BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 134
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler

(Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning af rentebestemmelse

og udbetaling fra fonden ved dødsfald m.v.)

§1

I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie foretages følgende ændringer:

§ 22, stk. 1,

ændres »31. december i ferieafholdelsesperioden« til: »31. januar efter

ferieafholdelsesperiodens udløb«.

§ 23, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af

regnskabsmateriale.«

§ 23, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 35, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter af kravet

med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.«

§ 35, stk. 9,

indsættes efter »betaling for opkrævningen,«: »og modregning«.

§ 46indsættes

efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 41, stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 47

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk.

For ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Stk. 6.

Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes

til FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller delvist, sendes sagen

til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom.

Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 134: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

§2

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29.

december 2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 29, stk. 3,

indsættes efter »5 a«: », medmindre udbetaling sker efter § 30, stk. 5.«

§ 48 a, stk. 2, 1. pkt.

indsættes efter »§ 2 a«: »eller § 30, stk. 5,«.

To steder i

§ 48 a, stk. 3,

ændres »8,3« til: »8,4«.

§3

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, foretages

følgende ændringer:

§ 15, stk. 5,

ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1, 2 og 4,«.

§ 28, stk. 1,

ændres »8,3« til: »8,4«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 og § 3 træder i kraft den 1. september 2019.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændrede regler for udbetaling ved død for ferie optjent i overgangsår

2.1.1. Gældende ret

2.1.2 Ministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Præcisering af fondsferiedage

2.2.1. Gældende ret

2.2.2 Ministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Tilpasning af reglerne i forhold til de øvrige ordninger under Samlet

Betaling

2.3.1 Gældende ret

2.3.2 Ministeriets overvejelser

2.3.3 Den foreslåede ordning

2.4 Ændring af frist for meddelelse ved feriehindring

2.4.1 Gældende ret

2.4.2 Ministeriets overvejelser

2.4.3 Den foreslåede ordning

2.5. Præcisering af krav om opbevaring af erklæring efter bogføringsloven

2.5.1 Gældende ret

2.5.2 Ministeriets overvejelser

2.5.3 Den foreslåede ordning

2.6 Straf for manglende afgivelser af oplysninger

2.6.1 Gældende ret

2.6.2 Ministeriets overvejelser

2.6.3 Den foreslåede ordning

2.7. Delegation af opgaver til FerieKonto

2.7.1 Gældende ret

2.7.2 Ministeriets overvejelser

2.7.3 Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU- retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den 25. januar 2018 vedtog Folketinget en ny ferielov og lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler på baggrund af Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568 af 22. oktober 2017 om

en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie samt politisk aftale af 31. oktober 2017 mellem Regeringen

(Venstre, Liberal Alliance og Konservative) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ny ferielov.

Som følge af implementeringsarbejdet med indførelse af samtidighedsferie og overgangen hertil er der

behov for tilretninger og præciseringer i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie og lov nr. 58 om forvaltning

af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler, for at opnå det tilsigtede resultat, som Ferielovsudvalget har

forudsat i betænkning nr. 1568 om en ny ferielov og overgangen til samtidighedsferie.

Det foreslås således, at optjent feriebetaling i overgangsåret fra den 1. september 2019 til den 31. august

2020 kan udbetales til dødboet efter lønmodtageren, i stedet for at beløbet skal behandles efter lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler og derfor ellers først ville kunne udbetales den 1.

oktober 2021.

Desuden foreslås det, at det maksimale antal af optjente feriedage som betingelse for at kunne gøre brug af

fondsferiedage, samt antallet af fondsferiedage, som kan udbetales, præciseres i overensstemmelse med hvad

ferieudvalget har forudsat.

Endvidere foreslås det, at FerieKonto kan træffe afgørelse i sager om den eksisterende ferielov efter den nye

ferielovs ikrafttræden den 1. september 2020.

Endelig indeholder forslaget ændringer af mere teknisk karakter, der skal sikre en smidig og effektiv

administration. Det gælder indførelse af en modregningsadgang, når arbejdsgiveren betaler for meget til

”Samlet

Betaling” for arbejdsgivernes betaling for FerieKontos administration, i forhold til andre ordninger

omfattet af ”Samlet Betaling”,

en ensretning af rentebestemmelsen ved for sen betaling af arbejdsgivernes

administration for FerieKonto, samt en udvidelse af fristen for arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto ved

overførsel af ferie, når der er en feriehindring.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Udbetaling af ferie optjent i overgangsåret til et dødsbo

2.1.1. Gældende ret

Efter § 29, stk. 3, og § 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som

ændret ved § 5 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60 af 30. januar 2018 kan ferie optjent i

perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 ikke afholdes eller udbetales efter denne lov,

medmindre lønmodtageren er omfattet af § 2 a i denne lov. Sådan optjent ferie behandles efter reglerne i lov

om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det betyder, at denne ferie først udbetales af

fonden til lønmodtageren, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet og tidligst den 1. oktober 2021, jf. §

15 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår kan således ikke udbetales til et dødsbo efter en

lønmodtager af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen

efter den gældende ferielovs § 30, stk. 5, men skal indberettes til fonden til forvaltning af lønmodtagernes

feriemidler, jf. § 3 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Det betyder, at det

pågældende beløb ikke kan udbetales af fonden til boet før 1. oktober 2021, jf. denne lovs § 15, stk. 4.

2.1.2. Ministeriets overvejelser

Gældende ret medfører, at et dødsbo fra en lønmodtager, som har optjent feriebetaling i perioden fra den 1.

september 2019 til 31. august 2020, ikke kan afsluttes før tidligst den 1. oktober 2021.

Derfor foreslås det, at ferie optjent fra den 1. september 2019 til den 31. august skal kunne udbetales til

dødboet enten fra arbejdsgiveren, FerieKonto, eller den der administrer en feriekortordning, hvis

feriebetalingen ikke er indberettet til fonden efter § 3 i lov om forvaltning og administration og

tilgodehavende feriemidler. Er feriemidlerne indberettet til fonden skal midlerne udbetales derfra.

Med den foreslåede ændring sikres det, at dødboer løbende kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes

til afslutning efter 1. oktober 2021.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udbetaling af tilgodehavende feriemidler til dødsboer ved lønmodtagers død undtages fra

reglen i lov om forvaltning og administration om, at Fonden ikke har pligt til at opfylde krav på udbetaling

af tilgodehavende feriemidler før den 1. oktober 2021, , således at tilgodehavende feriemidler, skal udbetales

til dødsboet ved lønmodtagers død.

Samtidig foreslås det, at det i lov om ferie fastsættes, at ferie optjent fra den 1. september 2019 til den 31.

august vil kunne udbetales til dødboet umiddelbart fra FerieKonto, arbejdsgiver, eller den, der administrerer

feriegodtgørelsen, jf. gældende ferielovs § 30, og at sådan ferie derfor bliver undtaget fra behandling efter

lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Forslaget vil betyde, at optjent ferie i overgangsåret, som ikke er indberettet til fonden efter lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, udbetales af FerieKonto, arbejdsgiveren eller

den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen til dødboet efter den gældende ferielovs § 30, stk.

