.v. ....................................................................................................................................... 264

2.32.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 264

2.32.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 264

2.33. Statens refusion til kommunerne ..................................................................................................... 266

2.33.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 266

2.33.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 272

2.34. Klageadgang...................................................................................................................................... 279

2.34.1. Gældende ret ............................................................................................................................. 279

2.34.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ........................................ 280

3. Forholdet til frikommuneforsøgene .......................................................................................................... 280

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven .................................................... 280

4. 1. Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven 280

Januar 2019

4.2. Digital kommunikation set i forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven 281

4.4. Digital kommunikation ved ansøgning om oprettelse løntilskudspladser m.v. og anmodning om

udbetaling af tilskud .............................................................................................................................. 283

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser ........................................................................................................... 285

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige .................................... 285

6.1. Ét krav til ret og pligt tilbud ................................................................................................................ 287

6.2. Registreringskrav til ledige lempes ..................................................................................................... 287

6.3. Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob ......................................................... 288

6.4. Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering ......................................................... 288

6.5. Mulighed for ordinær uddannelse til ledige fleksjobvisiterede ......................................................... 289

6.6 Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år ................................ 289

6.7. Forenkling af voksenlærlingeordningen ............................................................................................. 289

6.8 Jobrotationsordningen udvides til flere målgrupper .......................................................................... 290

6.9. Flere digitale løsninger (Udvidelse af det digitale ansøgningssystem VITAS og obligatorisk selvbooking

til flere målgrupper) .................................................................................................................................. 291

6.10. Statslige it-udgifter ........................................................................................................................... 291

6.11. Statslige driftsudgifter ...................................................................................................................... 293

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ............................................................... 295

8. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................................................................... 296

9. Miljømæssige konsekvenser...................................................................................................................... 296

10. Forholdet til EU-retten ............................................................................................................................ 296

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................................................ 297

12. Sammenfattende skema.......................................................................................................................... 300

Januar 2019

1. Indledning

1.1. Baggrund for lovforslaget

1.1.1. Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 23. august 2018 Aftale om en

forenklet beskæftigelsesindsats.

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal understøtte, at Danmark har et velfungerende

arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Det skal

være til gavn for både borgere, virksomheder og for samfundet som helhed.

Aftalepartierne er enige om, at kompleks lovgivning med mange proceskrav og særregler ikke må stå i vejen

for en effektiv beskæftigelsesindsats.

Det er derfor aftalt, at beskæftigelsesindsatsen skal forenkles, så borgere mødes med fair krav og forståelige

regler, og der bliver frigjort vigtige ressourcer i kommunerne og arbejdsløshedskasserne til effektivt at

hjælpe ledige i job og væk fra offentlig forsørgelse, så alle kommer med. Tiden skal ikke bruges på skemaer

og registreringer, som ikke giver mening, eller på ulogiske regler, der begrænser muligheden for at give den

enkelte borger den indsats, der skal til for at komme tættere på selvforsørgelse.

Med den nye forenklede lov kan jobcentrene og arbejdsløshedskasserne bruge mere tid på det vigtigste

–

understøtte et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, blandt andet gennem en målrettet, opsøgende

indsats over for virksomhederne. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne skal i tråd hermed have fokus på at

sikre et rigtigt match mellem de ledige og virksomhederne og understøtte virksomhedernes efterspørgsel

efter arbejdskraft.

Aftalepartierne er desuden enige om, at der over en periode på 4 år gives mere ansvar til

arbejdsløshedskasserne. For at få et styrket vidensgrundlag om betydningen af placeringen af kontaktforløbet

får udvalgte arbejdsløshedskasser i en 4-årig periodes således ansvaret for kontaktforløbet for

dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

Med aftalen skal der være større frihed og incitament til at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, og

virksomhederne skal have bedre forudsætninger for at tage del i den aktive beskæftigelsesindsats gennem

enklere regler og gode digitale løsninger. Når der stilles krav til ledige, skal det være om ting, vi ved, der

virker.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen og skal ses i sammenhæng

med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov organisering af beskæftigelsesindsatsen, lov om

aktiv socialpolitik m.v. og forskellige andre love.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens sammenhængsreform, hvor der som et element skal

reduceres bureaukratiet på tværs af den offentlige sektor.

Lovforslaget udmønter de elementer, der fremgår af de følgende afsnit.

Januar 2019

1.1.1.1. Færre og mere enkle proceskrav

Aftalepartierne er enige om, at beskæftigelsesindsatsen skal væk fra stive og ulogiske proceskrav, og der skal

være større frihed til at tilrettelægge en effektiv indsats. Den skal understøtte, at lediges kontakt med

jobcenteret og arbejdsløshedskassen er meningsfuld og tilpasset deres behov, så de kan få hjælp til hurtigst

muligt at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor er der indgået aftale om følgende forenklinger til

proceskrav:



Færre proceskrav til samtaleforløbet

Forenkling af reglerne om indhold i samtalerne

Forsøg med at arbejdsløshedskasser varetager kontaktforløbet over en 4 årig periode

Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen

Arbejdsløshedskasser kan deltage via videosamtaler

Ét krav til ret og pligt-tilbud

Registreringskrav til ledige lempes, da krav om tjek af jobforslag ophæves

Systematiske henvisningsforløb afskaffes

Særskilt mentorkontrakt afskaffes

Udvidelse af reglen om mindre intensiv indsats

Mere fokus i jobcentrernes arbejde med at matche ledige og virksomheder

1.1.1.2. Ens regler på tværs af målgrupper

Aftalepartierne er enige om, at reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats i udgangspunktet skal være ens på

tværs af målgrupper. Der er derfor aftalt følgende forenklinger:



Harmonisering af varighedsbegrænsningerne for løntilskud

Mulighed for at fortsætte i løntilskudsansættelse ved målgruppeskift

Ensretning af varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik

Udsatte skal have mulighed for virksomhedspraktik på seneste ansættelsessted

Klarere jobsigte med virksomhedspraktik

Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering

Mulighed for ordinær uddannelse for ledige fleksjobvisiterede

Mulighed for kompetencegivende uddannelse forenkles for unge under 30 år

Ens regler om læse-, skrive- og regnekursus og test

Forenkling af voksenlærlingeordningen

Kun én varslingspulje og permanentgørelse af forsøg med udvidet varslingsindsats

Jobrotation udvides til flere målgrupper

Årlig opfølgning på kommunernes anvendelse og administration af de forskellige ordninger

1.1.1.3. Flere digitale løsninger

Aftalepartierne er enige om, at en effektiv beskæftigelsesindsats skal understøttes af flere og bedre digitale

løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder. Derfor forbedres og udvides en række digitale løsninger:



Forenkling og automatisering af opgørelsen af antal ordinært ansatte

Mulig justering i høring af tillids- eller medarbejderrepræsentant ved etablering af virksomhedsrettet

indsats

Januar 2019



Ensretning af merbeskæftigelseskravet

Det digitale ansøgningssystem for virksomheder rulles ud til flere områder (fleksjob, jobrotation

m.v.)

Alle skal have et cv på Jobnet

Alle skal bruge Min Plan på Jobnet

Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper

1.1.1.4. Gennemskrivning af loven

Aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats.

Den nye lov skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for kommuner og

arbejdsløshedskasser.

Med lovforslaget ophæves den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1.1.2. Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik november 2018 aftale om

udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet.

Med satspuljeaftalen for 2019 blev aftalepartierne enige om 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere

mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.

To af de initiativer kræver som konsekvens heraf ændring af lovgivning på Beskæftigelsesministeriets,

Børne- og Socialministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets områder.

Der er tale om følgende to initiativer:

Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.

Personer med handicap, der har nået folkepensionsalderen, og er i ordinær ansættelse eller driver

selvstændig virksomhed, kan få bevilget eller beholde allerede bevilgede hjælpemidler og mindre

arbejdspladsindretninger i arbejdssammenhæng, hvis de ønsker at arbejde ud over folkepensionsalderen.

Smidigere overgange mellem sektorer.

Personer med handicap, som har fået bevilget udlån af hjælpemidler, og som ophører på en formelt

kompetencegivende uddannelse, skal kunne beholde deres hjælpemiddel i op til 3 måneder efter endt

uddannelse.

Samtidig får kommunerne pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt en borger kan få en fornyet bevilling af

allerede bevilgede fysiske hjælpemidler inden for 4 uger fra borgerens ansøgning ved skifte mellem

uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.

1.2. Strukturen i den foreslåede lov

Lovforslaget er opbygget således, at det primært afspejler en typisk vej gennem beskæftigelsessystemet fra

første henvendelse til ordinær beskæftigelse. Det vil sige, at opbygningen afspejler, at der først sker

henvendelse i jobcenteret, tilmelding, personen får kontaktforløb, planer og indsatser m.v. Af øvrige

strukturelle ændringer i lovforslaget i forhold til de gældende regler kan følgende fremhæves:

Januar 2019

Lovens indledende formålsbestemmelse er ajourført i lovforslaget, så den rummer alle de målgrupper,

som lovforslaget omfatter.

Bestemmelsen, der definerer lovens målgrupper er ajourført og justeret, således at målgrupper, der ligner

hinanden, så vidt muligt står samlet.

Reglerne om anden aktør foreslås flyttet til lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsten m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen

fremgår.

Afsnittet om tilbud definerer fire typer af tilbud: Virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud,

nytteindsats samt vejledning og opkvalificering. Reglerne for mentorstøtte er, jf. aftalen, flyttet til

afsnittet om understøttelse af indsatsen. Reglerne for nytteindsats har fået et selvstændigt kapitel og

fremgår således ikke længere af reglerne for virksomhedspraktik.

Systematisk henvisningsforløb afskaffes. Jobcenteret vil fortsat have mulighed for at give en intensiveret

indsats, hvis der er tvivl om den lediges rådighed.

Målgruppen for nyuddannede personer med handicap flyttes. Bestemmelserne om løntilskud til

nyuddannede personer med handicap og opkvalificering i forbindelse med ansættelse til nyuddannede

personer med handicap foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Dette

bidrager til, at kompensationsloven bliver en sammenhængende lov for personer med handicap i erhverv

m.v.

Ordningerne for personer med særlige udfordringer får selvstændigt afsnit: Der foreslås således et afsnit

for personer med særlige udfordringer, som indeholder et kapitel for hver af ordningerne

jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og revalidering. Disse kapitler samler reglerne om formålet

med og tilkendelsen af de fire ordninger. I dag fremgår dele af disse regler af lov om aktiv socialpolitik.

Indsatsen og kontaktforløbet for ordningerne er indsat i lovforslagets generelle kapitler.

Indsatsen for ledige fleksjobvisiterede foreslås flyttet til lovens generelle kapitler. Kapitlet om fleksjob

vil dermed alene indeholder regler om visitation til fleksjobordningen, opfølgning i fleksjobbet, løn og

tilskud for fleksjobansatte samt tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Indsatsen for ledige selvforsørgende foreslås skrevet ind i lovens generelle kapitler og vil dermed ikke

længere have et selvstændigt kapitel.

Indsatsen for unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

foreslås ligeledes skrevet ind i lovforslagets generelle indsatskapitler, så de ikke længere har

selvstændigt kapitel.

Reglerne om digital kommunikation foreslås

flyttet til et nyt afsnit IX om ”Øvrige bestemmelser”.

Midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse er ikke medtaget, da der på lovens forventede

ikrafttrædelsestidspunkt ikke længere er personer på disse ordninger.

Der er i forhold til den gældende lov indsat en række sproglige justeringer og tydeliggørelser, som ikke i

sig selv har indholdsmæssig betydning.

1.3. Væsentlige aftaler og reformer siden vedtagelsen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i 2003

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om indsatsen på beskæftigelsesområdet. Loven

trådte i kraft i 2003 som udmøntning af reformen Flere i arbejde og er efterfølgende blevet ændret mere end

60 gange. De mange ændringer i loven har givet anledning til kritik fra arbejdsløshedskasser, virksomheder

og borgere, fordi der er et stort antal særregler rettet mod enkelte målgrupper. Samtidig har de mange

ændringer gjort lovens struktur uoverskuelig.

Januar 2019

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har siden lovens ikrafttræden i 2003 udviklet sig betydeligt som følge

af mange reformer og aftaler på beskæftigelsesområdet. Som væsentlige overordnede ændringer kan

følgende fremhæves:

1.3.1. Tilbud til unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats

Fra 2005 fik kommunerne mulighed for efter en konkret vurdering at tilbyde virksomhedspraktik med

økonomisk godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år, for hvem tilbud efter lov om social service - fx

servicelovens tilbud om praktikforløb - ikke var tilstrækkelige. Ordningen rettede sig mod marginaliserede

unge med massive problemer, fx misbrug og kriminalitet. I 2009 blev der med aftalen om Flere unge i

uddannelse og job fra 5. marts 2009 tillige indført mulighed for virksomhedspraktik samt vejledning og

opkvalificering til unge mellem 15 og 18 år, som har behov for en uddannelses- eller

beskæftigelsesfremmende indsats.

1.3.2. Uddannelsespålæg

På baggrund af aftalen En ny chance til alle fra 17. juni 2005 blev der i 2006 indført regler om

uddannelsespålæg for kontanthjælpsmodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse,

som ikke havde andre problemer end ledighed, og som ikke havde forsørgerpligt over for hjemmeboende

børn. Hvis en ung efter kommunens vurdering kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår,

skulle pågældende have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. I 2009 blev reglerne udvidet til

også at omfatte dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og uden

forsørgerpligt, som efter jobcenterets vurdering vil kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

1.3.3. Tilbud til ledige selvforsørgende

I 2007 fik ledige selvforsørgende på baggrund af aftale om velfærdsreformen fra 20. juni 2006 mulighed for

at få tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.

Målgruppen var personer, som ikke var i beskæftigelse og ikke opfyldte betingelserne for at modtage

arbejdsløshedsdagpenge, kontant- eller starthjælp. I 2010 blev målgruppen udvidet til personer, som ikke er i

beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for offentlig hjælp til forsørgelse, og jobcenteret fik pligt til at

give et tilbud til selvforsørgende, der beder om det, medmindre det ikke skønnes at forbedre mulighederne

for beskæftigelse.

1.3.4. Ressourceforløb til personer med komplekse problemer og rehabiliteringsteams

På bagrund af aftale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 blev der i 2012 indført

ressourceforløb med ressourceforløbsydelse til personer med komplekse problemer ud over ledighed, som

har behov for et beskæftigelsesrettet forløb kombineret med sociale og sundhedsmæssige indsatser. Der blev

samtidig indført tværfaglige kommunale rehabiliteringsteams, som skulle understøtte en tidlig, tværfaglig og

sammenhængende indsats.

1.3.5. Omlægning af tilskuddet i fleksjobordningen

Ligeledes blev tilskuddet i fleksjobordningen med reformen fra 2012 om førtidspension og fleksjob omlagt,

så også personer med en lille arbejdsevne blev målgruppe i ordningen.

1.3.6. Jobafklaringsforløb

På baggrund af forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013

(sygedagpengereformen) blev der i 2014 indført jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til

sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget deres periode med sygedagpenge, og som har behov for

tværfaglig indsats for at kunne vende tilbage til arbejde.

Januar 2019

1.3.7. Flere i uddannelse og job

–

uddannelseshjælp og nyt visitationssystem

På baggrund af aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job fra 18. april 2013

(kontanthjælpsreformen) blev der i 2014 indført uddannelseshjælp, givet uddannelsespålæg og en indsats

rettet mod uddannelse til alle unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som ikke havde en

erhvervskompetencegivende uddannelse. Der blev indført nye visitationskategorier i form af

uddannelsesparate, åbenlyst uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt

jobparate eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Nytteindsats blev indført som tilbud, hovedsageligt

til ledige, der ikke har brug for opkvalificering, og som alene afventede at kunne starte uddannelse eller et

job. Mentorstøtte blev omlagt fra en understøttende indsats til et tilbud, der bl.a. skal gives til aktivitetsparate

personer, som i perioder på grund af personlige forhold ikke er i stand til at deltage i andre former for tilbud.

For dagpengemodtagere under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blev det hidtidige

uddannelsespålæg fra 2009 videreført.

1.3.8. Reformen af beskæftigelsesindsatsen

På baggrund af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fra 18. juni 2014 (beskæftigelsesreformen) blev

der i 2015 bl.a. indført en individuel og tidlig indsats med et fælles og intensiveret kontaktforløb i

samarbejde mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser og mulighed for uddannelsesløft for

dagpengemodtagere. Der blev sat øget fokus på virksomhedsservice og jobformidling som kerneopgaver for

jobcentrene og på opgaver med at yde støtte til arbejdsgivere, som søger arbejdskraft, eller som vil fastholde

arbejdskraft. Muligheden for at få nytteindsats som tilbud blev udvidet til også at gælde dagpengemodtagere,

men alene som rådighedsafprøvende tilbud.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Formål med indsatsen

2.1.1. Gældende ret

Af den gældende § 1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november

2016 fremgår det, at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i

beskæftigelse,

3) bistå kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og

effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få

arbejde.

