Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 126
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære Beskæftigelsesudvalg
Den politiske aftale fra 2015 om en styrket arbejdsmiljøindsats indeholder et initia-
tiv om, at virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven, skal straffes hår-
dere (initiativ 12).
Initiativet er udmøntet ved en ændring af arbejdsmiljøloven, som blev vedtaget i
december 2015 (lov nr. 1869 af 29. december 2015). Loven trådte i kraft den 1. ja-
nuar 2016.
Det fremgår af den politiske aftale, at der senest to år efter lovens ikrafttræden skal
iværksættes en evaluering af de ændrede bødeniveauer og udvidelsen af området
for særligt skærpende omstændigheder.
Arbejdstilsynet har udarbejdet vedlagte evaluering, hvor Arbejdsmiljørådet og for-
ligskredsen har givet bidrag til hvad evalueringen skulle indeholde.
Evalueringen viser bl.a., at den gennemsnitlige bøde for overtrædelse af arbejds-
miljøloven er steget i 2016 og især i 2017, hvilket vurderes at kunne tilskrives gen-
nemførelsen af initiativ 12.
Endvidere er den procentvise stigning i den gennemsnitlige bødestørrelse fra 2015
til 2017 steget lidt mere for de meget store og store virksomheder (32-33 pct.)
sammenlignet med den procentvise stigning i bødestørrelsen for små og mellemsto-
re virksomheder (28 pct.).
Derudover har den særligt skærpende omstændighed ”gentagelse” medført en sam-
let højere bøde i hovedparten af de sager, hvor den omstændighed har været an-
vendt sammenlignet med den samlede bøde i gentagelsestilfælde, der tidligere var
gældende.
Venlig hilsen
11. december 2018
J.nr.
20175000564
Troels Lund Poulsen