5. Er ferien indberettet, skal udbetalingen ske fra fonden for tilgodehavende feriemidler.

Med ændringen sikres det, at dødboer løbende kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes til

afslutning efter 1. oktober 2021.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og § 3, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Præcisering af fondsferiedage

2.2.1. Gældende ret

Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat ved § 49 i

lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træder i kraft 1. januar 2019, har en lønmodtager, som i perioden

fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 optjent mindre end 8,3 feriedage, ret til at afholde op til 8,3 af

feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

2.2.2. Ministeriets overvejelser

En lønmodtager, som har været ansat i 4 måneder, vil optjene 8,32 feriedage og vil derfor ikke have ret til

fondsferiedage optjent i perioden fra den 1. september til 31. december 2019, da de ikke opfylder kravet om

at have optjent mindre end 8,3 feriedage. Da mange lønmodtagere er månedsvist ansatte fra den 1. i en

måned til månedens udløb, vil det etyde, at sådanne lønmodtagere alene vil få ret til fondsferiedage, hvis de

har været ansat i 3 måneder eller mindre i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019. Det har ikke

været hensigten at afskære denne gruppe af lønmodtagere ret til fondsferiedage. Tilsvarende har det heller

ikke været hensigten, at det ikke er hele ferien, som optjenes i perioden fra den 1. september til 31. december

i 2019, som kan anvendes som fondsferiedage, idet der i denne periode optjenes 8,32 feriedage.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det forslås, at en lønmodtager, som har optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31.

december 2019, men som i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019 har optjent mindre end

8,4 feriedage, vil have ret til at afholde op til 8,4 af feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019

til den 31. december 2019 som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt var tiltænkt mulighed for at afholde

fondsferiedage. Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den 1. september til 31. december i

2019, kunne anvendes som fondsferiedage.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og til § 3, nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Tilpasning af reglerne i forhold til de øvrige ordninger under Samlet Betaling

2.3.1 Gældende ret

Samlet Betaling er den fællesopkrævning, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender ved

opkrævning af diverse arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har til formål at lette arbejdsgiverens administrative

byrder ved at samle disse bidragsopkrævninger under ét.

Det følger af § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft 1. september 2020, at

udgifterne til administrationen af FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse

til FerieKonto, jf. § 31, stk. 2. Betalingen opkræves sammen med de bidrag til administration af andre

ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne i Samlet

Betaling. Efter stk. 3 skal arbejdsgiveren betale renter af kravet for FerieKontos administration med 1,5 pct.

for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke sker rettidigt.

I lov nr. 1669 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige

andre love blev rentelovens bestemmelser indført for andre ordninger, der finansieres ved bidrag, der

opkræves af Samlet Betaling.

Det følger af § 35, stk. 9, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, at beskæftigelsesministeren efter

indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler for opkrævning af betalingen

af arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med og eftergive betaling af renter af betalingen m.v.

Det følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1706 af 26. januar 2017 om fællesopkrævning af visse

arbejdsgiverbidrag m.v., at overskydende bidrag under en vis størrelse kan modregnes i det følgende kvartals

forventede krav på bidrag mv., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet tilbagebetalt. Der er

ikke i ferieloven hjemmel til at fastsætte regler om en sådan modregning mellem betaling af arbejdsgivers

administration for FerieKonto og andre ordninger, der betales via Samlet Betaling.

2.3.2 Ministeriets overvejelser

Rentelovens bestemmelser blev indført i lov nr. 1669 26. december 2017 om ændring af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love for andre ordninger, der finansieres ved

bidrag, der opkræves af Samlet Betaling, for at sikre koordination og ensretning af alle ordningerne

i ”Samlet

Betaling”, så de har samme rente ved forsinket betaling. Ved samme lovændring blev modregningsadgangen

ensrettet for andre ordninger der finansieres ved bidrag der opkræves af Samlet Betaling.

Ferielovens regler om betaling af renter ved for sen indbetaling er forskellig fra de andre ordninger, der

finansieres ved bidrag der opkræves af Samlet Betaling.

For at sikre en større gennemskuelighed foreslås det, at renten tilsvarende skal følge rentelovens renteniveau,

hvilket vil indebære en sænkning af morarenten til gavn for arbejdsgiverne. Forslaget vil således også følge

Moderniseringsstyrelsens anbefalinger i ” Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter

ved forsinket betaling”.

Ligesom renteniveauet blev ensrettet i ovennævnte ændring af lov nr. 1669 26. december 2017 om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love, blev der indført hjemmel til, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for modregning mellem de øvrige ordningerne i Samlet

Betaling. For at ensrette arbejdsgiverens betaling for administrationen af FerieKonto til de øvrige ordninger,

der opkræves via Samlet Betaling, vil der skulle indføres en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at

fastsætte regler om, at virksomhedernes indbetalinger for administrationen af FerieKonto, kan bruges til at

dække de samlede krav på tværs af ordningerne i fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de indbetalte

beløb.

2.3.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at ensrette renteniveauet ved arbejdsgivernes betaling af administrationen af FerieKonto, således

at renten for alle ordninger, der opkræves bidrag for gennem Samlet Betaling, følger rentelovens

bestemmelser.

Det foreslås at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte

regler om modregning mellem ind- og udbetalinger af betalingen for administrationen af FerieKonto, så

ordningerne, omfattet af Samlet Betaling, ensrettes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, samt bemærkningerne hertil.

2.4 Ændring af frist for meddelelse ved feriehindring

2.4.1 Gældende ret

Det følger af § 22, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at

op til 4 ugers årlig betalt ferie kan overføres til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis

lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. §§ 12-14, er afskåret fra at holde optjent betalt ferie inden

ferieafholdelsesperiodens udløb. Arbejdsgiveren skal senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden

meddele til FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, at ferien overføres.

2.4.2 Ministeriets overvejelser

Hvis en virksomhed holder julelukket, er det uhensigtsmæssigt at skulle give meddelelse om feriehindringen

senest den 31. december, dvs. sammenfaldende med at virksomheden er lukket. Den 31. december er

samtidig det tidspunkt, hvor omfanget af en feriehindring endeligt kan konstateres, da det er en betingelse for

overførslen, at lønmodtageren er forhindret i at holde ferien helt op til ferieafholdelsesperiodens udløb den

31. december.

2.4.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at fristen for arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien bliver

forlænget med en måned, så meddelelsen skal være givet senest den 31. januar efter udløbet af

ferieafholdelsesperioden.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.5. Præcisering af krav om opbevaring af erklæring efter bogføringsloven

2.5.1 Gældende ret

Det følger af § 23, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, at

en lønmodtager og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb kan aftale, at optjent ferie med løn og ferietillæg ud

over 4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb.

Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren

skriftligt erklære, at lønnen under ferie og ferietillægget vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at

lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27, stk. 1. Arbejdsgiver

har efter stk. 1, ikke en udtrykkelig pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om

opbevaring af regnskabsmateriale.

