Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 133
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
17. december 2018
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vil gerne orientere jer om uddelingen af i alt 29,3 mio. kr. fra Arbejdsmiljø-
forskningsfondens 2. ansøgningsrunde i 2018 til ny arbejdsmiljøforskning.
Beslutningen sker efter indstilling fra fondens faglige bedømmelsesudvalg, der be-
står af arbejdsmiljøforskere, og fondens strategiske udvalg med repræsentanter fra
arbejdsmarkedets parter.
Arbejdsmiljøforskningsfonden blev som led i udmøntning af satsreguleringspuljen
etableret i 2003 for at styrke arbejdsmiljøforskningen, og i 2008 blev fonden per-
manentgjort. Fonden uddeler årligt 55-60 mio. kroner til forsknings- og udvik-
lingsprojekter.
I alt har fonden i den aktuelle ansøgningsrunde modtaget 49 ansøgninger, hvoraf
24 ansøgninger opfyldte de forskningsfaglige kvalitetskrav.
Der uddeles midler til 13 projekter inden for temaerne:
Virkemidler i arbejdsmiljøarbejdet, syv projekter til i alt 14,6 mio. kr.
Arbejdsulykker, et projekt til 2,2 mio. kr.
Psykisk arbejdsmiljø, tre projekter til i alt 8,5 mio. kr.
Muskel- og skeletbesvær, to projekter til 3,3 mio. kr.
Desuden er der uddelt 0,7 mio. kr. til en arbejdsmedicinsk udredning med titlen
”Sammenhængen
mellem belastende og længerevarende stresspåvirkninger på ar-
bejdspladsen og udvikling af psykisk sygdom i form af depression og belastnings-
reaktion (fraset posttraumatisk belastningsreaktion)”.
Jeg ser frem til, at projekterne vil bidrage med ny viden til arbejdsmiljøområdet.
J.nr.
20155100400
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen