BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Orientering om evaluering af initiativ 12 i politiske aftale fra 2015 om, at virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven, skal straffes hårdere, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 126
Offentligt

NOTAT

Evaluering af

initiativ 12

i aftale om en styr-

ket arbejdsmiljøindsats:

Grove overtrædelser

skal give højere bøde

November 2018

J.nr. 20175000564

SBT

AGP

Hovedkonklusion

En evaluering af

initiativ 12

– ”Grove

overtrædelser skal give højere bøde”,

skal

ifølge den politiske aftale sikre og efterprøve, om intentionerne for lovændringen er

opfyldt i forhold til målretning, antal bøder, bødeniveau m.v.

Denne evaluering er udarbejdet på baggrund af opgørelser over straffesager for

overtrædelse af arbejdsmiljøloven for årene 2014-2017. Dette med henblik på at

sammenholde udviklingen i sagerne før og efter lovændringen, som trådte i kraft

den 1. januar 2016.

Af opgørelserne kan drages følgende

hovedkonklusioner:

Den gennemsnitlige bødestørrelse for bødesager, der er udsendt af Arbejdstilsynet,

er steget fra ca. 38.000 kr. i 2014 og 2015 til ca. 53.000 kr. i 2017 (opgørelse 1).

Den gennemsnitlige bødestørrelse for afgjorte bødesager hos politi og domstole er

steget fra omkring 38.000 kr. i 2014 og 2015 til ca. 48.000 kr. i 2017 (opgørelse 2).

Den procentvise stigning i den gennemsnitlige bødestørrelse fra 2015 til 2017 vi-

ser, at stigningen i den gennemsnitlige bødestørrelse for meget store og store virk-

somheder (32-33 pct.) er større end den procentvise stigning i bødestørrelsen for

små og mellemstore virksomheder (28 pct.) (opgørelse 3 a).

Andelen af sager, som er rejst med mindst én af de nye særligt skærpende omstæn-

digheder,

”flere i fare”

eller

”gentagelse”,

udgør ca. 9 pct. i 2016 og ca. 19 pct. i

2017 (opgørelse 5 sammenholdt med opgørelse 3).

Den særligt skærpende omstændighed

”flere i fare”

har i 2016-2017 været anvendt

flest gange som bødeskærpelsesgrund for små og mellemstore virksomheder. Den

særligt skærpende omstændighed

”gentagelse”

har i 2016-2017 har været anvendt

flest gange for meget store virksomheder (opgørelse 8).

I sager,

hvor den særligt skærpende omstændighed ”flere i fare” er bragt i anven-

delse i 2016-2017, er den gennemsnitlige bøde steget, når bødestørrelsen i de en-

kelte sager sammenholdes med, hvad bøden ville have været efter de tidligere gæl-

dende regler. For små virksomheder udgør den gennemsnitlige bødedifference ca.

25.000 kr.. For meget store virksomheder udgør den gennemsnitlige bødedifference

ca. 50.000 kr. (opgørelse 9a).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 126: Orientering om evaluering af initiativ 12 i politiske aftale fra 2015 om, at virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven, skal straffes hårdere, fra beskæftigelsesministeren

I hovedparten af sager, hvor den særligt skærpende omstændighed ”gentagelse” er

bragt i anvendelse, er den samlede bøde højere efter de nye regler end efter de

gamle regler. I et mindre antal sager vurderes den samlede bøde efter de nye regler

dog at ville være lavere end efter de gamle regler (Opgørelse 9b, 9c og 9d). Sidst-

nævnte kan forklares med bortfaldet af den procentvise forhøjelse af bøden i genta-

gelsestilfælde, som var en del af den politiske aftale i initiativ 12. I de sager, hvor

bøden beregnet efter de gamle regler ville have været højere, end hvis den var be-

regnet efter de nye regler, vil virksomheden have flere tidligere straffe, som angår

ligeartet kriminalitet.

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ................................................................... 3

1. Baggrund ................................................................................ 4

2. Beskrivelse af evalueringens indhold ..................................... 4

3. Reglerne om skærpet straf ..................................................... 5

4. Generelt om Arbejdstilsynets behandling af straffesager for

overtrædelse af arbejdsmiljøloven ............................................. 7

4.1. Direkte tiltale ..................................................................................................8

4.2. Manglende efterkommelse af påbud ..............................................................9

4.3. Hvordan rejser Arbejdstilsynet en straffesag ...............................................10

4.4. Generelt om bødestørrelsen for arbejdsgiverens overtrædelse af

arbejdsmiljøloven ................................................................................................10

5. Evaluering af initiativ 12

–

grove overtrædelser skal give

højere bøde .............................................................................. 13

5.1. Om grove overtrædelser straffes hårdere .....................................................13

5.2. Om store virksomheder får større bøder end små virksomheder..................15

5.3. Udmøntning af det udvidede område for særligt skærpende omstændigheder

(flere i fare + gentagelse).....................................................................................18



Bilag 1: Cases med eksempler på bødeniveauer.

Bilag 2: Opgørelse over gennemsnitlig bødestørrelse pr. år i 2014-2017 fordelt på ho-

vedbrancher.

Bilag 3: Opgørelse over gennemsnitlig bødestørrelse pr. år i 2014-2017 fordelt på ar-

bejdsmiljøproblemer (AMP).

1. Baggrund

I den politiske aftale ”En styrket arbejdsmiljøindsats –

Alle har ret til et sikkert og

sundt arbejdsmiljø” af 26. marts 2015

forudsætter

initiativ 12,

at virksomheder,

som groft overtræder arbejdsmiljøloven skal straffes hårdere.

I aftalen er det forudsat, at bødeniveauet skal forhøjes for skærpende og

særligt skærpende omstændigheder, samt at området for særligt skærpende om-

stændigheder skal udvides. Endvidere skal bødeniveauet skærpes, så det er den

samlede bøde inklusiv skærpende og særligt skærpende om omstændigheder, der

differentieres i forhold til virksomhedens størrelse.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at da gentagelsestilfælde både for

samme-, lignende- og forskellige forhold bliver omfattet af den aftalte udvidelse af

området for særligt skærpende omstændigheder, bortfalder den procentvise genta-

gelsesvirkning for gentagelsestilfælde inden for samme eller lignende forhold, som

hidtil havde været gældende.

Lov nr. 1869 af 29. december 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø har dannet

lovmæssigt grundlag for de bødeskærpelser, der fulgte af den politiske aftale. Lo-

ven trådte i kraft den 1. januar 2016.

En evaluering af

initiativ 12

skal ifølge den politiske aftale sikre og efterprøve, om

intentionerne for lovændringen er opfyldt i forhold til målretning, antal bøder, bø-

deniveau m.v. Evalueringen skal iværksættes senest 2 år efter lovændringens ikraft-

træden.

2. Beskrivelse af evalueringens indhold

Evalueringens indhold er inddelt i tre hovedafsnit med tilhørende bilag.

I afsnit 3 er en beskrivelse af indholdet af de regler om skærpet straf, der udmønter

initiativ 12.

I afsnit 4 er et generelt afsnit om,

hvornår

Arbejdstilsynet rejser straffesager for

overtrædelse af arbejdsmiljøloven, herunder i hvilke tilfælde Arbejdstilsynet har

praksis for at rejse straffesager,

hvordan

sagerne rejses samt om de forskellige

elementer, der indgår ved fastsættelsen af bøden til en arbejdsgiver.

I afsnit 5 evalueres

initiativ 12

i tre følgende underpunkter:

1) Om virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljølovgivningen straffes

hårdere.

2) Om store virksomheder i endnu højere grad end efter tidligere gældende regler

får større bøder end små virksomheder.

3) Hvordan og i hvilket omfang det udvidede område for særligt skærpende om-

stændigheder (”flere i fare” og

”gentagelse”)

er udmøntet.

Bilag 1 indeholder syv cases med eksempler på bødeniveauer før og efter indførel-

sen af strafskærpelsesreglerne, der udmønter

initiativ 12.

3. Reglerne om skærpet straf

Evalueringen sker i forhold til de konkrete skærpelser af bødeniveauet, der følger

af lovændringen, jf. lov nr. 1869 af 29. december 2015. De enkelte områder, hvor

bødeniveauet blev skærpet er beskrevet herunder:



Bøden blev ved skærpende omstændigheder forudsat forhøjet fra hidtidig 5.000

kr. til fremover 10.000 kr. Skærpende omstændigheder er fx, når der ved over-

trædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at

overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller døden til følge.



Bøden blev ved særligt skærpende omstændigheder forudsat forhøjet fra hidti-

dig 10.000 kr. til fremover 20.000 kr. pr.

særligt

skærpende omstændighed,

herunder fx hvor unge under 18 år kommer til skade eller er i fare i forbindelse

med overtrædelsen.

Området for særligt skærpende omstændigheder blev udvidet, så det fremover be-

tragtes som særligt skærpende omstændigheder, dels at flere personer har været

udsat for skade på liv eller helbred eller fare herfor, dels at den fysiske eller juridi-

ske person inden for fire år tidligere er blevet straffet for en grov overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen. I forhold til tidligere straffe vil det fremadrettet være

uden betydning, om de tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Samtidig bortfaldt den hidtidigt an-

vendte procentvise forhøjelse af bøden i gentagelsestilfælde.

Derudover blev straffebestemmelserne ændret, så det fremover vil være den

samlede

forhøjede bøde

efter

tillæg ved skærpende og særligt skærpende omstæn-

digheder, der skal differentieres efter virksomhedens størrelse. Det vil sige, at bø-

den inklusiv forhøjelsen med skærpende og/eller særligt skærpende omstændighe-

der forhøjes med 50 % for virksomheder med 10-34 ansatte, med 75 % ved 35-99

ansatte og med 100 % ved 100 eller flere ansatte.

Tidligere, for overtrædelser før 1. januar 2016, skete forhøjelsen af bøden med

henvisning til virksomhedsstørrelse (Differentiering)

før

en eventuelt forhøjelse af

bøden ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder. Forskellen på hvor-

dan bøden differentieres efter virksomhedsstørrelse for overtrædelser før og efter 1.

januar 2016 er illustreret i figur 1 og figur 2.

Samlet set har lovændringen som følge af

initiativ 12

forudsat forhøjelse i bødebe-

regningen i en stor del af Arbejdstilsynets straffesager for overtrædelse af arbejds-

miljøloven. Det gælder for overtrædelser, hvor gerningstidspunktet ligger efter 1.

januar 2016, og hvor der er konstateret skærpende og/eller særligt skærpende om-

stændigheder.

Bødestørrelsen for formelle overtrædelser af arbejdsmiljøloven på 10.000 kr. er

ikke

ændret med

initiativ 12.

Bødefastsættelsen er også uændret for så vidt angår

”grundbøden” for

arbejdsgive-

res materielle overtrædelser på 20.000 kr. eller 40.000 kr.. Ligesom bødeforhøjel-

sen er uændret for overtrædelser, hvor bøden alene er forhøjet med henvisning til,

at overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til

følge.

Beregningen af bøden til arbejdsgivere før og efter lovændringen kan illustreres

med figur 1 og figur 2.

Figur 1 illustrerer de forskellige elementer, der indgik som en del af bødeberegnin-

gen for arbejdsgiveres materielle overtrædelse af arbejdsmiljøloven

før

lovændrin-

gen, der udmønter

initiativ 12.

Figur 1. Illustration af beregning af bøder til arbejdsgivere før initiativ 12

Figur 2 illustrerer de forskellige elementer, der indgår som en del af bødeberegnin-

gen for en materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven, som en arbejdsgiver er an-

svarlig for

efter

lovændringen, der udmønter

initiativ 12.

Ændringerne i bødefast-

sættelsen som følger af

initiativ 12

er i figur 2 gengivet med rødt.

Figur 2. Illustration af beregning af bøder til arbejdsgivere efter initiativ 12

4. Generelt om Arbejdstilsynets behandling af straffesager for

overtrædelse af arbejdsmiljøloven

Når Arbejdstilsynet vurderer, om der kan gøres et strafferetligt ansvar gældende, er

der en række betingelser, der alle skal være til stede for, at Arbejdstilsynet rejser en

straffesag for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Der sker med henvisning

til nogle generelle strafferetlige principper og praksis i forhold til håndhævelse af

arbejdsmiljølovens strafferegler.

Det er for det

første

en betingelse, at der objektivt set er sket en overtrædelse af en

arbejdsmiljøregel, og at nogen kan gøres ansvarlig for overtrædelsen, det vil sige,

om der er handlet med forsæt eller uagtsomhed.



For det

andet

er det en betingelse, at overtrædelsen kan bevises, og at det kan bevi-

ses, at overtrædelsen er begået forsætligt eller uagtsomt.



For det

tredje

er det også en betingelse, at der ikke er særlige forhold ved overtræ-

delsen, der begrunder, at der ikke skal rejses en straffesag. Det er fx tilfældet, hvis

den ansvarlige selv er afgået ved døden.



Endeligt er det

–

for det

fjerde

–

en betingelse, at sagen er omfattet af Arbejdstilsy-

nets praksis for at rejse en straffesag.

Arbejdstilsynet har praksis for at rejse en straffesag i to hovedtilfælde:

Direkte tiltale

Manglende efterkommelse af påbud.

4.1. Direkte tiltale

Straffesager, som Arbejdstilsynet rejser ved direkte tiltale, forudsætter en overtræ-

delse af klare og for branchen velkendte regler eller praksis, at overtrædelsen inde-

bærer en konkret sikkerheds- eller sundhedsfare og er af en vis grovhed. Derudover

skal overtrædelsen kunne bevises.

Selvom ovennævnte betingelser for at rejse en straffesag er opfyldt, kan arbejdsgi-

veren i visse situationer alligevel ikke pålægges et straffeansvar for ansattes over-

trædelse af arbejdsmiljøloven. Det er tilfældet, når arbejdsgiveren har gjort

alt

for

at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø (arbejdsgiverens begrænsede ansvar). Reg-

lerne om arbejdsgiverens begrænsede ansvar uddybes nedenfor.

Der kan gøres brug af direkte tiltale, uanset om der i det konkrete tilfælde er afgivet

påbud om overtrædelsen, og uanset om der er sket en ulykke eller anden skade.

Ved direkte tiltale er det uden betydning for straffesagen, at virksomheden efterføl-

gende efterkommer et eventuelt påbud.

Eksempler på typer af sager, hvor Arbejdstilsynets rejser straffesager ved direkte

tiltale er overtrædelser om:



Nedstyrtning



Gennemstyrtning



Sammenstyrtning ved jordarbejde



Ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion



Manglende afstivning ved opstilling af betonelementer



Arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger



Arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foran-

staltninger til at hindre fare for klemning, berøring med de bevægelige ma-

skindele eller andre farlige situationer



Indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af

funktion



Uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning.



Uforsvarligt personløft



Manuelt løft af tunge byrder med risiko for personskade



Uforsvarlig ophængning til hejsning med risiko for tab af materiel og ud-

styr



Unges ulovlige arbejde, bl.a. ulovligt alenearbejde og ulovligt børnearbej-



Psykisk arbejdsmiljø

–

vold og traumatiske hændelse



Manglende certifikater til kran eller gaffeltruck



Manglende brug af hjelm

Listen er ikke udtømmende. Der kan derfor være overtrædelser, der ikke er nævnt

på listen, som kan begrunde en straffesag ved direkte tiltale.

4.1.1. Arbejdsgiverens begrænsede ansvar

Som nævnt kan en arbejdsgiver under særlige omstændigheder blive fri for straf,

hvis en ansat har begået en overtrædelse. Det kræver, at arbejdsgiveren har gjort alt

for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det skal arbejdsgiveren gøre ved at

opfylde alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Når Arbejdstilsynets jurister skal bedømme, om arbejdsgiveren har opfyldt alle

sine pligter efter lovens kapitel 4, lægger tilsynet vægt på:



Om arbejdsgiveren har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige



Om arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt



Om det nødvendige og egnede sikkerhedsudstyr er til stede og lever op til reg-

lerne om indretning og brug



Om arbejdsgiveren har instrueret sine ansatte i, hvordan det konkrete arbejde

kan udføres forsvarligt



Om arbejdsgiveren har ført effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres for-

svarligt



Om arbejdsgiveren har udarbejdet en arbejdspladsvurdering



Om arbejdsgiveren har sørget for, at der er en arbejdsmiljøorganisation, hvor

dette kræves

Hvis arbejdsgiveren har opfyldt alle disse pligter, kan arbejdsgiveren ikke blive

straffet. Er blot én af de ovennævnte pligter ikke opfyldt, og vurderes det, at der er

tilstrækkeligt bevis herfor, vil Arbejdstilsynet rejse den pågældende sag som en

straffesag.

Det påhviler anklagemyndigheden at bevise, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine

pligter efter lovens kapitel 4. Dette princip gælder også for Arbejdstilsynets be-

handling af straffesagerne.

Hvis der ikke er bevismæssigt grundlag for, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine

pligter, kan der ikke rejses en straffesag mod arbejdsgiveren. I disse tilfælde vil

sagen blive henlagt, eller virksomheden/arbejdsgiveren vil blive frifundet ved ret-

ten.

4.2. Manglende efterkommelse af påbud

Ved manglende efterkommelse af påbud forstås sager, hvor Arbejdstilsynet rejser

en straffesag, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at en virksomhed ikke har taget

skridt til at efterkomme et udstedt påbud, eller de iværksatte foranstaltninger er så

utilstrækkelige, at det er åbenbart for virksomheden/arbejdsgiveren, at arbejdsmil-

jøproblemet ikke er løst.

Straffesager for manglende efterkommelse forekommer indenfor alle typer af på-

bud og omfatter således både materielle og formelle overtrædelser af arbejdsmiljø-

lovgivningen. Det kan fx ske, hvis det på et tilsynsbesøg konstateres, at et tidligere

afgivet påbud om at sikre arbejdet med løft af kasser ikke er efterkommet. Så kan

der blive tale om at gøre et strafferetligt ansvar gældende.

Når Arbejdstilsynets tilsynsførende konstaterer, at et tidligere udstedt påbud ikke er

efterkommet, overdrages sagen til tilsynets jurister, der vurderer, om der er til-

strækkeligt grundlag og bevis for at rejse en straffesag for manglende efterkom-

melse af påbuddet.

4.3. Hvordan rejser Arbejdstilsynet en straffesag

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag på to måder:



Administrativ bøde



Politianmeldelse

4.3.1. Administrative bøder

Arbejdstilsynets adgang til at udstede administrative bøder er fastsat i en bekendt-

gørelse. Bekendtgørelsen indeholder en række betingelser og begrænsninger for

Arbejdstilsynets brug af administrative bøder.

Bekendtgørelsen giver Arbejdstilsynet mulighed for selv at søge klare og ukompli-

cerede straffesager afgjort ved bødeforelæg i stedet for at sende sagerne til politiet.

I sager, hvor politiet har optaget rapport, f.eks. ved arbejdsulykker eller, hvor Ar-

bejdstilsynet har anmodet politiet om at foretage efterforskning, ligger tiltalekom-

petencen alene hos politiet, og Arbejdstilsynet kan derfor ikke anvende administra-

tiv bøde.

Hvis modtageren af en administrativ bøde oplyser, at vedkommende ikke ønsker at

betale bøden eller ikke reagerer på bøden, sender Arbejdstilsynet i stedet en indstil-

ling om tiltale til politiet. Sagen bliver derefter efterforsket af politiet og afgjort hos

politiet eller ved domstolene.

4.3.2. Politianmeldelse

En politianmeldelse indebærer, at Arbejdstilsynet sender en tiltaleindstilling til

politiet, der undersøger sagen nærmere. Anklagemyndigheden vurderer herefter,

om der er grundlag for at give arbejdsgiveren en bøde.

Anklagemyndigheden kan vælge at sende en bøde til den pågældende, det kaldes et

udenretligt bødeforelæg. Hvis arbejdsgiveren betaler bøden, afsluttes sagen. Hvis

bøden ikke betales, sender anklagemyndigheden sagen i retten. Det er herefter

domstolene, der træffer den endelige afgørelse i sagen.

Anklagemyndigheden kan også vælge at sende sagen direkte i retten til afgørelse,

uden først at have sendt et udenretligt bødeforelæg.

4.4. Generelt om bødestørrelsen for arbejdsgiverens overtrædel-

se af arbejdsmiljøloven

Der har i praksis blandt andet gennem tilkendegivelser i forarbejder til arbejdsmil-

jøloven udviklet sig et fast bødeniveau i sager om arbejdsgiverens overtrædelser.

Ændringen af arbejdsmiljøloven, der udmønter

initiativ 12

skærper som beskrevet

bødeniveauet på

dele

af de elementer, der gælder for beregningen af bødestørrelsen

for materielle overtrædelser som arbejdsgivere er ansvarlige for. Der henvises til

figur 1 og 2 ovenfor.

Herunder er det beskrevet, hvordan bødestørrelsen udregnes for arbejdsgiveres

materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Beskrivelsen indeholder både de elementer til bødeberegningen, der følger af

initi-

ativ 12,

og de elementer til bødeberegningen, der er uændret og følger af den alle-

rede eksisterende lovgivning og praksis.

Når bødestørrelsen til en arbejdsgiver skal udregnes for en overtrædelse af ar-

bejdsmiljøloven, fastsættes som udgangspunkt

en ”grundbøde”. ”Grundbøden” er

normalt 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af, hvor grov overtrædelsen er.

”Grundbøden” kan fordobles, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvor-

lig personskade eller døden til følge.

Herefter kan bøden forhøjes yderligere, hvis der er skærpende omstændigheder ved

overtrædelsen. Skærpende omstændigheder er:



At der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare for det.



At der tidligere er givet påbud om samme eller lignende forhold.



At der ved overtrædelsen er opnået eller søgt opnået en økonomisk fordel for

den pågældende selv eller andre.



At overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Bøden forhøjes med 10.000 kr. for hver skærpende omstændighed. Med

initiativ 12

forhøjes bøden, når der er en skærpende omstændighed med 10.000 kr., hvor det

før var 5.000 kr.

Bøden kan også forhøjes, hvis der er særligt skærpende omstændigheder forbundet

med overtrædelsen. Særligt skærpende omstændigheder er:



At unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare for at komme til

skade ved overtrædelsen.



At flere personer er kommet til skade eller har været i fare for at komme til ska-

de ved overtrædelsen.



At den pågældende arbejdsgiver inden for fire år tidligere er blevet straffet for

en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen (Gentagelsesvirkning).

Bøden forhøjes med 20.000 kr. for hver særligt skærpende omstændighed.

Med

initiativ 12

forhøjes bøden, når der er en særligt skærpende omstændighed

med 20.000 kr., hvor det før var 10.000 kr.

De særligt skærpende omstændigheder

”flere

personer i fare/kommet til skade”

”gentagelsesvirkningen” er

begge

nye

særligt skærpende omstændigheder. Først-

nævnte eksisterede ikke før 1. januar 2016.

Sidstnævnte om gentagelsesvirkningen indenfor fire år er delvis ny. Tidligere skete

der også en forhøjelse af bøden, hvis en virksomhed tidligere var straffet for over-

trædelse af Arbejdsmiljøloven, hvis der var tale om en lignende overtrædelse. For-

højelsen skete med hjemmel i straffeloven, og var således ikke før januar 2016

reguleret direkte i Arbejdsmiljøloven.

Endelig skal der ved udmåling af bøden også lægges vægt på virksomhedens stør-

relse. Det sker ud fra, hvor mange ansatte der er i virksomheden på tidspunktet for

overtrædelsen. Den samlede bøde, det vil sige normalbøden med eventuelle forhø-

jelser på grund af skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, bliver

differentieret efter virksomhedsstørrelsen på følgende måde:

Små virksomheder med 0-9 ansatte:

Mellemstore virksomheder med

10-34 ansatte:

Store virksomheder med

35-99 ansatte:

Meget store virksomheder med

100 eller flere ansatte:

Ingen

forhøjelse af den samlede bøde.

50 pct. forhøjelse af den samlede bøde.

75 pct. forhøjelse af den samlede bøde.

100 pct. forhøjelse af den samlede

Reglerne om differentiering af bøder omfatter ikke arbejdsgiveres formelle over-

trædelser. Det vil sige overtrædelser, der ikke er direkte forbundet med en sikker-

heds- eller sundhedsfare.

Med

initiativ 12

differentieres bøden i forhold til virksomhedens størrelse

efter

tillægget af eventuelle skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder. For

overtrædelser før 1. januar 2016 skete differentieringen

før

tillægget af eventuelle

skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

Spørgsmålet om hvilken straf der skal udmåles i den enkelte konkrete sag, beror på

domstolenes samlede vurdering af de foreliggende omstændigheder i den enkelte

sag. Der er således mulighed for ved særligt grove overtrædelser at idømme højere

bøde end det bødeniveau, der fremgår ovenfor. Ligesom domstolene ved udmålin-

gen af bøden kan fravige bødeniveauet i nedadgående retning. Det følger af de

almindelige regler om straffens fastsættelse i straffeloven.

Politi og domstole følger som alt overvejende hovedregel Arbejdstilsynets bødepå-

stand i sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Dette er fortsat tilfæl-

det. Der sker således som udgangspunkt ikke justeringer af bødestørrelsen i forbin-

delse med politiet/anklagemyndigheden eller domstolenes behandling af sagerne.

Hvis der under sagens behandling fremkommer nye dokumenterede oplysninger

om fx antallet af ansatte på gerningstidspunktet, eller skadens omfang, vil bøden

blive ”justeret” i overensstemmelse

hermed. Dette skete også før seneste strafskær-

pelse og er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets praksis.

5. Evaluering af initiativ 12

–

grove overtrædelser skal give høje-

re bøde

Ifølge den politiske aftale skal evalueringen, som nævnt sikre og efterprøve, om

intentionerne for lovændringen er opfyldt i forhold til målretning, antal bøder, bø-

deniveau mv.

Evalueringen i dette afsnit er inddelt i følgende underpunkter:



Om grove overtrædelser straffes hårdere.

Om store virksomheder får endnu større bøder end små virksomheder.

Udmøntningen af det udvidede område for særligt skærpende omstændigheder

(flere i fare + gentagelse).

I bilag 1 fremgår syv cases med eksempler på konkrete overtrædelsessager, hvor

bødeniveauet før og efter indførelsen af strafskærpelsesreglerne er angivet.

5.1. Om grove overtrædelser straffes hårdere

I den politiske aftale om

initiativ 12

er det forudsat, at virksomheder som groft

overtrædelser arbejdsmiljøloven skal straffes hårdere.

I de følgende opgørelser over den gennemsnitlige bødestørrelse indgår

alle

bødesa-

ger for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Det betyder, at både formelle overtrædelser og materielle overtrædelser indgår i

beregningen af den gennemsnitlige bødestørrelse. Ved formelle overtrædelser ud-

gør bøden normalt 10.000 kr. uden yderligere bødeforhøjelser. Ved materielle

overtrædelser tager bøden udgangspunkt i en grundbøde på enten 20.000 kr. eller

40.000 kr. med mulighed for yderligere bødeforhøjelse.

Alle

bødesager betyder også, at både bødesager, der er rejst som direkte tiltale og

bødesager, der er rejst som manglende efterkommelse af påbud indgår i beregnin-

gen af den gennemsnitlige bødestørrelse. Der henvises til afsnit 4, hvor straffesa-

ger, der rejses som direkte tiltale og straffesager for manglende efterkommelse af

påbud er beskrevet.

Endelig indeholder opgørelserne over den gennemsnitlige bøde såvel bødesager,

der er rejst mod arbejdsgivere, som bødesager, der er rejst mod andre ansvarssub-

jekter, herunder f.eks. bødesager mod ansatte. Det bemærkes, at langt hovedparten

af bødesager for overtrædelse af arbejdsmiljøloven retter sig mod arbejdsgivere.

Alle tal er hentet fra Arbejdstilsynets sagsbehandlingssystem, ATIS. De er opgjort

på baggrund af manuelle indtastninger, som foretages af den enkelte sagsbehandler.

Der kan derfor være sager, hvor der er sket fejlregistreringer.

Tallene for ”afgjorte sager” kan løbende ændre sig og er således ikke statiske.

Der

henvises særligt til, at Arbejdstilsynet løbende modtager underretninger fra politi

og anklagemyndighed, om sager der er afgjort i forgangne år. Disse afgørelser regi-

streres på den enkelte sag med den oplyste afgørelsesdato. Det betyder, at tallene

for afgjorte sager i et enkelt år kan ændre sig løbende.

Opgørelse 1

viser den gennemsnitlige bødestørrelse pr. år i perioden 2014-2017 for

overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Opgørelsen er baseret på Arbejdstilsynets ud-

stedte administrative bøder og tilsynets udsendte indstillinger til politiet i de enkel-

te år.

1. Opgørelse over gennemsnitlig bødestørrelse for overtrædelse af arbejdsmiljøloven (for

udstedte administrative bøder og tiltaleindstillinger til politiet)

2014

2015

Gns. bøder (udstedt af

Arbejdstilsynet)

37.501

37.902

2016

47.494

2017

52.862

Note: I opgørelsen er tallene renset for gengangere, dvs. at sagerne kun tæller med én gang. Hvis en sag er startet

med en adm. bøde og efterfølgende er indstillet til politiet, så tæller den kun én gang, som en indstilling. Det er

udstedte adm. bøder og tiltaleindstillinger til politiet, der er grundlag for udregningen af den gennemsnitlige bøde.

Den gennemsnitlige bødestørrelse for bødesager, der er udsendt af Arbejdstilsynet

er steget fra ca. 38.000 kr. i 2014 og 2015 til ca. 53.000 kr. i 2017. Det vurderes, at

stigningen kan tilskrives indførelsen af strafskærpelsesreglerne, som trådte i kraft

1. januar 2016.

Opgørelse 1 er baseret på bødesager, der i de pågældende år er udstedt af Arbejds-

tilsynet enten ved en administrativ bøde eller ved en indstilling til politiet. I opgø-

relsen fremgår det ikke, hvor mange af bødesagerne, der rent faktisk er endt med at

blive vedtaget/betalt eller er endt med en domfældelse i retten. Det betyder, at der

blandt sagerne, som opgørelse 1 er baseret på, kan være sager som enten efterføl-

gende henlægges af politiet, eller hvor der sker frifindelse ved domstolene.

Opgørelse 2 viser den gennemsnitlige bødestørrelse pr. år i perioden 2014-2017 for

overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Opgørelsen er baseret på

afgjorte sager hos

politi og domstole

i de enkelte år.

2. Opgørelse over gennemsnitlig bødestørrelse for overtrædelse af arbejdsmiljøloven for

afgjorte sager ved politi eller domstole

2014

Gns. bøder (afgjort ved

politi eller domstol)

38.758

bøde.

2015

38.481

2016

41.246

2017

48.088

Note: Det er de afgjorte sager ved politi eller domstole, der er grundlag for udregningen af den gennemsnitlige

Den gennemsnitlige bødestørrelse for afgjorte sager hos politi og domstole er ste-

get fra omkring 38.000 kr. i 2014 og 2015 til ca. 48.000 kr. i 2017. Det vurderes, at

stigningen kan tilskrives indførelsen af strafskærpelsesreglerne, som trådte i kraft

1. januar 2016.

Da strafskærpelsesreglerne finder anvendelse på overtrædelser, der er begået efter

1. januar 2016, og da gennemsnitsbeløbene i 2016 og 2017 for afgjorte sager, jf.

opgørelse 2, baserer sig på sager, der er afgjort hos politi og domstole i de pågæl-

dende år, betyder det, at der blandt sagerne er overtrædelser begået

før

1. januar

2016, hvor strafskærpelserne derfor ikke havde betydning.

Når den gennemsnitlige bøde er højere i 2017 end i 2016, vurderes det derfor at

kunne tilskrives, at der hos politi og domstole i 2017 er afsluttet flere sager efter de

nye strafskærpelsesregler sammenlignet med 2016.

Den gennemsnitlige bøde i 2017 på 52.862 kr. jf. opgørelse 1 for udsendte bødesa-

ger fra Arbejdstilsynet er højere end den gennemsnitlige bøde i 2017 på 48.088 kr.

jf. opgørelse 2 for afgjorte sager hos politi og domstole. Det vurderes at kunne

tilskrives, at der for afgjorte sager hos politi og domstole er flere sager, hvor over-

trædelsen er begået

før

1. januar 2016, hvor strafskærpelserne derfor ikke har haft

betydning.

I bilag 2 fremgår en opgørelse over den gennemsnitlige bødestørrelse pr. år i 2014-

2017 fordelt på

hovedbrancher

inkl. antal sager. I opgørelsen ses generelt en stig-

ning i den gennemsnitlige bødestørrelse i 2016 og 2017 sammenlignet med årene

2014 og 2015.

I bilag 3 fremgår en opgørelse over gennemsnitlige bødestørrelser pr. år i 2014-

2017 fordelt på

arbejdsmiljøproblemer

(AMP). I opgørelsen ses generelt en stig-

ning i den gennemsnitlige bødestørrelse i 2016 og 2017 sammenlignet med årene

2014 og 2015.

5.2. Om store virksomheder får større bøder end små virksom-

heder

Med udmøntningen af

initiativ 12

blev straffebestemmelserne ændret, så det frem-

over vil være den

samlede

forhøjede bøde efter tillæg ved skærpende og særligt

skærpende omstændigheder, der skal differentieres efter virksomhedens størrelse.

Det betyder, at bøden inkl. evt. forhøjelse med skærpende og/eller særligt skærpen-

de omstændigheder forhøjes med



50 % for virksomheder med 10-34 ansatte, med



75 % for virksomheder med 35-99 ansatte og med



100 % for virksomheder med 100 eller flere ansatte

Før udmøntningen af

initiativ 12

skete differentieringen

før

tillægget af eventuelle

skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

Opgørelse 3

viser den gennemsnitlige bødestørrelse i perioden 2014-2017 for de

forskellige virksomhedsstørrelser henholdsvis små virksomheder (0-9 ansatte),

mellemstore virksomheder (10-34 ansatte), store virksomheder (35-99 ansatte) og

meget store virksomheder (100 ansatte eller flere).

Opgørelse 3 er baseret på bøder, som er udstedt af Arbejdstilsynet som en admini-

strativ bøde, eller som tilsynet har indstillet til tiltale ved politiet. I opgørelsen

fremgår også antallet af sager fordelt på de forskellige virksomhedsstørrelser.

3. Opgørelse over gennemsnitlige bøder for de forskellige virksomhedsstørrelser (inkl.

antal sager og samlet for både administrative bøder og indstillinger)

Gns. bøder (virk.

str./antal)

Lille

(0-9 ansatte)

Mellemstore (10-

34 ansatte)

Store

(35-99 ansatte)

Meget store (>100

ansatte)

Ukendt*

Total

950

27.037

37.501

121

904

26.252

37.902

967

5.000

47.494

989

10.809

52.862

151

60.593

157

65.319

203

78.005

220

86.068

132

50.379

51.250

130

64.308

149

68.154

192

40.000

198

41.793

196

51.652

220

53.432

381

25.210

340

23.669

396

28.782

366

30.239

Antal

2014

Antal

2015

Antal

2016

Antal

2017

Note: I tabellen er tallene renset for gengangere, dvs. at sagerne kun tæller med én gang. Hvis en sag er startet

med en adm. bøde og efterfølgende er indstillet til politiet, så tæller den kun én gang, som en indstilling. Det er

udstedte adm. bøder og indstillinger til politiet, der er grundlag for udregningen af den gennemsnitlige bøde.

”Ukendt” dækker over sager, hvor der i forbindelse

med sagsbehandlingen ved en fejl ikke er foretaget en

manuel registrering af virksomhedens vurderede størrelse eller fordi sagen er rejst mod fx en ansat.

Den gennemsnitlige bøde er generelt steget for alle virksomhedsstørrelser i 2016

og særligt i 2017. Det følger af opgørelse 3. At den gennemsnitlig bødestørrelse

generelt er større i 2017 sammenlignet med 2016 vurderes at kunne tilskrives, at

bødeskærpelsesreglerne i mindre grad er slået igennem i 2016 sammenlignet med

2017, idet der i 2016 er behandlet flere sager, hvor overtrædelserne skulle bedøm-

mes til en lavere bøde, fordi overtrædelsen havde fundet sted før 1. januar 2016.

Opgørelse 3a

viser den gennemsnitlige bødestørrelse i 2015 og 2017 for de forskel-

lige virksomhedsstørrelser og udregnet med den procentvise ændring fra året 2015

sammenlignet med året 2017.

3.a Opgørelse over gennemsnitlig bødestørrelse for de forskellige virksomhedsstørrelser

(%- vis stigning) med 2015 og 2017 som referenceår

Gns. bøder

(%-vis stigning)

Lille (0-9 ansatte)

Mellemstore (10-34 ansatte)

Store (35-99 ansatte)

Meget store (>100 ansatte)

Ukendt*

Total

23.669

41.793

51.250

65.319

26.252

37.902

30.239

53.432

68.154

86.068

10.809

52.862

27,8

33,0

32,0

-59,0

39,4

2015

2017

%-vis stigning

Note: Beregning af den %-vise stigning fra 2015 til 2017 i den gennemsnitlige bødestørrelse.

”Ukendt” dækker over sager, hvor der i forbindelse med sagsbehandlingen ved en fejl ikke er foretaget en

manuel registrering af virksomhedens vurderede størrelse, eller fordi sagen er rejst mod fx en ansat. Antallet af

sager, der er registreret med ukendt omfatter et mindre antal sager sammenlignet med det totale antal sager. I

2017 udgør de ca. 3 pct. af sagerne, jf. opgørelse 3.

Opgørelse 3a viser, at der for små og mellemstore virksomheder er sket en pro-

centvis stigning i den gennemsnitlige bødestørrelse fra 2015 til 2017 på ca. 28 pct.,

mens der for store og meget store virksomheder er sket en procentvis stigning på

henholdsvis 33 pct. og 32 pct.

Den procentvise stigning i den gennemsnitlige bødestørrelse for store og mellem-

store virksomheder er derfor større end den procentvise stigning for små og mel-

lemstore virksomheder, men ikke signifikant større.

Samtidig ses stigningen i den gennemsnitlige bødestørrelse for små virksomheder

at være den samme som for mellemstore virksomheder (27,8 pct.). Ligesom stig-

ningen i den gennemsnitlige bødestørrelse for store virksomheder (33 pct.) ligger

tæt på stigningen for meget store virksomheder (32 pct.).

Opgørelser 3 og 3a er baseret på bødesager, der i de pågældende år er udstedt af

Arbejdstilsynet enten ved en administrativ bøde eller ved en indstilling til politiet. I

opgørelse 3 og 3a fremgår det ikke, hvor mange af bødesagerne, der rent faktisk er

endt med at blive vedtaget/betalt eller er endt med en domfældelse i retten. Det

betyder, at der blandt sagerne, som opgørelse 3 og 3a er baseret på, kan være sager

som enten efterfølgende henlægges af politiet, eller hvor der sker frifindelse ved

domstolene.

Opgørelse 4

viser den gennemsnitlige bødestørrelse pr. år i perioden 2014-2017 for

de forskellige virksomhedsstørrelser for

afgjorte sager hos politiet eller domstole-

ne.

I opgørelsen fremgår også antallet af sager fordelt på de forskellige virksom-

hedsstørrelser. Opgørelsen er baseret på de sager, der hos politiet og ved domstole-

ne er afsluttet med, at bøden er vedtaget/betalt, eller hvor der er sket domfældelse.

4. Opgørelse over gennemsnitlig bødestørrelse for de forskellige virksomhedsstørrelser

for afgjorte sager (inkl. antal sager)

Gns. bøder

Antal

2014

og antal sager

Lille

165 24.545

(0-9 ansatte)

Mellemstore

(10-34 ansatte)

154 37.071

Store

(35-99 ansatte)

105 49.143

Meget store (>100

ansatte)

141 56.702

Ukendt*

208 33.875

Total

773 38.758

Antal

2015

Antal

2016

Antal

2017

126

102

107

499

23.829

38.799

47.929

60.585

29.832

38.481

112

203

501

24.339

41.194

52.202

77.727

34.485

41.246

203

110

105

140

619

28.374

48.834

60.381

74.568

30.410

48.088

Note: Opgørelsen er baseret på afgjorte sager ved politi eller domstole.

”Ukendt” dækker over sager, hvor der i forbindelse med sagsbehandlingen ved en fejl ikke er foretaget en

manuel registrering af virksomhedens vurderede størrelse, eller fordi sagen er rejst mod fx en ansat.

Den gennemsnitlige bøde er generelt steget for alle virksomhedsstørrelser i 2016

og særligt i 2017. Det følger af opgørelse 4.

Den gennemsnitlige bøde for de forskellige virksomhedsstørrelser i opgørelse 4 for

2016 og 2017 er generelt lavere end den gennemsnitlige bødestørrelse i opgørelse 3

for 2016 og 2017. Det vurderes at kunne tilskrives, at der for afgjorte sager, jf.

opgørelse 4 er flere sager, hvor overtrædelsen er begået

før

1. januar 2016, hvor

strafskærpelserne derfor ikke har haft betydning.

5.3. Udmøntning af det udvidede område for særligt skærpende

omstændigheder (flere i fare + gentagelse)

Med

initiativ 12

er området for særligt skærpende omstændigheder udvidet, så det

fremover betragtes som særligt skærpende omstændigheder:



at flere personer har været udsat for skade på liv eller helbred eller fare herfor

at virksomheden inden for 4 år tidligere er blevet straffet for en grov overtræ-

delse af arbejdsmiljølovgivningen (gentagelse)

I forhold til tidligere straffe vil det med

initiativ 12

være uden betydning, om de

tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af ar-

bejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynets tidligere praksis om alene at indstille til skærpet straf i gentagelse-

stilfælde, når der var tale om ligeartet kriminalitet betød, at der tidligere

ikke

blev

indstillet til bødeskærpelse, hvis den tidligere overtrædelse f.eks. vedrørte anven-

delse af en maskine, mens den nuværende overtrædelse vedrørte overtrædelse af

reglerne om stoffer og materialer. Med

initiativ 12

vil der være tale om et gentagel-

sestilfælde, der giver bødeforhøjelse.

Ved at fjerne kravet om ligeartet kriminalitet vil området for brugen af gentagelse

som bødeforhøjelsesgrund blive udvidet til flere tilfælde.

Med

initiativ 12

bortfaldt samtidig den hidtidigt anvendte procentvise forhøjelse af

bøden i gentagelsestilfælde. Det følger af aftaleteksten til

Initiativ 12.

Ved den hidtidigt anvendte procentvise forhøjelse af bøden i gentagelsestilfælde

før

1. januar 2016 blev der indstillet til følgende bødeforhøjelser for arbejdsgivere:



I andengangstilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere var straffet 1 gang, og hvor

den aktuelle overtrædelse var begået inden for 2 år fra den tidligere afgørelse,

blev bøden forhøjet med 50 %.

I andengangstilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere var straffet 1 gang, og hvor

den aktuelle overtrædelse var begået mere end 2 år efter den tidligere afgørelse,

blev bøden forhøjet med 25 %.

I trediegangstilfælde, hvor arbejdsgiveren tidligere var straffet 2 gange, blev

bøden forhøjet med 100 %.



I gentagelsestilfælde, som ikke var omfattet af ovenstående tilfælde, hvor der kun-

ne henvises til retspraksis, blev forhøjelsen tidligere indstillet ud fra en konkret

vurdering, som skulle danne udgangspunkt for en nærmere drøftelse med anklage-

myndigheden af bødens forhøjelse med henvisning til gentagelse.

De nye regler

fra

1. januar 2016 vedrørende gentagelse har gjort beregningen ved

gentagelse væsentlig nemmere at håndtere administrativt og mere gennemskuelig,

da forhøjelse af bøden udgør et fast tillæg på 20.000 kr. plus differentiering og

uanset antallet af tidligere straffe og uanset hvor lang tid, der indenfor fire års peri-

oden er gået siden den tidligere straffesag.

Opgørelse 5 viser antallet af registrerede sager, hvor mindst én af de nye særligt

skærpende omstændigheder ”Flere i fare” og ”Gentagelsestilfælde” har fundet an-

vendelse og resulteret i skærpet bøde.

Antallet af sager er opgjort pr. år for 2016 og 2017, idet strafskærpelsesreglerne

for de nye særligt skærpende omstændigheder trådte i kraft den 1. januar

2016.

Antallet af sager med de nye særligt skærpende omstændigheder ”Flere i fare” og

”Gentagelse” udgjorde i 2016 i alt 86 og i 2017 i alt 188. I de nævnte tal er fratruk-

ket de sager, der alene er skærpet med henvisning til den særligt skærpende om-

stændighed vedrørende ”unge”, som

ikke

er ny, og derfor var gældende før ud-

møntningen af

initiativ 12.

De 86 og 188 sager i henholdsvis 2016 og 2017 med mindst én af de nye særligt

skærpende omstændigheder kan sammenholdes med det totale antal bødesager,

som Arbejdstilsynet rejste i 2016 og 2017, og som i 2016 og i 2017 udgjorde hen-

holdsvis i alt 967 og 989 sager, jf. opgørelse 3 om antal sager samlet for både ad-

ministrative bøder og indstillinger.

Andelen af sager, som er rejst med mindst én af de nye særligt skærpende omstæn-

digheder, ”flere i fare” eller ”gentagelse”, udgør

således ca. 9 % i 2016 og ca. 19 %

i 2017.

Generelt er antallet af sager med de nye særligt skærpende omstændigheder ”Flere

i fare” og ”Gentagelse” stigende i

2017 sammenlignet med 2016. Det gælder især

for sager om ”gentagelse”, der er steget fra 40 sager i 2016 til 107 sager i 2017.

Stigningen i antallet af sager fra 2016 til 2017 vurderes bl.a. at kunne tilskrives, at

der i 2017 er behandlet flere sager om fattet af de nye bødeskærpelsesregler end i

2016.

5. Opgørelse over sager med særligt skærpende omstændigheder pr. år

Særligt skærpende omstændigheder

Flere i fare

Gentagelse

Unge

Flere i fare + gentagelse

Flere i fare + unge

Gentagelse + unge

Total

2016

2017

107

198

Note: En sag tæller kun med én gang, dvs. at hvis der er ’flere i fare’ tæller sagen her, mens den ikke samtidigt

tæller i kategorien ’flere i fare og gentagelse’. Det bemærkes, at den særligt skærpende omstændighed ”unge”

ikke er ny.

Tallet for ”unge” er medtaget, da der også findes sager, hvor den særligt skærpende omstændighed om

”unge” har fundet anvendelse sammen med én af de nye særligt skærpende omstændigheder.

Bødeskærpelsen om gentagelse forudsætter, at der er tale om

en ”grov overtrædel-

se” for, at der kan ske skærpelse af bøden.

Det fremgår direkte af lovteksten.

Det har betydet, at Arbejdstilsynet i praksis alene gør brug af bødeskærpelsen om

gentagelse for sager, der rejses som direkte tiltale. Hvis virksomheden tidligere er

straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i en sag om manglende efterkommel-

se, vil det

ikke

kunne begrunde en bødeforhøjelse med henvisning til gentagelse.

Opgørelse 6 viser antallet af sager med særligt skærpende omstændigheder fordelt

på hovedbrancher for perioden 2016-2017. I opgørelsen ses det, at størstedelen af

sagerne angår

hovedbranchen ”Opførelse af og nedrivning af byggeri”.

6. Opgørelse over antal sager med særligt skærpende omstændigheder fordelt på

hovedbrancher for perioden 2016-2017

Særligt skærpende omstændighed

(branche)

Flere

i fare

Gentag

-else

Unge

Flere

i fare

+ gentag-

else

Anlægsarbejde

Butikker

Daginstitutioner

Døgninstitutioner

og hjemmepleje

Elektronik

Engros

Færdiggørelse af byggeri

Hospitaler

Installation/reparation af maskiner/udstyr

IT og telekommunikation

Kemi og medicin

Kontor

Kultur og sport

Flere

i fare

+ unge

Gentag-

else +

unge

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Metal og maskiner

Nærings- og nydelsesmidler

Opførelse og nedrivning af byggeri

Plast, glas og beton

Politi, beredskab og fængsler

Rengøring

Restauranter og barer

Slagterier

Transport af gods

Transportmidler

Træ og møbler

Undervisning

Uoplyst og andet

Vand, kloak og affald

(tom)*

Total

foreligger.

147

*Nederste

linje hvor branchen er ’tom’ er der tale om udenlandske virksomheder, hvor disse oplysninger ikke

Opgørelse 7 viser antallet af sager med særligt skærpende omstændigheder fordelt

på AMP (arbejdsmiljøproblem) for perioden 2016-2017. I opgørelsen ses størstede-

len af sager at angå

AMP’et ”Fald til lavere niveau”.

Et andet AMP med forholds-

vis mange sager er

AMP’et ”Maskiner og trykbærende udstyr” for så vidt angår

den særligt skærpende omstændighed ”gentagelse”.

7. Opgørelse over antal sager med særligt skærpende omstændigheder fordelt på

AMP i perioden 2016-2017

Særligt skærpende omstændighed

(AMP)

Flere

fare

Gentag-

else

Unge

Flere

i fare

+ gen-

tag-

Else

056 Løft

057 Bæring

065 Vold og traumatiske hændelser

071 Kræftfremkaldende belastninger

072 Nerveskadende belastninger

073 Luftvejsbelastninger

078 Allergifremkaldende belastninger

079 Akut risiko for livstruende forgiftning

091 Maskiner og trykbærende udstyr

092 Håndværktøj og håndmaskiner

093 Transport-, løfte- og hejseudstyr +

elev.

094 Fald til lavere niveau

095 Fald, snublen i samme niveau

Flere

i fare

unge

Gentag-

else

+ unge

096 Interne færdselsveje

097 Nedfald og sammenstyrtning

098 Ulykker ved manuel håndtering

099 Øvrige ulykkesrisici

106 Unge og øvrigt arbejde

115 Andre lovpligtige uddannelser

116 Instruktion

133 Øvrigt

Total

147

Opgørelse 8 viser en opgørelse over antal sager med særligt skærpende omstæn-

digheder fordelt på virksomhedsstørrelse i perioden 2016-2017. Det fremgår heraf,

at det især er små og mellemstore virksomheder, hvor ”flere

fare” har været an-

vendt som bødeskærpelsesgrund, mens ”gentagelsestilfældene” især er anvendt

som strafskærpelsesgrund for meget store virksomheder.

8. Opgørelse over antal sager med særligt skærpende omstændigheder fordelt på virk-

somhedsstørrelse i perioden 2016-2017

Særligt skærpende

omstændighed (virk-

somhedsstørrelse)

Lille (0-9 ansatte)

Mellemstore (10-34

ansatte)

Store (35-99 ansatte)

Meget store (>100

ansatte)

Ukendt *

Total

147

Flere

i fare

Gentagel-

Unge

Flere i fare

+ genta-

gelse

Flere i

fare +

unge

Genta-

gelse

+ unge

”Ukendt”

dækker over sager, hvor der i forbindelse med sagsbehandlingen ved en fejl ikke er foretaget en

manuel registrering af virksomhedens vurderede størrelse, eller fordi sagen er rejst mod fx en ansat.

Opgørelserne 9a–9c viser den gennemsnitlige bødedifference i sager fra 2016 og

2017, hvor mindst

én af de to nye særligt skærpende omstændigheder (”flere i fare”

og ”gentagelse”) er bragt i anvendelse.

Den gennemsnitlige bødedifference er ud-

regnet for de fire forskellige virksomhedsstørrelser.

Differencen er udregnet ved i de enkelte sager at sammenholde den samlede bøde

efter de nye regler, der udmøntede

initiativ 12

med den samlede bøde efter de gam-

le regler, der var gældende før 1. januar 2016.

Opgørelse 9a viser den gennemsnitlige bødedifference fordelt på virksomhedsstør-

relse i perioden 2016-2017 for sager, hvor den særligt skærpende omstændighed

”Flere i fare” er bragt i anvendelse.

For små virksomheder udgør den gennemsnit-

lige bødedifference ca. 25.000 kr.. For meget store virksomheder udgør den gen-

nemsnitlige bødedifference ca. 50.000 kr.

Opgørelsen viser også, at de fleste sager angår små eller mellemstore virksomhe-

der.

9a. Opgørelse over gennemsnitlig bødedifference i sager med særligt skærpende omstæn-

dighed

(flere i fare)

i 2016 og 2017

Flere i fare (og flere i fare +

unge)

(virksomhedsstørrelse)

Lille (0-9 ansatte)

Mellemstore (10-34 ansatte)

Store (35-99 ansatte)

Meget store (>100 ansatte)

Ukendt *

Total

Antal

sager

Gennemsnitlig

bøde efter nye

regler

51.111

80.625

93.333

101.000

50.000

69.149

Gennemsnitlig

bøde efter

gamle regler

25.778

40.781

47.500

50.500

25.000

34.894

25.333

39.844

45.833

50.500

25.000

34.255

Difference

Note: Tallene er et gennemsnit af sagerne om” flere i fare”, dvs. i alt 94 sager.

”Ukendt” dækker

over sager, hvor der i forbindelse med sagsbehandlingen ved en fejl ikke er foretaget en

manuel registrering af virksomhedens vurderede størrelse, eller fordi sagen er rejst mod fx en ansat.

Opgørelse 9b viser den gennemsnitlige bødedifference fordelt på virksomhedsstør-

relse i perioden 2016-2017 for sager, hvor den særligt skærpende omstændighed

”gentagelse” er bragt i anvendelse. For små virksomheder udgør den gennemsnitli-

ge bødedifference ca. 15.000 kr. for små virksomheder. For store og meget store

virksomheder udgør den gennemsnitlige bødedifference ca. 30.000 kr.

Opgørelsen viser også, at de fleste sager angår meget store virksomheder.

9b. Opgørelse over gennemsnitlig bødedifference i sager med særligt skærpende om-

stændighed

(gentagelse)

i 2016 og 2017

Gentagelse (og gentagelse

+ unge)

(virksomhedsstørrelse)

Lille (0-9 ansatte)

Mellemstore (10-34 ansatte)

Store (35-99 ansatte)

Meget store (>100 ansatte)

Ukendt *

Total

130

Antal

sager

Gennemsnitlig

bøde efter nye

regler

50.714

78.158

95.860

107.042

87.500

94.165

Gennemsnitlig

bøde efter

gamle regler

35.821

48.026

65.350

69.736

40.000

61.819

14.893

30.132

30.510

37.306

37.500

32.346

Difference

Note: Tallene er et gennemsnit af sagerne om

”gentagelse”(i

alt 130 sager), idet de 19 øvrige sager, hvor bøden

er skærpet med henvisning til ”gentagelse” ikke indgår,

da der ikke tidligere var fast retspraksis for at beregne

bødeforhøjelsen for ”gentagelse” i disse sager.

De 19 sager er indeholdt i opgørelse 9d.

”Ukendt” dækker over sager,

hvor der i forbindelse med sagsbehandlingen ved en fejl ikke er foretaget en

manuel registrering af virksomhedens vurderede størrelse, eller fordi sagen er rejst mod fx en ansat.

I langt hovedparten af de 130 sager, hvor den særligt skærpende omstændighed

gentagelse er bragt i anvendelse, er den samlede bøde efter de nye regler højere end

efter de gamle regler.

I et fåtal af sager er den samlede bøde efter de nye regler dog lavere end efter de

gamle regler. Dette kan forklares med bortfaldet af den procentvise forhøjelse af

bøden i gentagelsestilfælde, som var en del af den politiske aftale i

initiativ 12.

I de sager, hvor bøden beregnet efter de gamle regler ville have været højere, end

hvis den var beregnet efter de nye regler, vil virksomheden have flere tidligere

straffe, som angår ligeartet kriminalitet.

Til illustration henvises til case 6 i bilag 1, hvor virksomheden - hvis den før lov-

ændringen to gange indenfor fire år tidligere var straffet for ligeartede overtrædel-

ser af arbejdsmiljøloven - ville have fået en bøde, der var 35.000 kr. større efter de

tidligere regler, da gentagelsesvirkningen ved et tredjegangstilfælde efter praksis

betød en fordobling af den beregnede bøde (100

%’s forhøjelse).

Opgørelse 9c viser den gennemsnitlige bødedifference fordelt på virksomhedsstør-

relse i perioden 2016-2017 for sager, hvor begge de særligt skærpende omstændig-

hed ”flere i fare” og ”gentagelse” er bragt i anvendelse samtidig. Der har i alt været

29 sager i 2016-2017.

9c. Opgørelse over gennemsnitlig bødedifference i sager med særligt skærpende omstæn-

digheder (flere i fare og gentagelse) i 2016 og 2017

Flere i fare og gentagelse

(virksomhedsstørrelse)

Lille (0-9 ansatte)

Mellemstore (10-34 ansatte)

Store (35-99 ansatte)

Meget store (>100 ansatte)

Ukendt *

Total

Antal

sager

Gennemsnitlig

bøde efter nye

regler

109.615

110.000

135.556

117.759

Gennemsnitlig

bøde efter gam-

le regler

55.000

72.857

61.667

61.379

54.615

37.143

73.889

56.379

Difference

Note: Tallene er et gennemsnit af sagerne om” flere i fare” og” gentagelse” samtidig, i alt 29 sager, idet de 2

øvrige sager, hvor bøden er skærpet med henvisning til ”gentagelse” og ”flere i fare”

ikke indgår, da der ikke var

fast retspraksis for at beregne bødeforhøjelsen pga.

”gentagelse”

i disse sager. De 2 sager er indeholdt i opgørel-

se 9d.

”Ukendt” dækker over sager, hvor der i forbindelse med sagsbehandlingen ved en fejl ikke er foretaget en

manuel registrering af virksomhedens vurderede størrelse, eller fordi sagen er rejst mod fx en ansat.

Der er undtaget henholdsvis 19 og 2 sager, i opgørelse 9b og 9c, dvs. i alt 21 sager.

De 21 sager indgår derfor ikke i beregningen af den gennemsnitlige bødedifference

i de to opgørelser.

Der er tale om 21 sager,

hvor den særligt skærpende omstændighed ”gentagelse”

finder anvendelse, og hvor virksomheden indenfor kort tid har begået minimum to

ligeartede overtrædelser af arbejdsmiljøloven. I disse tilfælde var der før den 1.

januar 2016 ikke en fast retspraksis for, hvor meget bøden skulle forhøjes som

følge af tidligere (ligeartede) overtrædelser. Der har derfor ikke været muligt med

tilstrækkelig sikkerhed at fastsætte en eksakt bøde efter de gamle regler.

Før 1. januar ville Arbejdstilsynet i disse sager have indstillet, at bøden skulle for-

højes med mere end 100 %, og det er Arbejdstilsynets vurdering, at bøden i en stor

del af disse sager, derfor må antages at ville have været større beregnet efter de

gamle regler end efter de nye regler.

Opgørelse 9d viser de 21 sager i 2016-2017, hvor den særligt skærpende omstæn-

dighed ”gentagelse” har fundet anvendelse, men hvor der før den 1. januar 2016

ikke var en fast retspraksis for, hvor meget bøden skulle forhøjes som følge af tid-

ligere (ligeartede) overtrædelser.

I sagerne er der tale om tredjegangstilfælde af ligeartede overtrædelser indenfor to

år fra den første afgørelse eller om fjergangstilfælde eller derover. I disse tilfælde

blev straffen tidligere udmålt efter en konkret vurdering, og Arbejdstilsynet drøfte-

de i de konkrete sager bødefastsættelsen med anklagemyndigheden, idet der henvi-

stes til, at bøden skulle forhøjes med (væsentlig) mere end 100 %. Dette med hen-

visning til, at der var fast praksis for at forhøje bøden med 100 % i tredjegangstil-

fælde indenfor to år ved ligeartede overtrædelser, og at forhøjelsen derfor måtte

være (endnu) højere.

Det fremgår af opgørelse 9d, at 18 ud af de 21 sager angår meget store virksomhe-

der.

9d. Opgørelse over de 21 sager er udtaget af beregningen i opgørelse 9b og 9c

Sager hvor der ikke var fast retsprak-

sis for forhøjelse af bøden ved gen-

tagelse

Lille (0-9 ansatte)

Mellemstore (10-34 ansatte)

Store (35-99 ansatte)

Meget store (>100 ansatte)

Ukendt

Total

75.000

87.500

110.000

106.190

Antal sager

Gennemsnitlig bøde efter

nye regler

Det bemærkes, at såfremt der konkret var skønnet en tidligere bødestørrelse i de 21

sager, og de var indregnet i opgørelse 9b og 9c, ville den gennemsnitlige bødediffe-

rence for meget store virksomheder have været mindre.