Det følger af § 23, stk. 2, at en lønmodtager og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb kan aftale, at optjent

ferie med feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens

udløb. Lønmodtageren skal skriftlig erklære, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har lønmodtageren ikke

været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at

feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget

offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter

bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Det følger af § 24, stk. 1, at arbejdsgiveren efter ferieafholdelsesperiodens udløb kan udbetale optjent ferie

med løn og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i

hele ferieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele

ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under

ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i

ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Arbejdsgiveren har

pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

FerieKonto har efter lovens § 36, stk. 4, hjemmel til at udtage et antal virksomheder til kontrol af udbetaling

efter bl.a. § 23, stk. 1 samt § 24, stk. 1. Denne kontrol er en kontrol af de afgivne erklæringer fra

lønmodtager for at kontrollere, hvorvidt udbetaling er sket korrekt efter loven.

Efter § 32, stk. 1, skal udbetaling af feriegodtgørelse ske via en anmodning til Feriepengeinfo.

2.5.2 Ministeriets overvejelser

Der er samme behov for, at FerieKonto skal have mulighed for at kunne kontrollere de erklæringer, der

afgives af lønmodtageren efter § 23, stk. 1, som efter § 24, stk. 1, om at lønnen under ferien samt ikke

udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieafholdelsesperioden ikke

har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1. Det vil ikke på samme måde som efter § 24, stk. 1,

være muligt at undersøge rigtigheden af oplysninger i en erklæring, hvis arbejdsgiveren ikke får en

udtrykkelig pligt til at gemme erklæringen.

I de tilfælde, hvor oplysningerne er afgivet via Feriepenge info, er det en unødig administrativ byrde at

pålægge arbejdsgiverne at opbevare erklæringen, idet oplysningerne vil kunne kontrolleres af FerieKonto.

2.5.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsgiveren får pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om

opbevaring af regnskabsmateriale, når udbetalingen vedrører udbetaling af løn under ferie og ferietillæg.

FerieKonto vil efterfølgende have mulighed for ved stikprøvekontrol at undersøge rigtigheden af de afgivne

oplysninger i erklæringen.

Det foreslås, at pligten til at opbevare erklæringen efter bogføringslovens regler afskaffes, når erklæringen

vedrører udbetaling af feriegodtgørelse, da oplysningerne allerede er afgivet til Feriepengeinfo.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil.

2.6 Straf for manglende afgivelser af oplysninger

2.6.1 Gældende ret

Det følger af § 41, stk. 1, i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træder i kraft den 1. september 2020, at

Arbejdsmarkedets Feriefond årligt pålægger op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder, som afregner

uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, indenfor rimelig frist at indsende

tilstrækkeligt dokumentation for korrekt afregning til fonden. Bestemmelsen svarer til den gældende

ferielovs § 43 b, stk. 1. Efter samme lovs § 47, stk. 3, straffes med bøde den, der ikke efterkommer et pålæg

efter § 43 b, stk. 1. Overtrædelse af § 41, stk. 1, i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018 er imidlertid ikke

strafbart.

2.6.2 Ministeriets overvejelser

Det har ikke ved lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træder i kraft 1. september 2020, været tiltænkt at

ændre grundlæggende i strafbestemmelserne med undtagelse af en regulering af bødeniveauet for

arbejdsgiverens manglende betaling af skyldig feriebetaling, jf. samme lovs § 46, stk. 1. Manglende afgivelse

af oplysninger til Arbejdsmarkedets Feriefond efter § 41, stk. 1, er efter samme lov ikke strafbart, modsat

efter § 47, stk. 3, i den gældende lov om ferie.

2.6.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træder i kraft 1. september 2020, indsættes en

straffebestemmelse svarende til den gældende § 47, stk. 3.

Det foreslås således, at den, der ikke efterkommer et pålæg fra Arbejdsmarkedets Feriefond om indenfor

rimelig tid at indsende tilstrækkeligt dokumentation for korrekt afregning til fonden efter § 41, stk. 1, straffes

med bøde svarende til den gældende § 47, stk. 3, i lov om ferie.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6. samt bemærkningerne hertil.

2.7 Delegation af opgaver til FerieKonto

2.7.1 Gældende ret

Efter § 44, stk. 1, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i tvister

mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse, og ferie med løn eller

ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst. Desuden oplister samme lovs § 44,

stk. 2-10, de øvrige sagstyper, hvor direktøren for Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering har

afgørelseskompetence. Det er f.eks. afgørelser om udbetaling af feriebetaling, der er afregnet til

Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, og afgørelser om indbetaling af feriegodtgørelse, løn

under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtageren har arbejdet mod vederlag

under ferie.

Efter samme lovs § 44, stk. 11, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegere

afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto. Direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering kan også delegere andre opgaver som f.eks. tilsyn med andre feriefonde end

Arbejdsmarkedets Feriefond og administration af den dansk-tyske ferieaftale til FerieKonto. Efter gældende

regler er det alene indenfor områder, hvor FerieKonto i forvejen har sagen, at der er uddelegeret kompetence

til FerieKonto, som ellers tilkommer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træder i kraft den 1. september 2020, har direktøren for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering ingen afgørelseskompetence. Tvister mellem en lønmodtager og en

arbejdsgiver skal således afgøres enten i det fagretlige system eller af de almindlige domstole.

FerieKonto har efter § 36, stk. 2, i samme lov kompetence til at træffe afgørelse på en række sagsområder,

herunder i sager om indbetaling af feriebetaling til FerieKonto, når en lønmodtager arbejder mod vederlag

under ferien eller på anden måde har modtaget betalingen med urette, sager om udbetaling af beløb efter

ferieårets eller ferieafholdelsesperiodens udløb, når lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser som

nævnt i § 27, stk. 1, og sager om arbejdsgiverens adgang til modregning og tilbageholdelse i en

lønmodtagers feriegodtgørelse, hvis denne er indbetalt eller skal indbetales til FerieKonto.

Det følger af samme lovs § 47, stk. 4, at loven ikke finder anvendelse på ferie, som er optjent under den

hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48 i samme lov er overført til afholdelse efter samme lov

eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det betyder, at

myndighederne, som har kompetence til at træffe afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat har

kompetencen efter den ny ferielovs ikrafttræden. Udgangspunktet er således, at det er Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter § 44, medmindre

kompetencen er uddelegeret til FerieKonto med klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter §

45 i den gældende lov om ferie.

2.7.2. Ministeriets overvejelser.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stadig være den myndighed, som har kompetence til at

træffe afgørelse efter den gældende ferielov, efter den ny ferielovs ikrafttræden, når spørgsmålet vedrører

ferie optjent efter gældende regler, dvs. før 1. september 2020. Udgangspunktet er derfor, at det også

fremover, ved f.eks. en tvist mellem lønmodtager og arbejdsgiver der vedrører ferie optjent efter gældende

regler, vil være Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter

§ 44, medmindre kompetencen er uddelegeret til FerieKonto.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også

efter den nye ferielovs ikrafttræden vil skulle træffe afgørelser, i sager efter gældende lov.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Som følge af, at FerieKonto på en række områder med den nye ferielovs ikrafttræden kommer til at udøve de

beføjelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udøver efter gældende regler, forslås det, at

FerieKonto træffer afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober

2015.