Den gældende formålsbestemmelse går tillbage til 1. juli 2003, hvor lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

trådte i kraft, og hvor beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere og øvrige ledige blev samlet i en

fælles lov. Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag (L 193 af 13. marts 2003), at den

anførte oplistning i bestemmelsen ikke er udtryk for en prioriteret rækkefølge.

Den i § 1, nr. 1, omtalte bistand til arbejdssøgende med at få arbejde relaterer sig til den gældende lovs § 5

og § 9, hvorefter arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret kan få bistand samt information og

vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, om indlæggelse af cv i Jobnet og om andre

aktiviteter efter loven. Arbejdssøgende kan både være personer, der ikke er i beskæftigelse, og personer der

er i beskæftigelse, og som ønsker at skifte arbejde. Alle kan tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.

Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal være tilmeldt som arbejdssøgende. Det samme gælder

Januar 2019

jobparate og åbenlyst uddannelsesparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Den i § 1, nr. 2, omtalte service til private og offentlige arbejdsgivere relaterer sig til den gældende lovs § 5

og § 10, hvorefter private og offentlige arbejdsgivere kan få bistand af jobcenteret til at finde arbejdskraft

samt information og vejledning om arbejdskrafts- og uddannelsesforhold og om indlæggelse af job i Jobnet.

Jobcenteret kan ligeledes ifølge § 10 yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en

aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på

arbejdsmarkedet.

Det er desuden med beskæftigelsesreformen fra 2014 blevet et kerneområde for jobcentrene at understøtte

målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, fx ved at jobcentrene på Jobnet udsøger

ledige, der matcher virksomhedernes behov. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers punkt

2.4. om bistand til job- og uddannelsesøgende og arbejdsgivere.

Efter gældende regler kan den i § 1, nr. 3, omtalte bistand til kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere

samt dagpengemodtagere til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, finde sted via kontaktforløbet og

de generelle tilbud og øvrige indsatsmuligheder, der findes i loven.

Efter gældende regler kan den i § 1, nr. 4, omtalte støtte til personer, som på grund af begrænsninger i

arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde, rette sig mod personer med særlige udfordringer,

som ikke kan dækkes via lovens generelle tilbud. Ved lovens ikrafttræden i 2002 omhandlede dette især

målgrupperne revalidender, sygedagpengemodtagere som led i forrevalidering, førtidspensionister og

fleksjobvisiterede samt personer med handicap, som er omfattet af lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v.

Beskæftigelseslovgivningen har siden 2003 udviklet sig betydeligt som følge af reformerne på

beskæftigelsesområdet, jf. afsnit 1.3.i de almindelige bemærkninger, og der er tilkommet flere målgrupper,

Den gældende formålsbestemmelse dækker derfor ikke fuldt ud de overordnede intentioner med indsatsen.

Der fremgår blandt andet af reformerne, at der

for udsatte skal være fokus på sammenhæng i indsatsen på tværs af social-, sundheds- og

beskæftigelsesområdet,

for personer, som er i risiko for at miste jobbet, skal være fokus på fastholdelse,

for unge skal være fokus på uddannelse, og

for nogle dagpengemodtagere skal være mulighed for uddannelsesløft.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der skal udarbejdes en ny hovedlov om den

aktive beskæftigelsesindsats, som skal være lettere for borgerne at forstå og lettere at administrere efter for

kommuner og arbejdsløshedskasser. Det fremgår af aftalens bilag, at der skal ske en opdatering af formåls-

bestemmelsen, så den i højere grad favner de gældende mål med beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund heraf bør den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indledes med en

formålsbestemmelse, som rummer alle lovens målgrupper, og som definerer de helt overordnede formål for

Januar 2019

indsatsen, herunder intentionen fra aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen om at der skal være

mere fokus på at matche ledige og arbejdsgivere.

Der foreslås derfor i

§ 1

en udvidelse og præcisering af lovens overordnede formålsbestemmelse, så den

mere præcist sætter de overordnede rammer for formålet med de ordninger og indsatser, der gælder i dag. Af

forslaget fremgår lovens overordnede formål for henholdsvis 1) jobsøgende, 2) arbejdsgivere, 3) personer

med behov for beskæftigelsesindsats og 4) personer med behov for uddannelsesindsats.

Det foreslås således i

stk. 1,

at formålet med loven er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå jobsøgende med at finde job,

2) bistå private og offentlige arbejdsgivere med en virksomhedsservice i forbindelse med rekruttering,

matchning mellem ledige og arbejdsgivere og fastholdelse af arbejdskraft,

3) bistå personer, der har behov for en indsats til at opnå eller fastholde et job, herunder personer med

begrænsninger i arbejdsevnen, med en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats med henblik

på varig tilknytning til arbejdsmarkedet og hel eller delvis selvforsørgelse,

4) bistå unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, med en individuel og målrettet

indsats med henblik på, at den unge kan gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelse på almindelige vilkår.

Den anførte oplistning i forslaget er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge. De enkelte elementer af

forslaget til

stk. 1

er følgende:

Den foreslåede formålsbestemmelse fastslår på samme måde som i dag, at beskæftigelsesindsatsen

overordnet skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Loven skal overordnet have til hensigt at bistå

både personer, der er jobsøgende uden at have behov for en særlig indsats, og personer, der har behov for en

egentlig beskæftigelsesrettet indsats, med enten at opnå eller bevare arbejde og selvforsørgelse, og dels at

bistå arbejdsgivere med at rekruttere ledige eller fastholde arbejdskraft. For unge uden uddannelse skal vejen

til arbejde og selvforsørgelse gå via uddannelse.

Forslaget i

nr. 1

om at jobsøgende kan få bistand til at finde job, skal ses i sammenhæng med lovforslagets

§§ 11 og 12 og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver for jobcenteret med at bistå jobsøgende med

at finde job, understøtte målrettede og effektive match, samt at informere og vejlede om muligheder for job

og uddannelse, cv og andre aktiviteter. Bistanden vil ligeledes kunne bestå af andre aktiviteter og

tilbudsmuligheder, som foreslås at fremgå af den forenklede lov.

Forslaget i

nr. 2

om, at private og offentlige arbejdsgivere kan få virksomhedsservice i forbindelse med

rekruttering, matchning og fastholdelse af arbejdskraft skal ses i sammenhæng med lovforslagets §§ 13 og 14

og bemærkningerne hertil om de konkrete opgaver med bistand samt information og vejledning til

arbejdsgivere. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne om virksomhedsservice i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslaget præciserer, at opgaverne over for

arbejdsgivere har at gøre med rekruttering, matchning og arbejdsfastholdelse.

Forslaget i

nr. 3

handler om personer, der har behov for en egentlig indsats for at opnå eller fastholde et job.

Ifølge forslaget skal der kunne gives en individuel og målrettet beskæftigelsesrettet indsats, herunder til

personer med begrænsninger i arbejdsevnen, med henblik på varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse. Forslaget omfatter alle personer, som har behov for en indsats, der ligger ud over den bistand

Januar 2019

til at finde et arbejde for jobsøgende, som fremgår af forslaget til stk. 1, nr. 1. Indsatsen vil afhænge af

målgruppen. For dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet samt for personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats samt for ledige selvforsørgende vil indsatsen finde sted via lovens

generelle indsatsmuligheder. Dagpengemodtagere kan desuden få jobrettet uddannelse, og de kan få tilbud

om uddannelsesløft, hvis de har brug for uddannelse for at kunne opnå varig arbejdsmarkedstilknytning og

selvforsørgelse. For personer i jobafklaringsforløb, ressourceforløb, revalidering eller visiteret til fleksjob

foregår den jobrettede indsats som led i indholdet af disse ordninger.

Forslaget i

nr. 4

indeholder et selvstændigt formål om en individuel og målrettet uddannelsesrettet indsats til

uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet under 30 år

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Målet omfatter også dagpengemodtagere under 25 år uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse og uden forsørgerpligt over hjemmeboende børn, som ifølge

jobcenterets vurdering kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Det foreslås desuden indsat i formålsbestemmelsens

stk. 2,

at for personer, som har brug for en indsats, skal

indsatsen tilrettelægges, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyntagen til personens

forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være

sammenhængende med eventuelle social- og sundhedsmæssige indsatser.

Med formuleringen tænkes på, at der for den enkelte person skal gives den indsats, der er mest effektiv i

forhold til, at personen så vidt muligt opnår selvforsørgelse ved at arbejde eller følge en uddannelse på

almindelige vilkår. For udsatte personer vil der fortsat kunne være behov for længerevarende og

sammenhængende forløb. Forslaget har således til hensigt at understøtte, at alle får den individuelt

tilrettelagte indsats, de har behov for, så ingen forbliver i beskæftigelsessystemet længere tid end nødvendigt.

At indsatsen desuden skal være sammenhængende med eventuelle social- og sundhedsmæssige indsatser

betyder, at personer, der har behov for det, skal have en sammenhængende indsats, hvor indsatser efter denne

lov i nødvendigt omfang suppleres med andre indsatser, der tager højde for personens sociale eller

helbredsmæssige forhold, i tilfælde hvor det vurderes at være nødvendigt for at pågældende kan få fodfæste

på arbejdsmarkedet. Indsatsen for disse personer skal således tilrettelægges under hensyn til de særlige

forhold, herunder helbredsmæssige, personlige eller sociale udfordringer, som personen kan have.

Forslaget afspejler blandt andet, at det med både kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og

reformen om førtidspension og fleksjob er blevet en klar intention, at udsatte borgere skal have en

sammenhængende og om nødvendigt tværfaglig indsats, som skal bidrage til, at flere får tilknytning til

arbejdsmarkedet, og dermed adgang til at forsørge sig selv. Denne del af formålsbestemmelsen sigter især på

indsatsen for personer i ressource- og jobafklaringsforløb samt øvrige personer, som er langt fra at kunne

opnå job eller uddannelse, fx nogle sygedagpengemodtagere og nogle aktivitetsparate kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere.

Januar 2019

2.2. Ansvaret for indsatsen

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kommunernes ansvar

De overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (organiseringsloven), jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014

med senere ændringer.

Af de gældende regler i kapitel 2 i denne lov fremgår det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for

beskæftigelsesindsatsen, og det fremgår, hvilke opgaver som den kommunale beskæftigelsesindsats omfatter.

Det fremgår bl.a., at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens

forvaltninger udøver den kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen kan beslutte, at indsatsen over

for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en anden særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan

samtidig beslutte at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.

Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen kan varetages af en anden enhed i

kommunen, når der udarbejdes en helhedsorienteret plan. Dette følger af de nye regler om muligheden for at

udarbejde helhedsorienterede planer til borgere med komplekse og sammensatte problemer, som blev indført

pr. 1. juli 2018 med lov nr. 707 af 8. juni 2018 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

social service, lov om integration af udlændinge i Danmark og forskellige andre love.

Af den gældende § 1 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det på samme måde, at

kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i organiseringsloven. Det

fremgår videre af stk. 2, at begrebet jobcenter i denne lov også dækker en eventuel særskilt enhed i

kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Og at begrebet jobcenter

også dækker over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af

lovens målgrupper, og som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 30 i loven eller § 13 e i lov om

sygedagpenge, jf. lov bekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018.

Bestemmelserne skal endvidere ses i sammenhæng med lov nr. 746 af 8. juni 2018, hvoraf det fremgår at den

kommunale ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en samlet afvejning af tilbud og

indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet.

2.2.1.2. Inddragelse af arbejdsløshedskasserne

Af den gældende § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter denne lov.

Bemyndigelsesbestemmelsen har ikke som sådan været udmøntet, andet end at det i bekendtgørelse om

standardvedtægt for anerkendte a-kasser (bekendtgørelse nr. 728 af 12. juni 2017) fremgår, at

arbejdsløshedskassens hovedbestyrelse eller øverste myndighed kan beslutte, at arbejdsløshedskassen

deltager som anden aktør. En sådan bestemmelse vil være overflødig, hvis der fastsættes en klar hjemmel til,

at arbejdsløshedskasserne kan deltage som anden aktør, jf. forslaget i pkt. 2.2.2.2.

I bekendtgørelse om standardvedtægt er der endvidere en bestemmelse, der henviser til reglerne i

bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen m.v. for de

arbejdsløshedskasser, der varetager opgaver som anden aktør. Denne bestemmelse må også anses for

Januar 2019

overflødig, da alle relevante regler om krav til bl.a. arbejdsløshedskassernes regnskabsaflæggelse er samlet i

denne bekendtgørelse.

Der er desuden udmøntet regler om arbejdsløshedskassernes opgaver i forbindelse med loven med hjemmel i

den gældende lovs § 11, stk. 5. Ifølge denne kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om

tilmelding, jobsøgning og joblog m.v., og om afmelding som arbejdssøgende. Der er eksempelvis i § 8 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (bekendtgørelse nr. 977 af 28. juni 2018) fastsat regler om,

at den ledige kan tilmelde sig som ledig hos sin arbejdsløshedskasse, hvis den tilbyder denne service til sine

medlemmer, og der er i bekendtgørelsens § 22 fastsat regler om, hvornår en a-kasse skal afmelde en ledig.

Der er desuden i selve lov om en aktiv beskæftigelsesindsats regler, som giver arbejdsløshedskasserne

mulighed for at udføre opgaver efter loven. Ifølge lovens § 5, stk. 3, kan arbejdsløshedskasserne bistå egne

medlemmer med at finde arbejde. Ifølge § 14 varetager arbejdsløshedskasserne cv-samtalen for

dagpengemodtageren, og iflg. § 16 b deltager arbejdsløshedskasserne i fællessamtaler sammen med

jobcenteret og dagpengemodtageren. Ifølge lovens § 26 a varetager arbejdsløshedskasserne tillige opgaverne

vedrørende jobrettet uddannelse.

2.2.1.3. Inddragelse af andre aktører

Af de gældende §§ 4 b og 4 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår det, at kommunen kan

overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter loven, og at ansvaret for indsatsen

fortsat påhviler kommunalbestyrelsen.

Det fremgår, at andre aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen for en

person, på samme måde som jobcenteret forpligter personen til at møde til samtaler og deltage i aktiviteter

og tilbud. Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder for kommunen i forbindelse med

indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne lov.

Det fremgår videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til andre aktørers sagsbehandling,

herunder om frister, underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.

Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om andre aktørers forpligtelse til at give jobcenteret

de nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af loven, til brug for administrationen af den

beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om, hvordan

beskæftigelsesindsatsen efter denne lov kan varetages af andre aktører, herunder hvordan personer, der er

omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Bestemmelserne er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om andre aktører (bekendtgørelse nr. 1561 af 23.

december 2014), hvor der er fastsat regler om inddragelse af andre aktører, krav til sagsbehandlingen hos

andre aktører, der udfører opgaver for jobcenteret, andre aktørers underretninger af arbejdsløshedskassen og

regler for rammeaftaler og kontrakter.

2.2.1.3.1. Andre aktører i forhold til ledige fleksjobvisiterede

I den gældende lovs § 73 c er der regler om andre aktører for ledige fleksjobvisiterede. Det fremgår bl.a., at

disse har ret til at blive henvist til en anden aktør, når de har modtaget ledighedsydelse i 6 måneder inden for

9 måneder efter visitationen, og at de skal henvises til anden aktør, når de har modtaget ledighedsydelse i 12

måneder inden for 18 måneder efter visitationen.

Januar 2019

2.2.1.3.2. Andre aktører i forhold til revalidender

I den gældende bestemmelse i § 47 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts

2017, er der regler om andre aktører for revalidender. Det fremgår bl.a., at kommunen kan overlade det til

andre aktører at udfører opgaver og træffe afgørelse om erhvervsrettede aktiviteter under revalidering.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at gøre loven lettere at læse og forstå, foreslås det, at der indsættes et selvstændigt kapitel om

ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som kort definerer kommunernes, arbejdsløshedskassernes og andre

aktørers opgaver.

2.2.2.1. Kommunernes ansvar

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens opgaver efter loven skal varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at begrebet jobcenter i loven også skal dække en eventuel særskilt enhed i kommunen, der

varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl., og en anden enhed i kommunen, der

varetager indsatsen over for personer, der er omfattet af målgrupperne i den foreslåede § 6, og som skal have

en helhedsorienteret plan, jf. § 46 eller § 13 e i lov om sygedagpenge.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Det foreslåede tilsigter i øvrigt ikke at ændre retsstillingen efter lov nr. 746 af 8. juni 2018, hvoraf det

fremgår at den kommunale

ungeindsats’ opgaver i forhold til unge under 25 år skal omfatte en samlet

afvejning af tilbud og indsatser, som kan bringe unge tættere på job og uddannelse, herunder mulige tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt uddannelsestilbud i regi af bl.a. Kulturministeriet og

Undervisningsministeriet.

2.2.2.2. Arbejdsløshedskassernes inddragelse

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i loven om, at arbejdsløshedskasserne udfører opgaver under

kontaktforløbet og i forbindelse med indsatsen for egne medlemmer i det omfang, det fremgår af loven. jf.

det omtalte under pkt. 2.2.1.2. Den foreslåede bestemmelse er alene en henvisning til, at loven indeholder

sådanne opgaver for arbejdsløshedskasserne og indsættes med henblik på at gøre loven lettere at læse og

forstå. Det drejer sig fx om arbejdsløshedskasserne opgaver med at bistå egne medlemmer med at finde

arbejde, afholdelse af cv-samtaler, fællessamtalerne med jobcentrene og opgaverne om jobrettet uddannelse.

