Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 146
Offentligt
1995054_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om ny praksis fra Ankestyrelsen om kalenderårs-
modellen mv.
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
I forlængelse af mine tidligere breve om Udbetaling Danmarks administration af
kalenderårsmodellen kan jeg oplyse, at der nu er klarhed om praksis som følge af
afgørelser fra Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har afgjort sager i overensstemmelse med den vejledende udtalelse
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som jeg tidligere har fremsendt
til udvalget.
I sommer udskød Udbetaling Danmark efterreguleringen for 2017 for de berørte
borgere, fordi der var tvivl om praksis. Ved brev af 22. juni 2018 oplyste jeg ud-
valget om, at Udbetaling Danmark forventede at gennemføre den udskudte efterre-
gulering omkring årsskiftet, og Udbetaling Danmark orienterede ligeså de berørte
borgere.
Udbetaling Danmark har nu oplyst, at det ikke er muligt at gennemføre efterregule-
ringen ved dette årsskifte.
Udbetaling Danmark orienterer de berørte borgere om den yderligere forsinkelse.
Borgerne vil samtidig blive oplyst om, at de inden udgangen af første kvartal 2019
vil modtage et brev om, hvornår Udbetaling Danmark kan gennemføre efterregule-
ringen.
Beskæftigelsesministeriet er i dialog med Udbetaling Danmark om den nærmere
fastlæggelse af administrationen, så Udbetaling Danmark så hurtigt som muligt kan
efterleve den nye praksis og gennemføre efterreguleringen for de berørte borgere.
Jeg forventer at kunne orientere udvalget om den videre proces i begyndelsen af
2019.
Venlig hilsen
21. december 2018
J.nr.
2018-1777
Troels Lund Poulsen