Det betyder, at en lønmodtager, som har optjent betalt ferie efter gældende regler, som ellers vil skulle have

sin sag behandlet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra den 1. september 2020, skal have

behandlet sin sag i FerieKonto. FerieKonto skal således efter forslaget træffe afgørelser i tvister mellem en

lønmodtager og en arbejdsgiver, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. den

gældende § 44, stk. 1.

Det foreslås, at afgørelser truffet af FerieKonto efter den foreslåede ordning, kan indbringes for

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen

på samme måde som efter gældende regler.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for hverken

stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om

digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, idet lovforslagets

ovennævnte indhold understøtter muligheden for digital administration under hensyntagen til

borgernes data- og retssikkerhed.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige, da

administrationen af lovforslagets elementer kan varetages af og integreres i de automatiserede og

digitaliserede sagsgange og processer i administrationen af ferieloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye

digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye

forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og

5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende

lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU- retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den 2019 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser /

Negative

konsekvenser /

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Implementeringskonsekvens

er for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Ingen

merudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

NEJ

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 22, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020,

overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på

grund af særlige forhold, jf. §§ 12-14, er afskåret fra at holde optjent betalt ferie inden

ferieafholdelsesperiodens udløb. Arbejdsgiveren meddeler senest den 31. december i

ferieafholdelsesperioden FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, at ferien overføres.

Det må forventes, at for mange arbejdsgivere vil det ikke være muligt i juleferien og særligt, hvis

virksomheden holder julelukket, at give meddelelse om feriehindringen senest den 31. december. Samtidig er

den 31. december det tidspunkt, hvor omfanget af en feriehindring, jf. §§ 12-14, endeligt kan konstateres, da

det er en betingelse for overførslen, at lønmodtageren er forhindret op til ferieafholdelsesperiodens udløb den

31. december. Det er i denne forbindelse alene de feriedage, der ikke er plads til at holde umiddelbart op til

ferieafholdelsesperioden, der kan overføres.

Det foreslås derfor i § 22, stk. 1, at »31. december i ferieafholdelsesperioden« ændres til »31. januar efter

ferieafholdelsesperiodens udløb«.

Forslaget betyder, at fristen for arbejdsgiverens meddelelse til FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien

vil blive forlænget med en måned, så meddelelsen skal være givet senest den 31. januar efter udløbet af

ferieafholdelsesperioden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 23, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft 1. september 2020, kan en

lønmodtager og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb aftale, at optjent ferie med løn og ferietillæg ud over 4

uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren i

hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at lønnen under ferie og ferietillægget

vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser

som nævnt i § 27, stk. 1.

Efter § 24, stk. 1, i samme lov udbetaler arbejdsgiveren efter ferieafholdelsesperiodens udløb optjent ferie

med løn og ferietillæg ud over 4 uger, såfremt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren på fuld tid i

hele ferieafholdelsesperioden. Har lønmodtageren ikke været ansat på fuld tid i hele

ferieafholdelsesperioden, skal lønmodtageren over for arbejdsgiveren skriftligt erklære, at lønnen under

ferien samt ikke udbetalt ferietillæg vedrører optjent ferie ud over 4 uger, og at lønmodtageren i

ferieafholdelsesperioden ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27, stk. 1.

Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af

regnskabsmateriale.

Begge bestemmelser vedrører udbetaling af løn under ferie og ferietillæg direkte fra en arbejdsgiver modsat

udbetaling af feriegodtgørelse, som skal ske via en anmodning til Feriepengeinfo, jf. lovens § 32, stk. 1, hvor

lønmodtageren skal erklære, at betingelserne er opfyldt. Feriepengeinfo vil i den forbindelse være i

besiddelse af erklæringen.

FerieKonto kan efter lovens § 36, stk. 4, hvert år udtage et antal virksomheder til kontrol af udbetaling efter

bl.a. lovens § 23, stk. 1 samt § 24, stk. 1. De afgivne erklæringer fra lønmodtagere kontrolleres med henblik

på at se om udbetalingen er sket korrekt efter loven.

Der vil være samme behov for at kunne kontrollere de erklæringer der afgives efter § 23, stk. 1, som efter §

24, stk. 1. Det vil ikke være muligt at undersøge rigtigheden af oplysningerne i en erklæring, hvis

arbejdsgiver ikke har pligt til at gemme erklæringen.

Derfor foreslås det i § 23, stk. 1, efter 2. pkt. som et nyt 3. pkt., at arbejdsgiveren har pligt til at gemme

erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale.

Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren udtrykkeligt får pligt til at gemme lønmodtagernes erklæringer på

samme måde som efter lovens § 24, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 23, stk. 2, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020, kan en

lønmodtager og en arbejdsgiver efter ferieårets udløb aftale, at optjent ferie med feriegodtgørelse og

sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Lønmodtageren skal

skriftligt erklære, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har lønmodtageren ikke været ansat hos arbejdsgiveren

i hele ferieåret på fuld tid, skal lønmodtageren skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie

udover 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har modtaget offentlige ydelser som nævnt i lovens § 27,

stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler om opbevaring af

regnskabsmateriale.

Bestemmelsen vedrører udbetaling af feriegodtgørelse, som skal ske via en anmodning til Feriepengeinfo,

jf. lovens § 32, stk. 1, hvor lønmodtagerens erklæring opbevares. Arbejdsgiveren har derfor ikke en

erklæring at opbevare.

Det foreslås derfor i § 23, stk. 2, at 3. pkt. ophæves. Forslaget vil betyde, at arbejdsgiveren ikke pålægges

en forpligtelse til at gemme en erklæring, som en lønmodtager har afgivet til Feriepengeinfo.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 35, stk. 1, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft 1. september 2020, skal

udgifterne til administrationen af FerieKonto betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til

FerieKonto, jf. § 31, stk. 2. Efter stk. 2 kan opkrævning af arbejdsgivernes betaling for FerieKontos

administration efter stk. 1 indgå i en fælles opkrævning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen

opkræves sammen med de bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra

arbejdsgiverne. Restancer for betaling kan indgå i den fælles opkrævning. Efter stk. 3, pålægges

arbejdsgiveren at betale renter af kravet om betaling med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdatoen, hvis indbetalingen ikke sker rettidigt.

Rentelovens bestemmelser blev indført for andre ordninger, der finansieres ved bidrag der opkræves af

Samlet Betaling, ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og forskellige andre love.

For at sikre koordination og ensretning af alle ordningerne i ”Samlet Betaling”

foreslås det, at § 35, stk. 3,

affattes således, at sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at betale renter

af kravet med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Forslaget vil indebære, at det er den til enhver tid gældende rentesats fastsat i medfør af renteloven, der vil

finde anvendelse, såfremt indbetaling af opkrævning for FerieKontos administration efter lovens § 35, stk. 1,

og § 35, stk. 2, om arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration, ikke sker rettidigt.

Efter § 5, stk. 1, i renteloven fastsættes renten efter forfaldsdagen til en årlig rente, der svarer til den

fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente,

som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Denne er pr.