Den foreslåede regel har således ikke materiel betydning.

Det foreslås videre indsat, at arbejdsløshedskasserne kan udføre opgaver som anden aktør for egne

medlemmer, jf. reglerne om anden aktør i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v. og regler fastsat i medfør heraf.

Med dette forslag bliver det således tydeliggjort i loven, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som anden

aktør, jf. reglerne om andre aktører, der med konsekvenslovforslaget foreslås flyttet fra lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats til organiseringsloven.

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 4 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver

Januar 2019

efter loven, foreslås ikke videreført. Der vurderes således ikke at være behov for i bekendtgørelse om

standardvedtægt for anerkendte a-kasser at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse som anden

aktør. Dels indeholder dagpengelovens § 88 en generel hjemmel til at føre tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser. Og dels skal arbejdsløshedskasser, der fungere som anden aktør, ved

regnskabsaflæggelsen i forvejen følge reglerne i bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-

kassers økonomi og regnskabsvæsen m.v.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler om, at arbejdsløshedskasserne kan fungere som

anden aktør, dog således at reglerne vil fremgå direkte af lovteksten.

2.2.2.3. Andre aktørers inddragelse

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre

opgaver og træffe afgørelse, jf. reglerne herom i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen. Den foreslåede bestemmelse er alene en henvisning til, at der findes sådanne regler

for andre aktører.

For at understøtte intentionen i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats om, at lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats skal have en mere logisk opbygning foreslås det i det samtidigt fremsatte lovforslag

om konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at bestemmelserne om inddragelse af

anden aktør flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor de overordnede regler om ansvaret for beskæftigelsesindsatsen fremgår.

Indholdet af reglerne vil svare til de gældende regler med den ændring, at reglerne fremover vil fremgå af lov

om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Det betyder, at kommunerne fortsat vil

kunne overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår brugen af andre aktører i forhold til ledige fleksjobvisiterede henvises til lovforslagets

kapitel 7 om kontaktforløbet og bemærkningerne hertil.

2.3. Målgrupper, visitation og opgørelse af tidsperioder m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Målgrupper

Den gældende bestemmelse i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats oplister 14 målgrupper for lovens

afsnit III-VII:

1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

jobparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,

3) personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

aktivitetsparate, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet

efter integrationsloven, eller som er omfattet af nr. 12 eller 13,

4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik,

bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,

5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,

Januar 2019

6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i

arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde

eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social

pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som

ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en

uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og

som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler

erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,

9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats,

10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp

til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp,

integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens

uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven,

11) personer, der som led i et ressourceforløb efter kapitel 12 a modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel

6 a i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen under

ressourceforløb på grund af fradrag for indtægter,

12) personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som

er uddannelsesparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra

integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,

13) personer, som modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som

er aktivitetsparate, og som er under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, bortset fra

integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og

14) personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter

kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelsen

under jobafklaringsforløb på grund af fradrag for indtægter.

Den anførte rækkefølge på målgrupperne afspejler udviklingen i beskæftigelsesindsatsen, siden loven trådte i

kraft i 2003, hvor den kun havde de førstnævnte 8 målgrupper.

Følgende gælder for de enkelte gældende målgrupper:

Målgruppe 1 omfatter personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., det vil sige dagpengemodtagere. I målgruppen indgår også dagpengemodtagere, der er ansat med

løntilskud.

Målgrupperne 2, 3, 12 og 13 omfatter personer under kontanthjælpssystemet efter lov om aktiv socialpolitik.

Det er personer, som modtager integrationsydelse uden for integrationsprogrammet, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, dvs. som hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu)

eller en videregående uddannelse.

Målgruppe 4 omfatter personer, som er omfattet af reglerne for revalidering i kapitel 6 i lov om aktiv

socialpolitik. Det fremgår af § 47, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en revalidend bevarer sit hidtidige

Januar 2019

forsørgelsesgrundlag under en forrevalidering. Dette betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager er i

forrevalidering, tilhører personen målgruppe 4, uanset at personen fortsat modtager kontanthjælp.

Målgrupperne 5 og 14 omfatter personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Personer under

nr. 5 er sygedagpengemodtagere, og personer under nr. 14 er personer i jobafklaringsforløb, dvs. personer,

som har været sygemeldte i længere tid, og som skal have en tværfaglig indsats, der understøtter

tilbagevenden til job. Målgruppen omfatter ligeledes sygedagpengemodtagere i forrevalidering efter kapitel 6

i lov om aktiv social politik.

Målgruppe 6 omfatter personer, som modtager førtidspension, og som dermed ikke er i stand til at fastholde

eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Målgruppe 7 omfatter personer, som er visiteret til fleksjob, og som enten modtager ledighedsydelse eller er i

fleksjob.

Målgruppe 8 omfatter nyuddannede dagpengeberettigede personer med handicap, der har gennemført en

uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som ikke har fået job op til to år efter endt uddannelse, og som

mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Målgruppe 9 omfatter personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende

indsats. Det drejer sig dels om personer mellem 15 og 18 år, som har brug for at komme ud på en

arbejdsplads for derigennem at blive klar til at tage en uddannelse og dels særligt udsatte personer mellem 15

og 18 år, der har brug for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i tilfælde, hvor tilbud efter

lov om social service ikke er tilstrækkelige.

Målgruppe 10 omfatter ledige selvforsørgende. Dvs. personer som ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder

betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse eller SU, og som ikke kan få tilbud efter

integrationsloven, men som ønsker og efter nærmere betingelser kan få en beskæftigelsesrettet indsats i

jobcenteret.

Målgruppe 11 omfatter personer i ressourceforløb. Dvs. personer, som har komplekse problemer ud over

ledighed, som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Ud over de i § 2 nævnte målgrupper omfatter loven også personer, der er i beskæftigelse, og som kan få

indsats efter lovens kapitler om jobrotation, tilskud til virksomheder der indgår uddannelsesaftale med

voksne, opkvalificering ved ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler.

2.3.1.2. Visitation

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 1, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om,

hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives (visitationen).

Med hjemmel heri er der i § 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet regler om

visitationen for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet. Det fremgår heraf, at en kontanthjælpsmodtager og en person, der

modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, er jobparat, hvis

Januar 2019

personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at

forsørge sig selv inden for tre måneder. I modsat fald er personen aktivitetsparat. Det fremgår videre, at en

person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne

påbegynde en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne

uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer - og dermed ikke at have

behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på

almindelige vilkår - er personen åbenlyst uddannelsesparat.

Der er videre fastsat i bekendtgørelsens § 39, at vurderingen af, om en person er åbenlyst uddannelsesparat,

finder sted ved den første samtale. I helt særlige tilfælde kan jobcenteret ved den første samtale vurdere, at

en person har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen er aktivitetsparat. En

person, der ikke ved den første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat, er

uddannelsesparat de første tre kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Ved udløbet

af de første tre kalendermåneder visiteres personen endeligt som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Også med hjemmel i § 4 a i loven er der - jf. en henvisning hertil i integrationslovens § 17, stk. 2, - i § 3 i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats udmøntet visitationsregler for personer, der modtager

integrationsydelse under integrationsprogrammet. Disse regler svarer til de ovenfor nævnte regler for,

hvornår kontanthjælpsmodtagere er henholdsvis jobparate og aktivitetsparate.

Der er tillige i bekendtgørelse om matchvurdering (bekendtgørelse nr. 880 af 10. juli 2015) fastsat regler om,

at personer, der er visiteret til fleksjob og personer under revalidering skal vurderes i forhold til tre match-

kategorier.

Disse indplaceres i match-gruppe 1, hvis de anses som parate til at tage et ordinært arbejde, som gør dem i

stand til at forsøge sig selv inden for tre måneder. De indplaceres i matchgruppe 2, hvis de alene er i stand til

at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Og de indplaceres i matchgruppe 3, hvis de

hverken er i stand til at tage ordinært arbejde eller deltage i aktive tilbud.

Med kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen blev det endvidere indført, at bestemmelsen også kan

anvendes til at fastsætte regler om et landsdækkende digitalt screenings- og dialogværktøj på Jobnet.

Screeningsværktøjet bruges til at understøtte sagsbehandlernes faglige vurdering af borgeren med henblik på

at forbedre muligheden for at tilbyde den rette indsats. Værktøjet indeholder spørgsmål af såvel objektiv

karakter, fx om borgerens uddannelse og erhvervserfaring, frafaldshistorik i forhold til uddannelse etc., som

spørgsmål af subjektiv karakter, fx om borgerens motivation, kompetencer og forventninger.

Afgørelsen træffes således ikke automatisk på baggrund af screeningsværktøjet, men træffes af

sagsbehandleren på baggrund af en samlet faglig vurdering af borgerens situation.

Screeningsværktøjet er udarbejdet og er i brug på Jobnet men videreudvikles løbende. Udvikling og

implementering forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med kommunerne,

arbejdsløshedskasserne og evt. andre relevante interessenter.

Bemyndigelsen er hidtil ikke udnyttet til at fastsætte nærmere regler om screenings- og dialogværktøjet på

bekendtgørelsesniveau.

Januar 2019

2.3.1.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse

med visitationen (visitationstilsyn)

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives

(visitationen). Der kan herunder fastsættes regler om, at kommuner, der ikke foretager de i

visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt i forhold til den enkelte ledige, mister retten til

refusion af udbetalt kontanthjælp eller integrationsydelse til den pågældende ledige efter lov om aktiv

socialpolitik fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.

Bestemmelsen har været udmøntet i bekendtgørelse om tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne

om de sagsbehandlingsskridt, som kommunerne tidligere skulle foretage ved jobsamtaler i henhold til

bekendtgørelse om matchvurdering (visitationstilsyn). Der er ikke længere regler om, hvilke

sagsbehandlingsskridt, kommunerne skal gennemgå ved visitationen af kontanthjælpsmodtagere.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om visitationstilsynet med de kommunale sagsbehandlingsskridt er

derfor ikke længere udmøntet.

2.3.1.4. Bemyndigelse til regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik på

samfundsmæssig forståelse

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 4 a, stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud om samfundsmæssig forståelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen angår den gældende bestemmelse i lovens § 22, stk. 6, ifølge hvilken der kan

gives tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik med henblik på opnåelse af

samfundsmæssig forståelse. Bestemmelsen angår dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og personer,

der modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp uden for integrationsprogrammet, samt personer,

der er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Hensigten med bestemmelsen er, at ledige, der mangler

grundlæggende forståelse for de normer, der gælder i samfundet, og der som følge heraf ikke har en

tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kunne få et tilbud, som giver dem mulighed for at få indsigt i disse

normer, og som samtidig forbedre deres mulighed for at få et job.

Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte nærmere regler om vurdering af behovet for tilbud om

samfundsmæssig forståelse er ikke udmøntet.

2.3.1.5 Opgørelse af tidsperioder

2.3.1.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Efter gældende regler i §§ 15-21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal der holdes jobsamtaler med

dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb og ressourceforløb samt revalidender inden for

nærmere fastsatte tidspunkter i deres ledighedsperiode. Det samme gælder for ledighedsydelsesmodtagere

efter gældende lovs § 73 a, stk. 2.

Dagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere har ret til jobrettet uddannelse efter gældende lovs §§ 26

a og 73 b, hvis de opfylder betingelserne i bestemmelserne. Der gælder tidspunkter for, hvornår de tidligst

kan starte og senest skal have afsluttet uddannelsen.

Januar 2019

I gældende lovs §§ 85-88 og §§ 92-96 er der regler om, hvornår dagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet senest skal have

et ret- og pligttilbud, og regler om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I gældende lovs § 96 er der regler for,

hvornår uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

senest skal have deres første ret- og pligttilbud og regler om kontinuerlig aktivering, idet der højst må være 4

uger mellem tilbud.

For dagpengemodtagere opgøres tidsperioderne som sammenlagt ledighed.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere uden for inte-

grationsprogrammet opgøres perioderne som sammenhængende perioder med kontanthjælp, uddannelses-

hjælp eller integrationsydelse regnet fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For revalidender og

ledighedsydelsesmodtagere angives i § 18 og § 73 a, stk. 2, at perioderne er sammenlagte.

Med hjemmel i lovens §§ 4 og 21 er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere

regler om opgørelsen af sammenlagt ledighed og sammenhængende perioder, herunder opgørelsen af

tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud, og om hvilke ydelser, der medregnes i

opgørelsen.

Efter bekendtgørelsen medregnes for dagpengemodtagere de timer, hvor personen har modtaget dagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter

lovens kapitel 12. Hvis personen erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v., påbegyndes en ny periode. Beregningen gælder for alle perioder om sammenlagt ledighed

for dagpengemodtagere og harmonerer med beregningen af deres dagpengeperiode i dagpengesystemet, hvor

forbruget ligeledes sker i timer og primært på baggrund timer med dagpenge og løntilskudsansættelse.

For kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet medregnes i forhold til kontaktforløbet de perioder, hvor personen i en

sammenhængende periode har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse uden for

integrationsprogrammet, eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

For revalidender medregnes i forhold kontaktforløbet perioder, hvor personen i en sammenhængende periode

har modtaget revalideringsydelse eller integrationsydelse (for integrationsydelsesmodtagere i revalidering)

eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Efter bekendtgørelsen anses en periode for sammenhængende, medmindre den afbrydes af en periode på en

kalendermåned uden kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse eller integrationsydelse. Perioder

med ansættelse med løntilskud afbryder heller ikke en sammenhængende periode. Det betyder, at hvis fx en

kontanthjælpsmodtager i en måned ikke modtager kontanthjælp, fx fordi personen har fuldtidsarbejde eller

holder ferie i for egen regning i udlandet, vil personen starte forfra i kontaktforløbet og i forhold til

tidspunktet for ret- og pligt til tilbud.

For dagpengemodtagere, hvor perioden alene skal være sammenlagt, vil personen derimod ikke starte forfra,

selvom der i en kalendermåned ikke har været udbetalt dagpenge, og personen heller ikke har været ansat

med løntilskud, fx hvis personen i en periode har været i job uden supplerende dagpenge.

Januar 2019

I gældende lovs § 73 b, stk. 4, er for jobrettet uddannelse til ledighedsydelsesmodtagere fastsat, at hvis en

ledighedsydelsesmodtager har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har

personen en fornyet ret til jobrettet uddannelse.

Når en person overgår fra en målgruppe til en anden, bliver personen omfattet af reglerne for den nye

målgruppe Personens kontaktforløb og ret og pligt til tilbud m.v. skal derfor vurderes efter reglerne for den

nye målgruppe. Fx hvis en dagpengemodtagers dagpengeperiode udløber, og personen herefter overgår til at

modtage kontakthjælp, vil personen påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt til tilbud som

kontanthjælpsmodtager.

Personer, der skifter målgruppe uden ydelsesskift, fx fra jobparat til aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager,

vil dog ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb eller starte forfra i forhold til tidspunkt for ret og pligt til

tilbud, da tidsperioderne i reglerne opgøres på baggrund af, hvor længe personen har modtaget sin offentlige

forsørgelsesydelse, og da ydelsen er den samme, fortsætter personen sit ledighedsforløb. Der er dog fastsat

regler, som fastlægger næste ret- og pligttidspunkt, hvis en kontanthjælpsmodtager eller

integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet overgår fra at være aktivitetsparat til at være

jobparat.

Kontaktforløbet for unge på uddannelseshjælp starter heller ikke forfra, når personen fylder 30 år og overgår

til kontanthjælp. Det fremgår af reglerne om samtaler for kontanthjælpsmodtagere og for

uddannelseshjælpsmodtagere, at første samtale skal afholdes 1 uge efter første henvendelse til kommunen

om hjælp, hvilket for uddannelseshjælpsmodtagere, der overgår til kontanthjælp, ligger tilbage i tid.

Personen omfattes af reglerne i lovens § 17 om samtaler mindst 4 gange inden for 12 måneder. Det samme

gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som på tilsvarende vis kan skifte

målgruppe.

I forhold til ret og pligt til tilbud starter indsatsen derimod forfra, når en uddannelseshjælpsmodtager fylder

30 år. Dette følger af bestemmelsen i lovens § 92, hvoraf det fremgår, at ret og pligt til tilbud påbegyndes

senest efter en sammenhængende periode på 3 måneder for jobparate og 6 måneder for aktivitetsparate, med

kontanthjælp. Det samme gælder for integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, hvis de

på tilsvarende vis skifter målgruppe.

2.3.1.5.2. Opgørelsen af forudgående ledighed/periode med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede

ordninger

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om

- ansættelse med løntilskud efter kapitel 12,

- ansættelse som vikar i jobrotation efter kapitel 18,

- tilskud til arbejdsgivere ved ansættelse af voksenlærlinge efter kapitel 18, og

- opkvalificering ved ansættelse uden tilskud efter kapitel 18,

stilles der som hovedregel krav om, at personer i lovens målgrupper, har haft en forudgående periode på 6

måneder med ledighed/visse forsørgelsesydelser, før der kan etableres en ansættelse med tilskud til

arbejdsgiveren eller ydes tilskud til arbejdsgiverens udgifter til opkvalificering af personen i forbindelse med

en ansættelse uden tilskud.

