BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 136: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2017: Anmeldte erhvervssygdomme 2012-2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 136
Offentligt

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017

ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017

Bilag A: Definitioner og forklaringer

Definitioner

Registreringsår

Anmeldte erhvervssygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, hvor anmeldelsen er modtaget

af Arbejdstilsynet og afspejler ikke det eller de år, hvor den skadelige påvirkning har fundet sted.

Branchegrupper

I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring registreres den virksomhed, hvor skadelidte var ansat i påvirkningsperi-

oden, og derudfra bestemmes branchen. Danske virksomheder kategoriseres efter Dansk Branchekode

2007 (DB07)

. Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel inddelt DB07-brancherne i 36

grupper, som afviger fra den internationale gruppering.

Stilling

I anmeldelsen skal lægen oplyse skadelidtes stilling på tidspunktet for påvirkningen. Det sker efter en klassi-

fikation udarbejdet af den tidligere Arbejdsskadestyrelse (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), og den

indeholder omkring 130 forskellige stillinger.

Beskæftigelsestal

Arbejdstilsynet modtager årligt tal for beskæftigelsen fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyr-

kestatistik (RAS). Det er en opgørelse over antallet af personer, der i november måned året før var i be-

skæftigelse. Det betyder fx, at beskæftigelsen i 2017 er fastsat ultimo november 2016. Beskæftigelsestalle-

ne omfatter både ansatte og selvstændige og er beregnet ud fra personernes hovedbeskæftigelse.

Underanmeldelse

Ved underanmeldelse forstår man, at ikke alle erhvervssygdomme bliver anmeldt til Erhvervssygdomsregi-

steret, som er fælles for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet.

Incidens

Anmeldte tilfælde af erhvervssygdom pr. 10.000 beskæftigede (incidens) er beregnet for 2017. Disse tal er

usikre, fordi beskæftigelsen i anmeldeåret kan være forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den

Dansk Branchekode 2007

–

DB07 (Danish Industrial Classification Of All Economic Activities 2007), Danmarks

Statistik , august 2007.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 136: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2017: Anmeldte erhvervssygdomme 2012-2017, fra beskæftigelsesministeren

skadelige påvirkning fandt sted. Denne usikkerhed og underanmeldelse af erhvervssygdomme betyder, at

incidenser er meget usikre mål for den faktiske årlige incidens af erhvervssygdomme.

Forklaringer

Underanmeldelse og variationer i antallet af anmeldelser

Det er lovpligtigt for læger og tandlæger at anmelde erhvervssygdomme digitalt, men andre kan også an-

melde, fx arbejdsgivere, fagforeninger og skadelidte selv. Her sker anmeldelse ofte på papirblanket. De

anmeldelser, der sker på papirblanket, mangler som oftest oplysninger om diagnose og påvirkninger. Der er

derfor en række anmeldelser, der behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men som i Arbejdstilsy-

nets statistik optræder med ukendt diagnose og påvirkning.

For nogle typer sygdomme i bestemte job ved man, at det reelle antal af erhvervssygdomme er større end

det antal, der anmeldes. En undersøgelse har fx vist, at anmeldeprocenten blandt frisører med moderat til

svær håndeksem var 51 pct.

For kræftsygdomme har der tidligere været stor underanmeldelse af de to typer kræft lungehindekræft og

næsekræft, som ofte skyldes arbejdsmæssige påvirkninger. På grund af den tætte sammenhæng mellem

arbejdsmiljøpåvirkninger og disse to kræftformer har Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk

anmeldt disse to typer kræft til Erhvervssygdomsregisteret.

For andre sygdomsgrupper er omfanget af underanmeldelse fortsat ukendt. En arbejdsgruppe under den

tidligere Arbejdsskadestyrelse har med en betydelig usikkerhed skønnet

, at der årligt ” a gler” .

2.000 anmeldelser fra praktiserende læger, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af underanmeldelse

fra speciallæger, og at det desuden vurderes, at der er underanmeldelse fra visse hospitalsafdelinger.

Det er usikkert at tolke på, hvorfor der er variationer i antallet af anmeldte tilfælde fra år til år. Det skyldes,

at fx større opmærksomhed på lægers anmeldepligt eller øget opmærksomhed på et emne i pressen kan

føre til et øget antal anmeldelser.

Susan Hovmand Lysdahl: Occupational hand eczema and its career consequences among trained hairdressers: A register based

questionnaire study. m. fl. Contact Dermatitis 2011;65(3) 151-8.

Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj 2012 Arbejdsskadestyrelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 136: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2017: Anmeldte erhvervssygdomme 2012-2017, fra beskæftigelsesministeren

Forskelligheder i statistikker over erhvervssygdomme

Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings statistikker bygger på de samme anmeldelser, men

alligevel kan statistikkerne vise forskellige tal. Det kan skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings stati-

stiske oversigter bygger på oplysninger fra anmeldelsen og fra de oplysninger, der indhentes i forbindelse

med sagsbehandlingen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan oprette flere sager på baggrund af én an-

meldelse, fx hvis det viser sig, at anmeldelsen indeholder mere end én diagnose.