1. juli 2018 0,05 pct. Der vil således være tale om en umiddelbar ændring af rentesatsen efter § 35, stk. 3, i

lov om ferie i forhold til den rentesats, der blev vedtaget ved lov nr. 60 af 30. januar 2018. Der er i forhold til

den gældende bestemmelse om 1,5 pct. rente, tale om en sænkning af morarenten, og den kommende

ændring vil gælde for alle arbejdsgivere omfattet af loven, dvs. både offentlige og private arbejdsgivere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 35, stk. 9, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020 følger, at

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte nærmere regler

for opkrævning af betalingen af arbejdsgivers betaling for FerieKontos administration, herunder for

betalingen af opkrævningen, og om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med og eftergive

betaling af renter af betalingen m.v.

Denne bemyndigelse forventes udnyttet ved en tilpasning af bekendtgørelse nr. 1706 af 26. januar 2017 om

fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen indeholder imidlertid ikke

mulighed for at fastsætte regler om modregning.

Modregningsadgangen blev ensrettet for andre ordninger, der finansieres ved bidrag, der opkræves af

Samlet Betaling ved lov nr. 1669 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag og forskellige andre love.

Af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1706 af 26. december 2017 om fællesopkrævning af visse

arbejdsgiverbidrag m.v., er det bestemt, at overskydende bidrag m.v. på under 300 kr. modregnes i det

følgende kvartals forventede krav på bidrag m.v., medmindre arbejdsgiveren anmoder om at få beløbet

tilbagebetalt. Er der intet forventet krav på bidrag m.v. i det følgende kvartal, tilbagebetales beløbet til

arbejdsgiveren.

Ordningen indebærer således, at når en arbejdsgiver har beløb til gode og samtidig skylder forfaldne bidrag

efter de øvrige ordninger omfattet af bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.,

kan der modregnes mellem ordningerne i Samlet Betaling. Samlet Betaling er den fællesopkrævning, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender ved opkrævning af diverse arbejdsgiverbidrag, og som bl.a. har

til formål at lette arbejdsgiverens administrative byrder ved at samle disse bidragsopkrævninger under ét.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 35, stk. 9, indsættes efter »betaling for opkrævning,«: »modregning.

Formålet med forslaget er at indføre mulighed i § 35 stk. 9, til at foretage modregning mellem de af

”Samlet Betaling” omfattede ordninger. Herved tydeliggøres det, at virksomhedernes indbetalinger

bruges til

at dække de samlede krav på tværs af ordningerne i fællesopkrævningen forholdsmæssigt med de indbetalte

beløb. Det forventes, at den præciserede bemyndigelse vil blive udnyttet til at tilpasse den eksisterende

bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

Det vil således fremgå, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

tillige vil kunne fastsætte regler om modregning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 41, stk. 1, i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træder i kraft 1. september 2020, pålægger

Arbejdsmarkedets Feriefond årligt op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder, som afregner uhævet

feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist at indsende tilstrækkelig

dokumentation for korrekt afregning til fonden.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 43 b stk. 1, i den gældende lov om ferie, hvor det fremgår af § 47,

stk. 3, at med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1.

Det er efter lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, der træder i kraft 1. september 2020, i modsætning til efter

gældende ferielov, ikke muligt at straffe for manglende indsendelse af tilstrækkelig dokumentation for

korrekt afregning til fonden. Det har ikke været hensigten at ændre i strafbestemmelserne med undtagelse af

en regulering af bødeniveauet for overtrædelse af § 46, stk. 1, om arbejdsgiverens manglende betaling, jf.

bemærkningerne til § 46 i samme lov.

Det foreslås på den baggrund, at der i § 46, indsættes som et nyt stk. 2, at med bøde straffes den, der ikke

efterkommer et pålæg efter § 41, stk. 1. Forslaget betyder, at manglende indsendelse af tilstrækkelig

dokumentation for korrekt afregning af uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond fortsat vil kunne

straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7.

Efter den gældende ferielovs § 44, stk. 1, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse,

og ferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Efter ferielovens § 44, stk. 2, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afvise at

træffe afgørelse i tvister, der er ressourcekrævende eller kræver egentlig bevisførelse, eller hvor

feriepengekravet kun er en del af en større helhed, eller som er genstand for forligsforhandling mellem

parterne.

Efter ferielovens § 44, stk. 3, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelser

efter stk. 4-10, uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. stk. 1, og § 4, stk. 3.

Efter ferielovens § 44, stk. 4, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse

om en lønmodtagers ret til ferie, jf. § 7, på foranledning af en anden offentlig myndighed eller anerkendt

arbejdsløshedskasse, eller hvis særlige hensyn tilsiger det.

Efter ferielovens § 44, stk. 5, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse

om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferie efter ferielovens § 38, kan få udbetalt

feriegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, når beløbet er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller et

andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.

Efter ferielovens § 44, stk. 6, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i

tvister om betaling af morarenter, jf. § 28, stk. 2, § 36, stk. 4, og § 42, stk. 2.

Efter ferielovens § 44, stk. 7, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse i

tvister om forældelse efter ferielovens § 35 og indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen

eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.

Efter ferielovens § 44, stk. 8, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse

om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 3, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller

Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond eller en

privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, kan dog udbetale uhævede feriepenge, hvis ferien er holdt i ferieåret, jf. dog

§ 35, stk. 1. Fonden skal tilbageføre feriepenge til en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren godtgør, at

feriepengene er indbetalt til fonden ved en fejl. Ved tvister mellem fonden og lønmodtageren eller fonden og

arbejdsgiveren træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om

udbetalingen.

Efter ferielovens § 44, stk. 9, træffer direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse

om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.

Efter § 44, stk. 10, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffe afgørelse om

administrationen af de beløb, der anvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2, samt om afregning af disse

beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond i de tilfælde, hvor direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering ikke kan føre betryggende kontrol med, at feriefondens midler anvendes i overensstemmelse

med formålet.

Efter § 44, stk. 11, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegere

afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto. Direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering kan også delegere andre opgaver som f.eks. tilsyn med andre feriefonde end

Arbejdsmarkedets Feriefond og administration af den dansk-tyske ferieaftale til FerieKonto.

Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1025 af 24. september 2014 om delegation af opgaver til FerieKonto har

direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering delegeret afgørelseskompetence til FerieKonto i

sager om:

1) arbejdsgivernes manglende indbetaling eller indberetning af feriegodtgørelse, herunder afgørelse om

indstilling til politiet om tiltalerejsning, jf. § 14, i bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 om

FerieKonto, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1317 af 25. november 2013,

2) optjening af feriedage, jf. lovens § 7, hvis arbejdsgiveren indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf.

lovens § 28, stk. 1, og

3) betaling af morarenter, jf. lovens § 28, stk. 2.

Det fremgår af den gældende ferielovs § 45, stk. 1, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings afgørelser og FerieKontos afgørelser, der er truffet i medfør af § 44, stk. 11, kan af den,

afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter

har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Efter § 44, stk. 2, sendes klagen til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen på

ny. Fastholder myndigheden sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Efter § 47, stk. 4, i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020 finder

loven ikke anvendelse på ferie, som er optjent under den hidtil gældende ferielov, og som ikke i medfør af §

48 i denne lov er overført til afholdelse efter denne lov eller til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende

Feriemidler efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. For sådan ferie finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at myndigheder, som har kompetence til at træffe afgørelse efter den gældende ferielov, fortsat

har kompetencen efter den nye ferielovs ikrafttræden. Udgangspunktet er således, at det er Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, der har kompetence til at træffe afgørelse efter § 44, medmindre

kompetencen er uddelegeret til FerieKonto.

