BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Beskæftigelsesministerens talepapir fra samrådet den 19/12-18 om arbejdsklausuler

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 145
Offentligt

TALE

December 2018

J.nr. 2017 - 287

CAL

AKL

Talepapir til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 19.

december 2018 om arbejdsklausuler

Følgende samrådsspørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af Karsten

Hønge (SF) og Mattias Tesfaye (S):

Samrådsspørgsmål AH

Hvordan fortolker ministeren formuleringen ”en væsentlig del” under ILO

konvention 94, artikel 2, stk. 1 a) ”i henhold til kollektiv overenskomst eller

anden anerkendt forhandlingsform mellem arbejdsgiver- og arbejderorgani-

sationer, der repræsenterer en væsentlig del af henholdsvis arbejdsgiverne

og arbejderne i vedkommende fag eller industri”?

Besvarelse

Der spørges om, hvordan jeg mener, at artikel 2, stk. 1, a), i

ILO Konvention nr. 94 skal forstås, og jeg forstår spørgsmå-

let sådan, at det ønskes oplyst, om cirkulæret om arbejds-

klausuler i offentlige kontrakter lever op til konventionen på

dette punkt.

Jeg kan oplyse, at cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige

kontrakter er fuldt ud i overensstemmelse med den pågæl-

dende bestemmelse i ILO-konventionen.

Det fremgår af cirkulæret i § 3, at vilkårene ikke må være

mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme

art i henhold til en kollektiv overenskomst, som er indgået af

de inden for det pågældende faglige område mest repræsen-

tative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på

hele det danske område.

Jeg mener ikke, at der kan være tvivl om, at de mest repræ-

sentative arbejdsmarkedsparter repræsenterer

”en væsentlig

del af henholdsvis arbejdsgiverne og lønmodtagernei ved-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 145: Beskæftigelsesministerens talepapir fra samrådet den 19/12-18 om arbejdsklausuler

kommende fag eller industri”. Jeg synes nærmest, at det gi-

ver sig selv.

I forhold til den formulering, der findes i cirkulærets § 3, kan

jeg i øvrigt oplyse, at den også bruges i anden regulering på

Beskæftigelsesministeriets område.

Det er en gængs formulering i sammenhænge, hvor der er

behov for regulering om løn- og arbejdsvilkår på et passende

niveau.

Cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er et

vigtigt instrument i forhold til, at der er betryggende vilkår

for de ansatte, når der udføres opgaver for en offentlig or-

dregiver, og her er § 3 en central bestemmelse.

Mit svar på samrådsspørgsmålet er derfor, at jeg mener, at vi

fuldt og helt lever op til det, der står i ILO-konvention 94

artikel 2, stk. 1, a).

Tak.