En anmeldelse

af ”s erte ude specifikatio ”

i armen kan fx opdeles i tre sager: én sag om håndleddet, én

sag om albuen og én sag om skulderen. I dette eksempel vil det i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings stati-

stiske oversigter opgøres som tre sager, mens det i Arbejdstilsynets statistik opgøres som én anmeldelse

der er relateret til de samme påvirkninger i arbejdsmiljøet.

En mindre del af forskellene mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets statistikker kan

forklares med, at nogle anmeldte erhvervssygdomme kan vise sig at være en arbejdsulykke, der behandles

som sådan i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, mens de i Arbejdstilsynet fortsat håndteres som erhvervs-

sygdomme. I 2016 udgjorde denne andel omkring tre til fem pct. af de anmeldte tilfælde.

Omvendt findes der anmeldte tilfælde af erhvervssygdomme i Arbejdstilsynets statistik, der i Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring er registreret som genoptagelser af afsluttede sager, og derfor ikke indgår som nye

sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I de årlige statistikker er der desuden også forskelle i antallet af anmeldelser i de opgjorte sygdomsgrupper.

Det skyldes, at der kan være mindre forskelle i, hvordan henholdsvis Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring rubricerer de enkelte sygdomstilfælde.

Diagnoser

I anmeldelsen kan lægen angive én diagnose. Registreringen skal ske efter World Health

Orga isatio ’s

diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical Classification of Diseases, 10. revision)

, som inde-

holder diagnoser for sygdom og for symptomer på sygdom. I Arbejdstilsynets opgørelse anvendes beteg-

else ”sygdo ” også

om tilfælde bestående af symptomer på sygdom, herunder smerter.

I Arbejdstilsynets årsopgørelse vises antallet af anmeldelser fordelt på otte sygdomsgrupper, der følger

ICD10-klassifikationens inddeling. For de anmeldelser, der ikke er anmeldt digitalt af læger, mangler der

oftest oplysninger om diagnose, hvorfor der i tabellerne optræder anmeldelser med ukendt sygdomsgrup-

pe.

Påvirkninger i arbejdsmiljøet

I en anmeldelse kan lægen angive op til tre skadelige påvirkninger, der kan have forårsaget, forværret eller

medvirket til den anmeldte erhvervssygdom. I over halvdelen af anmeldelserne er der kun angivet én på-

virkning, i nogle tilfælde er der angivet to påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet tre på-

virkninger. I opgørelserne af påvirkninger er alle påvirkninger medtaget, og de viser derfor samlet et større

Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 2001. Oversættelse og

bearbejdelse af

International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems,

WHO 1992. ISBN

87-628-0084-1.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 136: Arbejdstilsynets årsopgørelse 2017: Anmeldte erhvervssygdomme 2012-2017, fra beskæftigelsesministeren

antal end det samlede antal anmeldelser. For papiranmeldelserne er der ikke registrerede oplysninger om

påvirkninger.

De digitalt anmeldte påvirkninger er kategoriseret i seks grupper af skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

efter den fælles europæiske klassifikation

. Arbejdstilsynet har valgt at slå to grupper sammen, de kemiske

og de industrielle påvirkninger. Årsagen er, at der i de to grupper er sammenfaldende påvirkninger, fx epo-

xider i den ene gruppe og produkter der indeholder epoxy i den anden gruppe. Arbejdstilsynet har desuden

inddelt alle hovedgrupperne i 30 undergrupper.

For de anmeldelser, der ikke er anmeldt digitalt af læger, mangler der oftest oplysninger om diagnose og

påvirkninger.

Påvirkningsperiode og aktuelle påvirkninger

I en anmeldelse skal lægen oplyse, hvornår det vurderes, at den skadelige påvirkning i arbejdsmiljøet er

begyndt og eventuelt sluttet, den såkaldte påvirkningsperiode. Påvirkningen kan have fundet sted for nylig

eller for flere år siden og/eller igennem flere år. Visse typer sygdomme er længere tid om at udvikle sig, fx

kræftsygdomme, men også luftvejssygdomme, øresygdomme og visse typer muskelskeletsygdomme. Der-

for vedrører en del af anmeldelserne om sådanne sygdomme påvirkningsperioder af ældre dato. Det bety-

der også, at skadelige påvirkninger, som findes i arbejdsmiljøet i dag, for nogle sygdommes vedkommende

først vil blive anmeldt ude i fremtiden.

Population and social conditions 3/2000/E/n°18: Classification of The Causal Agents of The Occupational Diseases.