Efter gældende regler er det indenfor områder, hvor FerieKonto i forvejen har sagen, at der er uddelegeret

kompetence til FerieKonto, som ellers tilkommer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Efter den kommende ferielov har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ingen

afgørelseskompetence. Tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver skal således afgøres enten i det

fagretlige system eller af de almindlige domstole.

FerieKonto har desuden fået kompetence til at træffe afgørelse på sagsområder, hvor Styrelsen for

Arbejdsmarked har kompetence efter gældende regler. Dette er sager om indbetaling af feriebetaling til

FerieKonto, når en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på anden måde har modtaget

betalingen med urette. Det er desuden sager om udbetaling af beløb efter ferieårets eller

ferieafholdelsesperiodens udløb, når lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27, stk. 1.

Endelig er det sager om arbejdsgiverens adgang til modregning og tilbageholdelse i en lønmodtagers

feriegodtgørelse, hvis denne er indbetalt eller skal indbetales til FerieKonto.

Som følge af, at FerieKonto på en række områder med den nye ferielovs ikrafttræden kommer til at udøve

de beføjelser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udøver efter gældende regler, forslås det

indsat i § 47, som et nyt stykke 5, at for ferie omfattet af stk. 4 træffer FerieKonto afgørelse efter § 44, stk. 1-

9, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015.

Det betyder, at en lønmodtager, som har optjent betalt ferie efter gældende regler, som ellers vil skulle have

behandlet sin sag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra den 1. september 2020 vil skulle have

behandlet sin sag i FerieKonto. FerieKonto vil således efter forslaget skulle træffe afgørelser i tvister mellem

en lønmodtager og en arbejdsgiver, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. den

gældende § 44, stk. 1.

Tilsvarende vil FerieKonto skulle træffe afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde

ferie efter den gældende § 38 kan få udbetalt feriebetalingen, når denne er afregnet til enten

Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. den gældende § 36, stk. 2.

FerieKonto vil ligeledes efter § 44, stk. 9, skulle behandle sager om indbetaling af feriegodtgørelse, løn

under ferie og ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis lønmodtageren har arbejdet med vederlag

under sin ferie eller i øvrigt har modtaget betalingen med urette jf. den gældende § 37.

Det foreslås indsat i § 47, som et nyt

stk. 6, 1. pkt.,

at afgørelser efter stk. 5 kan af den afgørelsen vedrører

indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at sagens parter har fået meddelelse

om afgørelsen.

Forslaget er en videreførelse af den eksisterende klageadgang for afgørelser truffet af enten Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering eller FerieKonto. Med forslaget sikres det således, at en afgørelse truffet

efter den gældende § 44, stk. 1-9, men af FerieKonto, fortsat vil kunne påklages.

Det forslås i 2. og 3. pkt., at klagen sendes til FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto

sin afgørelse helt eller delvist, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter

underrettes samtidig herom.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende regler, der giver FerieKonto remonstrationsret, idet

FerieKonto vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold. Baggrunden

herfor er at sikre en smidig og omkostningseffektiv sagsbehandling i de tilfælde, hvor FerieKonto finder

grundlag for at ændre sin afgørelse til fordel for klager. Såfremt FerieKonto ikke giver klager fuldt medhold,

skal FerieKonto sende klagen, begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen videre til Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås i 4. pkt., at Beskæftigelsesudvalgets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret. Bestemmelsen afskærer ikke behandlingen ved de

almindelige domstole.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 29, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som

indsat ved § 49 i lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, [der træder i kraft 1. januar 2019], kan ferie omfattet

af lovens § 48 a, stk. 2, ikke udbetales efter kapitel 5 og 5 a i den gældende lov om ferie.

Efter § 48 a, stk. 2, kan ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 ikke

afholdes eller udbetales efter denne lov, medmindre lønmodtageren er omfattet af § 2 a i denne lov. Sådan

optjent ferie behandles efter reglerne i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,

der træder i kraft den 1. januar 2019.

Efter § 30, stk. 5, i samme lov, udbetales feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår til boet af

arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen.

Da denne bestemmelse ikke er undtaget efter § 48 a, stk. 2, vil feriebetaling, som ellers ville kunne

udbetales efter 30, stk. 5, skulle behandles efter reglerne i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler.

Efter denne lovs § 2, som træder i kraft den 1. januar 2019, opgøres feriedage og feriebetaling optjent i

perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 for hver enkelt lønmodtager pr. 31. august 2020.

Efter § 3 skal der for hver enkelt lønmodtager ske indberetning til fonden af tilgodehavende feriemidler

opgjort efter § 2 senest den 31. december 2020.

Ferie optjent i perioden indberettes til fonden til forvaltning af lønmodtagernes feriemidler og kan efter lov

nr. 58 af 30. januar 2018, om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler jf. § 15, stk. 3,

udbetales til dødsboet ved en lønmodtagers død.

Efter § 15, stk. 4, har fonden ikke pligt til at opfylde krav på udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter

stk. 1-4 før den 1. oktober 2021.

Optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 kan derfor ikke udbetales ved

lønmodtagerens død før tidligst den 1. oktober 2021.

Derfor foreslås det, at der i § 29, stk. 3, indsættes efter »5 a«: », medmindre udbetaling sker efter § 30, stk.

5« Det vil betyde, at ferie optjent fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020 vil kunne udbetales til

dødboet umiddelbart fra arbejdsgiver, og at sådan ferie derfor bliver undtaget fra behandlingen efter lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Med denne ændring sikres det, at dødboer

løbende kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes til afslutning efter 1. oktober 2021.

Forslaget medfører, at en arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekasse ved dødsfald vil kunne udbetale ferie

optjent i perioden fra 1. september 2019 til den 31. august 2020 til dødboet efter lønmodtageren.

Arbejdsgiveren vil kunne udbetale optjent ferie for dødsfald, der sker frem til tidspunktet, hvor indberetning

er sket til fonden. Fra indberetning er sket og frem til tidspunktet for udbetaling efter § 15, stk. 3, i lov nr. 58

af 30. januar 2018, om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler regulerer denne lov ikke

udbetalingen.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, samt til afsnit 2.1 i lovforslaget almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagets nr. 1, hvor det foreslås, at der kan ske

udbetaling efter § 30, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

Efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat ved § 49 i

lov om ferie nr. 60 af 30. januar 2018, [der træder i kraft 1. januar 2019], har en lønmodtager, som har

optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019, men som i perioden fra den 1.

januar 2019 til den 31. august 2019 har optjent mindre end 8,3 feriedage, ret til at afholde op til 8,3 af

feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Bestemmelsen betyder, at såfremt en lønmodtager har optjent 8,3 dages ferie eller mere, vil lønmodtageren

ikke have ret til fondsferiedage. En lønmodtager, som har været ansat i 4 måneder, vil optjene 8,32 feriedage

og vil derfor ikke have ret til fondsferiedage optjent i perioden fra den 1. september 2019 til 31. december

2019. Mange lønmodtagere er månedsvis ansat fra den 1. i en måned til månedens udløb, hvilket reelt

betyder, at sådanne lønmodtagere alene vil få ret til fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 måneder eller

mindre i perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019. Det har ikke været hensigten at afskære denne

gruppe af lønmodtagere ret til fondsferiedage. Tilsvarende har det heller ikke været hensigten, at det ikke er

hele ferien, som optjenes i perioden fra den 1. september til 31. december i 2019, som kan anvendes som

fondsferiedage, idet der for denne periode kan optjenes 8,32 feriedage.