Januar 2019

Opgørelsen af den forudgående periode fremgår af reglerne i de enkelte kapitler i loven og opgøres

ensartede, således at perioden for

dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet og ledige selvforsørgende opgøres som en sammenhængende periode, hvor de

har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp,

sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om

ansættelse med løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

sygedagpengemodtagere opgøres som en sammenlagt periode, hvor de har modtaget

arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge,

personer i ressourceforløb som en sammenhængende periode, hvor de har modtaget

arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en

ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse efter lov om kontantydelse, har været i tilbud om ansættelse med

løntilskud eller har været ledige selvforsørgende,

personer i jobafklaringsforløb som en sammenlagt periode, hvor de har modtaget ressourceforløbsydelse

efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

I jobrotationsordningen er der desuden mulighed for, at personer omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som ved ansættelsen har været

omfattet af integrationsprogrammet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, kan blive ansat

som jobrotationsvikar. Der er tale om en persongruppe, som ikke i øvrigt er omfattet af lovens målgrupper.

Reglerne om sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats med hjemmel i gældende lovs i § 4. Opgørelsen svarer i det hele til beskrivelsen i

afsnittet ovenfor.

Vurderingen af, om en periode er sammenhængende sker ligeledes på samme måde som beskrevet ovenfor,

dog således at vurderingen sker på baggrund af de perioder, der fremgår af reglerne for henholdsvis

ansættelse med løntilskud, jobrotation, voksenlærlingeordningen, og reglerne om tilskud til opkvalificering.

For personer, der skal have haft en sammenhængende periode med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

betyder et afbrud, at der først kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud, tilskud til jobrotation, tilskud til

arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, tilskud til opkvalificering, når personen

efterfølgende har opnået den sammenhængende periode med de offentlige forsørgelsesydelser m.v., der

opfylder kravet i den enkelte ordning i loven.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Målgrupper

Det forslås, at målgrupperne for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er følgende:

1) Personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2) Jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov

om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Januar 2019

3) Aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller integrationsydelse efter lov

om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

4) Uddannelsesparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven.

5) Aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven.

6) Personer, der modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

7) Personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 18.

8) Personer i ressourceforløb efter kapitel 19.

9) Personer, der er visiteret til fleksjob efter kapitel 20, bortset fra fleksjobvisiterede omfattet af nr. 10.

10) Personer i revalideringsforløb efter kapitel 21, bortset fra personer i forrevalidering omfattet af nr. 6.

11) Personer, der modtager førtidspension efter pensionsloven eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v.

12) Selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse og ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig

hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., forsørgelsesydelser

efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter SU-loven, samt personer, der ikke kan få tilbud efter

integrationsloven.

13) Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

I forslaget til målgrupper er der én målgruppe mindre end i de gældende regler, hvilket skyldes at indsatsen

for målgruppen af nyuddannede personer med handicap, som ikke har fået job op til to år efter endt

uddannelse, foreslås flyttet til lov om kompensation til handicappede i erhverv, hvor de vil kunne få den

samme indsats som hidtil. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvenser af aftale om

en forenklet beskæftigelsesindsats.

Det indgår i aftalen om forenklingen af beskæftigelsesindsatsens, at der skal være færre og mere enkle

proceskrav og indsatsregler. Der vil således med lovforslaget så vidt muligt gælde en type regler for borgere

tæt på arbejdsmarkedet og en anden type regler for borgere længere fra arbejdsmarkedet. Der henvises til de

enkelte kapitler i lovforslaget og bemærkningerne hertil.

Først i den foreslåede rækkefølge er de målgrupper, som modtager de almindeligste forsørgelsesydelser, og

som skal have indsats efter de generelle indsatsregler. Det drejer sig om dagpengemodtagere, der er anført

som målgruppe 1. Dernæst er det kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere samt

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som fremgår af målgrupperne 2-5. Dernæst

kommer sygedagpengemodtagere, der fremgår af målgruppe 6, som også omfatter sygedagpengemodtagere

under forrevalidering.

Dernæst følger målgrupperne for personer, der har behov for en indsats under lovens særlige ordninger for

borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig om personer i jobafklaringsforløb (målgruppe 7),

personer i ressourceforløb (målgruppe 8), fleksjobvisiterede (målgruppe 9) og revalidender (målgruppe 10).

Dernæst følger førtidspensionister som målgruppe 11.

Til sidst følger de målgrupper, der adskiller sig fra de øvrige målgrupper ved ikke at have en ydelse som

udgangspunktet for den indsats, de kan få efter loven. Det drejer sig om selvforsørgende som målgruppe 12

Januar 2019

og unge under 18 år med behov for en uddannelses- eller beskæftigelsesfremmende indsats som målgruppe

13.

Forslaget viderefører de gældende målgrupper med sproglige justeringer og ændret rækkefølge, dog således,

at målgruppen af nyuddannede personer med handicap ikke indgår, da denne målgruppe og indsatsen til

målgruppen flyttes til kompensationsloven.

2.3.2.1.1. Præcisering ang. ledighedsydelsesmodtagere under revalidering

Det foreslås præciseret, at en fleksjobvisiteret ledighedsydelsesmodtager, som får tilbud om revalidering,

bliver omfattet af målgruppen for revalidering, dvs. målgruppe 10. Der er tale om en ny bestemmelse, som

tydeliggør gældende praksis om, at personer, der modtager ledighedsydelse under revalidering, er omfattet af

revalideringsmålgruppen.

2.3.2.1.2. Målgrupper der får indsats som beskæftigede

Det foreslås videre, at loven ud over de oplistede målgrupper tillige omfatter personer i job, dvs. personer,

der, som beskæftigede, kan få indsats efter reglerne om jobrotation, voksenlærlingeordningen,

opkvalificering ved ansættelser og afskedigelser og hjælpemidler samt personer, der visiteres til fleksjob,

eller som er i fleksjob.

Der er tale om en præcisering i kapitlet om målgrupper, af at loven også indeholder øvrige målgrupper, som

kan få indsats som beskæftigede. Forslaget medfører i sig selv ingen ændringer i forhold til de gældende

muligheder for at give indsats til disse målgrupper.

2.3.2.2. Visitation

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage

vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale (visitationen). Forslaget svarer til den

gældende bestemmelse, dog med en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges

potentialer med hensyn til at komme tættere på beskæftigelse.

Bemyndigelsesbestemmelsen heraf påtænkes udmøntet svarende til de gældende regler.

Det betyder, at der vil blive fastsat regler svarende til de gældende om, hvornår en kontanthjælpsmodtager og

integrationsydelsesmodtager, er jobparat eller aktivitetsparat, og regler om, hvornår en

uddannelseshjælpsmodtager og integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet er

uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Der vil endvidere ligesom efter de gældende regler kunne fastsættes regler om et landsdækkende digitalt

screenings- og dialogværktøj på Jobnet.

Med forslaget påtænkes det ikke videreført, at der skal udmøntes regler om match-vurdering af ledige

fleksjobvisiterede og revalidender. Matchvurderingen har alene været anvendt til registrering af fravær og

fritagelser og vurderes ikke at være afgørende for at kunne foretage de nødvendige registreringer.

2.3.2.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsyn med de kommunale sagsbehandlingsskridt i forbindelse

med visitationen (visitationstilsyn)

Det foreslås, at den gældende regel om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med om

kommunerne har foretaget de obligatoriske sagsbehandlingsskridt forud for visitationen, ikke videreføres.

Januar 2019

Der er ikke længere regler om, hvilke sagsbehandlingsskridt kommunerne skal gennemgå ved visitationen af

kontanthjælpsmodtagere, og bemyndigelsesbestemmelsen benyttes derfor ikke længere.

2.3.2.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget for vurdering af behovet for tilbud med henblik

på samfundsmæssig forståelse

Det foreslås, at reglen om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af

behovet for tilbud om samfundsmæssig forståelse, ikke videreføres, da bemyndigelsesbestemmelsen ikke

bliver brugt. Også uden bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat være gode muligheder for at give tilbud,

som udvikler sociale kompetencer og samfundsmæssig forståelse, hvis det vurderes at kunne hjælpe en

person tættere på beskæftigelse.

2.3.2.5. Opgørelse af tidsperioder

2.3.2.5.1. Opgørelsen af tidsperioder i kontaktforløbet, jobrettet uddannelse og ved ret- og pligttilbud

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af tidsperioderne i kontaktforløbet, for jobrettet uddannelse og for

tidspunktet for ret og pligt til tilbud, herunder hvornår perioderne regnes fra, samles i starten af loven og

fremover fremgår af lovens § 9.

Det foreslås, at perioderne opgøres som

- sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere,

- en sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kontanthjælp,

integrationsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse eller revalideringsydelse

for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, personer i henholdsvis jobafklaringsforløb eller ressourceforløb,

ledighedsydelsesmodtagere og for revalidender. Ved ydelsesskift påbegyndes der en ny periode, bortset

fra enkelte undtagelser i bestemmelsens stk. 3, 5 og 6.

Dermed vil det klart fremgår af loven, at for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere,

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i henholdsvis jobafklaringsforløb

eller ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og for revalidender skal den sammenhængende periode

være på samme offentlige forsørgelsesydelse.

Hvis personen skifter ydelse fx fra kontanthjælp til ressourceforløbsydelse, vil personen dermed påbegynde

en ny sammenhængende periode på den nye forsørgelsesydelse. I forhold til kontaktforløbet vil der dermed

efter overgangen til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse skulle holdes 4 samtaler inden for 6

måneder.

Det foreslås videre, at opgørelsen af perioderne, regnes

- fra indplacering i en dagpengeperiode for dagpengemodtagere,

- fra første henvendelse til kommunen om hjælp for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse for henholdsvis

- personer i jobafklarings- eller ressourceforløb og for ledighedsydelsesmodtagere, dog således at den

gældende regel om en ny ret til jobrettet uddannelse for ledighedsydelsesmodtagere fastholdes,

- fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21 for revalidender.

Januar 2019

Det foreslås, at for personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder

personer i forrevalidering, påbegyndes der ikke en ny sammenhængende periode ved ydelsesskift. I forhold

til kontaktforløbet betyder det, at personer som deltager i forrevalidering eller revalidering efter kapitel 21,

ikke ved ydelsesskift skal påbegynde en ny periode med 4 samtaler inden for 6 måneder. Det vil bl.a. gælde

for personer, der under forrevalidering har modtaget kontanthjælp eller sygedagpenge og som under

revalideringen fremover skal modtage revalideringsydelse.

Det foreslås, at for personer, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse uden for

integrationsprogrammet, som overgår fra at være omfattet af målgruppen for uddannelseshjælp til

målgruppen for kontanthjælp, påbegyndes der en ny periode fra tidspunktet for målgruppeskiftet, og det

gælder uanset, om der sker et ydelsesskift. De vil dermed påbegynde et nyt kontaktforløb og have ret og pligt

til tilbud efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås derimod, at for personer, der modtager integrationsydelse, som overgår til at modtage

uddannelses- eller kontanthjælp i samme målgruppe, påbegyndes ikke en ny sammenhængende periode.

Dermed vil disse personer

–

selvom de har et ydelsesskift

–

ikke skulle påbegynde et nyt kontaktforløb.

Ligeledes vil integrationsydelsesmodtagere, der er overgået til at modtage kontanthjælp, ikke skulle have et

nyt ret- og pligttilbud. Baggrunden for reglen er, at deres ydelsesskift alene er begrundet i, at de opfylder et

opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås også, at for ledighedsydelsesmodtagere regnes perioden i kapitel 9 om jobrettet uddannelse dog

som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet

uddannelse, hvis betingelserne i lovforslagets § 48, stk. 4, er opfyldt.

For dagpengemodtagere bemærkes, at tilmeldingen som ledig typisk er det tidspunkt, hvor jobcenteret ved, at

personen er ledig og ønsker dagpenge. Uanset hvilken dag i måneden en nyledig dagpengemodtager bliver

tilmeldt hos jobcenteret, vil pågældende som følge af det månedsbaserede dagpengesystem blive indplaceret

i dagpengeperioden pr. den første i den pågældende måned. Det betyder fx, at en nyledig dagpengemodtager,

som bliver tilmeldt hos jobcenteret den 16. april, bliver indplaceret i dagpengeperioden pr. 1. april, men først

kan få dagpenge for tiden fra og med den 16. april. Da der kun vil blive udbetalt dagpenge for perioden, hvor

personen er tilmeldt, vil jobcenteret typisk være nødt til at opgøre tidsperioderne fra tilmeldingen, indtil det

præcise tidspunkt for retten til dagpenge er indtrådt er kendt. Dermed kan kontaktforløb m.v. påbegyndes, og

der kan efterfølgende ske en korrektion af tidsperioderne på grundlag af de faktisk udbetalte dagpenge.

Fx må jobcenteret for en dagpengemodtager, der er ledigmeldt fra den 1. januar, forvente at de første 6

måneder i kontaktforløbet er fra 1. januar til 1. juli. Hvis det efter udbetalingen af dagpenge i januar viser sig,

at personen kun har fået dagpenge for �½ måned, betyder det, at perioden i stedet løber frem til og med 15.

juli. Og der kan være behov for justering af tidspunktet efter de efterfølgende udbetalinger.

Samtidig gælder for alle målgrupper, at der i reglerne for kontaktforløbet, for ret og pligt til tilbud og for

jobrettet uddannelse beskrives rettigheder og pligter inden for en bestemt fremtidig periode i en persons

ledighedsforløb/ydelsesforløb.

Jobcenteret

–

og arbejdsløshedskassen angående jobrettet uddannelse til en dagpengemodtager

–

må derfor

ved opgørelsen af tidspunkterne i reglerne fastlægge de forventede tidspunkter, dvs. ud fra en forventning

om, at en person modtager sin offentlige forsørgelsesydelse m.v. på fuld tid og må evt. efterfølgende

Januar 2019

korrigere opgørelsen, hvis der efter udbetaling af personens offentlige forsørgelsesydelse viser sig en

ændring heri.

Det foreslås, at der med hjemmel i lovforslagets § 10 kan fastsættes regler om opgørelse af sammenlagt

ledighed for dagpengemodtagere og om sammenhængende periode på samme offentlige forsørgelsesydelse

for de øvrige målgrupper, herunder hvornår en sammenhængende periode anses for afbrudt.

Dermed vil der kunne fastsættes regler svarende til de gældende om bl.a., at sammenlagt ledighed for

dagpengemodtagere opgøres som timer med dagpenge og løntilskudsansættelse, og om at sammenhængende

perioder for de øvrige målgrupper, anset for afbrudte, når personerne i en kalendermåned hverken har fået

udbetalt deres offentlige forsørgelsesydelse og heller ikke har været ansat med løntilskud

For dagpengemodtagere, hvor perioden opgøres som sammenlagt ledighed, betyder det, at når de efter et

afbrud fx på 2 kalendermåneder igen anmoder og får udbetalt dagpenge, så fortsætter deres ledighedsforløb. I

forhold til fx kontaktforløbet vil dette betyde, at en dagpengemodtager fortsætter sit kontaktforløb derfra,

hvor personen var kommet til inden afbruddet. Det samme gælder i forhold til ret og pligt til tilbud og

reglerne om jobrettet uddannelse.

For personer, hvor perioden opgøres som sammenhængende, betyder et afbrud på en kalendermåned eller

mere derimod, at når de på ny henvender sig om indsats og forsørgelsesydelse, så påbegyndes der en ny

sammenhængende periode. Det betyder, at hvis fx en kontanthjælpsmodtager, har et afbrud på 1

kalendermåned eller mere uden at få udbetalt kontanthjælp, fx fordi personen har haft fuldtidsjob eller har

holdt ferie for egen regning, vil kontanthjælpsmodtageren ved fornyet anmodning om kontanthjælp efter

afbruddet påbegynde et nyt kontaktforløb, hvor kontanthjælpsmodtageren igen skal have 4 samtaler inden for

de første 6 måneder. Ligeledes vil der igen være ret og pligt til et tilbud inden for 6 måneder.

2.3.2.5.2. Opgørelsen af forudgående ledighed/periode med forsørgelsesydelser m.v. i virksomhedsrettede

ordninger

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til, at fastsætte regler om, hvad der medregnes til

kravene om forudgående perioder med visse forsørgelsesydelser m.v. for alle lovens målgrupper ved

ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22, som voksenlærling efter

kapitel 23 eller ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 21.

Det foreslås således, at reglerne om forudgående ledighed/perioder med forsørgelsesydelser m.v. fremover

fastsættes i en bekendtgørelse fremfor i loven. Dermed bliver lovens regler om de virksomhedsrettede

ordninger lettere at læse og forstå for jobcentre, arbejdsløshedskasser, personer og virksomheder.

