Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 155
Offentligt
KEN nr
af
/
/
Gældende
Udskriftsdato:
. juni
Mi isteriu :
Øko o i- og I de rigs i isteriet
Jour al u
er: 1 -
Senere ændringer til afgørelsen
I ge
Ankestyrelsens principafgørelse 40-18 om sygedagpenge - Østre Landsrets
dom - uarbejdsdygtighed - tilbagevirkende kraft - tilbagebetaling -
genoptagelse - efterbetaling - forældelse
Principafgørelsen fastslår
Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses efter sygedagpengelovens § 7 om arbejdsdygtig‐
hed, når der er truffet en afgørelse.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Af‐
gørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdom‐
men og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Retten til sygedagpenge ophører helt eller del‐
vis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdyg‐
tig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig.
Der er efter sygedagpengelovens § 7 ikke grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft.
Kommunen skal træffe en afgørelse, inden udbetalingen af sygedagpenge kan standses. Dette gælder uan‐
set om det på et tidligere tidspunkt er dokumenteret, at borger ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af
sygdom.
Eventuelt uberettiget modtagelse af sygedagpenge skal vurderes efter reglerne om tilbagebetaling.
Det er ikke tilstrækkeligt for at kræve sygedagpenge tilbagebetalt, at sygedagpengene er modtaget uberet‐
tiget. Borgeren skal også enten have tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberet‐
tiget have modtaget udbetalingen af sygedagpenge.
Genoptagelse
På baggrund af Østre Landsrets dom anser Ankestyrelsen den tidligere praksis for at være baseret på
en forkert fortolkning af loven (retsvildfarelse).
Som konsekvens af dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen tage stilling
til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge efter tidligere praksis er
standset med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at den sygemeldte ikke
længere var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen.
1