Det foreslås derfor, at der to steder i § 48 a, stk. 3, ændres »8,3« til »8,4«.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, som har optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den

31. december 2019, men som ikke har optjent ferie i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019,

eller som i denne periode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at afholde op til 8,4 af

feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt var tiltænkt mulighed for at afholde

fondsferiedage. Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den 1. september 2019 til 31.

december i 2019, kunne anvendes som fondsferiedage.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1.

Efter § 15, stk. 5, i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler, har Fonden for Tilgodehavende Feriemidler ikke pligt til at opfylde krav på udbetaling af

tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 1-4, før den 1. oktober 2021.

Bestemmelsen indebærer, at lønmodtagere, der når folkepensionsalderen før den 1. oktober 2021, eller som

opfylder en af betingelserne i § 15, stk. 2-4 forud for den 1. oktober 2021, først vil kunne få deres krav på

tilgodehavende feriemidler udbetalt fra og med den 1. oktober 2021. Dette bevirker, at for dødsfald, der sker

mellem perioden 1. september 2020 og til 1. oktober 2021, vil de tilgodehavende feriemidler, der er

indberettet til Fonden for Tilgodehavende feriemidler pr 1. september 2020, ikke kunne udbetales forud for

den 1. oktober 2021.

Det foreslås, at udbetaling af tilgodehavende feriemidler til dødsboer ved lønmodtagers død undtages fra §

15, stk. 5, således at de tilgodehavende feriemidler skal udbetales til dødsboet ved lønmodtagers død efter §

15, stk. 3. Med en ændring sikres det, at dødboer løbende kan afsluttes af skifteretten og ikke skal udskydes

til afslutning efter 1. oktober 2021.

Forslaget medfører, at fonden ved dødsfald kan udbetale ferie optjent i perioden fra den 1. september 2019

til den 31. august 2020 til dødsboet efter lønmodtageren.

Arbejdsgiveren, FerieKonto eller en feriekasse vil derimod kunne udbetale optjent ferie ved dødsfald, der

sker frem til tidspunktet, hvor indberetning er sket til fonden efter ændringen til § 48 a, stk. 2, 1. pkt. i

gældende lov om ferie, jf. forslagets § 2, nr. 2.

Der henvises til forslagets § 2, nr. 2, samt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2.

Efter § 28, stk. 1, har en lønmodtager, som ønsker at benytte sig af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015 som ændret ved det samtidig fremsatte forslag til lov om

ferie, ret til at afholde op til 8,3 feriedage optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med feriebetaling fra

fonden.

Som konsekvens af forslaget til § 2, nr. 3, hvorefter det foreslås at ændre »8,3« til »8,4«, to steder i § 48 a,

stk. 3, foreslås det at ændre i § 28, stk. 1, i overensstemmelse hermed, således at det fremgår, at en

lønmodtager, som ønsker at benytte sig af retten efter § 48 a, stk. 3, til at afholde op til 8,4 feriedage optjent i

2019 som særlige fondsferiedage med feriebetaling fra fonden, skal indgive ansøgning til fonden herom.

Dermed er der overensstemmelse mellem reglerne om særlige fondsferiedage

Baggrunden for forslaget er, at såfremt en lønmodtager har optjent 8,3 dages ferie eller mere, vil

lønmodtageren ikke have ret til fondsferiedage. En lønmodtager, som har været ansat i 4 måneder, vil optjene

8,32 feriedage og vil derfor ikke have ret til fondsferiedage optjent i perioden fra den 1. september til 31.

december 2019. Mange lønmodtagere er månedsvist ansatte fra den 1. i en måned til månedens udløb, hvilket

reelt betyder, at sådanne lønmodtagere alene vil få ret til fondsferiedage, hvis de har været ansat i 3 måneder

eller mindre i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019. Det har ikke været hensigten at

afskære denne gruppe af lønmodtagere retten til fondsferiedage. Tilsvarende har det heller ikke været

hensigten, at det ikke er hele ferien, som optjenes i perioden fra den 1. september 2019 til 31. december i

2019, som kan anvendes som fondsferiedage, idet der i denne periode optjenes 8,32 feriedage.

Forslaget vil betyde, at en lønmodtager, som har optjent ferie i perioden fra den 1. september 2019 til den

31. december 2019, men som ikke har optjent ferie i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. august 2019,

eller som i denne periode har optjent mindre end 8,4 feriedage, vil have ret til at afholde op til 8,4 af

feriedagene optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

Med ændringen omfattes hele den gruppe, der oprindeligt var tiltænkt mulighed for at afholde

fondsferiedage. Samtidig vil hele den ferie, som optjenes i perioden fra den 1. september til 31. december i

2019, kunne anvendes som fondsferiedage.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, samt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. september 2020. jf. dog stk. 2. Dette gælder for forslagets

§ 1 om ændringer i lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie, der træder i kraft den 1. september 2020.

Bestemmelserne vedrører frist for meddelelse til FerieKonto ved overførsel på grund af feriehindring, frist

for opbevaring af regnskabsmateriale, renteberegning af og modregning i arbejdsgivernes betaling for

administrationen af FerieKonto der betales via Samlet Betaling samt mulighed for at pålægge bøde straf ved

manglende efterlevelse af et afgivet påbud om at afleverer tilstrækkelig dokumentation til Arbejdsmarkedets

Feriefond. Det foreslås, at disse regler finder anvendelse fra det tidspunkt hvor samtidighedsferie indføres

dvs. den 1. september 2020, da der er tale om ændringer i loven der i øvrigt træder i kraft på samme dato.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 2 og § 3 træder i kraft den 1. september 2019. Dette vedrører ændringer i lov om

ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015, som indsat ved § 49 i lov om ferie nr. 60 af 30.

januar 2018 [der træder i kraft 1. januar 2019], og ændringer i lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler, der træder i kraft den 1. januar 2019. Bestemmelsen vedrører udbetaling af

feriemidler til boet efter en afdød lønmodtager samt præcisering af betingelserne for opnåelse af retten til at

gøre brug af særlige fondsferiedage. Samlet vedrører ændringerne i bestemmelserne de feriemidler, der

optjenes i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, d.v.s. overgangsordningen i forbindelse med

indførelse af samtidighedsferie, og derfor foreslås det, at disse skal gælde fra tidspunktet hvor

indefrysningsperioden starter.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da ferieloven og lov om forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 60 af 30. januar 2018 om ferie,

foretages følgende ændringer:

§ 22.

Er en lønmodtager på grund af særlige

forhold, jf. §§ 12-14, afskåret fra at holde optjent

betalt ferie inden ferieafholdelsesperiodens

udløb, overføres op til 4 ugers årlig betalt ferie

til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Arbejdsgiveren meddeler senest den 31.

december i ferieafholdelsesperioden til

FerieKonto eller den, der skal udbetale ferien, at

ferien overføres.

Stk. 2.

...

§ 22, stk. 1,

ændres »31. december i

ferieafholdelsesperioden« til: »31. januar efter

ferieafholdelsesperiodens udløb«.

§ 23.

Efter ferieårets udløb kan en lønmodtager

og en arbejdsgiver aftale, at optjent ferie med løn

og ferietillæg ud over 4 uger, udbetales før

ferieafholdelsesperiodens udløb. Har

lønmodtageren ikke været ansat hos

arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal

lønmodtageren skriftligt erklære, at lønnen under

ferie og ferietillægget vedrører optjent ferie ud

over 4 uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke

har modtaget offentlige ydelser som nævnt i §

27, stk. 1.

§ 23, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Arbejdsgiveren har pligt til at gemme

erklæringen efter bogføringslovens regler om

opbevaring af regnskabsmateriale.«

§ 23…

Stk. 2.

Efter ferieårets udløb kan en

lønmodtager og en arbejdsgiver aftale, at optjent

ferie med feriegodtgørelse og

sygeferiegodtgørelse ud over 4 uger, udbetales

før ferieafholdelsesperiodens udløb.

Lønmodtageren skal skriftlig erklære, at

betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. Har

lønmodtageren ikke været ansat hos

arbejdsgiveren i hele ferieåret på fuld tid, skal

lønmodtageren skriftligt erklære, at

feriegodtgørelsen vedrører optjent ferie udover 4

uger, og at lønmodtageren i ferieåret ikke har

modtaget offentlige ydelser som nævnt i § 27,

stk. 1. Arbejdsgiveren har pligt til at gemme

erklæringen efter bogføringslovens regler om

opbevaring af regnskabsmateriale.

§ 23, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 35…

§ 35, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Sker indbetaling ikke rettidigt,

Stk. 2…

Stk. 3.

Sker indbetaling ikke rettidigt, pålægges

arbejdsgiveren at betale renter af kravet om

betaling med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned

fra forfaldsdatoen.

Stk. 4-9…

pålægges arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen at

betale renter af kravet med den rentesats, der til

enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i

renteloven.«

§ 35.

Stk. 2-8…

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan efter

indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om opkrævning af

betalingen efter stk. 2, herunder om betaling for

opkrævningen, og om at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand og eftergive

betaling af renter af betalingen m.v.

§ 35, stk. 9,

indsættes efter »betaling for

opkrævningen,«: »og modregning«.I

§ 75 h, stk.

som bliver stk. 10, ændres »kommunernes«

til: »Udbetaling Danmarks«.

§ 46.

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der

trods påkrav uden rimelig grund undlader at

betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende straffes

en au pair-persons værtsfamilie, jf. § 43, stk. 2.

Stk.

2…

§ 46

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Med bøde straffes den, der ikke

efterkommer et pålæg efter § 41, stk. 1.«

§ 47…

Stk. 2…

§ 49 træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 3…

Stk.4…

Loven finder ikke anvendelse på ferie,

§ 47

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk.

For ferie omfattet af stk. 4 træffer

FerieKonto afgørelse efter § 44, stk. 1-9, i lov

som inden lovens ikrafttrædelse er varslet til

afholdelse helt eller delvis i september 2020,

eller på ferie, som er optjent under den hidtil

gældende ferielov, og som ikke i medfør af § 48

i denne lov er overført til afholdelse efter denne

lov eller til Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler efter lov om

forvaltning og administration af tilgodehavende

feriemidler. For sådan ferie finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9.

oktober 2015.

Stk. 6.

Afgørelser efter stk. 5 kan af den, som

afgørelsen vedrører, indbringes for

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4

uger efter, at sagens parter har fået meddelelse

om afgørelsen. Klagen sendes til FerieKonto,

som vurderer sagen på ny. Fastholder

FerieKonto sin afgørelse helt eller delvist,

sendes sagen til Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter

underrettes samtidig herom.

Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

§2

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af

9. oktober 2015, som ændret ved § 5 i lov nr.

1868 af 29. december 2015 og § 49 i lov nr. 60

af 30. januar 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 29…

Stk. 2…

Stk. 3.

Feriebetaling omfattet af § 48 a kan ikke

udbetales efter lovens kapitel 5 og 5 a.

§ 29, stk. 3,

indsættes efter »5 a«: »,

medmindre udbetaling sker efter § 30, stk. 5.«

»§ 48 a…

Stk. 2.

Ferie optjent i perioden fra den 1.

september 2019 til den 31. august 2020 kan ikke

§ 48 a, stk. 2, 1. pkt.

indsættes efter »§ 2

a«: »eller § 30, stk. 5,«.

afholdes eller udbetales efter denne lov, jf. dog

stk. 3, medmindre lønmodtageren er omfattet af

§ 2 a i denne lov. Sådan optjent ferie behandles

efter reglerne i lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler.

Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg,

som vedrører en lønperiode hen over

månedsskiftet fra august til september 2019

anses for optjent i september 2019.

Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg,

som vedrører en lønperiode hen over

månedsskiftet fra august til september 2020

anses for optjent i september 2020.

Stk. 3…

Stk. 4…

§ 48 a…

Stk. 2…

Stk. 3.

En lønmodtager, som har optjent ferie

i perioden fra 1. september 2019 til 31.

december 2019, men som ikke har optjent ferie i

perioden fra 1. januar 2019 til 31. august 2019,

eller som i denne periode har optjent mindre end

8,3 feriedage, har ret til at afholde op til 8,3 af

feriedagene optjent i perioden fra 1. september

2019 til 31. december 2019 som særlige

fondsferiedage efter lov om forvaltning og

administration af tilgodehavende feriemidler

med betaling fra Lønmodtagernes Fond for

Tilgodehavende Feriemidler.

Stk. 4

To steder i

§ 48 a, stk. 3,

ændres »8,3« til:

»8,4«.

§3

I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om

forvaltning og administration af

tilgodehavende feriemidler, foretages

følgende ændringer:

§ 15…

Stk. 2-4…

Stk. 5.

Fonden har ikke pligt til at opfylde krav

på udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter

stk. 1-4 før den 1. oktober 2021.

Stk. 6…

1. I

§ 15, stk. 5,

ændres »stk. 1-4« til:

»stk. 1, 2 og 4,«.

§ 28.

En lønmodtager, som ønsker at benytte

sig af retten efter § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1177 af 9. oktober 2015,

som ændret ved det samtidigt fremsatte forslag

til lov om ferie, til at afholde op til 8,3 feriedage

optjent i 2019 som særlige fondsferiedage med

feriebetaling fra fonden, skal indgive ansøgning

til fonden herom.

Stk. 2-6…

§ 28, stk. 1,

ændres »8,3« til: »8,4«.

§4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september

2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 og § 3 træder i kraft den 1.

september 2019.