Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 130
Offentligt
Cirkulære om samarbejde mellem politiet og Arbejdstilsynet
I henhold til § 80 i lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 om arbejdsmiljø fastsættes
herved efter forhandling med justitsministeren følgende regler for
samarbejde
mellem
Arbejdstilsynet og politiet og om politiets
bistand
ved gennemførelsen af arbejdsmiljølovgivningen.
§ 1.
Politiet underretter Arbejdstilsynet om forhold, som kommer til politiets kendskab, og hvor
der er mistanke om brud på arbejdsmiljølovgivningen.
Der kan bl.a. være tale om følgende forhold:
1) Manglende sikkerhedsforanstaltninger, åbenbare mangler ved udstyr, hjælpemidler, anlæg
m.v.,
fx manglende rækværk på konstruktioner eller lignende på byggepladser, manglende
afskærmning af bevægelige eller strømførende dele på maskiner.
2) Uforsvarlige arbejdsmetoder - fx manglende brug af korrekt reflekstøj ved arbejde i trafikken.
3) Overtrædelse af reglerne om børn og unges arbejde
fx manglende tilsyn med unge i
forretninger, der er isoleret beliggende i et område uden almindelig færdsel.
4) Grov fysisk vold over for ansatte.
5) Færdselsulykker, hvor køretøjet åbenbart er et arbejdsredskab (f.eks. bil, budcykel eller -
knallert).
6) Færdselsulykker, der åbenbart sker under transport fra en arbejdsplads til en anden, som en del
af arbejdet.
Stk. 2.
Politiets underretning til Arbejdstilsynet foretages umiddelbart telefonisk til
Arbejdstilsynet, når der er mistanke om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er sket
en ulykke med betydelig personskade til følge, eller der er en overhængende fare herfor. Er der ikke
tale om sådanne tilfælde, underrettes Arbejdstilsynet snarest muligt.
Stk. 3.
Arbejdstilsynet skal underrettes i sager om trafikulykker med dødelig udgang eller
betydelig personskade, hvor der er en formodning for, på baggrund af sagens oplysninger, at den
eller de parter som har været involveret i ulykken, var på arbejde, da ulykken indtraf.
Stk. 4.
Underretning sker til Arbejdstilsynets telefonisk eller via e-post.
Stk. 5.
Arbejdstilsynet kan rekvirere politiets bistand i forbindelse med varetagelse af
myndighedsopgaven. Det kan være i tilfælde, hvor en virksomhed ikke ønsker at medvirke ved
tilsynets gennemførelse, eller hvor der er fare for den tilsynsførendes sikkerhed.
Arbejdstilsynet, den [xx. december 2018]
Søren Kryhlmand
/ Katrine Krone