Det foreslås, at bekendtgørelsesreglerne fastsættes i overensstemmelse med de gældende regler i loven med

visse præciseringer og tilretninger. Reglerne om, hvilke offentlige forsørgelsesydelser, tilbudsperioder og

perioder som ledig selvforsørgende, der kan medregnes for den enkelte målgruppe, og som i dag fremgår af

loven, vil således fremover fremgår af bekendtgørelsen og vil omfatte de samme perioder som i dag med

visse præciseringer og tilretninger.

Det vil bl.a. blive præciseret, at sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb skal være

udbetalt i en ledighedsperiode for at kunne medregnes, dvs. ydelserne skal være udbetalt i en periode, hvor

personen ikke var beskæftiget i job eller egen virksomhed. Ligeledes vil reglerne blive tilrettet således, at

Januar 2019

perioder med ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 13 vil kunne medregnes for alle målgrupper, da

tilbud om ansættelse med løntilskud for alle målgrupper må anses for en ledighedsperiode. Reglerne vil

desuden blive tilrettet, så ydelser fra ophørte ordninger fremover ikke medregnes. Det gælder midlertidig

arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse, hvor det ved lovens ikrafttræden er 1 år eller mere siden, at

ydelserne blev udbetalt.

Endelig vil der i forbindelse med bl.a. ordningen om jobrotation efter kapitel 22 og voksenlærlingeordningen

efter kapitel 23 skulle fastsættes nye regler om forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelse for

målgrupper, som i dag ikke er omfattet af reglerne.

2.4 Bistand til job- og uddannelsessøgende og arbejdsgivere

2.4.1. Gældende ret

De gældende regler om jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft fremgår af kapitel 3 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Af kapitel 4 fremgår reglerne om information og vejledning i jobcenteret og i

kapitel 14, fremgår reglerne om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler.

2.4.1.1. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft

Efter den gældende § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har jobcenteret til opgave at bistå alle

arbejdssøgende med at finde arbejde og bistå arbejdsgivere med rekruttering og formidling.

Bistanden kan bl.a. ske, ved at

1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job hos en

arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft.

2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger.

3) der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om

beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende

Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.

Arbejdssøgende og virksomheder kan henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de har behov, for

at få bistand til at finde et arbejde eller arbejdskraft.

Jobcenteret bistands kan fx foregå ved, at jobcenteret opsøger virksomheder i brancher med

paradoksproblemer og forhører sig om virksomhedens behov for arbejdskraft. Jobcenteret kan i den

forbindelse i CV-banken på Jobnet udsøge ledige kandidater, der matcher virksomhedens behov og

undersøge, om den ledige har kompetencer og motivation til at varetage det konkrete job. Jobcenteret kan

også rådgive eller bistå virksomheden i at anvende Jobnet for Arbejdsgivere, fx til at opslå jobannoncer.

2.4.1.2. Forbud mod bistand under strejke, lockout eller blokade

Af den gældende § 6 fremgår det, at når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet

oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med

at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden

måde retsstridig.

2.4.1.3. Bistand til særlige aktiviteter

Efter den gældende § 7 kan jobcenteret for at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på

Januar 2019

arbejdsmarkedet tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige

aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller

arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i

forbindelse med jobsøgning og lignende.

Det vil sige, at der fx kan ydes tilskud til dækning af udgifter til virksomheders informationsmøder og tilskud

til udgifter i forbindelse med jobsøgning m.v.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i gældende § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft.

Det er udmøntet i den gældende § 33 i bekendtgørelsen, at jobcenteret kan iværksætte særlige aktiviteter, der

medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særlige aktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de

arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.

Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for muligheden for støtte til befordringsgodtgørelse i

forbindelse med jobsøgning.

Dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere har pligt

til at møde til særlige aktiviteter på eller arrangeret af jobcenteret, hvis jobcenteret indkalder vedkommende

skriftligt og personligt.

2.4.1.4. Information og vejledning i jobcenteret

Af de gældende i §§ 9 og 10, fremgår, hvilken information og jobsøgning hhv. arbejds- og

uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere kan få i jobcenteret.

Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,

2) information og vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, og

3) information om andre aktiviteter efter denne lov.

Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få

1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og

2) information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet.

Derudover fremgår det af den gældende § 10, stk. 2, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri

virksomhedsservice. Formål med virksomhedsservicen er at fremme en aktiv indsats over for ledige og

personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Servicen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under

etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative

arbejde i forbindelse med en ansættelse.

2.4.1.5. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

Af gældende § 81 a fremgår, at en virksomhed og jobcenteret kan indgå en partnerskabsaftale om

rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11.

Januar 2019

Partnerskabsaftaler er samarbejdsaftaler mellem virksomheder og jobcenteret om tilrettelæggelsen af

beskæftigelsesindsatsen med henblik på at fremme tilknytningen til arbejdsmarkedet for ledige med ringe

beskæftigelsesmuligheder. Indsatsen under en partnerskabsaftale sker i form af virksomhedspraktik efter

lovens kapitel 11. Dette indebærer bl.a., at de gældende regler om inddragelse af repræsentanter for

medarbejderne også gælder, når ledige skal deltage i et rekrutteringsforløb i virksomheden.

Det fremgår af gældende § 81 a, stk. 2, at virksomheden inden for rammerne af partnerskabsaftalen kan

iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 10 og tilknytte en mentor efter kapitel 9 b.

I partnerskabsaftalen fastsættes de overordnede rammer for indsatsen, herunder de økonomiske rammer og

rammerne for køb af uddannelse for de aftalte forløb. Virksomhederne vil selv kunne tilrettelægge en

målrettet og fleksibel indsats for de ledige i virksomhedspraktik. Virksomhederne skræddersyer aktiveringen,

så den opfylder virksomhedens behov for kvalifikationer hos medarbejderne samt medarbejderens behov for

uddannelse i form af opkvalificering eller mentor. Virksomhederne vil således som en del af forløbet kunne

afholde forskellige former for korte interne kurser, herunder fx. introduktionskurser og korte faglige kurser.

Af gældende § 81 a, stk. 3 frem det, at virksomheden kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter i forbindelse

med iværksættelse af opkvalificeringsforløb efter lovens kapitel 10 og mentor efter kapitel 9b, samt til

faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen. Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om tilskud til virksomheder efter stk. 3. Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere

regler om, at som grundlag for udbetaling af tilskud skal virksomheden dokumentere de faktiske udgifter til

uddannelse og til administration.

2.4.1.6 Bemyndigelsesbestemmelse

Gældende § 8 medfører, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bl.a. bistand til at finde

arbejde og arbejdskraft, om støtte til særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft, og

om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.

Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at dagpenge-, jobparate kontanthjælpsmodtagere

og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, kan pålægges at søge konkrete job, hvor

arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i § 8 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om henvisning af arbejdssøgende til arbejdsgivere, herunder

om at henvisning til konkrete job skal ske med dags varsel, og at henvisningen af dagpengemodtagere skal

ske i overensstemmelse rådighedsreglerne om rimeligt arbejde, arbejdstid og transporttid, som

dagpengemodtagere skal acceptere, og i overensstemmelse med dagpengemodtageres oplysninger om

manglende pasningsmulighed for børn m.v. uden for institutionens åbningstid. Der er videre fastsat regler

om, at jobcenteret kan pålægge dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der

sker henvisning af arbejdssøgende.

Januar 2019

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, at der skal ske en

gennemskrivning af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bl.a. skal gøre loven lettere at forstå og

administrere efter.

Som led heri foreslås det, at reglerne om bistand til job- og uddannelsessøgende og private og offentlige

arbejdsgivere samles i et kapitel. I den forbindelse samles reglerne om jobcenterets bistand til job- og

uddannelsessøgende under en overskrift om bistand til job- og uddannelsessøgende og reglerne om

jobcenterets bistand til arbejdsgivere samles under en anden overskrift om bistand til private og offentlige

arbejdsgivere.

Det fremgår videre af aftalen, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal have fokus på at sikre et rigtigt

match mellem de ledige og virksomheder og understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Som led heri foreslås det, at matchning kommer til at fremgå direkte af lovteksten.

2.4.2.1. Bistand til job- og uddannelsessøgende

Det foreslås, at jobcenteret har til opgave at bistå alle jobsøgende med at finde job. Det foreslås i den

forbindelse, at bistanden bl.a. kan ske ved at

1) vejlede jobsøgende til selv at søge jobs ved fx. at anvende funktionerne på henholdsvis Jobnet og

Workindenmark,

2) understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere,

3) henvise ledige til et konkret job efter aftale med en privat eller offentlig arbejdsgiver og

4) indhente og videregive information om beskæftigelsesmuligheder.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen ligesom hidtil kan bistå egne ledige medlemmer med at finde job.

Det foreslås endvidere, at jobcenteret kan tilbyde job- og uddannelsessøgende information og vejledning om

1) mulighederne for job og uddannelse,

2) indlæggelse af cv-oplysninger i Jobnet, og

3) andre aktiviteter efter denne lov.

Med forslaget præciseres det endvidere, hvornår der er tale om bistand til ledige, og hvornår der er tale om

bistand til job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er ledige. Dette gøres for at præcisere, at når

jobcenteret yder en mere håndholdt bistand i form af fx henvisning til konkrete job eller yder bistand til at

understøtte et målrettet og effektivt match, er der tale om bistand til ledige, og at den mere overordnede

bistand fx i form af vejledning om anvendelsen af Jobnet, kan gives til alle job- og uddannelsessøgende.

For at understøtte intentionen om øget fokus på at matche ledige og arbejdsgivere, foreslås det, at det direkte

kommer til at fremgå af loven om jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende, at bistanden kan ske

ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere. Formålet er dermed at øge

fokus på matchet, ved at det fremhæves i lovteksten.

Den jobsøgende kan på Jobnet og job- og cv-banken Workindenmark benytte de funktioner, der er på

hjemmesiderne til fx selv at finde stillingsopslag, oprette et cv og finde relevante virksomheder, der kan

kontaktes med henblik på at komme i job.

Januar 2019

Der indføres ikke nye krav til, hvordan jobcenteret skal arbejde med den enkelte lediges match med konkrete

jobmuligheder og arbejdsgivere.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer, idet det er

tydeliggjort, at jobcenterets bistand til job- og uddannelsessøgende kan ske ved at understøtte målrettede og

effektive match mellem ledige og arbejdsgivere og hvornår der er tale om bistand til ledige, og hvornår der er

tale om bistand til job- og uddannelsessøgende, som ikke nødvendigvis er ledige.

2.4.2.2. Bistand til arbejdsgivere

Det foreslås, at jobcenteret har til opgave at bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering af

jobsøgende og formidling af ledige.

Bistanden kan bl.a. ske ved at

1) vejlede arbejdsgivere til at etablere kontakt til jobsøgende ved fx. at anvende henholdsvis Jobnet for

Arbejdsgivere og Workindenmark,

2) understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige,

3) aftale med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job og

4) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige,

Det foreslås endvidere, at jobcenteret kan tilbyde private og offentlige arbejdsgivere information og

vejledning om

1) arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2) indlæggelse af job i Jobnet for Arbejdsgivere, og

3) mulighed for etablering af fx virksomhedspraktik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter kapitel

12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse med

ansættelse efter kapitel 24.

Med forslaget præciseres det, hvornår jobcenterets bistand til arbejdsgivere vedrører ledige eller job- og

uddannelsessøgende som ikke nødvendigvis er ledige. Det gøres for at præcisere, at når jobcenteret yder en

mere håndholdt bistand i form af fx udsøgning, screening og formidling eller henvisninger til et konkret job,

er der tale om ledige. Når jobcenteret yder en mere overordnede bistand til arbejdsgivere til at etablere

kontakt til jobsøgende, der ikke nødvendigvis er ledige, kan jobcenteret vejlede arbejdsgivere i fx at anvende

funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

For at understøtte intentionen om øget fokus på at matche ledige og arbejdsgivere, foreslås det, at det

fremover kommer til at fremgå af loven om jobcenterets bistand til arbejdsgivere, at bistanden kan ske ved at

understøtte målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige. Der indføres ikke nye krav til,

hvordan jobcenteret skal arbejde med at matche arbejdsgivere og ledige.

Jobcenteret kan vejlede om anvendelsen af Jobnet for Arbejdsgivere og om job- og cv-banken

Workindenmark. Det kan fx være i tilfælde, hvor en arbejdsgiver ønsker at rekruttere arbejdskraft ved at

opslå en jobannonce på Jobnet for Arbejdsgivere, der samtidig også offentliggøres i Workindenmarks

jobbank. Derudover kan arbejdsgiveren selv udsøge jobsøgende i cv-banken på Jobnet for Arbejdsgivere og i

Workindenmarks cv-bank og oprette digitale jobordrer til jobcentrene via Jobnet for Arbejdsgivere.

For at styrke opmærksomheden og overblikket over de virksomhedsrettede indsatser, foreslås det, at det

fremhæves i loven, at jobcenteret kan vejlede arbejdsgivere om fx etablering af løntilskud, jobrotation,

Januar 2019

voksenlærlingetilskud og målrettet uddannelse i form af opkvalificering i forbindelse med ansættelse,

herunder i fleksjob.

Det foreslås derudover, at jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at

fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde job. Denne service

tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering

og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i

forbindelse med en ansættelse.

Der er således tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer og

præciseringer. Med forslaget bliver det tydeliggjort, at jobcenterets bistand til private og offentlige

arbejdsgivere også kan foregå ved at understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og

arbejdsgivere og at jobcenteret kan give information og vejledning om virksomhedsrettede indsatser.

2.4.2.3. Tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftaler

Det foreslås, at jobcenteret og en privat eller offentlig arbejdsgiver ligesom i dag kan indgå en

partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik.

Inden for rammerne af aftalen kan arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb og

tilknytte en mentor.

Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelsen af vejlednings- og

opkvalificeringsforløbet og til mentor samt til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i

partnerskabsaftalen.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer.

2.4.2.4. Forbud mod bistand ved strejke, lockout eller blokade

Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er

omfattet af strejke, lockout eller blokade, må der ikke ydes bistand med at finde arbejdskraft til

arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler.

2.4.2.5. Bistand til særlige aktiviteter

Det foreslås, at jobcenteret for at fremme beskæftigelse og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan

tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der

medvirker til at jobsøgende finder arbejde og arbejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.

Det foreslås i den forbindelse, at aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter og støtte, der retter sig

mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, jobsøgende med særlige kvalifikationer eller behov,

befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler med enkelte sproglige justeringer.

Januar 2019

2.4.2.6. Bemyndigelsesbestemmelse

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om henvisning til et konkret job, støtte til

særlige aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft, om støtte til jobsøgende, der skifter bopæl i

forbindelse med overtagelse af job og regler om støtte til arbejdsgivere i forbindelse med partnerskabsaftaler.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at dagpenge-, jobparate

kontanthjælps- og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, og fleksjobvisiterede, der

modtager ledighedsydelse, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med

jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau, som hidtil fastsættes regler om, at jobcenteret kan pålægge den

ledige at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret eller kommunen, at der skal

ske henvisning af arbejdssøgende. Der vil endvidere blive fastsat procedurer om og betingelser, der skal være

opfyldt, i forbindelse med henvisning af job og om jobcenterets mulighed for at iværksætte særlige

aktiviteter, der medvirker til at finde job og arbejdskraft.

Der er således tale om en videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse med sproglige

justeringer. Der forudsættes som nævnt ovenfor en udmøntning i bekendtgørelsesform af regler svarende til

de gældende.

2.5. Tilmelding, afmelding og brug af joblog

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Tilmelding og afmelding

Efter gældende regler i § 11, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan personer, der ønsker det,

tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. For visse persongrupper bl.a. aktivitetsparate

ydelsesmodtagere, vil der ikke ske en tilmelding på Jobnet eller i jobcenteret, men en registrering som

arbejdssøgende på Jobnet eller hos jobcenteret, så de kan få bistand til at finde arbejde, fx ved at personens

cv registreres på Jobnet og gøres søgbart for sagsbehandlere og arbejdsgivere. Det skyldes, at de statslige og

de kommunale it-systemer ikke kan håndtere, at andre end dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-

eller integrationsydelsesmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- eller

integrationsydelsesmodtagere og tilmeldte uden ydelse tilmeldes som arbejdssøgende. Der er ikke forskel på

mulighederne i øvrigt for at anvende Jobnet, herunder for at registrere et cv og gøre det søgbart for

sagsbehandlere og arbejdsgivere.

Visse persongrupper, som skal modtage eller modtager en forsørgelsesydelse, skal tilmelde sig som

arbejdssøgende i jobcenteret. Det gælder:

- Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter

lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer, er henholdsvis jobparate eller åbenlyst

uddannelsesparate.

Efter gældende lovs § 11, stk. 2 og 3, skal ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at

modtage dagpenge, eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. tilmelde sig på den første ledighedsdag. Jobparate ansøgere eller modtagere af

kontanthjælps- og integrationsydelse skal tilmeldes ved første henvendelse til kommunen om hjælp, og

Januar 2019

åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp,

og kommunen skal sørge for, at de tilmeldes. Disse persongrupper skal mindst hver 7. dag tjekke deres

jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende.

