Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 129
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
12. december 2018
Efterregulering af boligstøtte for 2017
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Udbetaling Danmark foretager efterregulering af boligstøtte udbetalt i 2017 efter
reglerne om indtægtsregulering på grundlag af oplysninger i e-Indkomstregistret.
Efterreguleringen kan foretages, når årsopgørelserne for det forgangne år er klar.
Reglerne om anvendelse af indkomstregistret på boligstøtteområdet trådte i kraft 1.
januar 2016, og Udbetaling Danmark gennemførte for første gang i 2017 efterregu-
lering af boligstøtten efter de nye regler.
Efterreguleringen af boligstøtte for 2017 er forsinket, da Udbetaling Danmark har
indført et nyt it-system til administrationen af boligstøtte i foråret 2018. I alt skal
ca. 730.000 borgere have en opgørelse, der viser, om borgeren har modtaget for
meget, for lidt eller det korrekte beløb i boligstøtte i 2017.
Af tekniske årsager deler Udbetaling Danmark udsendelsen af efterreguleringen op
i to puljer. Fra den 30. november 2018 og fem dage frem får ca. 350.000 borgere
brev om efterregulering af boligstøtte fra Udbetaling Danmark, mens de resterende
ca. 380.000 borgere modtager deres opgørelse i marts 2019.
Leverandøren af det nye boligstøttesystem, Netcompany, har i forlængelse af idrift-
sættelsen og driftsmodningen af det nye system ultimo marts 2018 ikke haft kapa-
citet til at lave den fulde systemunderstøttelse til at håndtere alle typer af sager, der
skal håndteres i efterreguleringen for 2017. Det er årsagen til, at Udbetaling Dan-
mark må opdele efterreguleringen i to runder.
Den gruppe borgere, der får deres opgørelse fra 30. november 2018 og fem dage
frem, vil inkludere alle boligsikrings- og boligydelses-sager
med undtagelse
af sa-
ger:
hvor boligstøttemodtager har åbne krav for 2017, som skal indgå i efterregule-
ringen;
hvor boligstøttemodtager eller husstandsmedlem har en lånesag;
der er omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet;
hvor der er aktieindkomst på sagen;
hvor der er særlig indkomst på sagen (fx udenlandske indkomster);
hvor enten boligstøttemodtager eller husstandsmedlemmer er afgået ved døden.
J.nr.
2018-7405