Kravet om, at ledige mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet, blev indført som led i

udmøntningen af aftalen om fremtidens velstand og velfærd fra juni 2006, med henblik på at øge den enkelte

lediges fokus på jobsøgning. Efterfølgende er der indført krav om, at ledige skal dokumentere deres aktive

jobsøgning i deres joblog. Proceskravet om, at den ledige digitalt skal dokumentere tjek af jobforslag, er

derfor i en vis grad overflødigt, da den lediges aktive jobsøgning dokumenteres ved registrering af

jobsøgningsaktiviteter i joblog m.v.

Med hjemmel i loven er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om

tilmelding som arbejdssøgende, herunder kravet om at tjekke jobforslag mindst hver 7. dag og om afmelding.

Efter bekendtgørelsen kan en person tilmelde sig digitalt via selvbetjening på Jobnet eller ved at møde

personligt frem på jobcenteret. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse kan vælge at tilmelde sig ved

personligt fremmøde hos sin arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedskassen tilbyder denne service til sine

medlemmer. Personen anses for tilmeldt, når tilmeldingen er sket i det fælles it-baserede datagrundlag for

beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

I bekendtgørelsen er der bl.a. også fastsat regler om tilmelding i forbindelse med arbejdsfordeling og ved

ledighed under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en søgnehelligdag.

Der er også fastsat regler om, at personer, der står tilmeldt som arbejdssøgende, tjekke jobforslag mindst

hver 7. dag og om, at en person, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som

arbejdssøgende, dog får personen en skriftlig påmindelse med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag fra

jobcenteret den første og anden gang inden for 12 måneder, hvor personen ikke tjekker sine jobforslag. Hvis

personen ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes personen umiddelbart efter fristens

udløb. Hvis personen 3 gange inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag på Jobnet, afmeldes

personen uden påmindelse og frist.

Det er videre fastsat, at visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag, og om

beregning af fristen. Derudover er der regler om, at jobcenteret i visse tilfælde skal afmelde en arbejds-

søgende og om at arbejdsløshedskassen i visse tilfælde skal afmelde egne medlemmer. Det gælder fx hvis en

dagpengemodtager ikke selvbooker en samtale inden for en fastsat frist.

Konsekvenserne af manglende tilmelding for dagpengemodtagere og for de kontanthjælps-,

uddannelseshjælps-, og integrationsydelsesmodtagere, som skal stå tilmeldt, fremgår af reglerne i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik. Efter disse regler er det en betingelse for den

enkeltes ydelse, at personen står tilmeldt. En person, der afmeldes, mister retten til ydelse frem til personen

igen er tilmeldt.

2.5.1.2. Brug af joblog

Efter gældende § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate

kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og

integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet) være aktivt jobsøgende.

Januar 2019

Fleksjobvisiterede, som er ledige, skal ligeledes løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en

joblog på »Min side« på Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv

socialpolitik.

Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i jobloggen på Jobnet. Dagpengemodtagere kan dog

dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Uanset om

jobsøgningsaktiviteterne dokumenteres i jobloggen på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,

har såvel jobcenteret som den lediges arbejdsløshedskasse adgang til oplysningerne.

Reglerne om brug af joblog harmonerer med ydelsesreglerne for disse persongrupper, idet det er fastsat i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det er en betingelse for at få dagpenge, at personen er aktiv arbejds-

søgende. Ligeledes fremgår det af reglerne i lov om aktiv socialpolitik, at det er en betingelse for at få

kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, at jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er aktivt

arbejdssøgende. Det fremgår videre, at det er en betingelse for at få ledighedsydelse, at personen er aktivt

arbejdssøgende.

Med hjemmel i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats fastsat regler om brug af joblog. Der er bl.a. fastsat regler om, at dagpengemodtagere,

jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet) samt åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet)

samt ledige fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, løbende skal dokumentere alle deres

jobsøgningsaktiviteter i deres joblog.

Det er videre fastsat, hvad der forstås ved jobsøgningsaktivitet, fx jobsøgning rettet mod et specifikt job, og

hvilke oplysninger der skal registres i jobloggen, fx virksomhedens navn. Det er endelig fastsat, at dagpenge-

modtagere kan vælge at registrere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning i

stedet for jobloggen på Jobnet, hvis arbejdsløshedskassen udstiller en joblog i deres egen

selvbetjeningsløsning, og denne er integreret med joblog på Jobnet.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Tilmelding og afmelding

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at kravet om, at personer, der er tilmeldt som

arbejdssøgende hos jobcenteret, mindst hver 7. dag skal tjekke deres jobforslag på Jobnet, afskaffes.

Forslaget om at afskaffe kravet om at tjekke jobforslag skal ses i sammenhæng med, at de øvrige digitale

pligter og rådighedskrav opretholdes. Det gælder bl.a. kravene om, at de ledige løbende skal dokumentere

deres jobsøgning i jobloggen, og at dagpengemodtagere har pligt til selvbooking af samtaler samt forslaget

om at bl.a. jobparate kontanthjælpsmodtagere fremover får pligt til selvbooking af samtaler. Der henvises til

pkt. 2.5.2.2. om joblog og til pkt. 2.7. om kontaktforløbet.

Den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, forventes idriftsat allerede fra 15. juni 2019, dvs. inden

lovens ikrafttræden 1. juli 2019. Fra dette tidspunkt forventes det dermed, at kravet de facto afskaffes, idet

der på Jobnet ikke vil være mulighed for eller krav om at tjekke jobforslag, og dermed heller ikke vil kunne

ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.

Januar 2019

Det foreslås, at alle personer, der ønsker det, kan registrere sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Dermed vil

alle, der ønsker det, kunne blive registreret som arbejdssøgende med henblik på at få bistand til at finde

arbejde. Registreringen sker ved, at personen registrerer sit cv på Jobnet og gør det søgbart for

sagsbehandlere og arbejdsgivere. For en nærmere beskrivelse af jobcentrenes bistand til arbejdssøgende, der

ønsker at finde arbejde, henvises der til pkt. 2.4.

Det foreslås, at følgende persongrupper skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret:

- Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

- Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter

lov om aktiv socialpolitik, og som kommunen vurderer, er henholdsvis jobparate og åbenlyst

uddannelsesparate.

Det foreslås videre, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal tilmelde sig på den første

ledighedsdag, og at jobparate ansøgere eller modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse skal tilmeldes

ved første henvendelse om hjælp, og åbenlyst uddannelsesparate skal tilmeldes senest efter 1 uge fra første

henvendelse om hjælp, og jobcenteret skal sørge for, at de tilmeldes.

Dermed vil disse persongrupper blive tilmeldt som arbejdssøgende allerede ved ledighedens indtræden eller

samtidig med eller kort tid efter henvendelsen om hjælp, og ikke først når arbejdsløshedskassen/kommunen

efterfølgende har truffet afgørelse om ret til ydelse. Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

harmonerer dermed med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik om, at

det er en betingelse for disse persongruppers ret til ydelse, at de er tilmeldt som arbejdssøgende.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om tilmelding med sproglige justeringer samt

ovenstående ændring.

Det foreslås, at der med hjemmel i loven kan fastsættes nærmere regler om tilmelding og om afmelding som

arbejdssøgende. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om mulighed for tilmelding i alle landets

jobcentre og hos arbejdsløshedskassen (for egne ledige medlemmer), digital tilmelding via selvbetjening på

Jobnet, om hvornår og i hvilken kommune en person anses for tilmeldt, om telefonisk tilmelding, tilmelding i

forbindelse med arbejdsfordeling og ved ledighed under virksomhedslukning mellem jul og nytår eller på en

søgnehelligdag.Det foreslå endvidere, at der kan fastsættes regler om afmelding, herunder om tilfælde hvor

henholdsvis jobcenteret skal afmelde en arbejdssøgende og en arbejdsløshedskasse skal afmelde egne

medlemmer, om automatisk afmelding samt om underretning af en person, der er blevet afmeldt.

2.5.2.2. Brug af joblog

Det foreslås, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere samt

åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere skal være aktivt

jobsøgende, og at deres jobsøgningsaktiviteter løbende skal dokumenteres i en joblog på Jobnet. Det foreslås

dog, at dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Det foreslås videre, at fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, ligeledes løbende skal dokumentere

deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, medmindre de er undtaget fra dette efter § 75, stk. 5, i lov

om aktiv socialpolitik.

Januar 2019

Formålet med jobloggen er at give den enkelte overblik over egen jobsøgning. Samtidig giver registreringen

i jobloggen et grundlag for jobcenteret og arbejdsløshedskassen til at forbedre vejledningen til den ledige om

jobsøgning. Dermed kan anvendelsen af jobloggen og vejledningen sikre det rigtige match mellem de ledige

og virksomhederne samt understøtte virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Formålet med

jobloggen er endvidere, at personen skal dokumentere sin jobsøgning i jobloggen, og at

arbejdsløshedskasserne og jobcentrene dermed kan bruge jobloggen til at vurdere, om jobsøgningen er

tilstrækkelig til, at den enkelte ledige lever op til rådighedskravet om aktiv jobsøgning for retten til ydelser i

henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om joblog med sproglige justeringer.

Det foreslås, at der med hjemmel i loven kan fastsættes regler om brug af joblog. Der vil bl.a. kunne

fastsættes regler om den løbende dokumentation og om oplysninger, der skal registreres. Det foreslås

ligeledes, at der kan fastsættes regler om, at dagpengemodtagere kan registrere jobsøgningsaktiviteter i

arbejdsløshedskassens selvbetjeningsløsning i stedet for i jobloggen på Jobnet.

2.6. Cv-oplysninger, personkreds, indhold og seneste tidspunkt på Jobnet for visse målgrupper

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Efter gældende § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate

kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af

betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde.

Efter gældende § 73 d skal personer, som er visiteret til fleksjob, og som er ledige, give fyldestgørende

oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for

jobcenterets bistand til at finde arbejde.

Efter gældende §§ 12 og 73 d, stk. 1, indlægges oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og

uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv’er) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Jobnet er det landsdækkende register, der omfatter tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder,

forskellige grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og

andre selvbetjeningsløsninger.

Efter gældende §§ 13 og 73 d, stk. 2, skal der

i forbindelse med cv’et

angives mindst et beskæftigelsesmål.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen blev det med ændringslov nr. 895 af 4. juli 2013 fastsat, at også

aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal

omfattes af pligten til at oprette et cv. Efter § 9, stk. 4, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 fastsætter

beskæftigelsesministeren tidspunktet for, hvornår aktivitetsparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet skal have pligt til at oprette et cv.

Beskæftigelsesministeren har endnu ikke sat bestemmelsen i kraft, og disse målgrupper har derfor ikke pligt

til at oprette et cv.

Januar 2019

For de øvrige målgrupper er der ikke krav om, at de skal oprette et cv.

2.6.1.2. Indhold, frister og cv-samtale

Efter gældende § 13 og § 73 d i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, jobparate

kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

samt fleksjobvisiterede, som er ledige, oprette et cv og deri give fyldestgørende oplysninger om tidligere

beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde

arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidat er til en stilling.

Derudover skal disse personer angive mindst et beskæftigelsesmål. Beskæftigelsesmål skal være realistiske

og kunne bestrides af den ledige.

De gældende regler for, hvornår et cv senest skal oprettes, er forskellige afhængig af hvilken målgruppe, der

er tale om.

Efter gældende § 13 skal oplysningerne indlægges i Jobnet hurtigst muligt, og det seneste tidspunkt er

- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere,

- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, og

- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.

Efter gældende § 73 d, stk. 3, skal en fleksjobvisiteret, som er ledig, indlægge oplysninger på Jobnet senest 3

uger efter, at pågældende har opnået ret til ledighedsydelse.

Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen (for egne medlemmer) har adgang til de oplysninger, som

personen har lagt i Jobnet.

For aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er

pligten til at oprette et cv ikke trådt i kraft. Der henvises til pkt. 2.6.1.1. ovenfor.

Efter gældende § 14 skal arbejdsløshedskassen holde en cv-samtale med dagpengemodtagere senest 2 uger

efter tilmeldingen som arbejdssøgende. »Min Plan« påbegyndes under samtalen. Hvis der senest 3 måneder

før tilmeldingen har været holdt en samtale om dagpengemodtagerens cv og »Min Plan« med jobcenteret

eller arbejdsløshedskassen, skal der ikke holdes en cv-samtale på ny.

Cv-samtalens formål er at sikre, at de oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om

bl.a. tidligere beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen

introducerer og påbegynder også en personlig plan, »Min Plan«, for dagpengemodtageren med blandt andet

en beskrivelse af den lediges situation, herunder fx ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og

uformelle kompetencer. Under samtalen skal det aftales, hvordan dagpengemodtagerens jobsøgning kan

understøttes, og dagpengemodtageren kan pålægges at søge relevante konkrete job.

Om »Min Plan« henvises i øvrigt til pkt. 2.8. nedenfor i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Januar 2019

Efter gældende § 73 e skal jobcenteret holde en cv-samtale med fleksjobvisiterede senest 3 uger efter, at

personen har opnået ret til ledighedsydelse. Cv-samtalen skal ikke holdes, hvis der inden for de seneste 3

måneder før, personen er blevet ledig, har været holdt en samtale om personens cv.

Formålet med samtalen er at aftale, hvordan personens jobsøgning kan understøttes. Under samtalen skal det

sikres, at de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet, er tilstrækkelige til, at de hjælper personen med

at få et fleksjob.

Efter gældende § 73 d, stk. 3, 2. pkt., skal oplysninger

i cv’et skal løbende opdateres.

Efter gældende § 13, stk. 3, og § 73 d, stk. 4, skal en person som har pligt til at oprette et cv, og som tidligere

har oprettet et cv,

skal straks gøre cv’et tilgængeligt igen,

hvis personen tilmelder sig efter at have været

afmeldt eller på ny henvender sig til kommunen om hjælp.

For øvrige målgrupper afholdes der samtale om cv’et

i forbindelse med det almindelige kontaktforløb.

2.6.1.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger

Efter gældende § 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og forudsætningsvis af gældende §

13 og § 73 d i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, skal dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, gøre oplysningerne i cv’et tilgængelige for søgning for

arbejdsgivere med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i beskæftigelse.

Efter gældende § 13, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret yde bistand i forbindelse

med, at en person indlægger

oplysninger i cv’et,

hvis personen anmoder herom. Arbejdsløshedskassen har

den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne medlemmer.

Efter gældende § 73 d, stk. 5, skal jobcenteret yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger

oplysninger i

cv’et,

hvis personen anmoder herom.

Efter gældende lovs § 13, stk. 5, har staten, kommunen og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de

oplysninger, som den ledige har indlagt i Jobnet.

Efter gældende lovs § 73 d, stk. 6, har staten og kommunen adgang til de oplysninger, som personen har

indlagt i Jobnet.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6.2.1. Målgruppe for cv-oplysninger

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at alle ledige fremover skal udarbejde et cv på

Jobnet. Udsatte personer, det vil sige personer længere væk fra arbejdsmarkedet kan have gavn af et cv på

Jobnet, hvis de for eksempel søger småjobs og virksomhedsrettede tilbud, ligesom virksomhederne vil få

lettere ved selv at rekruttere disse personer. I den forbindelse udarbejdes der et cv, som er målrettet udsatte

grupper

–

dog er der ikke krav om, hvornår det skal være udfyldt for de mest udsatte. Der arbejdes pt. på et

cv målrettet udsatte i forbindelse med et satspuljeprojekt i samarbejde med Cabi. Det cv vil kunne anvendes

som en form for pilot for et kommende supplerende Jobnet-cv til udsatte.

Januar 2019

Det foreslås at videreføre de gældende regler om, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere cv-

oplysninger på Jobnet.

Det foreslås på baggrund af aftalen, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, uddannelsesparate uddannelseshjælps- og

integrationsydelsesmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, aktivitetsparate uddannelseshjælps-

eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb og personer i

revalidering, skal registrere cv-oplysninger. Tilsvarende foreslås for sygedagpengemodtagere og personer i

jobafklaring, som ikke er i et ansættelsesforhold.

Det foreslås derudover, at ledige selvforsørgende, jf. § 6, nr. 12, unge under 18 år med behov for en

uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, jf. § 6, nr. 13, og personer omfattet af reglerne om en

indsats efter varslingsreglerne i § 164, som får en indsats efter loven, skal registrere cv-oplysninger.

Førtidspensionister skal ikke have et cv. Det skyldes, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at

nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller

anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved

indtægtsgivende arbejde.

2.6.2.2. Indhold, frister og cv-samtale

Ordlyden af krav til indhold i cv-oplysningerne foreslås ændret for at kunne rumme registreringer af flere

typer af cv-oplysninger afhængig af målgruppe. Det foreslås således, at cv-oplysningerne indeholder

oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige forhold.

De cv-oplysninger, som de jobparate ledige, det vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt

fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal registrere, har primært fokus på stillinger og

uddannelse, hvilket gør det mindre egnet til udsatte ledige, hvis kompetencer ikke nødvendigvis knytter sig

til en konkret uddannelse eller stilling. For de målgrupper, der allerede i dag har pligt til at registrere cv-

oplysninger, er der ikke tilsigtet ændringer i indholdet. Det foreslås således, at der på bekendtgørelsesniveau

fastsættes nærmere regler om indholdet i cv-oplysningerne, som for disse målgrupper skal omhandle

beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige relevante forhold. Derudover foreslås, at disse personer

skal angive mindst et jobmål. Jobmål skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.

Udsatte borgere kan også have gavn af at registrere cv-oplysninger på Jobnet. Det kan være til brug for at

søge småjobs og virksomhedsrettede tilbud og som dialogværktøj i forbindelse med kontaktforløbet eller i

opfølgningsforløbet efter reglerne om sygedagpenge. Erfaringer viser således, at arbejdet med et personligt

cv fremmer et beskæftigelsesrettet fokus i den enkelte persons forløb. For mange fungerer cv’et som et godt

dialogredskab, der kan sætte fokus på erfaringer og kvalifikationer. Cv-oplysningerne kan endvidere bidrage

til at fremme den enkeltes kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for, at komme i arbejde

eller uddannelse.

Januar 2019

For personer i revalidering er der med pligten til at registrere cv-oplysninger ikke tilsigtet ændringer i de

gældende regler om, at en person i revalidering som udgangspunkt ikke må have arbejde, når personen er i

gang med en revalidering. Cv-oplysninger vurderes dog for den enkelte revalidend i lighed med, hvad der er

tilfældet for de andre målgrupper at være et godt dialogredskab, der kan sætte fokus på kompetencer og

erfaringer og øvrige forhold.

Cv-oplysninger skal således registreres for at understøtte jobcenterets bistand til jobsøgende med at finde

arbejde og for virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling, og for øvrige

målgrupper længere fra arbejdsmarkedet er cv-oplysningerne også et dialogværktøj, der fungerer som et

skridt på vejen mod at nå til et punkt, hvor det giver mening at cv-oplysningerne gøres søgbare for

arbejdsgivere. Alle skal derfor så vidt muligt have fokus på job og ordinære timer, også selv om det er få

timer, men det skal være på en måde, så det giver mening for borgeren.

Det foreslås videreført, at oplysningerne for følgende jobparate målgrupper skal indlægges hurtigst muligt,

og at det seneste tidspunkt er

- 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for dagpengemodtagere,

- 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende for jobparate kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

- 3 uger efter første henvendelse om hjælp for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, og

- 3 uger efter overgang til ledighedsydelse for en fleksjobvisiteret.

Det foreslås videreført, at cv-oplysningerne løbende skal opdateres, og som noget nyt foreslås, at jobcenteret

løbende skal påse, at oplysningerne i cv’et er fyldestgørende. Der vil dermed ikke længere

være et

proceskrav om, at jobcenteret i forbindelse med hver jobsamtale skal påse, at oplysningerne er

fyldestgørende.

Det foreslås videreført, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager

ledighedsydelse, som tilmelder sig efter at have været afmeldt, eller som henvender sig på ny til kommunen

om hjælp, straks skal gøre sine cv-oplysninger søgbare på ny. For disse målgrupper kan det være forbundet

med ydelsesmæssige konsekvenser, hvis registreringen af fyldestgørende cv-oplysninger ikke sker inden for

fristen herunder, at cv’et

er søgbart for arbejdsgivere.

De målgrupper, hvor der ikke er fastsat frister for registrering af cv-oplysninger på Jobnet, skal ikke

underlægges de samme proces- og tidskrav for registrering af cv-oplysninger og manglende registrering vil

ikke have ydelsesmæssige konsekvenser. Det foreslås, at arbejdet med cv-oplysninger påbegyndes i

forbindelse med kontaktforløbet efter denne lov eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og det

er forudsat, at der arbejdes med cv-oplysningerne allerede fra begyndelsen af kontaktforløbet eller

opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge. Baggrunden for dette er, at arbejdet med cv-oplysninger kan

medvirke til en god dialog i kontaktforløbet med fokus på personens kompetencer og erfaringer og

muligheder for at komme i arbejde. Oplysningerne kan endvidere bidrage til at fremme den enkeltes

kendskab til egne kompetencer i forhold til mulighederne for at komme i arbejde eller uddannelse.

Det foreslås derudover, at ledige selvforsørgende, jf. § 6, nr. 12, unge under 18 år med behov for en

uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, jf. § 6, nr. 13, og personer omfattet af reglerne om en

Januar 2019

indsats efter varslingsreglerne i § 164, som får en indsats efter loven, skal registrere cv-oplysninger. Cv-

oplysningerne skal registreres umiddelbart i forbindelse med, at de får indsatsen. Det betyder, at der ikke er

noget fast tidspunkt for registrering af cv-oplysninger for disse målgrupper.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registrering af cv-

oplysninger herunder om indhold og cv-samtaler.

Det foreslås videreført, at arbejdsløshedskassen skal holde en samtale (cv-samtale) med

dagpengemodtageren senest 2 uger efter tilmelding, hvor det sikres, at cv-oplysningerne på Jobnet er

fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen sammen med personen begynder at udarbejde forslag til indhold i

personens »Min Plan«, og under samtalen aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Arbejdsløshedskassen kan pålægge personen at søge relevante konkrete job.

Det foreslås som noget nyt, at der ikke skal holdes en cv-samtale, hvis der ved gentilmeldingen er forløbet

mindre end 3 måneder fra afmelding. Begrundelsen for at ændre 3 måneders fristen fra at forholde sig til,

hvornår der senest har været holdt en samtale om personens cv-oplysninger til i stedet at forholde sig til,

hvornår personen blev afmeldt, er, at der ikke er krav om, at cv-oplysningerne påses i forbindelse med

jobsamtaler, men at det i stedet løbende skal påses, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, og at der dermed

er en forudsætning om, at cv-oplysningerne under ledighed er ajourført helt frem til afmeldingen.

2.6.2.3. Bistand og adgang til cv-oplysninger

Det foreslås, at dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, skal gøre cv-

oplysningerne tilgængelig for søgning for arbejdsgivere med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i

beskæftigelse.

Det foreslås, at jobcenteret kan aftale med den enkelte person, at cv-oplysningerne skal være søgbare for

arbejdsgivere for så vidt angår de målgrupper, hvor der ikke er et lovkrav om, at cv-oplysningerne skal være

søgbare.

Det betyder ved lovens ikrafttræden, at når jobcenteret aftaler med en person, at cv-oplysninger skal være

søgbare, skal personen registrere oplysningerne i en form, der kan gøres søgbare for arbejdsgivere.

For nogle personer kan det være relevant, at cv-oplysningerne gøres søgbare, fordi de søger småjobs, mens

cv-oplysningerne for andre kan fungere som et effektivt dialogredskab i forbindelse med

beskæftigelsesindsatsen.

Forslaget understøtter, at cv-oplysninger gøres søgbare for arbejdsgivere, når det giver mening for personen.

Det foreslås, at jobcenteret skal hjælpe personer med at registrere cv -oplysninger, såfremt de efterspørger

dette. Arbejdsløshedskassen har den samme pligt som jobcenteret til at hjælpe egne medlemmer. Udover

staten har jobcenteret og den lediges arbejdsløshedskasse adgang til de oplysninger, som den ledige har

indlagt i Jobnet.

Januar 2019

2.7. Fleksibelt og individuelt kontaktforløb

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Målgruppe

I gældende regler i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om et individuelt og

fleksibelt kontaktforløb for

dagpengemodtagere,

job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet,

revalidender,

fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse,

personer i ressourceforløb,

uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet, og

personer i jobafklaringsforløb.

Efter gældende § 20 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret for en person, der er job- eller

aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for

integrationsprogrammet, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik,

inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens tilknytning til

arbejdsmarkedet drøftes.

For en uddannelses- eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager

uden for integrationsprogrammet, og som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv

socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor

personens uddannelsesønsker og -muligheder drøftes.

Formålet med samtalen for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet er at sikre, at de har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet,

og for uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er

formålet at sikre, at de har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed understøtte

fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Personer, der modtager førtidspension, har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret.

2.7.1.2. Formål med kontaktforløbet

Hensigten med reglerne om det individuelle kontaktforløb er at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet,

og understøtte at indholdet tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller eventuelle barrierer i

forhold til at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kontaktforløbet tilrettelægges under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets

behov.

Efter gældende regler er formålet med kontaktforløbet forskelligt afhængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere og job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, personer i jobafklaringsforløb

Januar 2019

og personer i ressourceforløb er formålet med kontaktforløbet, at personen hurtigst muligt opnår ordinær

beskæftigelse, og hvis det ikke er umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at

personen bringes tættere på arbejdsmarkedet, jf. § 15, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, gennemføres et individuelt kontaktforløb med henblik

på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob, jf. § 73 a, stk. 1.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet tilrettelægges og gennemføres kontaktforløbet med henblik på, at personen

hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på

almindelige vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på,

at personen bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, jf. § 15, stk. 3.

For personer, der modtager førtidspension er formålet med samtalerne at afklare, hvilke muligheder personen

måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse, jf. lovens § 15, stk. 2.

2.7.1.3. Jobsamtalernes indhold

Efter gældende regler i § 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er kravene til indholdet i samtalerne

forskellige afhængig af målgruppe.

For dagpengemodtagere, samt job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet har jobsamtaler fokus på konkrete job og

jobsøgning. Samtalen skal primært understøtte jobsøgning.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder en integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, skal der under samtalen tillige ske en vurdering af, om der skal iværksættes

beskæftigelsesfremmende aktiviteter for personen, ligesom der skal ske en vurdering af, om personen har

opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.

For revalidender skal der under kontaktforløbet følges op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 9b-12

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For personer i ressourceforløb skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på

at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen.

For uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, skal kontaktforløbet understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til

arbejdet med uddannelsespålægget. Der følges op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget herunder aktive

tilbud, der er igangsat og gennemført som led i dette trin. Jobcenteret drøfter muligheden og behovet for

yderligere aktive tilbud med personen for at understøtte uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til

uddannelsesmålet. Det videre forløb aftales med personen, herunder frist for det relevante trin i

uddannelsespålægget, det videre kontaktforløb samt ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter.

For personer i jobafklaringsforløb skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik

på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er

uarbejdsdygtig som følge af sygdom, og om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal

Januar 2019

kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanens

indsatsdel og på, at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. I kontaktforløbet skal der tages

nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Derudover er der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 21 på bekendtgørelsesniveau fastsat en

lang række detaljerede regler blandt andet om, hvornår personer er undtaget fra kontaktforløbet, indholdet i

de enkelte samtaler samt regler om digital indkaldelse til samtale, intensiveret indsats sidst i

dagpengeperioden for dagpengemodtagere, om læse-, skrive-, og regnetest, oplysningspligt ved sygdom og

ferie m.v., samt oplysningspligt ved deltagelse i jobrettet uddannelse.

For dagpengemodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate

kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, fremgår

det af reglerne, at det under jobsamtalerne skal påses, at deres cv på Jobnet er fyldestgørende, og disse

målgrupper kan pålægges at søge relevante konkrete job, der fx er indlagt i Jobnet.

For helt eller delvis sygemeldte job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, samt fleksjobvisiterede, der modtager

ledighedsydelse, og som har behov for en særlig indsats for at sikre, at de får den nødvendige hjælp til at

opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i

det individuelle kontaktforløb.

For helt eller delvis sygemeldte uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som har behov for en særlig indsats for at

sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen

og opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

2.7.1.4. Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere

Efter gældende regler får alle uddannelseshjælpsmodtagere som led i det individuelle kontaktforløb et

uddannelsespålæg, som består af 3 trin, der tilsammen forpligter den unge til at vælge en uddannelse, søge

optagelse på uddannelsen samt påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Jobcenteret skal tillige vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år uden erhvervskompetencegivende

uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan gennemføre en uddannelse på

ordinære vilkår og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at det kan de.

Uddannelsespålægget og dets tre trin - forslag til en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse,

ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse - danner rammen om indsatsen for

den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, samt for de dagpengemodtagere

under 25 år, der får et uddannelsespålæg i jobcenteret.

Jobcenteret skal ved første samtale pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat frist at komme med

relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på

kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og

tilbud efter for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et

forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Januar 2019

Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge

bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Den unge skal læse-, skrive- og regnetestes

senest en måned efter henvendelsen om hjælp og have tilbudt undervisning, hvis testen viser et behov.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegynde og gennemføre

uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal tillige have oplysninger om de indsatser m.v., som den unge har

fået i jobcenteret og om jobcenteret vurderer, at den unge kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre

uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og

hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske uden samtykke

fra personen.

Den unge er omfattet af ret og pligt til tilbud, indtil det tidspunkt, hvor uddannelsen starter.

Trin 1. Jobcenteret skal forpligte den unge til inden for en nærmere fastsat tidsfrist at komme med forslag til

en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som det er realistisk for den unge at søge

optagelse på. Jobcenteret vurderer konkret hvor lang tidsfrist, den unge skal have. Fristens længde beror på

jobcenterets konkrete skøn, hvori indgår, at der bl.a. skal tages hensyn til, at den unge skal have rimelig tid

til at træffe uddannelsesvalg, optagelsestidspunkter for uddannelserne m.v. Fristen fastlægges under hensyn

til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende støtte. For nogle uddannelsesparate vil fristen være kort

eller unødvendig, fordi uddannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordringer kan

fristen være lang.

Jobcenteret skal bede den unge om at prioritere uddannelserne, hvis den unge kommer med flere forslag til

uddannelser.

Trin 2. Jobcenteret skal pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller

flere uddannelser, som den unge har valgt efter trin 1. Jobcenteret skal som led i fastlæggelsen af, hvilke

uddannelser det vil være relevant for den unge at søge ind på, tage hensyn til den unges ønsker. At en

uddannelse er relevant for den unge vil sige, at den er rimelig i forhold til den unges uddannelsesmæssige

forudsætninger og beskæftigelsesmuligheder i øvrigt, og at den unge har en realistisk mulighed for at

gennemføre uddannelsen. Det forudsættes, at den unge er berettiget til et forsørgelsesgrundlag under

uddannelsen i form af SU, elevløn eller lignende (fx praktikløn).

Herefter pålægger jobcenteret den unge at søge om optagelse på en eller flere konkrete uddannelser.

Trin 3. Når den unge optages på den valgte uddannelse, er den unge forpligtet til at gå i gang med og

gennemføre uddannelsen. Hvis jobcenteret vurderer, at personen er i risiko for at falde fra en uddannelse,

skal uddannelsesinstitutionen, som den unge er optaget på, underrettes. Jobcenteret skal i denne underretning

oplyse, at den unge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg.

2.7.1.5. Jobsamtalernes antal og kadence

Efter gældende regler i § 16 a, skal der for dagpengemodtagere i de første 6 måneders ledighed holdes

individuelle jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i en måned.

Januar 2019

Jobsamtaler for dagpengemodtagere kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne

tidspunkter. I de første 6 måneders ledighed skal der holdes i alt 6 jobsamtaler.

Den første jobsamtale skal efter gældende lovs § 19 holdes tidligst, når cv-samtalen er holdt, og senest når

personen har været ledig i sammenlagt 6 uger. Under samtalen fastlægges den lediges »Min Plan«.

Efter de første 6 måneders ledighed, skal der for dagpengemodtagere holdes jobsamtaler, hver gang personen

har været ledig i 3 måneder. Jobsamtalerne kan holdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne

tidspunkter.

Inden for de første 6 måneders ledighed er der to jobsamtaler, som er fælles med arbejdsløshedskassen. Den

ene jobsamtale holdes mellem 3-6 ugers ledighed, og den anden er tidligst, når dagpengemodtageren har

været ledig i 4 måneder. Arbejdsløshedskassen deltager kun i første fællessamtale, hvis den ud fra en

helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis

jobcenteret eller personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager. Den første fælles jobsamtale

bygger videre på cv-samtalen, herunder de afgivne og indsamlede oplysninger m.v., og den lediges Min Plan

fastlægges. Derudover skal den ledige have vejledning om jobrettet uddannelse efter positivlisten i henhold

til ordningen om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis vedkommende efterspørger dette. Om jobrettet

uddannelse se bemærkninger til punkt 2.9.

Udover de 2 fælles jobsamtaler som beskrevet ovenfor holdes en supplerende fælles jobsamtale med

arbejdsløshedskassen senest, når personen har været ledig i 16 måneder. Ved denne fælles jobsamtale skal

jobcenteret tilbyde personen en intensiveret indsats. Baggrunden er, at personen sidst i dagpengeperioden

skal tilbydes både en tæt kontakt og en intensiveret indsats. For personer, der deltager i tilbud om en

erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft, skal der under samtalen være fokus på mulighederne for

job efter endt uddannelse.

For kontanthjælpshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, skal den første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen

om hjælp.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet skal der herefter holdes jobsamtale to gange inden for de 3 første kalendermåneder

fra første henvendelse til kommunen om hjælp, hvorefter samtalerne afholdes løbende tilpasset den enkeltes

behov og mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet skal der efter den første samtale, afholdes samtaler løbende tilpasset den enkeltes

behov dog mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.

For uddannelseshjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet

efter integrationsloven, skal den første samtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om

hjælp.

Efter den første samtale skal der for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som ikke vurderes åbenlyst

uddannelsesparate, holdes samtaler mindst to gange inden for de første tre kalendermåneder. Herefter holdes

Januar 2019

samtaler for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden

for integrationsprogrammet i det omfang, det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i

arbejdet med uddannelsespålægget.

Efter første samtale skal der for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, holdes samtaler senest hver gang personen i

2 måneder har modtaget hjælp eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud.

For revalidender skal den individuelle jobsamtale efter § 16 holdes, senest hver gang personen i sammenlagt

3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 10

–

12.

For fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, skal der under kontaktforløbet holdes individuelle

jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget ledighedsydelse

regnet første gang fra visitationen til fleksjob.

For personer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal den individuelle samtale holdes løbende

tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes

nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i

tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

2.7.1.6. Samtalernes form

Efter gældende regler skelnes der mellem følgende 3 former for kontakt i forbindelse med samtaler:

Personligt fremmøde.

Anden personlig kontakt telefonisk, digitalt eller på anden måde, fx ved brev.

Opfølgning uden personlig kontakt (standby).

Samtaler, herunder fælles samtaler med arbejdsløshedskasserne, holdes efter gældende regler ved personligt

fremmøde for dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i ressourceforløb eller

jobafklaringsforløb, og fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse.

Der skal under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med uddannelses- og aktivitetsparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet med henblik på at

sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Efter gældende regler er

det alene samtalen for aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, der foregår ved personligt fremmøde. For uddannelsesparate uddannelseshjælps- og

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet er der ikke et direkte krav om personligt

fremmøde, men jobcenteret har mulighed for og bør indkalde til samtale med personligt fremmøde, hvis

jobcenteret vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Der er ikke krav om personligt fremmøde for revalidender og førtidspensionister.

Når en person deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, det vil

sige i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats og ansættelse med

løntilskud, kan jobsamtaler ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Det er jobcenteret, der tager stilling

til, hvordan samtalen skal foregå.

Januar 2019

En samtale, som jobcenteret efter gældende regler skal tilbyde personer, som er på barsel, og hvor samtalen

skal foregå inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning, holdes ved personligt fremmøde, medmindre

personen anmoder om, at den skal foregå på anden måde. Er det tilfældet, foregår samtalen telefonisk,

digitalt eller på anden måde.

Opfølgning kan foregå uden kontakt til sygemeldte personer, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, revalidender, aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse og personer i jobafklaringsforløb (standbyordningen).

Opfølgning uden kontakt kan foregå, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte

ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering

af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af

den sygemeldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede situation, der lægges til grund ved

vurderingen af, om opfølgningen skal sættes på standby.

Hvis personen er fritaget for personlig kontakt, kan der i stedet ske en anden form for opfølgning fx ved

hjælp af kontakt til læge, sygehuslæge, andre kommunale forvaltninger m.v. for at skaffe oplysninger om

borgernes helbred og behandlingsforløb.

2.7.1.7. Selvbooking

En dagpengemodtager har som udgangspunkt pligt til selv at booke jobsamtaler, dog ikke fællessamtaler

med arbejdsløshedskassen. Her er det jobcenteret, der indkalder dagpengemodtageren til fælles jobsamtaler

uanset, om arbejdsløshedskassen deltager eller ej. Hvis det på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt, vil

der kunne åbnes for, at ledige også selv booker de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager.

De nærmere regler om selvbooking for dagpengemodtagere, herunder om afmelding, hvis en person ikke

booker en jobsamtale og om fritagelse fra selvbooking, er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Jobcenteret kan efter lovens § 16 a, stk. 6, i særlige tilfælde fratage en person retten til selv at booke

samtaler, hvis personens adfærd i forhold til selv at booke samtaler er uhensigtsmæssig, eller hvis jobcenteret

vurderer, at retten til selv at booke samtaler vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter

hensigten. Derudover kan jobcenteret efter regler fastsat i bekendtgørelsen efter anmodning fritage en person

fra pligten til selv at booke samtaler, hvis jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt

for personen selv at booke samtaler på grund af meget ringe it-kundskaber, betydelige sproglige barrierer

bestående i manglende beherskelse af dansk, eller betydelig fysisk, kognitiv eller psykisk

funktionsnedsættelse.

Endelig kan jobcenteret fritage en person for pligten til at booke samtaler, hvis afholdelsen af samtalen er

betinget af særlige lokaliteter eller deltagelse af en tolk, medmindre personen ikke ønsker at blive fritaget.

Efter gældende regler fastsat med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det som udgangspunkt

jobcentrene, der indkalder jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet, men disse personer kan vælge selv at booke samtaler, og når de gør det sidestilles

bookingen med en indkaldelse fra jobcenteret med de konsekvenser det har i forhold til udeblivelse m.v.

Januar 2019

Tilsvarende kan personer i jobafklaringsforløb også selvbooke en samtale, men det har ikke konsekvenser for

dem, hvis de udebliver.

2.7.1.8. Koordinerende sagsbehandler

Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet skal efter reglerne i kapitel 7 i loven have tilbudt en koordinerende sagsbehandler,

som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre

myndigheder. Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen

vurderes som aktivitetsparat. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende

sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende

sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen, hvis personen er fra en anden

enhed end jobcenteret.

Kommunen skal efter lovens kapitler 12 a og 12 b udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler

til personer, der deltager i et ressourceforløb samt til personer der deltager i et jobafklaringsforløb.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for

borgere i ressourceforløb og jobafklaringsforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end

jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan

ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

2.7.1.9. Samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Den gældende ordning med samtaler og indsats i forbindelse med kontrolaktioner blev indført ved lov nr.

304 af 2. maj 2005, der var et led i den daværende regerings (Venstre og Konservative) indsats mod sort og

illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser m.v.

Som led i denne indsats gennemfører offentlige myndigheder, som fx SKAT, Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering og kommunerne, løbende kontrolbesøg for at modvirke og afdække omfanget af misbrug af

offentlige ydelser og sort arbejde.

Hvis en ledig bliver antruffet i forbindelse med et kontrolbesøg, og Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering vurderer, at der er tvivl om personens rådighed, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering en meddelelse herom til henholdsvis personens arbejdsløshedskasse eller kommune.

For modtagere af arbejdsløshedsdagpenge m.v. skal arbejdsløshedskassen straks

–

efter modtagelsen af

meddelelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - ved skriftlig og personlig meddelelse

pålægge personen at oplyse, fra hvilket tidspunkt personen ønsker at få arbejdsløshedsdagpenge. Hvis

personen ønsker at få arbejdsløshedsdagpenge fra et tidspunkt, der ligger mindre end 15 dage efter, at

personen har modtaget meddelelsen fra arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen straks give

jobcenteret underretning herom.

Efter gældende regler i § 21 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret straks efter

underretningen fra arbejdsløshedskassen indkalde dagpengemodtageren til en individuel jobsamtale, der skal

afholdes inden for 1 uge, fra jobcenterets modtagelse af underretningen. Skyldes tvivlen om den generelle

rådighed, at dagpengemodtageren har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en individuel

samtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første samtale.

Januar 2019

Modtager kommunen meddelelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at der ved offentlige

myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en job- eller aktivitetsparat

kontanthjælpsmodtager herunder integrationsydelsesmodtager uden for integrationsprogrammet, skal

kommunen straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes inden for en uge, fra

meddelelsen er modtaget. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at personen har opholdt sig i udlandet,

skal jobcenteret herefter afholde en individuel samtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter

første samtale. Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen sørge for, at personerne får et tilbud efter

kapitel 10-12.

2.7.1.10. Systematiske henvisningsforløb

Der gælder regler i lovens §§ 21 c til 21 e om systematiske henvisningsforløb for dagpengemodtagere,

jobparate kontanthjælpsmodtagere og jobparate integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet.

Hvis en person henvises til et arbejde på over 5 dages varighed, og ikke får jobbet, skal jobcenteret hurtigst

muligt og løbende henvise til andre job i 3 måneder. Hvis personen herefter ikke er kommet i arbejde, skal

jobcenteret give et aktivt tilbud til personen.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.2.1. Målgruppe

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at kontaktforløbet ønskes ensrettet

på tværs af målgrupper. Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler er komplicerede og varierer

meget.

Det foreslås, at jobcenteret tilrettelægger og gennemfører et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle

jobsamtaler under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og for

personer, der skal have et uddannelsespålæg under hensyn til uddannelsesmål efter reglerne om

uddannelsespålæg.

Det foreslås, at reglerne for det individuelle og fleksible kontaktforløb samles og omfatter

dagpengemodtagere,

job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, herunder integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet,

uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet,

personer i jobafklaringsforløb,

personer i ressourceforløb,

fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, og

personer i revalidering.

Kontaktforløbet fastsættes under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets

behov. For personer, der skal have et uddannelsespålæg fastsættes kontaktforløbet under hensyn til

uddannelsesmål. Det betyder for eksempel, at for personer i jobafklaringsforløb, som er uarbejdsdygtige på

grund af sygdom, skal kontaktforløbet tilrettelægges under hensyntagen til personens helbredstilstand.

Det betyder, at fleksjobvisiterede, der modtager ledighedsydelse, også er medtaget.

Januar 2019

Forslaget medvirker til en klar samling og afgrænsning af personkredsen for kontaktforløbet i begyndelsen af

kapitlet.

Det foreslås, at jobcenteret for job- eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som er på barsel, inden for 3 måneder før

barselsperiodens afslutning skal tilbydes en jobsamtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet

drøftes. Tilsvarende skal jobcenteret tilbyde en jobsamtale til uddannelses- eller aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, som er på

barsel. Under denne jobsamtale skal personens uddannelsesønsker og

–

muligheder drøftes.

Dermed videreføres hensigten om at understøtte, at kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet mod barselsperiodens afslutning har fokus på at opnå eller genvinde tilknytning til

arbejdsmarkedet, og at uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for

integrationsprogrammet har fokus på uddannelse mod barselsperiodens slutning og dermed at understøtte

fodfæstet på uddannelsesvejen tidligere.

Derudover foreslås, at førtidspensionister har ret til mindst 3 jobsamtaler i jobcenteret. Der er tale om en

videreførelse af den gældende ret til jobsamtaler for førtidspensionister, således at denne målgruppe fortsat

har en ret til at drøfte med jobcenteret, hvilke muligheder der er for at vende tilbage til arbejdsmarkedet,

eventuelt i form af støttet job.

2.7.2.2. Formål med kontaktforløbet

Det foreslås, at der i loven fastsættes regler om formålet med kontaktforløbet svarende til gældende regler.

Hensigten med det individuelle kontaktforløb er at tilrettelægge rammerne for kontaktforløbet, og indholdet

tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov eller barrierer i forhold til at komme ind på eller vende

tilbage til på arbejdsmarkedet evt. i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Det foreslås således, at formålet med kontaktforløbet fortsat skal afhænge af, hvilken målgruppe personen

tilhører.

Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og for fleksjobvisiterede, der modtager

ledighedsydelse, gennemføres et individuelt kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt

kommer i henholdsvis ordinært job eller fleksjob.

Det foreslås, at formålet med kontaktforløbet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i

ressourceforløb og personer i revalidering er, at personen hurtigst muligt opnår ordinært job, og hvis det ikke

er umiddelbart realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet i

form af ordinære timer.

Det foreslås, at der for uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælps- og herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, tilrettelægges og gennemføres et

kontaktforløb med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Er uddannelse ikke umiddelbart realistisk,

Januar 2019

foreslås det, at tilrettelægge kontaktforløbet med henblik på, at personen bliver parat til at påbegynde og

gennemføre en uddannelse.

For førtidspensionister foreslås det, at formålet med jobsamtalerne er at afklare, hvilke muligheder personen

måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

Forslaget er en videreførelse af de gældende regler, men der er sket en sproglig harmonisering på tværs af de

forskellige målgrupper i overensstemmelse med intentionerne i aftalen om at loven skal forenkles og være

lettere at administrere for kommuner og arbejdsløshedskasser. Den sproglige harmonisering ændrer ikke på

reglerne, fordi formålet med kontaktforløbet er det samme for disse målgrupper, men er formuleret lidt

forskelligt i de gældende regler.

2.7.2.3. Jobsamtalernes indhold

Det fremgår af den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at de særlige regler om indhold i

de individuelle jobsamtaler ønskes forenklet, så det i højere grad bliver op til den enkelte sagsbehandler og

den enkelte person at fastlægge indholdet, så jobsamtalen bliver meningsfuld og målrettet. Formålet med

kontaktforløbet fastholdes, og der skal fortsat være fokus på jobsøgning. Kommunerne skal løbende

understøtte, at borgeren får en aktiv indsats og har et fyldestgørende cv. Reglerne om indholdet i jobsamtaler,

som knytter sig til uddannelsespålægget, bibeholdes, da der i 2018 skal gennemføres en samlet analyse af

ungeområdet.

Det foreslås, at indholdet i jobsamtalerne til enhver tid skal understøtte formålet med kontaktforløbet som

beskrevet i den foreslåede § 29 herunder, at personen får den indsats, der er behov for.

For dagpengemodtagere, job- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere herunder

integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet, åbenlyst uddannelsesparate

uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet og personer, som

modtager ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Dermed vil der i overensstemmelse med den politiske aftale ikke som hidtil være fastsat særlige regler om

indholdet i jobsamtaler for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere herunder integrationsydelsesmodtagere

uden for integrationsprogrammet, samt for personer i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb.

Det bliver således i højere grad op til jobcentrene at fastlægge indholdet i jobsamtalerne sammen med

borgerne. De skal hele tiden have formålet for de enkelte målgrupper for øje og gennemføre et kontaktforløb,

der understøtter dette.

Det foreslås, at Min Plan for dagpengemodtagere fastlægges ved den første jobsamtale efter cv-samtalen. Det

betyder, at Min Plan ikke nødvendigvis fastlægges i forbindelse med en fælles jobsamtale med

arbejdsløshedskassen, idet denne kan placeres frem til det tidspunkt, hvor personen senest har været ledig i 3

måneder. Derudover betyder forslaget, at det fastholdes, at Min Plan fastlægges efter det tidspunkt, hvor

arbejdsløshedskassen har lavet et udkast til Min Plan. Hvis jobcenteret undtagelsesvist iværksætter en indsats

før cv-samtalen fx et tilbud om uddannelsesløft, skal jobcenteret dog udarbejde en Min Plan i forhold til

tilbuddet senest samtidig med afgivelse af tilbuddet. Om planer se bemærkninger til 2.8.

Det foreslås, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om jobcenterets pligt til at yde

vejledning under jobsamtaler om repatriering, om 225-timers reglen og om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis

Januar 2019

personen efterspørger det. Om undtagelse af persongrupper fra kontaktforløbet, fordi de på grund af alder,

helbredsforhold eller andre særlige forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.

Om pligt til i forbindelse med kontaktforløbet at deltage i bestemte beskæftigelses- og

uddannelsesfremmende aktiviteter. Om uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og

procedurer for udarbejdelse af pålægget. Om ret til læse-, skrive-, regne- og ordblindetest. Om obligatorisk

intensiveret indsats. Om oplysningspligt ved ferie, sygdom m.v. Om arbejdsløshedskassens deltagelse i

jobsamtalerne under kontaktforløbet. Derudover foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler.

Den foreslåede bemyndigelse er en videreførelse af de gældende regler. Pligt til at vejlede om 6 ugers

jobrettet uddannelse, hvis dagpengemodtageren efterspørger det, er fastsat i gældende lov, hvorefter

personen skal have vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse efter positivlisten ved første jobsamtale.

Denne bestemmelse foreslås flyttet til bekendtgørelse og vil ikke være knyttet til første jobsamtale. Forslaget

om flytning skyldes, at de øvrige særlige regler om indhold i jobsamtalerne vil blive fastsat på

bekendtgørelsesniveau.

2.7.2.4. Uddannelsespålæg for dagpenge- og uddannelseshjælpsmodtagere

Det foreslås videreført at alle uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere under 30 år

uden for integrationsprogrammet og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse som led i det

individuelle kontaktforløb skal have et uddannelsespålæg, som består af 3 trin, der tilsammen forpligter den

unge til at vælge en uddannelse, søge optagelse på uddannelsen samt påbegynde og gennemføre uddannelsen

på almindelige vilkår.

Det videreføres tillige, at jobcenteret skal vurdere, om dagpengemodtagere under 25 år uden

erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, kan

gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår og give dem uddannelsespålæg, hvis vurderingen er, at det

kan de.

Uddannelsespålægget og dets tre trin - forslag til en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse,

ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse - danner rammen om indsatsen for

den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, samt for de dagpengemodtagere

under 25 år, der får et uddannelsespålæg i jobcenteret.

Jobcenteret skal ved første jobsamtale pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat frist at komme med

relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på

kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og

tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller

flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele

uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Pålægget skal også indeholde de indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge

bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Den unge skal læse-,

skrive- og regnetestes senest en måned efter henvendelsen om hjælp og have tilbudt undervisning, hvis testen

viser et behov.

Januar 2019

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge har fået uddannelsespålæg til at

påbegynde og gennemføre en konkret uddannelse på uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen skal

tillige have oplysninger om de indsatser m.v., som den unge har fået i jobcenteret og om jobcenteret

vurderer, at den unge kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis

uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald.